Mod bæredygtig FM i Danmark

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Mod bæredygtig FM i Danmark

Holm, Camilla Bøje ; Pietras, Carsten ; Maslesa, Esmir; Palm-Henriksen, Joyce; Ramskov Galamba, Kirsten ; Laursen, Nicki ; Nørregård, Nikolaj ; Skafte, Peter ; Schmidt, René ; Nielsen, Susanne Balslev Total number of authors:

12 Published in:

FM Update

Publication date:

2013

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Holm, C. B., Pietras, C., Maslesa, E., Palm-Henriksen, J., Ramskov Galamba, K., Laursen, N., Nørregård, N., Skafte, P., Schmidt, R., Nielsen, S. B., Knudsen, T., & Lykkegaard, K. (2013). Mod bæredygtig FM i Danmark.

FM Update, (18, juni 2013), 6-8.

(2)

6 BÆREDYGTIGHED OG

ENERIGOPTIMERING MOD BÆREDYGTIG

FM I DANMARK?

Stort udviklingspotentiale

På overﬂaden ser det godt ud. Danske hjemmesider og marketings materiale indeholder både ord som ”bære- dygtighed” og ”samfundsansvar”. Men når man ser dy- bere, er der ofte et snævert energiøkonomisk fokus eller en strategisk ambition, som står alene uden sammen- hæng med serviceydelserne på taktisk og operationelt niveau. Der hersker også en vis begrebsforvirring – for hvad er bæredygtig FM og hvordan vurderes bæredyg- tigheden af faciliteter, produkter og processer?

Hvordan ser markedet for bæredygtig FM ud?

DFM netværks arbejdsudvalg ”FM & Bæredygtighed” har siden august 2012 screenet leverandørkoncepter for bæ- redygtig FM, for at skabe et overblik over leverandørbran- chens kompetencer, til at levere bæredygtig FM i betyd- ningen: ”FM som har bidrag til samfundets omstilling til bæredygtigt som strategisk mål, som har en helhedsori- enteret tilgang og adresserer bæredygtighed bredt”. Vo- res foreløbige konklusion er, at det er der ingen som kan.

I undersøgelsen har vi brugt vores egne netværk og kendskab til branchen til at indkredse de leverandører, som vi forventede kunne mest. Blandt dem har vi haft enkelte til at lave en præsentation for os. Vi har haft lejlighed til at spørge til deres koncept, og de har fået feedback fra gruppen.

Måske har vi set det forkerte sted, hvis leverandører- nes vilkår er, at de skal præstere noget meget speciﬁkt, og at der er bedre forretning i at levere enkeltservice ydelser frem for helhedskoncepter og ﬂere serviceydel- ser. I stedet er kompetencerne til at udvikle bæredygtig FM måske in-house, hos de bygningsejere som i højere grad selv driver deres bygninger. Det har vi ikke under- søgt, men vi ved, at der er FM-organisationer, som er i gang med at opbygge kompetencer til at oversætte bæ- redygtighedsstrategier til dagligdagens FM løsninger.

Måske er det herfra de nye rollemodeller skal komme.

Vi mangler en standard

Arbejdsgruppen drøfter ofte behovet for en standard for, hvornår det er berettiget at kalde en FM handling bæredygtig, og for hvordan man gør i praksis. Det gæl-

der lige fra beregning af gulvareal, til CO2-ekvivalenter og medarbejderdeltagelse. Der er brug for driftsansvar- lige, som vil være med til at sætte nye standarder for bæredygtig FM og gerne i et nordisk, europæisk eller internationalt fællesskab. Der er brug for at uddanne og efteruddanne FM branchen til reelt at bidrage til bære- dygtig udvikling på strategisk, taktisk og operationelt niveau. I arbejdsgruppen diskuterer vi blandt andre emner også behovet for nye værktøjer. For det er para- doksalt, at vi på den ene side opfatter bæredygtig FM som noget nyt, mens andre brancher længe har opbyg- get kompetencer til at reducere miljøproblemer. Det må gavne FM branchen, at trække på disse erfaringer og skele til nogle af de værktøjer, som allerede ﬁndes.

Alene til bæredygtig kontordrift er der en lang række re- levante værktøjer, som kan inspirere og strukturere ana- lyser og handlingsplaner. Se figur 1. På længere sigt kan lanceringen af DGNB i Danmark under Green Building Council være en udvikling, som kan føre til en standard for helhedsvurdering og certificering af en bygnings (inkl FM services) grad af bæredygtighed. Men pt. har DGNB ikke en certificering klar til FM inkl. bygningsdrift og vedligehold, som det f.eks. er tilfældet med den amerikanske LEED certificering.

