Danish University Colleges Rapport om Verdensmål i Nordjylland Verdensmål som katalysator for udvikling og uddannelse i nordjyske erhvervsliv Helledie, Steffen Holme

(1)

Danish University Colleges

Rapport om Verdensmål i Nordjylland

Verdensmål som katalysator for udvikling og uddannelse i nordjyske erhvervsliv Helledie, Steffen Holme

Publication date:

2020

Document Version Andet version Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Helledie, S. H. (2020). Rapport om Verdensmål i Nordjylland: Verdensmål som katalysator for udvikling og uddannelse i nordjyske erhvervsliv.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 14. Jul. 2022

(2)

Rapport om

Verdensmål i Nordjylland

- Verdensmål som katalysator for udvikling og

uddannelse i nordjyske erhvervsliv

(3)

(4)

Rapport om

Verdensmål i Nordjylland

Forfattere Steffen Helledie

Udgivet af Professionshøjskolen UCN Udgivelsesår 2020

(5)

(6)

Forord

I september 2015 vedtog De Forenede Nationer (FN) et sæt mål, der er de mest ambitiøse nogen- sinde og som gælder for alle mennesker i hele verden. Målene har til formål at stoppe fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand som en del af en ny dagsorden for bæredygtig udvikling.

For at nå i mål, med en så ambitiøs målsætning, kræver det øjeblikkelige og fokuserede handlinger af både regeringer, civilsamfund og private virksomheder. Fokus i forhold til de private virksomheders indsats har ofte, måske for ofte, været fokuseret på store virksomheder. I Danmark generelt og Nordjylland i særdeleshed udgør de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) over 80% , men der har traditionelt set kun været meget lidt fokus deres indsats. I betragtning af smv’ernes rolle i den lokale og globale økonomi, er det vigtigt at forstå deres potentielle bidrag og deres fremtidig fokus på verdensmålene.

Når samfundet ændrer fokus og virksomhederne øjner nye forretningsmodeller og metoder, så opstår der ligeledes nye kompetence- og uddannelsesbehov. På denne måde er der en afsmittende effekt fra det nationale perspektiv til det regionale udviklings- og uddannelsesniveau. Som uddan- nelsesinstitution ser vi det som vores vigtigste opgave at uddanne og udvikle de mennesker, der nu og i fremtiden skal løse de forskelligartede udfordringer og opgaver, som virksomheder oplever i deres arbejde med verdensmålene.

UCN’s uddannelser baserer sig på Refleksiv Praksislæring (RPL) som en fælles pædagogisk forståelse af læring og undervisning. Det er en fælles forståelse, der gør det muligt for den enkelte medarbejder at træffe kvalificerede pædagogiske og faglige beslutninger i tilrettelæggelsen af undervisning. Denne rapport har således både til formål at skabe et oplyst grundlag for at forstå, specielt de Nordjyske, SMV’ers arbejde med verdensmålene, men samtidig at give undervisere og uddannelsesinstitutioner et fundament til at træffe faglige beslutninger i relation til det omkringlig- gende samfund.

Steffen Helledie

Lektor, Innovation og Entrepreneurship Professionshøjskolen UCN

(7)

(8)

1. Indledning 8

FN’s 17 verdensmål 9

Hovedresultater og oplæg til diskussion

Hvidbogens formål og opbygning 11

2. Verdensmål i Danmark 10

Kendskab blandt befolkning 10

Kendskab blandt virksomhederne 11

Potentialet for Danmark 12

3. Verdensmål i Nordjyske virksomheder 13

Hvilke mål arbejder nordjyske virksomheder med? 13

Hvem arbejder med verdensmålene? 14

Hvorfor arbejder de nordjyske virksomheder med disse mål 15

4. Kompetencekrav blandt nordjyske virksomheder 18 Hvilke kompetencer er værdiskabende i nordjyske virksomheder 19

5. Nye potentielle undersøgelsesområder 21

6. Om rapporten 22

Indhold

(9)

