• Ingen resultater fundet

Referat af Repræsentantskabsmøde i Fredericia den 3. maj 2003

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Referat af Repræsentantskabsmøde i Fredericia den 3. maj 2003"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Referat af Repræsentantskabsmøde i Fredericia den 3. maj 2003

1. Valg a f d ir ig e n t o g refer en t Som dirigent blev valgt P eter Kors- gaard, som referent Elsebeth Ib.

D irigenten gennem gik dagsorden.

Valg af suppleant blev tilføjet hvoref­

te r dagsorden blev godkendt.

2. G o d k en d else a f fo r r e tn in g s­

o rd en for r ep ræ sen ta n tsk a b s­

m ø d et

Forretningsorden godkendt.

3. G o d k en d else a f n y e m ed lem m er In stitu t for Forskning i Id ræ t og Fol­

kelig Oplysning.

Vartov-arkivet.

L andsarkivet for Fyn.

In stitu t for H istorie og O m rådestudi­

er, A arhus U niversitet Alle blev optaget.

4. F o rm a n d en for DHF, P o u l P o r s­

k æ r P o u lse n , a fla g d e b eretn in g:

Der er endnu ikke gået et år, siden DHF sidst afholdt rep ræ sen tan tsk ab s­

møde. Vi h a r jo im idlertid en praksis med a t holde repræ sentantskabsm øde i forbindelse med de fire landsorgani­

sationers årsmøder, så det er disse å rs­

møder, der bestem m er, hvornår DHF h a r repræ sentantskabsm øde. I år er det så Sam m enslutningen af Slægtshi- storiske Foreninger, der h a r indvilget i a t have os på besøg. Vi siger tak, fordi vi m å være h er i år. N æ ste års rep ræ ­ sentantskabsm øde er endnu ikke fa st­

lagt; det burde jo nok væ re DKM, men der er dårligt plads til os i Fuglsø, så foreløbig er repræ sentantskabsm ødet for 2004 ikke fastlagt.

I sidste beretning blev der u d try k t

utilfredshed med de sparekrav, som den borgerlige regering barslede med.

U tilfredsheden er ikke blevet m indre i tiden, der er gået, for nu er vi jo for al­

vor begyndt a t kunne se konsekven­

serne. N edskæ ringerne på vort store kulturhistoriske museum , N ational­

m useet, h a r væ ret særdeles synlige.

M useets budget skal i perioden 2002- 2005 skæ res fra 173 til 151 mio. kr., sam tidig med a t der er sket nogle in ­ tern e om prioriteringer. Ca. 50 stillin­

ger forsvinder som følge af de eksterne sparekrav og ca. 20 som følge af in te r­

ne rokeringer. Det m edfører en dårli­

gere service, en reduceret formidling, og n å r m an så kom m er på N ational­

m useet, skal m an oven i købet betale m ere i entré. Det er k la rt et sto rt pro­

blem, a t landets førende m useum på den m åde forringes med beskæ ring i indsam ling, bevaring, forskning og for­

m idling - og overordnet set k an den del af vores kulturarv, som bevares på N ationalm useet, lide ubodelig skade pga. dårlige m agasinforhold og beskæ ­ ring i konserveringen.

Det sam m e vil væ re tilfæ ldet med Statens A rkivers værdifulde sam lin­

ger a f centraladm inistrationens ark i­

valier mm. Det nye Rigsarkiv på Am a­

ger blev sk året væk, og en lidt uover­

vejet plan om et Rigsarkiv i Odense blev også skudt i sænk. Men hvad så?

Siden er der ikke sket noget. R igsarki­

vet m å kæm pe med dårlige m agasin­

forhold, hvor tem peraturudsving er m edvirkende til at nedbryde det ene­

stående m ateriale. R igsarkivet søger naturligvis a t sikkerhedsfilm e og scanne så m eget som m uligt, m en det

(2)

Meddelelser

er jo en brøkdel, som der er m ulighed for - specielt med de sparekrav, som denne in stitu tio n også h a r væ ret u d ­ sat for, i øvrigt også på konserverings- om rådet. For brugerne er situationen ikke bedret: Der m å stadig døjes med fjernm agasiner i stedet for den sam le­

de løsning, hvor der er m ulighed for a t ekspedere ordentligt på læ sesalen.

L andsarkiverne er heller ikke gået ram forbi. Å bningstiden er blevet for­

k o rtet - m an k an f.eks. ikke besøge landsarkiverne m ere om m andagen - til ug u n st for den store m ængde b ru ­ gere, der ønsker a t forske i landsarki- vernes m ateriale. Og det gæ lder både slæ gtsforskerne fra hele lan d et og u n i­

versitetsforskere. Til gengæld m å et reduceret an tal a n sa tte nu kæm pe med et forøget pres i den åbningstid, der trods alt er tilbage.