Trykprøvning af

bæredygtighedskoncepter

Arbejdsudvalget stiller sin viden om bæredygtig FM til rådighed, for dem som ønsker at ”trykprøve” deres bæredygtighedskoncepter. Vi ønsker at skubbe til det danske marked indenfor bæredygtig FM og efterlyser leverandører og kunder, som kritisk efterspørger at FM bliver gjort ressourceeffektivt med en integreret afba- lancering af sociale/miljømæssige/økonomiske hensyn og med nye bud på fremtidige bæredygtig FM.

Workshop d. 6. juni med fokus på bæredygtig FM

Resultatet af arbejdsudvalgets workshop om emnet, der blev holdt den 6. juni, kendes ikke i skrivende stund, men kan ses på dfm-net.dk i menupunktet afholdte ar- rangementer.

Af DFM’s arbejdsgruppe for

”FM & Bæredygtighed”

Klodens begrænsede ressourcer og klimaforandringer kalder på innovation og pionerer indenfor FM faget. Der er brug for nytænkning og gode eksempler på, hvordan FM opgaver forenes med et

bæredygtigt samfundsperspektiv. I Danmark synes der, at være store udviklingspotentialer i FM verdenen på dette område, og pt. er der ingen endelige svar på, hvad bæredygtig FM egentlig er.

7 Eksempler på eksisterende ordninger, certificeringer, værktøjer mm

Bygnings certificeringer

B;;:B[WZ[hi^_f_d;d[h]oWdZ;dl_hedc[djWbZ[i_]d0B;;:[h[d\h_l_bb_]Y[hj_ÓY[h_d]iehZd_d]kZWhX[`Z[j af US Green Building Council (USGBC) med base i USA. Under LEED systemet er der udviklet certificerings- ordninger til forskellige bygningstyper. I denne sammenhæng ville følgende to ordninger være interes- sante. ’New Construction & Major Renovations’ og ’Existing Buildings Operations & Maintenance’. LEED systemet kan således benyttes til nybyg såvel som ved drift og renovering af eksisterende bygninger. Gene- relt er det gældende for virksomheder med en international profil og aktivitet i USA eller UAE, at LEED med fordel kan benyttes til certificering da denne er udbredt i disse områder. Oftest er LEED certificeringer brugt som en del af en global, strategisk bæredygtighedsstrategi. LEED certificeringer opdeles i 4 kategorier ud fra antal op opnåede ’credits’. Certified, Silver, Gold og Platinium. Brug af akkrediterede konsulenter er ikke påkrævet og derved er ordningen let tilgængelig for virksomheder.

8H;;7C8H;;dl_hedc[djWb7ii[iic[djC[j^eZ08H;;7C[hZ[d³bZij[W\Z[X[dojj[Z[Y[hj_ÓY[h_d]i- ordninger og går tilbage til 1990. BREEAM er modsat LEED mest udbredt i Europa og UK. Tilsvarende LEED har BREEAM en certiﬁceringsordning til nybyg og eksisterende bygninger henholdsvis ’New Construction’

og ’In-Use’. BREEAM ’In-Use* er opdelt i 3 dele for kontordrift. Første del udgør en vurdering af bygningens stand, anden del udgør bygningsdrift, ressourceforbrug, og miljømæssige påvirkning mens tredje del udgør organisatorisk effektivitet, politikker, procedure og medarbejder engagement. Tilsvarende LEED tildeles der kategorier på baggrund af de opnåede ’credits’ fordelt på Pass, Good, Very good, Excellent og Outstanding. Brug af akkrediterede konsulenter er påkrævet.

:=D8Joia0:=D8[heh_]_dWbj[djoiaY[hj_ÓY[h_d]iehZd_d]Z[h_(&'(Xb[lbWdY[h[j_[d:WdiaceZ_ÓY[- ret version. DGNB vægter miljøet, økonomi og det sociale ligeligt i sin analyse (hver med 22,5 pct.). Hertil kommer også en analyse af procesmæssig kvalitet (vægtning 10 pct.) og teknisk kvalitet (vægtning 22,5 pct.). Som certifikatet i dag er udformet er det kun tiltænkt nybyg. Der foreligger således ikke en certifi- ceringsordning til brug ved renovering eller for drift og vedligehold af eksisterende bygninger i den dansk modificerede version. Brug af akkrediterede konsulenter er påkrævet.

