Tjæreborgpræsten - Ejlif Egon Richardt Søndergård Krogager

Tjæreborgpræsten

Ejlif Egon Richardt Søndergård Krogager

Af: Ejvind Sørensen

»Jeg har ikke ønsker om at blive Tjæreborg¬

præsten, menjeg vilgerne være præsti Tjære¬

borg«, sagde han, I^eld Viggo Houmand, som 1973 afløste den navnkundige tjæreborgpræst

EilifKrogager,der^nulod sig erimitere efter 38

år på prædikestolene i Sneum og Tjæreborg

kirker. Betegnelsen Tjæreborgpræsten var kendt måske over hele verden i forbindelse med hansfritidsjob somrejsekonge.

Også byen Tjæreborg nød lidt af glansen omkring »kongen«. Tjæreborgsmeden rejste påcampingferie i det tyske^ogovernattede i telt på ^noget græs ved en bondegård nær Hann¬

over. »Ja, vi rejser også på ferie i Danmark«, sagde bonden,»menvi harsåkorttid,atvi kun

vil besøge de to store byer København og

Tjæreborg«. »Tjæreborgerikkenogenstorby«,

svarede smeden. »Det kanjegikkeforstå«,fast¬

holdt dentyskebonde, »derstårda Tjæreborg

medstore bogstaverpåmange turistbusser, der

kommer herforbi«,

Præstens flåde af 70 Fiat eller Mercedes turistbusser harsåledes nok vaktopsigtpåaut¬

obanen.

Tonavnkundigevestjydskepræster.

De to vestjydske byer, Vedersø og Tjæreborg

indskrev sig i det tyvende århundredes dan¬

markshistorie som domicil for præsterne Kaj

Munk og Eilif Krogager. Begge tog del i fri¬

hedskampen. Mens Kaj Munks virke i Vedersø

skulle blive litterært, skulle Krogagers i Tjære¬

borg blive som efterkrigstidens pioner i rejse¬

branchen. Hanskabte efter besættelsenen ver¬

densomspændende virksomhed af turistrejser

og åbnede med kløgt og/eller held Europas

»stivnede« grænser lidt efter lidt for fredelige

frie menneskers frierejselyst.

Han opfandt navnet Tjæreborg Rejser og

valgte den grønne farve som hjemmefarve og håbets farve for sin virksomhed.

Ompersonalepleje

Det blev en del af mit (forfatterens) skole¬

lærerliv gennem en halv snes år i 60.erne og 70.erne atgå til Kærvej nr 14 foratforhandle

medKrogageromprisenpåenbusmed chauf¬

før tilbyens skoleelever og ungdomsklubmed¬

lemmer,somhan alle kendte afnavn.Det skete i midten afmajmåned, nåralle 70busserstod nypudsede, arbejdsløse og nyindregistrerede

klar tilen ny sæson.

På denne måde blev mangeafskoleeleverne

i Tjæreborg velbevandrede i egnens geografi

oghistorie,og som ungeforeningsmedlemmer rejste de senere til Holstensk Svejts, Harzen, Berleburg, Holland, Belgien og Rhinen som

campister.

Førstskullejeggennem forhandlinger med rejsekongen selv. Ham mødte jegpå hans per¬

sonlige kontor, etlille rum i detstore kontor¬

kompleks på Kærvej, sparsomt møbleret med

etbord,etparstole,englobusogetaskebæger.

Her sadhan ofte mange timer alene i tanker i

TjÆREBORt,PRÆSTEN-EjLIF EtlON RICHARDT SØNDERGÅRD KROGAGER

etroderi afpapir, clips skriveværktøjer, frimær¬

ker, viskelædere og etaskebæger fyldt af 10-

12cigaretskod.Påbordets midtesåsenkostbar guldlighter med inskriptionen:»Spies^-rejs og

vær glad.« Deter en gave, sagde han. Altsam¬

men som om det kunne have været udstyret

som »Detlille Postkontor« efterlegen.

»Ja, du kikker«, sagde han, »mendet ligger

altsammen ikronologisk orden«.

»Hvadlaver du?«spurgtejeg. »Jeg læser kla¬

ger« svaredeKrogager.

Detvar nu enunderlig fornøjelse,syntesjeg,

men havde ikke megen lyst til at korrekse en Ridder afDannebrog,

Årets

ældre end mig selv. Jeg medgav dog den be¬

mærkning: »Tror du ikke, atdererflere skide¬

rikker i din kundekreds end i din personale¬

kreds?«

»Jo,« svarede Krogager, »jeg smiderogsådet

hele i papirkurven. Men hvis der fra samme stedlydermangeklager, kikkerjegpå det«.

»Du har ikke ansatlokale folk blandt de 70 personeriTjæreborg Rejser?«

» - fordijeg ikke vil have, atmit virke som erhvervsmandskal skal influerepåmit arbejde

somsognepræst.Jegvil her i husetværechefen

og ikke præsten, og ude i byen vil jeg være præstenogikke chefen«

Mødet varedesom regelentime ogsluttede

altid med prisen for en ledig bus til ungdomsformål: »Så siger vi igen en prisfor¬

højelse på dobbelt op af sidste år«, afsluttede

præsten forhandlingen. Og det var til at leve med, for da kostede det helleringenting.

