Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Boye, Vilhelm.; udarbeidet efter Vedel- Simonsens Opfordring ; af Vilhelm Boye.
Titel | Title: Oplysende Fortegnelse over de Gjenstande i
det Kongelige Museum for nordiske Oldsager i Kjøbenhavn, der ere forarbeidede af eller prydede med ædle Metaller
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Thieles Bogtrykkeri, 1859 Fysiske størrelse | Physical extent: [4], 144 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
~ i i (&
DET K O N G E L IG E B IB LIO T E K
1 3 0 0 2 2 0 7 7 5 5 5
J±y‘
• '■ i '.': ..- - "'■ ■ rt- '
■'O'
snsltiif#1*
over
de Gjenstande i det Kongelige Museum for nordiske Oldsager i Kjøbenhavn,
der ere forarbeidede af eller prydede med ædle Metaller.
Udarbeidel efler Conferenlsraad Vcdel-Simonsens Opfordring
af
V i l h e l m B o y e ,
Første Afdeling
( o m f a t t e n d e d e n h e d e n s k e Ti d) .
T H I E L E S B O G T R Y K K E R I .
1859
.- v . 0 i ■■ i.i " ■ • n. K>-nijrs>^
; 5 . f
* „ ! '
- >
|l • m
L(f
l'v 1
•*9V
g; ^
W$ > ,T» l: %
j’tiS
V':‘"hi: 1 fi
y«
i : 1
l'i-S? • h -{
i" . ;■ <l'V;
■]■ ! i
i', .i
sWi , i TV1 i
p'1 ;,«■'?;■
V’
F O R T A L E .
D e t er udenfor al Tvivl, at det især er vigtigt at sikkre og bevare de i de forskjellige Samlinger værende Gjenstande, som foruden deres videnskabelige Værd ogsaa have Metalværdi og saaledes kunne friste endog sædvanlige Tyve. Mangeaarige Erfaringer have lært, at et af de virksomste Midler i denne Henseende er, at Kundskab om, hvad der forefindes af saadanne Gjen- stande i Samlingerne, "er vidt udbredt der ved at disse sees og kjendes ikke alene af de derved ansatte Embedsmænd, men ogsaa af et større Publikum og da især af dem, som skatte og samle paa saadanne Gjenstande. Man har ligeledes indseet, at nøiagtige, trykte Inventarier ere et vigtigt Middel til at sikkre slige Samlinger ikke alene mod indefra kommende Vold; men selv i det ulykkelige Tilfælde, at de skulde blive Gjenstand for Angreb -udefra er det vigtigt, naar saadant skeete, bestemt at kunne angive, hvad der er blevet borte og af hvad Beskaffenhed det Bortkomne er.
Ledet af denne Overbeviisning foreslog afdøde Conferentsraad Vedel-Sim onsen, at man skulde lade udarbéide en Fortegnelse over de af Museets Gjenstande, der vare forarbeidede af eller prydede med ædle
Metaller. Men for at Videnskaben tillige skulde have nogen Nytte af dette Arbeide, ønskede han, at en såadan Fortegnelse skulde ordnes paa en videnskabelig Maade o: ikke efter den Tidsfølge, hvori de enkelte Gjen
stande vare. indkomne til Samlingen (saaledes ere de indførte i Museets Inventarier, der omfatte alle de i det indlemmede Gjenstande), men efter de forskjellige Perioder, hvortil de med Sandsynlighed maatte henføres og hvorunder de nu vare anbragte i Museet. Fremdeles ansaae han det for ønskeligt at lade Fortegnelsen blive forsynet med Afbildninger af de Gjen
stande, som tilforn ikke vare gjengivne i de bekjendteste archæologiske Værker eller Tidsskrifter, da disse dog altid ere mere oplysende end selv den bedste Beskrivelse; denne Afdeling er bleven forsynet med flere. Afbild
ninger, end man oprindelig havde formaaet, hvilket skyldes de Hrr. Kittendorff og Aagaard, som med Forfatterens Tilladelse med stor Beredvillighed have laant hertil flere Figurer fra Værket: Afbildninger fra Det Kongelige
*
Museum for Nordiske Oldsager i Kjobenhavn. Ordnede og forklarede af J. J. A. Worsaae*). Man maa imidlertid erindre, at denne Afdeling er bleven sluttet i Lobet af Aaret 1858 saaledes, at de Gjenstande, der ere indlemmede i Samlingen efter at de enkelte Underafdelinger, hvortil de høre, ere bievne trykte, ikke kunne være indførte her, men ville blive omtalte i et senere Supplement.
Dette Skrift har altsaa ikke alene den Bestemmelse at sikkre Samlingen, men ogsaa den videnskabelige Tendents, at bekræfte Rigtig
heden af Bestemmelsen af de Culturperioder, hvorunder.de forskjellige Gjenstande ere henførte, hvorom en opmærksom Læser vil kunne overbevise sig ved at sammenholde de meddeelte Uddrag om de Sager, der ere fundne i Forbindelse med de i Fortegnelsen anførte Gjenstande. Skriftet maa imid
lertid ifølge sin Natur snarere betragtes som en Slags Fortegnelse ligeoverfor Sagerne end som et Værk, der er bestemt til at læses i sin Heelhed ; men det vil forhaabéntligt alligevel paa sin Viis være til nogen Nytte for Viden
skaben, idet det tjener til at bekræfte de Erfaringer, hvis Rigtighed man andetsteds har søgt at paavise.
At dette Skrift er blevet udarbeidet, skyldes afdøde Conferentsraad Vedel-Simonsen, som opmuntrede til dets Udarbeidelse og gav Bidrag til dets Trykning; imidlertid opnaaede han kun at see det første Ark heraf;
vi have efter bedste Evne søgt at opfylde hans Forlangende og Ønsker, for ogsaa paa denne Maade at bidrage til at reise et nyttigt, og værdigt Minde om denne Mands ufortrødne og hæderlige Virksomhed for en Sag,
som han i 51 Aar omfattede med en levende og stadig Interesse.
Fortsættelsen af Skriftet vil naturligviis ligeledes blive inddeelt efter
o
Museets Afdelinger saaledes, at den anden Afdeling først vil omfatte den ældre Middelalder indtil Aaret 1300, dernæst den yngre Middelalder indtil Reformationens Indførelse her -i Landet, og endelig den paafølgende Peiiode, den endnu nyere Tid. Omendskjøndt den saaledes vil omfatte et ikke ringe Antal Nr., vil den dog ikke blive saa vidtløftig som denne Afdeling. Vi have ladet denne Deel udgaae allerede nu, da den omfatter en Tid, der for Museets Vedkommende maa ansees for at være den vigtigste.
April 1859.
C. J. Thomson.
*) Man maa vel lægge Mærke til, at der ved Henviisningen til de forskjellige i Fortegnelsen omtalte Afbildninger i dette Værk stadig er citeret den første, nu udsolgte Udgave af 1854, da den anden endnu ikke var udkommen.
I . ' *
/
DEN. HEDENSKE TID.
A. BRONCEALDEREN.
Steenalderen afløstes .af Broncealderen o: Mennesket begyndte at benytte Metal. Det er en Selvfølge, hvilket Erfaringen ogsaa har paaviist, at de
Metaller, der forekomme renest i Naturen'og lettest lade sig bearbeide, maatte
være de første, man afbenyttede; derfor træffe vi ogsaa først paaKobber . og Guld. Vel brugte man først ene Kobberet, men da Folkene paa det
daværende Culturtrin ikke let kunde behandle det saaledes, at det for sig kunde yde nogen særdeles Gavn, da det er temmeligt blødt og ved Smeltningen bliver hullet, kom man senere til den Erkjendelse, at det -
ved at blandes med Tin efter et vist Forhold (T°n Kob. T\y Tin) ikke alene blev særdeles skikket til Bearbeidelse og Anvendelse, men ogsaa fik et guldlignende Udseende; denne Blanding har man kaldet Bronce.
