Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Helveg, Ludvig.; ved Ludv. N. Helveg ; udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie.

Titel | Title: Den danske Kirkes Historie til Reformationen

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, 1862-1870

Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

/

081 K 0U 68I.I6k KIS^-IOIkK

v ^ 1.-2.8 34 II 8°

1 1 Z4 2 8 0186Z 6

, ?> <

^ W W Y W W « ^

» <

5

Den

Dcmjke Mrkes Historie

ved

Nr. Lndv. N. Helveg.

F s r s t e D e e l.

. — —

Kjobenhavn.

»

lld g iv e t a f Selstabet fo r D anm arks K irke h isto rie ? "

Trykt i Chr. M ilo s O fficin i Odense.

'-i

! )

- ^ '

^ ^ '

. ^ ^ ^

^ !

i

K . ' . »

, ' r ^ '

L i M

Den danske Kirkes Historie.

-

B

-GN

E

'.-V

' S

ltz

F o r o r d .

A e t h a r sine store Vanskeligheder a t skrive Danm arks aldre K irke­

historie, og det er endda et stort S p o rg s m a a l, om det selv med a l anvendt F lid og O m hyggelighed ved B ehandlingen v i l vare m u lig t a t give en nogenlunde sammenhangende F re m s tillin g . I Begyndelsen gaaer det le t, saalange m an har en M a n d at tale om som A n s g a r og en K ild e at ose a f som hans Levnets- beskrivelse, der med Fore kan navnes som magelos i M id d e l­

alderens L itc ra tu r; men efterhaanden som v i komme langcre frem , flyde K ild e rn e sparsommere, in d til man tilfld s t kun faaer enkelte spredte Optegnelser samlede fra forskjellige S id e r, kort antydede i gamle Brevskaber eller optegnede i torre K ro n ike r, fo r derefter at skulle danne sig en F o re s tillin g om Personer og F o rh o ld . Vanskeligheden lig g e r i K ild e rn e s U tilstrarkelighed, men ogsaa i S to ffe t selv. M a n m arker saa lid t t i l starke aandelige Bevagelser her i Landet, og hvad der kommer frem som kirkeligt og aandeligt, er saaledes sammenvavcr med de reent borgerlige F o rh o ld , at den aandelige Bevagelse nasten ganske gaaer t i l G runde i de borgerlige P artikam pc. D e t er im id le rtid en Bebreidelser som vasentlig ram m er ikke b lo t D anm ark, men hele Christenheden i Pavedsmmets Dage, hvor C hristusriget v a r blevet t i l et Kirkerige, og dermed t i l et R ig e a f denne Verden,

der havde sine haarde Kampe at bestaae mod Verdensrigerne.

D e t kan derfor ikke undgaaes ved B ehandlingen a f M id d e la ld e ­ rens Kirkehistorie, at den jo maa komme t i l at gribe stcerkt ind i den politiske H istorie, og det samme gjcelder ogsaa, hvad den danske K irke angaaer. M e n i disse borgerlige P artikam pe blander sig dog et aandeligt L ivsro re , og det er um iskendeligt, at de alm indelige aandelige S tra m n in g e r, der i hine T id e r gik igjennem hele Christenheden, ogsaa spores stcerkt her i Landet.

D e spores stcerkt, men fo r rig tig t at kjende dem og forstaue deres B e ty d n in g , maa man vcere fo rtro lig med den alm indelige Kirkehistorie. Ved at sceste B likke t paa Tidens aandelige R ø ­ relser i det Hele og S to re , skal man lcere at gjenfinde det samme i m indre F o rh o ld , fo r a t see det i sin eiendommelige F arve- b ryd n in g , betinget ved de folkelige F o rh o ld . D anm ark fik ikke i M iddelalderen nogen selvstcrndig Kirkestole, og stjondt de danste Klerke med Hensyn t i l Lcerdom og Dannelse vistnok i det Hele ikke stod tilbage fo r andre Landes, ja vel endog i Tidernes Lob kunde opvise ikke saa faa N avne, der nsd alm indelig euro- pceist Verommelse, saa havde de dog hentet deres latinske Lcerdom og Dannelse andensteds, og den kom t i l at staae fremmed fo r Folkelivet. Nogen egentlig selvstcendig kirkelig L ite ra tu r fik D a n m a rk derfor heller ikke, men dog m angler det ikke paa F o r- fog t i l en eiendommelig L ite ra tu r, i hvilken Henseende navnlig S a re s forunderlige D anm arks K ro nike staaer som et mcerkeligt V id ne sb yrd om hvorledes T idens latinste Dannelse sogte at sammensmelte med danst Folkelighed.

E n egen kirkelig L ite ra tu r havde D a n m a rk ikke i M id d e l­

alderen, og derfor maae E fterretningerne om D anm arks K irke ­ historie oses a f de alm indelige K ild e r fo r v o r celdre H istorie.

D e t hamborgst bremiste AZrkescede, h vis berommeligste G je rn in g N ordens Omvendelse v a r, har ogsaa med Hensyn t i l N ordens

H istorie store Fortjenester, da de M indeskrifter, bremiske Klerke have efterladt sig, ere a f storste V ig tigh e d t i l O p ly s n in g om den fjcerneste O ld . D ette gjoelder A d a m a f V r e m e n s Bispe- K ronike tilligem ed de fo rs ije llig e Levnetsbestrivelser a f bremiste W rkebistopper fre m fo r alle AnS gars. S å r e har i sin Danm arks K ronike fo ru n d e rlig lid t om det store S k ifte mellem Hedenskab og Christendom, som m an dog skulde mene maatte have grebet stcerkt ind i F o lk e liv e t; han er paafaldende sparsom med kirke­

lige E fte rre tn in g e r; han er jo i det Hele V alvem arstide n s be- rsmmende F o rtc e lle r, og her hvor han b liv e r u d fo rlig og om­

stændelig i sin F o rtc rllin g , kommer han ogsaa t i l at give mange kirkehistoriske O p ly s n in g e r. S a a s n a rt Oldbrevene begynde, har jeg fornem m elig la g t dem t i l G ru n d fo r Frem stillingen. E n paalidelig og grundig V e jle d n in g med Hensyn t i l disse Breves Benyttelse yder den a f Videnskabernes Selskab udgivne U eZ 68tL ( jjp lo m g t ie s H is l o n R vLm ieso, der vel ikke meddeler D ip lo ­ merne selv, men giver en kort Indholdsfortegnelse a f dem, ord­

nede ester T id s fo lg e n med H e n v iis n in g t i l Stederne, hvor de findes. De O ldbreve, der angaae det hamborgsk-bremiske LErke- stist, ere med udmcrrket N oiagtighed samlede i L a p p e n b e r g S H a m b u r g i s c h e s U r k u n d e n b u c h , Erster T h e il, som er a f stor V ig tig h e d med Hensyn t i l vor crldste K irkehistorie, men storst Udbytte giver dog det ligesaa fo rtrin lig e v ip l o m g i L r i u m L v e e a n u m , begyndt a f J o h . G u s t . L i l j e g r e n , fortsat af B r o r E m i l H i l d e b r a n d , h v o ra f tre B in d ere udkomne. D a Skaane og dermed Lunds Wrkescede her er regnet med under S v e rrig , b live r dette Vcerk a f storste B etydning fo r den danste K irk e h is to rie , men er det ikke b lo t a f denne G ru n d ; ogsaa de m angfoldige og u d fo rlig e Documenter, som her meddeles an- gaaende det egentlige S v e rrig og Upsala's TErkestift tjene paa mange M aader t i l at oplyse vore F o rh o ld . — Ncest efter

Oldbrevene er den bedste K ild e t i l O p ly s n in g orn h iin T id de gamle K ro niker og Optegnelser, der ere samlede i L e r ip t o r e s r e r e m s> 3nie3?um m e c iii E v i i 8 B in d , men som io v rig t er as meget sorstjellig V a r d . D e t er derfra v i væsentlig maa hente v o r Kundskab om M iddelalderen, og derfor ere de ogsaa omhyggelig bearbeidede a f vore a ld re lcerde Historikere, men dog la n g tfra i lig e G ra d , ligesom heller ikke selve Udgivelsen a f Kronik.erne i 8 6 rip w k '6 8 er behandlet med lige O m h u . I den Henseende staae Lscer 5 og 6 B in d tilbage fo r de tid lig e re , der skyldes Langebeks G rundighed og N oiagtighed, ja de staae endog saa la n g t tilbage, at de ligefrem maa kaldes skjodeslost behand­

lede, hvad der er saa meget mere a t beklage, som netop disse indeholde Documenter, der ere a f stor V ig tigh e d t i l O p ly s n in g a f det to lvte og trettende Aarhundredes Kirkehistorie. S kulde derfor disse P a r tie r i m in F re m s tillin g findes at indeholde noget n y t , der asviger fra det sædvanlige, saa skyldes det væ­

sentligt en omhyggeligere Benyttelse a f disse Documenter.

