Alt tyder på, at den forkætrede meritlæreruddannelse, der blev søsat i fjor, vil gøre al skepsis til skamme. Da uddannelsen, der er et af midlerne til at afhjælpe den stigende lærermangel i folkeskolen, blev oprettet, for- udså kritikerne, at de nye meritstuderende ville blive
“discountlærere”, der ville blive meget dårligt modta- get på seminarierne og skolerne. Men på stort set alle punkter må skeptikerne tilsyneladende revidere deres opfattelse. Det viser en rundspørge, Mandag Morgen har foretaget blandt rektorerne på 11 af de 17 semina- rier, der uddanner meritlærere.
“Jeg har været skeptisk. Læreruddannelsen er jo ikke noget, man bare kan bygge op med byggeklodser oven på hinanden. Det er et personligt dannelsespro- jekt, selvom det lyder enormt gammeldags i de unge politikeres ører. De unge opdager det undervejs i stu- diet. Når unge ser Lærerforeningens professionsidea- ler, får de sved på panden. Men her har meritstuderen- de en fordel på grund af deres livserfaring,” siger rek- tor Peter Norrild fra Aalborg Seminarium. Han karak- teriserer de meritstuderende som kritiske studerende, som godt kan sige, hvad de mener. De er aktive - også i de studerendes råd og i seminariets liv i det hele taget.
De studerende er dels kandidater og bachelorer fra universiteterne, dels personer med en pædagogisk ud-
dannelse, og endelig er der en stor gruppe af “dispen- sater” med en meget blandet baggrund - mange har en mellemlang uddannelse.
Da meritlæreruddannelsen blev oprettet, var de fle- ste pessimistiske. Se også tekstboks. Men rektorernes meldinger over for Ugebrevet tegner et helt andet bil- lede af de meritstuderende. De beskrives som stude- rende med:
•
HHøøjj mmoottiivvaattiioonn.. De meritstuderendes engagement, energi og modenhed får rosende ord med på vejen af rektorerne. Den meget høje motivation har over- rasket på de fleste seminarier.•
TTiillffrreeddssssttiilllleennddee ffaagglliiggtt nniivveeaauu.. Det faglige niveau hos kandidaterne vurderes til at ligge helt i top. Et enkelt sted har man endda indrettet et særligt tur- bohold til nogle af akademikerne - der får tårnhøje karakterer til eksamen. Pædagogerne får også gode bedømmelser. Dispensaternes niveau er mere for- skelligt.•
MMooddeennhheedd.. Flere rektorer mener, at nye folkeskole- lærere med en mere varieret baggrund og en større modenhed kan bringe et frisk syn på tingene ind på landets lærerværelser.Seminarierektorernes største betænkelighed er, om merituddannelsen ruster de nye lærere godt nok pæda- gogisk. De meritstuderende, der har en pædagogisk uddannelse, bliver for eksempel helt fritaget for de pædagogiske fag. Og kandidaterne fra universitetet får godskrevet deres universitetsfag som linjefag, selvom der - som en rektor pointerer - er forskel på at være su-
Rektorer begejstrede for ny læreruddannelse
Uddannelse
Lynlærere.Den nye meritlæreruddannelse er en klar succes - Rektorer glæder sig over motiverede og modne studerende - Søgningen til uddannelsen er overvældende - Dermed kan den blive et afgørende våben i kampen mod lærermangelen - Men Ulla Tørnæs får næppe opbakning til at gøre den permanent
”
Den største forskel er, at det er et projekt for dem. De har taget et valg: De vil være lærere. Mange har drømt om det hele deres liv.Nils-Georg Lundberg, formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling
permatematiker fra universitetet og undervise i mate- matik i en 4. klasse.
Men indtil videre tyder alt på, at skoleverdenen vil tage godt imod dem. Foreløbig er der kun enkelte ste- der, hvor skolerne har givet udtryk for skepsis.