I Form af Barrer gik'den som Handelsvare fra Land til Land; de ganske enkelte Oldsager, der ere forarbeidede af reent eller af næsten reent Kobber, tyde enten paa stor Fattigdom paa Materiale hos Forarbeideren eller paa høi Ælde. Dette synes omtrent at maatte have været Culturens almindelige Gang; men da man hos os ikke finder mange Spor til en gradeviis Overgang fra Steenalderen til Broncealderen, og Begravelses- maaden er forandret, kan man med Sansynlighed antage, at Kundskaben om Bronce ikke er kommen hertil efterhaanden, men saa at sige paa een Gang ved en Invandring. Et andet Spørgsmaal er det, om der ikke er skeet noget Fremskridt i Bearbeidelsen af Metallet i Broncealderen, da den netop her har opnaaet en høi Grad af Fuldkommenhed og Bronce
alderen sikkert i Danmark har varet et langt Tidsrum.
Det er utvivlsomt, at de af Bronce forarbeidede Sværd, Dolke og skjærende Instrumenter høre til Broncealderen, da det neppe kan antages,
s - .»?
at man vilde have undladt at benytte det mere tjenlige Jern dertil,-naar man havde kjendt det. Følgelig maa ogsaa de Gjenstande, der ere fundne i Forbindelse med disse ligeledes henføres til denne Periode, og vi kunne derfor bestemt paavise, at man dengang har kjendt og bearbeidet Guldet.
Dette Metal forekommer nemlig ikke alene i Forbindelse med ovennævnte Redskaber af Dronce, men er ogsaa undertiden anbragt paa dem enten som Plader eller som Bevikling; desuden er der ikke saa sjældent fundet Gjenstande af Guld, der paa Grund af deres Former og characteristiske Ornamenter (især: Stregezirater, concentriske Ringe, Spiraler og Dobbelt
spiraler) synes at maatte henføres til denne Periode, skjøndt de fore
komme uden Forbindelse.
Da Gravene ikke alene antyde Folkenes religiøse Standpunkt men ogsaa, paa Grund af de i dem forekommende Gjenstande, give os vigtige Oplysninger med Hensyn til Bestemmelsen af de Sager, der forekomme enkeltviis i Tørvemoser eller i Jorden, maa man naturligviis ansee dem for meget vigtige, naar vi skulle betragte de hedenske Culturperioder.
I Broncealderen brændtes i Regelen de Døde; efter Forbrændingen nedlagdes i Almindelighed Yaabnene og de andre Gjenstande paa Brand
stedet og omgaves saa med en lille steensat Kiste, der for at værne mod van
helligt Røveri dækkedes med en Hob Haandstene, medens den Dødes Been samledes og nedlagdes i en Leerurne ; om Brandstedet som Centrum reiste man da en Høi, oppe i hvilken Urnen blev sat, beskyttet af flade Stene. Ihvorvel vi nok tør sætte denne Fremgangsmaade som den hyppigst forekommende, træffe vi dog mange Afvigelser herfra. Ofte indeholder een og samme Høi en Mængde beenfyldte Urner og synes saaledes at have dannet en Slags Æthøi, medens det dog ikke er usandsynligt, at Fattige nu og da have nedsat de brændte Been i fremmede Høie; i det mindste synes flere i Steenalderens Runddysser og Jettestuer indsatte Urner fra Broncealderen at antyde det. Urnerne ere-beskyttede paa forskjellig Viis, enten ere de indsatte i en tætomsluttende Kiste af flade Stene, om
givne af en Hob Haandstene, eller ogsaa simpelthen dækkede med et Laag; kun i ganske enkelte Høie har man fundet udhulede Træstammer anvendte som Liigkister (?), og meget sjeldent træffer man i denne Periode paa ubrændte Liig, der da vel maa henføres til en Overgangstid. Vi have kun berørt de hyppigst forekommende Begravelsesmaader; men vi træffe paa
særdeles mange Nuancer, som det vilde blive for vidtløftigt at omtale her.
1. HA ARSMYKKER.
Haarets Skjønhed og rige Yæxt har til alle Tider været Gjen- stand for Menneskets Omhu; derfor er det heller ikke forunderligt, at vi i den paa Grund af sine rene Former og Ornamenter saa smagfulde Bronce- alder træffe paa Smykker af Bronce og Guld, der ved deres Form tyde paa, at de have været anvendte til at sammenholde Haaret som Diademer, Pandebaand, Haarnaale og Nakkeprydelser; en yderlige Bestyrkelse heri hente vi fra Betragtningen af de paa ældgamle Vaser og andre gamle Monumenter hos flere af Oldtidens Folk fremstillede Haarprydelser.
1) Det i halv Størrelse her afbildede, temmeligt tynde Smykke er udarbeidet af sølvblandet Guld (Electrum) og maa, efter Formen at dømme,
udentvivl have været benyttet som Prydelse for Nakkehaaret, saaledes at dette blev trukket gjennem Aabningen og flettet eller sammenbundet paa en Maade, hvorved Stykket fastholdtes.
Det vides ikke, at noget Lignende hidtil er fundet i Norden, hvorimod det brittiske Museum indeholder flere Saadanne, der ere fundne
i*
saavel i Wales som i .Irland, og i den dublinske Samling findes ikke mindre end 5 saadanne Stykker, der bevise, at de have været temmeligt almindeligt brugte i Irland; de paa disse anbragte Zirater røbe høi Ælde og ere af.samme Art som de, der forekomme paa Bronceoxerne Nr. 82 i Worsaaes: »Afbildninger fra det kongelige Museum for nordiske Oldsager i Kjøbenhavn (1854)« j) og Tab. 1, Nr. 1 og 2 i »Atlas for nordisk Oldkyndighed.« Vægt L o d * 2).
✓
' Dette sjældne Smykke blev fundet i Aaret 1808 under eller tæt ved den ene
*4 *
Hjørnesteen af en fiirkantet, aflang Steensætning paa Grevinge Mark, omtrent 250 Skridt fra Stranden i Odsherred i Sjælland. Man troede længe, at det kun var forfærdiget af Messing og vidste ikke, til hvilken Tid det skulde henføres, indtil man fik Oplysning derom ved de ovenomtalte irske Smykker. (101) 3)
2) Et i flere Stykker brudt Haarsmykke, der som Afbildningen viser (^ af den virkelige Størrelse) er bøiet i en Halvcirkel og ender sig
i bladformede Spidser 4): .1 Lod, 1 Qvintin.
. Det fandtes i Jorden nær Fredensborg i Aaret 1736 og blev indsendt til det kongelige Kunst-Kammer, hvorfra det senere kom til Museet. (8541).
>) For Fremtiden vil for Kortheds Skyld dette Skrift her blive benævnt: „Worsaaes Afbildninger".
2) Det bemærkes, at den her angivne Vægt er den danske Sølvvægt; den Uovereens- stem m else, der undertiden træffes mellem Vægtangivelserne i dette Skiift og de tidligere, er forklaret derved, at man paa Mynten bruger den cøllnske Vægt, der
• afviger lidet fra den her brugte.
3) De i Parenthes staaende Tal ere de Løbenummere, der findes i Protocollerne, og som betegne det Nummer, hvorunder stykket er indlemmet i Museet.
