Snapshots
Borgeroplevelser på RH Silkeborg
Hentet fra:
• Samtaler i forbindelse med inddragelsesprocessen
• ”LUP” Røntgen og skanning 2016 og 2020
• Forskning på RH Silkeborg
INPUT TIL ARBEJDSGRUPPERNE
Borgerperspektiver og udvikling
- hvordan bidrager borgerne til udvikling?
Information og tilgængelighed - snapshot fra ”LUP” Røntgen og skanning 2016 og 2020 Rum for omsorg - snapshot af en pårørende til en alvorligt kræftsyg
Tryghed i nærheden - snapshot af tidl. misbruger med KOL, diabetes, dårligt hjerte, dårlig ryg og søvnapnø Samarbejde med foreninger - snapshot af Hjerteforeningen i Silkeborg
Psykisk syge med somatisk sygdom - snapshot af foreningen Bedre Psykiatri i Silkeborg For os er sygehuset = lægevagten - snapshot af en Silkeborg-familie – far, mor og 3 børn Tillid og respekt er afgørende - snapshot af patienter med kronisk sygdom og multisygdom (fra udviklings- og forskningsprojekter, DC)
Frustration og magtesløshed - snapshot af patienter med lænderyg smerter (fra BackTrace, CPK)
Information og tilgængelighed
- snapshot fra ”LUP” Røntgen og Skanning 2016 og 2020
Der er i ”LUP’en” både i 2016 og igen i 2020 mange kommentarer om information og tilgængelighed
”Det kan være svært at finde rundt på sygehuset og hver gang har jeg måtte spørge det søde personale.
Jeg forstår ikke, at man ikke
informerer om fx hvilken indgang man skal bruge, hvilke streger i gulvet man skal følge osv., så man allerede ved det, når man
kommer.”
Der savnes informationer om både hvorfor er jeg her og hvordan gør jeg, når jeg er hjemme igen.
”Jeg vidste ikke, hvorfor jeg skulle røntgenundersøges. Det er jeg blevet mange gange før og jeg forstår ikke, det skal ske igen.”
”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal åbne udrensningsprodukterne eller hvordan jeg skal forholde mig til luften i maven”.
Betyder det noget for
undersøgelse og behandling, at patienterne kan være usikre og forvirrede, når de kommer?
Hvorfor bliver det ved med at være et problem for nogen at finde rundt, selvom der er kommet streger på gulvet?
Hvem er det egentlig, der har til opgave at forklare
patienten, hvad undersøgelsen
går ud på og hvad man skal
gøre, når man er kommet hjem
igen?
Rum for omsorg
- snapshot af en pårørende til en alvorligt kræftsyg
Igennem et langt udredningsforløb med mange undersøgelser kommer den meget syge kvinde ofte på sygehuset sammen med en datter.
”Der er intet venteværelse, vi sidder bare i det store rum, hvor alle kommer forbi. Hun, der er så syg, sidder bare dér helt i det åbne, og jeg kan ikke skærme hende. Det var som en banegård og rigtigt ubehageligt.”
Kræftsygdommen er meget
aggressiv. Patient og pårørende får den svære besked i et træningsrum midt mellem forskellige
træningsredskaber. Efterfølgende må datteren gå udenfor på trappen for at ringe og give beskeden
videre til resten af familien.
”Jeg følte mig som jaget vildt på trappen. Jeg havde den sværeste samtale i mit liv, mens folk gik forbi med en salat på vej fra kantinen.”
•
Hvor findes venterum for de meget syge patienter, når de er på hospitalet til ambulante
undersøgelser?
•
Under hvilke rammer kan de svære samtaler
foregå, hvis ikke der er ledige m2?
•
Hvordan skabes rum for
omsorg på et hospital,
hvor patienterne kun er
kortvarigt til stede?
Tryghed i nærheden
- Snapshot af tidl. misbruger med KOL, diabetes, dårligt hjerte, dårlig ryg og søvnapnø
Tryghed og det at kunne finderundt i et hus, der ikke er større, har stor betydning.
Det hjælper mig at vide, at der et hospital i nærheden, når jeg bliver rigtig bange for, at jeg vil ende ligesom min mor.
Det, at man bare kan gå hjem, gør, at man kan holde ud at være der – altså på hospitalet.