8 / 24

Rapport om Verdensmål i Nordjylland

Professionshøjskolen UCN

Kompetencebehovet for virksomheder er en omskiftelig størrelse, der generelt påvirkes af ude- frakommende faktorer. I forbindelse med FremKom 3 blev det konstateret at nordjyske virksomheders kompetencebehov bliver påvirket af øget global konkurrence og arbejdsdeling, øget vægt på generelle og personlige kompetencer samt ændrede krav og forventninger hos borgere til den offentlige sektor. Siden rapportens konklusioner blev præsenteret i 2014, har konkurrencesituatio- nen ændret sig markant såvel globalt som lokalt. Politiske faktorer, handelshindringer og ændrede købsvaner har påvirket virksomhedernes og kundernes efterspørgselsdeterminanter, samtidig med at FN’s verdensmål rangerer højt på dagsordenen. FremKom-rapporten blev udgivet et år forinden den internationale vedtagelse af FN’s verdensmål og forholder sig derfor ikke til, hvilken betydning verdensmålene har for kompetencebehovet hos nordjyske virksomheder generelt og i særdeleshed de virksomheder, der gerne vil indarbejde og indfri disse. Denne rapport har til formål at afdække verdensmålenes betydning for Danmark generelt og nordjyske virksomheder i særdeleshed, og hovedfokusset hviler på det medfølgende kompetencebehov.

FN’s 17 verdensmål

Verdensmålene blev vedtaget i 2015 og forpligter alle FN’s 193 medlemslande til at arbejde med at opfylde målene i fællesskab. Verdensmålene sætter nok den mest ambitiøse retning for verdens udvikling til dato og inkluderer for første gang hele verdens befolkning. Målene kan anskues som sigtelinjer for, hvad vi gerne vil opnå eller som en fælles standard for, hvad vi skal nå. Uanset hvordan vi anskuer dem, er de ambitiøse og til tider modsætningsfyldte. Formålet med de 17 mål, 169 delmål og 247 indikatorer er at sætte en fælles kurs for en bæredygtig global udvikling. Danmark har qua sit engagement i FN tilsluttet sig målene, hvilket forpligter os til aktivt at bidrage til indfrielsen af målene. Fra dansk side næres der et enormt ønske om at involvere virksomhederne i denne proces, hvilket rummer et stort potentiale for langt de fleste danske industrier.

Hovedresultater og oplæg til diskussion

Danmark indrangerer sig godt i forhold til mange af målene og er en global frontløber i Sustainable Development Solution Network-rapporten SDG Dashboard 20201. Særligt på områder omhandlende mennesker, velstand, fred og partnerskaber er vi langt fremme, mens vi halter bag med hensyn til energi, klima og bæredygtigt forbrug.

Det generelle kendskabsniveau er relativt højt, eftersom rundt regnet halvdelen af befolkningen har kendskab til verdensmålene. Dog fremtræder der en stor forskel i forbindelse med uddannelsesniveau, idet der kommer en sammenhæng mellem uddannelseslængde og kendskabsgrad til syne.

Et endnu højere kendskabsniveau ses blandt danske virksomheder, hvor 63% angiver at de har hørt om verdensmålene, hvoraf 22% aktivt har integreret verdensmålene i deres strategi.

Overordnet set refererer verdensmålene til udfordringer, der kan løses med teknologier inden for industrier, hvor danske virksomheder traditionelt set har været stærke. Samlet set er det vurderet at

1 Indledning

(10)

verdensmålene rummer et forretningspotentiale for danske virksomheder på op mod 60 milliarder dollars.

I Nordjylland er andelen af virksomheder, hvor ledelsen har truffet beslutninger med henvisning til et ønske om at fokusere på opfyldelsen af et eller flere verdensmål, 59%. Generelt set angiver virksomhederne, at de arbejder aktivt på områder såsom ligeløn, ligestilling, uddannelse og praktikmuligheder.

Den primære årsag til, at de nordjyske virksomheder ønsker at inddrage verdensmålene, centrerer sig om tre perspektiver; et samfundsmæssigt, et driftsmæssigt og et relationsmæssigt perspektiv.

