TILLÆG
T IL
H. MUNCH-PETERSEN
DEN DANSKE RETSPLEJE
BIND I OG II (2. UDG.)
V ED
ERW IN M U N C H -P ET ER SEN
G. E . C. G A D S F O R L A G — K Ø B E N H A V N 1936
3 4 Efter »R etsorden« tilføjes som N ote 2 a:
2a) Cfr. K a r l O l i v e c r o n a i hans Skrifter: En Teori om Be*
visbördan (1929), navnlig S. 19 ff. og Bevisskyldigheten och .den mate*
rielle rätten (1930), navnlig S. 153 ff.
5 15 Efter Rpl. § 14 indføjes: Jfr. nu Tinglysningslov (N r. 111) 31.
M arts 1926 § 7.
6 17 Efter 1892 indføjes: Jfr. Bekg. (Nr. 103) 4. M aj 1927.
6 18 Efter »Tinglæsningen« tilføjes: En saadan Ordning er som be*
kendt nu indført ved Tinglysningslov (Nr. 111) 31. M arts 1926
§ 15. Jfr. nærmere herom V i n d i n g K r u s e : Ejendom s*
retten III. 1. S. 1154 ff.
7 12 Efter »kommer« tilføjes: , jfr. nu herved Lov (N r. 132) 16. April 1935 om offentlig Auktion ved Auktionsledere, —
7 16 § 54. L æ s: Tinglysningslov (N r. 111) 31. M arts 1926 § 3 6 6a).
7 Som N ote 6 a tilføjes:
6a) Jfr. herved V i n d i n g K r u s e : Ejendomsretten III. 1. S.
1179—80.
9 ff. M ærk herved B e r l i n : Statsforfatningsret II. 2. (1934) S. 307 ff., navnlig S. 311— 13 og P o u l A n d e r s e n : Hovedpunkter af Forvaltningsretten (1930) S. 32—45 sam t Forvaltningsret (1936), navnlig S. 406 ff.
10 8-9 Ordene »jo nødvendig kræ ves at« udgaar. Læ s i Stedet: sæd*
vanlig kræves, at en » s u b j e k t i v R e t « , hvorved der be*
grundes
10a) I nyere Tid er man dog tilbøjelig til at anerkende Muligheden af, at den enkelte Borger, ogsaa hvor det ikke drejer sig om Tilside- sættelse af »Individualinteresser«, men om offentlige Interesser, kan være saaledes krænket i en konkret Interesse, at han maa kunne søge Domstolenes Beskyttelse derimod. Saaledes maa Naboejeren kunne træde op til Haandhævelse af visse Bvgningsforskrifter, der, selv om de tillige tjener almene Interesser, dog er af særlig Betydning for ham.
Jfr. herved Afhandlinger af P o u l A n d e r s e n og A. G ø t z s c h e i U. f. R. 1925 B S. 237—51, 1926 B S. 231—34, 299—307 samt P o u l A n d e r s e n : Forvaltningsret (1936) S. 8—9 og Domme i U. f. R. 1925 S. 299 (HRD), 1936 S. 446.
I I 5 Efter 1866 tilføjes: jfr. nu Ikrafttrædelseslov til Straffeloven 15. April 1930.
11 n Efter »Forhold« indføjes: f. Eks. som E jer af fast Ejendom eller M edkontrahent i et Kontraktsforhold, jfr: Rpl. § 646.
1 1 5_6 Læ s: Statstjenestem andsl. (N r. 98) 31. M arts 1931.
12 6 Efter »A fgørelse« tilføjes: Efter Æ gteskabslov II af 18. M arts 1925 §§ 39—40 skal Afgørelsen derimod nu træ ffes af Skifte- retten som judiciel Myndighed saaledes, at der er Rekurs til Landsretten.
12 N ote 15 udgaar. Læ s i Stedet:
15) Dette maa ligeledes gælde om det Samtykke, som i Medfør af L. (Nr. 120) 20. April 1926 § 2, 1. Stk. og § 10, 2. Stk., Skifteretten i Egenskab af Pupilautoritet i visse Tilfælde skal give til Hensidden i uskiftet Bo, jfr. tidligere Skiftelovens § 91 og V. B e n t z o n : Arve
ret, 3. Udg. S. 54 samt Dom i U. f. R. 1908 S. 543, hvorimod den almindelige Tilladelse, som Skifteretten i Medfør af L. 1926 § 4, 2. Stk.
meddeler dertil efter en Bedømmelse af, om Lovens Betingelser herfor foreligger, maa anses for judiciel, jfr. V. B e n t z o n : Arveret S. 59, 72 og U. f. R. 1927 B S. 176.
12 Note 16. Læs: Jfr. Forsorgslov (Nr. 181) 20. Maj 1933, Afsnit II.
12 Note 18 tilføjes: Se efter Æ. L. Domme U. f. R. 1925 S. 991 og 1931 S. 641 (HKK).
12 Note 19: Efter »Grl. § 27« indføjes: og nu ved Æ. L. og i. f. tilføjes:
Jfr. ogsaa om den retlige Gyldighed af det Samtykke, som et Adoptiv- barns Moder efter L. (Nr. 87) 26. Marts 1923 § 6 havde givet til Adop- tionen, Dom i U. f. R. 1930 S. 914.
14 15 Valgret. Læ s: N æ gtelse af V algret
14 14 Efter »Paakendelse« tilføjes som N ote 23 a:
23a) Jfr. herved Dom U. f. R. 1933 S. 373.
1 4 11-155 Læ s: Angaaende den kommunale V algret og V algbar- hed er der ved den kommunale Valglov, jfr. Bekg. (N r. 78) af 7. M arts 1933 truffet en noget lignende Ordning, idet ifølge Lovens § 8 Klage over N æ gtelse af V algret kan indbringes til Afgørelse ved Domstolene, medens ifølge dens § 30, 3. og 4. Stk., jfr. § 34, 1. Stk., Indsigelser mod Valgbarheden afgøres endeligt af Kommunalbestyrelsen (i København Borgerrepræ?
sentantskabet), dog med A dgang til at indanke Afgørelsen, i København og Købstæderne for Indenrigsministeren, og i Sognekommunerne for A m tsraadet 23b).
23b) J f . angaaende en i Medfør af Beværterlov (Nr. 99) 29. Marts 1924 § 40 afholdt Kommuneafstemning Dom i U. f. R. 1931 S. 582.
15 I3-14 L æ s: Statstjenestem andsl. (N r. 98) 31. M arts 1931.
15 12 tilføjes: U agtet den nye N æringslov (N r. 138) 28. April 1931 ikke indeholder nogen til Næringsl. 1857 § 3 svarende Be- stemmelse, maa det samme antages om Retten til Næringsbrev i Henhold til Loven af 1931. Dette forudsæ ttes ogsaa i denne Lovs §§ 37 og 38, hvorefter endog Retten til Vandrebrev kan indbringes for Domstolene, jfr. P o u l A n d e r s e n : Nærings?
retten S. 41.
16 Note 29*): Læs: 3. Udg. S. 122 ff., 166—67.
1 614- 17 5 Ordene: »D ette kan . . . endelige« udgaar. Læ s i Stedet:
Dette kan da enten være de sædvanlige adm inistrative Autori?
teter. D et gjaldt saaledes navnlig tidligere i alle Fattigsager efter L. (N r. 67) 9. A pril 1891 § 5930) og med Hensyn til A ldersrente efter L. (Nr. 134) 1. Juli 1927 § 830a). Derim od bestemmer nu Forsorgslov (N r. 181) 20. M aj 1933 § 52, at de adm inistrative M yndigheders A fgørelser kan indbringes for Domstolene, naar Adm inistrationen formenes at være gaaet udenfor Lovens Ram«
mer eller Forudsætninger eller iøvrigt at have tiltaget sig en Myndighed, som det ifølge Loven ikke kan være tilsigtet at lægge i den retsanvendende M yndigheds H a a n d 30a). Iøvrigt fastholdes som hidtil, at disse A fgørelser ikke kan indbringes for Domstolene, jfr. ogsaa med Hensyn til Invalide? og Alders?
rente Folkeforsikringslov (N r. 182) af s. D. § 6930b). Eller ogsaa kan Afgørelsen være henlagt til særlige i dette Ø jem ed organi?
17
17x
18 4-8
18
21 17
21 22 9 31 io
serede Myndigheder, f. Eks. angaaende Spørgsm aal om U lykkes- forsikring »D irektoratet for U lykkesforsikring« og »U lykkes- forsikringsraadet«, hvis A fgørelser ifølge Lov (Nr. 183) 20. M aj 1933 §§ 9— 10 kun, for saa vidt angaar de i Lovens § 9 Nr. 1 og 2 omhandlede egentlige juridiske Spørgsm aal vedrørende selve Forsikringspligten 31), men ikke iøvrigt kan indbringes for D om - stolene, og angaaende Invaliderente »Invalideforsikringsretten«, hvis A fgørelser ifølge Lov (N r. 182) 20. M aj 1933 § 45, Stk. 8, er »endelige«; jfr. ogsaa om Invaliderente til værnepligtige L.
(Nr. 94) 27. M arts 1934 § 6.
tilføjes som N ote 30 a og 30 b:
30a) j f r< herom P o u l A n d e r s e n : Forvaltningsret (1936) S. 423.
30b) j f r. B e r l i n : Statsforfatningsret II. 2. S. 311 og 420—21.
Efter 1922 indføjes: jfr. Bekg. (Nr. 99) 23. April 1929.
Læ s: H vad kommunale Skatter angaar, er der ikke ved L.
(Nr. 85) 15. M aj 1903, der blot betegnede sig som »Æ ndringer i og Tillæg til« de hidtil gældende Regler, og heller ikke ved L. (N r. 73) 29. M arts 1924 sket nogen Forandring i den tid- ligere Ordning.