Dermed kan meritlærerne blive et vigtigere bidrag til at afhjælpe lærermangelen, end selv de mest opti- mistiske håbede på. Interessen har nemlig været over- vældende. Så sent som i maj sidste år vurderede Un- dervisningsministeriet, at der nok ville melde sig et par hundrede til den nye uddannelse. Efter det frafald, som alle uddannelser oplever de første par måneder, var der 1.042 meritstuderende ved seminarierne, og siden har frafaldet været minimalt.
Interessen ser endda ud til at fortsætte. Mange har gættet på, at den store søgning det første år var udtryk for, at der eksisterede en stor gruppe, der søgte ind,
straks lejligheden bød sig. Men i år, hvor ansøgnings- fristen er 1. april, melder seminarierne om lige så mange henvendelser.
Motiverede og målrettede
Seminariernes vurdering af de meritstuderendes moti- vation og engagement er høj, og de opleves generelt som en berigelse. “De er et markant positivt tilskud og har en lyst og et engagement, som er større end de or- dinære studerende. Det er på trods af, at de næsten alle - ligesom de øvrige aftenstuderende - har arbejde ved siden af. Mange er børnehaveklasseledere eller andre pædagoger, som i forvejen arbejder i skolen,” siger ud- dannelsesleder Kjeld Hansen fra Københavns Dag- og Aftenseminarium, landets største uddannelsessted for meritstuderende. Her går de meritstuderende udeluk- kende på aftenhold.
Meget få uddannelser er født ind i et så pessimistisk klima som meritlæreruddannelsen. Den blev sat i værk for at le- vere en del af løsningen på et af de største problemer i ud- dannelsesverdenen: den stigende lærermangel.
Bekymringen fik i 2001 Kommunernes Landsforening til at forfølge ideen om en hurtig læreruddannelse for personer, som i forvejen havde visse kvalifikationer. Baggrunden var en prognose, som forudsagde katastrofal lærermangel især fra 2006, hvor KL regnede sig frem til, at der ville stå 3.500 ubesatte stillinger årligt.
Undervisningsminister Margrethe Vestager satte et par måneder senere gang i en arbejdsgruppe, som skulle ud- forme den nye uddannelse. Da bekendtgørelsen kom i juni 2001, var der stor skepsis. De bliver aldrig lærere, advare- de Danmarks Lærerforening. Seminarierektorerne var heller ikke begejstrede. Og formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund syntes, ideen var i orden, men regnede med, at der nok ikke ville komme mange lærere ud af det.
Lærerlønnen er for lav til at være tiltrækkende, sagde han.
Det blev også forudsagt, at meget få ville have råd til at stu- dere, fordi uddannelsen blev oprettet som Åben Uddannel- se med en deltagerbetaling på op til 55.000 kr.
De første studerende startede i august i fjor - efter en hed debat. Der var på forhånd stor skepsis over for "lynlærer- ne", som i løbet af et til to år kommer ud i folkeskolen for at undervise på samme vilkår som de lærerstuderende, som har brugt fire år på at få eksamenspapiret.
Det har hele tiden været muligt at henvende sig til et semi- narium og søge om at få godskrevet noget af den uddan- nelse, man har i forvejen. Det nye i bekendtgørelsen om meritlæreruddannelsen er, at der er fastsat regler for, hvem der kan søge ind:
•Kandidater eller bachelorer fra universitetet med et eller to af folkeskolens fag.
•Pædagoger eller sundheds- og husholdningsøkonomer.
•De såkaldte “dispensater”, der skal være mindst 30 år og have en adgangsgivende eksamen, mindst tre HF-fag eller en erhvervsuddannelse og to års erhvervserfaring. Denne gruppe tæller også de akademikere, der ikke har læst et folkeskolefag.