Dog vægter virksomhederne det samfundsmæssige perspektiv højest. Virksomhederne, der aktivt har indarbejdet verdensmålene i deres strategiske arbejde, skiller sig samtidig ud ved at angive verdensmålene som en katalysator for innovation og udvikling af nye løsninger.

De højest prioriterede kompetencer blandt nordjyske virksomheder er evnen til at kunne kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en opgave samt tilrettelægge arbejdet, så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat.

Samlet set vurderer virksomheder, der har truffet beslutning om at arbejde med verdensmålene, at nyuddannede kompetencer er mere værdiskabende. Og i forhold til evnen til at tænke i bæredygti- ge løsninger er der en markant forskel mellem dem, der arbejder med verdensmålene, og dem, der ikke gør. Overordnet set bekræfter undersøgelsen FremKom 3 konklusionerne om at virksomhederne efterspørger kompetencer til; at kunne kommunikere og indgå i teamwork, at kunne tilrette- lægge arbejdet med helheden for øje samt at kunne skabe og bevare relationer til kollegaer, ledere, kunder og samarbejdspartnere.

Undersøgelsens konklusion giver et klart svar på, hvilke kompetencer der er vigtige, men finder ingen væsentlig forskel mellem virksomheder, der arbejder med verdensmålene, og dem, der ikke gør.

(11)

10 / 24

Danmark klarer sig overordnet set godt i forhold til at arbejde med og have forståelse for ver- densmålene. Samlet set ligger Danmark forrest og dermed foran sammenlignelige lande, når det kommer til indfrielsen af verdensmålene. Ifølge SDSN’s rapport SDG Dashboard 2020 er Danmark generelt set ikke langt fra at indfri mål om mennesker, velstand, fred og partnerskaber. Denne type af opgørelser skal dog tages med forbehold, da datagrundlaget er internationalt betinget, hvilket betyder, at det ikke er alle indikatorer, der indgår i opgørelserne, eftersom det ikke er alt data, der er tilgængeligt. Overordnet set viser rapporten at Danmark stadig har udfordringe i forhold til at opfylde verdensmål omhandlende; klima, miljø og bæredygtigt forbrug.

Kendskab blandt befolkningen

Verdensmålene oplever en stadig stigende grad af opmærksomhed fra såvel danske som internationale medier og politikere. Den tiltagende bevågenhed har medført en stadig stigende kendskabsgrad i den danske befolkning, om end kendskabsgraden ser ud til at være knyttet sammen med uddannelsesniveau og alder. Rapporten fra Small Great Nation konkluderede, at personer med lang videregående uddannelse rapporterer at deres kendskab til verdensmålene er omkring dobbelt så højt, som personer med grundskole som højeste uddannelse. Ydermere rapporterer gruppen af 18 - 24-årige et højere kendskab til verdensmålene end alle andre aldersgrupper. Dette skyldes formodentligt at udskolingen, gymnasierne og de videregående uddannelser var nogle af de første, der aktivt tog verdensmålene til sig, qua deres undervisningsforpligtelse.

På spørgsmålet om hvilke tre verdensmål danskerne prioriterer højest svarer mere end 40%, at klimamålet er et af de vigtigste. Derudover angiver danskerne at afskaffelsen af fattigdom og sult samt bedre sundhed er vigtige. Omvendt er det kun en mindre andel, der angiver industri, innovation og infrastruktur samt anstændige jobs og økonomisk vækst, som det de prioriterer højest.

Ydermere angiver 66%, at de er enige eller overvejende enige i, at verdensmålene gør en forskel for verdenssamfundet. Dette står i skærende kontrast til, at kun omkring 5% er uenige eller overve-

2 Verdensmålene i Danmark

(12)

jende uenige i, at verdensmålene gør en forskel for verdenssamfundet. Imidlertid mener omkring halvdelen af danskerne, at verdensmålene gør en positiv forskel for Danmark, hvilket i rapporten konkluderes som, at danskere anser verdensmålene som vigtigere at arbejde med ude i verden fremfor i Danmark. Dette skyldes formodentligt, at mange af verdensmålene har en konnotation til udviklingslandene, f.eks. afskaffelse af sult, hvilket ikke er relevant i Danmark. Ydermere kan dette

indikere, at den nationale fortælling om at verdensmålene er for alle og skal passes ind i en national kontekst, enten ikke er lykkedes eller blevet fortalt.