For mig som hans bostøtte betyder det meget, at jeg kan være
deroppe på 5 min og ikke skal bruge tid på at køre til Viborg. Det
Patientskolerne, bostøtten, egen læge og Rosengårdscentret har
været vigtige for at slippe misbruget.
Gik for nogle år tilbage på
Lungeskolen, det var dælme hårdt, men det ændrede mit liv
fuldstændigt, og jeg har fået en tredje alder uden stoffer
overhovedet. Og så kom jeg på Rosengårdscentret bagefter.
Samarbejdet med lægehuset
fungerer meget fint - selvfølgelig er der forskel på læger, så det er meget vigtigt at have en god egen læge for at det hele hænger sammen.
De længerevarende rehabiliteringsforløb kan ændre en livsbane – er der samarbejder på tværs, der skal styrkes?
Er der
udviklingspotentialer i patientskolerne?
Kan følelsen af tryghed
skabes på andre måder
end ved fysisk nærhed?
Samarbejde med foreninger
- snapshot af Hjerteforeningen i Silkeborg
”Vi har et godt samarbejde med kommunen. Når en hjertepatient har fået de første 12 ugers træning i kommunen, henviser de dem til
”Hjertemotionister”, hvor man kan træne 32 uger eller mere. Så ingen sendes hjem til sofaen.”
Samarbejdet med kommunen har taget lang tid at opbygge. I starten var vi ilde set – til gene. Men da vi lærte en fys. at kende, kunne vi begynde at bygge en god relation op, så vi kunne få ting til at ske. De var måske bange for, at de frivillige ville tage over. Nu deltager vi i
hinandens arrangementer, cafeer, undervisning mv.”
”Vi samarbejder også med
Silkeborg Sygehus, som "henviser"
til os, når de har samtaler med pt., som er overført fra Skejby.
Samarbejde er opstået ved et tilfælde, fordi en sygeplejerske fra Hjerteafdelingen er i
Hjerteforeningens bestyrelse.
Samarbejdet er gensidigt, da vi også fortæller sygehuset, hvordan hjertepatienter roser personalet på sygehuset.”
Er der uudnyttede potentialer i
samarbejder mellem foreninger, hospital, kommune og almen praksis?
Er der barrierer for samarbejdet, som skal undersøges?
Skal sådanne
samarbejder bare opstå tilfældigt og tage så
lang tid at bygge op?
Psykisk syge med somatisk sygdom
- snapshot af foreningen Bedre Psykiatri i Silkeborg
” Psykisk syge har også ofte somatiske sygdomme. Det er særligt vigtigt for psykisk syge, at der er et nærhospital. Et mindre lokalt hospital har mulighed for at være fleksibelt, hvilket der er ekstra behov for i psykiatrien.”
”Hvis man er psykisk syg og også fysisk syg, opstår der tit problemer.
Det er som om fysiske problemer bliver tolket som psykiske. Man skal lytte meget mere til de syge og være mere positive over for dem.
Og lytte til pårørende som kender dem. Positiv behandling er når man føler sig hørt og set – rigtig
”Der skal være genkendelighed i de personer, som har kontakt til de psykiatriske patienter. Det er meget vigtigt. Som pårørende har man ikke altid al viden, men man skal ofte have styr på det hele.”
”Praksislægen spiller for lille en rolle – de holder sig udenfor. Man har brug for en der er vidende om, hvad der foregår – det kunne være praksislægen.”
”Der skal også være et sted, hvor man kan fortælle, hvad der er svært. Og man skal have hjælp til, hvad man selv kan gøre. Bedre
Hvordan kan Bedre Psykiatri inddrages i samarbejdet mellem foreninger, hospital, kommune og almen praksis?
Er der forbedringer i gang, så det bliver
lettere for psykisk syge, når de skal i behandling for somatisk en
sygdom?
For os er sygehuset = lægevagten
- Snapshot af en Silkeborg-familie – far, mor og 3 børn
”Vores primære erfaringer er med lægevagten, som jo dækker vores behov, når vores egen læge er lukket. Og det er da dejligt ikke at skulle køre så langt.”