1. Stk. i. f. tilføjes: Efter den fornævnte Lov (N r. 73) 29. M arts 1924 om personlig Skat til Kommunen er det ogsaa kun ved
§ 15, 3. Stk. hjemlet, at Klager vedrørende A n s æ t t e l s e til Skat til Erhvervskommunen afgøres endeligt af Indenrigsmini- steren.
tilføjes: Men denne Forudsætning kan ikke være bindende, jfr.
ogsaa at Underretsdommerens Virksomhed som Formand i Landvæsenskommissioner efter § 14 d siges at falde udenfor den egentlige R etspleje373).
37a) J f r. saaledes allerede M a t z e n : Statsforfatningsret III, 4. Udg.
1909 S. 204 ff. og Afhandlinger af T r o e l s G. J ø r g e n s e n i Nor- disk administrativt Tidsskrift for 1927 S. 1—10 og i U. f. R. 1928 B S. 241—45, samt Domme i U. f. R. 1926 S. 626, 1929 S. 1053.
Note 39 tilføjes: B e r l i n : Statsforfatningsret II. 2 (1934) S. 272 ff.
og P o u l A n d e r s e n : Forvaltningsret (1936) S. 416 ff.
Efter 1919 tilføjes: jfr. nu Lov (Nr. 49) 17. Februar 1933.
tilføjes: Loven er traadt i K raft den 1. Juli 1927, dog med for- skellige Ændringer i den oprindelig vedtagne Ordning.
31 Note 24 tilføjes: En samlet Udgave af de norske Retsplejelove i deres ændrede Skikkelse er udarbejdet af P. I. P a u 1 s e n, 3. Utgave 1936.
36 1. Stk. i. f. tilføjes: Loven er ændret flere Gange siden, og efter at der ved den store Ændringslov (N r. 209) 23. Juli 1932 § 2 var givet Justitsm inisteren Bemyndigelse hertil, blev Retsplejeloven bekendtgjort i ændret Skikkelse ved B e k g. (N r. 2 5 0) 1. O b t o b e r l 9 3 2. I denne Skikkelse er Loven optaget i den af H. M u n c h í P e t e r s e n i Sam arbejde med V i c t o r H a n - s e n udgivne Kom m entar*). Allerede ved Lov (N r. 340) 23. D e- cember 1932 blev der dog i Forbindelse med den internordiske Domskonvention gennemført nye Ændringer i og Tilføjelser til Rpl. (jfr. fornævnte Kommentar I. S. 449—50), og der er endvi- dere i 1935 kommet følgende Ændringslove: L. (N r. 87) 30.
M arts 1935 om Tvistigheder under Skifte og Konkurs, L. (N r.
111) 5. April 1935 om Dommerfuldmægtige og L. (N r. 175) 11.
Maj 1935 om Æ ndring af en Række Bestem m elser i Loven. En- delig er der den 7. A p r i l 1 9 3 6 kommet en større Æ ndrings- lov (N r. 112). Denne Lov, der træder i K raft den 1. Juli 1937,
‘ indfører navnlig den betydningsfulde Reform, at der saavel i Paadømmelsen af alle Straffesager i første Instans, der ikke er Sø- og H andelsretssager eller Nævningesager, som ved Appel til Landsretten skal medvirke D o m s m æ n d , medmindre Sagen er en Politisag eller i første Instans en T ilstaaelsessag efter § 925; jfr. §§ 688 og 692, som disse er ændret ved den nævnte L o v **).
*) I det følgende betegnet som K o m m e n t a r I o g II.
**) Samtlige disse Ændringer vil blive optaget i et af V i c t o r H a n s e n udarbejdet Tillæg til Kommentar I.
36 12-14 Sætningen: »D er er . . . « udgaar. Læ s: En saadan U dvidelse af Lovens Gyldighedsom raade fandt allerede Sted ved L. (N r. 164) 4. Juni 1924, hvilken Lov dog nu er afløst af L. (N r. 174) 11.
M aj 1935.
39 i2 §§ 687—689. Læ s: §§ 687 og 688.
41 18 Efter 6*) tilføjes: , endvidere den store Fremstilling af J o n S k e i e : Den norske Civilproces i 3 Bind (1929— 1935) sam t en Kommentar, ogsaa omfattende Lovene om Domstolene og og om Tvangsfuldbyrdelse af E. A 11 e n i 3 Bind (1924— 1927).
41 10 1921. Læ s: 2. Udg. ved P. I. P a u l s e n 1930.
41 u 1911 og 1913. Læ s: 2. Udg. 1925.
41 7 (1917—22) udgaar. Læ s: Bind (første og andet Hæfte i 2. Udg.), der endnu ikke er helt afsluttet.
41 g Efter (1923) tilføjes: og Föreläsninger över den svenska Kri*
minalprocessen I (1930).
42 ! ' 2 Læ s: i 3. Bind (3. uppl. 1922—29).
45 Note 1 tilføjes: Jfr. om »intertemporal« Ret i det hele O. A. B o ru m:
Lovkonflikter (1931) S. 2—14.
45 indføjes efter 2. Stykke:
De Regler, Rpl. indeholder herom, maa skønt umiddelbart givet for Overgangstiden mellem denne Lov og den ældre Procesret finde tilsvarende Anvendelse paa senere Æ ndringer i Proceslovgivningen la), medmindre der er særlig Holdepunkt for et andet R e su lta tlb).
Ia) Jfr. med Hensyn til Lov (Nr. 112) 7. April 1936 V i c t o r H a n s e n U. f. R. 1936 B S. 125.
*b) Se med Hensyn til Lov (Nr. 340) 23. Decbr. 1932 H. M u n c h- P e t e r s e n U. f. R. 1934 B S. 14 og Domme U. f. R. 1934 S. 226, 432 (HRD) med Note 2.
52 2. Stk. i. f. tilføjes: H usdyrvoldgiftsloven er ogsaa forudsat stadig gældende ved Retsplejelovens sidste Revision, jfr. Rpl.
§ 1, 3. Stk.
53 Note 3 i Beg. indføjes: Jfr. O. A. B o r u m : Lovkonflikter S. 83—84.
54 Note 5. Læs: Disse Stater er — foruden Danmark — Norge, Sverrig, Finland, Estland, Letland, Danzig, Tyskland, Østrig, Ungarn, Frankrig, Belgien, Holland, Luxemburg, Svejts, Italien, Portugal, Spanien (og den spanske Protektoratszone i Marokko), Rusland, Polen, Rumænien, Czekoslovakiet og Jugoslavien. Endvidere er Island at betragte som Deltager i Konventionen. Jfr. Bekg. (Nr. 167) 20. Maj 1932.
55 Note 8 tilføjes: O. A. B o r u m S. 84—86.
55 2-7 udgaar Sætningen: »O verfor s v e n s k e . . . findes«.
5 7 9 Efter Art. 8— 16 indføjes: jfr. Bekg. (N r. 167) 20. M aj 1932 (se Kommentar I S. 521 ff.).
57 6_9 udgaar indtil »§ 61«. Læs i Stedet:
Med Hensyn til S t r a f f e d o m m e gjaldt det efter den tidligere Straffelov, at der slet ikke tilkom dem nogen R ets- kraftsvirkning her i L a n d e t15), jfr. saaledes Strfl. 1866 § 61.
57 ! Efter »Landet« tilføjes: Efter Strfl. 1930, navnlig §§ 10, Stk. 3, 65, Stk. 2 og 81, Stk. 2 er der derimod nu tillagt fremmede Straffedom m e en vis R etskraft her i Landet, jfr. herved K r a b b e : Borgerlig Straffelov, 2. Udg. S. 44.
58 1 dog. Læ s: allerede.
5 8 4" 5 Endnu mindre kan der. Læ s: Derimod kan der ikke 58 2. Stk. udgaar. Læ s i Stedet:
En betydelig videregaaende Anerkendelse har hidtil været gældende med Hensyn til Domme, afsagte i Udlandet i b o r # g e r l i g e R e t s s a g e r . D er tilkom vel ikke saadanne Domme umiddelbar Eksekutionskraft, medmindre der var afsluttet en T rak tat med den paagældende Stat, jfr. Rpl. § 479. Uden Hen*
syn til T rak tat tillagde man dem derimod under visse nærmere Forudsætninger samme materielle R etskraft som Domme, der var afsagt her i Landet. I denne Henseende er der imidlertid sket Forandring ved Rpl. § 223 a, jfr. Lov (Nr. 342) 23. De#
cember 1932, hvorefter der kræ ves en Overenskom st med den fremmede Stat eller i det mindste, at der træ ffes en særlig Bestemmelse om R etskraften ved kongelig Anordning. An#
gaaende det nærmere herom maa dog henvises til nedenfor, hvor Læren om Dom m es R etskraft og om deres Evne til at tjene som EksekufionsgrundTag behandles.
5 8 3.5 9 3»Men kan dette ikke a n ta g e s...« . L æ s: Men dette kan i A4*
mindelighed ikke antages . . . og man kan da ikke forbyde h a m . . .
58 Note 17 tilføjes: — Ifølge Bekg. (Nr. 276) 6. Novbr. 1931 er der mellem den danske og tyske Regering afsluttet Overenskomst om en vis gen*
sidig Retshjælp i Straffesager.
61 6 Efter »Principper« tilføjes som N ote 22 a:
22a) j f r. saaledes ogsaa Dom U. f. R. 1924 S. 184, men cfr. de Note 23 a citerede Afgørelser.
6 1 7 findes. Læ s: fandtes.
ó lf .n . tilføjes efter sidste Stykke:
D et ovenfor om Udelukkelse af Individualforfølgning ud- viklede kunde dog selv før L. (N r. 340) af 23. Decbr. 1932 ikke fastholdes fuldt ud 23a), og efter den nævnte Lov og de internordiske Konkurs- og Dødsbokonventioner maa Retstil- standen i hvert Fald anses for væsentligt ændret. Herom maa dog henvises til Skifteretten (1935) 7. Afsnit.
23a) Jfr. herved H. M u n c h « P e t e r s e n : Et Spørgsmaal ved- rørende Konkursens »Universalitet« i det af Svensk Juristtidning ud- givne Festskrift for Marks von Wlirtemberg (1931) S. 433 ff. samt Domme U. f. R. 1929 S. 377, 1930 S. 8 og 9 (HRDD).