Kendskab blandt virksomhederne

Verdensmålene er et af FN’s første forsøg på at kombinere civilsamfund, politik og industri i et arbejdsfællesskab. I kontekst af verdensmålene er virksomhederne og industrien altafgørende for at kunne indfri målene. Dette gør sig særligt gældende i Danmark, hvor hovedparten af den danske industri er præget af små og mellemstore virksomheder, hvorfor det er altafgørende, at industrien har et kendskab og en forpligtelse til at opfylde verdensmålene. De danske arbejdstagerorganisationer har løbende undersøgt og monitoreret deres medlemmers, danske virksomheders, kendskab til verdensmålene. Undersøgelserne viser, at det typisk er ledere i

(13)

12 / 24

Potentialet for Danmark

Verdensmålene udtrykker ikke blot de største udfordringer, som verden står overfor, men er samtidig et katalog over, hvilke områder virksomheder globalt kan innovere og udvikle nye produkter og løsninger inden for. Gennem den senere årrække har dansk udviklingspolitik i stigende grad fokuseret på at bygge bro mellem handel og udvikling. Det betyder, at danske virksomheder i stadig stigende grad involveres i udviklingsarbejdet og opfordres til at indgå i strategiske partnerskaber, hvilket er en aktiv del af indfrielsen af verdensmålene.

Indfrielsen af verdensmålene vil ifølge FN kræve en øget global investeringsvillighed på op mod 4%

af de rige landes samlede økonomi, hvilket kun vil kunne ske, hvis offentlige-private partnerskaber kan være med til at katalysere og mobilisere private investeringer og finansieringer til formålet.

På denne måde konkluderer World Economic Forums Rapport ”Better Business, Better World”, at verdensmålene kan anskues som en vækststrategi såvel for den enkelte virksomhed som for national- og verdensøkonomien. Ydermere konkluderer rapporten, at bæredygtige løsninger bliver lige så vigtige for virksomhedernes kommende vækst de næste 15 år, som digitalisering har været de sidste 15 år. Det er klart, at alle sektorer vil blive udfordret og vil kunne inddrages på forskellige måder, men fælles for alle brancher er, at de må formodes at blive påvirket.

Rapporten ”A World of Opportunities for Danish Businesses” konkluderer at verdensmålene fra 2015 til 2030 rummer et forretningspotentiale for danske virksomheder på op mod 60 milliarder dollars, hvilket igen bekræfter det regionale, nationale og internationale økonomiske potentiale.

(14)

De nordjyske virksomheder er generelt set meget engagerede i verdensmålene. Hele 59% vurderer, at de i en eller anden grad ledelsesmæssigt har truffet beslutning om, at de ønsker at fokusere på opfyldelsen af et eller flere verdensmål. Det stemmer nogenlunde overens med det antal virksomheder, der angiver, at det indgår som en del af virksomhedens vedtagne politik at opfylde et eller flere verdensmål. På trods af dette er der en del færre virksomheder, der vurderer, at de har opstillet konkrete resultatmål for, hvordan de vil fokusere på opfyldelsen af verdensmålene. Yder- mere er det under halvdelen af virksomhederne, der angiver, at de udgiver årlige rapporter/redegø- relser for samfundsansvar. Her står det klart, at jo større virksomheden er, jo større er chancen for, at virksomheden udgiver rapporter for samfundsansvar.

Hvilke mål arbejder nordjyske virksomheder med?