D e t v a r m in A g t at give H istorien ester de oprindelige og bedste K ild e r, og derfor har jeg kun leilighedS viis benyttet de senere Historikeres Arbeide, uden nogensinde a t lcegge dem t i l G ru n d fo r F rem stillingen. S u h m ' s D a n m a r k s H i ­ s t o r i e er vistnok et fo r sin T id udmcrrket d ygtig t og g ru n d ig t A rb e id e , men dog har det neppe v a re t t i l G a vn fo r dansk H istorie­

forskning, n aa r m an gjerne har h o ld t sig t i l ham som H jem m el.

H a n s B a r k er et F orraadskam m er, h vo r han med stor F lid har sanket og sammenstillet hvad der horer t i l D anm arks H i ­ storie, men det er stille t sammen uden O rden og S am m enhang, og denne fuldkomne M a n g e l paa dybere B lik paa T id e n og dens U dvikling, paa de handlende Personers Charakteer og E len- demmelighed, b live r heller ikke uden In dflyd e lse paa selve S a m ­ lingen a f S to ffe t, da han derved ofte kommer t i l at gaae lost

hen over hvad der egentlig er det Væsentlige, eller s tille r det saaledes, a t det ikke kommer t i l a t vise stg i sit rette L y s . A r t l d H v i t s e l d s K r o n i k e er mere at betragte som et K ild e ­ skrift end som en Bearbeidelse, men hvad den lcrrde K a n ts le r har er vcesentlig gaaet over i S u h m og medoptaget der. D e t samme gjcelder tild ce ls P o n t o p p i d a n og hans ^ n n s le s e e c le 8 ig 8 tic s e ; han h a r hast P a p ire r sor stg, som nu ere tabte, og sorsaavidt er hans V -rrk a f V ig tig h e d , men selve hans B e ­ arbeidelse a f det givne S t o f maa benyttes med flo r Varsom hed, da hans F re m s tillin g ofte er le s vg vildledende. Biskop F r . M u n t e r S bindstarke „Kirchengeschichle von Danem ark und N o rw c g e n " maa m an helst lade ubenyttet og u o m ta lt. — A f f o r tr in lig N y tte t i l Jcevnferelse ere de nyere Bearbeidelser a f den svenske og norste Kirkehistorie. D r . H . R e u t e r d a h l s

„S vensks kyrkans h isto ria ", h v o ra f to B in d ere udkomne, der fere F o rtæ llin g e n frem t i l A . 1 3 8 9 , og P ro fesso r R . K e y s e r ' s

„D e n norske KirkeS H is to rie ", ligeledes i to B in d , der om fatter T id e n t i l R e fo rm a tio n e n , denne medregnet — ere begge aner- kjendt dygtige Arbeider, forfattede med om hyggelig Benyttelse a f de bedste K ild e r, og med stor kritisk N oiagtighed.

Denne F re m s tillin g a f den danste Kirkehistorie maa altsaa vcesentlig sege sin A n b e fa lin g i at vcere en n y Bearbeidelse a f S to ffe t efter de celdste og bedste K ild e r ; h v o rv id t det er lykkedes ad den V e i virke lig a t bringe noget n y t frem, der fo rtje n e r Opmærk­

somhed, maa jeg overlade t i l K yndiges D o m . D e t A fs n it i B o g e n , som sikkert a f de Fleste v il lcrseS med st-rst Interesse er F re m s tillin g e n a f de religisse og kirkelige F o rh o ld i den celdste T id , fo rd i jeg der har benyttet fornem m elig vore gamle P r o ­ vin d slo ve t i l a t oplyse disse F o rh o ld paa en M aade som ikke tidligere er steet. D e t v a r m in A g t at give en lignende Ud­

sigt over de indre F o rh o ld fo r den

svigende

Vk

og trettende A arhundrede, h v o r til der ikke m angler S t o f , som h id til kun fly g tig t er benyttet, men da A rk e ta lle t allerede er voret saa stcerkt fo r dette B in d , h ar jeg foretrukket at gjemme det t i l ncrste og da tage det sammen med det 14 og 15 A a r ­ hundrede, fo r saaledes at give en samlet F re m stillin g a f de videnskabelige, religiose og kirkelige F o rh o ld i den egentlige pa­

pistiske T i d ^ ) . H v o rv id t der i Bogens ovrige P a r tie r er noget vcrsentlig n y t, maa jeg overlade den kyndige Lceser selv at be­

døm m e, men dog formener jeg, a t fornem m elig Wrkebiskop TEskils L iv og Virksomhed, Jacob Erlandsens og hans M o d ­ standeres F o rh o ld under den langvarige Trcette, her kommer tyde­

ligere frem end det scedvanlig frem stilles.

A t eftersoge Kjobenhavns B ib lio th e k e r og A rchiver fo r m u lig - viiS a t drage h id til utrykte S a g e r frem , har jeg ikke haft L e jlig ­ hed t il, da jeg ikke lcenger opholder m ig i Hovedstaden. G je n - tagne Gange har jeg ansogt M in is te rie t fo r Kirke og Under- vilsningsvoesnet om Understøttelse a f Fondet t i l videnskabelige F o rm a a ls Fremme, og tidligere medens jeg opholdt m ig i K jo - benhavn, blev den m ig med stor Redebonhed tilstaaet, men siden er den bleven m ig negtet. Derved er jeg bleven fo rh in d re t i at benytte Hovedstadens H jæ lpem idler i det O m fa n g jeg ellers kunde have onsket, men troster mig dog med, at der fo r den celdste T id neppe vilde vcere sonderligt at finde i de M a n u flr ip t- samlinger, der opbevares her i Landet. Langt storre Udbytte

* ) Id e t jeg takker mine Venner, Pros. F r . H a m m e r i c h og Pastor H. R o r d a m for den velvillige Maade, hvorpaa de have omtalt m it Arbeide med fa rlig t Henblik netop t il dette A fsnit — sial jeg lun bemcrrke med Hensyn t il den SidstnavnteS Udtalelse i „N y kirke- historisk S a m lin g " !l. S . 604, at de der meddeelte Smaabidrag ville komme mig t i l Nytte ved Skildringen af den senere Tids

kirkelige Forhold.

vis

v ille disse sikkert give fo r d m svigende T id , og det skulde glade m ig meget om jeg ved Udarbejdelsen a f den T id s H istorie saae m ig istand t i l bedre a t benytte dem.

V ed B ehandlingen a f S to ffe t har jeg h a ft et dobbelt F o r- m a a l fo r V ie , baade a t tilfre d s s tille den lcrrde Forskning og tillig e at give en let låselig F re m s tillin g , der kan interessere alle som have Lyst t i l at folge de svundne T id e rs G a ng . F o r at gje-re den forste F o rd rin g Fyldest har jeg a ltid str-ebt at anfore den H jem m el, jeg har fu lg t i F o rtæ llin g e n ; men C i­

taterne ere anforte i a l Korthed, uden ncrrmere F o rk la rin g over h v o rfo r jeg netop h a r fu lg t den H jem m el, og uden videre a t omtale eller ncrrmere motivere hvor m in F re m s tillin g maatte a f­

vige fra Forgjcrngernes n a v n lig S u h m s . E n saadan kritisk . Bedommelse a f Forgjcrngernes A rbeider har vistnok sin N y tte ,

og le tte r A rbcidet betydeligt fo r E fte rfs lg e re n , >da han strar b liv e r g jo rt opmcerksom paa enhver Afvigelse, sammen med en Ud­

v ik lin g a f de G ru n d e , der flotte den. D e t letter Arbeidet fo r E ftcrfo lg e re n, men det g jo r det i hoi G ra d besvcrrligt fo r Lase­

ren, som paa den M aade b liv e r taget i W g t t i l Veiarbeide, istcdetfor at det dog kun v a r hans A g t at kjore hen ad Veien og see sig om. V i l N ogen bryde en ny V e i, saa maa han ogsaa paatage sig det Arbeide, som udkrceves, men det er dog fo r de Veifarendes S k y ld , at Veien b liv e r a n la g t, og derfor skylder man dem, at den b liv e r a n la g t paa den fo r dem hensigtsmceS- sigste M aade. J o v r ig t h a r jeg strcebt at anfore Citaterne saa kuldstcrndigt, at m an ved noie at lcegge Mcrrke t i l Lem, nok v il kunne sorstaae deres Anvendelse; men videre vilde og kunde jeg ikke gaae uden a t forstyrre Vcerkets P la n . Jeg har skrevet fo r Lcrsere i A lm in d e lig h e d , ikke fo r Historikere a f F a g , og fo r ­ nemmelig har jeg tcrnkt m ig Prcrster som B ogens Lcesere, fo rd i jeg meente ncermest hos dem a t maatte vente Interesse fo r F o r­

tidens kirkelige Tankegang.

