Lautenbach’s Anmeldelse af Keynes’ “General Theory”

Lautenbach’s Anmeldelse af Keynes’

“General Theory”

- en samtidig vurdering Carsten Heyn-Johnsen

1996:3

Lautenbach’s anmeldelse af Keynes’

“General Theory”

- en samtidig vurdering

Oversat og kommenteret af Carsten Heyn-Johnsen

Diskuteret og fremstillet i samarbejde med Charlotte Bruun Institut for ekonomi, politik og forvaltning

Aalborg Universitet

copyright forfatteren

ISBN 87-89426-84-3

tryk: centertrykkeriet, Aalborg Universitet Aal borg 1996

Lautenbach’s Anmeldelse af Keynes’ “General Theory”

- en samtidig vurdering.

Oversat og kommenteret af Carsten Heyn-Johnsen.

Diskuteret og fremstillet i samarbejde med Charlotte Bruun. Aalborg 1995.

Indhold

Forord s. i-x

“John Maynard Keynes’ renteteori” af Dr. Wilhelm Lautenbach, Berlin s. 2-26

Kommentarer s. 27-29

Forord

J.R.Hicks anmeldelse “Mr.Keynes and the ‘Classics”’ blev publiceret i tidsskrifet Econometrica i 1937, året efter udgivelsen af det 20’ende århundredes mest diskumrede okonornisk-teoretiske arbejde, Keynes’ “The General Theory of Employment Interest and Money”. Samme år offentliggjorde den tyske ekonom, WLautenbach, sin vurdering af Keynes’ vaxk som en amneldelse i tidsskriftet “Weltwirtschaftliches Archiv.“’

Denne oversaattelse af “Zur Zinstheorie von John Maynard Keynes” er ikke blot teorihistorisk begrundet. Lautenbachs anmeldelse indeholder ligesom Hicks’ samtidige aruneldelse enpositiv kritisk Iazsevejledning til G.T.

Lautenbach’s tekst adskiller sig markant fra Hicks’ ved også at rumme en rakke metodologiske og grundlaeggende begrebslogiske betragtninger, hvis relevans for en forståelse

af

Keynes' makroekonomiske turivers, synes mindst lige så påtrcengende aktuelle i dag, som de har vaxet det lige siden “General Theory” udkom. Det ses b1.a. i den aktuelle makroekonomiske diskussion, specielt hvad angår forståelsen af pengefamomenet, som sådant, samt dettes inkorporering i makrookonom(etr)iske modeller. Når dertil lregges, at den såkaldte post-keynesianske teoris difjerenria specijica for tiden tilsyneladende begraznser sig til at vacre en insisteren på, og endelos eksegese i, sporgsmålet om pengemamgdens bestemmelse i virkelighedens verden, et stridssporgsmål, t>is u ris mone- taristiske die-hards, der kun har en urniddelbar pengepolitisk relevans; samt at suffikset

- keynesiansk hemdover, blot synes at betegne ligevqtsteoretiske modelvarianter af enten intertemporax ogieller fast-pris typen, med den rene bytteokonomiske generelle ligevqt som im- eller eksplicit referencetilstand. Så er det oversztterens opfattelse. at Lautenbach’s bidrag også vil kunne tjene til inspiration for de, der ikke er helt tilfredse med denne intra- temporaxe akonomiske diskussions keyneske indhold. Det gslder såvel diskussionens teoretiske side som dennes afsmitning på den okonornisk-politiske diskussion i tiden.

Hicks’ 1937 artikel har spillet en ikke ubetydelig rolle i udviklingen frem til den aktuelle teoretiske tilstand. Selv om han, i de knapt 60 år der er gaet siden, adskillige gange har forsegt at afiaxge en rrekke af de indlysende uheldige falger af den af ham uritierede IS-LM analyse-ramme, så gzelder det fortsat, at “The ‘E;elnesiun ret~Aurron’ ~~‘nr <!f/ur ha&ock; so rhe line. which 1 believe to be a vilul line. was smudged over. The rquilibrrsts, rherefore, did not know that they were beaten; or rather Ifor 1 am not cluimrng /ha/ ~h<;\, hud been ulltogether bearen) they did not know (har rhej, hud becn challcnged Tl1e.1 /houghl fhat wha/ Keynes hud said could be absorbed inro rheir equilibrium s)~s/em.c: ull rhat was needed was thar rhe scope of rheir eyuiiibrium syslems should be ex-fended .1.\ w’e knot, there has been a 101 qf extension, a vast amounf qf exrension; whul 1 am .su)Yng is that it has never quite gor 10 the poinr. “”

‘Weltwinschaftliches Archiv, val 45. 1937. s.493-522. dr. Wilhelm Lautenbach.” Zur Zmslbeor~e von John Maynard Keynes ”

ii

Ilet galder ikke blot ligevregtsanalysens uforenelighed med sigtet i en keynesk analyse. »en r~ngse specifikation af agenteme. hetunder specielt entreprenoren. er ligeledes misleoi nde uforenelig med Keynes’ tanker om “/he socief~~ in which we huppen 10 In-c”. Eller med en parafrasering af Lautenbach’s “tyske” vurdering af Myrdal ‘Man må selt, IYUC i hesiddelse al en sikker onskuelse af processen .for al for.& de gccngse Rr~lnrs-forlolkninger og,for ut erkende, ut disse - oms~awdeligt og i en straben c$er den h?je.sle precision. kompliccrcr ii1 de/ ufors/Llelige - i grunden alligevel er på detforkerte .spor. Ic

1 et videnskabshistorisk perspektiv er det bemaerkelsesvrerdigt, at Keynes brud med Marshall-Pigou traditionen, tidsmaessigt falder sammen med introduktionen af Walras’

generelle ligevzgtsanalyse i såvel England som Tyskland. 1 England var Hayek’s gazsteforekesninger ved London School of Economics med til at saatte bl.a. Hicks på sporet af Walras’ generelle ligevzgts analyser og i Tyskland bidrog Stackelberg og svenskeren Cassel til en genoplivning af Walras i den okonorniske diskussion.” Keynes’ grundheggen- de kritiske opgor med Marshall’s neo-klassik stodte derfor ind i en for ham uforudset, og formodentlig på forhånd ukendt, walrasiansk bolge der skulle komme til at erobre den teoretiske diskussion “us complefely as fhe Holy Inquisition conquered Spain. ‘F Keynes’

forsogte at modellere ekonomien i overensstemmelse med virkelighedens institutionelle forhold, når det gjaldt pengefamomenet og produktionens faktiske sociale organisering med entremetror- og rentierfiguren som de afgorende agenter. Han forsogte også at anbringe ekonomien i historisk tid, med den heraf afledte t: kkerhed om fremtiden som et uomgzngeligt vilkår for agentemes beslutninger. Forsogene druknede i den teoretiske diskussion.

“(...foltsat)

in honour of Nicholas Georgescu-Roegen. ed. A.M.Tang et al.,1976

‘se nedenfor s.7 f.n

” se F.A.Hayek:“Prices and Production” 193 1, Hicks: “Value and Capital” 1939 og “The Formation of an Economist” i Banta Nazianale del Lavoro Quarterly Review, sept 1979, G.Casell: “Theoretische Sozialö- konornie” 1927, H v.Stackelberg “Zwei kritische Bemerkungen zur Preistheorie Gustav Cassels” i ZeitschriR fir Nationalökonomie, juni 1933. Walras “Eléments d’économie politique pure.” blev przsenteret for tyske ekonomi-stoderende allerede I 1875. naten samtidigt med udgwelsen, i den tids mest udbredte tyske Iazrehog, W.Roscher’s “Grundlagen der Natlonalökonomie “.