65 2-3 Ordene »ved Tillægsl. . . . § 1« udgaar. Læ s: , jfr. Bekg. (N r.
250) 1. Okt. 1932.
6 5 Í-6 6 1 Ordene »jfr. T illæ g sl.. . . to« udgaar. Læ s: , jfr. Bekg. (N r.
250) 1. O kt 1932 og L. (N r. 175) 11. M aj 1935, to — even- tuelt een —
65 Note 1 i. f. tilføjes: samt Rpl. § 660, som den er ændret ved L. (Nr. 87) 30. Marts 1935.
6612-13 udgaar. Læs i Stedet:
formelt maa vel Underretterne i borgerlige Sager betegnes sa a - ledes, idet deres V irkekreds ved §§ 224 og 225 er positivt 6 6 4 tilføjes: Som Specialretter maa vistnok ogsaa Underretterne
og Landsretterne betegnes, naar Dom sm ænd medvirker i en Straffesags Paadømmelse. D et samme maa da ogsaa gælde om Landsretterne, naar sø- eller handelskyndige Dommere medvirker.
67 13 tilføjes: , hvilket Udvalg som »Kærem aalsudvalg« behandler Kærem aal og som »A nkeudvalg« forbereder Ankesager.
67 12 tre. Læ s: to.
67 5_9 Ordene: »og endelig . . . § 1« udgaar.
67 4 17. Læ s: 19.
67 1. 2 Ordene: »og Sondre Landsret . . . Stk.« udgaar.
T i l l æ g til D e n d a n s k e R e t s p l e j e I. og II. 2
68 2 Ordene: »D er gives dog« udgaar. Læ s i Stedet:
I de Straffesager, ved hvis Paadømmelse Dom sm ænd mecU virker, sam m ensættes Retten dog ifølge § 6, 2. Stk., jfr. L.
(Nr. 112) 7. April 1936 af 3 Landsdom m ere og 3 Domsmænd, og i Sø- og H andelssager, som behandles af Landsretten i første Instans, kan Retten bestemme, at den skal tiltrædes af 2 sø- eller handelskyndige Dommere, jfr. ndfr. Paa den anden Side gives der
68 13 § 687. Læ s: § 688, jfr. L. (N r. 209) 23. Juli 1932 og L. (N r. 112) 7. April 1936,
6810-u Ordene »jfr. L. . . . 1916« udgaar. Læ s i Stedet: over fast E jen - dom, jfr. L. (N r. 132) 16. April 1935 § 1, Stk. 3.
6 8 7 Efter § 14") tilføjes som N ote 7 a:
7a) Ifølge det ved Revisionen 1932 tilføjede Litra g hører nu ogsaa i Retskredse, for hvilke der ikke findes Forligskommissioner, under Underretten at godkende udenretslige Forlig for derved at give For- liget Eksekutionskraft eller sikre sig Bevis derfor. Jfr. Bind II S. 131, Tillæg.
68 N ote 8 udgaar.
69 2. Stk. udgaar. Læ s i Stedet:
a. Underretten for K ø b e n h a v n af » K ø b e n h a v n s B y r e t « , som ifølge § 15, jfr. Bekg. (N r. 250) 1. O ktober 1932 og L. (N r. 175) 11. M aj 1935, bestaar af en Præsident og 22 andre Dommere. T o — med Justitsm inisterens Billigelse kun een — af disse skal dog være Fogeder, to eller tre Skifte- forvaltere og een Tinglysningsdommer. Men iøvrigt deles By- retten i 17 (16) forskellige Afdelinger, som hver beklædes af en enkelt Dommer, der behandler og paakender de til A f- delingen henlagte, civile eller kriminelle Sager.
5912-13 Ordene »»Pante- og Brevskriverkontor« . . . hører« udgaar. Læ s i Stedet: »Tinglysningskontor«, hvorunder Tinglysningsforret- ningerne hører, og som forestaas af Tinglysningsdommeren.
6910-ia udgaar indtil »§ 2«. Læ s i Stedet:
b. U d e n f o r K ø b e n h a v n deles Landet ifølge § 12, jfr.
Bekg. (N r. 250) 1. O ktober 1932 og L. (Nr. 113) 7. April 1936
§ 1 i ialt 91 By- og H erredskredse.
2 *
6 9 f.n. tilføjes efter sidste Stykke:
I de Straffesager, ved hvis Paadømmelse Dom sm ænd med- virker, tiltrædes Underretten ifølge § 18, 1. Stk., jfr. L. (Nr. 112) 7. April 1936, af 2 Domsmænd. Jfr. ogsaa nedenfor om Søretter og Handelsretter.
69 Note 10 tilføjes: (Nr. 274) 27. Juni 1923 og (Nr. 255) 6. Okt. 1927.
Se iøvrigt herved U. f. R. 1925 S. 821 (HRD).
70 13 Efter § 854 tilføjes: sam t de Tilfælde, hvor ifølge L. (N r. 112) 7. April 1936 D om sm ænd fremtidig medvirker i Straffesager ved Underret eller Landsret.
70i6-i7 »som . . . § 1«. Læ s: som den er bekendtgjort ved Bekg. (Nr.
250) 1. O ktober 1932.
70 t tilføjes: Se dog nu ndfr. under d.
71 indsættes efter 1. Stykke:
d. O gsaa i S ø - o g H a n d e l s s a g e r , som behandles a f L a n d s r e t t e r n e i 1ste Instans, kan Retten nu ifølge § 6, 3. Stk., jfr. L. 23. Juli 1932 og 7. April 1936, bestemme, at den skal tiltrædes af 2 sø- og handelskyndige Dommere, jfr. de nærmere Regler i den nævnte §, 3.—8. Stk. Der er imidlertid kun Hjemmel for Landsretten selv, men ikke for den Underret, der forbereder en Landsretssag, til at tilkalde sø- eller handels- kyndige Dommere, f. Eks. ved en Vidneførsel, jfr. Dom i U. f. R. 1935 S. 963.
72 13 »og Bankl. . . . § 16, 3. Stk.« udgaar. Læ s i Stedet: og Skades*
forsikringsi. (N r. 155) 2. M aj 1934 § 55.
73 12 Efter 1919 tilføjes: jfr. L. (N r. 49) 17. Februar 1933.
73 15 »og Foged« udgaar. L æ s: jfr. L. (N r. 174) 11. M aj 1935.
73 13 Efter »Bestem m elser« tilføjes: jfr. nu L. (Nr. 134) 18. A pril 1925 om Grønlands Styrelse og Anordn. (N r. 212) 26. Juli 1926 om Retsplejen i Grønland.
73 Note 17 i. f. tilføjes: og 1929 S. 95.
74 11 12. September 1919. Læ s: (N r. 98) 31. M arts 1931.
7419“22 Sætningen: »D et skyldes . . . Dommere.« L æ s: D et skyldtes vistnok en m isforstaaet O pfattelse af, hvad den grundlovs#
m æssige Nødvendighed tilsiger, naar T jenestem andslovens § 53 oprindelig, ligesom de tidligere Tjenestem andslove, helt ude#
lukkede Anvendelsen af den almindelige A ldersgrænse for Dommere. D ette Forhold er da ogsaa ændret ved en Lov (N r. 193) 20. M aj 1933, hvis G rundlovsm æssighed blev aner#
kendt af H øjesteret ved en Dom U. f. R. 1935 S. 1.
74 16 Efter »Sted« tilføjes som N o t e * ) :
*) Cfr. herved U. f. R. 1923 S. 821 (HRD).
7 5 9 Læ s: T jenestem andsi, (Nr. 98) 31. M arts 1931.
75 15 Efter »et A ar« tilføjes: Denne Frist kan dog ved kongelig Re#
solution forlænges for indtil 1 A ar ad Gangen, men i intet Tilfælde udover et sam let Tidsrum af 3 Aar, jfr. nærmere § 44, 2. Stk., som ændret ved L. (N r. 294) 14. December 1927.
76 11 »To«. Læ s: Et ved Norm eringslov fastsat Antal, for Tiden to 7 6 20 sam t visse Forhør. L æ s: , Godkendelse af udenretslige Forlig
sam t visse Forhør. Ifølge L. (Nr. 111) 5. April 1935 er endvidere statsan satte Dommerfuldmægtige — jfr. herom straks nedenfor
— bemyndiget til at udføre de i § 17 næstsidste Stk. nævnte Forretninger i det Omfang, hvori det af Underretsdommeren overdrages dem at udføre disse.
76 g tilføjes: V ed en Lov (Nr. 128) 15. April 1930 la) er det dog be#
stemt, at der ved Underretterne udenfor København senest d. 1. April 1935 skal statsan sæ ttes Fuldmægtige, saaledes at de ansæ ttes og afskediges af Justitsm inisteren efter Indstilling fra vedkommende Dommer. I Forbindelse dermed forbydes det Dommerfuldmægtige at drive privat juridisk V irksom hed som Erhverv, og dette Forbud finder fra 1. April 1935 Anvendelse paa alle Fuldmægtige. Samtidig paalægges det Dommerkon#
torerne som R etshjælp for Publikum at udføre forskellige juri#
diske Forretninger efter visse T akster, saaledes at U dbyttet deraf tilfalder Statskassen lb).
Ia) Jfr. Kommentar I S. 428—30.
lb) Jfr. Bekg. (Nr. 347) 30. December 1930, Kommentar I S. 510 ff.
77 3. Stk. udgaar. Læ s i Stedet:
I § 42, 3. Stk. udtales det: »Kun den, der har bestaaet ju - ridisk Em bedseksam en med 1ste Karakter, og som er myndig»
uberygtet og vederhæftig, kan beskikkes«.
77 14 Læ s: Io. Efter den oprindelige Formulering kunde kun M æ n d, 7 7 4 Læ s: 2°. Der kræves dernæst M y n d i g h e d . D a T jen este-
mandsl. (N r. 98) 31. M arts 1931 § 6, 5. Stk. kræver en A lder af 24 A ar til A nsæ ttelse som Tjenestem and, faar denne Regel dog kun den Betydning, at um yndiggjorte Personer ubetinget udelukkes fra at blive Dommere.
