år oplevet en markant stigning af henvendelser om det psykiske arbejdsmiljø. Der tegner sig et bil-lede af, at inklusionsudfordringen fylder mere og mere i samtalerne med medlemmerne. Det øgede arbejdspres er også et resultat af de senere års beskæringer af lærerstillinger, skolesammenlæg-ninger og forflyttelser. Dertil skal lægges kommunernes økonomiske trænge kår, som har medført en betydelig reduktion i tilbuddet til deres ansatte om blandt andet psy-kologhjælp.
Foreningen forventer, at der i det kommende år fortsat vil være et stigende antal henvendelser alene på grund af de usikkerheder, som inklusionsudfordringen fortsat giver, og ikke mindst set i lyset af regeringsindgrebet og de vilkår, der tegner til at blive fremtiden for de enkelte lærere på skolerne.
Der spirer en tiltagende utryghed blandt medlemmerne om, hvorvidt de har tilstrækkeligt med tid og de nødvendige kompetencer til at løfte opgaven.
Foreningens psykologkorps beret-ter om lærere, der er mere pres-sede end tidligere henviste. De sygemeldte italesætter især en stigende frygt for afskedigelse og en deraf følgende længerevarende arbejdsløshed.
Organisatoriske
forhold
Konfliktspørgsmål blev koor-dineret i LC, hvor der løbende var drøftelser med de øvrige LC-organisationer, som også havde medlemmer, der var udtaget til konflikt. Arbejdsgiverne og LC var på flere områder uenige i fortolk-ningerne af nogle væsentlige kon-fliktspørgsmål. En konkret uenig-hed, som blev behandlet under konflikten, vedrørte en kommune, som systematisk omlagde tjeneste-mændenes tjeneste til at føre tilsyn med de yngste klasser. Foreningen påstod, at tjenestemændene blev pålagt at varetage konfliktramt arbejde. LC fik medhold i denne sag, og den pågældende kommune betalte en bod på 50.000 kr.
I skrivende stund afventer forenin-gen stadig afklaring af tre spørgs-mål: Opgørelse af arbejdstiden i forbindelse med en konflikt, nye medlemmers ret til at indgå i den påbegyndte konflikt efter indmel-delse, samt hvorvidt fritstillede medlemmer er omfattet af en kon-flikt. De to første spørgsmål afkla-res formodentlig i Arbejdsretten i juni måned 2013. Da sagen om de fritstillede medlemmer skal føres ved domstolene, vides det pt. ikke, hvornår det kan være afklaret.
Medlemssystemet blev også sat på prøve i forbindelse med konflikten.
Der blev brugt mange resurser på at få rettet oplysninger om med-lemmer, der var forkert registreret.
Et opdateret medlemssystem er vigtigt, fordi foreningen i netop denne type situation havde behov for at sende de rigtige beskeder, opkrævninger mv. ud til de rigtige medlemsgrupper. Hvis mange er registreret forkert, er der risiko for, at mange modtager forkerte infor-mationer, eksempelvis en tjeneste-mand, der får brev om, at vedkom-mende er udtaget til konflikt, eller
Konfliktberedskab OK 13
I maj 2012 traf hovedstyrelsen de første beslutninger om konfliktbe-redskabet til OK 13. Det drejede sig bl.a. om konfliktkontingent, kon-fliktstøtte, udtagning af konfliktste-der mv. Siden 1993 har hovedstyrel-sen truffet disse beslutninger op til hver overenskomstforhandling.
I det tidlige efterår 2012 stod det imidlertid klart, at der kunne blive tale om en omfattende arbejdsgiverlockout af et stort antal medlemmer. For at strække Særlig Fonds midler mest muligt besluttede hovedstyrelsen at se på andre muligheder end at udbetale
”konfliktstøtte med fuld dækning af løntabet for den enkelte”, som det først var besluttet. Resultatet af disse overvejelser blev en lånemo-del. Lånene blev fastsat til samme beløb for alle konfliktende, der blev altså ikke tale om ”fuld dækning.”