Overordnet set arbejder de nordjyske virksomheder med en lang række mål, og der er ikke en entydig indikation af, hvilke der ubetinget har den højeste prioritet. Der er dog en tendens til, at de nordjyske virksomheder angiver, at de primært gør en forskel på mål, der samtidig er tæt tilknyttet specifikke forhold på det danske arbejdsmarked. Specielt angiver flere, at de arbejder aktivt på om- råder som ligeløn, ligestilling, uddannelse og praktikmuligheder. Dette kan ses ved, at 79% angiver, at de i høj eller nogen grad bidrager til anstændige jobs og økonomisk vækst ved, at bidrage særligt til lønmæssig ligestilling uanset køn, oprindelse eller handicap, hvilket er henført til verdensmål 8,

3 Verdensmålene i nordjyske virksomheder

(15)

14 / 24

Årsagen til at så mange nordjyske virksomheder angiver, at de arbejder særligt med mål, hvor der er en tæt sammenhæng mellem det strukturelle og de lovgivningsmæssige faktorer, der præger det danske arbejdsmarked, er ukendte. Dette er et område, som en senere kvalitativ undersøgelse vil kunne være behjælpelig med at besvare.

Efter de arbejdsmarkedsstrukturelle indsatser, mål 4, 5 og 8, vurderes det, at det primært er mål 12, Ansvarligt forbrug og produktion, og 11, Bæredygtige byer og samfund, som nordjyske virksomheder har

I forhold til mål 12, Ansvarligt forbrug og produktion, angiver 67%, at de i høj eller nogen grad med deres varer og tjenester eller særlige driftsmetoder bidrager til et mere effektivt materialeforbrug, delmål 12.2. Ydermere angiver 60%, at de via deres varer, tjenester og materialevalg bidrager sær- ligt til øget genanvendelse, delmål 12.5. I forhold til mål 11, Bæredygtige byer og samfund, angiver mere end halvdelen, at de via deres varer og tjenester eller særlige driftsmetoder bidrager til mindre affaldsbelastning og partikelforurening.

Hvem arbejder med verdensmålene?

Ambitionen med verdensmålene er, at de er for alle mennesker i alle lande, og derfor implicerer de også alle industrier og virksomheder. Ud fra undersøgelsen er der dog en svag tendens til, at det blandt nordjyske virksomheder specielt er råstof og forsyningsvirksomheder, byggeri og anlæg samt handel og transportvirksomheder, der har taget verdensmålene til sig. Det er dog primært inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, at verdensmålene har opnået den største gen- klang. Forskellen mellem industrier er dog begrænset, hvorimod undersøgelsen klart indikerer at jo større omsætning eller antal medarbejder en given virksomhed har, jo højere grad af involvering i verdensmålene angiver de.

(16)

Hvorfor arbejder de nordjyske virksomheder med disse mål

Den primære årsag til at de nordjyske virksomheder angiver, at de ønsker at inddrage verdensmå- lene, er i undersøgelsen centreret omkring tre perspektiver; et samfundsmæssige, et driftsmæssige og et relationsmæssigt perspektiv.

Det virksomhederne primært angiver, som deres årsag til at inddrage verdensmålene, er ubetinget det samfundsmæssige perspektiv. I relation til det samfundsmæssige perspektiv vurderer 77%, at inddragelsen af verdensmålene i høj eller nogen grad sker, da de ønsker at tage et større samfundsansvar.

(17)

16 / 24

I forhold til det driftsmæssige perspektiv vurderer halvdelen, at de i høj eller nogen grad har haft en øget opmærksomhed på ressourceeffektivitet og dermed omkostningsreduktioner på baggrund af inddragelsen af verdensmålene. Ydermere angiver halvdelen, at fokusset på verdensmålene resul- terer i en fordel for deres markedsføring i Danmark, hvorimod det blot er 39%, når det drejer sig om deres markedsføring i udlandet.

I forhold til det relationsmæssige perspektiv er det kun 38%, der i høj eller nogen grad vurderer, at fokus på verdensmålene gør det lettere at tiltrække eller fastholde investorer. Samtidig vurderer 47% i høj eller nogen grad, at det er lettere at tiltrække eller fastholde samarbejdspartnere, samt at der er tale om nogenlunde samme niveau i henhold til at tiltrække eller fastholde medarbejdere.