Hermed va re altsaa dette ferste B in d a f den ald re K irke ­ historie overgivet t i l Lasernes v e lv illig e Bedommelse. D e t er m in A g t, om der maatte lykkes m ig, i naste B in d a t behandle S lu tn in g e n a f M iddelalderen samt R e fo rm a tio n sh isto rie n . I en lang Rakke a f A a r h a r jeg saalcdes anvendt T id og F lid paa S tu d ie t a f D anm arks K irkehistorie, og mangen G ang har jeg m aattet sporge m ig selv, om U d b ytte t ogsaa v a r Arbeidet v a rd t, is a r ved Behandlingen a f saadanne T id e r, hvor det synes som Aandens S p o r ganske tabe sig i det golde og terre S a n d . Im id le r t id saavist som C hristi E vangelium er en evig L iv s k ra ft, saa g ja re r det dog i det S k ju lte , og selv n a a r Aandens S tre m synes a t tabe sig i S a n d e t, saa skjuler den sig kun fo r atter a t bryde frem . D e t er denne Aande.iS S tre m n in g jeg har segt at efterspore gjcnnem de forskjellige T id e r, fo r derved at klare S y n e t fo r det aandelige L iv s R o re l ser, selv under de fo r- fkjelligste F o rh o ld .

Odense, den 2 6 A p r il 1 8 6 2 .

Indhold.

I n d l e d n i n g z Hedenskabets religiose og kirkelige L iv ; dets S elv­

oplosning; 1— 39. ,

Fsr st e A f s n i t .

( 8 2 6 — 1 1 0 4 .)

F r a G b b e 's o g A n s g a r s P r w d ik e n i n d t i l O p r e tte ls e n a f

LErkescedet i Lund.

Mrkebiskop E b b e og Kong Harald Klag 4 0 - 5 0 ; A n s g a r S Ung­

domsliv 50— 55; hans Virksomhed 55— 7 1 ; hans sidste Leveaar og hans Dod 7 1 - 8 1 . R e m b e r t S Virksomhed 81— 87. Hans E fter­

mand og den engelske Mission 87— 92. G o r m den Gamle og ZErke- biskop U nni 92— 98. H a r a l d Blaatand og Adeldag 98— 99. Opret­

telsen a f tre Bispedommer 100— 1. Poppo og hans Iertegn 101— 5.

Roskilde Kirke; Biskopperne Leofdag og Odinkar den M ld re 108— 10.

Kong S v e n d s F orfolgelft, Mrkebiskop Libentius 110— 15; hans Love 115— 18. Islandske Efterretninger om Christendommen i Danmark 118— 24. Den engelske og den tydske M ission; Odinkar d. Vngre 124— 29. Kong Svends sidste T id 129— 30. Kong K n u d ; hans Forhold t il England 130— 34; kirkelige Love 134— 3 8 ; Romerreise 138— 42; Tilstanden i hans Tid 142— 5 1 ; S t. Thoger af Vestervig 151—52. S trid efter Knuds D o d ; Mrkebiskop Bescelin 152— 55.

Kong S v e n d 155— 57; Bispedommet i Lund 157— 59; Kong Svends Skilsmissesag, Forhold t il Bistop V ilhelm 159— 64; andre Trcrk af hans Liv 164— 6 8 ; hans Forhold t il Mrkebiskop A l b e r t 168— 78;

fsrste Forssg paa Nordens Udffillelse af Bremens Provinds 178— 8L.

Svends Dod 181— 82. Bygning af Steen-Kirker 183—8 6 ; Adam af Bremen 186— 87. Tidens Forhold 187— 89. Harald H ein; Pave G r e g o r V ll's Breve 189— 93; Harald Love 193— 99. K n u d den H e l l i g e ; hans Liv og Virksomhed 196— 206; hans Dsd 206— 11. O lu f Hun­

ger 212— 13. Erik Eiegod; hellig Knuds Kanorrisation, Oprrettelsen af ZErkescrdet i Lund 214—25.

Christendom indflettet i den borgerlige Lovgivning 225— 30; Hedenskab og Christendom 230—4 0 ; christelige Fester og Skikke; Fastedage, P il- grimsreiser. Begravelsesskikke 240— 50; kirkelige Handlinger 250— 55.

O m Sognekirker og Sognedeling 255 — 62; Biskopsstifter 262—63.

Den geistlige Stand 263— 67. Præsternes Indkomster 267— 69; Prceste- valget 269— 70. Biskoppen og Biskoppens Ret (Skristemaal og Ore- bigl) 270— 81. Wgtevielse; Eedsaflceggelse; TrcrlleforholdeL 281— 88.

An d e t Af sni t -

( 1 1 0 4 — 1 3 2 6 .)

F ra Oprettelsen a f Wrkestrdet i Lund indtil Rigets Prcrlater gjennem HaandfDstningerne fik en

lovhjemlet Stilling.

Tidens S trå b e n ; Aiilkeg af Kirker og Kloster-; S trid om Tiende og Coelibat 2 8 9 -9 3 . Det nye Wrkescrde; Wrkebistop A s g.e r 299— 305;

Domkirker og Domkapitler; Benediktiner og Augustiner Klostre 305— IS ; Roskilde S t if t 3 1 5 -1 7 . Mission blandt Slaver, og Friser 317— 22.

Partikamp efter Knud Savards M o rd ; Biskoppernes Deeltagelse; Pave JnnocentS !!'s B u lle r; Slaget ved Fodevig 322— 32. Erik Emun Konge; W sril Bistop i Roskilde 3 3 2 - 3 8 ; W s k i l . Wrkebistop i Lund 3 3 8 - 1 1 ; Bispevalg i S lesvig og i Odense 311— 4 3 ; E rik Lam;

Tidens. Uro; Domkirken i Lund og i R ib - 3 4 3 - 4 8 . — B e r n h a r d af C l a i r v a n r og hans Korstog 3 4 8 -5 2 . C i s t e r t i e n f e r - O r d e n e n

og dens Kloster- 352— 58 ; Preemonstratenser og S t. Hans Hospitals- brodre 3 5 8 -6 4 . Tideiis S ko lM rd o m 364— 70. Tvist mellem Kon­

gerne Svend og K n u d ; Wrkebiskop Wskil og Domprovst Kield i V i-

borg 370— 75. D et norske og det svenffe Mrkescrde 375— 77. Keiser Frederik Rsdstjcrg; Knud og V alde m a r; A M i Keiserens Fangenskab 377— 84. Kong V a l d e m a r og A b s a l o n ; Cistertienser - Klostre i Vitssjold, T vis og S o r o ; Abbed V ilhelm af Mssilso 384— 93. Keiser Frederik og Pave Alerander ! l l ; S k i s m a ; Kong Valdemar paa Keise­

rens S id e ; M M , Paven hengiven; M M i Frankrig; Modet i S t . Jean de Laune; Oprettelse af Mrkescedet i Upsala; F o rlig ; M s tils Hjemkomst 394— 411. Rygens Erobring 4 1 1 -1 6 - Knud Hertugs Kanonisation; fuldstændigt F o rlig ; Klosteranlceg 416— 24. MssilS Alderdom; hans Datterssnner 425— 29. Klosteranlceg 429— 32. M s tils

Frasigelse; A b s a l o n s V a l g 4 3 2 —38. Det ssaansse O pror 438— 48.

Kong Valdemar's Dod og Kong Knuds sorste A ar 448— 55 Absalon som Mrkebijkop 465— 64. O pfordring t il Korstog 465— 71. Absalon og de norsse Biskopper 471— 76. Biskop Valdemar af Slesvig 476— 80.

Absalons, Abbed V ilhelm s og Kong Knuds Dod 480— 84. Mrkebissop A n d e r s S u n e s e n (og Såre Runemester) 4 84—88. Kirkerne i Aar- huus, Slesvig og Kjobenhavn 488—92. Mrkebissop Anders 492— 96.

Kampen for Korset; Pave Jnnocent Ill'S Planer 496— 505; K o r s ­ k a m p e n i E s t l a n d 505— 9. Kirkerettens In d v irk n in g ; Coelibatet;

Synoden i Slesvig 509— 14. Mrkebissop AnderS'S Fratrcrdelse og Kong Valdemars Fcrngsling 514— 17.

Tidens Vilkaar 518—25. Kong Valdemars sidste T id ; Biskop G u n n e r i V ib org 525— 42. Cistertienser Klostrenes Klagemaal 542—47.

Tiggermunkene og deres Virksomhed 647— 62. Tvist mellem Kong E rik og Hertug Abel 563— 65. Bispemode i Odense 565— 67. E r i k s T r c e t t e med B i s k o p N i e l s 567— 73. Eriks sidste T id ; hans Dod 573— 78. Kong Abels Regjering 578—82. Kong Christopher og J a c o b E r l a n d s e n , Mrkebissop i Lund 582— 88. Tvistepunkter mellem Kongen og Mrkebispen 5 8 8 —97. Conciliet L V e i l e 597— 602. F o r­

handlinger 602— 8. MrkebispenS Fcrngsling og Kongens Dod 608— 12.

