Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre

værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.

HISTORISK SAMFUND FOR PRÆSTØ AMT

ÅRBOG 1961

NY RÆKKE . BIND 5

HEFTE 5

der er stiftet 1912, h ar som formal at vække og nære den historiske interesse i amtet og fremme studiet af dets historie

a) ved udgivelse af en årbog og eventuelt andre skrifter med emne fra amtets historie,

b) ved afholdelse af møder med foredrag, fortrinsvis om lokal­

historiske emner, og af udflugter til historisk interessante steder, såvel inden for amtet som i andre dele af landet, c) ved afholdelse af studiekredse, aftenhøjskole, hjemstavns­

aftener o. 1. med emne fra amtets historie,

d) ved indsamling af historiske oplysninger om steder og per­

soner i amtet.

Samfundets styrelse består for tiden (1964) af sparekassedas- serer P. E. Andersen, Næstved (kasserer), pastor J. L. Frederiksen, Stege, overlærer H arry Hansen, Præstø, gårdejer Knud Hansen, Holme Olstrup, skoleinspektør Axel P. Jensen, Hårlev, godsejer, cand. jur. J. J. Jermiin, Seinhus pr. Klippinge, lektor F. Michelsen, Næstved (formand), amtsskolekonsulent J. Ingemann Petersen, Glumsø (næstformand og sekretær), og dommer T. Worsaae, Vor­

dingborg. — Redaktionsudvalget består for tiden af formanden, J. L. Frederiksen, H arry Hansen, J. J. Jermiin og T. Worsaae.

Indmeldelser til Historisk Samfund modtages af styrelsens med­

lemmer. Kontingentet, for tiden kr. 10 årligt, indsendes efter mod­

tagelsen af årbogen.

Årbog 1961 udsendes gratis til medlemmerne.

Om ældre årgange af samfundets årbøger se omslagets 3. side.

Medlemmer af Historisk Samfund for Præstø Amt kan blive medlemmer af samfundets fraktion Arkæologisk Forening for Præstø Amt. Henvendelse til foreningens formand førstelærer Axel Johans­

son, Lundby.

af de gamle Næstved-fotografer

F. MICHELSEN OG T. WORSAAE:

J. F. BUSCH OG HANS FOTOGRAFIER

BILLEDER AF SYDSJÆLLAND

F or 100 år siden boede der i Næstved en fremragende fotograf, J. F. Busch. Han havde tidligere ernæret sig som malermester i byen, men i sin ungdom gik han på

akademiet i København, ar­

bejdede i Eckersbergs ate­

lier og opnåede at få den lille sølvmedalje.

Da Busch fra 1859 be­

gyndte at virke som foto­

graf, viste det sig, at han ikke alene — som kunstner

— forstod at vælge et mo­

tiv, men tillige blev en dyg­

tig tekniker. De klare og smukke fotografiske posi­

tiver, der i 1860erne og i begyndelsen af 1870erne ud­

gik fra hans atelier, har i dag stor kulturhistorisk værdi, da de ofte viser nu forsvundne eller ændrede bygningsværker. Busch har også fotograferet talrige personer, f. eks. den senere Fre­

derik VIII, der som ung prins gik på kavalleriskolen i Næstved 1862.

J. F. Busch påbegyndte i 1865 udsendelsen af en række

„Danske, slesvigske og skaanske Prospekter“, der dog kun

kom til at omfatte Sjælland. Billederne var forsynede med

tekst. Subskriptionsindbydelsen indeholder en meget fin

anbefaling :

„E fterat have gjort os bekjendt med de af Hr. Fo­

tograf og Maler Busch i Nestved fremlagte Prøveblade paa „Danske, slesvigske og skaanske Prospekter“, er det os en Fornøielse at bevidne, at de røbe kjendeligt Talent hos ham baade til at fotografere og til at benytte Foto­

grafien i Kunstens Tjeneste, idet navnlig Standpunktet i Reglen er saa vel valgt, at man foruden en tydelig Frem­

stilling af Hovedgjenstanden tillige faaer et smukt og sam­

let Billede af det Hele. Det skulde derfor ogsaa glæde os, hvis Hr. Busch’s Foretagende m aatte nyde den Fremgang, det tilvisse fortjener.

Kjøbenhavn, den 15de November 1865.

Herholdt, F. Mehldal, J. J. A. Worsaae, Professor. Professor. Etatsraad, Directeur.“

En anden serie, fra ca. 1870, er „Nestved i 12 Billeder med Text“. Nogle fotografier blev udsendt under fælles­

titlen „Danske Billeder“, andre kaldtes „Danske Minder“, og adskillige fremkom enkeltvis. N aturligt nok er et fler­

tal af optagelserne fra Næstved og Herlufsholm, men og­

så billeder fra København, Frederiksborg, Sorø, Præstø og Vordingborg forekommer, ligesom herregårdene Gis- selfeldt, Nysø, Gaunø, Borreby og Holmegård er fotogra­

ferede. Desværre findes der, så vidt vides, ingen optagel­

ser fra Stevns og Møn.

Bortset fra den historiske interesse, der knytter sig til Busch’s billeder, er disse også meget maleriske; foto­

grafen var jo tillige kunstner. Børnene, der så ofte findes

på fotografierne, var hans egne; en af drengene, Peter

Valdemar, blev senere kunstmaler. Det var i øvrigt en

vanskelig proces at fotografere med våde plader og ret

lang eksponeringstid. De positiver, der stammer fra

Busches atelier, kan nu være blegede af lyset, men er ofte

meget klare. Fotografierne, som gengives i det følgende,

kan fortæller os lidt om, hvordan der så ud i Præstø am t

for 100 år siden.

L itteratur: Bjørn Ochsner: Fotografer i Danmark indtil år 3900, side 49—52. Svend Arnholtz: Gamle Næstved-Fotografer (År­

bog for Historisk Samfund for Præstø Amt 1954, side 158—02).

Weilbachs Kunstnerleksikon I, side 1770). Rasmus Nielsen: Næstved Købstads Historie. Danske Herregaarde. Danske Slotte og Herre- gaarde. P. E. Jensen: Gavnø Kloster og Herregaard. Albert Rep- holtz: Thorvaldsen og Nysø. Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen. P, A. Klein: Vordingborg Købstads Historie. Borgen Vordingborg (udg. af Sydsjællands Museum).

Nestved i 12 Billeder med Text og Danske, slesvigske og skaan- ske Prospekter (hvoraf 7. hæfte mangler) findes på Det kgl. Bi­

bibliotek. Næstved Museum har en betydelig samling af Busches i (to graf i er.

Interesserede kan bestille gengivelser efter de gamle fotogra­

fier (18X24 cm) på Det kgl. Bibliotek eller gennem Næstved Museum.

1. E fter eksemplar i Næstved Museum. Findes også i: Nestved i 12 Billeder, Det kgl. Bibliotek.

Efter eks. i Næ. Mu. Findes også i N. i 12 B., D. k. B.

Efter eks. i Næ. Mu. Findes også i N. i 12 B., D. k. B.

4. Efter eks. i N. i 12 B., D. k. B.

5. Efter eks. i Næ. Mu.

6. Efter eks. i Næ. Mu. Findes også i Danske, slesvigske og skaan- ske Prospekter, hæfte 4, D. k. B.

7. Efter eks. i Næ. Mu. Findes også i D. s. s. P., hæfte 4 D. k. B.

Efter eks. Næ. Mu. Findes også i D. s. s. P., hæfte 8, D. k. B.

Efter eks. i D. s. s. P., hæfte 6, D. k. B.

10. E fter eks. i Sydsjællands Museum, Vordingborg, affotograferet af Næ. Mu. Findes også i D. s. s. P., hæfte 6, D. k. B.

11. Efter eks. i D. s. s. P., hæfte 6, D. k. B.

12. Efter eks. i D. s. s. P., hæfte 6, D. k. B.

Udgiverne takker dr. phil. H. Ødum, der velvilligt har giver oplysninger om J. F. Busch og lånt os det billede af fotografen, som er gengivet i artiklen og vist aldrig tidligere har været offentlig­

gjort. Endvidere har vi grund til at takke godsejerparret Holst på Nysø, der elskværdigt muliggjorde en undersøgelse af atelieret i parken.