Det enkelte medlem – også de ikke-konfliktende – skulle her-med alt andet lige tilbagebetale mindre i konfliktkontingent, når konflikten ophørte. Samtidig ville udgiften for Særlig Fond blive mindre. Foreningen ville derfor bedre kunne modstå en konflikt af længere varighed. Samtidig blev det besluttet, at alle medlemmer i foreningen fra fraktion 1,2 og 3 skulle bidrage økonomisk solidarisk til konflikten.
Mange konfliktramte valgte ikke at optage lånet. De har båret hele løntabet selv i konfliktperioden og skal derfor ikke betale konfliktkon-tingent. Trækket på Særlig Fond blev således mindre end antaget i første omgang.
Hovedstyrelsen havde allerede i maj 2012 truffet beslutning om, at alle ikke-konfliktende medlemmer fra fraktion 1, 2 og 3 skulle betale
500 kr. i konfliktkontingent pr.
måned fra konfliktens start. Dette særlige konfliktkontingent blev opkrævet i slutningen af april med 1.000 kr. for april og maj måned 2013. Hovedstyrelsen besluttede samtidig at afvente konfliktens ophør, så de faktiske udgifter kunne opgøres, inden den endelige beslutning om konfliktkontingent blev truffet, herunder om Særlig Fond skulle opfyldes til samme niveau som før konfliktens start.
Alle ikke-konfliktende skal udover de ovenfornævnte 1.000 kr. betale 420 kr. pr. måned i 48 måneder i konfliktkontingent. Hovedstyrelsen valgte i maj 2013 at afskrive ca. ½ milliard kr. af Særlig Fond. Herved blev det muligt at nedsætte det lokale kontingent med 200 kr.
om måneden. Foreningens eks-traordinære kongres havde den 25. maj besluttet, at det centrale kontingent nedsættes med 113 kr.
om måneden. Medlemmerne får derfor kun en merudgift på 107 kr.
pr. måned i fire år mod de 420 kr., det ville have været, hvis Særlig Fond skulle genopfyldes helt, og det centrale kontingent ikke var nedsat. Foreningen har fortsat en solid Særlig Fond, der kan modstå en langvarig konflikt.
Øvrige konfliktforhold
Både før, under og efter lockouten af de ca. 44.000 medlemmer blev der udsendt information til kred-sene om konfliktforhold i form af konfliktvejledninger, kredsudsen-delser mv., så de kunne vejlede medlemmerne. Kredsene havde mulighed for at stille opklarende spørgsmål til sekretariatet. Disse spørgsmål blev primært besvaret i
”Spørgsmål/svar” på hjemmesiden, der løbende blev justeret og opda-teret. Også her blev der betrådt nyt land, da foreningen ikke før havde været i så omfattende en konflikt.
Organisatoriske
forhold
en konfliktende, der får opkrævning af konfliktkontingent. Det kan kun undgås, hvis medlemssystemet er optimalt opdateret. Foreningen vil fremadrettet - i et samarbejde med kredsene - afklare, hvad der skal til, for at medlemssystemet til hver en tid kan være opdateret, så de behov, foreningen har for at kom-munikere direkte med medlem-merne, kan opfyldes.
Foreningen fik knapt 900 nye medlemmer i forbindelse med konflikten. Mange af disse søgte fritagelse for karens for at kunne få konfliktstøtte under konflik-ten. Langt de fleste fik bevilget karensfritagelse. De få, der ikke fik fritagelsen, havde for de flestes vedkommende et atypisk med-lemsmønster.
Knap 200 medlemmer har på nuvæ-rende tidspunkt meldt sig ud med virkning fra 1. juli 2013 med den begrundelse, at de ikke ønsker at bidrage økonomisk til en konflikt, som de ikke oplever at være en del af. Hovedstyrelsen har i maj 2013 besluttet, at det udestående kon-fliktkontingent ikke afskrives men skal betales, hvis et medlemsberet-tiget medlem melder sig ud.