Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Madelung, Aage.Titel | Title:Opbrud.Udgivet år og sted | Publication time and place:København : E. Jespersen, 1909Fysiske størrelse | Physical extent:142 s.

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Madelung, Aage.

Titel | Title: Opbrud.

Udgivet år og sted | Publication time and place: København : E. Jespersen, 1909 Fysiske størrelse | Physical extent: 142 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

s i _

" " N

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1 .-2.S 52 8°

1,1 52 0 8 04306 4

_

L_

Rt K

]

i

♦

VIt i ■

►

p

ii

»r

i

å-

r- *

2

•»

> . ^{• •}

'

JLjr .-

■. * *

iap

*'/ '

«!'<' .

‘ ■. 1 A

, ;P

' ■•'. . . . •

i

' (r , ' '.

•■ "•<

; * .

, Ve

. ' •• ■ , ••', " ; ^{- •'}

■"•..■V--

... .

’v!_{1; *■}

' . . ■. \ r

A A G E M A D E L U N G

O P B R U D

Published Vs 1909.

Privillge of Copyright in the Unitet States reserved under the Act approved March, thr 3rd. 1905 by

Aage Madelung, Copenhagen.

Omslaget tegnet af Edouard Saltoft.

Trykt i 1150 Ekspl. i A. Rosenbergs Bogtrykkeri.

£-■' '

*

t

Å

- - -4L+,\

AAGE MADELUNG

O P B R U D

E. JESPERSENS

FORLAG

K Ø B E N H A V N MCMIX

*

O

- ■ m

GEORG BRANDES OG DE UNDER­

TRYKTE FOLK

FRA REVOLUTIONSTIDEN DANSKE TILSTANDE

DET EROTISKE PROBLEM

DET XX AARHUNDREDES RENAISSANGE

- ■ j

i-V-j'

om Svar paa de Angreb, der i Dan- mark er blevet rettede mod mig, of­

fentliggør jeg herved mine Foredrag.

Jeg véd jo, at flere end én af mine Opponenter ikke har hørt, hvad de skriver og taler imod.

København, Januar 1909.

Aage Madelung.

I I

k t t - •

r

, ^£

G E O R G B R A N D E S OG DE U N ­ D E R T R Y K T E F O LK . - T ale i „ F r i s i n­

d e t U n g d o m" paa 3 5 Aa r s Dagen f or D E N F Ø R S T E F O R E L Æ S N I N G O M E M I G R A N T -

l i t e r a t u r e n . 3 Nov. 1871 ” 3 N ov.1906.

| staar i et af Georg I 1 dom sdigte:

B randes’ Ung-

Saalænge U ret en K æm per har, jeg ikke fik overm ande;

saalænge i D anm ark som udenlands H æderens m ørke L au rb æ rk ran s

snoer sig om Uslingers Pande.

Saalænge h ar min Sjæl ikke Fred, den vandrende R idder maa vandre.

Ve mig, der behøver en Evighed og dog m aa dø som de Andre!

Og det, der den Gang sang sig frem i Stem- ning og Digt, blev sidenhen Mandens dybe Aande­

drag og hans H æ nders haarde, kam popfyldte Livs­

værk.

Hele Georg B randes’ Liv er viet til de U nder­

trykte.

H an staar den Dag i Dag m idt i Kampen for deres Ret — ude blandt Folkene som her i sit eget.

Man h a r tilskrevet ham alle store og smaa Svagheder, m en m an h a r aldrig kunnet tilskrive ham den Svaghed: at fo rraad e en Sag, han kæm ­ pede for.

Faa kan sige det samme.

E ndnu fæ rre h a r noget at kæmpe for.

Men mange er de, som h a r villet slaa deres egen m iddelm aadige H alvhed op ved at stinge ham ned.

Dog h a r de ikke kunnet finde det Sted hos ham, der var aabent og ømt for Kniven.

Saa stingede de da løs paa hele K roppen, til han blev u sa a rb a r og tilhørte Verden.

H an er for stor til D anm ark alene og for hed til at tage og føle paa med H ænder, der kun er vante til det lunkne.

Og dog skal han dø som de Andre —

Mange sm aa M yrer faar nok en Gang travlt m ed at slæbe rustne Naale sam m en for at fylde den Plads op, han stod paa.

Men det vil ikke lykkes; thi Georg B randes’

Navn h a r vokset sig ud over D anm ark og h ar slaaet dybe R ødder i alle undertrykte Folks H jæ rter.