2, 3.

8.

9.

BILLEDTEKSTER

1. Parti ved Susaaen. '

Dette såre maleriske billede er taget i Næstved fra den senere forsvundne Storebro mod havnen. Hvor nu Susåens vand løber under gaden i cementkamre, havde man indtil 193'Oerne den gamle å med sine bredder, en herlig idyl. F ra husene i Farvergade førte haver ned til åen, og ved den anden bred lå, dækket af træer og haver, Lille Næstved præstegård. Ejendommen til venstre med tømmer­

flåden foran rummede dengang et farveri. I baggrunden af billedet skimtes et pakhus, som på Busches tid rummede et toldkontor.

2. Gadeparti i Nestved.

Hovedmotivet er her St. Peders Kirkes korparti, der frem­

træder i den skikkelse, det havde før den store restaurering i 1839- erne. Blændingerne var dengang hvidkalkede. Vi ser sidekorenes senmiddelalderlige forlængelser, som man ved restaureringen ned­

brød for at kunne genskabe koret i dets oprindelige form. Bindings­

værksbygningen til venstre kaldtes Mester Hanses Gård efter Hans Rasmussen Backer, en præst ved kirken; ejendommen anvendtes i 1800-tallet som skole. Til samme brug tjente huset i baggrunden, Næstved middelalderlige latinskole, som havde fået navnet Peder Syvs Hus efter den berømte sprogforsker, som omkring 1660 var rektor her. Med sine særprægede blændinger var huset en meget værdifuld senmiddelalderlig bygning, men blev desværre nedrevet 1881 sammen med Mester Hanses Gård.

i’. Gadeparti i Nestved.

Fotografiet giver et godt eksempel på Busches evne til at finde et smukt motiv. Vi ser Østergade med St. Mortens Kirke. Den store pumpe i forgrunden stod over en af bybrøndene. Mellem træerne foran bygningen skimtes et glarmesterskilt, og ejendommen, der nu er revet ned, hed dengang Glarmesterhuset. Mens sidegaden, Heste- møllestræde, savner brolægning, har Østergade brosten og rende­

stensbrætter.

4. Gadeparti i Nestved.

Østsiden af Riddergade med huse fra varierende tidsaldre måtte virke tillokkende på Busch som fotografisk emne. — F ra højre ses en stump af en klassisistisk bygning, derefter følger det middel­

alderlige Apostelhus, som det så ud før den hårdhændede restau­

rering i 1880erne. Så kommer et bindingsværkshus fra renæssancen og et pakhus samt en beboelsesejendom, begge fra midten af 1800- tallet. St. Mortens Kirkes tårn tager sig imponerende ud, særlig i sammenligning med de små huse i baggrunden.

5. Magie Mølle.

E t af de motiver, Busch yndede og ofte har benyttet, var den idyllisk beliggende og maleriske, men meget forfaldne vandmølle ved Susåen lige nordvest for Næstved. — Billedet er taget mod øst, og i baggrunden øjne St. Peders kirketårn. Husene til venstre for de to skovlhjul dannede vestfløjen af møllegården, som omsluttede en gårdsplads med et stort træ, hvis top lige ses over tagryggen. Foto­

grafen har stået på en lille ø ved den såkaldte Mølle-Sø, en ud­

videlse af Susåen.

Den gamle vandmølle måtte i 1870erne vige for papirfabrikken, der dog videreførte navnet Magie Mølle.

G. Holmeg aard.

Den smukke, særprægede herregård Holmegård har altid været et yndet objekt for fotografer. Her er bygningen taget mod den nordre sidefløj. Pælebroen over voldgraven blev senere erstattet med en muret bro. Mens bygningens træværk dengang var overkalket, står det i vore dage trukket stærkt op i sort.

7. Gaunø.

Der er bevaret flere fotografier, som Busch tog af Gaunø have og af bygningen indefra. — Her ser man slottet i en meget smuk vinkel. Mens bygningens ydre ikke er ændret meget siden 1860erne, forholder det sig anderledes med broen. Den gamle træbro, som ses til venstre på Busches fotografi, blev revet bort af stormfloden i 1872 og erstattedes næste år af en stenbro, som stadig findes.

8. E t lille Atelier.

Da Thorvaldsen holdt til på Ny sø, lod baronesse Christine Stampe bygge et lille sekskantet atelier, for at han der kunne ud­

føre statuen af sig selv i naturlig størrelse. Hun tegnede egenhæn­

dig den lille bygning, som på et par uger rejstes i haven nær ved hovedbygningen; oprindelig var taget af strå. Atelieret indviedes den 24. juni 1839, ved hvilken lejlighed Grundtvig holdt tale og døbte huset „Vølunds Værksted“. Lidt efter lidt smykkedes atelieret udvendigt med en frise af små amoriner, skiftende med rosetter, samt med seks relieffer. Over indgangsdøren er „Jupiter og Diana“, til venstre og højre skimtes fremstillinger af billedhugger- og maler­

kunst. Inde i atelieret ses originalmodellen til „Thorvaldsen, støt­

tende sig til Haabet“, stående på den modelerstol, hvorpå lerorigi­

nalen blev til. De to runde relieffer foran stolen er „Billedhugger­

kunsten“ og „Perseus drager bort med den befriede Andromeda“.

Da Thorvaldsen-samlingen i 1920erne indrettedes i kavaler­

bygningen, flyttedes originalstatuen herhen. Ved en restaurering

1917 var det tag, som ses på fotografiet, blevet erstattet med tegl­

tag. De to løver af brændtler, som på Busches tid var placeret foran den lille bygning, er ikke Thorvaldsens værk — men de findes i øvrigt endnu på Ny sø.

9. Ruinerne af Valdemars Slot.

På den store bankes stejle sydskrænt ud mod vigen overfor Oringe halvø anlagde Valdemar den Store borgen „Vordingborg“.

I begyndelsen af 1200-tallet ombyggede og udvidede Valdemar Sejer borganlægget fuldstændigt. På billedet ses de imponerende rester af Valdemar Sejers borganlæg. Billedet er taget fra sydvest, og i forgrunden ses resterne af det i to stokværks højde bevarede hjørne­

tårn, „Vandtårnet“. I forgrunden ses den udtørrede voldgrav og i baggrunden „Gaasetaarnet“.

10) „Gaasetaarnet“ eller „Valdemars Taarnet“ er vort lands bedst bevarede middelalderlige forsvarstårn. Det er ca. 26 meter højt og har foruden kælder 7 stokværk. Det er opført af Valdemar Atterdag i 1360erne. Billedet er taget fra nord og på tårnets side ses rester af den af Valdemar Atterdag opførte ca. 650 m lange og ca. 8 m høje ringmur. Det smukke, ikke oprindelige, på murtinderne hvi­

lende tegltag, blev i 1871 erstattet med det nuværende spir.

11. Udsigt fra Valdemars Taarnet over Oringe.

På billedet ses bebyggelsen langs Strandgade ved Vordingborgs ældste havn.

Til venstre ses „Gamle kornmagasin“, i 1897 solgt til sømands­

foreningen, der på dets plads lod opføre det nuværende „Sømands­

hjem“. Den trefløjede bygning er „Strandgaarden“, der blev ned­

revet i 1956. På Oringe halvø ses Vordingborg Sindssygehospital opført i 1857 af arkitekt M. K. Bindesbøll, Thorvaldsens Museums bygmester.

12. Udsigt fra Valdemars Taarnet over Vordingborg.

Til højre på billedet ses byens nuværende rådhus, opført i årene 1843—45 af bygningsinspektør Kornerup. Pladsen foran rådhuset — det nuværende Slotstorv — er anlagt på den opfyldte voldgrav. Den første store bygning i Algades venstre side er Apotheket, opført af M. K. Aarsleff, apotheker i Vordingborg fra 1809—1845. Den store bygning bag ved apotheket rummer nu „Sparekassen for Vor­

dingborg, Præstø og Omegn“. Der er endnu ingen bebyggelse mel­

lem kirken og „Kirkeskoven“. Til højre for kirken ses gavlen af den nuværende dommergård og bag ved denne præstegården. Til højre for præstegården ses apotheker Gøtzsches ejendom, nu kom­

munekontor.