Uddannelsen tilrettelægges under Lov om Åben Uddannel- se. Meritlærerne har kun to linjefag i stedet for de fire, man har på den ordinære læreruddannelse. Indholdet af fagene er det samme. Bedømmelsen er også ens. Hvilke fag de studerende skal gennemføre, afgøres individuelt. Der er dog for eksempel regler for, at pædagoger ikke skal have psy- kologi, pædagogik, almen didaktik og skolen i samfundet.
Herudover bestemmer seminariet, hvilke fag den studeren- de skal have for at blive meritlærer. Seminarierne har aftalt fælles retningslinier.
Organiseringen af undervisningen varierer fra seminarium til seminarium. Det kan foregå på fuldtid eller deltid, men de fleste steder er det første år et fuldtidsstudium. De fleste seminarier opretter særskilte hold for de meritstuderende i nogle fag - typisk i de store linjefag. I andre fag undervises de sammen med de studerende på den 4-årige uddannelse.
For hver studerende skruer seminariet et individuelt forløb sammen, som på et til to år fører til en eksamen. Hvordan det ser ud, afhænger af den studerendes baggrund.
De studerende skal selv betale noget af uddannelsen. Se- minarierne har vedtaget, at prisen er 18.000 for et stort lin- jefag og 15.000 for et lille. Skal man desuden have fire pædagogiske fag og praktik, koster det den studerende 55.000 at blive meritlærer. Omkring halvdelen får studiet betalt af arbejdsformidlingen. For en mindre dels vedkom- mende finansieres uddannelsen af en kommune eller skole, hvor de allerede er ansat.
Om meritlæreruddannelsen
“Målrettede” er et af de ord, der går igen, når rekto- rerne skal beskrive de meritstuderende. De stiler ek- sempelvis meget efter fagkombinationer, som sikrer dem et job i skolen. Mange har valgt fag som natur og teknik, hvor der er stor efterspørgsel efter lærere, samt de store fag dansk og matematik. “Men den største forskel er, at det er et projekt for dem. De har taget et valg: De vil være lærere. Mange har drømt om det hele deres liv,” siger formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Nils-Georg Lundberg, der er rektor ved Hjørring Seminarium.
Hans vurdering støttes af, at frafaldet har været for- svindende lille overalt i landet. “Vi havde ventet et fra- fald efter praktikken. Men de holder ved. De skal nok blive en succes i skoleverdenen. Skolelederne efter- spørger en vis modenhed, mennesker med en ballast,”
siger Mogens Cranil, rektor ved Blaagaard Statssemi- narium, som er et af landets største. Størstedelen af frafaldet udgøres af den gruppe, som stort set ikke kom i gang, fordi der var problemer med at få aftaler- ne på plads med Arbejdsformidlingen. Ca. halvdelen af de studerende får deres studie finansieret af AF. Se figur 1.
Cranil, der har en baggrund som forvaltningschef, er sikker på, at der vil være stor interesse for at ansæt- te de nye lærere i kommunerne. “Når jeg ser det som kommunal aftager, har jeg aldrig været i tvivl om, at de vil være gode. Men der gælder jo det samme for dem som for de almindelige lærere, at man er ikke færdig, når man får sit eksamensbevis. Der er nogle års ud- dannelse, når man kommer ud i praksis,” siger han.
Skolen må lukke op
Rektorerne vil nødig svare entydigt på, om meritlærer- ne bliver lige så gode lærere som de unge lærere, der har taget fire år på seminariet. Der er nogle konkrete forskelle, for eksempel at meritlærerne ender med kun to linjefag i stedet for fire. Der er også spørgsmålet om sammenhæng mellem det faglige og det pædagogiske.
Men de fleste er enige om, at meritlærerne vil tilføre folkeskolen et frisk pust.
“Spørgsmålet er i virkeligheden, hvordan man væg- ter henholdsvis uddannelse og erfaring. Det er jo vig- tigt med begge dele. Meritlærerne vil mangle noget.