79 2. Stk. udgaar. Læ s:
5°. Loven kræver endelig i Almindelighed e n v i s j u r i- d i s k U d d a n n e l s e . D er fordres for det første, at den p aa- gældende har bestaaet juridisk Embedseksamen, som Regel med 1ste Karakter. Der kan dog gøres Undtagelse fra dette Krav for Kandidater med 2den K arakter af 1ste G rad (eller haud illaudabilis), for saa vidt de har vist sig særlig dygtige i praktisk Virksomhed.
8113. 16 Læ s: har bestaaet juridisk Em bedseksamen.
82 14 Læ s: Tjenestem andslov (N r. 98) 31. M arts 1931.
8 3 6 L æ s: ifølge Tjenestem andsi. (Nr. 98) 31. M arts 1931 § 11, 2. Stk.
83-85 Jfr. med Hensyn til Tjenestem ænd i Almindelighed P o u 1 A n- d e r s e n : Forvaltningsret (1936) S. 318—20.
8 6 2-872 Ordene: »i et praktisk Tilfælde . . . Landsret« udgaar.
86 2 Efter »ham« tilføjes som N ote 7 a:
7a) Se om Fortolkningen af § 60 sidste Stykke Domme L\ f. R. 1923 S. 216, 1925 S. 132, 1929 S. 117 og 1931 S. 586.
86 Note 7 tilføjes: Se ogsaa herved Dom U. f. R. 1924 S. 360.
8 7 3 Efter »Dom m er« tilføjes: eller i en Straffesag en Nævning eller Domsmand.
88 13 § 127, 2. Stk. L æ s: § 127, 4. Stk.
8 8 15 Efter Sidelinien tilføjes som N ote 8 a:
8a) Jfr. herved V. B e n t z o n : Familieretten I S. 6, Note 10.
89 g tilføjes som N ote 10 a:
i°a) Om Fortolkningen af § 62 se de i Kommentar II ad § 62 an- forte Domme samt V. L. T. 1933 S. 261.
90 14 Efter »K endelse« tilføjes som N ote 11a:
n a) Se herved Dom 0 . L. T. 1928 S. 467.
91 g tilføjes som N ote 12 a:
12a) Jfr. ogsaa R. U. i U. f. R. 1923 B S. 230 og J. M. Skr. Nr. 236 4. Sept. 1923.
92 indsættes efter 3. Stykke:
Ifølge § 66, jfr. L. (N r. 112) 7. April 1936, finder de om Dommere givne Forskrifter ogsaa Anvendelse paa D o m s - m æ n d. Rettens Formand skal derfor, naar Dom sm ænd m ed- virker, inden Forhandling i den enkelte Sag begynder, spørge Domsmændene, om der foreligger nogen Omstændighed, som er til Hinder for, at de er Dom sm ænd i Sagen. Domsmændene deltager ikke selv i A fgørelser om Habilitetsspørgsm aal.
9 2 3 Strfl. L æ s: Strfl. 1866, Kapitel 13, jfr. nu Strfl. 1930 Kapitel 16.
9 22-9 3 14 M ærk nu herved navnlig Strfl. 1930 §§ 144 og 146—48.
93 2. Stk. M ærk nu Strfl. 1930 § 157.
9 4 6 Efter »Bøde« tilføjes som N ote 16 a:
16a) Dette gælder dog kun den, »der under Møde for en Ret anser sig krænket«. Se om Fortolkningen heraf Domme U. f. R. 1926 S. 176 (Dissens) og 1936 S. 207.
96 16 tilføjes som N ote 19 a:
19a) jfr . herved Domme U. f. R. 1928 S. 537 og 1934 S. 550
9 6 1. 5 »M ed Hensyn til . . . A nsvar«. Læ s: Med Hensyn til Fuldm æg- tigene ved Københavns Tinglysningskontor bestemmer § 16, 3. Stk., jfr. Bekg. (N r. 250) 1. O ktober 1932, at Beslutninger vedrørende Førelse af Tinglysningens Bøger indenfor det af Tinglysningsdommeren fastsatte Omraade kan tages af en Fuldmægtig paa eget Ansvar.
9 7 5-7 »har taget . . . Karakter«. Læ s: har bestaaet juridisk Em beds- eksamen.
9 7 g »Pante- og Brevskriverens« udgaar. L æ s: Chefen for Skifte- kontorets
98 Note 3 L. 2: Ordene »(Nr. 416) 11. Sept. 1922« udgaar. Læs i Stedet:
(Nr. 64) 1. Marts 1922, (Nr. 416) 11. Sept. 1922 og (Nr. 320) 30. Nov.
1934 —
98 Note 1 tilføjes: Anordn. (Nr. 247) 22. Sept. 1927 og Kommentar I 5. 479.
1013 fuldmyndig. Læ s: myndig.
101 4 Efter »Annullation« tilføjes: Endvidere skal der ifølge § 55, 4. Stk., jfr. Lov (N r. 209) 23. Juli 1932, ved Notarialforret#
ninger, saavel i som udenfor København, være eet Notarial#
vidne til Stede.
102L2~U Sætningen »Søndre Landsret . . . « udgaar.
102 5—6 Stk. udgaar. Læ s i Stedet:
Desuden skal ifølge § 11, 1. Stk., jfr. L. (N r. 112) 7. April 1936, Domsbehandling i Sager, i hvilke Nævninger eller Doms#
mænd skal medvirke i Stedet for paa det Sted, hvor Lands#
retten har sit Sæde, kunne foregaa paa andre ved kongelig An#
ordning dertil fastsatte Steder i Landsretskredsen. Og ifølge
§’ens 2. Stk., jfr. L. (N r. 191) 14. Juli 1927 § 3 kan Landsretten iøvrigt bestemme, at Dom sforhandling skal foregaa paa et hvil#
ket som helst Sted udenfor dens Sæde, naar særlige Grunde, navnlig Hensynet til umiddelbar Bevisførelse, taler derfor.
102 Note 2 tilføjes: jfr. Anordn. (Nr. 265) 21. Oktober 1927 og Kom«
mentar I S. 476—78.
102 Note 3 udgaar.
102 Note 4 tilføjes: Se Kommentar I, S. 453—469.
1 083 denne. L æ s: d en n e14).
1087 Fogedret. Læ s: F o g e d re t15).
108 i Ordene »indtil 40 Kr.« udgaar. I Stedet indføjes: Kendelsen kan ikke paaankes, men kan, naar Bøden er over 60 Kr., paakæres.
108 tilføjes som N ote 14 og 15:
14) Jfr. Dom U. f. R. 1930 S. 930.
15) Jfr. herved U. f. R. 1926 S. 968.
1 0 9 3 § 112. Læ s: den tidligere Straffelovs § 112.
111° Efter VI. indføjes: jfr. nu herved Rpl. § 137, 2. Stk.
111 12-11313 udgaar. Læ s i Stedet:
a. For at blive H ø j e s t e r e t s s a g f ø r e r udfordres ifølge
§ 120, jfr. L. (N r. 209) 23. Juli 1932,
Io. at den paagældende har bestaaet juridisk Eksam en med 1ste K arakter; denne Eksam ensbetingelse kan dog fraviges, naar ganske særlige Forhold taler derfor, jfr. nærmere § 120, 2. Stk.;
2°. at han i 8 A ar har været i Virksom hed som Lan dsrets- sagfører;
3°. at han efter at have procederet paa Prøve en vis Tid har opnaaet H øjesterets Erklæring om at være egnet til at faa Beskikkelse. Herom gives nærmere Regler i § 125, 1. Stk., jfr.
L. (N r. 209) 23. Juli 1932.
b. For at blive L a n d s r e t s s a g f ø r e r udfordres efter
§ 121, jfr. Lov 23. Juli 1932,
Io. at den paagældende har bestaaet juridisk Em beds- eksamen med 2den K arakter af 1ste G rad eller med Karakteren haud illaudabilis;
2°. at han i 3 A ar har været i visse Virksomheder, jfr. de nærmere Regler i § 121, 2. Stk.;
3°. endelig skal han for en Landsret have bestaaet en Prøve.
Om denne gælder ifølge § 123, 2. Stk., jfr. L. (N r. 209) 23. Juli 1932, nærmere Regler, der afviger fra de om Prøveprocedure for H øjesteret gældende.
c. For at blive S a g f ø r e r v e d U n d e r r e t udfordres endelig efter § 122 ogsaa visse Betingelser med Hensyn til Eksam en og praktisk Uddannelse.
1141 3 - 1 8 udgaar. Læ s i Stedet:
M edens der oprindelig gjaldt en Forpligtelse for H øje- steretssagførere til at have Kontor i eller ved København, er Forholdet nu for alle Sagførere det, at der i og for sig ikke gælder nogen Begrænsning i deres Frihed til selv at vælge Ste*
11510 tilføjes: V ed de Ændringer, der ved Lov (N r. 209) 23. Juli 1932
§ 1 er foretaget i § 127, er der nu ogsaa hjemlet Lan dsrets- sagførere, der har haft Beskikkelse i 8 Aar, Ret til under visse nærmere Betingelser at give Møde for H øjesteret i borgerlige Sager og Straffesager, som de personlig eller ved autoriseret Fuldmægtig har udført i forrige Instans.
115 u § 127, 2. Stk. Læ s: § 127, 4. Stk.
1 1 7 2“3 »har underkastet sig . . . Eksam en.« Læ s: har bestaaet juridisk Embedseksamen,
11716-119 5 udgaar. Læ s i Stedet:
B. En hvilken som helst »U r e t s k a f f e n h e d « vil ikke være tilstrækkelig til at berøve ham hans Stilling. Men hvis han »ved Dom findes skyldig i en i den offentlige Mening van- ærende Handling« 10), skal ifølge § 137, jfr. Lov (N r. 209) 23.