- Det er ironisk nok en skzbne lig den Malthus. i felge Keynes, matte lide i konfrontationen med Ricardo. “Ricardo conquered England ac complefe_, LIS the Ho(v Inqurwron conqueredSpain ” se G.T. s.32.

At Walras-bolgen ikke var ferudset af Keynes og at han formodentlig ikke havde et dybere kendskab til Walras’ arbejder. kan sandsynliggares ved to henvisninger til Keynes omtale af Walras og karakteren af dennes arbejde. “A Idlle /arer he rhought hrs strength mtghr hold OUI for recasrmg bis dwgrommorrc rllurrrafrons o/economrc problems Though urged hy rhe late Professor M’alrar ohout IS73 10 puhlrsh these, hr bad dcclined fo do so. hecause hejkored rhar ifseparared.from all conowe SIULJ. ofactuol condrrions, thq mrght seem IO clovn CI more drrerr hearing on real problems fhan thcy infact hod He beRan. there- /ore,ro suppli same offhe reqursrre Irmrrafrons and conduronc,..” i Keynes’ biografi om Marshall fia 1924 og “. ., rltere werr severa economr.t~s, noroh!)~ R’olrar and Manhall. who hy 1871 were scrrhhlrng equohoni wfh x!r ond?,?, hrg Delta ond Irf/le d’s” fm Keynes’ biografi om Jevons fia 1936, se C.W. vol.X s.182 og 13 1. I det sidste citat fia Keynes beskrivelse af Jevons. lOO-aret for dennes fodsel, er der intet der tyder pi at Keynes forventer en aktuahsering af Walras’ arbejder ps tidspunktet for udgivelsen af General Theory. Det forrige citat fra 1924 kan vel ogs& sandsynliggorre. at Keynes ikke kunne forestille sig .at det var teorudvikhng à la Walras’. der ville blive den okonomiske forsknings svar på Walras-anornahen i 3O’emes vedholdende massearbejdsloshed.

prrulrrkt~~~r~ct Bo det slet ikke drelcr sig om den samlede produkrivc j,dclse, det vi1 sige .sr~,ymngen i produknoncn i krqfi ~f~~piralir~d.~arscn. men dcrimod om der qf7uzsr som den rrn~-.rterendc /orerager apnår. allså rcnrahili/eten”’ Sammenholdt med ” The classical theon, supposes that rhe readiness of the enrrepreneur 10 starr up a producrive process depcnds on the amounr of value in terms

of

product which he expects to fall to his share.. An entrepreneur is inreresred. not in the amount of product, but in the amount of m ulhich will fall ro his share. He Will increase his output if by so doing he expects 10 increase his money profit, even though this profil represerus a smaller quantity of producr than before. r**

Som citateme viser. forestiller ingen af de to forfattere sig, at foretageme profitmaksimerer udelukkende ved hjazlp af den tekniske produktionsfunktion, og derfor er den senere grundheggende, logiske diskussion af kapitalbegrebet uden direkte relevans for den LautenbachKeyneske anskuelse af ekonomien.“’

Betegnelsen kongenial for Lautenbachs opfattelse af Keynes’ grundlmggende anskuelser i G.T. er val& fordi Keynes-citateme ovenfor er citater, som Lautenbach ikke kan have haft kendskab til. De findes i de såkaldte Tilton-papirer der forst blev publiceret i 1979. Papireme rummer en raekke forarbejder ti1 “General Theoty”.“”

LJmiddelbart kan det forekomme overraskende at en tysk okonom i 1937 udviser en sådan grad af fortrolighed med de grundlaeggende tankegange i Keynes’ G.T. Specielt da disse tankegange blev og fortsat biiver betragtet som vserende revolutionerende i de okonomiske teoriers historie. Det gzelder furst og fremmest Keynes’ bestemmelse af pengerenten. den er et fuldstamdigt brud med traditionen. At pengerenten ingen rolle spiller i en zkvilibrering af samfundets opsparing og investering. og måske heller ikke for denne

‘balantes’ storrelse. var lige så svaxt at acceptere i 3O’eme, som det er det i dag. Det samme

‘se nedcnfor s 8

‘*’ Selve kapitalkontroversen har dog en klar forbindelse ti1 Keynes. Som redaktnr af Economic Journal bad han Piero Sraffa om at anmelde F.A Hayeks forelzsninger ved London School of Economics

1 Economic Journal. marts 1932. “Dr. Hayek on Money and Capital” (se også “venfor pg.ii). Anmeldelsen efterfotges af en udveksling mellem Hayek og Sraffa, som herer til en af de mere blodrige i den nyere teorihistorie. Det er tydeligt at det handler om fundamentale forskelle i ‘Anschauungen’ af @konornisk teori, (Economic Journal. juni 1932, “Reply” og “Rejoindei’). Som noget ganske uhort blander Keynes. som redaktor, sig direkte i udvekslingen. Det sker i en fodnote til Hayek’s “Reply”, hvori Keynes giver Sraffa sin aphakning Anmeldelsen og den efterfolgende udveksling er en forlober for Sraffas logisk odelzggende kritik af hl.a kapltalhegrehet i neoklassisk og ostrigsk teori i 1960. se hans “Production of Commodities by Means of Commodities.” Også Lautenhach er knyttet til en senere, mindre kendt men ligesa logisk odelqgende, kritik af gr~nseproduktivitetskonstruktionen. Wolfgang Stützel har dedikeret sin, for den skonorniske teoriudviklmg, oproduktivt ignorerede “Paradoxa der Geld- und Konkurrenzwirtschaft”, Aalen 1953, til Wilhelm Lautenbach. Sraffa og Stiitzel horer til den lille gnrppe af @konorner i teorihistorien, der insisterer på et logisk konsistent grundlag, som en forudsetning for at opstille meningsfulde @konorniske teorier Gruppen rummer ogs& med varians i fokuseringen, F.H.Kmght, K.Marx og D. Ricardo.

Komplementargrappen, (poce Sfur;e/J. er talmzssigt i overtal i teorihistorien og det er fia denne zegte delmangde. det lobende er fonogt og forseges. at fortolke Keymes ind i folden, hvor hegrebet graznseproduk- tiwtet. som den kan aflaeses af ‘produktlonsfunktionen’. spiller en central rolle for disorlenteringen i det realt eksisterende nationalekonomiske landskab.

““Collected Wntin~s. volumc nix. s.76-83

gazlder Keynes’ konsekvente og mesten konsistente analyse i aggregerede storrelser. Hans makro-analyse af indkomstbestemmelsen, som den felger direkte af pengeanalysen. er aldrig blevet alment accepteret i den @konorniske teori.’

Den tyske okonorniske diskussion. såvel den teoretiske som politiske. adskiller sig markant fra den engelske forud for 20eme og 30emes kriser.

Alfred Marshall der dominerede det engelske akademisk-okonorniske establish- ment”, fra slutningen af det 19. årh. og frem til 192O’eme, skriver om sine akonomiske studier omkring 1860, at han var tihrukket af tyske okonomers, specielt Wilhelm Roschers”‘, nye syn på okonomisk teori selv om han stillede sig kritisk overfor deres analytiske metoder. Helt frem til udgivelsen af“Principles” i 1890, og efter, fulgte Marshall en forskningspraksis, der svarede ti1 den, den såkaldt nyere "hisroriske sk& " fulgte i Tyskland. Marshall har i “Principles” adskillige henvisninger ti1 forskningsprogrammets kendteste figur, Gustav Schmoller. Som var en engageret kritiker af den odrigskr skoles gmndlasgger Carl Menger. 1 lO-året for udgivelsen af “Principles” foregik der en hidsig og ti1 tider meget folelsesladet diskussion om, hvorledes samfundsvidenskabelig forskning, specielt okonomi, skulle bedrives. Hovedantagonisteme i denne videnskabelige strid var netop Schmoller og Menger.