Men de vil tilføre mangfoldighed og erfaring, og det vil være tiltrængt, hvis man kan få integreret denne mangfoldighed i skolen,” siger Lars Jacob Muschinsky fra Zahles Seminarium.
“Det er en udfordring for skolen at lukke op for lærernes etablerede kultur. Den professionelle lærer
har en lang, lang tradition - måske en smule indeklemt til tider. Her kommer der andre måder at undervise på.
Opgaven for skolerne bliver at lukke op og ikke isolere sig,” siger Kjeld Hansen fra Københavns Dag- og Aftenseminarium.
De fleste vil være gode lærere, nogle vil være frem- ragende, og enkelte skal man nok forsøge at bortvejle- de, konkluderer rektor Peter Norrild fra Aalborg, der pointerer, at nøjagtig det samme gør sig gældende for de “almindelige” lærerstuderende. “Kan man ikke kommunikere med børn, og har man ikke empati, så duer man ikke til at være lærer. Så skal man hellere stable papkasser. Det gælder, uanset om man er merit- studerende eller på det 4-årige forløb,” fastslår han.
Bekymring for pædagogikken
Rektorerne har dog flere kritikpunkter, når det gælder de meritstuderende. Sidste år, hvor der på kun 3 uger skulle strikkes individuelle forløb sammen til 1.000 studerende, karakteriserer de f.eks. som “administra- tivt vanvittigt krævende”.
De er også enige om, at de lærere, som kommer ud af bygningerne med eksamensbevis i hånden, ikke er fagligt magen til dem, der har tilbragt fire år på insti- tutionen. Lige siden uddannelsen blev oprettet, har de været betænkelige over manglende sammenhæng mellem pædagogik, linjefag og praktik. “Det er en ka- tastrofe, at pædagogerne ikke skal have almen didak- tik, hvor man lærer principperne for undervisning, un- dervisningsdifferentiering, lovgrundlaget, ledelse af
Figur 1: Dispensaterne udgør den største gruppe blandt de meritstuderende. Op mod halvdelen får uddannelsen betalt af Arbejdsformidlingen.
Note: N=1.042.
Kilde: Lærerseminariernes Rektorforsamling.
Fakta om de meritstuderende Meritstuderende fordelt på ansøgergrupper
Kandidater og bachelorer Pædagoger mv.
Dispensater
0 100 200 300 400 500
AF Kommune/skole Egenfinansiering Modtager SVU Vides ikke
0 100 200 300 400 500 Meritstuderende fordelt på finansiering
arbejdet i klassen og så videre. De har heller ikke faget skolen i samfundet, men det går bedre på grund af deres alder og erfaring,” siger Peter Norrild fra Aal- borg Seminarium.
Rektorforsamlingen har opfordret Undervisnings- ministeriet til at fastsætte nogle regler om, at de stude- rende skal have praktik i mindst 12 uger. I hvert fald ønsker de den såkaldte bedømmelsespraktik, hvor det skal vurderes, hvordan de klarer sig i en konkret un- dervisningssituation.
“Vi synes, at det er så vigtigt, at man i praktikken får mulighed for at få det faglige og det pædagogiske til at hænge sammen. Den almindelige læreruddannelse hviler jo på det faglige, det pædagogiske og det prakti- ske. Den treenighed mister man i meritlæreruddannel- sen. Derfor er det så vigtigt, at praktikken bliver obli- gatorisk,” siger Rektorforsamlingens formand, Nils- Georg Lundberg. Han har på Hjørring Seminarium oplevet, at de studerende pædagoger selv har ønsket at få nogle af de didaktiske fag, selvom det ikke kræves af dem.
På et af de mindre seminarier, Vordingborg Semi- narium, siger rektor Keld Rossau: “Det kan være, at de kommer til at mangle noget didaktik, i hvert fald i dyb- den. De mangler også det afsluttende projektarbejde.