4) Metallet, hvoraf Stykket er forarbeidet, e r G u l d , naar ikke andet nævnes udtrykkeligt.
3
3) Den i f Størrelse her afbildede Ring er 4 T. i. Diameter og er dannet af en meget tynd og fiirsidet Stang, som er vreden, og dens
ombøiede Ender gribe ind i hinanden som Hager. Den synes at have været anvendt til Sammenholdelse af Haaret, da den er for lille til at have været benyttet som Halsring og for stor til at have været brugt som Armring.
Dette smukke Stykke forekom i den saakaldte Barnehøi (Baunehøi) beliggende paa Gaardmand Peder Jørgensens Mark i Gryderup, Boeslunde Sogn, Slagelse Herred, sammen med en symbolsk Sværd, hvis Hæfte er belagt med Guld, og en med Stang forsynet Knap (begge Gjenstande af Bronce); samtlige Sager laae i den Deel af Høiens Overdeel, der vendte mod Øst, og vare omgivne med en Deel Kul og Smaabeen, samt dækkede med et tyndt Lag Smaastene; netop "i den samme Høi var der Aaret iforveien blevet fundet flere værdifulde Broncesager, hvoriblandt vare to Dolke og Knive.
En anden Forklaring af denne Rings Bestemmelse kunde muligt hentes fra de blot symbolske Gjenstande, der ere fundne i samme Gravf det kunde da tænkes, at den som en formindsket Efterligning skulde træde istedetfor en meget kostbar Halsring'af Guld, men herved maa dog bemærkes, at denne Art massive Ringe h os'os forekomme først i en senere Tid. (12300.) ‘ 4
4) Ovenstaaende Afbildning i halv Størrelse fremstiller et saa- kaldet Hlad eller Pandebaand, dannet af et £ T. bredt Baand, som er
prydet med 3 ophøiede Striber paa Midten, medens Enderne ere ombøiede til Siderne, hver i 2 Spiraler. 1 | L.
Det er fundet i en Høi, der laae paa Gaardmand Jens Nielsens Lod i Erdrup, Hemmeshøi Sogn, Slagelse Herred, Sorøe Amt; den var 8 Alen lang og 5 Alen bred og ved Foden omsat med en Rad større Stene. Omtrent midt i Høien laae, i Plan med den omliggende Jordflade, en Hob Haandstene, som dækkéde en større Kampesteen, hvorunder Hladet laae ved en Daggert og en Bøile af Bronce uden mindste Spor af Kul, Been eller Aske. Efter Opgivende laae Hladet ved Siden af Klingen.
Paa Grund af de Forhold, hvorunder dette Stykke er blevet fundet, har man henført det og det følgende til denne Periode, ihvorvel det er muligt, ja endog sand
synligt, at flere af denne Slags ere bievne benyttede, i en noget senere Tid. (13954).
5) 3 Brudstykker af et omtrent T. bredt Hlad, der paa Midten ere forsynede med 5 paralleltløbende Linier, af hvilke den midterste er
meest ophøiet. \ L.
Man vilde ikke let kunne have afgjort, hvortil disse 3 Brudstykker have hørt, saafremt det foregaaende Nr. ikke havde oplyst det; de ere fundne ved Pløining paa Dalsgaardmark i Thyrsting Herred, Skanderborg Amt. (4713.)
' 6) I Antiquarisk Tidsskrift for 1843-45 Side 132 sees et Hlad, dannet af et 10£ T. langt og ^ T. bredt Baand, der er ganske tyndt og bøieligt; medens hver Ende dannes af en simpel Knop, er Stykket iøvrigt bearbeidet med stor Kunst; paa begge Sider af en stærkt ophøiet Stribe gaae to Hækker Perlezirater, og hver Række for sig er omgiven med 2 mindre Striber; hele Arbeidet tyder paa Anvendelsen af Rouletten.' L.
Det er fundet i en H'øi paa den saakaldte Knudskovsodde, nær Vordingborg, ved Stranden. (7948.)
7) Et meget tyndt Hlad, der i Liighed med de foregaaende Nr.
til begge Ender har været udslaaet i Hopper; det er paa Midten prydet med paralleltløbende Striber og Puncter; nu er Stykkets llalvdeel (paa
Længden) borttaget med en skjærende Instrument. l T7g Lod.
Det er fundet for flere Aar tilbage ved Landsbyen Braak, nærNeumiinster. (DXXX1X).
8) I »Worsaaes Afbildninger« sees under Nr. 203 (og der an
givet som en Armring) et Smykke j som i Analogi med de foregaaende Nr. sandsynligviis har været benyttet som Pandebaand; det er ganske simpelt udhamret af en tynd Stang. Stykket er smalt og fladt og Enderne ere stærkt udhamrede i tynde ovale Plader. | Lod.
Det blev fundet i Aaret 1823 i en Gravhøi paa Mols i Jylland. (CMVII.) ■
9) Et af en Stang dannet Baand, hvis Ender ere udslagne i Ovaler. 1 Qvintin.
Nærmere Oplysninger fattes.
10) Et af en rundagtig Stang dannet Baand, hvis ene Ende er
i
udslaaet i en Oval, medens den anden er mindre flad og ligner en Sonde.
T\ Lod.
Det er fundet ved Pløining af Gaardmand Frederik Rasmussen af Lundegaard i Aasum Sogn og Herred i Fyen. (8746.)
k ■ - i- :< • V;:i■ 'i
&•
1
11) En dreven, rund, paa Midten convex Plade, henved 3^ T. i Diameter; den er, som medfølgende Afbildning (i halv Størrelse) viser, langs Kanterne forziret med 3 Rækker Punkter, der ere indslagne fra
Undersiden med et spidst, fiirkaritet Instrument; i den midterste Række ere 4 større Punkter indslagne, med lige Mellemrum imellem hverandre, • ' og paa Pladens Midte er fastslaaet en gjennemgaaende Nitnagle, der paa Undersiden er ombøiet til en Øsken. Den har megen Liighed med de indiske Haarsmykker. 4}-^ L.
Dette værdifulde Smykke blev af en Tjenestepige fundet sammen med et .Brudstykke af en m assiv, Guldhaarnaal (N. 12) i en Tørvemose „Røienkjær“ kaldet, Østersnede Sogn, Nørvang Herred, Veile Amt, hvor der efter Sagnet skal have staaet et stort Slag og ligge et kostbar Sværd; sammesteds skal der for længere Tid siden være fundet et til Museet indsendt lille Sølvsmykke. (12439.)
H a a r n a a l e . \
Man har med stor Sandsynlighed antaget mange Naale, der oventil ere forsynede med en Knap, for at have været benyttede til Haaret; ihvorvel de fleste af dem have denne Form, træffe vi dog mange Afvigelser. De ere næsten Alle af Bronce og nogle af dem ere paa Knappen prydede med en tynd Guldbelægning; hidtil har man kun fundet een' Naal af Guld, og den er endda ikke fuldstændig. At alle’ saadanne Naale have været benyttede til Haaret er vel ikke rimeligt, da de ogsaa kunne tænkes at have været bestemte til Klædernes Sammenhæftning.
Saaledes har man i Tydskland fundet et vore Broncehaarnaale aldeles liigt Smykke anbragt paa Brystet af et Liig, og i Annaler f. n. O. 1848, Tab. IV Nr. 5 sees et Læderfoderal, der er lukket med en lignende Naal; paa den anden Side træffe vi mange af en saadan Størrelse,
\
at de ikke kunne have været anvendte som Befæstelsesmiddel for Klæderne, der derved'snarere maatte sønderrives end sammenholdes.