1 diskussionen indtager Menger metodologiske positioner, som delvist dakker det der i dag, i den amerikansk dominerede akademiske teoriproduktion, kaldes ‘:j;r.sr principles”. Det er det velkendte krav om, at “to do economics” indebaxer, at der skul tages udgangspunkt i rationelle, optimerende agenters adfaxd. Uanset om det drejer sig om micro eller matro, monetaere eller reale, dynamiske eller statiske analyser af lukkede eller åbne ekonomier. Schmollers position er, at dette aksiomatiske udgangspunkt og de efterfiolgende deduktive udledninger ikke, i sig selv, kan fore ti1 oplysende, ny indsigt i samfundenes liv og udvikling.

‘Hicks’ IS-L(L)M analysr slwede det specielle i Keynes’ tilgang ved at fremstille prngerentebestemmelsrrl som en kvalitatrv pendant til bestrmmelsen af kapitalremen. “Tbc curve 6 tun rherefore bc druwn rhowng the relotmn between rncome and rnreresr whrch must be morn:urnrd rn order ro make ~mvng eyual 10 unesrmen~. Income and rhe rare of~nreresf are now derermrned rogerher (II... rhrpornt ofrn~ersrc~ron ofrh<, cwws LL and IS Thgs are derrrmrned 1ogefher;pst us prlce and ourpu~ ure derermrnrd rop’rher vr rhe modern Ihrcq ofdemand and supply. (se “Mr.Keynes and the Classics”) Hicks har senere sel\ aort opmterksom pi det logisk uholdbare i IS-LM analysens sammenblandmg af Iigevegstbest~mmeIsrr for stmmme og beholdninger. (se “IS-LM - an Explanation.” i Journal of Post-Keynesian Economics, wmter 1980-81). Sammenblandingen af de to, logisk disparate, ligev~gtubestemmelser er et elsempel p& en tilsyneladende uudtydelig fejlspecificering i moderne makroohonomisk teori F.eLs skjuler brugcn af en repwsentativ agent-figur i den ‘mikrofunderede’ moderne makroteor! sammenblandmgen af de to ligc\qte.

men prisen er bl. a., at ethvet? marked, inklusive EG-markedet, samtldlg forsvmder som et troretask iagtagehgt objekt.

“Marshall3 “Prtnciples of Economics” er den fnrendr laxbog I England 111 helt op mod II \,crdrnshrlg Den udkom i otte udgaver i perloden fm 1890 til 1970.

“‘Wilhelm C.F.Roscher (1817.94) er det ruttende århundredes tlshe J.Schumpctcr lian bar den uomstridte teorihistoriske kapatet med en encyhlopzdlsh wden Hans >)n pS den ohonomehe tror15 op_aw og videnskabelipc rolle placerer ham i det der gir under betegnelxn ‘den azldre tyahe hwm~hr sholc’

vi

Marshall er enig med Schmoller på dette punkt. 1 sin autobiografiske notc””

skrivs han. “.4 lirtle la/cr he though/ bis (i e ~~aarshrrll) srrcngth mlght hold o111 .fo~

rcc~rstin~ hr.\ diogrumma/ic illustra/ion~ (tf economic problems Though urged fg tbc late profissot- Il ‘%us ohout 1873 /o puhlish /hese. hc hud declincd 10 do so. hecau.~e he.fiarcd tha/ if separotcd,from all concre/e s/ud.~* ofactual conditions. lhey might seem to claim a morc dwecr hcuring on reolprohlems fhan /hej, in_fäct hud.“” Marshall udttykker het-. som citatet viser. en tvivl overfor relr 1 utsen af en wolrask tilgang ti1 studiet af de okonomiske problemer i virkelighedens verden.

På trads af dette og selv om “ene rhing alone in American criricism irritates mc, though it be no1 unkindly meant. Ir is rhe suggestion [har I try to “compromise between” or

“reconcile” divergent schools qf thought. Such work seems 10 me a rrumpety. Trurh is the enly thing worth having: not peace. 1 have never compromised on any doctrine ofas kind.““’ Så viser hans redigering af de på hinanden folgende udgaver af “Principles” en lobende indsknenkning i henvisningeme ti1 såvel de tyske kilder som den oprindelige tyske inspiration i Marshalls ekonomistudier. Det betyder samtidigt, at den klart optrukne metodologiske diskussion i Tyskland, “Methodenstreit”, bliver prsasenteret i en stadig mere udvandet form i “Principles”.“” Måske skyldes det, at der samtidigt også foregik en metodologisk diskussion i Cambridge. Den nåede aldrig at blive lige så tydeligt bukket op, i en sammenfattet publiceret form, som i Tyskland.

Men blandt andet - (henviser til sted) i Cambridge, kritiserede H.S. Foxwell Marshalls @konornisk-videnskabelige positioner. Foxwell var Marshalls hustrus herer i

“moral sciences”, og han stod i et naert personligt forhold til Marshall. Hans kritik af Marshall skzrpedes i takt med dennes voksende indflydelse og, i falge Foxwell, hans oprindelige sociale og videnskabelige engagements degeneration. For Foxwell var der ingen tvivl om. at den axiomatisk deduktive metodes anvendelse i den okonorniske videnskab ikke i sig selv kan fore til relevante samfundsvidenskabelige resultater.““’

‘se “Memorials of Alfred Marshall” ed. A.C. Pigou citeret i A. Marshall: “Principles ogf Economics” 9th (variorum) edition. ed. C.W. Guillebaud, bind ii, s.7. London 1961

“ibid.

“‘ibid s. 10

““1 3.udgave af “Principles” hedder det f.eks. “The mosf notohle conrroverw on merbods in recenf tumes IS thot betn,een Prqf Carl Alcnger and f’rq/ Schmoller. If wos conducred with great ocumen.

huf perhops wrh same .slrghr exaggeration on eirher sIde. Prof Wagner. who HUJ one of fhe earlrest luders of the hrstoricol movement rn economics. ond whose unsurpased learning grves o smgulor werlght to hrs .ludgement. look o vren qf the controveq’ which seems JUSI and well balonced. And tbc occount whrch he has recenf!vpuhlrshed of tbc services to be rendered bJ, the historrcol and anolJqica1 metbody. and oftheir mutuol interdepertdence, i.~ o masterpiece of subtle andsound e.xposrtion...:rt mq’ be hoped fhor ot last the time has come for rhe cessafion of borren controveuy ond the devotion of all rhe cnergres of economrsü to vorrousform rfconctructive work. each supplemenrrng the other “(ibid. s.765.66).

Wagner er en tysk mediator i “Methodenstreit”; en “videnskabelig” rolle som ojensynligt har Marshalls sympati. Alligevel bliver ogs& denne note redigera vzk fia og med 5.udg. af “Principles”.

*- Foxwell stmter Marshall i hans kritik af Jevons bla dennes anvendelse af matematisk-analyse, hvor Marshall selv prcrver at anvende matematikken overalt hvor det giver mening, sa siger han samtidig “. / hod o growng feeling in the /offer yeors of my work ot tbc subJec1 thaf o good mathemot~col theorem dealrng w~h economic hvporheses u~o.v veryv unld+ to hr good economrcs . ..And 1 thrnk you should do oll_you ton to present pcople.fiom usrng Mothemotrcs in coses rn which the English Language 1s os short os the

(fortsates...)