Virksomhedscertificeringer

?IE'*&&'0I³jj[hijWdZWhZ[he]ah_j[h_[hef\eh_cfb[c[dj[h_d]W\;dl_hedc[djWbCWdW][c[djIoij[ci (EMS) hvilket er deﬁneret som følger: “part of the overall management system, that includes organiza- tional structure, planning activities, responsibilities, practices, procedures, processes and resources for developing, implementing, achieving and maintaining the environmental policy”

;C7I;Ye#CWdW][c[djWdZ7kZ_jIY^[c[0<h_l_bb_]Y[hj_ÓY[h_d]iehZd_d]Z[hX[dojj[i_dj[hdWj_edWbj$

:I%;D?IE+&&&'0;j[d[h]_b[Z[bi[iioij[cj_b^dZj[h_d]W\feb_Yo#X[iah_l[bi[e]_dZWhX[`Z[bi[;d[h]o Management System (EnMS) i organisationen. Der er tale om en viderebygning på ISO 14001 hvilket gør implementering lettere. Standarden giver rammestrukturen til udarbejdelse af en effektiv energipolitik og energiplanlægning samt assistance til implementering, måldeﬁnition beskrivelse af hvorledes data kan benyttes til træffe beslutninger omkring energiforbrug.

BÆREDYGTIGHED OG ENERIGOPTIMERING

Af DFM netværks arbejdsgruppe ”FM & Bæredygtighed”:

Camilla Bøje Holm, Bygningsstyrelsen Carsten Pietras, Rambøll

Esmir Maslesa, CFM-DTU

Joyce Palm-Henriksen, KEA studerende Kirsten Ramskov Galamba, Rambøll Nicki Laursen, KEA studerende Nikolaj Nørregård; DTU studerende Peter Skafte, PWC

René Schmidt, Hovedstadens Bygningsentreprise a/s Susanne Balslev Nielsen, CFM-DTU

Tibbe Knudsen, Arriva Karina Lykkegaard, DFM netværk

(3)

8

Tilgængelige checklister

AB0ZW]b_][_dZa´X!aedjeh_dZa´X

HZ]_l[h[\$[ai$Ceh]WdBel[bb"HZ]_l[dZ[_dZ[d\ehaedjehZ[i_]d0<eakif8H;;7C%B;;:$=k_Z[j_b fastsættelse af mål samt en brugervejledning til opnåelse af certiﬁcering. Indeholder alle aspekter af en certiﬁcering hos BREEAM/LEED (new const./in-use). Tilknyttet beskrivelse og guide.

7kijhWb_[d:[fWhjc[dje\;d[h]o0KZWhX[`Z[bi[W\aedah[jj`[ab_ij[\ehaedjehZh_\jo[i%de$?dZ[^ebZ[h0 kontor/køkken udstyr, lys, AC, Fremme af grønne vaner, affald/genbrug, indkøb, rejser, kultur.

D[mP[WbWdZ=el[hdc[dj0=k_Z[jeikijW_dWXb[e\ÓY[Ój#ekji$8[iah_l[bi[W\fh_dY_ff[h\h[c\ehaedah[j checkliste. Henvisning til TEFMA Sustainable Facilities Management Guide.

Forbrugermærker

I dag er det Nordisk Svanemærke og EU Ecolabel (Blomsten) de to eneste ofﬁcielle miljømærker i Danmark.

Nationale

IlWd[c³ha[j0;jDehZ_iac_b`´c³ha[Z[hl_i[h\ehXhk][h[d"WjZ[h[hiWj]h³di[h\ehk´dia[Z["kikdZ[

stoffer i varen, og at den er blandt den mindst miljøbelastende del i sin kategori. Specielt egnet til indkøb af rengøringsartikler, toiletpapir mm.

¤#c³ha[j0<WijiWjkZ\hW[khef³_ia[Z_h[aj_l[hc[ZZWdia[\ehjebad_d][h$8hk][if\eeZ%ded#\eeZfhe- dukter.

=eÊ;d[h]_#c³ha[j0Jof_iaXhk]jj_bZ[(&c[ij[d[h]_[\\[aj_l[fheZkaj[hfcWha[Z[je]\kd][h[hiec et supplement til EU’s energimærkning.