P å lokalarkivom rådet h a r bl.a. pres­

set på kom m unerne den konsekvens, a t de lokale arkiver - og i øvrigt også m useer - stå r i fare for a t blive u d sat for sparekrav fra kom m unens side - og sam arbejdet i SLA, der udfører et væ rdifuldt stykke arbejde med a t sør­

ge for kvalitet i det lokale arkivarbej­

de, er blevet sk året i sit tilskud fra K ulturm inisteriet. Heldigvis h a r SLA dog fået bevilling til a t færdiggøre det vigtige arbejde med registreringspro­

gram m et A rkibas, der indtil nu kun h a r v æ ret på m arkedet i en DOS-ud- gave, m en som s n a rt vil kunne anven­

des a f lokalarkiverne i en netbaseret udgave. Det er bestem t glædeligt. Til gengæld betyder det reducerede til­

skud, a t det bliver det sværere a t sikre k valiteten i uddannelsesarbejdet, a r­

bejdet med de kom m unale arkivalier, hvor den nye arkivlov h a r m edført skærpede bestem m elser for, hvornår offentlige arkiver skal stilles til rådig­

hed - og den øgede professionalisering i sam arbejde med folkelige kræfter.

SLAs tilskud burde i virkeligheden have v æ ret forøget, for h er får m an virkelig noget for pengene.

N år vi nu er inde på det folkelige a r­

bejde, så m å det også være på sin plads a t nævne regeringens halvering af Folkeuniversitetets statstilsk u d med virkning i forhøjet komitéafgift fra årsskiftet. Folkeuniversitetet er ganske vist ikke en DHF-organisation, m en m ange af m edlem m erne i SLA, SSF, DLF og andre foreninger, der a r­

bejder med historien h er i landet, a n ­ vender Folkeuniversitetet flittigt, og derm ed bliver der mulighed for a t få viden, indsigt og debat ru n d t i lan d et - også til steder, hvor der ellers ikke vil være m ulighed for a t arrangere fore­

drag og betale et nogenlunde h æ d er­

ligt honorar. Komitéafgiften er steget fra 750 til 1350 kr. for en forelæsning - og et ku rsu s med m indst seks dobbelt­

tim er vil nu koste 5.400 kr. Det vil af­

skæ re en m asse foreninger fra a t b ru ­ ge denne ellers gode mulighed.

Jam en, er det da bare den helt stor elendighed, det hele? Nej, det er det vel ikke, m en det er på vej i den for­

k erte retning. Der skal dog kvitteres for de 53 mio. til forskning og digitali­

sering, som K ulturm inisteriet h a r fri­

gjort over de næ ste tre år. Skønt det er et re t begræ nset beløb, så er det dog glædeligt, a t der trods alt kom m er penge også den anden vej!

Pengene fordeles med forskellige be­

løb til en ræ kke institutioner, bl.a. S ta­

tens Arkiver, N ationalm useet, Det Kongelige Bibliotek og Statsbibliote­

ket, og en m eget stor del af pengene er ørem æ rket til digitalisering a f k u ltu r­

arven. M an m å dog sam tidig æ rgre sig over, a t det arbejde, som gøres i SLA for tilgængeliggørelse a f den danske k u ltu rarv på n ettet, ikke bliver hono­

re re t i denne forbindelse.

For kort tid siden barslede K u ltu r­

m inisteriets udvalg vedr. bevaring af k u ltu rarv en med en diger rapport, og heri k an m an læse sig til de m ange be­

hov, der findes i de store statslige in ­ stitutioner. Behov, der bør løses, hvis m an m ener noget med a t ville bevare

(3)

den danske kulturarv, m en som n a tu r­

ligvis også bør udløse økonomiske m id­

ler, for ellers k an det nem lig ikke lade sig gøre.

H elt generelt så er der dog stadig grund til a t huske på, a t det er godt og givende a t beskæftige sig med histori­

en. Det er der mange, der er in teresse­

rede i, hvilket m an k an forvisse sig om ved a t se salgstallene på de talrige h i­

storiske bøger, der hv ert år udkommer, følge de efterhånden re t m ange histo­

riske serier og udsendelser i fjernsynet og ved a t se deltagelsen i allehånde h i­

storiske arrangem enter.

H isto rie-o n lin e.d k

Det vigtigste, som er sket for D ansk H istorisk Fæ llesråd i den forløbne pe­

riode, er opbygningen og lanceringen a f websiten www.historie-online.dk.