Foxwell er strerkt kritisk overfor J.S.Mill’s metodologiske bidrag til den samfundsvidenskabelige forskning. ” . ..John n4ilJ’s fu~ourr/e rang’ o/ /hough/ wa.s ihe axiomura media of ,social philosophy~, and he does no1 seem IO hove heen yurck 10 appreciale reallyd original or profound conccprions, euher in metuJmy3ic.s or sociolo~,~

His influence, on rhe whole. was disriturly sopoforic. Afier /he ap,ocarance c?f ,211ll?

Principles, English economisrs. for a whole generation, were men of ene hook.“‘ hlarshall udtrykker også kritik af Mill i dennes diskussion med Comte, hvor Comtes standpunht. i fig. Marshall, dazkker den tyske historiske skoles synspunkter.”

10 år efter udgivelsen af Marshalls “Principles” skriver Foxwell i en ansogning til et professorat i Birmingham:” ..ihe view 1 have allwuys held [har. rn rhe economic region, all practical questions should be determined on lheir merus. afler derailed historital invesiiguGon of rheparricular circumsfances. and nor by summary referrnce 11) maxrms or dogmus supposed /o be of universal upplicurion. “ Der er en brod vendt mod Marshall og hans indflydelse i citatet. Det gaAder metodologisk, men der er også en etisk konsekvens.

1 en tidsskrifisartikel fia 1887, giver Foxwell en omfattende diagnose af “Economics” i det victorianske England efter Jevons’ “marginal revolution’: Ricardo og Mill: “In us sprrir ir was strongly materialisfic, socriflcing national welfare lo the accumulation of individual wealrh. Some of ifs wrirers carried cupiralism so far as to deplore high wages as a culamiry comparable in its effects to a bad harvest.““’

Den her skitserede metodologiske og substantielle okonomiske diskussion i England, slutningen af fortige århundrede og frem ti1 1. verdenskrig, bidrager ti1 en belysning af baggrunden for J.M.Keynes teoretiske arbejder i 20eme og 30eme.

J.M.Keynes biografiske essay om Foxwell siger en del om Keynes’ egen dannelse som okonom. 1 et citat i Foxwell-biografien”” kommer vi helt tzzt på Keynes’ baggrund, ikke blot som okonom men også som son af J.N.Keynes. Denne udgav i 1904 det mest diskuterede okonornisk metodologiske vaerk: “The Scope and Method of Politital Economy.” Marshall svarer en kritik fra Foxwell, med at ” Mast qflhe suggestions whrch 1 mode on the proofs of Keynes’ Scone and h4eL’lhod were aimcd ul bringmg it more imo harmony wjirh rhe vienas of Schmoller. Same were occepred. Bu/ ir srill remuins frue thai as regards merbod 1 regard myself as midway befween ~e~lnes+Sid,u,ick+C’uirnes und Schmoller+ Ashley. ” Det var et svar på Foxwells kritik af Marshalls skred i forhold til dennes oprindelige, tilsluttende, holdning ti1 den /,vske hisloriske skoles metodologiske

““‘(...fortsat)

Mo/henrorrrol.” Hans kntih af Jevons er i den forbindelse at Jevons “..hu otwjoohed rim u60. 1 rltrd. os 0 result o/nor rhrnkmg rn Engluh “ibid. ~776

*se J.M Keynes: Essays m Biography. Collecred Wntmgs. voI.x, 1972, s.180

‘*SC bilden ovenfor, s.764

““Oprmdehgr pubhceret L Economlc Journal, December 1936

viii

udgangspunkt:” (.lh’) lieouzo is midvvuj~ hrt~w~n 10~ and me ‘v** Sandsynligvis har .I.M.Keynes derfor haft et vist kendskab til den tyske del af den metodologiske diskussion.

hvor langt det rakte er svaxt at sige. fordi Keynes selv udtrykte. at han kun kan få dét ud af tyske tekster. som han i forvejen ved.

Efter Marshall. og fordi netop Marshall var den @konornisk teoretiske autoritet.

blev det hans synspunkter i den skitserede diskussion. der kom ti1 at dominere. Hans oprindelige positioner blev redigeret vazk af ham selv. Fra Marshall og frem til II.

verdenskrig fodrede den engelske okonomiske diskussion i hoj grad sig selv. Den pengeteoretiske udvikling var insuker i en grad, så Gunnar Myrdal kunne karakterisere Keynes’ “A Treatise on Money” som brilliant “.., obwohl auch KevneS’ Arbeit unter dieser ,q~mpa!hischen angclstichsischen Ar/ unfieiwilliger Originalilät einigermassen leidet, die ihren Grund in gewissen s)stematischen Ltickrn in der Kenntnis der deutschen Sprache bei der Mehrzahl ,Jv englischen Nafionalokonomen hal.“”

Det er på denne baggrund Keynes’ hovedvaxk “The General Theory of Employment, Interest and Money” blev modtaget som et revolutionerende teoretisk arbejde i 1936. For en ikke-akademisk okonom må det have vaxet vanskeligt, at se det revolutio- nerende i Keynes’ anskuelse af “the society in which we happen to live”, når det blot handler om.

- at foretagere, rentierer og banker vurderer deres mulige handlinger og resultateme heraf i pengetermer.

- at beslutningeme om at handle må trreffesfir resultateme kan kendes med sikkerhed.

- at bankeme har en vis frihed ti1 at fastszette pengerentens hajde uafhamgig af en vanskelig definerbar nulurlig rente for den samlede okonomi.

- at valge aggregateme foretagere, banmodtagere. banker og staten når den samlede ekonomi skal beskrives.

‘Alle citateme er fia J.M.Kqnes, C W..X, s 267-93.

“G.Myrdal: “Du Gleich~ewichtsbegrifals Instrument der geldtheoretischen Analyse.” i “Geldtheorie” ed.

F.A Hayek. Wien 1933, s.370. Myrdals artikel blev udgivet i en engelsk overszttelse som “Monetary Equilihrium” i 1939. Myrdals dictum ovenfor gzlder ags% for Hicks’ forsog på at fortolke G.T. i den velkendte IS-LM model Ovenfor pgiv. nate e, er der henvist til Hicks’ afvisende problematisering af hele IS-LM konstruktionen i 1980, mere end 40 år efter han sclv leverede designet i 1937. Kemen I Hicks’“selv”- kritik findes klart udhykt hos Myrdal i op.cit. fia 1939(33): “In mony ~TSJXC~. periodonolysir requires a gw&er degree of slmpl!ficotion ond CI grearer sacr@ce qf ~eneralry thon IS necessay in instonfon~ous ono!wi.s Om pnssrhle melhnd IS 10 thrnk of ,sra~ronar~~ (equilibrwm) perro& ojfime wfh all chanpes confined 10 /hr t~meless pornav dnvdtng fhe period.yfrom each other To mak the schema more reasonohle, the perlods (ITC /hen thoughc ofas “kr?. shorr” Bur rn sprk qf thor msumption this merbod does not seem n~orkahle BY conceolrng the chonges withm the rimeless demorcorron pninfs between fhe periodr. the

~vuxnicproh/wu orc rn,facr /ej uw9ved ” ~43-44. Dette kan Inses som en beskrivelse af Hicks’ forseg i

“Mr. Keynes and the Classics” og i hans “Value and Capital” fia 1939. Metoden kan vzre forenehg med en fortalkelig anskuelse af godemarkeder. men er meningslos i en anskuelse af produktions og Indkomstskabelsesprocessen uanset om den anskues som et microfznomen eller som et aggregeret fammen.