Juli 1932 og Strfl. § 78, 3. Stk. n ), Retten til at udøve Sag- førervirksomhed ved samme Dom frakendes ham for bestan- dig 12). Efter at den paagældende har generhvervet de borger- lige Rettigheder, kan Justitsm inisteren dog i M edfør af Para- graf fens andet Stykke, jfr. Strfl. § 97, 5. Stk., undtagelsesvis meddele ham ny Beskikkelse, naar Handlingen ikke kan an- tages at have svæ kket den Tillid, som bør kræves ved Sagfører- virksomhed.
For det Tilfælde, at en Sagfører har gjort sig skyldig i et af de i Strfl. § 290, 1. Stk. eller §‘300 omhandlede Forhold, uden at Paatale finder Sted, kan Retten til Sagførervirksom hed ends videre paa Foranledning af Justitsm inisteriet frakendes ham ved Dom, men i dette Tilfælde eventuelt kun for et bestem t Tidsrum, ikke under 5 Aar.
Allerede naar en Sagfører er sigtet for en i den offentlige Mening vanærende Handling, kan Undersøgelsesdom m eren iøv- rigt beslutte at suspendere ham fra Sagførervirksom hed, indtil Sagen er endelig afgjort, jfr. § 137, 1. Stk. Paa den anden Side kan en Sagfører, hvem en Dom til Fortabelse af Ret til Sag?
førervirksomhed er overgaaet, ikke, selv om han paaanker Dommen, fortsætte sin Virksomhed, før han ved endelig Dom har faaet sin Dom forandret.
10) Jfr. herved B e r l i n Statsforfatningsret I 3. Udg. S. 345 og U. f. R. 1932 S. 778 (HRD).
11) Jfr. K r a b b e : Borgerlig Straffelov (1935) S. 173 ff.
12) Se om Eksempler paa saadan Frakendelse Kommentar I ad
§ 137 samt Højesteretsdom U. f. R. 1936 S. 496.
117-18 Nuværende N ote 10— 12 udgaar.
1201“2 udgaar. Læ s i Stedet:
at de ikke har noget Krav paa ham.
T i l l æ g til D e n d a n s k e R e t s p l e j e I. o g II. 3
120 indføjes efter 2. Stykke:
M edens der tidligere ikke var Hjemmel for at fratage en Sagfører Retten til at udøve Sagførervirksom hed paa Grund af Sindssygdom , medmindre Sagføreren var umyndiggjort, jfr.
forudsætningsvis H øjesteretsdom U. f. R. 1923 S. 853, er der endvidere nu ved § 138, 2. Stk. givet Hjem m el for, at Retten paa Foranledning af Justitsm inisteriet kan frakendes en Sag#
fører ved Dom, saafrem t han paa Grund af Sindssygdom er uskikket til at udøve saadan Virksomhed.
1207 »I disse Tilfælde ...« . Læ s: I de to første Tilfælde er det der- imod ikke nødvendigt
1232 Efter »§ 131, 2. Stk.« tilføjes: — se nu Strfl. § 131 — 12410 Navn. Læ s: N avn 4a).
124! er. L æ s: var
124 tilføjes som N ote 4 a:
4a) Se herved Domme U. f. R. 1922 S. 450, 522, 1927 S. 236 (HKK) og II. Bind S. 67.
12 5 7 tilføjes: Denne særlige Bestemmelse er imidlertid nu ophævet, da Forholdet om fattes af den almindelige Bestemmelse i Strfl.
§ 131.
1276 tilføjes: jfr. nu ogsaa en lignende Bestemmelse om T van gs- auktion i § 585, 3. Stk.
12813" 14 § 144 i Strfl.’s . . . Læ s: Straffelovens 16. Kapitel om Forbrydel- ser i offentlig T jeneste eller Hverv.
130 indføjes efter 4. Stykke:
V ed de nævnte V edtæ gter kan det ifølge § 147, 3. Stk., jfr. Lov (N r. 209) 23. Juli 1932, bestemmes, at Dele af den Virksomhed, som ifølge Loven udøves af Sagførerraadet, hen- lægges til et særligt Sagførernævn eller, bortset fra Tildeling af Straffe i M edfør af § 144, til Bestyrelsen for lokale Kredse af Sagførersam fundet, for Kendelsers Vedkommende dog med Adgang til Anke til Sagførerraadet eller Sagførernævnene. Der kan endvidere indenfor Raadet, N ævnet eller K redsbestyrel- serne nedsættes særlige Udvalg 4a).
3*
130 Note 4. Læs: Jfr. Bekg. (Nr. 161) 29. April 1933.
130 tilføjes som N ote 4 a:
4a) Ifølge den i Note 4 nævnte Bekg. § 4 er Sagførersamfundets Organer: Sagførermødet, Sagførerraadet, Kredsbestyrelserne og Kreds- møderne samt Sagførernævnet.
131 2 tilføjes som N ote 4 b:
4b) Jfr. herved de Kommentar I ad § 143 anførte Afgørelser samt V. L. T. 1935 S. 226.
1315 Efter »Begæring« tilføjes: Det samme gælder nu, jfr. Lov (N r. 209) 23. Juli 1932, — cfr. tidligere Dom U. f. R. 1923 S. 120 —, naar en Sagfører udenfor sin Sagførervirksom hed i Forretningsforhold eller i andre Forhold af økonomisk A rt har udvist en A dfærd, der er uværdig for en Sagfører.
131 9 300 Kr. Læ s: 5000 Kr.
1 3 1 10 Efter »1 A ar« tilføjes som N ote 5 a:
5a) Jfr. herved de Kommentar I ad § 144 citerede Afgørelser.
131 Note 6 tilføjes: og 1928 S. 937.
142x. 8 udgaar. Læ s i Stedet:
i Slutn. 6a). Ifølge den sidstnævnte Paragraf, jfr. L. (N r. 209) 23. Juli 1932, har endvidere Personer under 18 A ar ikke A d - gang til offentlige Retsm øder, medmindre Retten undtagelsesvis giver vedkommende særlig Tilladelse. A dgang kan derhos næg- tes enhver, der »frem stiller sig i en saadan Tilstand, at hans N æ rvæ relse vilde stride imod Rettens Værdighed eller god Orden« (f. Eks. berusede), og i Straffesager kan der — navn- lig for at forhindre, at Retsforhandlingen bliver til en Slags Skole for Forbrydere — formenes visse tidligere straffede Per- soner A d g a n g 6b). Endelig kan Retten undtagelsesvis nægte enkelte bestemte Personer Adgang, naar det skønnes nød- vendigt for at opnaa en sandfærdig Forklaring af et Vidne eller en Part.
6a) Rettens Afgørelse angaaende Antallet af Tilhørere i Retslokalet kan ikke paakæres, jfr. U. f. R. 1928 S. 993.
6b) Jfr. herved U. f. R. 1933 S. 340 Note 1.
14310 § 895, 4. Stk. Læ s: § 895, næstsidste Stk., som ændret ved L.
(Nr. 112) 7. April 1936.
1 4 3 13 Ordene »saaledes som . . . § 38« udgaar. Læ s i Stedet: og med Hensyn til Um yndiggørelsesdekreter § 467, 2. Stk., jfr. Lov (N r. 209) 23. Juli 1932.
1 4 3 19 Efter »Efterforskningen« tilføjes som N ote 6 c:
®c) Jfr. herved om § 1 0 1 8*F o r h ø r Dom U. f. R. 1929 S. 578 og J o h s. S ø r e n s e n U. f. R. 1936 B S. 91 og S. 145 samt A a g e S e i d e n f a d e n smst. S. 104.
1 4 3 15 §§ 964 og 965, 1. Stk. Læ s: og § 964.
143 6_10 Sætningen »Endelig . . . D øre« udgaar.
1432 § 29. Læ s: § 29, jfr. L. (N r. 112) 7. A pril 1936.
14 4 1-2 Linierne udgaar. Læ s i Stedet:
slutte, at Dørene skal lukkes, naar »Statens Forhold til frem- mede M agter (f. Eks. i en Sag om Landsforræ deri eller Spioneri) eller Hensynet til Sædeligheden eller Orden og Ro i Rets*
1449 Efter »K rænkelse« tilføjes som N ote 8 a:
8a) Jfr. om blot økonomisk Krænkelse Dom U. f. R. 1935 S. 627.
144 13 E iter »D øre« tilføjes: D et samme gælder efter § 467, 1. Stk., jfr. Lov (N r. 209) 23. Juli 1932, i U m y n d i g g ø r e l s e s - s a g e r .
I4 4 1 3 -5 Ordene »En saadan Bestemmelse . . . U dfindelse« udgaar. Læ s i Stedet: I Straffesager kan Retten endvidere ifølge § 29, jfr.
L. (N r. 112) 7. April 1936, beslutte, at Dørene skal lukkes, naar Sigtede (Tiltalte) er u n d e r 1 8 A a r, sam t u n d t a g e l- s e s v i s
1) naar særegne Om stændigheder giver Grund til at antage, at o f f e n t l i g F o r h a n d l i n g v i l d e t i l f ø j e n o g e n e n u f o r n ø d e n K r æ n k e l s e . Loven fremhæver herved, at dette Hensyn i første Række skal tages til de ved For- brvdelsen forurettede og Vidner, m e n at det i k k e skal være a l d e l e s u d e l u k k e t , at Beslutning i saa Henseende træ ffes for at undgaa at tilføje Sigtede (Tiltalte) eller hans nærmeste en uforholdsm æssig Lidelse. Det er dog i sidstnævnte Tilfælde en Betingelse, at Sigtede (Tiltalte) selv begærer det, og
2) med Hensyn til Retshandlinger, som finder Sted u d e n - f o r D o m s f o r h a n d l i n g (Nr. 1 gælder derimod ogsaa under Domsforhandlingen) naar »særegne O m stændigheder
144
1 473
1 4 8 7 1485 - s
149 2
giver Grund til at antage, at Retsm odets Offentlighed vil være til Hinder for Sagens Oplysning«.