Axel Vedel, foreningens første formand.

F. M IC H E LSEN

HISTORISK SAMFUND

FOR P R Æ S T Ø AMT

G E N N E M 50 ÅR

N O G L E O P L Y S N IN G E R OG B E T R A G T N IN G E R

Historisk Samfund stiftes.

Tanken om de historiske samfund i Danmark er ud­

gået fra højskolekredse, og det var en mand fra Præstø amt, højskoleforstander Frede Boj sen, Eødkilde, som frem ­ satte ideen, der imidlertid praktiseredes først i Ribe am t1.

Historisk Samfund for Præstø Amt blev til en halv snes år senere, som et af de yngre i kredsen. Frede Boj sen blev opfordret til at medvirke ved stiftelsen af foreningen, men kunne ikke påtage sig noget arbejde for sagen2; i øvrigt leverede han på opfordring en artikel til den første årbog.

E fter hvad fhv. proprietær J. P. Ellehøj mener at kunne huske3, udgik tanken om et historisk samfund for

der fik skabt et historisk samfund, ikke blot for Stevns, men omfattende

N. R. Svendstorp på Stevns Højskole i Havnelev.

Niels Rasmussen Svendstorp' (1876—1958) var jyde af fødsel, fik læreruddannelse, virkede en tid ved Danebod Højskole i Tyler, U. S. A., og ledede 1909—12 Stevns Høj­

skole. Han var gift med stevnsboen Anna Gjevnø. Svends­

torp har i 1912 oplyst5, at den ydre anledning til forsøget

på oprettelsen af et historisk samfund for Stevns herred

vist var dannelsen af Højerupluncl, mindepladsen ved Højerup kirke, og den påtænkte forening skulle så knyttes til mindelunden. Man påtænkte også et Stevns Museum.

Den tanke, at en historisk forening skulle have forbindelse med museet (som oprettedes 1911), fremførtes i Østsjæl- lands Folkeblad6, men afvistes7 af museumssagens for­

kæmper sagfører Keller, Storehedinge : „Hvis Sagen skal kunne gennemføres, maa den holdes ren, ikke kæ­

des sammen med andre Opgaver “.

Svendstorp var inter­

esseret i oprettelsen af et historisk samfund, men forstod, at Stevns var for lille et område. J. P. Elle­

høj har skrevet8 om sit arbejde for en Stevns-for- ening i Spjellerup og Sme- rup sogne ; der blev imid­

lertid kun tegnet 70—80 medlemmer på Stevns, og Svendstorp havde alt-

Forstander N. R. Svendstorp,

så ret i, at der m åtte et

større område til

Imidlertid så det en overgang ud til, at der måske kun­

ne komme en helt anden løsning. „Historisk Samfund for Københavns Amt“ foretog i juli 1911 en udflugt til Køge og lod her holde et møde, hvortil adgangen var gratis. Kap­

tajn Rockstroh skulle holde foredrag med lokalt emne.

Det blev fremhævet i Køge-aviserne9, at formålet med udflugten var at knytte Køge til „Historisk Samfund for Københavns Amt“. Ved den fællesspisning, som fandt sted under mødet, gik redaktør Svarre fra Østsjællands Folke­

blad10 ind for Køges samarbejde med Roskilde, men under den forudsætning, at Stevns skulle med.

Denne tanke uddybedes i to artikler i Østsjællands

Folkeblad 18. og 23. juli. Selv om befolkningen pä Heden og i Stevns var forskelligartede, fungerede Køge fra gam­

mel tid som en slags hovedstad for begge områder, og de burde sammen gå ind i Københavns amts historiske sam­

fund, der så ville få et anseligt medlemstal.

Men redaktør Svarres udtalelse under fællesspisnin­

gen fremkaldte allerede 16. juli et indlæg i det konserva­

tive blad Østsjællands Avis. Indsenderen, der underskriver sig „Hedebo“, protesterede mod den tanke, at Køge var Stevns’ hovedstad; det måtte være Store Hedinge. Mens det sydlige af Heden burde tilslutte sig Historisk Samfund for Københavns Amt, var det naturligt, om stevnsboerne dannede deres egen sammenslutning.

Den 28. juli refererede Østsjællands Avis en udtalelse af professor Kornerup (fra Historisk Samfund for Kø­

benhavns Amt) til Roskilde Dagblad, foranlediget af

„Hedebo“s indlæg. E fter Kornerups mening skulle man vogte sig for historiske samfund, der kun omfattede et enkelt herred; de ville ikke være levedygtige.

Men 30. juli bringer såvel Østsjællands Avis som Øst­

sjællands Folkeblad et indlæg af Svendstorp, hvori han oplyser, at et historisk samfund for Præstø amt nu er un­

der dannelse. Svendstorp skriver :

„Historisk Sam fund“.

Af Artikler i Østsjællands Avis frem gaar det, at Kø­

benhavns Amts historiske Samfund har tænkt paa at ud­

vide sine Grænser og tage en Del af Præstø Amt under sit Område. Denne Interesse fra Københavns Amts histo­

riske Samfund kan kun, paaskønnes; men noget andet er det, om det vil være heldigt, at et historisk Samfund kom­

mer til at spænde over så stort et Omraade; det vil vist blive vanskeligt, det magter sin Opgave, naar det bliver altfor stort. Denne Sag er jo ogsaa organiseret amtsvis overalt snart, og for Præstø Amts Vedkommende arbejdes der for Tiden for Dannelsen af et historisk Samfund.

E t saadant historisk Samfunds største Opgave er

giveisen af en Aarbog med historiske Kildeskrifter af jævn cg letfattelig Art, der baade kan øge den historiske Kund­

skab og vække den historiske Interesse hos Medlemmerne, og for at dette sidste kan ske, maa der skrives jævnt.

Men eet Herred er for lille et Omraade at samle det aar- lige Stof fra. Der maa være Afveksling med Forfatterne og Stederne, hvor Stoffet tages fra. Desuden vil ogsaa el Samfund, som kun om fatter eet Herred, let faa økono­

miske Vanskeligheder, snart være udtømt for sit histo­

riske Stof og let helt igennem blive for smaatskaaret.

Stevns Højskole, den 27. Juli 1911.

N. R. Svendstorp.

I Østsjællands Avis føjer redaktionen et par bemærk­

ninger til Svendstorps indlæg, til forsvar for „Hedebo“.

Den 9. september kan bladet konstatere, at tanken om et historisk samfund for Præstø amt nu er ved a t blive ført ud i livet. Redaktionen nævner, at der flere gange er slået til lyd for sagen i avisen.

Men da Østsjællands Folkeblad 11. oktober fortæller, at Svendstorp har fået støtte af egnens kendte mænd, at der skal udsendes en try k t opfordring om tilslutning til sagen og afholdes stiftende møde i Næstved, bringer Øst­

sjællands Avis næste dag en tilsvarende meddelelse og fortsæ tter skadefro: „Østsjællands Folkeblad bringer først i Aftes denne Meddelelse, der jo ogsaa er et Grund­

skud til Bladets Arbejde paa at skille Hedeboegnen ad og faa oprettet et historisk Samfund for den sydlige Del af Præstø Amt, hvilket dog imidlertid hverken Hede­

boerne eller Stevnsboerne syntes om.“

25. november kan Østsjællands Avis meddele, at der vedblivende arbejdes stærkt for sagen, og at tilslutningen ikke mindst er stor på Stevns.