Det kan ikkegå helt galt atanslå, at500 af Tjæreborgs ungdom på disse vilkår sammen¬

lagt har rejst 15000 km medTjæreborgRejser Begyndelsen

Rejseeventyrettogsin begyndelsei 1949. Både

præsten og kirkesangeren førstelærer Svend

Åge

tid med alle grænserlukkede. Begge havdeen indestænktudlængsel foratse fremmede him¬

melstrøg.

Præsten havde i sin studietid været rejsele¬

der på en tur til London. »Det kan vi gøre bedre«, sagde han til førstelæreren. »Lad os

fungere som rejseledere for 30 turister, i den

lumske bagtanke, at vi begge kommer gratis

med.« Som sagt så gjort. De gennemførte rej¬

sen tilMadrid, Toledo, Valenciaog Barcelona.

Dog med et underskud på 10.000 kroner. »Så

måviprøveigen« sagdepræsten

De drog da afsted næste år for at indtjene

det tabte. Detlykkedes. Detgavetoverskudpå

10.000.

De næstfølgende rejsergik bedre og bedre.

Alligevel turde Mathiesen ikke fortsættefælles¬

skabet. 10.000 kroner eret heltårs lønfor en

førstelærer, _»og et par mislykkede rejser kan spolere minfamilie«.

De fortsatte dabegge to med præsten som

eneejer. Men hele livet lod præsten en dør stå

åben for sinven, om han villeindgåi kompag¬

niskabetigen.

Oplevelserne

BådeKrogager (1910- 92) og Mathiesen (1908 -83) var glimrende fortællere og havde begge

enbegavet smilendemådeatopleve verdenpå.

Fra demstammerfølgende erindringer:

Rejselivet var i 1949 jomfrueligt og uden

anden erfaring end den enhver kunne læse i

Politikensrejsebøger. Da de førstegangkom til

den spanske grænse blev der stor forvirring

blandtgrænsepersonalet. DenmilitæreFranco

havde aldrig forestillet sig et hold fredelige

danskere ved grænsen. Papirløstvar det også.

Præsten heven kvittering fra Brugsen i Tjære¬

borgopaf lommen som adgangsbevis. »Banco

T|ilRhIK )R(iPRÆS'I KN-K[1.1F E(,()N R](IHAKDTSONDFRt-\RDKR«H iA( .F.R

Krogagert.v.i sitsnævrearbejsrum på hovedkontoret iTjæreborg omgivet af sin kaffekopogsit askebæger.

de nationale Dinamarca«, sagde han. Derblev

læst grundigt på denne brugsnota og nikket

dertil. Sådan kom Tjæreborg Rejser over sin

første hurdle _og grænsebommen til Spanien

åbnedes for første gang efter mange mørke krigsår

Samme buskørtetørforbenzin i despanske bjerge. Passagererne skubbede bussen hen til,

hvor detgik nedad.Pådenmåde trillede volvo¬

bussen på frihjul ned ad bjergvejen. Og lykke¬

ligvis lå deren benzintank i dalen. Efterfrihju¬

let manglede der 20 meter hen til benzin¬

standeren. Detklarede chaufførenvedat sætte bussen i laveste gear oglade starteren trække

de sidste frelsende meterbenzintanken.

Sådan slap Tjæreborg Rejseroversin anden

hurdle i detukendte fremmede

Efter besøg i Madrid skulle rejseselskabet

mod Barcelona. Detvar ikke nemt for nogen,

som ikke havde været der før. Busselskabet endte som blindebuk i en kæmperundkørsel,

hvorfra der ikke varafvisning mod Barcelona.

Man kunne ikkestandse her og spørge sig vej,

så de kørte tyve gange rundt i rundkørslen

mens der forgæves var rådslagning inde i bus¬

sen. Stop, sagde Krogager pludselig. Chauf¬

føren standsede, og rejselederen Krogager

sprang ud og kidnappede en fodgænger, der

varmindre end hamselv, slæbteham ind i bus¬

sen, derså fortsatte med enogtyvende ogtoog-

Tjærf.borgpræsten-Ejlif Egon Rjc:hardt Søndergård Krogager

tyvende rundtur,^mensKrogagerfastholdt gids- let, så ham i øjnene og råbte: Barcelona ^-

Barcelona. Omsider kom gidslet til hægterne

ogpegede ud aden udkørsel. Ved udkørsel ad

denne vej blev gidslet sluppet ud i friheden

medetdanskMangeTak.Mange mangetak.

På denførsteparisertur fungerede Krogager

som rejseleder med flittigt hjemmearbejde i

Politikensrejsebøger.

»Dette erJeanne d'Arc,« sagde han, ogalle

stirrede tilvenstremod den smukke bronzesta¬

tue. Et øjeblik ^senere kom man til en endnu

større statue, som uden tvivl var den rigtige.