12) I Worsaaes »Afbildninger« (Nr. 183) sees en‘ massiv Guld-
\
haarnaal, der ikke er complet. Den bestaaer af en 7£T. lang, fiirkantet Stang, der forneden er spids, medens den foroven er ombøiet i en Spiral, til.hvis yderste Omgang en 4 T. lang .ligeledes fiirkantet Guldstang er befæstet ved. den ene Ende. Stangens anden Enden, der ligesom den nysnævnte, er fladt udhamret og ombøiet i en Øsken, har rimeligviis ogsaa været befæstet ved en Naal, som nu er tabt. Af denne Form, men uden Tverstang, haves lignende Broncehaarnaale. 3 Lod.
Den er funden sammen med Nr. 11. (12440.)
13) En lidet over 5 T. lang Broncehaarnaal af samme Form som Nr. 186 i Worsaaes »Afbildninger«; Knappen er 1 T: i Diameter, og belagt med en tynd Guldplade, som er prydet med concentriske Ringe.
Selve Stangen er heelt nedad forsynet med Stregezirater; men den yderste Spids mangler.
Den laae i en høisat Urne med brændte Been sammen med 3 Knive, en Synaal, en Syl og 2 Haarnaale — Alt af Bronce i Egitslevmagle Sogn, Gjerdrup Gods, Sorø Amt. (14933.)
14) Den øverste Deel af en Haarnaal, af lignende Form som foreg. N r.; Knappen er belagt med en Guldplade, som er prydet med concentriske Ringe. '
Den er fanden i en' Urne, der var fyldt med brændte Been og Aske og stod i et Steenkammer i Taarnby Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt. (7745.)
v
15) Den øverste Deel af en lignende Broncenaal; men Knappen er beskadiget i Midten.
Den er funden sammen med flere Broncesager i samme Høi som Nr. 3. (11764.)
16) En Naal af lignende Form; den paa Knappen værende Guldplade er prydet med indgravede Forziringer, og dens øverste Deel er gjennein- boret af Finderen, der, en Tidlang brugte Naalen som Pibekradser.
Den'er funden paa Hundbymark i Hassing Herred, Thisted Amt. (MDCLX11.)
17) Et Brudstykke af en større Broncehaarnaal af en lignende Form; men den paa Knappen anbragte Guldplade er ganske glat.
Det er fundet med 2 hele og nogle Brudstykker af Knive, samt en Haarnaal — Alt af Bronce, nær Flenstofte, Baagherred, Odense Amt. (7592.)^
18) En Naal der afviger fra de foregaaende Former, derved at den ikke er ombøiet tæt under Knappen, hvilken er belagt med en Guld
plade, som er prydet med concentriske Ringe.
Den er funden sammen med en Haarring af vredet Arbeidet, en Haarnaal med ombøiet Knap og en Naal med Skaft — Alt af Bronce paa Nørlunds Gods i Rold Sogn,
Hindsted Herred, Aalborg Amt. (8811.)
’ :;i
• < -A*.-
■•i
•^:s • '
DEN H E D . T ID . B R O N C E A L D E R E N . H A A N D L E D S - OG ARMRINGE. 9
4 >
19) En Broncenaal af lignende Form; men den paa Knappen anbragte Guldplade er ganske glat.
, t
Nærmere Oplysninger, mangle. ' • ' v
20) En 3-^ T. lang Broncenaal, som foroven ender i en med 4
i
udstaaende Knopper forsynet Knap, hvilken efter Vægten at dømme synes at være af massivt-Guld, og er prydet med indslaaede Ringzirater; n e denfor Knappen er Naalen i en Længde af £ T. omviklet med en smal
og flad Guldtraad.
«
Den er fanden sammen med 2 hele og flere Brudstykker af 4 Knive, 2 Syle, en Synaal og 2 Dobbeltknapper — Alt-af Bronce, samt et 2 T. langt Brudstykke af en
_ ri
Probeersteen i en lille Høi paa Sognefoged Jørgen Pedersen Mark i Herringsløse, Hved- strup Sogn, Sømme Herred, Kjøbenhavns Amt. (11358.)
2. HAANDLEDS- OG ARMRINGE.
/
s
Museet indeholder flere Binge, som paa Grund af deres Størrelse og Form maa antages, for at have været benyttede som Prydelser for Haandledene eller Armene. Af disse er nogle hule og bøiede om Traade eller Plader af Bronce, fordi man da har villet spare paa 'det vel deni
gang kostbare Guld, og heri, saavel som af det indlagte Bronce, see vi da en af Grundene, hvorfor de maa føres tilbage til Broncealderen.
X
21) En tyk og massiv Ring af vredet Arbeidet, hvis Ender ere udslaaede i 2 Spiraler. Den sees i Worsaaes »Afbildninger«, Nr. 198. 4 Lod.
Den er funden sammen med flere Broncesager, hvoriblandt et Sværd, en Guld- tingerring og en lille Steenkniv i en Gravhøi ved Aabygaard mellem Rønne og Hasle paa „ Bornholm. Sagerne laae i Muldet omtrent 2 Alen over den omliggende Jords Plan i Høiens vestlige Side; noget dybere nede paa samme Side stødte man paa et Menneske
skelet, hvis Hoved vendte mod Vest; høiere oppe imod Midten stod et ganske heelt og meget nøiagtigt steensat Kammer (i Retningen Øst-Vest) af en fuldvoxen Mands Længde og bedækket med 2 flade Stene; skjøndt hele Gravkamrets Udseende røbede, at det aldrig før havde været aabnet, indeholdt det dog kun et lidet Stykke Metal, der ved den blotte
Berørelse faldt i Støv. (MDCXIX.)
22) En det foregaaende Nr. meget liig Ring; de hinanden mødende Ender ere glatte og deres Spidser ere spaltede, hver i 2 Stykker, som ere udhamrede og ombøiede i Spiraler, hvoraf den ene dog mangler.
2 L. l i Qv.
Den er funden paa Tvedemark i Tvede Sogn, Nørrehald Herred, Randers Amt i en Høi, hvori der ogsaa fandtes et Broncesværd. (8554.) '
23) Medfølgende Afbildning i §' Størrelse viser os en massiv Ring af .vredet Arbeide, der henimod Enderne, som ere ombøiede i
Hager og gribe i hinanden, er glat og rund. 2 L. 1 | Qv.
Den er funden i Forening med en Broncepaalstav i en Gravhøi' paa Enken Maren Hansdatters Jordlod, Brixbølmark, Skads Sogn og Herred, Ribe Amt. (8551.)
24) En det forég. Nr. lignende Ring, der derimod er dannet af en tynd Guldtraad. T6¥ Lod.
Den er funden i en Høi ved Damgaardeae i Rindom Sogn, ^ M. fra Ringkjøbing, i Iløien stødte man paa et fiirkantet Rum, hvori forekom Levninger af nogle Urnei med brændte Been og Metalstumper, hvorimod Ringen blev opkastet i en Spadefuld Jord.
(9797.)
25) En Armring af vredet Arbeide med glatte Ender, der, hvor de mødes, ere ombøiede. 1-ff L.
Den er funden sammen med Brudstykker af et Broncesværd under en Dynge Stene paa et 1 Fodt tykt, fidtet og med Haar blandet Lag (rimeligviis Levningerne af en Dyrehud) i en Høi, beliggende tæt V. for Ryberggaard ved Skive. ' (13786.)
26) I Worsaaes »Afbildninger« sees under Nr. 199 en massiv Ring af vredet Arbeide, hvis Ender ere afskaarne og møde hinanden.