- at betjene sig af det. mere end 300 ar gamle. dobbelre bogholdcris teknik. nar de forskellige mulic~e tilstande i en sådan okonomi skal kvantificeres. Samt.

- at antage at det faktiske pengefamomen omfatter andet og merc end guldmonter.

Som det fremgår af Lautenbachs anmeldelse af den tyske udgave af G.T. er der ingen af antagelseme der overrasker eller Far akonomen Lautenbach til at beuagte G.T. som en revolutionerende tekst. Han anerkender, at den engelske okorrorniske diskussion er blevet beriget med et kvalificeret og relevant bidrag i forsoget pa at forsta den samfunds- mazssige virkelighed vi lever i. At G.T. er en holdbar intellektuel, akademisk kommentar til en teoretisk begribelse af en pengeokonomi, som den ser ud i det 20. arhundrede, er der ingen tvivl om. Men Lautenbach har forbehold. Han synes f.eks. ikke. at Keynes przsenterer logikken i sin anskuelse saxligt effektivt.

Lautenbach udtrykker i sin anmeldelse, at det meste af det Keynes siger om en pengeokonomi er velkendt. Det felger, så at sige, logisk af den opstillede model eller

“Anschauung” af den empirisk givne okonomi.

Der ligger selvfolgelig også et praxeologisk aspekt i denne anskuelse, men i pragmatisk forstand var de okonornisk-politiske konsekvenser for en ekonomi i dyb depression, der falger af denne “revolutionerende” anskuelse, allerede draget i såvel Roosevelts USA som Hitlers Tyskland ved G.T.‘s udgivelse.

Lautenbachs indforståede behandling af GT. i sin aruneldelse er, teorihistorisk set.

ikke overraskende. Der går en linje frem til Wicksell i den tyske okonorniske diskussion*

som den udfolder sig i “Methodenstreit”, den saetter sig spor i de tyske bidrag ti1 penge- og makroteorien for Keynes. Såvel J. Schumpeter som K. Helfferich har pengeteorrtiske bidrag der er forenelige med og publiceret for Keynes’. Og den tyske okonom A.Hahn producerer i 1920 et bidrag som på flere punkter er mere keynesk end Keynes’ egne bidrag i Treatise og G.T.” Det kunne derfor forventes det havde vaxet i Tyskland, keynesianis-

* Wicksells bidrag til den okonorniske teori er fs.v.a. pengetronen mindre rcvolutmnt-rendr I en

samtidig tysk kontekst end den er set med. senere, angelsahsiske oJne Men også i en engelsh kontrhst burde det at betragte pengerenten som en stm’relse der kan afvige fm kapttalrenten, ikke Lomme som en overraskelse. Den såkaldte Banking Schools apfattelse i farste halvdel af det 19. årh tmphcerer Jo netop at pagemarkedet adskiller sig fm varemarkedeme på udbudwden i en bedltpenge-okonoml På det punkt kan det hrevdes, at Wicksells dynamiske analyse af pengepolitikhen under en antagelse om fuld besh&tlgelse er et tilbageskridt i forhold til Banking Schools overvejrlser over monetut udloste konJunkturer. Og hw det blot er sporgsmåler om en mulig inflatiomer effekt af af\@ser mellem penge os Lap~talremrn sa finder vi den hos s&l Thomton som Tooke. H.Tbomton. “Enqutry inta thr Naturc and Effecta of tbc Paper Crzdu of Great Britain”, 1807. T.Toohe: “An Inqutry into the Currency Princlple”, 1844. Toohr er interessant lord]

han i 1826 I “Conslderations on the State of the Currency” argurnemerer bedre for Thomtons oprmdehgt argumenterede sammenhteng a la Wicksell, medens han i 1844 argurnemerer for ar en relani la\

pengerente VIS ~1 VIS kapttalrenten har den omvendte effeht. Skiftet i fortegnet på pnsnl\,eau-rff<htrn skyldes Tookes empiriske prtsstudier.

“De relevante Wicksell-kilder er “Der Bonkws als Rrpuluror hr M’wen,wrrw” B Jahrbucher lur Nationalökonomie und Statistik, 1897. 68, pg X8-43. Pengerentebestcmmelsen er her ren mowtzi.

uafhzngig af reale faktorer, dvs. den SubJekllve dishontering af tiden og produhu»rrsomvelen, l!alshc produktivitet der besternmer den “naturlige” rente ho% Wicksell. Og “Forclu.wzrngur I hurro,iul~,~l,~lon~~, Andra Delen Om Prnmgar och Kredrr “fia 1906. hvorl Wichsell gwer en frrmsr~llmg af hrrdnprtlce 1 un.

analytisk set. reneste form som et glro-banh system I forhold III Keynes’ senere anal! se ;d pcngrrcntens

~fwtsaara )

x men. i teoretisk forstand. ville finde sit storste akademiske publikum. Sadan kom det ikke til at ga_ Dc historisAe og politiske betingelser for den tyske okonomiske forskning. siden den fnrcligpende anmeldelses publicering, har medfort et brat brud med traditionen.

Derfor har det videnskabelige arbejde som Lautenbach og, i det mindste en af hans elever Wolfgang Stützel. har leveret i den post-keyneske ara ikke vakt synderlig opmarrksomhed i den fagnkonomiske verden i og udenfor Tyskland.’

Stützels arbejder er interessante ved at de indeholder en samfundsvidenskabelig grundforskning med hovedvregten på det skonorniske aspekt, og samtidig udmaxker sig ved at en rrekke af de evigt tilbagevendende. prototypiske problemstillinger i den okonorniske teori bliver sat på et forståeligt begreb.

1 den forstand står Stützels arbejder derfor i en forlaengelse af Keynes’ i den okonorniske teoriudvikling, men med et afsaet i den tyske @konorniske forskningstradition, som Lautenbachs anmeldelse af G.T. er et kesevaxdigt eksempel på. Stiitzels abejder er hverken provinsielle i Academia eller a la mode.

Hvis Iaesningen af Lautenbachs anmeldelse kan inspirere til et studium af nogle af de lidt mindre populaxe tilgange til behandligen af makrorekonomien, så vi1 oversxttel- sen til dansk ikke wre spildt. Det er bla. med dette ranske og hensigt at forordet ti1 oversaettelsen har faet en teorihistorisk drejning.

“(...fortsat)

bestemmelse er Wicksell klarere p& det sidste punkt. Kontopenge-betragmingen implicerer, med en institutionel logik, en ren monetzr bestemmelse af pengerenten. P8 penfeeften~rgselssiden har Keynes den mest generelle modelspecifikation. Pengeefiersporgslen begramser sig hos Wicksell til en analyse af foretagemes kredltpenge finansiering af de reale investeringer. Keynes opererer med en mere omfattende likviditetspra+erence der ags% omfaner efterspor& til spekulationsformN

Helfferich har en logisk kritik af kvantitetsteorien i en markedsmodel i “Dos Ge@‘, 1903.

Schumpeter argurnemerer for en monetzr bestemmelse af pengerenten i ‘Throrie der wrfschaffiichen

Emvrcklung ‘: 19 12.

A.Hahn giver en fremstilling af makroekonomiske sammenh=nge i en kreditpenge-ekonomi i “l’olktwvrfs- chaf/lrche Theorrc dm Rankkredrrs ‘: 1920.