Med websiten h a r DHF ønsket a t ska­

be et aktivt sted på n ettet, som h an d ­ ler om historie i D anm ark i bred for­

stand. Der skal både være nyheder og indlæg for universitetsforskerne, web- udstillinger, bognyheder, TV-anmel- delser, oversigt over udstillinger o.l.

for den alm indeligt interesserede - og så også lidt skæg og ballade. Vi synes, det er kom m et rigtig godt i gang. Der h a r væ ret stor interesse for historie- online, både med hensyn til a t besøge hjem m esiden og levere stof til den. Hi- storie-online, der i alt om fatter 226 si­

der, bruges dagligt a t omkring 60, og an tallet a f abonnem enter på nyheds­

brevet ligger for øjeblikket på 155. I alt h a r der siden den 20. ja n u a r i år v æ ret sm å fjorten tusind besøg på si­

den.

Med historie-online h a r den histori­

ske verden er sted, hvor m an k an gøre opmærksom på sin institution, sin forskning, sin udstilling, sin m ening osv.

Men skønt der h a r væ ret god re ­ spons k an der sagtens væ re m eget m ere in p u t - ku n ved a t brugerne er aktive og giver deres besyv, kan histo­

rie-online fortsæ tte med a t være det aktive sted, den er i dag. (historie-onli­

ne dem onstreres efter årsmødet).

W ebsiten laves for øjeblikket n æ sten udelukkende med frivillig arbejds­

kraft, og der er al mulig grund til at rose styrelsesm edlem C harlotte S.H.

Jen sen for et sto rt og k reativ t stykke arbejde for at få historie-online til at blive så god. Noget af opdatering og re­

digeringen bliver desuden pr. honorar forestået a f H enrik Olsen, der er del­

tid sa n sa t på SLA.

Historie-online er altså vores vigtig­

ste begivenhed, og det er i virkelighe­

den også en indlysende sag for DHF, fordi vi h er igennem får m ulighed for a t fremme interessen for historien, medvirke til m ere sam arbejde og i det hele tag et skabe et sted, hvor historie­

verdenen k an mødes, hvad enten der er tale om foreninger, arkiver, museer, u n iv ersitetsin stitu tter, specialsam lin- ger, forlag, presse og enkeltpersoner.

Og det er faktisk det, DHF skal gøre.

F o rtid og N u tid

D anm ark bliver som m etider k a ra k te ­ riseret som landet med de mange h i­

storiske tidsskrifter. H elt forkert er det jo ikke, m en så er det da r a r t a t være med til a t udgive et a f de aller­

vigtigste, nem lig Fortid og Nutid.

Tidsskriftet h a r i n æ sten et årh u n d re­

de v æ ret med til a t sæ tte dagsordenen i den historiske verden, og der er som sædvanlig grund til a t sige ta k til re ­ daktørerne, P eter H enningsen, Sniff A ndersen Nexø og K arl Peder Peder­

sen. Tidsskriftet holder et højt niveau både på artikel- og anm eldelsesni- veau, og ideen med a t interview e nøg­

lepersoner h a r væ ret en succes, som m ange h a r væ ret glade for. Fortid og N utid h a r for øvrigt også sin egen web- side: www.fortidognutid.dk, hvor der er ca. 10 besøgende pr. dag.

Styrelsen h a r ikke - og skal heller ikke have - nogen direkte indflydelse på redaktionen af tidsskriftet, m en vi

(4)

Meddelelser

h a r i å r afholdt et møde med red ak ­ tørerne, hvor vi h a r forsøgt a t give no­

get in p u t og diskutere tidsskriftets lin­

je. Vi blev enige om, a t det ville være en god idé med sådanne årlige møder, hvor vi ser hinanden og udveksler ide­

er.

B ortset fra vores lille, upræ tentiøse nyhedsbrev er der ikke udgivet yderli­

gere siden sidste rep ræ sen tan tsk ab s­

møde, m en som tidligere næ vnt, så er der jo en bog om anvendelsen a f kort på vej. Men det vil P eter K orsgaard komme næ rm ere ind på ved det efter­

følgende foredrag.

D et k o m m en d e år

M an k an jo ikke vide, hvad frem tiden vil bringe, m en som det ser ud nu, a r­

bejder DHF naturligvis videre med hi- storie-online.dk, udgiver som næ vnt en bog om kort, og m åske får vi ideer til andre udgivelser; det er i hv ert fald noget, vi arbejder på. Vi holder n a tu r­

ligvis til stadighed øje med de politiske initiativer, som med- eller m odarbej­

der vores sag. M an k an sagtens give styrelsen et praj om en sag, der bør gøres noget ved. H elt konkret ville det væ re fint, hvis der v ar m ulighed for a t få en aftale med nogle a f de m eget sto­

re billedleverandører (som i øvrigt er medlem a f DHF), hvor flere af DHF’s m edlem m er h a r næ vnt, a t der betales en helt urim elig pris, n å r de skal b ru ­ ge et billede til en publikation. Ting koster naturligvis penge, og specielt i disse å r skal m an ikke regne med a t få re t m eget uden betaling, m en en opfat­

telse a f ublu overpris er i nogle tilfæ l­

de ved a t brede sig.