3 Lod £ Qv.
Den er funden i en Bakke, Kildeagerbakken kaldet, ved Roeskilde, sammen med Brudstykker af 2 Sværd, en Skjoldbukkel med udstaaende Spids og Brudstykker af et Diadem. — Alt af Bronce. (4538.)
27) En noget tynd Ring af vredet Arbeide; henimod de runde Ender, der møde hinanden, er den glat. 1 L. | Qv.
Den er funden med 2 enkelte Guldspiralfingerringe ved Gravning i en Høi paa Tostrup Byes Mark, Rinds Herred, Viborg Amt. (8549.)
28) En det foreg. Nr. lignende men tyndere Ring. 2£ Qv.
Den er funden ved Gravning i en Høi paa Skivehuusmark i Viborg Amt. (8560.)
DEN H E D . T ID . B R O N C EA L D ER EN . H A A N D L E D S - OG ARMRINGE. 1 1
29) En Ring af vredet Arbeide, stærkt bøiet i en Oval med glatte og lige afskaarne Ender. 2 L.
Den er funden med et smukt, 30 T. langt Broncesværd. i en Gravhøi i Aasted- sogn, Nørre Herred, Viborg Amt. (4533.)
30) En lignende Ring; dens Ender, der gaae i en ret Linie, ere lige afskaarne. 1-f L.
Den er funden i Romlund Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt. (12293.)
31) En Ring af vredet Arbeide, der er mere oval end de foreg.
Nr. og glat henimod Enderne. 2 L. 1 Qv.
Den er funden ved Steengravning i Kongensholmshøie, Hanning Sogn, Bølling Herred, Ringkjøbing Amt sammen med et i 6 Stykker brudt Sværd, 8 Brudstykker af et andet med Grebtunge, et Brudstykke af en Kniv og 3 Dobbeltknapper. — Alt af Bronce, (11566).
32) En de foreg. Nr. lignende Ring. l y \ L.
Den er funden sammen med Bladet til*et Sværd af Bronce i en Gravhøi paa Bollbro Mark, 60 Al fra Strandbredden, den nordligste Pynt af Rungstedslund Marker. I den da kun tildeels udgravede Høi fandtes 2 Steenkister, 3 Al. lange og Al. brede (Retning: N. — S. og N. O. — S.V.). I begge Kisterne fandtes foruden Muld ogsaa Levninger af Been, men kun i den ene af dem de ovennævnte Oldsager. (4237.)
33) En det foreg. Nr. lignende, men meget tynd Ring. 3 Qv.
Den er funden ved Nørre-Vosborg, Ulvborg Herred, Ringkjøbing Amt. (MDCCCXX.)
34) En lige og henimod de glatte Ender bøiet massiv Stang af vredet Arbeide; paa den indvendige Side er den over det Hele banket glat; uagtet dette Stykkes nuværende Udseende, kan der næppe være
Tvivl om, at det oprindeligt har været bøiet til en' Ring, 5y L.
t\
Dette Stykke er fundet paa Skjørringe Gaards Hovmark paa Falster. (3104.)
35) En Ring, der er dannet af en glat og rund Stang af en Penneposes Tykkelse; de hinanden modstaaende Ender ere noget op-
høiede. 3 f f L.
• *
Den er sandsynligt funden her i Landet, uvist hvor, og blev med en Deel gammelt Messing solgt af en Kjedelfører, der ingen Ahnelse havde om dens Værd, til en Gjørtler, der beholdt den, indtil et Tilfælde medførte Opdagelsen af dens Værdi. (8005.)
36) . En af en glat, tyk og rund Stang dannet Ring; af de hin
anden modstaaende Ender har den ene .en lille, ophøiet Kant, som er bortskaaren af den anden. 4y\ L.
Den er funden i Sønderskov ved Erritsø By, Elbo-Holmans Herred, Veile Amt. (6599.)
37) En noget lignende Ring, der henimod Enderne, som ere ophøiede, er prydet med indgravede Stregezirater. 3^ L.
Den er funden paa Havnsø Byes Mark, Nørre Herred, paa Falster. (667.)
38) Hvorledes man, som ovenfor bemærket, saa meget som muligt har bestræbt sig for at spare paa Guldet, viser en llaandledsring,
der er afbildet i Worsaaes »Afbildninger« Nr. 197. Den bestaaer af en
i
meget tynd Guldplade, som er udhamret om en Plade af Bronce, hvoraf
i
Dele endnu ere tilbage. Ringens Ender, der ere prydede med 3 Rækker Stribezirater, ere afskaarne og kun bøiede mod hinanden. Vægten tillige
med den indlagte Bronceplade: 2 L.
Den er funden i en Hob Jord, der blev kjørt ind paa Marken fra den nær Stausmølle liggende „Staushøi“ i Svendborg Amt. (9802.) '
S
39) En det foreg. Nr. meget liig Haandledsring af tynd Guldblik, som er bøiet over Broncetraade. Den er meget beskadiget, og den ene af de mod hinanden ombøiede Ender er tabt, medens den Anden er prydet med paralleltløbende Stribezirater. 1 L.
Den er funden i en Urne, som stod i en Gravhøi nær Herregaarden Lerchen- feldt, Vesterbølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt. (8510.)
40) En lignende Haandledsring, dannet af en tynd, ombøiet Plade, som, efter den paa det Indvendige siddende Bronceir at dømme, vistnok
' l
har været bøiet om en nu fortæret Broncering. 2^ Qv.
« *
Den er funden i Al. under Jorden ved Grøftegravning paa Gaardmand Peder Jørgensens Lod i Hørlykkeagre i Lumsaas, Høiby Sogn, Ods Herred. (13624.)
41) Brudstykker af en aldeles lignende Haandledsring. L.
Den er funden ved Baarup i Hellested Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt. (13720.)
42) 3 større, overbrudte, og sammenbankede og 1 meget lidet Brudstykke af Belægningen paa en Haandledsring, der i Analogi med dé foreg. Nr. rimeligviis har været bøiet om en nu tabt Bronce-Ring eller -Traad. Det ene Stykke har en Guldsmed, hvem det Hele overlodes af Finderen til Undersøgelse, havt i Ilden. §£ L.
Disse Brudstykker ere fundne ved-Hjelm paa Møen. (15393.)
J '
Foruden ovennævnte. Ringe findes i Museet ikke saa faa af ganske fine, dobbelte Guldtraade dannede Spiralringe, der paa Grund af deres Form og Størrelse .ligeledes maa ansees for at have været benyttede som Prydelser for Haandledene eller Armene. — At disse virkeligt maa hen
føres til Broncealderen, derfor tale ikke alene mange Gravfund og Enkeltes Forziringer, men den Maade, hvorpaa flere ere forarbeidede, tyder paa en
i
høi Ælde; man kan nemlig paa disse see, at man har bestræbt sig for
*" v
at undgaae Lodning, en Kunst, som sandsynligviis har været kjendt af kun faa af Datidens Metalarbeidere; om man ikke har vidst at forskaffe sig det nødvendige Slaglod eller kjendt de Midler, hvorved det ene Metal bringes til at flyde hurtigere end det andet, er naturligviis umuligt at af-
gjøre, men saameget er vist, at man for at samle Enderne har benyttet flere Udveie: man har da enten udhamret Enderne meget flint og snoet
dem sammen eller ogsaa ombøiet de yderste Ender til Hager, som gribe ind i hinanden. I Mangel af Guld har man forarbeidet aldeles lignende
1 __
Spiralringe af Bronce, hvis Ender ligeledes ofte ere forenede paa samme Maade uden Lodning. (See antiquarisk Tidsskrift: 1843—45, Side 129).