Rådsnart pegede Krogager mod den store sta¬

tuemed ordene»Og detteerdenstoreJeanne

d^Arc.« Alle rejsende stirrede ^nu mod højre

mod det store vidunder. Ingen klagede. Om

nogen gennemskuede den lille nødløgn, kan ingen vide.

Under en parisrejse havde Krogager plan¬

lagtaftensmåltidetbestemt stedoggemtadres¬

seni enbukselomme. Skæbnen villenu, atved spisetid var huskesedlen væk. Stor ravage på

tomme maver og Krogager besluttede som

nødløsning at booke sig ind et andet sted at spise.Sådan ender alle godeeventyr. Men midt

under måltidet kom ^en »krokone« hændervri¬

dende og tåreblændet ind til bordeneogspør¬

ger, omdette ikkevar det danske selskab,som havde bestilt måltid. Hun stod med^varm mad til 50 personerpå sit hotel nede ad gaden.

Nuvargoderåd igen dyre. Endda bogstave¬

ligt. Krogager betalte maden med 1000 kroner begge steder med beskedom,atallenukunne spise videre længere nede i byen. Det orkede

man ikke. Men den glade krokone serverede

sindessert ispidsen forenflokkjoleklædte tje¬

nere,der iprocession bar den på hændergen¬

nembyens gader til den »forkerte« adresse.

Mange ejendommeoghotelleri Parisharen kone siddendesom portnersomsikkerhed.

Således havde man på^en rejse i ^{ro og mag} indlogeret alle påetudmærket pariserhotel.

Pludselig møder et højtråbende slagterme¬

sterparop hos rejselederen forat klage.

»Detersateme etbordel, det her vierhavnet

på. Dersidderen tyk madamme ved indgangen

ogsamler kunder^... Ikke taleom ^... osv«

DenrådsnareKrogagersagde til Mathiesen.

»Skal vi lade dem få ^vore værelser. Så er pro¬

blemetløst, _ogvi må klareos somvikan«. OK

fra Mathiesen

De torejselederevarvant til selvat tage de dårligsteværelser. I dette tilfælde^vardetetpar kælderværelser, hvortil man nu sendte slagter¬

ægteparret fra Slagelse.

De to trætte ledere fandt det kasserede hotelværelse, som skulle visesig atvære i den

fineste luksus med møbler i nøddetræ, velduf¬

tende parfumeret sengetøj og udsigt til Notre

Dame. Beggesovtrygti silkeogluxusduftesom

stenuden athave frække drømme. Næstemor¬

gen mødte de fra kælderrummet et friskt,

udhvilet og glad slagterægtepar, der takkede

for den fine service.

Mathiesen fortæller:»Jeg følte undertiden i

hotellernes receptioner, atjeg fik enhoven og

uvenlig service. Det nævnerjeg for Krogager.

Detkanjeggodt forklare dig lidtom,siger han

Gådensløsning ligger i din lomme. Du viseret pas, hvori der står skoleinspektør Mathiesen.

Udtrykket inspektørerkendtoverhele verden

som en myndighedsperson,manskal fly. Deer

bange for dig.

Siden da harjeg ved legimation brugt mit

lånerkort fra centranbiblioteket i Esbjerg, hvor

der står førstelærer Mathiesen. Fra da erjeg igen blevet godtbehandlet, ogde gode gamle dageervendt tilbage.«

SomsagtvarKrogagerogMathiesenvelsete

som fortællere i foreninger.

Krogager var engang ude i ^en pensionist-

Tj.EREBORdPRÆSTEN-Ejl-IF F>Gt)N RjCHARDT SØNDERGÅRD KROGAGER

Krogager 1969: »Jeg tilhører den gammeldags skole, ogjeg

trornok, atjegerautoritær. I sidste ende erdet mig, der

bestemmer- trorjeg nok-.

klub foratfortælleomsinerejseoplevelser. Ved

kaffebordet underholdtKrogager sigmedfore¬

ningsformanden, der under samtalen henslæn-

ger.

»At rejse er at leve. Men vi pensionister, ^-

blandt andet harjegaldrigværetpå Dybbøl ...«

»Top,« sagde Krogager og lod blikket glide

hen over de 30 foreningsmedlemmer, »jeg giver jer alle ^engratis bustur til Dybbøl^endag

+gratis mad dertil«

Så kom der ellers skub i pensionistforenin¬

gen, og ugen derefter måtte formanden ringe

tilKrogager med den beklagelse, atnu da der

ergratis glæder, skulle det vise sig, at forenin¬

gen ikke alene havde 30 medlemmer, men 90.

Formanden kunne godt se det umulige heri,

men, som hansagde, hvisman nusløjfede den gratismad???

»En mand er en mand ogetord ^eret ord«,

svarede Krogager, »Jeg stiller med tre busser

den aftaltedag ^oggiver gratis mad dertil.«

Således fikguldalderklubben sin efterårstur

til Dybbøl Skanseroghjem igen

Denkølige forretningsmand

Den kølige forretningsmand Krogager var en

krystalklar forhandler. Men køligheden var ikke til atfåøje på, når det gjaltathjælpe syge og svage. I ganske mange år holdt gigtsvage lange lindrende ferier på præstens regning

under sydens sol og vendte smertefrie hjem

med brunede kinder foruden nytogfriskt mod

til atstå imodetårigen under dendanske sol.