‘Lautenbach udgav en makroekonomisk “hzrebog” i 195 2. “Zins, Kredit und Produktion”. TUbingen.

De arbqider af Stützel der trerikes p8 er “Reine analytische Theorie des Verbältnisses der Wwtschaft zum Staat” 1952, senere udgtvet under titlen Treis. Wert ond Macht”. 1972, “Paradoxa der Geld- ond Konkurrenzwrtschaf ” 1979 og “Volkswirtschaftliche Saldenmechanik, ein Beitrag zur Geldtheorie”

1978.

John Maynard Keynes’ renteteori

af

Dr. Wilhelm Lautenbach Berlin

“1 am more attached to the comparatively simple fundamental ideas which underlie my theory than to the particular forms in which 1 have embodied them, and 1 have no desire mat the latter should be crystallized at the present stage of the debate. If the stmple basic ideas can become familiar and acceptable, time and experience and the collaboration of a number of minds Will discover the best way of expressing them”.’

Den modtagelse, som Keynes’ “General Theory” har fäet, bekrzfiiger den skeptiske forventning, som han tidtalte i forordet:” ” Those, who are strongly wedded to what 1 shall tall

“the classical theory”, Will fluctuate, 1 expect, between a belief that 1 am quite wrong and a belief that 1 am saying nothing new.” Men det skyldes kun delvis den magiske fonryllelse, som den statiske teori holder sine adepter i. Keynes er på grund af sin egensindige form og på grund af sin nidkaere strenghed og sine sarkasmer mod den ortodokse teori, selv skyld i at han ikke bliver forstäet. Han irriterer mere end han rusker op, ismr er der en. for hans modstander, oprorende modsigelse mellem den spydige ringeagt overfor den “klassiske” teori og den overbzrende forståelse han udviser overfor “undergrunden” som Silvio Gesell og Douglas. At dene i grunden er et ridderligt trask - han bedommer boms unoder mindre strengt en voksnes fejl - formar ikke at lindre den bitterhed, som den harrede teoretiker foler. Men det er ikke kun dette. som ger forstäelsen af den keyneske teori vanskelig.

Den som stiller en ny teori op overfor en tidligere anerkendt, burde iagttage et par grundregler, hvis han vi1 overbevise modstandeme. En tese kan i sig selv gendrives fuldgyldigt ved en bevisfarelse e con/rurio, altsä ved at man be\iser rigtigheden af en hlcvdelse der strider imod den angrebne tese. Men så henge man ikke forer et immanent modbe\ is. vil man ikhc kunne overbevise modstanderen fuldstandigt. Man må om muligt efiervise. at enten en af hans

* J.M Keynes, “The General Theory of tmployment” The Quanerly Journal of Econom~cs Cambr~d~r.

Mass. Vol.51 (1936/37), s.211 f.

Over~%erens fodnoter lil Lautenbachs arlkl noteres ved små bogstaver og fmdea I slumqxn a! «\eraa’t~rker~

.’ samme, “Allgememe Theorie der BeschBhqng, des Zmses und des GeIdes” I tysh «vrrs~~trl~e al F Waegrr, Munchen u Lrlpzig 1936.

prxmisscr er forkerk. eller at han har begået en fejl i deduktionen. Det kan her dreje sig om en strnpel kogtsk fe.jl eller også om en regnefejl. det vii sige en forkert operation med rum og tid.

Keywzs har kun gennemfort et delvist immanent modbevis, det sker ganske vist med den storste clegance ng starkeste gennemslagskraft. Han fastslår, a. at det han kalder det okonomiske parallelaksiom horer ti1 przmisseme for den statiske teori, nemlig grundantagelsen, at pengelon- nen og realhannen som regel falges ad, b. men at dette parallelaksiom - til forskel fra det geometriske parallelaksiom - kun eksisterer i indbildningen. og ikke har gyldighed i den reale verden. Netop dette er for ovrigt ikke en ny opdagelse hos Keynes. Wicksells teorem om prisbe- vagelsens kumulative protes ved en afvigelse af markedsrenten fia den normale rente baserer sig netop på denne rigtige gnmdanskuelse, som jeg viser det nedenfor. Men Wicksell har dog ikke som Keynes begrebet og klargjort, at den klassiske teori derved bliver prisgivet på et absolut fundamentalt punkt. Men hermed er vi allerede nået dettil, hvor tn af Keynes’ undladelser må beklages. Det ville have tjent hans sag overordentlig meget, hvis han havde ydet sin forgznger Wicksell og dennes elever mere retfaerdighed og havde udarbejdet forudsztningeme og razkkevidden af Wicksells teori, i stedet for at afvise ham en blot med den klassiske teori af streng observans.

Det må imidlertid betones, at forfaneren af “The General Theory” ikke går hårdere frem mod Knut Wicksell end han ger med forfatteren af “Treatise on Money”‘. Denne kendsgeming ger imidlertid ikke tilgangen til “The General Theory” psykologisk lettere. Men det står udenfor al tvivl at “The General Theory” som videnskabeligt arbejde overgår “Treatise On Money”. Det gzelder hvis man som kriterium tager den systematiske stringens og praagnans i fiemstillingen og den indre anskuelsesklarhed og sluttethed som vaxket viser. Den indre anskuelsesklarhed er dog på ingen måde’identisk med fremstillingens anskuelighed. Den hidtidige meningsstrid om “The General Theory” viser klart, at det ikke er lykkedes Keynes virkelig at formidle sine anskuelser ti1 modstandeme. Udover de ovenfor arrforte dogmekritiske undladelser skyldes dette endvidere, at Keynes ikke fremstiller og begrunder sine egne pratmisser udtrykkeligt og udforligt.

De begreber, som en teoretiker anvender. er aldrig urniddelbart givne og så at sige naturligt definerede ved selve erfaringen. De er kun redskaber til at fatte virkeligheden og begribe den. Denne instrumentale betydning af begrebeme bliver ofie overset, og heri ligger forklaringen på mange misforståelser. Et eksempel: Keynes arbejder med begrebet “The available quantity of Cash”. Han bruger dene begreb for at kunne definere sit andet begreb “Liquidity-preference”, som på sin side er hans renteteoris basis. Den som ikke er klar over den instrumentale betydning af begrebet “the available quantity of Cash”. kan ikke forstå Keynes begrebsudledninger, dette viser

* Keynes, “A Treatise on Money”. London 1930. 2 bind. Den tyske udgave: “Vom Gelde” i vsk overss%telse af C Krämer assisteret af L.Krämer. Miinchen u.Leipzig 1932.

3

f.eks. Ellsworth \CJ hin åbenban dadlende bemzrkning:” ” Mr Keynes’s conccpt 01. money 1s extremely flexible.” Keynes siger nemlig:” “..., we can draw the line hetween “monq ” and

“debts” at whatever point is mast convenient for handling a ptiicular problem For example. \\e can treat as monq any command over general purchasing power which the owner has not paned with fora period in excess of three months, and as deh/ what cannot be recovered for a longer period than this; or we can substitute for “three months” one month or three days or three hours or any other period; or we can exclude from money whatever is not legal tender on the spat. It is ofien convenient in practice to include in money time-deposits with banks and, occasionally. even such instruments as (e.g.) treasury bills. As a rule, 1 shall, as in my Treurise OH Money, assume that money is co-extensive with bank deposits.”