Da Østsjællands Folkeblad 29. november omtaler, at

Historisk Samfund for Københavns Amt har udgivet sin

årbog for 1911, konstaterer bladet: „Tanken om, a t Store-

hedinge og Stevns skulle slutte sig til dette Samfund er

dog nu udelukket, efter at Tanken om et historisk Sam­

fund for Præstø Amt i de sidste Maaneder er rejst og har vundet Tilslutning over hele Amtet“. To dage senere næv­

ner avisen, at initiativet til et historisk samfund for Præstø amt er taget „for en 14 Dages Tid siden“ (!), og næste dag kan man oplyse, at et stiftende møde alle­

rede i december skulle have været afholdt i Næstved, men på grund af „den grasserende Mund- og Klovesyge“ ei­

det blevet udsat til januar.

Og nu nævnes den kreds, der har sluttet op om Svendstorp, folk som Frede Bojsen, amtmand Vedel, frk. Scavenius, Søgaard, Poul Nielsen Karlshøj, H. Chr.

Pedersen, Nordgaard, sognefoged I. K. Larsen, Ebbeskov og forstander Dam, Brøderup. Og det fremhæves, at Frede Bojsen var den første her i landet, som arbejdede for op­

rettelse af historiske samfund. — Inden mødet i januar ville der udgå indbydelse til alle interesserede i amtet om at støtte sagen.

Svendstorp skriver i sin meget kortfattede rede­

gørelse for tilblivelsen af Historisk Samfund11, at der blev sendt opfordring til kendte mænd i amtets forskellige egne om at støtte sagen. Tanken vandt „varm og udelt Tilslutning“, og ved et møde i Store Hedinge i januar bestemte man at henvende sig til „alle Amtets Præster, Lærere og andre, som man mente vilde interesse sig for Sagen“, og samtidig vedtoges det at indvarsle til et møde i Næstved 1. februar 1912. Østsjællands Avis oplyser12, at et foreløbigt udvalg på 22 medlemmer havde møde i Store Hedinge den 10. januar og bestemte, i hvor stor udstræk­

ning indbydelser til mænd og kvinder i amtet skulle ud­

stedes. Der er bevaret et eksemplar af et postkort13, adres­

seret til Svendstorp, med anmodning om at være medind­

byder ved opfordringen til stiftelsen af foreningen. Man

besluttede tillige på mødet at opfordre en historiker,

der særlig var hjemme i amtets historie, til at holde et

foredrag ved mødet i Næstved. Det ventedes, at der ville

være stor interesse for sagen i Præstø amt.

Postkort med anmodning om at være medstifter af foreningen.

Den 18. januar fandtes i Østsjællands Avis og Øst- sjællands Folkeblad en stor Annonce med opfordring til dannelsen af et historisk samfund for Præstø amt. Opfor­

dringen (der nævnes på postkortet) er sikkert blevet til under mødet i Store Hedinge14.

OPFORDRING til

Dannelse af et historisk Samfund for Præstø Amt.

Rundt omkring i vort Land er der i de senere Aar i en Del Amter oprettet historiske Samfund. Ideen hertil er opstaaet i Jylland, men Tanken hermed har vundet Ind­

pas over hele Danmark.

E t saadant historisk Samfunds Opgave er at frem ­ drage og bevare de historiske Minder af forskellig Art.

Enhver Egn i vort lille Land har jo sine Minder og

sit ejendommelige Folkeliv, som fortjener at kendes og

opbevares gennem Tiderne, da man som bekendt kun gen-

nem Kendskab til Fædrenes Liv og Færd lærer at for- staa sin egen Tid.

Præstø Amt har endnu intet sådant historisk Sam­

fund, og da vor Egn langtfra staar tilbage, hvad histo­

riske Minder og Ejendommeligheder angaar, opfordres herved forstaaende Mænd og Kvinder til at være med til at danne et saadant historisk Samfund for Præstø Amt.

E t saadant Samfunds Formaal er at vække og nære den historiske Sans i Amtet.

1. Ved Udgivelse af en Aarbog.

2. Ved at fremdrage og frede stedlige Minder.

3. Ved Afholdelse af Foredrag og ved Besøg paa hi­

storiske Steder under kyndig Vejledning.

Kunde vi faae et saadant Arbejde i Gang, vil det hur­

tig t vise sig, at der er nok at tage fa t paa. I vore offent­

lige Arkiver ligger mange Dokumenter og Beretninger fra ældre Tider, paa vore Herregaarde og i andet privat Eje findes uanede Skatte til Forstaaelse af vore Fædres Liv. I ligegyldige Tider er umaadelig meget gaaet tabt, men det maa ikke ske herefter. Dette vil bl. a. de amtslige Foreninger, som snart vil omspænde vort Land, afværge.

De vil samle ind af det rige Stof, bearbejde det og frem ­ stille det i let læselige Skildringer, som saa skal gøres til­

gængelige i Samfundets Aarbog. I den skal fortælles, ikke for tørt, men i levende Skildringer om tidligere Slægters Liv og Færd, fortælles, saa de gamle Dage ved deres glædelige og sørgelige Begivenheder ligger levende for os, fortælle om Egne, hvor historiske Begivenheder er f'ore- gaaede, saa vi forstaar og føler, at vi træder paa historisk Grund. Vi vil faa disse vore hjemlige Egne dobbelt kære, og vor Sans vil udvides til at omfatte vort lille Land og dets rige Minder med den Kærlighed, der, som det nok skal vise sig, gør et Folk sundt og stærkt og levedygtigt, skikket til at bære dets Historie videre.

Tiden til et sådant Arbejde er sikkert inde nu. Tran­

gen til Oplysning og Forstaaelse af vore Fædres Liv er

sikkert stærkt og levende til Stede i vort Folk, ikke mindst i de jævne Lag. I den Tro, at Sagen nok skal vinde Til­

slutning og Arbejdet bære rige Frugter, tillader vi os at udbede os Deres Støtte i dette Arbejde.

N. R. Svendstorp, Hans C hr. Pedersen, Forstander, Stevns Højskole. Nordgaard, Storehedinge.

V. Buck, Vilhelm Petersen,

pens. Lærer, Havnlev. Præst, Karise.

V. Keller, P. Grand,

Sagfører, Storehedinge. Forstander,

Alex. Scavenius, Bruunsminde pr. Olstrup.

Gaardfæsterske, Søgaard. A7. R. Nielsen, A. Vedel, Kessen dr up pr. Faxe.

Amtmand, Næstved. Poul Nielsen Karlshøj, Erik Oksen, Gaardejer, Karlshøj, Gevnø.

Provst, Herfølge. Anders Jørgensen, Hans Frederiksen, Forstander for Elieser.

Sognefoged, Emil Dam,

Slimminge pr. Kværkeby. Forstander, Brøderup.

Lars Jørgensen, Kr. Rasmussen,

Husmand, Skørpinge. Olsgaard, Storehedinge.

Carl Henrichsen, Bischoff,

Førstelærer, Magleby. Sognepræst, Lillehedinge.

Jens Kr. Larsen, F. Bojsen,

Gaardejer, Ebbeskov. Rødkilde.

Sophie Oxholm, Jens Pedersen,

Kammerherreinde, Rosenfeldt. Gaardejer, Bj ever skov.

Annoncen blev gentaget 21. og 31. januar.

Hidtil havde bestræbelserne for oprettelse af et histo­

risk samfund hovedsagelig fundet sted på Stevns, og sagen var blevet fulgt af de to Køgeblade Østsjællands Avis og Østsjællands Folkeblad. Men nu bliver Næstved centrum for bestræbelserne, og de fire aviser i denne by refererer med interesse, hvad der sker. Bladene var Næstved Avis, Næstved Tidende, Sydsjællands Social-Demokrat og Syd­

sjællands Venstreblad.

Da N. R. Svendstorp havde ført sagen frem, var der

grund til at vente, at han skulle overtage formandsposten

i den forening, som var under dannelse. Men det skete

ikke. J. P. Ellehøj skriver herom15: „N år amtmand Vedel

blev formand, var det for derved stærkt at betone, at det

var et foretagende, der gjaldt

ligvis — også for at give det anseelse“.

Kammerherre Axel Vedel16 (1859—1937), som ved sit ægteskab med en datter af Peter Collet til Rønnebæksholm havde forbindelse med godsejerkredse, var 1910 blevet amtmand over Præstø amt. F ra sin fader, arkæologen amt­

mand Emil Vedel, havde han arvet sin historiske interesse.

