• Ingen resultater fundet

Egeberg, Edv.: Silkeborg Slot I-III

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Egeberg, Edv.: Silkeborg Slot I-III"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

191

for sin Landsdels Historie, vil læse Klitgaards nye Værk og give det en Hædersplads i sin Reol. Bogen fortjener det, ikke blot paa Grund af dens Frem stilling, men ogsaa for dens med Omhu valgte og godt udførte Billedstof.

H. Hjorth-Nielsen.

Edv. Egeberg :

Silkeborg Slot I—III.

(Steen Hasselbalchs Forlag).

Med den nys udkomne 3. Del har Edvard Egeberg nu a f­

sluttet sin store og statelige Bog om Silkeborg Slot og Len, som indtager en smuk Plads i vor kulturhistoriske Litteratur. Forf.

forener nemlig i sjælden Grad omfattende og dybtgaaende arki- valsk Viden med en meget underholdende og livlig Frem stillings­

form. Det har utvivlsomt ikke været nogen let Opgave at gen­

give alle disse store Mængder af møjsommeligt indsamlede E n ­ keltheder i en overskuelig og læselig Form, men det maa siges at være lykkedes Forf. fuldtud, uden at han har ofret noget som helst til »Journalismens« farlige Molok. Ikke fordi der i A lm in ­ delighed skal siges noget ondt om Journalisme, men hver T in g til sin Lid og paa sit Sted: Journalismen horer hjemme i Dagblade, men ikke i lokalhistoriske Værker — og heller ikke i historiske Aarhøger.

Det er første Gang, man har set en paa een Gang saa levende og saa udførlig Skildring af Livet paa et gammelt kongeligt Lens­

slot, som siden blev Hovedkvarter i et Rytterdistrikt, for til Slut atter at gaa over i privat Eje. I det første Bind skildres Slottets Beliggenhed, Udseende og Indretning paa Grundlag af Inventa­

rielister og spredte Notitser i Lensregnskaberne. Derefter følger et Afsnit om Slottets ældste T id under Adelsmænd af Musers, Hvassers, Langers, Styggers og andre Slægter og til Slut under Aarhusbisperne. Efter denne Indledning følger el meget interes­

sant Kapitel om Livet paa og om Slottet, navnlig i Lenstiden.

H er præsenteres vi for hele Folkebestanden lige fra Lensmanden og ned til Kældersvenden og Hovbonden. Her savnes heller ikke fyldige Oplysninger om Landbruget ved Slottets Ladegaard og paa Bøndergodset. Som det er naturligt i »Skov-Lovringernes«

Egn spiller Skildringen af Livet i Skovene, Svineavl, Krybskytten, Trætyverier en fremtrædende Rolle i dette Afsnit.

Den følgende Del af Værket omfatter en Skildring af de vig­

tigere Begivenheder paa Slottet og i Lenet under de forskellige skiftende Lensmænd, hvis Biografi gives, og hvis karakteristiske Portrætter tegnes, hvor de historiske Kilder tillader os at se det.

(2)

192

Sidste Del skildrer Slottet og Egnen i Fischernes Tid, og er overordentlig rigt paa kulturhistoriske Enkeltheder, især fra det 18. Aarhundrede, hvor Kilderne begynder at flyde rigeligere.

Man ser, al Forf. har gjort flittigt Brug af baade Landsarkivet i Viborg og Rytterdistriktets A rkiv i Rigsarkivet. Begge har de ydet fyldige Bidrag til de morsomme og karakteristiske K u ltu r­

billeder. Forf. opruller. Imellem Skildringer af spændende Ulve- jagter, Vildttyverier, ulovlig Skovhugst og drabelige Slagsmaal i Silkeborg Kro, savnes dog heller ikke Bileder ira Egnens Daglig­

dag. Træskoene, Oldensvinene, de fede Aal, Landm ilits-Hæren i Støvlet-Tiden, Ladegaardsforpagtning, Sædskifte, den jævne Bondes Klædedragt og hide Levesæt, Kirkernes og Broernes T il ­ siand. Præsternes og Degnenes Indkomster, saavelsom Godsher­

rens Hartkorn og Hoveri.

Naar hertil kommer, at Bogen overalt er rigt gennemillustre­

ret og forsynet med et fortræffeligt Register, saa tør man sikkert spaa, at den vil vinde vid Udbredelse iblandt alle Kultur- og Lokalhistoriens Læsere. Den fortjener det i alle Fald.

Sv. Aa.

//. Grüner-Nielsen :

Læsøfolk i gamle Dage.

Danmarks Folkem inder Nr. 29. (Schonberg).

Dansk Folkem indesamlings Arkivar har i denne Bog samlet i en klar og overskuelig Form alle de spredte Oplysninger, der i Arkiver og Samlinger foreligger om Læsøs Alm uekultur fra Middelalderen til henimod vor Tid. En meget righoldig og fo r­

skelligartet Samling, som ikke alene omfatter de egentlige Fo lke­

minder, men tillige kulturhistorisk og topografisk Stof, hvor det skønnes at have mere almen Interesse.

Efter en Indledning følger et Kapitel om Landets Øvrighed.

Dernæst et Par sørgeli ge Afsnit om Skovenes Undergang og Sand­

flugtens Hærgninger paa den stormomsuste 0. Der findes Afsnit om Agerbrug, Stranding. Fiskeri og Skibsfart, om Handel, H us­

flid og Haandværk, og der er særlig Grund til at fremhæve det meget udførlige og interessante Afsnit om Saltsydningen, hvor­

ved en T id lang store Dele af Danmark forsynedes med »hjemme- brændt Salt«. Der er et kort Afsnit om Øens Vejforbindelser, og Stednavneudvalgets Sekretær, Gunnar Knudsen, har givet en kort Behandling af Øens i videnskabelig Henseende ikke særligt be- mærkelsesværdige Stednavne. Efter Afsnit om Føde og Klæde­

dragt. Race og Folkekarakter, samt en meget interessant Rede­

gørelse for Bygningsskikken, følger et længere Kapitel om de

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Når støtten til præsidenten falder under 50 procent, får mange politiske alliere- de, ikke mindst i Kongressen, travlt med at lægge en vis afstand til ham og udvise selvstændig

Anvendelsen af udenlandsk – især østeuropæisk – arbejdskraft inden for land- bruget har været kraftigt stigende gennem de seneste 10 til 15 år, og i arbejds- papiret analyseres

Hvad angår lærerne under sprogreskripterne bringer de 22 dansk- skrevne skolekrøniker en del værdifulde oplysninger, men dels er de ikke alle lige fyldige, og

Er virksomhedens kunder ikke aktive på de sociale medier – eller tager virksomheden ikke de svar den får ud af den sociale dialog, alvorligt – er det ikke umagen værd. Men for

Atelier paa Christiansborg .Slot... Froken Emma

Med oprettelsen af et baroni for øje havde han forud erhvervet Vordingborg Slot, som han kaldte Iselingen, med dets ladegaard, der efter hans vaabenmærke blev omdøbt til Rosenfeld..

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Stærkere Læringsfællesskaber bliver ikke et mål i sig selv men rammen og vejen mod en samarbejdende læringskultur, hvor det handler om at løfte alle børn og unges