188
hører man om el Kranium . der var gemt i en Seng som Værn mod Væggelus. 1 samme Sogn trak man også et Barn gennem et Ligs Arme for ved denne »Genfødelseskur« at helbrede det for en Sygdom. I Egense (Mov Sogn) i det nordøstlige Himmerland havde man o. 1870— 80 en klog Kone, Iva Boels, der kurerede for engelsk Syge. Hendes Kure er skildrede af S. Vestergaard Nielsen i Fra Himmerland og Kjær Herred 1940. 1 Henrik Laur- sens Afhandling om Anders Natmands Koglerier (Hist. Årh. for Thisted Amt 1940) redegøres for Overtro og Hjælp mod Kreatur
sygdomme ved en Natmands Hånd i Tiden o. 1734. Og i Fynske Årbøger 1940 har Hans H. Fussing pä Grundlag af omhyggelige Arkivstudier givet en lærerig Fremstilling af en Hekserisag i Dalum 1651.
Litteraturen om vore kloge Folk har fået en værdifuld Tilvækst i Johannes Bechs Bog: »Laust Glavind, Vestjyllands sidste Trold
mand« (1939, 80 S.), udsendt til Foreningen »Danmarks Folke
minder« s Medlemmer. Bechs Arbejde er et kærkomment Supple
ment til H. P. Hansens Bog: »Kloge Folk i Vestjylland« (1925), men desforuden vil det få Betydning for alle senere Undersøgelser vedrørende »kloge Folk«, idet Bech fremkommer med en Række Oplysninger, der afslører Laust Glavinds Fremgangsmaade. Bo
gen er derved blevet usædvanlig interessant. Den giver også et stærkt Indtryk af de Levekår, en »klog Mand« i Slutningen af afvigte Årh. havde at leve under. Lystelige var de ingenlunde.
Den kloge Mand og turns Familie blev betragtet som Væsener, man ikke vel kunde omgås pa lige Fod med.
August F. Sehmidt.
De nye Danmarkshistorier.
D er spørges i disse A a r stærkt efter en tidssvarende S k ild rin g af selve D anm arkshistorien. A . D . J ø r g e n s e n s »40 F o rtæ llin g e r af Fæ dre
landets H istorie« (1882), der har haft saa stor B etydning i R etning af at vække og skærpe Sansen fo r vort F o lk s H istorie, ikke m indst i Sønderjylland, er kommet i Nyudgave (De unges Forlag, 1941), men den har jo for vort Slægtled den Mangel, at den slutter ved 18(54, og en D anm arkshistorie, der slutter her, er nu ikke længer nogen D an
m arks H isto rie . H va d der er vundet in d a d til siden 18(54, vejer fo r tungt til at det nu mere kan udelades.
En ny Bog i samme Plan som A. 1). Jørgensens er skrevet af de to Ledere af Nationalm useets danske Sam linger J o h a n n e s B r ø n d s t e d og P o u l N ø r l n n d un der den beskedne T ite l »Seks Tvæ rsn it af Danm arks H is to r ie« (Gyldendal, 1941). Den henvender sig ligesom 40 Fortæ l-
linger til et bredt Pu bliku m , og ligesom den er den in d delt i en Række Tvæ rsnit, her: E t fjernt Danm ark. B ronzealder — E t L a n d i Nød.
Æ ldste Je rn a ld e r — V ikin gern e — E t H øjdepunkt un der Valdem arerne B ry d n in g stid e r om kring Reform ationen — Kongevilje og Borger- sind. H e r er Danm arks H isto rie fortalt paa en ny og fris k Maade.
Det er ligesom Forfatterne træder tilbage og la d er K ild e rn e tale; K i l derne er Fundene og Mindesm æ rkerne fra D anm arks F o rtid , gengivet i prægtige B ille der. Det er Tingenes egen Tale, v i her møder, og det paa en Maade, som v i ikke er forvæ nnet med herhjemme. Men det er ikke blot Tvæ rsnit, men ogsaa Læ ngdesnit, denne Bog giver, og det der træder stærkest frem i Læ ngdesnittet, er det danske Særpræg, som i Pagt med eller paa T ro d s af frem m ed In dflydelse har gjort sig gældende igennem 3000 Aar.
Men den, der spørger efter selve D anm arkshistorien, v il ikke kunne nøjes med de »seks Tvæ rsnit«. Det behøver han h eller ikke, for der er kommet eller er i Fæ rd med at komme ikke m in dre end to nye store fuldstæ ndige D anm arkshistorier.