H erhjem m e skal det ogsaa nok med Tiden blive k lart baade for „den sorte og hvide B ande“,

at han var en god, dansk Mand og et sandt Men­

neske, hvem intet m enneskeligt var fremmed.

Thi han er mellem de Faa, der h a r flyttet D anm arks Grænsepæle vidt ud i Verden, til T rods for, at det i hans Levetid mistede to H ertug­

dømmer.

Ingen Conquistador vandt m ere Æ re og Jo rd for sit Fødeland, og dog var han altid med de Faa mod de Mange. —

H an tav aldrig, n aar nogen led U ret!

Den danske Mand Georg Brandes underlagde sig alle sin Tids u n d ertry k te Folk og rejste Min­

desm æ rker for de Frihedshelte, der h ø rer F o r­

tiden til . . . .

Se dér, m idt i Irlan d s bitre T ræ ngselstid for over et A arhundrede siden, rejser R obert Em inet sig, levendegjort af B randes’ inderlige Prosa.

Han taler foran Skranken.

Det er den paa F o rh aan d Dødsdømtes sidste store Tale, hvor han kun kræ ver Tavshed om sit Navn, indtil Sandheden fuldt ud kan siges om det.

Saa dør han i Galgen uden et eneste Øje­

bliks Svaghed. Ung og elsket dør han for sin grønne 0 og dens m ørke Kvinder og sindsbe­

vægede Mænd.

Blandt dem, som gav ham en Gravskrift, var Georg Brandes.

Ingen Irlæ nder kunde have gjort det k æ r­

ligere.

Ogsaa D anskerne h a r følt, hvad det er at m iste Land og Brødre.

Og da det m aatte opgives at kæmpe med blanke Vaaben for den Storhed, der kun m aales paa L andkortet, blev der vundet andre Slag for

„D anskheden i Sønderjylland*1.

Da blev det vist, at der i dansk K ultur er en Vekselvirkning mellem Sønderjylland og det øvrige D anm ark, og at den vil vedblive trods de

Grænser, der droges højere mod Nord.

Ingen af Georg B randes’ Fjender h a r villet være med til at erobre Sønderjylland tilbage paa den Maade — den eneste Maade, der kan fo r­

svares og ikke lader H aabet ude.

Men der er andre Lande, hvis Grænsepæle er væltede over Ende — ikke for at flyttes mod et V erdenshjørne, men for at tjene til Slagte­

bænk for Landets egne Børn.

Og n aar T yrken slagtede løs paa Armeniens Mænd og solgte dets Kvinder, n a ar Rum æniens forpinte Jø d er laa døende af Sult langs Lande­

vejene, da skar Georg B randes’ harm d irren d e Stemme ind i den evropæiske Middagsro . . .

Han h a r kendt Finlands bedste Mænd og talt deres Sag, indtil han sam m en med dem h a r kunnet hilse et frit Finlands gryende Morgen.

H ans Brev ifjor til Polens begejstrede Skole­

ungdom h a r gjort hans Navn til en F anfare for et helt polsk Slægtled.

Men han var vel kendt i Polen, før den ru s­

siske Revolution brød løs.

H an h a r levet i Polen og i et sto rt Værk skildret dette betræ ngte L and med dets ildfulde og slebne Mennesker, glødende P atrio ter og in d ­ byrdes stridige Borgere . . .

Ogsaa i R usland b a r Georg B randes været, og Værket d erfra viser, hvor dybt ban er træ ngt ned i den slaviske Folkesjæl.

Thi den, der sam m en med D ostojew ski’s Ras- kolnikow h a r bøjet sig forstaaende — ikke for det enkelte Menneskes Fald og Ulykke, men for Menneskeslægtens hele Lidelse, han h a r h ø rt det slaviske H jæ rtes særegne, sm ærtefyldte Slag.

Blandt de russiske Venner, han vandt sig, er K rapotkin — Forskeren, Tænkeren, A nar­

kisten K rapotkin, F yrsten blandt M ennesker, om- end hans F yrsterang i den russiske Adelsbog blev slettet af F yrster, der ikke var Mennesker.

Ja, han h a r jo kendt alle de store Forviste og Landflygtige som: Lawrow, Vera Sasulitsch, Stepniak . . . og skrevet F o rtaler til de berøm te Bøger, der i H undredetusindevis læses i og uden­

for Rusland.