Grunden til at Keynes undlader en przecis fastlazggelse af hvad der egentlig skal betragtes som penge, ligger ganske enkelt i, at det for hans argumentation er uden betydning “where to draw the line”. 1 grunden overlader han det til den teoretisk skolede lasers egen smag eller mere rigtigt hans egen anskuelse, og forlanger blot af denne, at han konsekvent overholder sin egen begrebsafgraznsning; denne afgraznsning indeholder selvfelgelig altid kontanter og checkkonti.

Nogle bliver forblnffede over denne tilsyneladende nonchalante i begrebsdannelsen, medens andre, som det har vist sig, bliver direkte forvirrede over at Keynes grundkeggende behandler den ti1 rådighed stående pengemamgde som en konstant. De er ikke i stand ti1 at forstå, at denne forudsaztning i en vis forstand er teknisk mdvendig, i konfrontationen mellem rentens likviditet- steori og opsparingsteori - således kunne man betegne den klassiske teori - ; den foreskrives helt enkelt af themaprobondum. Processen bliver på denne måde i en vis forstand fremstillet ren.

Da nu Keynes, for at v&ke de der ligger i den dogmatiske sm’n. fremstiller sin Iaze som en skarp antitese til den hidtil herskende teori og optrzder som revolutionazr. synes det nyttigt at vise, at der går en ubrudt linie fia Wicksells “Geldzins und Güterpreise”“’ over hans bedste elevers arbejder og “Treatise on Money” til Keynes’ ” General Theory”. Keynes er gået til enden af den vej, som Wicksell og hans elever har bariet. Ved at prise hans forgamgers verk er det ikke min hens@ at formindske Keynes’ indsats, jeg vi1 snarere netop klart fremstille Keyneb’

speciflkke indsats herved. Men samtidig håber jeg at lette tilgangen til hans teori, ved at jeg fremstiller betydningen og rzkkevidden af likviditetsteorien på en anden måde.

’ P.T.Ellswonh, “Mr. Krynes on the rate of interest and the margmal efficiency of capytal” The Journal «f Pohtical Economy. Chicago. Val 44 (1936). s.774, Anm.

*’ Keynes, “General Theory”, ~140, notc 1. (s. 167, f.n. i den engelske udgave. ovs anm

*.* KWicksell, “Geldzins und Ginerpreise. Eine Studie ubrr dw den lausclnwx~ des Grldrs hraummendcn Ursachen ” Jens 1898

4

1. Den klassiske rcntrtrori.

Ifolge den klassiske teori er renten prisen for at benytte kapital, den tilpasser efter- sporgslen efter kapital til den ti1 radighed stående mzngde af kapital. Barone udtrykker uover- truffcn kort og anskueligt sammenhzengen som den klassiske teori fremstiller:’ “Hvis A og B (se figuren) fremstiller eftersporgselskurven for kapital til forbrugs- og produktionsformål så findes der kun ét eneste sted for liniestykket CD hvor det gazlder at summen CE + GD (dvs. den samlede efterspurgte kapitalmzengde) svarer til den til rådighed stående kapitalmazngde: EF er således rentesatsen”.’

Abscissen for ethvert punkt på de to kurver udtrykker herved den kapitalmzngde som vi1 blive efterspurgt ved den pris som er angivet p& ordinaten. Ordinaten for efter- sp0rgselskurven efter kapital til produk- tionsformål fremstiller den virtuelle gramserentabilitet. Med udtrykket “vittuel grannserentabilitet” rammer vi på den bedste måde, det som Keynes kalder “marginal efflciency”, og som han definerer som “pro- spective yield”, for at praxisere, at det ikke er det aktuelle afkast af den allerede investerede kapital, men at det er aikastsforventningeme for den kapital der skal investeres (inkl. reinve- steringer). som fastlqger efierspargselskurven. Renten er - og her er der overensstemmelse mellem Keynes og den klassiske teori i dens bedste formuleringer - altid lig med det virtuelle graxseafkast for den kapital, der skal investeres. Men renten er på ingen måde bestemt af det virtuelle graznseafkast. Fordi graznseafkastet jo furrst antager en bestemt stmrelse i forbindelse med en bestemt investeringsmazngde; hvilket punkt på den samlede virtuelle eftersp0rgselskurve der bliver realiseret, kan kun bestemmes af en faktor som virker uafiamgig af denne kurve.

Her står vi over for to muligheder. Enten har vi, som det er antaget i den klassiske teori, at mzngdrr af den ti1 rådighed stående kapital er givet, med andre ord: abscissevazrdien, og så bestemmer abscisselamgden ordinatens storrelse, altså renten og gramsen for investeringen. da denne jo kun kan gå til det punkt, hvor den forventede rentabilitet er lig med prisen på lånekapital. Den anden mulighed best& i, at den ti1 rådighed stående kapital ikke eksisterer som en uafhzngig starrelse. men at rentesatsen selv er det oprindeligt givne, herigennem bestemmes

’ E.Barone. “Gnmdzüge der theoreticchen Nationalökonomie”. Oversat og forsynet med et appendiks af H.Staehle Med et forord af J. Schumpetcl 2. udgave. Berlin U. Bonn 1935. s.51.

investeringen og det ti1 rådighed stående kapitaludbud samtrdigt. Det vil sige at kapitaleftcrsporg- sel og kapitaludbud ikke optrzeder ualhamgigt af hinanden. men i grunden er identiske.

Det andet alternativ er Keynes’ tese. Sat pa spidsen siger den ikke andet cnd at rentesatsen er fuldstaendig uathamgig af starrelsen på investeringernes kapitalbehov. En saetnmg der må tirre teoretikere af den gamle skole ti! det yderste, selv om den i virkeligheden ikke er andet end den logiske konsekvens af det alternativ, som Keynes przsenterer, et alternativ som i den omindelige formulering lyder meget mere harmlos og acceptabelt. Hvis det til radighed stående “reale kapitaludbud”, “opsparingen”. virkelig var en entydig bestemt storrelse, som er uakamgig af investeringen, så ville udbud og eftersporgsel af kapital bestemme prisen. renten ville stige ti1 det punkt, hvor abscissevrerdien på efiersporgselskun,en, således som denne er bestemt af den virtuelle gramserentabilitet, var lig det ti1 rådighed stående udbud, således som Barone anskueliggor det grafisk. Kan opsparingen derimod ikke tankes som en starrelse uaihamgig af investeringeme, men nodvendigvis og uundgåelig lig med denne manset hvad renten er, så er det ikke udbuddet og eftersporgslen efter kapital der determinerer renten, men omvendt, renten determinerer uno octu investeringen og den virkelige opsparing. Det udtrykker vi bevidst overdrevet i saetningen: kapitaleliersporgslen til investeringer er i sig selv fuldkonunen uden indflydelse på renten. Saztningens logik bygger på den af Keynes hwdede og fuldstandig ubestridelige identitet mellem investeringer og opsparing. Men hvis investeringer og opsparing ab origine er lig hinanden, altså kun er to udtryk for et og samme sagsforhold, så bliver de ikke forst tilpasset hinanden ved hjazlp af renten, således som den klassiske teori hzvder det. Så er renten den uafhzengige variabel, hvis storrelse bliver bestemt af andre faktorer.

Denne anden faktor er, som Keynes udtrykker det, strzben efter likviditet (liquidity preference): renten er, således siger han, den pris der må betales for at give afkald på likvide midler, således at den samlede pengeefiersporgsel tilpasser sig den ti1 rådighed staende pengr- mamgde. Vi vi1 senere undersege denne formel kritisk. Forholdet mellem disse modstridende teorier, opsparingsteorien og likviditetsteorien for renten, vii vi redeyore for i det folgende ved at kaste et tilbageblik på Wicksells losningsforsog.