Det betones ved Loven, saavel gennem Ordet »undtagelses- vis«, som ved Formuleringen iøvrigt, at der maa foreligge gan- ske s æ r l i g e O m s t æ n d i g h e d e r i det enkelte Tilfælde for at motivere en Udelukkelse af Offentligheden. Dette vil efter de Erfaringer, man har gjort, særlig kunne tænkes i A f- presningssager. D et vilde derimod være ganske i Strid med Lovens Forudsætninger, om disse Undtagelsesbestem m elser blev benyttet mere i Almindelighed, og uden Hensyn til om et Forbud mod offentlig Gengivelse fyldestgør de særlige Hen- syn. D et fremhæves da ogsaa i § 29, næ stsidste Stk., at Dørene ikke bør lukkes i Tilfælde, hvor det skønnes tilstrækkeligt at anvende Reglerne i § 31, 3. Stk. 9a). Jfr. herom nedenfor S. 149 Tillæg.
tilføjes som N ote 9 a:
9a) Jfr. herved V i c t o r H a n s e n U. f. R. 1936 B S. 129—30.
§ 895, 4. Stk. Læ s: § 895, næstsidste Stk., jfr. L. (N r. 112) 7. April 1936.
Ordene »til 1.000 Kr.« udgaar.
»For Overtrædelse . . . A rt« udgaar. Læ s i Stedet: O vertræ- delse af dette Forbud kan i Æ gteskabssager under skærpende Omstændigheder medføre Straf af H æfte eller Fængsel indtil 6 Maaneder.
»D erim od« udgaar. Læ s: Nogle Indskrænkninger i Adgangen til offentlig Gengivelse af Forhandlingerne i Straffesager er der dog nu gjort ved § 31, 3. og 4. Stk., der er tilføjet ved L. (N r. 209) 23. Juli 1932. Ifølge disse Bestem m elser kan Retten ved Kendelse forbyde offentlig Gengivelse i 3 Tilfælde, nemlig:
1) efter Begæring af Værgen eller en Repræsentant for V æ rge- raadet, naar Sigtede er under 18 Aar, 2) undtagelsesvis, naar særegne O mstændigheder giver Grund til at antage, at offentlig Gengivelse vil tilføje en Ikke*Sigtet ufornøden Krænkelse og 3) naar det begæres af en Sigtet, og Retten skønner, at offentlig Gengivelse vil forvolde ham eller hans nærmeste uforholds- m æssig stor Lidelse. Endvidere kan offentlig Gengivelse i Bil- leder af et Retsmøde forbydes, og det er i Almindelighed for- budt at fotografere eller tegne i Retssalen under et Retsmøde.
Endelig
1496
149 9
149 5.
1493 1492 149!
1607.
161
1 6 3 12 1 6317
163 2- 1 6 5 12
»§ 851, jfr. § . . . 4. Stk.« Læ s: § 851, jfr. § 928, første Stk., som ændret ved L. (N r. 112) 7. April 1936.
»ved Tillægsl. 3. Juni 1919 § 30«. Læ s: senest ved L. (Nr. 112) 7. A pril 1936.
6 Ordene »til 10.000« udgaar. Læ s i Stedet for »sim pelt Fæng- sei«: Hæfte.
O rdet »enten« udgaar. Læs i Stedet: (1) eller. Læ s: (2)
tilføjes: eller (3) saalænge endelig Dom i en Straffesag ikke er afsagt, frem sætter Udtalelser, der er egnet til p a a u f o r « s v a r l i g M a a d e at p a a v i r k e D o m m e r e n , D o m s - m æ n d e n e e l l e r N æ v n i n g e r n e m e d H e n s y n t i l S a g e n s A f g ø r e l s e .
D et udtales iøvrigt nu i Almindelighed i §’ens første Stykke, at offentlig Gengivelse af Retsforhandlingen skal være o b j e k- t i v o g l o y a l , men der er ikke fastsat nogen Straf for O ver- trædelse af denne Bestemmelse. I denne Forbindelse kan ogsaa mærkes den ved L. (Nr. 112) 7. April 1936 indførte § 1016 a, ifølge hvilken ingen, som i Em beds M edfør er beskæ ftiget med en Straffesag, saa længe Sagen ikke er paadøm t eller bortfaldet, maa udtale sig uden for Retten til Offentligheden angaaende Skyldspørgsm aalet 20).
20) Jfr. om disse Bestemmelser nærmere V i c t o r H a n s e n U. f. R. 1936 B S. 131—32.
8 Ordene »eller U dskrifter . . . 926« udgaar.
Note 11 L. 2: Efter »paa« tilføjes: Se nu Rpl. § 41a, jfr. § 312, 2. Stk.
og Bekg. (Nr. 324) 20. December 1932 (Kommentar I S. 544) samt H u n o v o n H o l s t e i n og A a g e H a s t r u p i U. f. R. 1935 B S. 244 ff. og 336 f.
Ordene »og for Strafferetsplejen . . . § 926, 4. Stk.« udgaar.
"18 Ordene »og § 824, 2. Stk. . . . 965, 2. Stk.« udgaar. Læ s i Stedet:
jfr. ogsaa i Straffesager med Hensyn til Vidner, der ikke skal afhøres under Domsforhandlingen § 824, 2. Stk. som ændret ved L. (Nr. 112) 7. April 1936.
1641 Ordene »og i § 920 .. . Dommerne« udgaar.
Efter § 824, 2. Stk. indføjes: jfr. L. (N r. 112) 7. April 1936,
16518-20 Ordene »medmindre . . . 878« udgaar. Læ s i Stedet: , s o m i k k e s k a l a f h ø r e s u n d e r D o m s f o r h a n d l i n g e n . 1 6515-16 6 6 Stykket udgaar. Læ s i Stedet:
N aar Vidner og Syns- eller Skønsmænd afhøres u n d e r D o m s f o r h a n d l i n g e r n e ved Underret eller Landsret, gælder derimod nu ifølge § 876, jfr. §§ 928, 3. Stk. og 965 a, som disse §§’er er formuleret ved L. (N r. 112) 7. April 1936, den Ordning, at kun det væsentligste af de Udsagn, som af- gives under Afhøringen, optages i en sæ rskilt Bog, og naar der undtagelsesvis bliver Tale om Afhøringer i Straffesager for H øjesteret, jfr. § 955, er der slet ingen Protokollation foreskrevet.
1 7 0 i ndføj es efter § 7: og L. (N r. 112) 7. April 1936.
1 7 1 3-4 Læ s: naar »det skønnes ønskeligt af Hensyn til Sagens O p- lysning«.
172 3-20 Læ s: Loven hjemlede tidligere nogle særlige U ndtagelser i Nævningesager, men naar Bevisumiddelbarheden ifølge L. (Nr.
112) 7. April 1936 er gennemført ogsaa i D om sm andssager, bortfalder disse Særregler som overflødige. Derimod opret- holdes stadig den almindelige Bestemmelse i § 171, 3. Stk., hvorefter det ligesom i borgerlige Sager i alle Straffesager kan paalægges fjernereboende Vidner at give Møde for den døm- mende Ret, naar det skønnes ønskeligt af Hensyn til Sagens Oplysning.
174 15 Ordene »eller Sønderborg« udgaar.
1 749 Efter »selv« tilføjes som N ote 12 a:
12a) J f r. herved Dom i U. f. R. 1923 S. 432.
175 i0-l 7 6 5 Ordene »H vor Forberedelsen . . . i V ejen derfor« udgaar.
1 7 6 13-17 Sætningen »I en saadan Landsretssag . . . « udgaar.
176 Sætningen »I Landsretssager . . . « udgaar.
177 1. og 2. Stykke udgaar.
1782-i2 udgaar. Læ s i Stedet:
der skulde da tidligere kun kunde blive Spørgsm aal om en fornyet Afhøring for Landsretten i M edfør af §§ 360, sidste Stk. og 369. Men disse Begrænsninger bortfaldt ved L. (Nr. 191) 14. Juli 1927 §§ 19 og 21.
179 7- l 8 0 ! udgaar. Læ s i Stedet:
b. I S t r a f f e s a g e r var Um iddelbarhedsprincippet op- rindelig kun gennemført til en vis G rad, idet Hovedreglen var, at Vidnesbyrd skulde afgives for vedkommende U ndersøgelses- ret. Ifølge de Ændringer, der er sket i § 172 ved L. (Nr. 112) 7. April 1936, indskrænkes denne Regel derimod til de U nd- tagelsestilfælde, jfr. § 818 som ændret ved nævnte Lov, hvor V i d n e s b y r d afgives u d e n f o r D o m s f o r h a n d l i n g . I saa Fald sker Afhøringen nemlig i Reglen for v e d k o m - m e n d e U n d e r s ø g e l s e s r e t , medmindre Vidnet ikke er pligtigt at give M øde for denne, eller et saadant Møde skønnes at ville medføre væsentlig større Besvæ r for de paagældende end Møde for Underretten paa det Sted, hvor de bor eller op- holder sig; i dette Tilfælde foregaar Afhøringen for denne Ret.
Derimod har V i d n e r , h v i s F o r k l a r i n g s k a l b e - n y t t e s s o m B e v i s u n d e r D o m s f o r h a n d l i n g , hvor ikke Afstandsbestem m elserne — cfr. dog den særlige Regel i § 172, 3. Stk. — eller V idnets H elbredstilstand er til Hinder derfor, at møde u n d e r D o m s f o r h a n d l i n - g e n og der aflægge Forklaring, medmindre dette »efter R et- tens Skøn vilde medføre Vidtløftiggørelse af Forhandlingerne, Ulem per for Vidnet eller Bekostning, som ikke vilde staa i rimeligt Forhold til Sagens G enstand eller den Betydning, Vidnesbyrdet kan antages at have for Sagens Oplysning«,
§ 172, 2. Stk.