Hvis nogen i det daglige arbejde ellers var

var i tvivl, _og søgte råd på det lille aflukke på Kærvej, hvorKrogagersånd residere, blevman

ganske klaroverholdningen: »Determig,der

bestemmer.«

Om rundhåndethed

Krogagervarkendt for sinrundhåndethed, når

det passede ham. Under en pause i et forret- ningsmøde på Kærvej spurgte han forretnings- deltagerne, om de ikke kunne tænke sig en

rejse til etsted, hvor de aldrig før havdeværet.

Hertil svarede alle et højt og tydeligt ja,

hvorefter Krogager tog dem med i sin bil til Tjæreborg kirke, hvor de fik glæden afatse og høre den beskrevet af præstensmund.

UnderTjæreborg Rejsers vækstflyttedesfir¬

maadressen fraVestergårdsvej 1 til Kærvej 14 i

Tjækeborgpræsten-Eji.ik EconRichardtSondergArd Krogager

udkant af byen. Også her lå garagerne til rej¬

sernes70 busser. Disse garager varopført af bil¬

lige brædderester efter ^en ildebrand på Tov-

værksfabrikken iEsbjerg.

Tømreren fortalte, at detbillige ikke var til

atfå øjepå efter, at man havdebrugt tid påat trække gamle søm ud før genbruget til nyop- førelsen. Der havde den enevældige handels¬

manddog forregnet sig.

Ofte tog pastoren de 2 kilometer til fods

mellemhjemmet iAllerup ogKærvej ^,ligesom

han brugte sin store Citroen Berline, som var

engavefra flyfabrikker i Frankrig.

På sindagligefærd lagdepastorenmærke til

en lille dreng Peterfra nabolaget, som gjorde sig nyttigmed en lille kost og spand omkring

garagerne.

Endag standsedepastorensin storecitroen,

rakteen krone ud ad sidevinduet med ordene til den lille medarbejder:»Jeg ser Peter, at du arbejder her. Enarbejder er sin løn værd, det

skal du ogsåhave.« Den forbløffede Peter stod nogle sekunder med sit livs første dagløn ^og sagde så: »Do ka vel ^æ lieg kør mæ hæn te bagern«.

Vendelbodrengen

Vendelbodrengen Eilif Krogagervarmurersøn ogønskedeatgåi sin fars fodsporsom murer.

Et stærkt ønske fra forældrene bragte ham

til København på teologiske studier. Han må

haveværetflittig, for alleredesom23årigstod

han med en embedseksamen som præst.

Endda som den yngste præst i Danmark. Jeg

mener,athan blev uddannetsamtidigmed Kaj

Munk.

1933 stod hansom nyansat præsti Sneum ^- Tjæreborg sogne med bolig i præstegården i Allerup, nogenlunde midtvejs mellem de to kirker, han skulle betjene.

Tvivlen

Den unge præst satte sig på en stol i præste¬

gårdenogventede,atmenigheden skulle kom¬

meafsigselv. Detgjorde den ikke, oghan blev

i tvivl, om han nu varden rette mand i stolen.

Isin tvivlsøgtehan råd hos biskop Vestergård i

Ribe.

Biskoppens råd blev: »Gå hjem og røgt dit

kald. Gud skal nokstå dig bi.« Ogsådan blev

det.

Krogager udviklede mange fritidsinteresser.

F.eks. yndede han meget at gåpå lossepladser

ogfinde ting,som kunne bruges eller lavesom til andet.

DaTjæreborg skole fiknyførstelærer i 1946,

ville den nyansatte (Svend

Åge

søge kontakt med sin præst og ledte overalt i præstegården og haven. En nabo sagde: »Han

erude ved slusen«.

Heller ikke ved Sneum sluse var præsten at finde,førMathiesenundersøgteen motorbåd i

vandet.

Her så han en snavset buksebag stikke op.

Detvar præstens. Detblev til ethjerteligt gen¬

syn, men ikke håndtryk, for præstens hænder

varsorteaf olieslam framotoren.

Etgensyn vardet,forunder ansøgningsperi-

oden var Tjæreborg skolekommission på ud¬

flugt foratse påen nyførstelærer.Således også

til Bounum skole nord for Varde. Mens skole¬

kommissionen sad inde i Bounumskolestue for

at overvære, om ansøgerenSvend Age Mathie¬

sen nu også duede til sit arbejde, gik Krogager

enturi den frieluft, fangedeetparafdrenge¬

neogudspurgte dem, om de nuogså brød sig

omderes lærer. Desagde,atdevarmegetglade

for ham. Og således blev Svend

Åge

ogkaldet til førstelærerembedet ved Tjæreborg

skole.