”Da min datter havde flækket sin finger, skulle vi først køre til
vagtlægen i Silkeborg og så køre til Viborg bagefter. Og jeg undrer mig da alligevel over, at vi ikke blev sendt til Viborg med det samme, for hun var da godt nok i vild smerte længe.”
”Den ældste havde hævede kirtler og så var det hos lægevagten, som så indlagde ham, for det var falsk strubehoste.”
”Nå ja, den mellemste er der også født der, og det var en vanskelig fødsel, hvor de brugte en særlig snøringsmetode, fordi en havde læst om den. Men jeg har ikke haft det hårdt med det forløb, de
gjorde, hvad de skulle. Tror
såmænd de oplevede det hårdere end mig”.
”Blodprøvetagning har vi da også prøvet. Kørte bare direkte op fra egen læge, og det virkede hurtigt på en eller anden måde.
”Ja, deres processer virker hurtige, det er det, vi har oplevet flere
gange.”
Skaber samarbejdet mellem lægevagten i
Silkeborg og akut i Viborg det bedst mulige for
borgerne?
Hvordan indgår viden om, hvordan børn og unge
oplever at være patienter i udviklingsarbejde?
Kunne familier som allround brugere af
hospitalet give løbende
feedback - til hospitalet
som en samlet enhed?
Tillid og respekt er afgørende
- Snapshot af patienter med kronisk sygdom og multisygdom (fra udviklings- og forskningsprojekter, DC)
Endnu ikke publicerede
undersøgelser viser, at relationen til personalet har stor betydning har effektiviteten.
“Ja, det er også noget med, at der udvikles en tillid til, at man måske lukker op for nogle ting, som man ikke ville lukke op for, hvis det var en "fremmed”.
”Nu står der bare i min journal, at jeg skal ind til ** eller ** og det synes jeg jo er fantastisk, altså.
Det hjælper også meget psykisk, at man ikke skal forholde sig til en ny
”Man kærer sig om mig, og man opfatter mig, som en man vil hjælpe. På en ordentlig og på en god måde.”
"... det var ikke bare fem spørgsmål, det var meget
fyldestgørende, synes jeg. Og jeg følte, at de kom rundt om meget.
Så jeg er tryg ved det. Så det synes jeg da, hvis det kan spare nogle penge, så kan de bruge
pengene på, når jeg kommer og er syg i stedet for. Så det har jeg ikke noget i mod”.
(fra Ambuflex projekt)
Hvordan kan de tillidsfulde relationer mellem
personale og patienter skabes så tidligt som muligt i forløbet, så vi opnår bedst mulig effekt?
Er kompetencen til at skabe tillidsfulde
relationer fuldt til stede i alle medarbejdergrupper?
Er det anderledes at skabe tillid og respekt, hvis
møderne foregår virtuelt?
Frustration og magtesløshed
- Snapshot af patienter med lænderyg smerter (fra BackTrace, CPK)
Forskningsprogrammet BackTracebruger borgerperspektiver til at udvikle initiativer, som skaber mere sammenhængende forløb.
Borgerne med lænderyg smerter fortæller, at de:
• mangler klar viden om, hvad de skal gøre ift. deres ryg
• får forskelligt at vide, alt efter hvilke fagperson, de taler med
• føler frustration og magtesløshed
• stopper træningen, fordi de er usikre på, om det må gøre ondt eller ej
Et sådant sygdomsforløb skaber mistillid til sundhedsvæsenet.
Borgerne oplever, at de:
• skal forsøge at tackle en smertefuld dagligdag med sygemeldinger,
økonomisk usikkerhed mm.
• selv skal koordinere deres forløb, som går på tværs af hospital, almen praksis, privatpraktiserende
fysioterapeuter og kiropraktorer og forskellige forvaltninger i kommunen
• har ansvaret for at bringe
informationer mellem fagpersonerne
• kan blive dobbelt udfordret af modsatrettede krav fra
sundhedssektor og
beskæftigelsesområde i stedet for at
Projektet BackTraceDigital undersøger nu en mulig fælles løsning:
• ”Det har jeg sådan set efterlyst i 25 år. Jeg synes, det ville være oplagt, hvis alle ryg-eksperter flyttede i samme hus, så de kunne arbejde sammen om patienterne – og det er jo egentlig lidt det, de nu gør i digital version”.