Der er bevaret et brev17, som Svendstorp har skrevet til amtmand Vedel i 1912:

Hr. Kammerherre Amtmand Vedel, Næstved.

Som Medindbyder til Dannelse af et historisk Sam­

fund for Præstø Amt bedes De om at komme til Stede ved det stiftende Møde i Industriudstillingens Bygning i Næstved Torsdag den 1. Febr. Kl. 11.

Medfølgende trykte Opfordring samt Indbydelse til at komme til det stiftende Møde er udsendt til 400, til saagodt som alle Grever, Baroner og Godsejere her i Am­

tet samt til alle Amtets Præster og Lærere m. fl. Ved et Udvalgsmøde i Storehedinge 10. Febr.18 blev det enstem­

migt vedtaget, a t jeg skulde bede Hr. Amtmanden om at være Dirigent ved Mødet i Næstved 1. Februar.

Ærbødigst

paa Udvalgets Vegne Forstander N. R. Svendstorp,

Stevns Højskole v. Rødvig.

PS. Hr. Kaptejn Rockstroh, Kbh. er indbudt til at komme og holde Foredrag, og det forventes, at Hr. Kap­

tejnen kommer til Stede. N.

Når der i brevet står „saagodt som alle Grever, Ba­

roner og Godsejere“, skal dette absolut ikke opfattes som snobberi. Det var dengang ganske naturligt at henvende sig til ejerne af de store landbrug, folk, der var aktive og ledende i flere folkelige bvægelser. Således optræder lens­

baronesse Reedtz-Thott, Gaunø, og kammerherreinde Ox-

bolm, Rosenfeld, begge i den første styrelse for Præstø

Amtmand Axel Vedel, formand for Historisk Samfund

1912—27.

Amts Husflidskrecis 189319, og vi træ ffer omtrent de samme navne i ledelsen af Historisk Samfund 1912.

Brevet viser i øvrigt også, at amtmand Vedel, hvis navn står på opfordringen til dannelse af et historisk samfund, ikke var med til mødet i Store Hedinge. Amt­

manden svarede imødekommende20, men udbad sig datoen og forslag til love.

I feb. 1912 kl. 11 om formiddagen fandt så det kon­

stituerende møde sted på In­

dustribygningen i Næstved.

Referatet i Historisk Sam­

funds forhandlingspotokol er kort og stemmer ikke helt med, hvad de lokale blade kan meddele samme dags eftermiddag. F orklaringen er vel den, at referatet i protokollen først er blevet til på et senere tidspunkt;

det er ikke dateret.

Der deltog kun ca. 35 mennesker i mødet21, som ledes af amtmand Vedel, Næstved. En stor del af for­

samlingen var lærere, skri­

ver Østsjællands Folkeblad.

Forstander Svendstorp omtalte det forberedende a r­

bejde. Han nævnte, at vel var Danmarks første historiske samfund blevet dannet i Jylland, i Ribe am t; men en mand fra Præstø amt, Frede Bojsen, Rødkilde, havde fostret tanken. Som program for Historisk Samfund for Præstø Amt foreslog indbyderne: 1) udgivelse af en årbog, 2) fremdragning og fredning af stedlige minder, 3) sam­

lede besøg på historiske steder med foredrag om stedets historiske minder ved kyndige foredragsholdere og 4) ind­

samling af stof fra nutidslivet, f. eks. hele andelsbevægel-

sen, til brug for kommende tiders historieskrivere. — Alt­

så en meget omfattende og krævende plan.

Næstved Tidende meddeler, at dette program vedtoges enstemmigt som grundlag for foreningens virksomhed, mens Næstved Avis nævner, at der opnåedes enighed efter nogen diskussion, og efter at nogle få ændringer var fore­

taget. Sydsjællands Venstreblad giver navnene på nogle af deltagerne i debatten, foruden indlederen bl. a. forstan­

derne Grand, Bruunsminde, og Dam, Brøderup, og lærerne Henrichsen, Magleby og Jensen, Snesere.

Næstved Avis oplyser, at der i hvert sogn skulle være en tillidsmand, som havde til opgave at virke for medlems­

tilgang og desuden opkræve bidrag.

Svendstorp oplæste et udkast til love, som stort set var hentet fra Ribe og Vejle amts historiske samfund, og det godkendtes af generalforsamlingen. Ordlyden blev da22 :

V E D T Æ G T E R for

„Historisk Samfund for Præstø Amt“.

§ 1.

Samfundets Formaal er at vække og nære den histo­

riske Sans i Amtet:

1. Ved Udgivelse af en Aarbog.

2. Ved Afholdelse af Foredrag, navnlig på historiske Steder.

§ 2.

Medlem af Samfundet er enhver, som indmelder sig til Styrelsen og betaler et aarligt Bidrag af mindst 2 Kr.

eller mindst 25 Kr. én Gang for alle.

Alle Medlemmer modtager Aarbogen gratis.

§ 3.

Samfundet forestaas af en Styrelse paa 9 Medlemmer,

bosiddende i Amtet. De vælges ved almindelig Stemmefler-

hed for 3 Aar. Hvert Aar af'gaar 3, de to første Gange ved Lodtrækning. Stemmesedler udsendes med Aarbogen og maa være tilbagesendte inden 15. Januar.

Styrelsen vælger Formand, vedtager Forretningsgan­

gen og fordeler Arbejdet mellem sig.

§ 4.

Aarbogen udsendes i December Maaned ; samtidig der­

med opkræves Aarsbidraget. Sammen med Aarbogen ud­

sendes en try k t Medlemsliste.

§ 5.

Regnskabsaaret gælder fra Januar til Januar. Regn­

skabet revideres af to Revisorer, der vælges hvert Aar til­

ligemed Styrelse. E t Uddrag af Regnskabet udsendes sam­

tidig med Aarbogen.

Samfundets Kassebeholdning indsættes i en Spare­

kasse.

I vort amtssamfunds første årbog, fra 1912, omtales lovene som „Vedtægter, der vel nærmest må betragtes som foreløbige“. De kom til at gælde i 49 år!

Der er en iøjnefaldende forskel på det program, man gik ind for på det konstituerende møde, og de love, som vedtoges umiddelbart efter. Punkt 2 og punkt 4 i program­

m et: fremdragning og fredning af historiske minder og indsamling af stof fra nutidslivet, er helt gledet ud i lo­

vene, og noget forsøg på a t praktisere dem blev heller ikke gjort. Programmet er i øvrigt ikke nævnt i forhand­

lingsprotokollens noget korte gengivelse af mødet, og bort­

set fra, at punkt 2 er anført i det forslag til vedtægter, der findes indlagt i Svendstorps brev til amtmanden22 A, kendes programmet kun fra avisreferaterne.

E fter vedtagelsen af lovene skulle der vælges en sty- helse, og ifølge Sydsjællands Venstreblad foreslog det kon­

stituerende udvalg 8 medlemmer. Det var amtmand Vedel,

kammerherreinde Oxholm, Rosenfeldt, forstander Svends­

torp, pastor Meinertsen, Mern, gårdejer H. Didriksen, Mandemark, Møn, lærer Jensen, Snesere, lærer Henrich- sen, Magleby, og lærer Harrekilde, Herlufmagle.

De valgtes alle, og efter hvad Næstved Tidende med­

deler, overlodes det styrelsen at vælge det 9. medlem blandt amtets kvinder. Frk. Scavenius, Søgaard, som var til stede, blev foreslået, men nægtede kategorisk at modtage valg.

Forstander Svendstorp oplyste, at indbydelsen til dan­

nelse af Historisk Samfund for Præstø Amt var tiltrådt af henved 150, overvejende lærere og præster.

Næstved Tidende slutter sit referat af mødet så­

ledes: „E fter at de tilstedeværendes Navne var blevet op­

tegnet, og de havde betalt det første Medlemsbidrag, hæ­

vedes Mødet, hvorefter Bestyrelsen traadte sammen.