DaKrogager mødte detodrenge siden, skul¬

le detvisesig,atdetvarlærerenstoegne dren-

Tjækeborgpræstkn-Kf ii i-Kc.on Richardt SmndkruArd Krogager

ge, NielsogLeif han havdespurgt. Devarsåle¬

desloyale overfor deres skolelærerfar.

Men dette blev til et livslangt venskab mel¬

lem præst og degn. Det blev så de to, som et parårsenere lagde grunden tilenverdensom¬

spændenderejsevirksomhed..

Om misundere.

Allerede førsteår kom derstenivejen for den spæde rejsevirksomhed. Der blev rejst spørgs¬

målet, om en præst nu også må andet end prædike ogbegrave. Klagen gik til ministeriet.

Den lokale menighedsformand Andreas

Bertramsagde: »Kørdu bare Krogager, vistøt¬

terdig«. Senere kom godkendelsen fra Køben¬

havn, ogder^varsågrøntlys.

Ingen i Sneum -Tjæreborg kom nogensin¬

de tilatgåforgævestilpræsten i alle deår der

skulle komme. Det skulle vise sig, at stod han

for indvielse af store hoteller til millioner, så forlod han festivitasen, hvis dervarbarnedåb i Sneum. Dette holdt han til sin sidste embeds-

dag.

Modsat andre præster, der ønsker at blive modepræster og prædike sine kirker fulde, så sagde Krogager: Det kunne jeg, hvis jeg ville,

menjeg gideraltså ikke.Jegkan ikkesættemig

hen og sige til Gud: »Se hvor god jeg er, min menighed er størst i Danmark. Nej, jeger en lilleforkynder af Guds ord^.Determig, der har brugfor Gudsnådeogikke Gud, der har brug

formin.«

Engangvar Krogagerinvolveret i en diskus¬

sion om fraskiltes ret til at stå foran alteret

igen.

»Hwesdelåver ewig troskab endnuengang, dettrowerdo wel æ o«,blev præsten udfrittet.

»Joh,« svarede Krogager, »ligeså tit, man loverdet,såtrorjeg pådet«.

To mormonprædikanter kom i 1977 til præstegården i Allerup for at frelse sjæle.

»Hvadtrordu der vilske, hvis vipåbegynderat missionere i ditsogn?« spurgtede præsten.

»Ingenting,« svarede han

Pacifisten

Pacifisten EilifKrogager tog del i frihedskam¬

pen. Han var en del af Tjæreborg-Bramming

gruppenherpåegnen.

Ennovemberdag stod han på perronen ved Tjæreborg station ^sammen med stationsfor¬

standersønnen Hans Sillas Nielsen, der senere faldt ifrihedskampen.

Da standsede på sporet et persontog ladet

med tysk militær på vej hjem på orlov, som slæbte sækkefulde af danskevarermedhjem.

Toget blev stående på sporet og der var

opstandelseovereteller andet. Pludseligsnup¬

pede Krogager en officerskuffert, som stod ubevogtet et øjeblik. Begge danske løb derfra

og gemte sig på stationsbygningens loft. Her

sad de så og lyttede til opstandelsen udenfor.

Endelig kan de ikke styre deres nysgerrighed

ogsniger sigud i solskinnet foratsemed.

»Daist_er,daister... «råbte den kuffertløse tyske officer ogpegedepå denungeKrogager.

Detså nutruende ud, indtil stationsforstan¬

deren brød ind: »Det kansandelig da ikkevære

rigtigt, deterjo stedetspastor«.

Denne uventede vending svækkede den tyske anklage,man kunne godtse det umulige

i denne tyvten ogdet hele endte medom ikke

smil, sådog med ^mange tyske undskyldninger,

hvorefter toget satte sig i bevægelse ^og loko¬

føreren afsluttede derved på sin måde det pinagtige mellemspil.

Hvorvidt denfamøse rejsekuffertsårumme¬

de officerens vasketøj eller gode fødevarer fra

det »rige« fødevaredanmark melder historien

ikke noget om.

Eilif Krogager deltog som nævnt i friheds¬

kampen som medlem af Bramminggruppen.

Tjæreborgpræstf.n-Ejlif Egon Richardt Søndergård Krogager

Under et møde i Varde blev han ringet op af

sin husbestyrerinde (som aftalt) hjemmefra

medbeskeden: »Eilif, du skalskynde dig hjem,

her siddertotyske herrerogvil tale med dig«.

Det gjorde Eilif nu ikke, men følte jorden

brænde under sig. Han flygtede til Sverige.

Blev her medlem af »Den danske brigade«,

hvorhanvirkedesompræst. Hanskammerater hjemme Tue Petersen fra Bramming og Hans

Sillads Nielsen fra Tjæreborg nåede ikke væk

menmistede begge livet i frihedskampen.

Gorma

Eilif Krogager mødte sin skæbne ved hjem¬

komsten fraSverige i denungeskuespillerinde

Gorma Haraldsted. Det blev til en stormende forelskelse mellem disse to.

Han hjemførte sinungekøbenhavnske brud

siddende på cykelstyret til sin præstegård i Allerup.