Vi har nogle, som har taget linjefag, selvom de har fået overført merit fra universitetet. F.eks. kan de, der har læst dansk på universitetet, godt få problemer, når de pludselig skal lære en 1. klasse at læse.”
Kommuner hilser meritlærere velkommen Bjørn Dahl, formand for KLs Børne- og kulturudvalg, bekræfter den positive oplevelse af de meritstuderen- de: “Det svarer til, hvad vi hører. Frafaldet er beske- dent. Det er voksne mennesker, som er meget engage- rede. Alt i alt har det været en kolossal succes, meget større end vi ventede. Det er for tidligt at evaluere, men alt tyder jo på en positiv udvikling. Der er lagt op til, at vi skal evaluere, når det første hold er igennem, og så vil det vise sig, om noget skal laves om. Vi skal jo også se, hvordan de klarer eksaminerne,” lyder det fra KL.
Han opfatter ikke meritlærerne som andenrangs- lærere. “Som arbejdsgivere ansætter vi gerne merit- lærere. Når først de har bestået en eksamen, opfatter vi dem som lærere på linje med alle andre lærere. Lige- som vi gør, når det handler om sygeplejersker og pædagoger,” siger han.
Hans kommuner har dog ikke vist den store vilje til at finansiere nyskabelsen. På trods af, at de via bloktil- skud har fået afsat to gange 10 millioner kr. til at hjæl-
pe de studerende med deltagerbetaling og andre ud- gifter, er det kun 54 ud af de 1.042 studerende, som har fået finansieret uddannelsen af kommunen eller en skole.
Det beklager Bjørn Dahl. “Det må jeg ud og slå mere på tromme for. Måske har det ikke været annon- ceret nok, at man faktisk fik penge, der var øremærket til netop at uddanne meritlærere,” siger han.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er glad for meldingerne fra seminarierne. Hun tager det som et tegn på, at uddannelsen er blevet en succes, både hvad angår interesse og kvalitet: “Jeg er overrasket over, hvor mange der har søgt ind på uddannelsen. Det er mange, som brænder for at blive lærere. De vil blive et frisk pust på lærerværelserne, når de er færdige”, siger Ulla Tørnæs.
Tvivlsom fremtid for uddannelsen
Ministeren ser gerne, at meritlæreruddannelsen opret- holdes, også efter at lærermangelen har toppet. “For mig er disse lærere fuldgyldige lærere. Og jeg vil gerne fastholde muligheden for at tage en merituddannelse - også efter at den nuværende lærermangel er afskaffet.
Jeg ved godt, at det af nogle er opfattet som en nødfor- anstaltning. Og jeg tror da også, at optaget vil variere, alt efter hvor mange lærere der er brug for. Men jeg synes principielt, at vi skal fastholde muligheden for en alternativ indgang til læreruddannelsen også i fremtiden,” siger Ulla Tørnæs.
Her kan undervisningsministeren dog støde på stor modstand. Både Kommunernes Landsforening og
Figur 2: Undervisningsministeriet har beregnet, at den samlede lærermangel med en uændret lærerproduktion vil nå op på knap 5.000 i 2010. Værst ser det ud i Storkøbenhavn.
Kilde: Undervisningsministeriet.
Lærere bliver en knap ressource Forventet lærermangel, 2002-2018
Storkøbenhavn
Østjylland Antal undervisere
År 2.000
1.000 0 -1.000 -2.000 -3.000 -4.000 -5.000 -6.000
2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018
Hele landet
Danmarks Lærerforening betragter meritlæreruddan- nelsen som en nødløsning, der kun kan forsvares på grund af lærermangelen.
“Så længe afgangen er større end tilgangen, og der kommer flere børn, er det fint med meritlærerne. Jeg synes, at det er strålende, at der er en mulighed på dette område for folk, der har en uddannelse, men øn- sker at skifte, kandidater, journalister, pædagoger. Det kan være relevant at få dem ind i skolen. De kan give variation, inspiration i lærerkollegiet. Men det handler stadig om at afhjælpe lærermangelen,” siger Bjørn Dahl fra KL.