Bestyrelsen valgte Kammerherre, Amtmand Vedel til Formand, Forstander Svendstorp, Stevns Højskole, til Se­

kretær, og Lærer Jensen, Snesere, til Kasserer“.

Historisk Sam fund træder i funktion.

Det nystiftede Historisk Samfund for Præstø Amt holdt allerede samme dag sit første

havde været annonceret i bladene en uge i forvejen. An­

noncen i Næstved Tidende har følgende ordlyd:

HISTORISK SAMFUND for Præstø Amt.

Foredrag af Kaptejn Rockstroh, Kø­

benhavn, i

Kl. 2i/2 pr.

Emne:

efter hidtil utrykte Kilder i vore Arkiver.

Fri Adgang for alle.

Sydsjællands Venstreblad skriver, at skønt en søgne­

dags eftermiddag jo ikke er heldig til møde, var der dog

kommet ca. 100 mennesker, hovedsagelig landboere, til stede. E t par af de andre blade nævner, at mødet åbnedes af amtmand Vedel, og man sang „Der er et yndigt Land“.

Hos pressen er der almindelig enighed om, at foredraget var udmærket og blev holdt godt. Ifølge Sydsjællands Venstreblad sluttede amtmand Vedel mødet med at takke foredragsholderen og opfordre de tilstedeværende til at melde sig ind i Historisk Samfund.

Foredraget blev refereret de følgende dage i bladene og try k t i den første årbog.

Historisk Samfunds

halvanden måned efter stiftelsen. På mødet 15. m arts 191223, hvor alle medlemmer var til stede, behandledes flere sager af betydning. Man vedtog at bringe en opfor­

dring til indmeldelse i Historisk Samfund

alle amtets blade. Til sit niende medlem valgte bestyrelsen baronesse Gudrun Reedtz Thott, Fedgaarden. De to damer, der nu fandtes i denne kreds, var begge knyttede til det store landbrug, mens formanden, som gennem sit ægteskab havde forbindelse med godsejerkredse, selv var en højt­

stående embedsmand. Der fandtes desuden i styrelsen ikke mindre end tre landby lærere, en præst, en gårdejer og endelig en højskoleforstander. Bortset fra amtmand Vedel var intet medlem af styrelsen bosat i en købstad.

Formanden, sekretæren og kassereren kom til at danne et forretningsudvalg og skulle også fungere som redaktionsudvalg.

Der udarbejdedes en liste over de mænd og kvinder, man kunne ønske som tillidsmænd for Historisk Samfund.

Styrelsen drøftede desuden indholdet af den årbog, man ville udsende til efteråret.

Højskoleforstander Frede Bojsen havde tilbudt Hi­

storisk Samfund manuskriptet til 5 binds Møns historie og en sparekassebog på 1000 kr., hvis man ville påtage sig udgivelsen ; men dette tilbud turde man foreløbig ikke tage imod.

Som sidste punkt nævner protokollen: „Bestyrelsen

udtalte sig for, at der i September iaar søges ordnet et Foredrag af en Specialist paa Vordingborg Slots Ruiner angaaende disse.“

Protokolstedet er underskrevet

A. Vedel. N. R. Svendstorp. P. G. Jensen.

I forhandlingsprotokollen er det næste mødereferat dateret til maj 1913. Men det frem går af nogle bevarede breve mellem forretningsudvalgets medlemmer24, at man efter det første styrelsesmøde skriftligt har drøftet spørgs­

mål som medlemstilgang, årbog og foredragsmøde. Der fandtes faktisk tillidsmænd25, som indsendte lister med indmeldelser, og medlemstallet voksede stadig. Frede Boj­

sen skriver om en artikel, han skal levere til årbogen, lige­

som lærer Jensen hentyder til et arbejde, han er i gang med. Cand. theol. Johannes Volf, en søn af stiftprovsten i Store Hedinge, tilbyder et manuskript (som kom i å r­

bogen 1913). Svendstorp udtaler sig kritisk om en artikel der er sendt til redaktionsudvalget, og som ikke blev an­

vendt.

Det

annonceredes således i bladene26 :

HISTORISK SAMFUND for Præstø Amt.

Søndag den 22. Septbr. kl. 1 vil Di­

rektør ved Nationalmuseet Dr.

Slots Ruin, om Slottets Historie.

Bag efter vil en Fællesspisning finde Sted i Hotel Valdemar. Pris 1 kr. 50 Øre.

Adgangen staar aaben for alle inter­

esserede. Indtegning til Spisningen mod­

tages til Lørdag d. 21. Septbr. paa Ho­

tel Valdemar.

Mødet blev en stor succes27. Historisk Samfund talte allerede nu ca. 400 medlemmer (altså næsten lige så mange som 50 år senere), men der var jo ifølge annoncen adgang til mødet for alle, og ca. 500 mennesker var mødt op i det smukke efterårsvejr. Amtmand Vedel bød velkommen, man sang „Danmark, dine Kæmpegrave“, og dr. Mackeprang fik ordet. E fter sit foredrag, der roses meget i pressen, ledede han en rundgang i ruinområdet. F ra Gåsetårnets trappe takkede amtmand Vedel dr. Mackeprang, og for­

samlingen gav foredragsholderen et hurra.

Næstved Avis oplyser, at der efter mødet holdtes be­

styrelsesmøde, hvorunder amtmanden gav tilsagn om frem ­ tidig at være foreningens formand. 1 forhandlingsproto­

kollen er dette møde ikke nævnt.

I fællesspisningen på hotel Valdemar skal der have deltaget ca. 30 damer og herrer. Amtmanden talte for Na­

tionalmuseet, der lod sine videnskabelige undersøgelser komme til offentlighedens kundskab, mens dr. Mackeprang udtrykte sin glæde over, at Historisk Samfund var dannet og allerede havde haft så stor fremgang.

Historisk Samfunds første

cember 1912, men var først færdig i januar 191328. Den var på 125 sider, form atet stor oktav, og indbundet i stift omslag med brunt papir og shirtingsryg. Bogtrykarbejdet blev dengang som nu udført af N. P. Christensens Bog­

trykkeri, Næstved, som havde tilbudt at levere et oplag på 600 eksemplarer for en pris af kr. 40 pr. ark29.

Årbogen indeholdt 3 artikler. Kaptajn Rockstrohs foredrag fra 1. februar „Sydsjælland under Svenskekri­

gen 1657—60“ er uden tvivl solidt opbygget, men artiklen savner kildehenvisninger. Forfatteren er iøvrigt kendt som militærhistoriker. Den tidligere nævnte højskolemand og politiker Frede Boj sen havde efter henvendelse af am t­

mand Vedel30 leveret en beskrivelse af Stege kirke, udar­

bejdet i forbindelse med kirkens restaurering 1907—09.

Manuskriptet, som arkitekt H. B. Storck, der ledede re­

staureringen, havde gennemset og anerkendt31, byggede,

efter hvad forfatteren oplyser, på „ældre og nyere under­

søgelser og beskrivelser, samt det væsentlige af hvad den store istandsættelse har bragt for dagen.“ — Den tredje artikel, „Optegnelser om Snégaards (Snigaards) Borg og Len“, var udarbejdet af lokalhistorikeren lærer P. E. Jen­

sen, Snesere, Historisk Samfunds kasserer, som var for­

fatter til det store jubilæumsskrift „Gavnø Kloster og H erregaard“. Jensen havde i 1883 udsendt „Optegnelser om Snesere Sogn“, og han oplyser i et brev til amtmand Vedel32, at han formentlig i sommerferien kan få fornyet sine optegnelser i „Rigs- og Provindsarkivet“. Artiklen har først og fremmest værdi ved at bringe lokalt sagnstof, men er desuden godt underbygget ved kildehenvisninger.

Alle tre artikler var i høj grad læseværdige. De be­

handler vidt forskellige emner, og årbogen, som sikkert er blevet læst med stor interesse af medlemmerne, var en lovende begyndelse til den række bind, der med det fore­

liggende nu er nået til 50. Modtagelsen i pressen var da også god33.