O gsaa ved L a n d s r e t t e n s A n k e b e h a n d l i n g af Sager, i hvilke Dom sm ænd skal medvirke, gennemføres U m id- delbarheden, naar Anken angaar Bevisspørgsm aal, saaledes at Ankebehandlingen i disse Tilfælde faar Karakteren af en helt ny Domsforhandling med ny umiddelbar Bevisførelse, jfr. §§
965 a—965 c. D erim od er Reglen, naar der undtagelsesvis bliver Tale om Bevisførelse ved H ø j e s t e r e t , jfr. § 955, at A f- høringen sker ved vedkommende U ndersøgelsesret.
I 8 5 18-i9 Ordene »for Behandlingen ved Nævningeret« udgaar.
Endvidere indføjes efter »§ 877 i Slutn.«: jfr. § 928, 3. Stk., som
§’en er ændret ved L. (N r. 112) 7. April 1936,
1 8 8 N o te 2 i. f. tilføjes: Cfr. nu tildels herved B o r u m : Lovkonflikter S. 56 ff.
1 893 Læ s: Næringsl. (N r. 138) 28. April 1931 § 92.
1 9 4 16 »ingen Hjemmel«. Læ s: ingen positiv H jem m el13).
194 tilføjes som N ote 1 a:
la) I Praksis anvendes Besigtigelse dog ogsaa i borgerlige Sager, jfr. f. Eks. udtrykkeligt Dom U. f. R. 1926 S. 983.
198 6 Efter § 47 tilføjes: cfr. dog nu Veksell. 23. M arts 1932 § 45, næ stsidste Stk.
1 9 9 1 »Straffelov indeholder«. Læ s: tidligere Straffelov indeholdt.
1994 Efter »udvist« tilføjes: cfr. derimod Straffeloven 1930 § 251.
199 Note 9 i. f. tilføjes: 4. Udg. S. 38.
199 Note 10 tilføjes: S. 101—102.
203 g Efter »udelukket« tilføjes som N ote 15 a:
15a) Der antages ikke at være Hjemmel for at kræve Lægeattest om et Vidnes Mentalitet, jfr. U. f. R. 1934 S. 549.
207 15 Efter »Klient« tilføjes som N ote 3 a:
3a) Jfr. herved Højesteretskendelser i U. f. R. 1924 S. 775 og 1934 S. 678.
207 Note 4 tilføjes: Se herved ogsaa V. L. T. 1932 S. 72.
2 0 8 15 Efter »er« tilføjes som N ote 10 a:
10a) Jfr. nu herved ogsaa den Pligt Forsorgsi. 20. Maj 1933 § 117 paalægger m. H. t. Anmeldelse af Fødsel til Børneværnsudvalget.
2 0 8 4 Efter »Ordning« tilføjes: Der er da ogsaa nu indført Hjemmel for en mere almindelig Udelukkelse af Læger fra at aflægge Vidnesbyrd ved L. (N r. 72) 14. M arts 1934 om U døvelse af Lægegerning. Det bestem m es nemlig i denne Lovs § 10, at der ikke mod dens Ønske, som har K rav paa Hemmeligholdelse, i Retssager maa afkræ ves en Læge Vidnesbyrd med Hensyn til, hvad han under Udøvelse af sit Kald har erfaret angaaende Privatlivet tilhørende Hemmeligheder. Men der gøres den væ?
sentlige Begrænsning heri, at V idnesbyrd dog kan kræves, hvis hans V idnesbyrd maa antages at ville være af afgørende Betydning for Sagens Udfald, og Sagens Beskaffenhed og dens Betydning for vedkommende Part eller for Samfundet findes at berettige til, at Vidnesbyrd afkræves.
2 0 9 6 Læ s: Apotekerl. (N r. 107) 31. M arts 1932.
T illæ g til Den danske R e tsp le je I. ot> II. 4
2 0 9 7 § 10. L æ s: § 17.
209 11-12 L æ s: Instr. (N r. 105) 9. M arts 1934 § 14.
2 0 9 10 Efter »V idnepligt« tilføjes som N ote 13 a:
13a) Jfr. nu herved Dom U. f. R. 1927 S. 418. — Se iøvrigt Kom- mentar II om Domspraksis vedrørende § 169, 3. Stk.
2 1 0 19 Strfl. § 109. Læ s: Strfl. § 141.
211 Note 17 tilføjes: U. f. R. 1927 S. 189. — Se iøvrigt om Domspraksis Kommentar II, ad § 169 næstsidste Stk. samt U. f. R. 1936 S. 421.
2 1 2 6 Efter § 44 tilføjes: jfr. iøvrigt Citater i Kommentar Bind I, N ote 3 ad § 169.
2 1 7 8" 10 Ordene »til 200« og »(under . . . Kr.)« udgaar.
2 1 9 9“10 Ordene »som . . . Kr.« udgaar.
220 6 tilføjes som N ote 11 a:
na) Som et Tilfælde, hvor denne Bestemmelse er anvendt, kan nu mærkes LT. f. R. 1934 S. 619.
221 5 tilføjes som N ote 11b:
nb) Jfr. herved den i Note 11a citerede Afgørelse.
2 2 1 9 1 Kr. Læ s 2 Kr.
221 Note 12 tilføjes: Politibetjente, der møder som Vidner, kan ikke an- tages at have Krav paa saadan Godtgørelse, jfr. Domme i U. f. R. 1934 S. 561 og 1034 (HRD), jfr. V. L. T. 1934 S. 64, 236 og 296.
222 11 Ordene »dog kun indtil 4 Kr.« udgaar.
224 6-7 Ordene »under Æ gteskabet« udgaar.
225 2 tilføjes som N ote 3 a:
3a) Om Domspraksis vedrørende § 170, 1. Stk., se Referater Kom?
mentar II.
2 2 5 10 Efter 4) tilføjes som N ote 4 a:
4a) Som Eksempel paa Anvendelse af Rpl. § 170, 2. Stk., se U. f. R.
1936 S. 200.
225 Efter 2. Stykke tilføjes som nyt Stk.:
D et er dog nu yderligere foreskrevet, at det i Straffesager
»bør iagttages«, at den med en sigtet eller tiltalt Person sam - levende Æ gtefælle ikke mod sit Ønske afkræves Forklaring, medmindre det maa antages at være af afgørende Betydning for Sagens forsvarlige Oplysning.
4*
225 sidste Stk. udgaar. Læ s i Stedet:
E t Vidne kan dog aldrig undslaa sig for at besvare det Spørgsm aal, om Vidnet i de sidste 10 A ar er blevet idømt eller har udstaaet Straf, eller om det er under Tiltale for eller nogen- sinde er fundet skyldigt i falsk Forklaring for Retten. D et er dog foreskrevet, at et saadant Spørgsm aal skal stilles og be- svares skriftligt, og at kun Retten og Parterne maa gøres be- kendt med Svaret. Endvidere maa Oplysningerne ikke uden tvingende Grunde af Parterne benyttes under Retsforhandlin- gerne.
2 2 6 15 »en anonym Artikel«. L æ s: en med et almindeligt Navn som Hansen eller Petersen betegnet Artikel
226 18 Efter »ham« indskydes: eller naar det drejer sig om at fast*
slaa de i Presseloven indeholdte Betingelser med Hensyn til Bopæl eller O pholdssted her i Landet,
226 g simpelt Fængsel. Læ s: Hæfte.
2 2 7 6-7 »20. A p r il...« . Læ s: (N r. 78) 7. M arts 1933 § 50.
227 Note 8 i. f. tilføjes: Om nyere Retspraksis se U. f. R. 1925 S. 1004 og 1936 S. 178.
2 3 4 6 tilføjes: Dette bør dog i Straffesager, ved hvis Paadømmelse Nævninger eller Domsmænd, jfr. L. 7. April 1936, skal m ed- virke, ikke uden særlig Grund ske før Domsforhandlingen.
237 2_7 Stykket udgaar. Læ s i Stedet:
b. H vad S t r a f f e s a g e r angaar, gælder der efter L.
(N r. 112) 7. April 1936 ved umiddelbare Afhøringer un- der D o m s f o r h a n d l i n g e n saavel ved Underret og Landsret som ved H øjesteret ifølge §§ 872—875, jfr. §§ 928, 3. Stk., 939, 957, 2. Stk. og 965 a, som Regel en noget lignende Ordning som for borgerlige Sager ved Landsret eller 238 2. Stk. udgaar. Læ s i Stedet:
O gsaa ved Afhøringer for U n d e r s ø g e l s e s r e t er K rydsforhøret nu blevet den almindelige Regel. V ed Revi- sionen i 1932 er nemlig § 824 om Afhøring under den retslige Forundersøgelse blevet ændret saaledes, at V idner og Syns- og Skønsmænd skal afhøres af den, der har begæret dem ind- kaldt, medmindre Dommeren under Hensyn til særlige Om- stændigheder i det enkelte Tilfælde beslutter at overtage A f- høringen.
239 17 tilføjes efter »den.«: Nogle særlige Regler om Afhøring af Børn er endvidere ved Revisionen i 1932 givet i § 184, 2. Stk. Se her- ved ogsaa § 818, 4. Pkt., jfr. L. (N r. 112) 7. April 1936.
2 3 9 18 § 966, 3. Stk.. Læ s: § 966, 2. Stk. jfr. L. (N r. 112) 7. April 1936.
2 3 99 aldrig. Læ s: som Regel ikke.
242 Note 18 L. 1—2 f. n.: Ordene »med min Saligheds Ed« udgaar.
Endvidere tilføjes i. f.: Jfr. R. U. Nr. 229 i U. f. R. 1924 B S. 115.
2 4 8 8 næppe. Læ s: ikke positiv.
249 7 § 792. Læ s: § 1018 b.
252 t Ordene »L. (N r. 111) . . . 10« udgaar. Læ s i Stedet:
L. (N r. 131) 16. April 1935.
2 5 3 10 965, 1. Stk. L æ s: 966, 2. Stk., cfr. § 965 a, som disse §§’er er formuleret ved L. (N r. 112) 7. April 1936.
258 16 Efter 1916 indføjes: jfr. Bekg. (N r. 322) 19. December 1932.
2 5 8 14_17 Ordene »Strfl. § 117 . . . bestikke)« udgaar. Læ s i Stedet: Strfl.