43) Et dobbelt Spiralarmbaand paa 3 Omgange. 2% L.
Det er fundet i en temmelig stor Høi, „Nøragerhøi“ kaldet, beliggende paa Gaardmand Hans Bøysen Laustens Mark i Emmerløv, Møgeltønder Herred, Ribe Amt.
Paa Høiens Bund stod (i Retning 0 . — V.) en af en spaltet og udhulet Egestamme dannet Kiste med Laag, og forsynet med 4 Haandtag; den var omgivet og dækket med en Mængde Kampesteen, ovenpaa hvilke laae et Lag fedt klægagtig Leer, som igjen var dækket af Jordhøien; paa Bunden og Siderne af Kisten fandtes et Lag Haar, fomodentligt Levninger af en Dyrehud, der rimeligviis har været udbredt-over hele Bunden; ovenpaa dette laae Stykker af 2 forskjellige Slags uldent Tøi, det ene af sædvanlig Vævning og Tykkelse, det andet derimod tykkere som en Følge af, at man om Uldhaarene har ind
spundet Fæhaar; ovenpaa dette igjen laae et af Ir stærkt medtaget og itubrudt Bronces- værd med Broncehæfte, den ovennævnte Spiralring og et 7 T. langt Kohorn, i hvis Spidse et Hul er indboret, hvori der maaske har været anbragt en nu tabt Gjenstand.
Af Mennesknokler har man derimod ikke fundet mindste Spor i Kisten; tidligere ere 3 lignende Fund gjorte ved'Bjolderup og Uck i Nærheden af Aabenraa og ved Foldingbro, ei langt fra Kongeaaén, og endnu et i Aaret 1857 ved Maugstrup i Gram Herred, Ha
derslev Amt; i England og Mecklenburg har man derimod i lignende Egekister fundet Skeletter. (15700.)
44) En dob. Spiralring paa 5^ Omgang og prydet paa Endernes Ydersider med skraatgaaende parallele Stregezirater.
45) En aldeles Lignende.
Nr. 44 og 45, der veie tilsammen 6 § | Lod, ere fundne sammen med en Rav
perle i Leirskov Sogn, Andst Herred, Ribe Amt. (13302.)
46) En dob. Spiralring paa 4 Omgange og paa den ene Ende prydet med skraatløbende Stregezirater. 2T% L.
Den er funden i en rund Høi paa Øen Holmsland i Ringkjøbing F'jord, 6 Alen under Toppen og i Plan med det omliggende Jordsmon sammen med Brudstykker af et
/-
Broncesværd med Grebtunge og Spor af brændte Been under en Dynge Haandstene. (3382.)
47) En dob. Spiralring paa 3 Omgange. 2-,^ L.
Den er funden i den saakaldte „Storhøi" paa Gaarmand Wist Clausens Enkes Mark i Tingkjærdal, Borbjerg Sogn, Hjerm Herred, Ringkjøbing Amt, M. fra Holstebro.
(12586.)
48) Én dob. Spiralring paa 3 Omgange. 1T7^ L.
49) En aldeles Lignende. 1 ,7^ L.
Nr. 48 og 49 ere fundne sammen med en Deel Brudstykker af lignende Ringe ved Tørveskjæring i Intrup, Lyby Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, paa en Eng, der sandsynligviis i ældre Tider har været en Indsø eller en lille Viig af Liimfjorden.
(Nr. 8009 b og c.)
50) En noget itubrudt dob. Spiralring paa 6^ Omgang, f L.
Den er funden sammen med et Hængekar, en Tutulus, en Spiralarmring og 2 Haarnaale — Alt af Bronce — i en rund Gravhøi paa Parcellist Hans Petersens Lod i
Veiby, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Sagerne laae i Plan med det omgivende Jordsmon midt i' Høien i en Huulhed under 2 flade Stene, som vare dækkede med en Hob Haandstene. (9592)
51) En dob. Spiralring paa 3 Omgange. 1 T6g L.
52) En aldeles Lignende. l xf% L.
De ere fundne nær Overlund i Asmild Sogn ved Viborg. (Nr. 7774 a og b.)
53) En dob. Spiralring paa 3 Omgange. 1TV L.
Den er funden sammen med flere Broncesager, hvoriblandt en Dolk, paa Jacob Agerskovs Mark i en Høi, der hører til" den saakaldte Almindekirkegaard i Almind Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt. (8561.)
54) En noget beskadiget dob. Spiralring, hvis ene Ende er prydet med Stregezirater. L.
Enhver nærmere Oplysning mangler.
55) En af en tyk Traad dannet dob. Spiralring. 3 L..
f
Den er funden 1 Al. under Jorden i en Steendysse, ved Teilsgaard i Fiends Herred, Viborg Amt. (8548.)
56) En dob. Spiralring paa 4 Omgange. L.
Den er funden sammen med Nr. 48 og 49. (8009 a.)
r
' 5 7 )-En noget beskadiget dob. Spiralring paa 5 Omgange.
58) En heel, men aldeles Lignende. 1 L.
Nr. 57 og 58 ere fundne sammen med flere Bronceringe under en stor Steen, der skulde sænkes og som laae paa flad Agerjord i Bøie, Aasted Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. (14800.)
59) En dob. Spiralring paa 5 Omgange. , 60) En aldeles Lignende.
Nr. 59 og 60 ere fundne i en Høi paa Niels Petersens Mark i Hjortkjær, Grimstrup Sogn, Skads Herred, Ribe Amt.
61) En dob. Spiralring paa 1^ Omgang. T\ L.
62) En dob. Spiralring paa 3 Omgange. | | L.
Nr. -61 og 62 ere fundne sammen med Brudstykker af et Sværd, af en Ring og en Kniv — Alt af Bronce — under en nedstyrtet Steen i en Høi paa Gaardmand
Mads Madsens Lod i Kragelund, Hids Herred, Viborg Amt. (10607.)
63) En dob. Spiralring paa 2 | Omgang. f L.
64) En aldeles Lignende, L.
65) En aldeles Lignende. L.
66) En Lignende, men noget mindre. L.
S
67) En aldeles Lignende. ^ L.
68) En aldeles Lignende. £ L.
69) En Lignende, men noget mindre. £ L.
■ 70) En Lignende. \ L.
Nr. 63_70 ere fundne ved Dyrhedens Huse i Voldstrup Sogn, Dronninglund
*
Herred, Hjørring Amt, ved at læsse Gjødning af en Mødding, hvorhen de formeentligt ere bragte ved Fyldejord, hentet fra en tæt Øst for Findestedet beliggende Tørvemose. (14828.) .
71) En dob. Spiralring paa 5 Omgange, -Jf L.
Den er funden ved Veiby i Holbo Herred, Frederiksborg Amt. (9652.)
72) Hvorledes man, som ovenfor omtalt, har bestræbt sig for at undgaae Lodning, sees paa en dob. Spiralring, hvis Ender ere ombøiede som Hager, der gribe ind i hinanden. 1T^ L.
73) En aldeles Lignende. L.
De ere fundne sammen med Nr. 56. (8009 d og e.)
i
. 74) En dob. Spiralring af Electrum, der, som medfølgende Af
bildning i fuld Størrelse viser, ikke er sammenloddet, men hvis Ender ere sammensnoede og saa' tilspidsede. 1 T7¥ L.
75) En lignende Spiralring af Guld. 1f L.