A§rkebispens Forhold; Kong Eriks Kroning 612—21. Biskop T y g e og Pave Urban IV 621— 35. Cardinal G u i d o 6 3 6 -4 6 . Endeligt F o rlig 616— 51. Forholdene efter S trid e n ; Trcrtte mellem Lund og

Upsala 652— 62. Kong Eriks sidste Tid 662— 70. Mrkebissop J e n s G r a n d og Kong E rik Menved 6 7 0 -7 6 . S rrid mellem Lund og Up­

sala m. m. 676— 79. MrkebispenS Fcrngsling. Kongens Forhold

679— 83. 3 s a r n u s i Danmark; Wrkebispens Undvigelse 683— 89.

— Proces i Rom 689—96. IsarnuS i Danmark; In te rd ik t; Forhand­

linger t Kjobenhavn 696— 704. Stridens Fornyelse og S lu tn in g 704— 13. Wrkebiskop 3sarnus 713— 16; Skolevæsnets Forbedring 716 - 2 1 . — W S g er J u e l Wrkebissop; de avignonffe Paver 721— 28.

O pror i Jylland 728— 31. Kong Eriks S trid med Mrkebistop Wsger 731— 41. Kong Eriks D sd ; Kong ChristopherS Haandfoestning 741—44.

ZErkebiffop WSger; Forlig 744— 47. Fornyet S trid om Bornholm 747— 49.

!

i

O f. 7s, crs 1 . i. > '

'' .n L' ^' i > ^ U . . l ' 1 -

< ^{. .} - - _O. . ^r ... !

! ' ' ^{s -} i -7 7 . ' . . 7 l ' s

l. ^-- iU - ^. i . '!

i i - ? k 7 - j . ! . . . .

' r?- - f 7 - ^ l 'i - r ^- s .

^ 5 - ' r / l ^' .^{- - ,} ' i' -

. . . - _ l

I n d l e d n i n g .

^ t . B l i k paa det danste Folks religiose og fredelige Tilstand paa den T id den christelige Prcediken forst begyndte at lyde herinde, inaa nodvendigviis danne Indledningen t il den danske Kirkes H istorie, og naar det kunde gives klart og fuldstæn­

d ig t, da vilde det paa bedste M aade oplyse os om , hvad Velsignelse Christendommen har b ra g t; men desvcerre maae vi her indstrcenke os til ganske almindelige O m rid s , der endda i alle Enkeltheder blive meget usikkre. I det Hele maae v i erindre,, at jo stcerkere Christendommens V irkning er en indadvendt, en aandelig, desto mindre kan man vente, atiden strar g jsr sig udvortes kjendelig i store ioincfaldende O m væ ltninger; vor Herres Jesu eget L iv og Virken, hans D od og Opstandelse tilhorer derfor i og for sig egentlig ikke Verdenshistorien, endskjondt det dog med Tiden viste sig kjendeligt nok ogsaa i det Udvortes, at Verden i det Kele derved havde faaet en ny Skikkelse, men der henrandt mange A a r forend det blev kjendeligt, og selve Len aposto­

liske Prcediken, endskjondt den spredte sig vidt omkring, for­

blev i Grunden endnu urendset af de store Verdensmagter.

i

H er i Norden vare Forholdene i mange Henseender ander­

ledes; Christendommen kom ikke her t il vore Enemarker, baaren a f den Aandens I l d og K rast, der luede i den apo­

stoliske Prcediken; men den kom t il os i Pagt med de syd­

ligere Folkefærds hele overlegne C u ltu r og Dannelse, be­

skyttet og bestjoermet a f de store Verdensherskere i Syden, og dens Udbredelse bragte forst de nordiste Folk, ved at in d ­ lemme dem i Kirken, i en stadig Samvexel ogsaa i verdslig

Henseende med hine Folkefcerd. Forsaavidt bliver dens J n d - forelse ogsaa lettere udvortes kjendelig, idet den kommer til at indvirke paa Folkets hele In d re tn in g og Leveviis, men pludselig skeer Forandringen derfor dog ikke, og netop Lang­

somheden er et Vidnesbyrd om, at det dog var som aande­

lig M a g t, den, navnlig mellem det danste Folk, skulde bryde sig sin B ane. De pludselige Om væ ltninger vcekke lettest Opmærksomheden, og blive derfor snarest antegnede i K re - niken, medens den langsomme gradevise Udvikling undgaaer Iagttagerens B lik , og hvad vi derfor hyppigst finde anteg- net om Christendommens Jndforelse, er det reent udvortes, naar Verdens H errer og da navnlig de tydste Konger ved Vaabenmagt staffe den en udvortes Anerkjendelse, ja det vilde omtrent vcere det eneste, dersom Styrelsen ikke i A ns- gars Levnet havde levnet os en S k ild rin g , der giver os et dybt og rig t Billede a f Nordens Apostel og hans stille Virksomhed. N aar det blev sagt, at Christendommen kom t il Norden i Pagt med de sydlige Landes storre C u ltu r og Dannelse, saa er Meningen ikke den, at Nordens Beboere dengang var, hvad v i vilde kalde, vilde Folkefcrrd. D e t er overhoved et Sporgsm aal a f stor B etydning for B e tra g t­

ningen af den menneskelige Udvikling, om man i disse vilde

Folkefcerd seer Mennesker paa det laveste C u ltu rtrin med

S pirerne t il en fremtidig Udvikling i sig , eller forvildede

Mennesker, der i Forvildelsen ere blevne flovede for al san­

delig P aavirkning, og det er et S psrgsm aal, der vanskelig lader sig reent historisk afgjore; men hvad Nordens Beboere angaaer, saa er det vist, at dengang Christendommen kom dem ncer, vare de i hsi G ra d modtagelige fo r fremmed In d v ir k n in g , ligesom og at de allerede dengang besad paa deres V iis et ordnet S a m fu n d s liv . De vare stcerke og kraftige N a tu re r, der endnu ikke ad den naturlige Udvik­

lings V e i vare komne saavidt som Sydlandets Folkefcerd dengang den christelige Prcediken forst vaagnede mellem dem.

Disse vare dengang som udlevede M eend, der havde et stcrrkt bevceget, riig t og broget L iv bag sig, men de vare trcettede og kjede ad al aandeligt Arbeide ja ad al aandelig Nydelse, og havde kun beholdt et udviklet C u ltu rliv s Goder saa at de svcelgcde i yppig Overdaadighed, uden dog deri at sinde nogen dybere Tilfredsstillelse. Vare disse som ud­

levede O ldinger, saa vare de nordiske Folkcfeerd endnu ung­

dommelig friste, og denne Jordbundens Forfljellighed lader sig ogsaa kjende paa Frugterne a f den christelige Udsced.

Medens den i Syden faldt som en Vaarsced, der h u rtigt spi­

rede frem og strax udfoldede sig, saa faldt den i Norden som en Vinterscrd, der nok tid lig stjod fre m , men hvis speede S p ire r forst skulde gjcmmes under Vinterens Sneedcekke for at vinde Krcefter t il at beere Blomster og Frugt.

N a a r S a x e N u n e m e s t e r ofte klager over, at vore be-

rommelige Konger maatte savne deres tilborlige Lov i K ro -

niken, fordi vore Fcedre savnede det latinste S p ro g s K u n d ­

skab, saa ligger deri det S a n d e , at S yslen med Bog og

med P e n , som er C ulturlivets F r u g t, kjendte vore Fcedre

ikke. De vare ikke ukjendte med den forunderlige Kunst at

seengsle Talens Lyd ved synlige T e g n ; de havde deres

Runebogstaver, men denne Kunst havde endnu for dem det

F orunderlige, det T ro ld d o m sa g tige , som Nyheden , det Uvante, maatte give den, og for hvilket vo r'F o le lse er ste­

vet, fordi vi ere saa vante t i l den; de kj'endte R uner men kun som et T ry lle m id d e l,- og de brugte dem kun leiligheds- v iis t i l korte fyndige Mindeskrifter. D et var fersk de christne Klerke mellem de nordiste F o lk , der ovede L å sn in g og S krivn in g som en daglig S y s s e l, og derfor er det deres Optegnelser vi skylde alle vore Efterretninger fra Hedenold;

men n a a rS a x e ssger Grunden deri, at de tidligere savnede det latinste S progs-K undskab, saa er de iblandste og t i l ­ deels de norste Klerke et stavende B e v iis paa, at det ogsaa lod sig gjore at bruge Modersmaalet t il slige Optegnelser.