E fter artiklerne fandtes i årbogen den tidligere om­

talte redegørelse af Svendstorp for Historisk Samfunds tilblivelse, og vedtægterne for sammenslutningen var gen­

givet. Bindet sluttede med en alfabetisk ordnet medlems­

liste.

Historisk Samfund U)12— 62.

Ved foredraget på stiftelsesdagen og foredragsmødet om efteråret samt ved udsendelsen af den første årbog- havde foreningen fået en god start, og det hurtigt voksende medlemstal viste dens levedygtighed.

Det ville føre alt for vidt og næppe kunne påregne interesse hos læserne at følge Historisk Samfund år for år gennem det forløbne halve sekel. 1 stedet for skal der i korthed gøres rede for de forskellige sider af foreningens liv og virke i tiden fra 1912 til 19G2.

Lovene.

„Disse Vedtægter, der vel nærmest maa betragtes som

foreløbig(e)“ :l, kalder Svendstorp de love, som vedtoges 1. februar 1912 og kom til at danne rammen om forenin­

gens virke i over 49 år. At vedtægterne er meget summa­

riske, skulle for så vidt ikke være afgørende. Men ejen­

dommeligt er det dog, at begrebet

ikke forekommer; man savner altså det forum, hvor sty­

relse og medlemmer mødes, så der kan rettes kritik mod ledelsen, stilles forespørgsler og fremføres ideer.

Selv om lovene intet siger om generalforsamling, kunne en sådan jo godt afholdes alligevel. Amtmand Vedel søgte i 1919” medlemmernes billigelse til kontingentfor­

højelse på en generalforsamling, der afholdtes 17. dec.

på K.F.U.M.s bygning i Næstved. Der var gentagne gange fra medlemmernes side frem sat ønske om en generalfor­

samling™. Efter vedtagelsen af kontingentforhøjclsen var ordet frit, og der drøftedes spørgsmål som årbog og ud­

flugt.

Men, bortset den såkaldte (improviserede) generalfor­

samling 1927 på slotsbanken i Vordingborg17, hvor det kun vedtoges at gøre amtmand Vedel til æresmedlem, skulle der gå 30 år, før en ny generalforsamling blev afholdt.

Det skete først 18. juni 1961, da styrelsen på Frederiks- minde i Præstø fremlagde forslag til nye vedtægter. Og efter deres vedtagelse kunne den første ordinære general­

forsamling efter lovene da afholdes 17. september sam­

me år.

Skønt der således gennem 50 år kim blev arrangeret tre egentlige generalforsamlinger, har der under udflug­

ter, bl. a. ved kaffebordet, været anledning til at frem ­ komme med kritik, ligesom dette også er sket gennem pres­

sen™. Men stort set synes medlemmerne at have været til­

freds med styrelsens dispositioner, og noget bestemt krav om indkaldelse af generalforsamling blev ikke rejst.

Tanken om

relsesmødet 1950™ efter amtmand Tofts død. Men først

da styrelsen samledes april 196140, besluttedes det at tage

sagen op, og på et møde i maj samme år drøftede forret­

ningsudvalget, der var udvidet med juristen J. J. Jermiin, en skitse til nye vedtægter, som formanden havde udar­

bejdet. Som i 1912 havde man forbilleder, denne gang ved­

tægterne fra Sorø og, især, Holbæk.

En ændring af lovene havde faktisk været påkrævet siden foreningens oprettelse. Bestemmelserne fra 1912 var jo foreløbige, og efterhånden fulgte man en praksis, der ikke ganske svarede til reglerne41. De nye vedtægter42 m åtte være mere omfattende og mere præcist formulerede end de gamle. § 1, formålsparagraffen, udvidedes nu. Til bestemmelsen „Udgivelse af en Aarbog“ kom nu „og even­

tuelt andre sk rifter“. Man skulle søge at afholde studie­

kredse og aftenhøjskole. Bestemmelsen „Indsamling af hi­

storiske oplysninger om steder og personer i am tet“ kan minde lidt om Svendstorps punkt 4 fra stiftelsesmødet43.

Man søgte at formulere nye regler for indmeldelse og udmeldelse af foreningen.

Da den skriftlige afstemning ved valg af styrelse og revisorer hidtil havde fungeret utilfredsstillende, idet fak­

tisk kun styrelsen foreslog emner (i praksis oftest gen­

valg), og kun få medlemmer indsendte stemmesedler, for­

søgtes en nyordning. Afstemningen skulle fortsat foregå skriftligt; men for at opnå større stemmeafgivning var der nu åbnet mulighed for enten at indsende stemmesedlen i forvejen eller at aflevere den under generalforsamlingen, der som regel ville blive afholdt i forbindelse med en ud­

flugt. Og det var hensigten, at medlemmerne selv frem ­ tidig skulle kunne forslå kandidater til valgene.

Den vigtigste fornyelse af vedtægterne var sikkert

§ 4, bestemmelsen om den årlige generalforsamling, hvor formanden skulle aflægge beretning og kassereren frem ­ lægge regnskabet. Her skulle også valgene foregå, og der ville blive lejlighed til drøftelse af foreningens forhold.

Foruden en paragraf om ekstraordinær generalfor­

samling indeholdt forslaget endvidere bestemmelser om

sognerepræsentanter. Sådanne fandtes i 1912, men var siden forsvundne; det ville være af største betydning for Historisk Samfund at få institutionen genoplivet.

Der skulle være mulighed for at oprette fraktioner eller underafdelinger under foreningen, enten faglige eller lokale.

§ 8, den sidste af forslagets bestemmelser, handler om en eventuel ophævelse af Historisk Samfund.

Forslaget til de nye vedtægter sendtes ud til medlem­

merne og drøftedes på generalforsamlingen i Præstø“ . E fter forslag af skoleleder A. Strange Nielsen, Toksværd, tilføjedes i § 1 begrebet ,,hjemstavnsmøder“, og under

§ 5 (generalforsamlingen) indsattes „behandling af ind­

komne forslag fra medlemmer“. I øvrigt vedtoges styrel­

sens forslag uændret af generalforsamlingen, der talte et halvt hundrede medlemmer.

Med de nye vedtægter var der skabt fastere regler for Historisk Samfunds arbejde. Men med den nye mål­

sætning havde man stillet store krav, som styrelse og med­

lemmer måtte søge at leve op til.

De nye love var først vedtaget nogle måneder før for­

eningens 50-års dag, og selv om styrelsen arbejdede med flere planer, kunne ingen af disse blive realiserede på den korte tid inden jubilæet. Dog nåede man at afholde endnu en udflugt i 1961, om efteråret i forbindelse med general­

forsamlingen, den første efter lovene.

Styrelsen:

F o r m æ n d e n e

Amtmand Vedel fungerede som formand indtil 1927.

Han var da gået af som amtmand og flyttet til Strøby- egede. E fter eget ønske fratrådte han som formand for Historisk Samfund og anbefalede sin efterfølger som am t­

mand, Gustav Toft, der netop var valgt ind i styrelsen, til formandshvervet. Det gik styrelsen enstemmigt ind for45.

Amtmand Vedel blev som nævnt på en „generalforsam-

Amtmand Giistav Toft, formand for Historisk Samfund

1927—50.

ling“ under mødet i Vordingborg 1927 med akklamation valg til æresmedlem af Historisk Samfunds styrelse46 som tak for sit mangeårige årbejde i foreningens tjeneste.

Han viste sin interesse for sammenslutningen ved at op­

rette et legat på 1000 kr. til fordel for Historisk Sam­

fund47.

Den nye formand,

havde tidligere været am t­

mand i Ringkøbing og viste her interesse for .lokalhistorie. Der var således god grund til, at valgtes ind i styrelsen for Historisk Samfund for Præstø Amt. Gustav Toft fortsatte her på formandsposten efter sin afgang som am t­

mand 1949, men døde allerede januar 1950.

— Amtmand Toft der iøvrigt var kendt for sin store elskværdighed, kom således til at fun­

gere som formand i o.

23 år, længere end bå­

de sin forgænger og efterfølger og i næsten halvdelen af Historisk Samfunds første 50 år.