Nr. 74 og 75 ere fundne ved Gruusgravning paa en til Bangsbo Mølle hørende Mark i Flade Sogn, Horns Herred, Hjørring'Amt; de laae 5 Alen under Jorden og vare dækkede af en Dynge Steen. (13609-10.)
. De faa enkelte Spiralarmringe, Museet eier, synes oprindeligt at have været dobbelte.
76) En Spiralring af meget tynd Guldtraad.
i
77) En aldeles Lignende.
Nr. 76 og 77 ere fundne sammen med en Guldfibula i Baunehøi (Resen Sogn véd Hagebro) mellem nogle faa Stene i Høiens sydvestlige Udkant og i Forbindelse med •
■nogle forvittrede Been. (15612.)
78) En Spiralring paa 2 Omgange. L.
\
Den er funden sammen med flere Broncesager, hvoriblandt et Sværd i en Høi i Jordkjær Sogn, Riis Herred, Aabenraa Amt. (5942.)
79) En Spiralring paa 4 Omgange. l Txg L.
Den er funden i en Høi i Hern Sogn i Hindborg Herred, Viborg Amt. (8011.)
80) En Spiralring paa 4 Omgange. .
Findestedet vides ikke. (141.)
• II V
^*lrl
' ' ?«,*>.■ ’ -. ■*•, ! - I. ■>■■'
16 ' D EN H E D . T ID . B R O N C E A L D E R E N . FIN G E R R IN G E .
3. FINGERRINGE.
Ligesom' mange Ringe paa Grund af deres hele Udseende maa
/
ansees for at have været benyttede som Arm- eller Haandledsprydelser, saaledes synes andre, ligeledes efter deres Udseende at dømme, at have
t
været bestemte til at sættes paa Fingrene; dog bør det bemærkes, at flere af disse ligesom enkelte af de foregaaende muligt kunne have været anbragte som Prydelser paa Haandtag af Sværd, . Landseskafter eller lig
nende Gjenstande, som nu ere aldeles fortærede; paa' flere af disse Ringe er Lodningen udført saa flint, at den næsten ikke kan opdages.
11
81) Den medfølgende Afbildning (i fuld Størrelse) fremstiller en
/■ I
Ring, hvis Yderside er prydet med et kjædelignende Zirat. ^ L.
Den er funden sammen med Nr. 21. (MDCXX.)
82) En Ring, der udvendigt paa Midten er ophøiet, medens Randene, hver for sig, ere prydede med indstregede, skraatløbende pa-
rallele Zirater. | | L. •.
Den er funden i en Gravliøi paa en af Carlslunde Gaards Marker, Thune Herred, Kjøbenhavns Amt, og laae sammen med 2 Dolke af Bronce,- ved nogle af de Høien om
givende Stene; ved fortsat Gravning stødte man paa en Dynge Haandstene, hvorunder fandtes nogle Menneskebeen, uvist om de have været brændte, og en sort, støvagtig Masse. (MMCCVI.)
83) En smal og tynd Ring, hvis Kanter ere ophøiede paa Yder
siden. T\ L.
Enhver nærmere Oplysning mangler.
t
84) En Ring af Electrum med en Fordybning paa dens udvendige Side; den har været i Stykker, men er nu loddet sammen. L.
Den er funden ved Jeberg i Ørum Sogn, Galten Herred, Randers Amt, ved Gravning i en Høi. (MDCL.)
85) En massiv" Ring af hamret Arbeide, der er flad indvendig, medens den ydre Side er buet. ^ L.
Nærmere Oplysninger om Findestedet mangler. (5769.)
85) En Ring af hamret Arbeide og noget ophøiet paa! Midten. T5^ L.
Den er funden i Jorden ved Gisselfeldt. (4639.)
87) En Ring, der er glat og rund og paa hvis indvendige Side sees Spor til Hammerslag. ^ L. ,
Den er funden ved Gravning! en Høi, i Alling Sogn, Gjern Herred, Skander- borg Amt. (6249.)
' li
88) Paa den medfølgende Afbildning (i fuld Størrelse) sees en r Ring, der er temmelig massiv og bestaaer. af fire ved Hammerslag dannede Flader, L.
Den er funden paa Jexen Mark i Adslev Sogn, Hjelmslev Herred, Skanderborg Amt, i en steenomsat Gravhøi, hvori der ogsaa bemærkedes nogle sonderbrudte Urner. (5020).
89) En Ring af Electrum, ikke meget bred og af udhamret Arbeide. f a L.
Den er funden ved Raabylille i Elmelunde Sogn paa Møen. - (7048.)
90) En Ring af hamret Arbeide og sleben paa Ydersiden, f a L.
Den er funden sammen med et Broncesværd ved 5 Urner, som vare indsatte i „Steenshøiw ved Byen Høien, ei langt fra Veile. Paa Høiens sydlige Side førte en steensat Gang ind til et Gravkammer. (16898.)
91) En glat Ring.
Den er funden sammen med en 6 T. lang Dolk, en med en Øsken forsynet huul og rund Kapsel, 2 smaa Tutuli og 2 Spænder. — Alt af Bronce, samt en Flintspydspids under en Steenhob i Midten af en Høi, som laae paa en høi Bakke ved Petersgaard, nær Vordingborg. (9267.)
92) En tynd og fiin Ring af Electrum. ^ L.
Den er funden ved Snedstrup By i Jannerup Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt ved Pløining paa en Hedelod, hvor den fandtes blandt nogle sammenstillede Stene, som omgave nogle Urner. (8795.)
Foruden de ovennævnte større dobbelte Guldspiralringe brugtes i
»
Broncealderen flere lignende, men mindre, (see ovenstaaende Afbildning) som vi rigtignok stille ind under Fingerringene, medens mange af dem vistnok have været benyttede som Prydelser for Sværdhefter, Landseskafter eller opvundne om Spænder; da Finderne ikke altid have behandlet disse Ringe med stor Omhu, kunne vi for Fleres Vedkommende endog antage, at de ikke have den oprindelige Form; saaledes snoede en Bonde en af ham funden Spiralring op om et Blyant, uden at man siden har faaet
2
* i
► • v j . w
'MI M \
r
1 8 DEN HED. TID. BR ON C EA LD ER EN . FINGERRINGE.
I
nogen Efterretning om dens oprindelige Skikkelse; desuden eier Museet r
flere lignende, men enkelte Spiralringe, der ikke synes at være afhugne Dele af dobbelte.
93) Omstaaende Afbildning (i fuld Størrelse) viser os en dobbelt Spiralring paa 3 f Omgang. | | L.
Den er kjøbt af en Bonde paa Bornholm, men Findestedet vides ikke. (3566.)
I /
9.4) En dobbelt Spiralring paa 4 Omgange. Tc^ L.
Den er funden sammen med Brudstykker af et Haarsmykke og af nogle Metal
cylindere til et Bælte af Bronce, i en i en Høi værende steensat Kiste ved Carlslunde, Thune Herred, Kjøbenhavns Amt, i en Dybde^af 5-6 Alen under Toppen; der forekom intet Spor til nogen Urne, hvorimod Kisten foruden et Cranium indeholdt Brudstykker af Træ, rimeligviis Levninger af et Trælaag, der har dækket Kisten; i samme Høi fandtes senere en overbrudt Bronceklinge og Levninger af forskjellige Lag af tyndt Træ, Læder og Tøi, der ere sammenholdte med Nitnagler og sandsynligviis ere Levninger af et Skjold. (4184.)
95) * En dobbelt Spirålring paa 6 Omgange, L.
%
96) En dobbelt Spiralring paa 5 Omgange. f f L.