I Danm ark derimod havde den fremmede Indflydelse med den latinste Skoledannelse gjort sig saa stcerkt gjaldende, at Saxe kunde ansee den for aldeles nsdvendig t il a l boglig Syssel. A t im idlertid ogsaa vore hedenske Forfadre besad en Skat a f mundtlige S a g n og Fortidsm inder i levende O verlevering, derom er hans egen Kronike det bedste V id ­ nesbyrd, th i stjondt han sagtens nok ogsaa har benyttet is ­ landske, norste og engelske B eretninger, saa maa man dog antage, at han vasentlig har ost a f det danste Folks egne Overleveringer, saa at det er ham vi vasentligt maae holde os t il som H jem m el, naar det gjalder om at oplyse vore O ld tid sfo rh o ld .

A t nu det danste Folk har haft sin Historie Korend Christendommen begyndte at blive pradiket herinde, at der ogsaa forend den T id er foregaaet markelige F orandringer i Folkets aandelige Udvikling, det kan der neppe vare nogen T v iv l om , og det mangler heller ikke paa bestemte S p o r i Saxes Beretninger, der tyde herpaa, men baade ere. de tem­

melig utydelige, og d e rtil ligge de fjernere for vor n a r ­

varende Opgave, hvor det gjalder om at oplyse Folkets re-

ligisse Tilstand netop ved den T id . Fuldkommen afspeerret fo r fremmed In d v irk n in g havde heller ikke tidligere Folket veeret, navnlig ikke i de naermest foregaaende Aarhundreder, men naar man har meent i selve Folkets hedenske Gudesagn, i

selve deres W yther om Aser og J e tte r, saavelsom i deres religiose Skikke at kunne eftervise en bestemt In d b la n d in g af

christelige Forestillinger og Skikke, saa er det af de Forme­

ninger, som det nu vist er overstadigt at gjendrive, stjondt det paa den anden S ide ikke stal ncgtes, at der i det gamle Hedenstab forefandtes bestemte Tilknytningspunkter, saa at C hri- stendommen Hverken med Hensyn t il sine Lcerdomme, eller sine kirkelige Skikke og sin hele kirkelige O rganisation skulde, saa at sige, begynde fra bar B und at opfore sin nye B yg n in g . A t eftervise dette v il netop vcrre Gjenstand for den hele fol- gende Frem stilling, m m for at det kan skee, v il det voere nsdvendigt forst at give en S k ild rin g af den hedenste T i l ­ stand, hvad dog her kun kan skee i a l K orthed, da her ikke er Stedet at give cn udforlig Fremstilling a f de hedenske Gudesagn, som v i kjende dem gjennem Eddaerne, eller af de hedenste religiose Skikke, da det meste der kan.siges derom ikke er egent for D anm ark, men feelles for alle de n o r­

diske Folk. .

V i ville da begynde med de r e l i g i o s e S k i k k e , fo rd i man deri har noget bestemt udvortes at holde sig t il, medens den indre Forstaaelse deraf, den B etydning man tillagde dem, altid bliver noget mere usikkert og vistnok for- stjelligt hos de Forstjellige. V i sinde nemlig hos de n o r­

diste Folk som vistnok hos de fleste Hedningcfolk, at religiose Skikke gjennemtrcengte det hele Folkeliv, saa at alle de mær­

keligste Oieblikke i det hele Folks som i Enkeltmands L iv

havde deres religiose In d vie lse . O m V interen, naar A a rs-

tiden samlede de Adspredte t il deres Hjem og lod dem hvile

fra deres vanlige Syssel og E rh v e rv , var der store H e lti­

der, ved hvilke Folk forsamledes t il sarlles Glcede, og disse H e ltid e r, der gav det indbyrdes S a m liv sterre Dybde og In d e rlig h e d , saa at man oplivet af M joden og M unterhe- dcn sluttede sig noermere t il hinanden, gav tillige det hele Folkeliv sin ejendommelige Charakteer. Disse Glædesfester havde deres religiose In d v ie ls e , eller vare selv religiose Fe­

ster, hvor man ikke blot hengav sig i Oieblikkets Nydelse, men skuede tilbage paa det Forbigangne med Tak t il Livets styrende M a g te r, og vendte Blikket mod Fremtiden med Forbonner og Lofter om mandige Jdrcetter. Udtrykkelig finde vi ikke disse H oitider ncevnede her i Danm ark fra den hedenste T id , men der kan ingen T v iv l voere o m / at der jo her som andensteds i N o rd e n , hvad ogsaa bestyrkes fra en noget senere, fra den oeldste christelige T id , feiredes t r e s t or e H o i t i d e r . Tiden naar de feiredes lader sig ikke ganske bestemt angive, men sikkert er, at de vare bundne til en be­

stemt A a rs tid , og at de som Naturfester tildeels derved fik deres B etydning. H o s t b l o t e t feiredes ved Vinterens B e­

gyndelse i October (u t v e tin o ttu m ) , rim e lig v iis som Tak­

sigelse for den fuldforte H o s t; M i d v i n t e r b l o t e t eller J u le b lo te t, der var den ypperste H o itid , feiredes noget se­

nere end vor christelige J u u l; Navnet J u u l synes at tyde

paa S vlvendingen, og udentvivl har netop det Tidspunkt

givet Festen sin religiose B e ty d n in g ; Sonegalten, der ved

denne Leilighev blev bragt t i l F re i, dannede Midpunktet i

Festens religiose Cerem onier, men io v rig t blev den fciret

med stor M unterhed, hvorved Sleegt og Venner pleiede at

give hinanden Ju le g a ve r; S o m m e r b l o t e t var den tredie

Fest, men Tiden naar den feiredes er meget usikker; man

maatte vel antage ved Sommerens Begyndelse altsaa ved

Foraarsjcevndogn, eller maastee snarere ved Sommersolhverv,

l>a den undertiden betegnes som Midsommerblot. Benæv­

nelsen „ B lo t " — et O rd , der neppe hvad man kunde for­

mode hcenger sammen med » B lo d " , men snarere med »at

blotte", skjsndt Sammenhængen er uklar, da det er a f hine oeldgamle Begreber, der forer os tilbage i den fjcerneste O ld ; i det senere a f Christendommen paavirkede S prog gik O rdet a f B ru g fortrcengt a f det latinskdannede » o ffre ", dog fore­

kommer det endnu i den gammelldanske Bibeloverseettelse ( jf . Molbechs G lossarium ) — tyder paa, at O ffringer t il G uderne, enten t il en enkelt eller t il flere, vare Festernes M iddelpunkt. D er blev blotet og tomt Bcegere t il G uder­

nes Ihukom m else, eller hvad vi vilde kalde det »drukket S k a a le r", ledsaget a f S k a a lta le r, der da voesentligt havde et religiost In d h o ld knyttet t il den hellige H andling der fore­

tages. D et var den ypperste Hovding, der som Gode fore­

stod B lo te t, og saaledes var det at have G o d o rd , llrm ii- n im u som Saxe kalder det, baade en gejstlig og en verds­

lig Vcerdighed.

Angaaende Nordboernes G u d s d y r k e l s e demarker T a ci- tus (O e rm a u ia e. 9 ) : „de holde fo r, at Guder ikke kunne indespærres bag M u re , og at Himmelboernes M ajestat ikke maa bringes i Lighed med nogen menneskelig Skikkelse; de indvie Smaaskove og Lunde, og kalde denne Helligdom , som blot Wrbodigheden kan see, med Gudernes N avn e ".

Denne S kild rin g passer ikke paa de senere N ordboer, men vist er det , at fra gammel T id hellige Lunde med hel­

lige K ild e r stode mangesteder i stor Anseelse, og beholdt denne gjennem Aarhundreder ogsaa efter Christendommens Jndfsrelse i den almindelige Folkemening. De senere N o rd ­ boer havde såregne T e m p le r, der kaldtes » H o ve r", uden­

tv iv l ogsaa her i D anm ark, idetmindste fremhaves her H le-

drehovet som den ypperste Helligdom . Hvad der gav dette

sin Anseelse var n a tu rlig v iis det, at Overkongen her forte Forsoedet som Overgode og indtog „ S to le n " — et Udtryk, der nok neermest minder om hans præstelige Vcerdighed > og naar det bruges netop t il at betegne Kongen, saa viser det at man lagde seerdeles Veegt derpaa; „ikke leenger at beholde Hledrestolen" var det samme som at miste Kongemagten.