§ 144 foreskriver for den, som under Udøvelse af offentlig T jeneste eller Hverv uberettiget m odtager Fordele.
258 2 Nævningesager. Læ s: Straffesager.
2 6 4 5 Ordene »af indtil 20 Kr.« udgaar.
266 13 »stilles der«. Læ s: stilledes der tidligere.
266 6 Efter »disse Betingelser« tilføjes: , som iøvrigt ikke fastholdes af den nye Straffelov § 171, 2. S tk .2a).
266 tilføjes som N ote 2 a:
2a) Jfr. herved K r a b b e : Borgerlig Straffelov (1935) S. 316—20.
2 6 7 8_9 s o m d e t a n g i v e s a t h i d r ø r e f r a . Læ s i Stedet:
a f h v e m d e t a n g i v e r s i g u d s t e d t
270 7 Efter § 39 tilføjes: jfr. V eksellov 23. M arts 1932 § 40, 3. Stk.
2 7 1 9_10 Sætningen: »En særlig . . . « udgaar.
2 7 3 4 Efter »Posten« tilføjes som N ote l a :
la) En mere almindelig Adgang til Forkyndelse gennem Post
væsenet er nu hjemlet ved §§ 163 a—163 d.
2 7 5 8 tilføjes: I Straffesager kan Politibetjente og Sognefogder dog uden særlig Beskikkelse iværksætte Forkyndelse. I borgerlige Sager kan Parterne endvidere nu vælge at lade de i § 153 om- handlede Forkyndelser ske gennem Postvæsenet ved Brev over- ensstemmende med de nye Regler i §§ 163 b— 163 d, jfr. den ved Revisionen 1932 tilføjede § 163 a.
279 16 Læ s: Aktiel. (N r. 123) 15. April 1930 § 84.
282 3 3 Gange. Læ s: 2 Gange.
2 8 4 4_5 O rdene: og »D elafgørelser« udgaar.
2 8 5 1 Efter »foreligger3)« tilføjes som N ote 3 a :
3a) Skønt de i Medfør af § 295, 1. Stk. trufne Afgørelser altsaa i Virkeligheden trods Benævnelsen nærmest maa stilles i Klasse med Kendelser, kan de dog heller ikke særskilt paakæres, jfr. Bind II S. 453, og Afgørelser af Højesterets Kæremaalsudvalg U. f. R. 1925 S. 530, 1928 S. 997 og 1929 S. 35.
285 n i. f. tilføjes: Kærem aal kan dog nu ogsaa rejses til Forandring af Dommes Bestem m elser om processuelle Straffe samt med Justitsm inisterens Tilladelse til Forandring af Bestemmelser om Sagsomkostninger.
2 8 5 N o te 3 i. f. tilføjes: A t en Kendelse, hvorved Begæring om Umyndig?
gørelse afslaas, kan paakæres, er nu ogsaa anerkendt af Højesteret, jfr. U. f. R. 1923 S. 500.
2 8 5 6 I Foged- og Skifteretsproceduren. L æ s: I Fogedsager 2 8 6 2’ 5 Ordene »Kendelser . . . endvidere« udgaar.
2 8 6 8 i. f. tilføjes: Efter de Ændringer, der ved L. (Nr. 87) 30. M arts 1935 er foretaget i Retsplejelovens A fsnit om Tvistigheder under Skifte og Konkurs, er Forholdet i Skiftesager det, at A fgørelser angaaende anmeldte Fordringer eller frem satte Krav afgøres ved Dom, men A fgørelser iøvrigt træ ffes ved Kendelse.
2 8 9 1-2 gælder vistnok. Læ s: maa gælde.
291 1. Stk. udgaar. Læ s i Stedet:
M ed Hensyn til Spørgsm aalet om Antallet af Medlemmer, der skal deltage i V edtagelsen af A fgørelser ved Landsret og Underret, maa henvises til ovenfor S. 66 ff. med Tillæg, hvor de i Rpl. §§ 2 og 6, jfr. L. 7. April 1936, indeholdte Regler frem- stilles. Den almindelige Regel i Rpl. § 215 er ophævet ved den sidstnævnte Lov.
291 u Efter »§ 214« tilføjes: jfr. L. (N r. 112) 7. A pril 1936.
2 9 1 5_6 Ordene »Formanden . . . Afstem ningen« udgaar. Læ s i Stedet:
Formanden stemmer dog altid sid st og Dom sm ænd altid først og saaledes, at den yngre D om sm and stemmer før den ældre.
Formanden forestaar Raadslagningen og Afstemningen. Om de særlige Regler for Raadslagning og Afstem ning i N ævninge- sager, der indeholdes i §§ 895 og 906 a, jfr. L: 7. April 1936.
maa henvises til Strafferetsplejen 16a).
!6a) Jfr. ogsaa V i c t o r H a n s e n U. f. R. 1936 B S. 139—42.
2 9 2 11 »Dommernes«. Læ s: Rettens.
2 9 2 14 maa. Læ s: maatte.
2 9 2 15"20 Sætningen: »V ed A fgørelser . . . V ota 18)« udgaar. Læ s: Det har flere Gange været foreslaaet at indføre en saadan offentlig Votering ved H øjesteret, men Resultatet er alene, jfr. L. (Nr.
112) 7. April 1936, blevet en Ændring i § 218, hvorefter D om s- grundene for H øjesterets Vedkommende skal indeholde O p - l y s n i n g o m d e f o r s k e l l i g e M e n i n g e r under A f- stemningen, saavel vedrørende Resultatet som vedrørende Be- grundeisen, med O p l y s n i n g o m S t e m m e t a l , men u d e n A n g i v e l s e a f D o m m e r n e s N a v n e . Der p aa- lægges altsaa herved en H øjesteretsdom m er en P l i g t til at dissentiere. V ed Siden heraf maa dog sikkert stadig antages bevaret den R e t til at dissentiere, som i Ø jeblikket aner- kendes ved Landsretten og Sø- og Handelsretten. O gsaa den Adgang, der efter den tidligere Procesordning, til T rods for at ogsaa den som Regel foreskrev hemmelig Votering, antoges at tilkomme Parterne til at faa A fsk rift af disse »dissentierende V ota«, maa sikkert anses for opretholdt. V ed Sø- og H andels- retten opgives ogsaa den dissentierende Dommers Navn, me- dens en m odsat Praksis følges ved Landsretterne. For H øjeste- rets Vedkommende foreskriver den nye Regel i § 218, at H øje- steretsdom m ernes Navne ikke maa oplyses i Dommen 18).
18) Jfr. herved V i c t o r H a n s e n U. f. R. 1936 B S. 127—28.
292 7 Efter § 216, 1. Stk., tilføjes: jfr. L. (Nr. 112) 7. April 1936.
292 3-6 Ordene » S ta a r . . . Slutn.« udgaar. Læ s i Stedet: Staar Stem - merne lige, gør Formandens Stemme Udslaget. I Afstemninger, i hvilke Dom sm ænd deltager, gælder dog med Hensyn til Skyld- spørgsm aalet og Strafudm aalingen ved lige Stemmetal det for Tiltalte gunstigste Resultat. Bortset fra H øjesteretsdom m e maa Rettens A fgørelse ikke angive Stemmetallet.
292 nuv. Note 18 udgaar.
2 9 6 18 2. Pkt. Læ s: sidste Pkt.
296 16-17 Ordene »jfr. dog . . . 3. Stk.« udgaar.
297 1. Stk. udgaar. Læ s i Stedet:
M ed Hensyn til de særlige Regler om Afstem ninger i Straffe- sager maa henvises til Strafferetsplejen. Se ogsaa V i c t o r H a n s e n U. f. R. 1936 B S. 134—35 og 138 ff.
29916-17 § g\g 3. Stk., jfr. § 926, 4. Stk. Læ s: § 956, jfr. § 965, 1. Stk.
3 10 Efter »Instans« tilføjes som N ote l a ) :
la) Jfr. R. U. Nr. 190 U. f. R. 1923 B S. 299, hvorefter en Sag om Ophævelse af et Adoptionsforhold skal anlægges ved Landsret og Nr. 231 1924 B S. 116, der antager, at en Sag om Forældremyndighed efter ML. § 32 skal anlægges ved Landsret, cfr. derimod Højesterets- dom U. f. R. 1925 S. 270 og ndfr. S. 382 Note 3 a) (Tillæg). Jfr. ogsaa R. U. Nr. 88 U. f. R. 1921 B S. 182 (om Sag vedrørende borteblevne Personer hører under Landsret eller Underret, afhænger af Sagens Værdi) og Dom U. f. R. 1927 S. 716 (Sag, under hvilken der var paa- staaet 5000 Kr. Erstatning for hævet Forlovelse, ansaas med Urette paadømt af Underretten).
3 3_4 »Tillægsl. . . . § 10« udgaar. L æ s: flere Love, jfr. Bekg. (N r. 250) 1. O ktober 1932 *) **).
3 Som N ote 3 a) tilføjes:
3a) Om Domspraksis vedrørende Afgrænsningen efter § 225 se Kommentar II ad § 225 samt Domme U. f. R. 1934 S. 154, 1935 S. 120, 1141 og 1145 og V. L. T. 1934 S. 133, 1935 S. 107.
4 2 »800 K r.« L æ s: 1000 Kr. Ifølge § 234, 2. Stk., jfr. L. (N r. 191) 14.
Juli 1927, er det endvidere nu tilladt Sagsøgeren ved U nder- retten at anlægge Sager af den i § 225, Nr. 1, 2 og 9 omhandlede Art, naar Sagens V æ rdi vel overstiger 1000 Kr., men ikke 2000 Kr. I dette Tilfælde kan Sagsøgte dog senest paa første T æ gtedag rejse Indsigelse mod Sagens Behandling ved Under- retten, i hvilket Tilfælde Sagen behandles ved Landsretten.
4 X Nr. 10. L æ s: Nr. 9.
6 3 Efter »A nlæg« tilføjes som N ote 12*:
12*) Jfr. med Hensyn til Retsafgift Dom V. L. T. 1936 S. 112 med Note.