På spørgsmålet om hvilke områder virksomheden påtænker at arbejde med bidrag til opfyldelsen af verdensmålene inden for de nærmeste 2-3 år, angiver omkring halvdelen forbedringer eller udvikling af nye vare og tjenester, som de primære områder. Samtidig angiver omkring halvdelen, at de anser miljø og ressourcepolitik som et særligt indsatsområde. De mindstprioriterede områder er henholdsvis antikorruptionspolitik med 12% og investeringsplaner med 17%.

(18)

En af udfordringerne er dog, at på trods af at 43% i høj eller nogen grad vurderer, at verdensmåle- ne er integreret på strategisk niveau, og at 49% i høj eller nogen grad vurderer, at det er forankret i virksomhedens ledelse og bestyrelse, så er det omkring halvdelen af de nordjyske virksomheder, der angiver at de ikke organisatorisk har en decideret plan eller strategi for, hvordan de vil arbejde med verdensmålene.

Virksomhederne, der har lagt deciderende planer eller strategier for, hvordan de vil arbejde med verdensmålene, angiver samtidig også, at verdensmålene i deres kontekst skal bruges som et afsæt for innovation og nye løsninger. Således ser det ud til, at virksomhederne, der har taget verdensmålene til sig strategisk, ligeledes i højere grad forfølger det forretningspotentiale, som beskrives i ”A World of Opportunities for Danish Businesses”. Hvorvidt de resterende virksomheder ikke ser det samme potentiale eller ikke er opmærksomme på potentialet, giver denne undersøgel- se ikke et klart svar på. Der kan imidlertid være en anden sammenhæng, som undersøgelsen ikke har mulighed for at korrigere for, nemlig hvorvidt de nordjyske virksomheder, der aktivt arbejder med innovation og udvikling af nye løsninger til daglig, ligeledes er dem, der strategisk har integreret verdensmålene. Denne hypotese bør formodentligt analyseres i en kommende undersøgelse.

(19)

18 / 24

Overordnet set er kompetencerne, som nordjyske virksomheder prioriterer højest ved ansættelsen af nyuddannede, relateret til opgaveløsningen. Højest prioriteret er, at de evner at tilrettelægge deres arbejde, så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat, og at de evner at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en opgave. Dette er dog udtryk for det generelle billede. Når vi skelner mellem de virksomheder, der angiver, at de aktivt ønsker at arbejde med verdensmålene, og dem, der ikke gør, ændrer billede sig en smule.

4 Kompetencekrav blandt nordjyske virksomheder

(20)

med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave højere. Ydermere prioriterer de ligeledes evnen til ledelse af projekter, projektforløb og omstillingsprocesser samt evnen til at udvikle netværk og relationer med samarbejdspartnere, konkurrenter, kunder og vidensinstitutioner højere. Modsat prioriterer virksomheder, der i mindre eller ingen grad arbejder med verdensmålene, evnen til at kunne skabe og bevare relationer med kollegaer, ledere, kunder og samarbejdspartnere højere. Generelt set er der en meget begrænset forskel i deres prioritering af kompetencer. En begrænsning, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra denne undersøgelse. Det tyder dog på, at virksomhederne, hvad enten de arbejder med verdensmålene eller ej, i det store hele efterspørger de samme kompetencer hos nyuddannede, altså evnen til at kommunikere og indgå i teamwork samt evnen til at tilrettelægge sit arbejde og løse opgaver

Hvilke kompetencer er værdiskabende i nordjyske virksomheder?

De nordjyske virksomheder vægter potentielle kompetencers værdiskabende effekt for virksomheden i fremtiden forskelligt, alt efter om de angiver, at de arbejder aktivt med verdensmålene eller ej.