Ligesom Leirekongens Hov var Rigets ypperste Helligdom , der samlede saa at sige det hele Folk, saaledes har uden­

tv iv l de mindre Hover i Landet svaret i Anseelse t il den Hovdings Voerdighed, der som Gode forestod dem. H vor langt denne O rd n in g er gaaet n e d , eller hvor store de mindste Kredse vare der sluttede sig om det samme H ov, lader sig ikke sige med Bestemthed, da vi kjender saa lid t t i l den crldgamle L a n d sd e lin g ; men er det rig tig t, hvad det udentvivl e r, at den senere T id s Hovarbejde eller H overi, hidrsrer fra den Tjeneste, det Arbeide eller den A fg ift, de omboende B sndcr maatte yde t il Helligdommen, eller til den meest anseete M and „den storste Lodsejer" der forestod denne, saa maa Delingen have gaaet i det S m a a , og om­

trent svaret t i l den senere T id s Sognedeling. F orfljellige fra de egentlige Hover synes de mindre Offersteder a t have v a re t, de saakaldte Horger eller H a rg e r, der bestod af Steenaltere omgivne a f en Steensoetning a f forskjellig S to r- relse, hvoraf man endnu finder Levninger mange S te d e r;

men Forstjellen lader sig ikke videre angive. Selve O ffer­

stedet var i Reglen omgivet a f en lille Lund, hegnet a f en Skigaard, et Trccgjeerde, og hele denne indviede Plads kald­

tes V i eller V ig , hvoraf O rdet „a t vie " „in d v ie ". O m selve Hovernes In d re tn in g har vi fra Danm ark a f slet in ­ gen U nderre tn in g , men vel nok fra Norge og I s la n d ; gjennem den indviede Lund kom man t il det egentlige Tem­

p e l, der i sin In d re tn in g lignede private Folks B o lig e r;

det bestod a f en stor S a l , h v o r F o lk forsam ledes om et B o r d , med- Hoiscedet fo r F o rs ta n d e re n , og havde en a fru n ­ det U d b y g n in g - i O s t , hv or A fg u d s b ille d e rn e vare oprejste.

E n tydst K ro n ik e s triv e r, d er ved a t b e r e t t e ' o m D a n s te rn e s O m vendelse t i l C h ris te n d o m m e n , tillig e v i l sige hvad fo r ­ u n d e rlig e T in g han h a r h s rt om deres gam le A fg u d e r i, skri­

v e r : ^ D e r er i'h i n e E g n e en B y , R ig e ts H o ve dsta d , ved N a v n L e i r e n o m in o ) i en P r o v in d s som kaldes S jc e lla n d ( 8 e ! o n ) , h v o r A lle sam les h v e r t n i e n d e A a r i J a n u a r M a a n e d , efter den T i d , hv or v i feire H e llig tre k o n ­ ger, og der offre de 9 9 Mennesker-, ligesaa m ange Heste og H a n e r fo r gunstige V a r s l e r , id e t de som sagt holde fo r , a t disse tjene dem mod de underjordiske M a g t e r , og sone de F o rb ry d e ls e r, der ere begaaede ib la n d t d e r n " . ^ ) M a n h a r fu n d e t denne S k ild r in g a f en hedenst O f f r in g fo r o ve rd re ve n , men derved overseet, a t K rs n ik e s triv e re n ikke m ener en saa- d a n O f f r in g b ra g te s allevegne men kun i L e d r e , som den ypperste H e llig d o m fo r hele R ig e t , heller ikke h v e rt A a r , men kun hv er t niende A a r s J u u l som den ypperste H o it id . M a n sam m enligne dermed hvad A d a m a f B re m e n fo rtce lle r om den ypperste O f f r in g i S v e r r ig i T e m p le t i U p s a l: „ A lle svenske P ro v in d s e rs fcelles H o it id seires i U p s a l h v e r t n i e n d e A a r , og t i l denne H o it id gjcelder in g e n F rita g e ls e . K o n g e og F o lk , A lle og e n h v e r , sende deres G a v e r t i l U p s a l, o g , hvad der er g ru m m e re end enhver S t r a f , selv de der have a n ta g e t C h ris te n d o m m e n , m aa kjobe sig f r i fo r disse C ere­

m o n ie r. M e d O ffr in g e n gaaer det saaledes t i l . A f ethvert D y r a f H a n k jo n n e t offres n i H o v e d e r, ved h v is B lo d det er S k ik a t sone G u d e r n e , og Legemerne b liv e da ophcrngte i den L u n d , som er ncerved T e m p le t. D e n n e L u n d er saa

2) Iliietmor Nerselr. lii). I. e. 9. (Perl?, Hlon. V. p. 7.39; 40).

hellig for Hedningerne, at selve Traerne paa G ru n d a f de slagtede Offeres D s d eller B lo d efter deres M ening vare guddommelige. D e r Hauge da Heste og Hunde i F la n g med Mennesker, ja en a f de Christne har fo rta lt m ig , at - han har seet 72 saadanne L iig ophangte. J o v rig t ere Sangene, der anvendes ved en saadan O fferflik, m angfol­

dige og usommelige, hvorfor jeg heller v il tie stille med dem".'^') Offerflikkene vare msrke og blodige, ligesom selve Helligdommen havde et morkt uhyggeligt Udseende, der dan­

nede en fljarende Modscetning t i l den lyse og venlige chri- stelige Gudstjeneste, der derhos var udstyret med S y d la n ­ dets Konst. D e t er iscer M enneske-O ffringerne, der vakle vor Afsky, men derved maa det erindres, at det under fad- vanlige Omstandigheder var Forbrydere der offredes, som ved deres D od sonede deres egen og Folkets B ro d e , saa at Henrettelsen som Fuldbyrdelsen a f Retfardighedens D om tillig e blev en O fferhandling. D et var Forbrydere eller T ra lle der offredes, og det maa rim eligviis forstaaes saa- ledes, at naar Forbryderne ikke gav det fornodne A n ta l, maatte T ra lle erstatte det M anglende, thi at det bestemte T a l horte med t il det religiose Gaadesprog, maa man an­

tage efter begge de nys anforte Beretninger. — En egen Prastestand gaves der altsaa ikke i det hedenske Norden — og den Omstandighed var ikke uden Betydning forC hristen- dommens Fremgang — men derimod er det rim eligt nok, at der ved de store Hover vare flere tjenende G o d e r, der gik t il Haande ved P lo tn in g e n , fljo n d t vel ogsaa disse i andre Forhold horte t il Kongens eller Hsvdingens H ird . Derimod omtales Gyder eller Hovgyder d. v. s. Kvinder,

s) KesLa llamsburZensis Leel. LolUiLieum, (K. 8 . Lertr in U8MN setiolarum) p. 20!.

der tjente ved Gudindernes Altere. D et Religiose var saa- ledes i Hedenskabet knyttet t il det Verdslige, at de vare uad­

skillelige; alle for Sam fundet vigtige H andlinger havde de­

res religiose In d v ie ls e , men fornemmelig gjaldt det dog Afsigelsen a f Domme, hvorfor T h i n g e t ncrsten havde H o­

vets Hellighed. D e t horte t il Godord-Embedet ikke blot at varetage de preestelige Forretninger, men ogsaa at udove den dsmmende Myndighed. Den samme, der forestod B lo t- ningen, og derved traadte ligesom i et scereget Forhold t i l de hsiere M agter, skulde ogsaa flille og dele Folk imellem, fordi flige Kjendelser skulde lyde som Kundgjorclse a f G ud­

dommens V illie . D et laae for den hedenske Betragtning ncer, at tcenke sig en umiddelbar In d g rib e n a f Guddommen for at straffe V re d e n , og derfor v il man tid lig finde hvad der ligner de senere Guds-Dom m e eller O rdele, de saa- kaldte O rd a lia , fijsn d t ikke ganske paa samme Maade som i den celdste christne T id , hvor fremmed Indflydelse cendrede meget i den gamle Seed. D et var den samme Tankegang, der ledede t il at betragte Forbrydernes Henrettelse som et O ffe r, der sonede den fortsrnede Guddoms Vrede.

D er er ingen T v iv l om, at jo det hele folkelige S a m ­ fundsliv havde faste og meget udviklede religiose eller kirke­

lige Former her i -Landet, dengang Christendommen fsrst blev prcediket herinde, og det samme gjcelder ogsaa E n k e l t ­ m a n d e n s L iv . Hyppigst giver den religiose Folelse sig til- kjende ved, at man i farefulde Oieblikke eller ved vigtige Foretagender sogte V a rs le r, enten a f Offerdyrenes B lo d , Fuglenes F lu g t eller ved Udtydning a f D rom m e; det er A ng­

sten og Speendingen, hvori Sjcrlen befinder sig, der giver

V a rsle t sin B e ty d n in g , og leder Mennesket t il at gribe det

Tilferldige for deri at see et Udsagn af Gudernes V illie .