Heller ikke DLF går ind for at fortsætte meritlærer- uddannelsen. Lærernes formand, Anders Bondo Chri- stensen, henviser til, at man netop har ændret den fire- årige uddannelse for at få øget fagligheden og kalder det “utroligt”, hvis ministeren nu ønsker at holde fast ved, at man kan blive lærer på to år.
Han er også bekymret for, at den pædagogiske del vægter for lidt for meritlærerne. “I den ordinære lærer- uddannelse er det pædagogiske en integreret del af ud- dannelsen hele vejen. Det kan livserfaring og motiva- tion ikke kompensere for. Men når det er sagt, håber jeg da, at det vil gå godt med meritlærerne. Vi er sikre på, at skolerne vil tage godt imod dem, når først de bli- ver ansat, ligesom i dag, hvor der jo i forvejen kommer mange ud i skolerne, som ikke har en læreruddannel- se. Det er i dag alt for tidligt at evaluere uddannelsen.
Men jeg er ikke i tvivl om, at skolerne vil foretrække lærere med den almindelige læreruddannelse, hvis de har valget. Vi har jo netop ændret den, så de studeren- de kommer ud med fire linjefag i stedet for to. Det gør dem bredere anvendelige,” siger han.
Han peger på, at det ville være billigere og lettere at afhjælpe lærermangelen, hvis man i kommunerne fik
de ældre lærere til at blive lidt længere. “Man vil spare så meget i pension, hvis man har en lærer til at under- vise på fuld løn på halv tid, at det kunne betale ordnin- gen. Det er kun kassetænkning, der forhindrer det,”
siger Anders Bondo, som også peger på, at det i det hele taget kunne gøres mere attraktivt at være lærer, blandt andet hvis lærerstanden får en højere status og mere ubureaukratiske arbejdsvilkår.
Politisk bakkes undervisningsministerens ønske indtil videre kun op af SF. “På alle områder er det godt, hvis der findes alternative veje. Nu er det tilfældigvis lærere, fordi der er et behov for at afhjælpe lærerman- gelen. Men det er sundt for en hvilken som helst grup- pe, hvis der kommer nogen ind, som ser på tingene fra en ny synsvinkel. Jeg tror dog, at tilgangen om nogle år vil være mindre,” siger uddannelsesordfører Aage Frandsen.
De Radikale, som selv stod fadder til uddannelsen, tager kraftigt afstand fra at gøre den permanent. Ud- dannelsesordfører Marianne Jelved siger lodret nej til alt, der kan ende med, at man har to læreruddannelser:
“Ministeren bliver nødt til at blive mere konsekvent. Vi har jo netop udvidet den ordinære læreruddannelse til fire linjefag. Det er principielt en hjertesag for de Ra- dikale, at man kan få godskrevet sin kompetence i ud- dannelsessystemet. Men det sker normalt på en indivi- duel basis. Her har vi strikket en firkantet ordning sammen,” siger hun.
Heller ikke den konservative uddannelsesordfører, Helle Sjelle, er varm på ideen om at fortsætte meritud- dannelsen. “Det er en god ide at have lærere i skolen med en anden baggrundsuddannelse. Det kan afhjæl- pe lærermangelen og alligevel sikre en høj kvalitet i folkeskolen. Efter min mening må vi dog se nærmere på, hvem der er i gruppen af dispensater, når vi skal evaluere. Jeg foretrækker på langt sigt lærere med en fuld læreruddannelse,” siger hun.
Ifølge aftalerne skal meritlærerordningen evalueres i 2005.
Hanne B. Jørgensen | mm@mm.dk
”
Det er voksne mennesker, som er meget en- gagerede. Alt i alt har det været en kolossal succes, meget større end vi ventede.Bjørn Dahl, formand, KLs Børne- og kulturudvalg