Virksomheder, der arbejder med verdensmålene, tilkendegiver, at de tre følgende kompetencer er mest værdiskabende for virksomheden i fremtiden; at kunne arbejde tværfagligt, bygge partnerska-

(21)

20 / 24

Det kan overordnet konstateres, at kompetenceefterspørgslen er relativt ens hos de to respektive grupper, og at de har en relativt ens oplevelse af evnerne til at være værdiskabende. Det er dog iøjnefaldende, at virksomheder, der arbejder med verdensmålene, samlet set vurderer kompetencerne, der indgår i undersøgelsen, som værende mere værdiskabende, end dem der ikke gør. Da- tagrundlaget i denne undersøgelse giver ikke noget svar på, hvorfor det er tilfældet. Dette vil være genstand for en anden undersøgelse.

I forbindelse med FremKom 3 angav de nordjyske virksomheder blandet andet, at rationalisering af arbejdsprocesser, automatisering, produktudvikling, internationalisering og ikke mindst fokus på medarbejdernes kompetencer, som faktorer for den positive udvikling, de oplevede. Virksomheder- ne angav yderligere, at deres mulighed for at klare sig i den internationale konkurrence, i stigende grad afhang af deres evne til, dels at omsætte viden og kompetencer til nye løsninger og produkter, dels at leve op til stigende krav til kvalitet, miljø og sikkerhed og ikke mindst deres evne til at øge produktiviteten. For at maksimere deres muligheder og fastholde den positive udviklingen konkluderede rapporten, at medarbejderne i højere grad skulle besidde personlige kompetencer, som evnen til at kunne se og forstå sin funktion i en større sammenhæng, kaldet proceskompetencer, at kunne samarbejde med kolleger, andre faggrupper og kunder/brugere, kaldet relationelle kompetencer, og at kunne forklare og formidle sin egen indsats, overlevere opgaver til kollegaer og ledere, kaldet kommunikationskompetencer. Rapporten konstaterede således, at de personlige kompetencer er nødvendige for, at de faglige kompetencer kan anvendes kompetent i de konkrete komplekse arbejdssituationer fremadrettet.

Samlet set bekræfter denne undersøgelse rapportens konklusioner fra 2014, at kompetencer til at kommunikere og indgå i teamwork, at tilrettelægge sit arbejde helhedsorienteret og at skabe og bevare relationer med kollegaer, ledere, kunder og samarbejdspartnere er afgørende. I relation til det værdiskabende kan denne undersøgelse dog konkludere, at kompetencer, som at kunne arbejde tværfagligt, at bygge partnerskaber med andre og træffe beslutninger, er blandt de mest værdiska- bende for virksomheder, der arbejder med verdensmålene, når de ansætter nyuddannede.

(22)

Overordnet set åbner undersøgelsen for en række nye spørgsmål, der fortjener at bliver undersøgt dybere, herunder vil de blive inddelt i 4 overordnende områder:

1. Undersøgelsesområde: Samme indsats ny rapportering?

Undersøgelsen viser, at nordjyske virksomheder generelt er meget optagede af det samfunds- mæssige perspektiv i verdensmålene. Det kan naturligvis hænge sammen med opfattelsen af, at verdensmålene primært er noget værdiskabende i den tredje verden, og ikke noget, der har stor betydning her i Danmark. Denne opfattelse står dog i direkte modsætning til intentionen med ver- densmålene, da de er for alle og alle steder. En anden udlægning kunne være, at danske virksomheder ser en mulighed i, at passe deres normale arbejde ind i verdensmålene og dermed ride med på en bølge i forhold til bæredygtighed, ansvarlighed og verdensmålene. Qua den danske samfunds- og arbejdsmarkedsmodel er alle virksomheder tvunget til at arbejde for ligestilling, ligeløn, lærlinge og gode arbejdsvilkår. Dermed bliver det relativt set lettere at markere det som områder, hvor inden for man bidrager, uden dog at have en konkret indsats eller gør noget specifikt. Hvordan beskriver nordjyske virksomheder deres indsats, og hvad er effekten af denne indsats?