S lig e Forhold er det ogsaa, der n a tu rlig t drive Mennesker

t i l at bede, og med Bonnen vare gjerne hellige Lofter fo r­

bundne, for at vinde den Guddoms Gunst, under hvis B e - stjoermelse man enten meente sig scerlig at staae, eller hvis Bistand man efter de Omstændigheder, hvori man befandt sig, scerlig meente at troenge til. Exempler paa den A r t G u d s ­ frygt trcrffe v i hyppig paa den T id , da den christelige Prce- diken stulde bane sig V e i, fordi denne ved Modscetningen kom t i l at kaste et Lys over det In d r e i Hedningernes L iv . B la n d t de rcligiose Skikke, der saa at sige herte t il Livets daglige O rd e n , maae vi mcrrke enkelte, der have en vis udvortes Lighed med de christelige, og ligesom prophetist forberede disse. Dette gjcelderiscrr V a n d o s n i n gen, at det nyfodte B a rn blev overost med Vand eller neddyppet deri, og med denne H andling var Navnefcestet forbundet. D e r­

ved fik den i borgerlig Henseende saa stor B e ty d n in g , fordi deri laae Faderens Anerkjendelse a f B a rn e t, der maatte vcere Betingelse for B arnets A rv e re t, men udentvivl har denne H andling ogsaa havt sin religiose B etydning. „D e t var Skik i gamle Dage — fvrtoeller Saxe — at adspsrge Nornerne om B o rn s fremtidige Skjoebne; saaledcs vilde Fridlev udforste sin S o n O la vs Skjoebne, og begav sig der­

fo r , efter hoitidelige B o n n e r, til Gudernes H e llig d o m ".*) M u e lig v iis har dette Varsel om Barnets Frem tid vcrret forbundet med Vandosningcn; stundum omtales enkelte M oend, der fra Barndommen af vare indviede t i l en eller- anden G uddom , men hvorledes dette Forhold blev indgaaet eller hvad Forpligtelser det paalagde, er fuldkommen ube- kjendt. Endnu mere end Fodslen var Doden og Begravel­

sen forbunden med mange Ceremonier; B e g r a v e l s e n steete

" ) 8sxn es. MUK',- l. p. 272; G rundtvigs Overs. Anden Udgave S . 2 3 !.

paa den T id ved Hsiscetning, og med den var G ravollet forbundet t il den Hedengangnes Ihukomm else, som oste ved anseete Mcends Jordefcerd blev holdt med stor Pomp.

De egentlige religiose Ceremonier derved ere ikke noie be- kjendte. Liget blev gierne fo rt ud af Huset med en vis Hoitidelighed, og det bliver oste fremhoevet som en menneske- kjcerlig P lig t for Enhver, ikke at lade nogen Dod henligge ubegravet. Liget blev ledsaget af et Folge, og ved Hoien blev der ta lt et Velsignelses-Onske, der viste den Afdode Veien t il V a lh a l. Bed G ra v o lle t, som Arvetageren skulve bekoste, naar han tog Arven i Besiddelse, blev der som al- tiv ved festlige Lejligheder foretaget O ffrin g e r. — J n d - gaaelse a f W g t e s k a b var voesentlig en privat S a g , saaledes at Bruden blev kjsbt eller „fcestet for det rode G u ld " , men der er dog ogsaa S p o r t il at den foretoges med religiose Ceremonier, saaledes at Indvielsen skete ved Hammertegnet, ledsaget af visse Bonner og Velsignelses-Onffer; desuden var dermed gjerne et G ilde forbundet, hvorved der blev drukket Brudekjob, og ved dette G ilde blev da atter O ffrin g e r fore­

tagne. Endelig v a r H a a n d s p a a l c e g g e l s e n ikke ubekjendt mellem Hedningerne som en H andling h v o rtil der knyttede sig en sceregen Velsignelse; naar en Fader eller en anden be- daget M and lagde sin Haand paa den Unges H o v e d , saa bragte det efter den almindelige M ening sceregen Lykke. — Scedvanlig var det ved Hammer-Tegnet den religiose I n d ­ vielse skete, og dettes Lighed med Korsets Tegn trceder iscer stcerkt frem ved Hagen Adelsteens Forhandlinger med T hron- delagens Bonder.

W ldgam m el Vedtcegt havde saaledes indvcevet en stor

Mangfoldighed af religiose Skikke i de hedenske Nordboers

L iv , men Sporgsmaalet er, hvilken Betydning den dalevende

Slcegt vel lagde i de m, eller hvorvidt de vare mere end

b lo tte S c e d v a n e r , d e r ved deres L E ld e havde fa a e t en v is Z E rveerdighed. D e t kan m a n vistnok stge med S ikke rh e d , a t fo r M a n g fo ld ig e v a re de ikke a n d e t, fo r d i det lig g e r i S a ­ gens N a t u r , a t den hele M a s s e a f F o lke t a ld r ig kom m er t i l den fu ld e , a a n d e lig e T ile g n e ls e , ligesom m a n vist ogsaa med samme S ikke rh ed kan s ig e , a t der v a r meget i disse Skikke som I n g e n dengang re t fo rs to d , fo r d i S a g n e n e h v o r t il de knyttede sig va re gaaede i G le m m e . D e t er n e m lig S a g ­ nene, der knytte sig t i l disse Skikke, der stal g ive dem deres a a n d e lig e B e ty d n in g , og disse hcenge a tte r som enkelte Led sam m en med den hele B e tr a g tn in g a f M e n n e ske live ts F o r ­ h old t i l det G u d d o m m e lig e , der u d ta le r sig ig je n n e m dets M y t h e r . M a n m a a ikke toenke sig denne som et fast a f­

slu tte t S y s te m der blev lce rt og in d pree n tet a lle ; men den existerede kun i en b ro ge t M a n g fo ld ig h e d a f enkelte M y th e r , som vist E n h v e r h a r la g t sig t i l R e tte paa sin B ik s efter det A a n d e n s M a a l og B lik han besad, saa a t en lig n e n d e F o r ­ ske llig h e d , der n u viser sig i de Loerdes M y th e - F o r k la r in g c r , sikkert allerede dengang h a r v iis t s ig , fo r d i E n h v e r tog og a nve n d te hvad han fo re fa n d t paa sin B i l s . A t d e r allerede dengang i den seneste Hedenskabets T i v v a r meget g le m t, kan m a n bedst overbevise sig om ved o m h y g g e lig t a t g jc n - nem gaae de islandske E d d a s a n g e , th i h v o r r i i g t og o m fa t­

tende end det S t o f er, som her er b eva re t, saa er det dog la n g t f r a u d to m m e n d e ; der er m eget i de gam le G u d e rs L iv og K a m p e , m a n allerede dengang ikke vidste a t g jo re rede fo r . M e n e n d stjo n d t der er m ange E n k e lth e d e r, som staae » fo rk la re d e , saa kan dog det V oesentlige veere b e v a re t, den G ru n d a n s tu e ls e , der u d ta le r sig i de g a m le nedarvede re lig io s e Skikke og V edtcegter. D e t er et S p o r g s m a a l a f V ig t ig h e d , h v o r v id t det v a r T ilfc e ld e t med det danste F o lk e lle r dog med E nkelte i det danste F o lk paa den T i d , fo r d i

S v a r e t h erpaa a fg iv e r M a a le t fo r F o lk e ts a a n d e lig e D y g ­ tighed overhovedet, dets S a n d s og In te re s s e fo r de dybeste a a n d e lig e A n lig g e n d e r. F o r a t faae det besvaret, m aae v i h olde os t i l S a x e som H je m m e l, da h a n h a r b e va re t os meest a f, h va d han dengang fo re fa n d t som g am le O v e rle v e ­ rin g e r i F o lk e t, og g js r v i d e t , v i l v i faae et bekræftende

S v a r p aa h iin t S p s r g s m a a l.

D e t v a r ikke S a x e N unem esters H e n s ig t e g e n tlig at fortcelle G udesagn om de g am le hedenske A f g u d e r ; h a n v ild e kun bevare M in d e t om de g a m le K o n g e rs berom m elige M a n d d o m s - G je r n in g e r ; m en derved er han dog kommen t i l a t forteelle iscer tvende hoist mcerkelige r e e n t m y t h i s k e S a g n , der ikke paa den M a a d e ere os andensteds overleverede, fo r d i h a n fa n d t dem indvcrvede i , h vad h a n h e n fo rte t i l den v irk e lig e H is to rie . » P a a den T i v — fo rtce lle r S a x e — havde O d in anm asset sig G u d e n a v n i hele E u r o p a , og boede gje rn e i U p s a l; fo r a t heedre ham sendte N o rd e n s K o n g e r ham en kostelig S o ile a f G u ld , den v a r saa kunstig g jo r t, a t den gav L y d f r a sig ved B e r o r in g ; den blev sendt t i l A s g a a rd ( t i l B y z a n ts , siger S a x e , r im e lig v iis fo r d i den paa h a n s T id v a r S to r s ta d e n , og som F eellesnavn fo r a lle S torstce d er o v e rfo rte s N a v n e t ogsaa vaa G u d e b o lig e n ), og O d in gleedede sig m eget ved d e n , men h a n s H u s tru F rig g e v ild e b ru g e G u ld e t t i l sin P y n t , og d e rfo r m a a tte O d in gjem m e den kostelige S o ile . F rig g e vidste dog a t naae sit O n - ske; h u n in d lo d sig n e m lig i u ssm m e lig O m g a n g med en a f V o g te rn e og kom derved i Besiddelse a f G u ld e t, men a f Greemmelse over denne Skjcendsel og S v ig gik O d in i L a n d fly g tig h e d . N u sik en a rg T ro ld m a n d M a g t e n , som kaldte sig M i d - O d i n , der daarede F o lk med T ry lle k o n s tc r, og h a n lc r r t e , a t m a n ikke skulde offre t i l G u d e rn e u n d e r E n i n g , m en t i l hver enkelt f o r sig. I m i d l e r t i d kom den