Gensynet medpræstegården blevetchok for

den unge præst. Tyskerne havde besat den, misbrugt bygningerne, så der forestod en omfattende genopbygning. Een ting ønskede

handogatbevaresometmindeoverdensvære tid.Ethagekorspåenafstuevæggene,somhan dog blufærdigt lod et tæppe hænge slørende

nedover.

Der forestod nu det unge ægtepar mange

lykkelige år, hvorunder de fik datterenKis Lis, dersenere lodsig uddanne til lærer.

Under væksten af detverdensomspændende Tjæreborg Rejsertog ægteparretbegge del i de

store beslutninger. Når store ting forestod af millionstørrelser skulle Eilif altid hjem for at høre, hvad Gorma havdeatsige til det.

I deressenesteårnævnteGormaforverdens¬

pressen: »Når man har levet tæt på en ægte¬

mand i så mange år, kender man hinandenså godt,atnårægtemandenruger overnoget,ken¬

derjegsvarenetre dage før ham selv«.

Ellers var Gorma også rap i replikken. Der

skete det, at der havde været håndværkere i

præstegården. Gorma beklagede, at der efter arkitektsjusk blæste aske fra kakkelovnenind i

konfirmandstuen.

Ved næste byggemøde pegede arkitekten

stolt på ovnen med ordene »Og så harjegjo

løst deresproblem lille fru Krogager«.

»Næh, det harDe ikke«, svarede fruen,»De harløstDeres eget.«

Tjæreborg Rejser

Tjæreborg Rejser har haftbådeop- ognedture.

Krogager, havde som mange andre enere og

nytænkere ikke let ved at anerkende andres

modsat rettedesynspunkter, har i årenes forløb

haftetforbrug af17 direktører.

1972 havde man en egenkapital på 200 mil¬

lioner og betalte 20 millioner i skat til

Danmarki 1977.

Daaktiverne varstørst, havdeKrogagerper¬

sonalepå3000ansatoverhele verdenoghavde

3.5milliarder kroner i omsætning

Han var ikke helt klar over det selv, men

Krogagermente, athan i 1973 rådedeover en

jetluftflåde på30 eller 35 maskiner.

»Aktiekapitalen i Tjæreborg Rejsereri dag

1972somi 1949kr 10.000. Derforerviikke for¬

pligtet tilat have ^en direktør, og derforerjeg

kun konsulent«,sagde han.

Som Ejlif Egon Richardt Søndergård Krog¬

agerafslørede sin hemmelighed: »Vi kalkulerer

ikkemedatfåstørst mulig udbytte, men med,

hvor lidt man kan nøjes med i udsalg. Andre investorer, starter fly-firmaerne og kikker sig

derefterom efterkunder. Omvendt har vi fra første færd i 1949 kunderne klar til at tage afsted oginvesterer herefter. I år (1972) kom¬

mervi oppå600.000 kunder. Og Vorherre hol¬

der ikkehånden under!«

ForTjæreborg by skulle Ejlif Krogager blive

Krogager1973: -Jeg husker det ikke så nøje, menjeghar løbende30-35jetfly i luften«. Her iagttagerhanetcimror- defly, mens hans eget Boring 727afsterlingflåden ses i baggrunden. Sølvnavnet tilflåden valgte (iormaKrogager, fordi det eretværdiladet ord, som ville kunnegenkendes

verdenover.

en nøgleperson, der gennem årtier skabte arbejdspladser. Selvomhan ikkeoprindeligan¬

satte lokal arbejdskraft i firmaet, smittede der alligevel megetaf.

DetblevKrogager,dersatteskub i tankerne

om at byggeetplejehjem i byen ved atforære byenen byggeplads dertil

Stor interesse vakte det også, da han i

70.erne tilbød byens to idrætsforeninger at forære demenidrætshal i deår, da disse haller endnuvarsjældne.

T]£KFBor(.pka.sii.n-Ejlif Egon Richardt SøndergårdKrogager

Glade igangsatte foreningsformændene tek¬

nikerepåat tegneenhal. Detblev tiletprojekt

til syvmill.

Dette projekt blev straksafslåetaf Krogager

medordene, at det ^varalt forsmåt. Man satte så arkitekterne på at tegne et anderledes og større projekt. Nu fik den ikke for lidt. Så foreningsformændene forelagde herefter et projekt med langt^størrevisioner til 34mill.

Dette modtog Krogager uden mange kom¬

mentarer, oghelesagen døde hen i ingenting.

Man står uforstående overfor, om man i ønskerne havde været for grådig i forhold til præstensforestilling.

Der kom aldrig fra præsten etja eller nej

hertil,og foreningsformændene kunne ikke få sigselv tilatmødeop hosengavegiverogspør¬

ge: »Nå, hvad bliver det så til?«

Tilpræstensmangefremragende dyder kun¬

neogså tilføjes hang til enevælde oguforudsi¬

gelighed.

»Vi rejser ikke megetselv. Gormaogjeg. En præstog hans kone må leve i og med sitsogn ogikke på alverdens landeveje«.