6

II. Normalrenten og Markrdsrcnten ifnlge Wicksell.’

U~icksells undersogelser af rentedannelsen viste ham. at i den moderne okonomi med en udviklet penge- og kreditorganisation dannes markedsrenten på ingen måde således som det krzves af den klassiske teori. nemlig som en pris der tilpasser kapitalefiersporgslen ti1 den til rådighed staende kapitalmamgde. den reale opsparing. Han erkendte, at denne reale eller “zgte”

opsparing. som Wicksell epigoneme - ikke elever som Myrdal - kalder den. i virkeligheden overhovedet ikke udgor en selvstaendig bestemt. fattelig storrelse, og det gm den ikke, fordi, en kardinalsztning i den klassiske teori. Says teorem om udbudets og efiersporgselns rekvivalens, ikke gzlder i den virkelige okonomi.

Opsparingen. der foreswver de klassiske teoretikere som en given stm-relse, holder op med at vzre given. når kilden til opsparing. det vi1 sige indkomsten, er påvirket af vareprisemes spil. Da man ved opsparing ikke kan forstå andet end den del af indkomsten. som ikke bliver forbrugt. så må indkomsten vaxe givet som en fast bestemt storrelse for, at opsparingen kan vazre bestemt samtidig med produktionen, men uafhrengig af investeringeme. Wicksell så og beviste, at det kunne der iklce vzre tale om. Derfor slog han ind på en omstamdelig vej, for overhovedet forst at kunne fatte den reale opsparing i den klassiske teoris forstand, denne vej minder meget om den statiske teori og dennes posurlater. Han så bort fia pengene. Fordi virkeligheden åbenbart står i modsaztning til det Sayske teorem, greb han tilbage til den statiske teoris model, den naturale bytteokonomi. Han sagde til sig selv, da den naturale bytteokonomi sikrer aakvivalensen mellem udbud og eftersporgsel og penge bytteokonomien åbenbart ikke gm det. så må dette skyldes pengemediets egenart. noget der ses bort fra i udviklingen af den statiske teori.

Jeg vit ikke forholde mig ti1 om denne konklusion er en tvingende konklusion. Modellen for en pengelos ekonomi synes i det hele taget for mig at se uegnet til en analyse af den okonomiske protes. Fordi en udviklet bytteokonomi uden almen byttemiddel ikke blot synes praktisk urnulig. men i det hele taget ikke er til at forestille sig. At de teoretikere, som arbejder meget med denne forestilling eller geme griber tilbage til den, virkelig skulle forestille sig denne protes i sin helhed. er ikke saxlig sandsynligt. Fordi de samme teoretikere, når de bevzger sig i det utvivlsomt forestilbare rige, nemlig når det drejer sig om den empirisk givne ekonomi, meget ofte beviser en rystende mangel på virkelig anskuelse.

’ Wicksells i sandhed klasstske skrift “Geldzins und Gilterpreise” har indtil i dag ikke furidet sit lige som en indfnring i problemet. Verket wdner om en anskuelseskraft og en sans for varkeligheden, der triumferer over dogmatiske bindinger. G Myrdals arhejde “Der Gleichgewichtsbegriff als Instrument der Geldtheoretischen Analyse” (wersat fia svensh af E.Mackenroth i:“Bettrage zur Geldtheorie”, af M.Fanno, M.W.Holtrop. J.G.Koop- mans. G Myrdal. K.Wicksell. udgivet af F.A.Hayek. Wien 1933, ~361 ff). er mesterlig i sin fremstilling: lomingen er hunstig og ikke tllfredsstillende. Man må selv vzre I besiddelse af en sikker anskuelse af processen for at forstå Myrdal 08 for at erkende. at han - omstzndeligt og i en strzben efter den hnjeste precision, komplicerer tll det ufor- staelige - I gnmdcn alh~evel er p& det rette spor.

7

Myrdal har i sin fortrinlige afhandling over ligevaegtsbegrehet som et instrument i drn pengeteoretiske analyse, slående frcmstillet, at den naturale bytteokonomis model. i det mindste for forklaringen afbegrebeme gramserentabilitet for kapitalen og for udlänsrenten. er ubrugelig.

Af de samme grunde som far Keynes til grundlqgende at bruge penge eller lonenheden’ som enhed (som okonornisk dimension!), er det urnuligt at defmere kapitalens granseprodukti\~itet som en fysisk produktivitet. Da det slet ikke drejer sig om den samlede produktive ydelse, det vi1 sige stigningen i produktionen i krafi af kapitalindsatsen, men derimod om det afkast som den investerende foretager apnår, ahså rentabiliteten. Man kan. når det drejer sig om kredit. rente og kapitalens gramserentabilitet, slet ikke se bon fra pengefamomenet”. Wicksell slog ind på denne afvej, fordi han fortvivlet forsogte at saette den udligningsfaktor ud af spillet. som i den virkelige ekonomi, uden rentens medvirken, uvsegerligt saztter investering og opsparing hg hinanden. Det er netop gemrem bevaegelseme i varepriseme’, at foretagerindkomsten og således den samlede indkomsts storrelse og dermed opsparingen bliver bestemt som vazrende hg med investeringen.

h40nsteret for prisbevazgelseme forhindrer opsparingens autonome eksistens, som den forudsazttes i opsparingsteorien for renten. Denne erkendelse hos Wicksell er roden til den tese som senere bliver opgivet af hans elever og epigoner: pengerenten er normal og hg den naturlige rente, nar prisniveauet ikke amdrer sig. Den er et resultat af folgende overvejelser:

Når prisniveauet azndrer sig, mister den faktiske opsparing sin klassiske mening. For at renten overhovedet kan udfylde den funktion som teorien giver den, nemlig at tilpasse kapital- eftersporgslen ti1 opsparing (i klassisk forstand), må prisemes indflydelse på indkomsten og op- sparingen udelukkes. Priseme må forblive faste og uforandrede, for at renten fuldstzndig og udelukkende kan opfylde sin funktion, som den der tilpasser kapitalefterspargsel og opsparingen.

(Her er der et lille spring i tankegangen; denne sotning gaelder kun under forbcholdet: ved konstante gramseomkostninger, som vi vil vise det nedenfor. Heri ligger forovrigt grunden til elevemes og epigonemes senere afvisning af denne Wicksells tese). Dette berettiger os til at sige, at markedsrenten, som jo utvivlsom bestemmer maengden af investeringer, er teoretisk rigtig. når prisniveauet defacro ikke rendrer sig. Et stabilt prisniveau angiver, at markedsrenten er normal og hg med den naturlige rente. Investeringeme er i dette tilfaelde lig med opsparingen i klassisk forstand. Var udlånsrenten lavere, så villeder takket vare kreditsystemets faktiske elasticitet blive brr@ mere kapital, priseme ville stige, og derigennem ville konsumenteme blive påtvunget en storre opsparing, korrelatet hertil ville vazre ovemormale foretagergevinster. Var omvendt udlåns- renten hejere end den normale rente, så ville der blive investeret mindre. Priseme ville faldr.

noget af den naturlige opsparing ville gå tabt, og dette tab ville vazre foretagemes, hvis indkomster ville falde under den normale starrelse.

* Hvis man tager IBnenheden, det er arbgdsenhedens pengelon for en nomml arbejdstlmc. SA er det cnsher)dcndr med at peng vErdIen korrigeres ved et kmindrks.

.. Smlg. Myrdal, ovenfor, iszr kap.4