Vi håb er desuden a t kunne udarbej­

de en handlingsplan med ideer til nye ak tiv iteter og forhåbentlig også deraf følgende indtæ gter. Som det vil frem gå af regnskabet, så h a r DHF et driftsu n ­ derskud, som ganske vist ikke endnu er alarm erende, m en som i det lange løb ikke går. Så det vil vi også gerne noget ved.

Til slu t er blot a t sige ta k til mine m edstyrelsesm edlem m er, til Ingrid C hristensen i bogekspeditionen og til SLA’s sek reta ria t for godt sam arbejde.

Form andens frem lagte beretning blev godkendt uden kom m entarer

5. R egn sk ab

Regnskab blev godkendt uden kom­

m entarer.

6. In d k om n e fo rsla g

Forslag til repræ sentantskabsm ødet fra DHF’s styrelse:

Ny §3, stk.2:

Nye medlemmer optages a f styrelsen ef­

ter skriftlig anmodning. Medlemsskab træder i kraft pr. førstkommende 1. ja ­ nuar.

(Nuværende: “Nye medlemmer optages a f styrelsen og forelægges til endelig godkendelse a f repræsentantskabet på førstkommende ordinære møde. ” Det vil også medføre ændring i stk. 4, hvor dagsordenens p u nkt c:

“Godkendelse a f nye medlemmer” ud­

går.

Forslag blev godkendt uden kom m en­

tarer.

7. B u d g etfo rsla g og k o n tin g e n t­

fa stsæ tte lse

Budgetforslag blev godkendt uden kom­

mentarer, ligesom uæ ndret kontingent.

8. V alg til sty r e lse n + g o d k en d e lse a f rev iso r er

På valg v ar G unnar Jakobsen, Told- og S kattehistorisk Selskab og C harlotte S.H. Jensen, A rkivaria.

Begge blev genvalgt, ligesom der var genvalg til revisionsselskabet E rn st og Young, Arhus.

9. V alg a f su p p lea n t

På valg v ar E rik Nørr, L andsarkivet for Sjælland m.m.

E rik N ørr blev genvalgt.

(5)

10. E v en tu e lt

Karl Peder Pedersen, der siden 1998 h a r oplevet 3 formænd, fandt det glæ­

deligt med en form and fyldt med ener­

gi og nye ideer.

Form anden takkede C harlotte S.H.

Jen sen for hendes store arbejde med H istorie-online og overrakte et gave­

kort.

Før repræ sentantskabsm ødet var der udleveret konkurrencekuponer (quiz) til deltagerne og lodtræ kningen fik fig. resu ltat. B auers K alender blev vundet a f H anne Bjørn. D ansk K u ltu r­

historisk O pslagsvæ rk af Bente Gre­

gersen.

D irigenten afsluttede re p ræ sen ta n t­

skabsm ødet og form anden takkede ham for arbejdet med en flaske.

E fter mødet gennem gik C harlotte S.H. Jen sen H istorie-online side for side og fortalte om baggrund og p rin ­ cipper for opbygningen.

E fter en kort pause fortalte P eter K orsgaard derefter om kort, fak ta el­

ler ikke, der er m ange faldgruber.

Referent Elsebeth Ib Dirigent Peter Korsgaard

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

En anden grund til de nuværende finanspoli- tiske rammebetingelsers manglende effektivi- tet hænger også sammen med bestemmelsen om, at Ministerrådet skal erklære, at et land

C. Jensen havde stor Interesse for Thomsens Forslag, saa meget mere som det kom fra en Redaktør af en Amtsaarbog. Det var noget, som kunde binde Fællesforeningen

Vores samarbejde i forbindelse med projekt Sikkerhed i Centrum (Petersen og Johansen, 2015), der satte fokus på børns inddragelse og deltagelse i væsentlige beslutninger om

Og når bogen ikke længere er så centralt placeret, så er litteraturen det heller ikke, fordi det, der kendetegner denne 500-års periode fra, da Gutenberg opfandt tryk- kepressen

Johan Otto Angelberg virkede som forstmand i en periode midt i 1690erne. Han blev ansat som vandrelærer i skovdyrkning, og i den anledning ud- sendtes en forordning

Et kæmpe skridt ganske vist fra fordybel- sen i enkelte arbejdspladser og enkeltindi- vider, men et nødvendigt et, hvis arbejds- livsforskningen også fremover skal bidrage til

Og hvis ovenstående er den mest sandsynlige forklaring på korn og andet forkullet materiale i stolpe- spor, bør vi indregne den i vores forståelse af husets datering,

Følelsen af at være ’unor- mal’, ’forkert’ eller på anden måde stigmatiseret er en central erfaring blandt anbragte børn og unge, og i dette lys er billedet, som de