Nr. 95 og 96 ere begge fundne i en Høi paa Aal Mark i Serritslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt. (14736.)
\
97) En dobbelt Spiralring paa 5 Omgange.. L. /
Den er funden sammen med en Spiralfingerring af Guld og et Spiralarmbaand af Bronce i en Tørvegrav i Snesere Sogn, Baarse Herred, Præstøe Amt. (8558.)
98) En dobbelt Spiralring paa 3 Omgange.*
99) En dobbelt Spiralring paa 4 Omgange.
Nr 98 og 99 veie tilsammen 1}^ L. og ere fundne sammen med Brudstykker af en Haarring og en Haandledsring af Bronce ved Gravning i en Høi paa Kjærgaards Mølle Mark i Ølby Sogn, Hjerm Herred, Ringkjøbing Amt. (11669.)
100) En dobbelt Spiralring paa omtrent 4 Omgange. L.
Den er funden sammen med et Sværd og den øverste Deel af en Sværdknap af Bronce samt 2 Steenknive i en Gravhøi paa Huusmand Søren Jensens Mark ved Smerup By i Hvidberg Sogn, Refs Herred, Thisted Amt. (MDCGCXLI.)
101) En dobbelt Spiralring paa 4 Omgange, L.
5
i
i
102) En ganske Lignende. f L.
Nr. 101 og 102 ere fundne ved at grave efter Stene i Udkanten af en Høi, J Miil fra Holstebro. (3728 a og b.)
103) En dobbelt Spiralring paa 6 Omgange.
104) En Lignende f f L.
f L.
105) En Lignende, f f L.
5_ T.
T 6 i j '
106) En dobbelt Spiralring paa 5 Omgange.
1 Nr. 103-106 ere fundne sammen ved Tørvegravning i Langstrup i Liunge-Kron
borg Herred, Frederiksborg Amt. (4296, a. b. c. d.)
107) En dobbelt Spiralring paa 5 Omgange, f L.
J L
; røfr'-' »MlSSBtefau-
* i
DEN H ED . TID. B R ONCEALDEREN. FINGERRINGE. 19
(-.
r
Den er funden sammen med et Sværd, en Paalstav og nogle Naale — Alt af Bronce, foruden flere Steenredskaber i et steensat Kammer, der desuden indeholdt en Leerurne med brændte Been og stod i en Gravhøi i Hanved Sogn, Vies Herred, Flensborg\
Amt, mellem Landsbyerne Frøslev og Harrislev. (3377.)
108) En dobbelt Spiralring paa 5^ Omgang. T°g L.
\
Den er funden i en Høi paa Bukkegaardens Grund i Rutlisker Sogn, Nørre Herred paa Bornholm. (13276.)
109) En dobbelt Spiralring paa 4 'Omgange. L.
i i(
Den er funden i en Grav paa Gaardmand Jochum Jensens Mark ved Skringstrup i Skals Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt. (9382.)
__ \
110) En dobbelt Spiralring paa 4 Omgange. ^ L.
Den er funden1 i en Høi (hvor der ellers ikke fandtes Noget) i Solbjerg Sogn paa Morsø. (MCDXXIX.)
111) En dobbelt Spiralring paa 4 Omgange, men hvis ene Ende mangler. L. ■ ■
i
Den er funden sammen med en Broncedaggert i Hassing Sogn og Herred, Thisted Amt. (13812.) •
V112) En dobbelt Spiralring paa 3 Omgange. ^ L.
Den er funden under nogle Stene i en lille Høi paa Alminde Mark i Alminde Sogn, Brusk Herred, Veile Amt. (15500.)
113) En dobbelt Spiralring paa 3 Omgange. T9g L.
114) En Lignende. L.
Nr. 113 og 114 ere fundne sammen med 7 Brudstykker af et Sværd og Brud- stykker af en Tutulus og af nogle Ringe — Alt af Bronce, samt 2 Ravperler i en Høi paa Holmgaards Mark, Lem Sogn, Bølling Herred, Ringkjøbing Amt; Sværdet laae tæt under Jordens Overflade, de øvrige Gjenstande 6 Alen nede i Høien i en Steendynge. (11589.)
b '
115) En dobbelt Spiralring paa 3 Omgange. ^ L.
Den er funden i Heltborg Sogn, Refs Herred, Thisted Amt. (5814.)
116) En dobbelt Spiralring paa 3 Omgange, -fø L.
Den er funden i en Høi ved Lundeby i Skodborg Herred, Ringkjøbing Amt.
(MDCLXXIII.)
117) En dobbelt Spiralring paa 3 Omgange. ,5g L.
Den er funden i noget Fyld, hentet fra den saakaldte Birnumhøi paa en Mark tilhørende Gaardmand Hans Knudsen af lille Lihme By i Nørup Sogn, Tørrild Herred,
Veile Amt. (7037.) '
118) En dobbelt Spiralring'paa 3 Omgange. L.
119) En dobbelt Spiralring paa 2 Omgange. -fy L.
Nr. 118 og 119 ere fundne sammen med et ovalt Spænde og Brudstykker af en Skjoldknap under en lille Steenhob i den saakaldte Aggehøi i Paulsker Sogn, Sønder Herred paa Bornholm. (CCCXXII b og c.)
120) En dobbelt Spiralring paa 2 Omgange og hvis ene Ende er afbrudt. T\ L.
Den er funden ved Gjørding By i Gjørding Sogn og Herred, Ribe Amt. (8556).
121) En dobbelt Spiralring paa 2 Omgange, hvis ene Ende er borttaget. T5g L.
Den er opgravet ved Stavreby i Jungshoved Sogn, Baarse Herred under Baroniet Stampenborg. (914.)
122) En dobbelt Spiralring paa 6 Omgange; den ene Endes Stykker ere ombøiede som Hager, der gribe ind i hinanden f å L.
Den er funden sammen med Brudstykker af et Broncesværd ved Opgravning af en Høi i Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkjøbing Amt. (3657.)
123) En lignende dobbelt Spiralring. f å L.
Den er funden i en Gravhøi ved Refs, i Ydby Sogn, Refs Herred, Thisted Amt. (5812.)
124) En meget forbukket og for den ene Ende overbrudt dobbelt Spiralring paa 3^ Omgang, f å L.
Den er funden sammen med 2 Dolke, en Haarring og en Haandledsring — Alt af B ronce, ved Gravning i en Høi paa en til Hesselgaard (pr. Hobro) hørende Mark. (16100.)
125) En dobbelt Spiralring, som Finderen har snoet om en Blyant, hvorved den er aldeles berøvet'sit oprindelige Udseende. 1£ L.
Den er funden paa Skjørringe Gaards Hovmark paa Falster, ganske næi det Sted, hvor Nr. 34 er fundet. (8214.)
126) En Spiralring paa 3 Omgange og af hvis ene Ende et lidet Stykke er bortklippet, f å L.
Den er funden sammen med en Bronceklinge i en Høi N. for Agerskov, 1 Miil V. for Viborg og V. for det saakaldte Krathuus. (13891.)
127) En dobbelt Spiralring paa 6 Omgange, f å L.
Nærmere Oplysninger mangle.
128) En Lignende, men tyndere, f å L.
Nærmere Oplysninger mangle.
129) En dobbelt Spiralring paa 5 Omgange, f å L.
Nærmere Oplysninger mangle.
E n k e l t e S p i r a l f i n g e r r i n g e .
130) I »Worsaaes Afbildninger« sees under Nr. 191 en Spiral- fingerring med meget flade og ovale Endestykker; efter Arbeidet at dømme er den hamret.
Den er funden i en Høi. (5896.)