Den ene er V i l h e l m l a C o u r s »Danm arks H istorie« i to B in d paa tilsammen godt 800 Sider. (Berlingske Forlag, 1937— 40). Da den allerede er ved at være udsolgt, skønt den først afsluttedes for godt et A arstid siden, kan det synes o verflødigt at omtale den, men dens fo r
trin lige — og farlige — Egenskaber maa ikke forties. Den er paa eet Punkt beslægtet med Brøndsteds og N ørlu n d s Tvæ rsnit: i den frem skudte Plads, som B illedsto ffet h ar faaet, — det er im ponerende, h vor meget nyt og spændende B ille d sto f la Cour h ar faaet samlet, og h vor smukt det er føjet in d paa sin rette Pla ds i S kildringen. H e r har andre danske H isto rik ere sikkert noget at lære af V ilh e lm la Cour. Men det afgørende er dog Teksten, og her maa det straks siges, at Bogen er skrevet saadan, at den v il fængsle alle h istorisk interesserede, ja dette Væ rk v il utvivlsom t komme til at øve megen Indflydelse paa vort Slægtleds Opfattelse af Danm arks H isto rie in d til 1901, h vor F re m s til
lingen standser. Det kan dog ikke nægtes, at la Cours S k ild rin g af H i storien efter 1849 er baade altfor kortfattet i F o rh o ld til de foregaaende A fs n it og a ltfor afgjort i sine Domme. Hans U v ilje m od Folkestyret, saadan som det har u dviklet sig herhjemme i T id e n 1901— 40, farver Frem stillin g en ogsaa af T id e n fø r 1901, og det er en Fejl ved Bogen, at la C ou r ikke skarpt skelner mellem sine egne Liden ska b er og H isto riens Dom (f. Eks. i den ensidige Omtale af Provisoriekam pene, af B randesianism en og G rundtvigianism en). H v o r anderledes varsom og ansvarsbevidst var ikke A. D. Jørgensen i sin V u rd e rin g af Aarsagerne til 1804?
Den anden store D anm arkshistorie i disse A a r er S c h u l t : ’ D a n m a r k s h i s t o r i e i 6 B in d (J. H. Schultz’ Forlag, 1941- ). H e r er dog ikke Tale
11)0
om nogen v irk e lig ny D anm arkshistorie, det er kun T itle n der er ny;
i V irke lig h ede n er det en Nyudgave af den af A a g e F r i i s , M . M a c k e - p r a n g og A x e l L i n v a l d redigerede »Det danske F o lk s H istorie« fra 1927. Ganske vist en stærkt omarbejdet og i visse Henseender v irk e lig forbedret Udgave. Da »Det danske F o lk s H istorie« i sin T id blev an
meldt her i T id s s k rifte t (» F o rtid og N utid« VI, 334), gjorde Anm elderen (R. L. Balslev) opmærksom paa, at dette Væ rk ikke kunde maale sig med »Danm arks Riges H istorie«: »Dels er visse Afsnit, særlig det 19.
og 20. Aarli., stærkt udstykket; men n avnlig er Kredsen af H isto rik ere mere uensartet i A ld e r end den, der skrev »Danm arks Riges H istorie«.
Om end disse var meget forskellige, havde de dog væsentlige Træ k til fælles. Det var een Generation, paavirket i sit Syn paa Danm arks H isto rie af Begivenhederne i 18G4 og i sin Arbejdsm etode af den k r it i
ske Skole i Tyskland.«
Den stærke U dstykn in g er fastholdt i den nye Udgave, og det kan ikke bestrides, at den har sine Fordele: at det er K n u d Jessen, der sk riv er om D anm arks N atur gennem Tiderne, Brøndsted om O ldtiden og H a l K o ch om den ældre M iddelalder, v irk e r betryggende, fo rd i de hver fo r sig er Specialister paa disse Felter, og her kunde F re m s tillin gen sim pelthen ikke gøres bedre af nogen anden. Ligeledes h ilser man med Glæde, at det nu er Bøggild Andersen, der skal skrive om C h ristian IV ’s Tidsa ld er. Men er 20 Forfattere alligevel ikke fo r meget?
Det er ikke blot i Alder, at Uensartetheden gør sig gældende, men ogsaa i G rundsyn og i videnskabelig Arbejdsm etode. Og er det helt forsvarligt, at H. P. Hanssen og P. M u n ch stadig staar som Forfattere af A fsnittene om henholdsvis S ønderjylland og Danm ark under V e r
denskrigen? E r det ikke at stille for store K ra v til dem, at de u h ild et skal skildre Begivenheder, som de selv har virket stærkt ind paa — stærkere end de i deres Beskedenhed har givet U d try k for. 5. og 0.
B in d er ganske vist endnu ikke udkommet, og det er altsaa meget vel muligt, at der paa een eller anden Maade er raadet Bod paa dette M is
forhold, som den nye Udgave nødigt skulde »arve« fra »Det danske F olks H istorie«. Men Prospektet v irk e r i hvert F a ld ikke beroligende i den Henseende.
M. H. t. B illedsto ffet betegner den ny Udgave et afgjort Frem skridt, ligesom i det hele U dstyret nu svarer langt bedre til Værkets m onu
mentale Anlæ g end Førsteudgavens.
R . S.