Grækeren

En oktoberdag 1974 mødte en ung dynamisk græker,^som beherskede 27 sprog (sagde han)

op ogtilbød Mærsk sin tjeneste.

Mærsk havde ikke lige en så stor stilling ledig og anbefalede grækeren, der havde erhvervserfaring framange lande, at tale med

præsten i Tjæreborg. Her gik han ikke for¬

gæves.Den højt kvalificerede grækerkom tilat tjene et par år i rejsebrancen, forelskede sig i

ensønderhopigeogvilleslåsignediSønderho

somægtemand ^ogtjene Danmark

Efter to lykkelige år i Tjæreborg skulle det

vise sig,at iDanmark skullemanbetale skat.

Dettehavdegrækeren aldrigprøvetfør,blev ophidset og rejste hurtigt og vrangvilligt her-

Rejseprcestenrejsteselv ikkemeget.HanogGormatogkun på nogle korterejser iferier,; forsomhan sagde: -Enpreestskal

lene med ogblandtsinesognebørn<•. Herseshan i tanker vedsinSneum Kirke.

Tjæreborgpresten-Ejuf EgonRichardt Søndergård Krogager

fra. Dog ikke hurtigere end at pantefogden i TjæreborgMartinus Jensenlagde lovens tunge håndpå hans skulder, da han ventede de sidste

minutter af sin tjæreborgtid på Tjæreborg banegård.Hvad Martinus så fik ud af dette mel¬

der historien ikkenoget om.

Derimod melder historiennogetom, atden pågældendegræker siden rejste rundt i Europa

oglogeredegratispåTjæreborg-hoteller under foregivendeafstadigatarbejde i firmaet.

Krogager indførte i Danmarketbegreb,som fik navnetsvingdørschefer. Han havde et stort forbrug af disse.nålestribede medarbejdere.

Hans forretningsforbindelser kaldte ham for

benhårdforhandler, klarsynet, ordholdendeog

vanskelig.

Selv ønskede han på hjemmebane i konto¬

rerneat blive ^ansetforen hyggeonkel, der^var

nem at omgås. Men han var ikke i tvivl om, hvem der bestemte. Determig!!!

Sæsonen 1972 på Mallorca var slut, og de

sidste gæsterskulle sendes hjem. Da flyet kom derned, viste det sig, at gæsterne allerede var hentet hjem af et andet fly. Det kostede os 100.000 kroner.

»Så faldt der vel brænde ned?« »Næh, for

detspiller ingen rolle. Detvar entilgiveligfejl,

somikke vil gentagesig«,svarede præsten.

Derimodvar han meget nærtagende overfor sjusk og fråds. Han kunne finde på at rode i papirkurvene foratafslørefråds,oghansågerne,

atpersonalet skrevpåbegge sider afpapiret.

1985 følte Krogager, at hans nålestribede medarbejdere fyldte for meget idet de igang¬

satte en flytning af Tjæreborg Rejser til

København.

Dagreb den75 årige »konsulent« personligt

ind ogfastholdt Tjæreborg bysomdomicilet.

Herom skrev Rimus 30.04.1985 iVestkysten

frit efter Henrik Ibsens Terje Vigen blandt

andet:

Derborenvidunderliggråsprængten derude iTjæreborg.

Hangjorde vel helst intet menneske men ogvoldte helst ingen sorg

menstundom gnistred" hans øjestygt, moddirektører især

når de fandtpå noget, dervarforrykt,

ogsåvarderfå, somuden frygt

komTjæreborg-præstennær.

Førstelærer Peter Ingwersen Jernvedlund tog del i ledelsen af rejsebureauet og rejste efter grækerens afrejse i sine ferier på opdagelse

efternyerejsemål ogpå inspektion på kendte

Herunder tog han en grækenlandsrejse for

atundersøge, hvorfor rejserne i dette land ikke

gav overskud.

Årsagen

vise sigat være, atTjæreborg rejser her havde lejetethotel, men glemtlejemålet, sådet stod ubenyttet hen.

Krogager/Spies

De to rejsekonger Eilif Krogager og Simon Spies havde begge succes. Men de mødtes aldrig personligt.

Begge kendteogudnyttede reklamensmagt.

Tjæreborgpræsten^-Ejlif Egon Richardt Søndergård Krogager

Krogager benyttede det kneb at kalde sine chauffører til telefonen under overfarter på Storebæltsfærgen.Dehavde så ordre til førstat melde sig efter tredie opkald for derved gen¬

tagne gange at få Tjæreborg Rejsers navn

nævntogtilatklinge i allesøren.

Simon Spies lod sig vise for offentligheden

ved atbestille teaterbillet til både sig selv, sin spadserestok og sin lille hvide puddel. Da

SimonSpies 1956 dukkede op i rejsebranchen, toghan førerstillingenetøjeblik vedatannon¬

cere med overnatninger på det hotel, hvor

GraceKelly blev gravid.

Begge rejsekongermå nok^ansesfor højtbe¬

gavede, menderes interessefeltvaruforligeligt.