<W_hjhWZ[0Jof_ia[[aiej_ia[\´Z[lWh[haWdc³ha[i8becij[h"XebZ["XeckbZ"XWdWd[h"^edd_d]"Zh_a- kevarer, kaffe, kakao, chokolade, krydderier, olie, plejeprodukter, ris, quinoa, rørsukker, snacks, te, vin, øl og spiritus.). Indikerer, at der er taget hensyn til arbejdsforhold og miljø under produktion. Kan benyttes direkte som speciﬁkationskrav ved kantinedrift.

<kbZaehdi#c³ha[j0<kbZaehdic³ha[j[h[j\´Z[lWh[c³ha["iec\ehj³bb[hei"Wj[dijehZ[bW\aehd_dZ^eb- det i produktet er fuldkorn. Kan fx benyttes som speciﬁkationskrav ved kantinedrift. Ingen indikation af miljøpåvirkning.

È=h´djaedjehÈc³ha[j0i³jj[hahWlec][dd[c\´h[bi[%Z[bjW][bi[_c_b`´aWcfW]d[h$LWh[jW][iXbWdZj andet af Energitjenesten.

CI9#c³ha[j08³h[Zo]j_]jÓia[h_$AWd\nX[dojj[iiecif[Y_ÓaWj_ediahWll[ZaWdj_d[Zh_\j$

D´]b[^kbb[j0;jc³ha[\eh_dZ_aWj_edW\ikdZ[\´Z[lWh[hkZ[del[hÔ´Z_]jiWbj"ikaa[h[bb[h\[Zj$J_bj³daj brugt ved kantinedrift men har ingen indikation af miljømæssige påvirkning af produktet.

Internationale

;K;YebWX[bÈ8becij[dÈ;K0:[dd[X[dojj[ij_bj´`"jlÊWffWhWj[h"]kblj³ff[he]h[d]´h_d]ic_Zb[hcc$

Der sættes grænse for mængden af uønskede stoffer i produkterne samt garanti for, at produktet er blandt de mindst belastende i deres kategori.

9;#c³ha[j;K(-07bb[fheZkaj[haWd9;]eZa[dZ[ie]WkZ_j\eh[jW][i_dj[hdjW\l_haiec^[Z[d$EhZd_d- gen sikrer, at produkter er fremstillet i overensstemmelse med fælles Europæiske krav.

:[d=h´dd[D´]b[0?dj[hdWj_edWbjc_b`´c³ha[\eh^ej[bb[h"akhikiY[djh[cc$

;khe#b[W\;K0\´Z[#e]bWdZiXhk]ilWh[h

;K[d[h]_c³ha["7#=0L_i[h[d[h]_\ehXhk]\eh[d[h]_ah³l[dZ[WffWhWj[haM^%h

;d[h]oIjWh;K%KI70C³ha[j_baedjehWhj_ab[h"Yecfkj[h[cc$

<I9#c³ha[j<eh[ijIj[mWhZi^_f9ekdY_b0<I9#c³ha[jijh\ehjh³fheZkY[h[jl[ZX³h[Zo]j_]iaelZh_\j$

Mærket tager hensyn til både mennesker, dyr og miljøet.

¤ae#J[n0i³jj[hahWlj_bj[aij_b[hj´`ecah_d]_dZ^ebZW\ikdZ^[ZiiaWZ[b_][ije\\[h$?dZ_h[aj[_dZ_aWj_edW\

formindsket miljøpåvirkning.

Strategiske værktøjer

?dj[]h[h[jhWffehj[h_d]

=h´djh[]diaWX

L_haiec^[Ziakbjkh³dZh_d]%l[Zb_][^ebZ[bi[

8³h[Zo]j_]_dZa´XiijhWj[]_

Figur 1: Oversigt over eksisterende værktøjer til mere bæredygtighed i FM.

Udarbejdet af Nikolaj Nørregård Rasmussen, januar 2013.

BÆREDYGTIGHED OG ENERIGOPTIMERING

9 Integreret Facility Service

Serviceløsninger for en bedre arbejdsdag.

Forenede Service

WWW.FORENEDE.DK

12

1

2

3

4

5 6

7 8

9 10

11

Tlf: 3969 5050

Udendørsarealer

Vi giver dig tid til at fokusere på din kerneforretning

- døgnet rundt!

Rengøring Reception Specialrengøring

Bygningsdrift

Planteservice Handyman

Vinduespolering

Vikarservice Affaldshåndtering

Kantinedrift

Ledelse/administration

12

1

2

3

4

5 6

7 8

9 10

11

Tlf: 396 9 9 5050

Uden dørs

arealer

Vi giver dig r tid til at fokusere på din ke er r r r rneforretning