re tte L Z d in a tte r tilb a g e e fte r sin H u s tru e s D s d , og n u blev M id - O d in d re e b t, skjsndt h a n leenge spsgte e fte r sin D o d som G je n g a n g e r, og med ham m a a tte a lle h a n s T r o ld ­ m a n d vige som M o rk e t v ig e r fo r S o le n s G l a n d s . " — S a a le d e s ly d e r den e n e M y t h e , der er in d s k u d t i F o rtæ l­

lin g e n om H a d d in g u d e n vid e re S a m m e n h æ n g ; den anden er mere vcevet in d i selve F o rtæ llin g e n , n e m lig i B a ld e rs a g ­ n e t. 'S o m bekjcndt h a r -.dette S a g n hos S a v e en ganske and e n Skikkelse end hos J s le e n d e rn e ; den b lin d e G u d , B a ld e r s T v illin g b r o d e r , d e r u d e n a t . v id e h vad h a n g jo r, foelder den gode B a l d e r , - er hos S a v e M e n n e fle t, H o th e r, og den u n d e rfu n d ig e Lokes R o lle h a r her G e v a r , der gav H o th e r det, R a a d a t ssge S v o e rd e t, d e r kunde fa ld e B a ld e r , hos S k o v tro ld e n M im in g . V å b n e t med det in d lo d han sig da p aa H im m e ls to rm e n , og det kom t i l et S l a g m ellem G u d e r og M e n n e s k e r, h v o r i H o th e r tr a n g te saa v id t fre m , a t h a n kom t i l a t hugge S k a fte t a f T h o r s H a m m e r. D e r ­ med v a r im id le r tid ikke M a a le t n a a e t , og fo r a t d e t kunde skee, m a a tte h a n forst bersve B a ld e r den T r y ll e d r i k , der g a v h a m U d o d e lig h e d e n ; ogsaa dette lykkedes h a m , da han havde d a a re t N y m p h e rn e , der b e r e d te 'd e n , med sit S t r a n - g c s p il, og n u b ib ra g te han B a ld e r det d o d b rin g e n d e S a a r . S o n d e rk n u u s t over A sernes ,T a b m aatte O d in selv ssge R a a d hos S p a a m a n d o g - V o lv e r , og disse sagde h a m , a t R u th e n e rn c s K o n g e d a tte r N in d a skulde fode ham en S o n , der kunde heevne sin B r o d e r , m en fo r a t v in d e hendes K æ r ­ lig h e d m a a tte O d in gaae ad skjulte V e ie . G u d e rn e i A s -

g a a rd ( B y z a n t s ) fa n d t d a , a t O d in paa den M a a d e havde kreenket sin V ce rd ig h e d , og besluttede a t afseette h a m , h vorpa a de in d satte en v is O l l e r i h a n s S t e d , som endog falskelig

s) Ssxo ed. N u lle r >>. 4 2 —d t. Grundtvigs Overs. S . 30 fgg.

anmassede sig h ans N a v n . O lle r v a r en M e ste r i a lle T ry lle k u n s te r, og han bedaarede F o lk s S i n d ; men da nogle A a r vare gaaede og S k a m m e n a f t v a t t e t , kom den sande O d in a tte r t ilb a g e , og alle F o lk hilsede sn a rt ham som V e rd e n s ly s e t, der v a r ve nd t tilb a g e , h v o rp a a B u e , O d in og R in d a s S o n , udsorte det H v e r v , der v a r ham g iv e t, nem ­ lig a t h a v n e Aserne ved a t fa ld e H o th e r .'^ ) — S a a le d e s ly d e r den a n d e n M y th e , og u m is k e n d e lig t h a r den en v is L iig h e d med den fsrste , id e t G ru n d ta n k e n i begge er O d in s F o rd riv e ls e og A tte rko m st. O d in b liv e r fo rd re v e n paa G r u n d a f F rig g a s eller egen B r o d e ; der kommer en A n d e n i h an s S t e d , en M id - O d in eller O l l e r , der anm asser sig O d in s N a v n ; men han kom m er ig je n i sin H e rlig h e d og tilv e n d e r sig M a g te n . D is s e M y th e r kjende I s la n d e r n e ikke, skjondt der maaskee nok findes dunkle H e n ty d n in g e r t i l d e m ; men d esu a g te t kan det, v i kjender a f E ddasangene, tjene t i l a t kaste noget L y s over dem . A t der ved disse tre O d in e r skal tankes paa tre V e rd e n s a ld e re , lig g e r n a r , og den m e l­

lemste er F o rs ty rre ls e n s T i d , h v o r falske T r o ld m a n d ra a d e , der have v u n d e t M a g te n ved G u d e rn e s B r o d e , og d e rfo r a tte r m is te te n , n a a r B r o d e n er udsonet. I s å r i den forste M y th e er det k la r t , a t der er T a le om den o p rin d e lig e p a ­ radisiske T ils ta n d s F o r liis , om G u ld a ld e re n s O p h o r , fre m ­ stille t i den klingende S o ile — et B ille d e som I s la n d e r n e ikke kjende, men som der dog maaskee er H e n ty d n in g e r t i l i V o la s K v a d , h v o r ogsaa med G u ld to rs te n F o rs ty rre ls e n forst kom m er in d i V e rd e n . Forsoget paa a t gjemme G u ld - so ile n , m in d e r da b la n d t de senere islandske S a g n om F o rso ge t paa a t befaste A s g a a rd ved den klogtige ubekjendte B y g m e ­ ster fr a J o t u n h e im , fo r p aa en u d v o rte s M a a d e a t holde

* ) 8 3 X 0 6(1. A lu llb r p. 1 3 0 -3 1 . Grundtvigs Overs. S . 106 fgd.

2

F re d e n ve d lig e ved gjensides O v e re e n s k o m ft, e n d s tjs n d t F o r ­ styrrelsen v a r in d ko m m e n . G u de ve rd en e n er a lt id fo r H e d ­ n in g e rn e en G je n s p e ilin g a f M e n n e ske live t, og den F o rs ty r­

re ls e , der ved M enneskets S y n d er in d kom m e n i M e n n c s te - V e rd e n e n , b liv e r fo r H e d n in g e rn e en F o rs ty rre ls e , en S p l i d i selve G u d e rn e s K r e d s ; d e rfo r kom m er den h elle r a ld r ig fo r dem t i l a t staae som en F orsyndelse m od G u d , der p a a d ra g e r S k y ld og B r o d e , m en som en U ly k k e , en F o r ­

ban d e lse , der h v ile r o ve r M e n n e s k e liv e t; de hedenste S a g n kunne a ld r ig erstatte den bibelste O p ly s n in g , m en d e ri er allerede meget g iv e t, n a a r det erkjendes, a t den S p l i d , denne F o rs ty rre ls e og F o rb a n d e ls e er n o g e t, d e r h a r trcengt sig i n d , selv om den F o r k la r in g , de kunne give om M a a d e n , h v o rp a a den h a r traengt sig i n d , a lt id m a a b liv e fo r dem selv ta a g e t og g a a d e fu ld . A f denne E rkjendelse u d s p rin g e r n e m lig F o rv e n tn in g e n , a t d e t, der h a r trcengt sig in d , a tte r kan o v e rv in d e s , a t det O p rin d e lig e a tte r kan komme scirende tilb a g e , og det er det, der i denne M y th e er u d m a le t som den o p rin d e lig e O d in s A tte rk o m s t. I den anden M y th e , d e r er in d v c rv e t i B a ld e rs a g n e t, lig g e r i G ru n d e n det samme, m en dog paa en anden M a a d e . M a n kan i B a ld e r og B a ld e r s liv c t see et G je n b ille d e as U skyldighedens G u ld a ld e r , m en dog er det neppe uden B e t y d n in g , a t de islandske E ddasange a ltid b rin g e B a ld e rs a g n e t i u a d s k ille lig F o r b in ­ delse med den endelige U d g a n g , d e r loser M enneskelivets morke G a a d e r. D e r i lig g e r n e m lig , a t B a ld e r s D r a b og N e d fa r t t i l H e l ikke er den forste F orsyndelse men den s i d s t e ; det er den storste S e l e r , M o rk e ts J o t u n - V e r d e n v in d e r , det er den grueligste U d a a d , der er begaact e lle r stal begaaes V e r d e n , og n a a r den er begaaet, haster det mod E n d e n . B a ld e r er V a lh a ls S o lg la n d s , som den h a r be­

h o ld t, selv efter a t F o rs ty rre ls e n er in d ko m m e n og K a m p e n