Den eneste tilnærmelse mellem de to rejse- giganterskulle blive, atderespersonalerdyste¬

de etpar gange i fodboldkamp på Tjæreborg

stadion.

1982var detventet, at Krogagerville holde

sin afskedsprædikeniTjæreborg kirke.

SimonSpies, dersom nævntikkevarukendt

med reklamens magt så, at denne begivenhed

ville fylde avisernes forsider om mandagen.

Han udspillede præsten ved natten til søndag

at smide bukserne og opføre etpornoshov på

etbargulv i København.

Derved figurerede Simon Spies på forsiden

af morgendagens aviser, mens Tjæreborg¬

præstens afskedsprædiken blev nævnt på side

to.Altsammen i tekst ogfotos.

Om tirsdagen sagde Krogager hertil: »Jeg

tænkte nok, at den dag, jeg smider kjolen, vil Spies smide bukserne«.

Hvad Simon Spies ikke formåede lykkedes

for hans enkeJannie. I etforspil til Krogagers endelige farvel til Tjæreborg Rejser flirtedes

deroffentligt medallehånde salgsplaner.

I disse turbulente måneder blevJannie en

hemmeliggæst hos ægteparret ipræstegården

iAllerup.

Tjæreborgpræsten-Eji.ifEgonRichardtSøndergård Krogager

Præsteparretblevså gladefor Jannies besøg,

at de næsten betragtede hende som et failiemedlem. Menhemmeligtvardet.

Såhemmeligt,atda derenoktoberdag 1982

blev indkaldt til etpressemødepå Blichers kro

i Tjæreborg for at afsløre en køber til Tjære¬

borg Rejser, var det til alles store overraskelse Jannie Spies, dertrådteind ad dørensomkøber.

Præsten havde nævnt 300 mill. kroner som

salgspris. Sandheden blev aldrig fortalt, men

senereeftersyn af Spieskoncernensårsregnska¬

ber tyder på, at Krogagers vurdering nok har

væretsand.

Jegerden flittigstepræsti Danmark

»Jegerdenmestflittigepræsti Danmark,« har Krogagerudtalt, »alles øjne hviler på mig. Der¬

for harjeg ikke forsømt én eneste dags kirke¬

tjeneste. Jeg har gjort det sågodt, jeg kunne.

Jeg har døbt, konfirmeret, viet folkogbegravet dem, _og måske lært dem en smule bibel¬

historie. Menjeg harnæppefrelstnogensjæle.

DeterVorherre ogevangeliet, der frelser sjæle

ogikke lille Krogager.

Jeg husker en forfærdelig vinterdag, hvor

himmelogjord stod i ét. Jeg skulle til gudstje¬

neste i Sneum og kæmpede mig vej på cykel

overbevidst om, atder _{næppe var} kirkegænge¬

retilstede i dette rasende uvejr.

Men undskyld lige uden for kirken ventede

min nabo, Arnold,om hvemingen kunne sige,

athanvar enflittig kirkegænger.»Jegville bare lige^se, omdu passede dit arbejde,« sagde han.

Sågik vi ind i kirken, jegbesteg prædikesto¬

len, _og så fik Arnold enprædiken, han huske¬

de længe,nuda han for første ogenestegang

sattesine ben ien kirke.«

Dapræstensførste jetfly,enSuper Caravelle præsenteredes i overværelse afpresse, TV og

endog engelskfjernsyn i Kastrup,manglede én

mand i den store modtagelseskomité, nemlig

konsulenten Eilif Krogager selv. Han havde

konfirmandtimerhjemme den dag.

Krogagervarførst præst og dernæst konsu¬

lent

På ^en forespørgsel,om hvad han i påkom¬

mende tilfælde villevælge, hvis han blev tvun¬

get til et valg mellem præst eller ej, svarede Krogager: »Jeghåber, atjeg ville vælge præste¬

gerningen. Menjegerheller ikke blind for,at jeg bæreret tungtansvarfor 3000 menneskers arbejdspladser, ogati alle døgnets timererder

snesevis affly i luften med tusindvis afmenne¬

sker. Allesammen afhængige afet sådant pro¬

vokeretvalg.«

Jeg har haftendejligoglys tilværelse

»Jeghar haften dejligoglys tilværelse,« sagde Krogager ved sin 70 årsfødselsdag, »Og jeg har

altidværetoptimist. Menhvisjegendagskulle

slå ^en streg under mit livs status af plusserog minusser, såville slutresultatet nok vise, atder ikke ermeget atprale af.«

Eneren Krogagerkunnemereend sit Fader¬

vorogglemte det slet ikke undervejs.

Kilder

1egneerindringer.

2Dagspressenovernogleårtier.

Ejvind Sørensen,født1927, Hasselvænget 15, 6731 Tjæreborg. Pens. Viceskoleinspektør. Medforfatter til Tvillingsogne af Marsk og Geest: Sneum og

Tjæreborg1971-1977, ogOm Tjæreborg skole 1956- 1991, og har endvidere skrevet flere artikler i Fra

Ribe Amt.