Mange andre bad ham om at offentliggøre Breve og Aktstykker, der i grelle F arv er skil­

drede Forholdet mellem Folket og Selvherskeren.

Et saadant Brev var M aria Zebrikowas til Alexander III, som Georg Brandes offentliggjorde herhjem m e.

- * T "Z‘

14 AAGE MADELUNG: OPBRUD

Det var en Tjeneste, som m an saa sandt ikke faar noget Stanislauskors for, skønt de ellers h a r regnet fedt nok over D anm ark — for fedt . . .

Og da D anm ark virkelig sank ned til at blive Agent i R uslands internationale Politi, arresterede japanske D iplom ater og forsynede de russiske D ødssejlere med Kul og andet, da trøstede Georg B randes den renlige Del af andre Landes Befolk­

ning med, at alle Danske endnu ikke havde taget mod dette U nderhold.

Der snuses i Smug efter enhver R usser h e r i Landet, som ikke h a r Lejdebrev fra det hem m e­

lige Politis Hule ved Newaen —.

Ja, der gøres saa meget i Smug! . . .

Men aabenlyst gik m an til Værks, da den russiske Flygtning, Kastan blev grebet h er i L andet og hjem sendt med et dansk Skib.

Da var det, at B randes hensynsløst nævnede Tingen ved sit rette Navn:

— D anm ark synker ned til at blive R uslands Rakkerknæ gt! — raab te han.

Og det var en L indring for de Danske i Rus­

land, som søger godt Selskab, at Georg Brandes ikke tav, da det at være dansk blev saa lidt værd, at m an m aatte fornægte sin Byrd for at være i Stue med andre.

Hvem kan som Brandes slynge N edrigheden det Smædenavn i Synet, der svider som et Pisker slag og standser som det hvasse i en Egg.

H an h a r Styrken og Navnet til at værne om

de D anskhedens Grænser, som er rødere, dyre- barere og evigere end dem, der blev sat d er­

ovre ved Grænsen . . .

Det er i alle Folkeslag som i det enkelte Men­

neske de eneste Grænser, Frem tiden vil regne med, og overalt, hvor der staar Strid om dem, vil m an finde Georg Brandes i de første R æ k k e r..

. . . Man kan ved en Lejlighed som denne kun give et saa uhyre Livsværk i løse Rids, men der er dog endnu et u n d ertry k t Folk, som de fæ rreste tæ nker paa, men som Brandes mindes paa den skønneste Maade.

Det er „L iteraturens Oversete og Glemte, de literæ re Kampes Savnede og D øde“.

N aar m an læ ser den sælsom t betagende Grav­

skrift, dette Digt, som Georg Brandes tilegner den franske, rom antiske Skoles „Oversete og Glemte”, da fo rstaar man, hvor næ r den store K ritiker er i Slægt med de Digtere, han skriver om.

Han h a r forstaaet, hvorfor „kun to eller tre af de H undrede, som træ d er ind paa Rendebanen, naaer til M aalet“.

H an h a r forstaaet dette undertrykte Folk — u n d ertry k t i alle T ider og til alle Tider, fordi de altid higer mod det Nye og — som han siger

— „h ar en T ø rst efter Liv, efter rige og fine Indtryk, som ikke læskes, som fo rtæ rer B rystet eller Marven, og som Verden da kalder Tæ ring eller Galskab”.

Skønt m aa det være at skifte Sol og Vind

?

f .

lige, n aar m an kan hilse de Faldne med saa sæ rt klingende og forsonende H ym ner . . . .

Og n a ar Georg B randes selv h ø rer til de Faa, der h a r naaet Maalet paa den Rendebane, han betraadte, fo rstaar m an m aaske, hvad et saadant Løb h a r kostet ham, n aar m an ser, hvilke Fø­

lelser der allerede ved dets Begyndelse kunde kom m e til U dbrud i Vers som dette:

— Du bitre L a tte r ! kom og trø st mig n u ! I Ord at tolke Kval, jeg aldrig mægted,

og Sangens milde Velklang blev mig nægted.

L atter! jeg træ nger til dig, kom da Du! —

Kunde det ikke ses paa Georg Brandes, at den bitre L atter tidt h a r væ ret hans T røster.

F ø rt af den er han sikkert ofte steget ned i de Afgrunde, hvor K ram pegraaden v rid er sig efter L indring og lu re r paa et Bytte til at kryste og græde sig sam m en med ind i en tung og øde H aardhed.

Men han er ikke faldet for denne frygtelige T røsterske.