E fter amtmand Tofts død valgte styrelsen arkitekt

storisk Samfunds sekretær, til formand, og på denne post virkede han til sin død 1961. Allerede i 1914 holdt arkitek­

ten foredrag for medlemmerne, så hans forbindelse med

Historisk Samfund kom til at strække sig over 47 år,

hvoraf han sad i styrelsen de 43. Arkitekt Tidemand-Dal

var stærkt interesseret i Historisk Samfunds arbejde; selv som håbløst syg arbejdede han med foreningens anliggen­

der.

1961 overtoges formandshvervet af lektor F. Michel­

sen, Næstved, der i ti år havde fungeret som sekretær for Historisk Samfund.

S e k r e t æ r e r n e .

N. R. Svendstorp, foreningens egentlige skaber, kom

ikke til at sidde længe i styrelsen. Stevns Højskole ville ikke gå50, allerede 1913 benævnes Svendstorp som gårdejer i Gevnø51, og i 1914 var han blevet forstander ved Ødum Landbrugsskole i Hadsten52, Jylland. E fter vedtægterne kunne han nu ikke fortsætte i styrelsen og gled ud ved valgene i januar 19155 I medlemsfortegnelsen 192051 søger man forgæves hans navn, og siden var han ikke mere med­

lem af sin forening. Svendstorp var en kortere tid beskæf­

tiget ved landbrug i Jylland55, men derefter blev han assi­

stent i landsoverskatterådet og var bosat i Ballerup. Han døde 195856, 82 år gammel.

Svendstorps efterfølger som sekretær blev højskolefor­

stander

relsen ved valget i 19 1 457. Han fulgtes allerede 1918, ved sin afrejse fra egnen, på sekretærposten af

(1918—51), og dennes afløser blev adjunkt

(1951—61). 1961 valgtes amtsskolekonsulent J. Ingemann

kretær.

K a s s e r e r e .

Lærer P. Jenseri'*, var kasserer til 1919 ; han frasagde sig da dette hverv, men sad i styrelsen til sin død i 1921.

P. Jensen, der var en anset lærer, blev kendt som lokal­

historisk forfatter. Foruden artiklen om Snégaard leverede han endnu et par bidrag til årbogen.

Landbrugskandidat, gårdejer

kildegård, Næstelsø, var en mand med store historiske in-

Arkitekt J. Tidemand-Dal, formand for Historisk Samfund

1950—61.

teresser. 1 1918 kom han incl i styrelsen af Museumsfor­

eningen for Næstved og Omegn og tillige i ledelsen af Historisk Samfund, og begge steder virkede han til sin død 1943. F ra 1919 var han kasserer for Historisk Sam­

fund, og han efterfulgtes her af sparekassedirektør C.

sygdom. Sparekassekasserer P. E. Andersen har siden da

varetaget kassererhvervet.

F o r r e t n i n g s- u d v a l g e t .

F ra 1912 omtales i for- handlingsprotokallen et for­

retningsudvalg, som bestod af formanden, sekretæren og kassereren. Det nævnes jævnligt til 1946 og har vel fungeret til 1950. I den næ­

ste halve snes år samledes forretningsudvilget ikke tii møder, men sagerne drøfte­

des mellem formanden og sekretæren eller kassereren.

På styrelsesmødet i april 196160 nedsattes et forret­

ningsudvalg, som foruden formanden, næstformanden og kassereren også kom til at omfatte overlærer 0. Odder­

skov.

R e d a k t i o n s u d v a l g e t .

1 1912 bestemtes det i styrelsen61, at forretningsud­

valget også skulle fungere som redaktionsudvalg, men å r­

bogen diskuteredes dog også jævnligt i styrelsesmøderne62.

I årsberetningen for

får medlemmerne for før­

ste gang skriftlig meddelelse om sammensætningen af redaktionsudvalget, der nu bestod af formanden, sekre­

tæren og bankdirektør J. P. Jensen-Stevns, Store Hed­

dinge. E fter dennes død 1951 varetog alene formand og

sekretær redaktionsarbejdet indtil 19616:, da der oprette­

des et redaktionsudvalg bestående af formanden, pastor Frederiksen, Stege, godsejer J. J. Jermiin, Seinhus, og overlærer Odderskov, Værløse61.

D e ø v r i g e m e d l e m m e r a f s t y r e l s e n . Det ville unægtelig føre for vidt at nævne navnene på alle dem, der gennem de forløbne 50 år blev valgt ind i Historisk Samfunds styrelse. Større interesse har det at vide, hvad slags mennesker det var. Da de to damer, kam­

merherreinde Oxholm og baronesse Eeedtz Thott, for­

svandt fra styrelsen i 1915 og 1917, erstattedes de med mænd, og der kom aldrig siden nogen kvinde ind i denne kreds. De forskellige dele af amtet var gennem årene no­

genlunde ligeligt repræsenteret i styrelsen; dog fik køb­

stæderne efterhånden en større repræsentation her. Mens som omtalt amtmand Vedel i 1912 var den eneste bybo i styrelsen, havde 1962 5 medlemmer hjemme i en by eller bymæssig bebyggelse. Lærerne, hvoraf der som nævnt i den første styrelse fandtes 3, var til stadighed repræsen­

terede og udgjorde 50 år senere 4.

Styrelsesmøder*7'.

1912 til 1918 afholdtes årlige møder i styrelsen, altid først på året. I 1913 er der desuden i forhandlingsproto­

kollen kort referat af et forretningsudvalgsmøde. 1919 trådte styrelsen sammen i december, umiddelbart før gene­

ralforsamlingen fandt sted. I resten af amtmand Vedels tormandstid var der atter årlige møder, og denne skik fortsattes under amtmand Toft til 1932. 1933 og 1934 undlod man at samle styrelsen, 1935 var der atter møde, men i 1936 mødtes man ikke. 1937—40 blev der hvert år afholdt møder; det næste referat i protokollen er først dateret til 1946, så styrelsen har åbenbart ikke været sam­

let under hele besættelsen. Det var nu nødvendigt at pro­

tokollere resultatet af valgene 1941—45.

Det næste styrelsesmøde afholdtes efter forhandlings­

protokollen at regne først i december 1950, nogle måneder efter amtmand Tofts død. Man måtte registrere resul­

tatet af 6 valg, og sekretæren, J. Tidemand-Dal, overtog formandsposten.

Der gik nu over 10 år, inden Historisk Samfunds sty­

relse atter skulle mødes; det var i april 1961. Denne gang måtte man føre resultatet af 10 valg til protokols. Arki­

tekt Tidemand-Dal var død et par måneder tidligere, og styrelsen konstituterede sig nu med lektor Michelsen som formand. P. E. Andersen genvalgtes som kasserer, og J. Ingemann Petersen valgtes til næstformand, men skulle tillige fungere som sekretær. Der nedsættes som tidligere nævnt såvel et forretnings- som et redaktionsudvalg.

1 de følgende måneder samledes styrelsen 2 gange og forretningsudvalget 1 gang. E t jubilæumsudvalg, som skulle forberede Historisk Samfunds 50-årsdag, mødtes sidst i december 1961.

Mange forskellige emner drøftedes ifølge forhand­

lingsprotokollen på styrelsesmøderne gennem årene; men valg, fordelingen af hvervene inden for styrelsen, udflug­

ter og foredrag, årbogen og økonomien er de tilbageven­

dende spørgsmål.

Bevarede breve fortæller om den korrespondance, der har fundet sted mellem styrelsens medlemmer, især om årbogen. Hertil kommer så samtaler, ofte telefoniske ; der har således været mere kontakt mellem styrelsens enkelte medlemmer, end de til tider meget sjældent fore­

kommende styrelsesmøder lader formode.

Revisorerne.

Sagfører Fester og amtsfuldmægtig Krarup var Hi­

storisk Samfunds første revisorer. Af de to nu fungerende har kontorchef Høyrup bestridt hvervet fra 1934 og amts­

revisor Ernst Hansen siden 1950. 1961 valgtes landinspek­

tør H. Juul Nielsen som suppleant.