2. Undersøgelsesområde: Opfattelse af økonomisk potentiale

Undersøgelsen viser ligeledes, at jo større virksomheden er omsætningsmæssigt og i medarbejder- antal, desto større er chancen for, at de aktivt og strategisk har indarbejdet verdensmålene i deres virksomhed. Det nordjyske arbejdsmarked er i høj grad præget af SMV’er, for hvem verdensmåle- ne, ifølge undersøgelsen, slet ikke er lige så indarbejdet eller afgørende. Når dette er tilfældet, kan der være en fare for, at SMV’erne, der ofte fungere som underleverandører, bliver fravalgt, da de ikke bidrager til de store virksomheders strategiske forpligtelser. Hvis det er tilfældet, kan det udgø- re en potentiel fare for det nordjyske erhvervsliv. Som vi har set det med andre udviklingstendenser, så går udviklingen stærkt, og der er en klar firstmoverfordel. Hvis de nordjyske virksomheder er de sidste, der ser det økonomiske potentiale i verdensmålene, så er Nordjylland også den region, der vil opleve den mindste vækst heraf. Hvordan opfatter nordjyske SMV’er det økonomiske potentielle i verdensmålene, og hvordan kan det øges?

3. Undersøgelsesområde: Kommunikation af værdiskabelsen

En række af virksomhederne i undersøgelsen tilkendegiver ydermere, at de har truffet beslutning om at arbejde for indfrielsen af et eller flere verdensmål, men samtidig ikke har indarbejdet det strategiske, ej hellere udgiver de rapporter eller målinger for deres indsats. Det kan give en mistanke om, at beslutningerne herom strander på et strategiske niveau og aldrig implementeres på et taktisk

(23)

22 / 24

6 Om rapporten

SDG-katalysatoren er den første analyse af nordjyske virksomheders kompetencebehov i forbindelse med det strategiske, taktiske og operationelle arbejde med verdensmålene. Rapporten analy- serer det samlede nordjyske arbejdsmarked under et, dog fordelt på 10 sektorer. Sektorerne er inddelt efter en værdikædebetragtning. Det vil sige, at alle de underbrancher, som leverer ydelser til sektoren, indgår i sektoren. Eksempelvis indgår producenter af byggematerialer og ingeniørrådgiv- ning inden for byggeri i sektoren Byggeri og anlæg.

Landbrug, skovbrug og fiskeri Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport Industri, råstofvinding og forsynings-

virksomhed Offentlig administration, undervisning og sundhed

Ejendomshandel og udlejning Information og kommunikation Byggeri og anlæg Kultur, frihed og anden service

I forhold til klassificeringen af virksomheder, så bygger rapporten på de generelle standarder for EU’s definition af små og mellemstore virksomheder*.

Virksomhedskategori Antal medarbejdere Omsætning

Medium < 250 < DKK 375 mio.

Small < 50 < DKK 75 mio.

Mikro < 10 < DKK 15 mio.

Foruden denne rapport præsenteres resultaterne i en kommende videnskabelig artikel, ligeledes omhandlende kompetencebehovet. Formålet med denne rapport er at give et kortfattet billede af analysens resultater med særlig vægt på kompetencebehovet hos nyuddannede i forhold til de kommende års behov for arbejdskraft og kompetencer i Nordjylland.

Rapporten bygger på et omfattende analysearbejde, hvor der har været indsamlet data via et online udsendt spørgeskema til 1456 nordjyske virksomheder, hvoraf 185 har gennemført spørgeskemaet.

Svarende er indsamlet i november 2019 og analyseret i foråret 2020.

Kompetencebegrebet

Kompetencebegrebet, som er anvendt i denne undersøgelse, er baseret på definitionen, der er anvendt i FremKom-rapporterne. Her defineres kompetencebegrebet, som evnen til at anvende sin viden og/eller erfaringer i en situation, hvor den skaber en værdiforøgelse for organisationen, samfundet eller andre mennesker. Der skelnes dog ikke i denne undersøgelse mellem personlige, faglige og generelle kompetencer.

• EU Recommendation 2003/361

(24)