H ans L atter blev aldrig saa h aard t spændt, at den skreg og b rast i Hulken.

H an lo sig ud til en bitter, æggende T rods og sm ilte sig ind i en sejg og bestandig U overvinde­

lighed, hvor hans Smil kunde blive saa vemodigt som kun dens, der vandt store Sejre over sig selv og andre.

H ans Vemod er Mandens!

Der er ingen T aarer i den, kun det dybe Pust og en Skælven, som n aar H jæ rter forbløder.

Der rin d er ingen Kilde, hvor hans H jæ rte en Gang forbløder.

Nej! . . . der vil bræ nde Ild som Tegn for alle dem, der lider og søger Dag i Menneske- aandens Nat.

»

■i’_'Jr':

. i " .

■ ' ^{' J .»•} ,v(T;t

.* i •• i.

wmm&m. - mm

F R A R E V O L U T I O N S T I D E N - ,,F r i s i n d e t U n g d o m", 2 3 -1 -0 6 . - Fo r­

s a m l i n g s s a l e n i R ø m e r s g a d e, 3 1 -1 -0 6 . - O p l y s n i n g s s e l s k a b e t „ Go d t h a a b", 1 6 - 2 - 0 6 . - S oci ali sti sk U n g d o m s f o r e n i n g, 2 1 -2 -0 6 . D^{elvi s t r y k t i} „ D ^{et ny} A^{a r}-

h u n d r e d e“ , F e b r u a r 06.

I l e t h a r sine store V anskeligheder at tale J L x aabent om R usland i Rusland, men det h a r maaske endnu større Vanskeligheder at tale om Rusland udenfor Rusland . . . Det er, som om der manglede en Bro mellem dem, der føler og tæ nker russisk og Vestens Folk. I Vesterlan- dene kender man kun Sensalionsartiklerne i Bla­

dene, der pranger med saa og saa mange Bomber, R uiner og lemlæstede Lig. Og m an væ nner sig til disse Dynger af Lig og føler tilsidst, n aar man er blevet mæt, Afsky ved den revolutionæ re Pøbels Udskejelser, ved dens F ordringer ud over alle Grænser, som man ynder at sige. Videre end til disse Følelser, frem kaldte ved Pressens Behandling af Begivenhederne, kom m er man som Regel ikke. Thi den vesterlandske Presse m angler som Helhed Forstaaelsen af, hvad der virkelig foregaar i Rusland, hvad der ligger inderst inde.

En af Grundene er K orrespondenternes Mangel paa Kendskab til det russiske Sprog, og hvad der er endnu værre, Mangel paa Forstaaelse af Mi-

Jieuet. Der kunde berettes talløse A nekdoter h e r­

om. Navnlig viser O pdagelsesrejsende, der fra E vropa træ nger ind for at udforske „Det m ø r­

keste R usland”, en rørende Naivitet. Men det er ikke blot Mangel paa Evne, men ogsaa paa ærlig Vilje. Man lever jo h er i Vesten i saa høj Grad paa alle mulige K urssvingninger, ikke m indst Pressen. Der er jo noget, der hedder personlige e lle r lad os sige, diplom atiske Hensyn.

Mange er de Tilfælde, hvor slige mere eller m indre bestikkende Grunde h a r gjort sig gæl­

dende, ikke m indst i den fri Republik, F r a n k r ig ...

Forøvrigt ved vi jo, at der ogsaa er andre Lande, som h a r m ødt russiske Agenter med den m est udsøgte Slaviskhed og største Hjærtelighed.

Og m an h ø rer og læser jo ved enhver given Lejlighed, med hvilken Kærlighed Spionerne om ­ fattes af de beærede Nationer.

Intet U nder, at alle mulige D etektivrom aner efterliaanden er blevet de højere K lassers m est afholdte Læsning. Selv de meget faa Forfattere, der undtagelsesvis sym patiserer med F o rb ry ­ deren og fordyber sig i Aarsag og Virkning, læ ser man, som Fanden læ ser Bibel; m an tro r ikke sine egne Øren og er ligeglad og lykkelig, og tryg derved.

Bourgeoisiets Presse er indstillet nøjagtig paa samme Maade. Sam fundet skal bestyrkes i sin T ro paa Dydens Sejr og K lasseforrettighedernes U krænkelighed. Den der fo rb ry d er sig mod den

bestaaende Tingenes Orden og Fordeling eller ved et „forargeligt Levned14 besudler den officielle Mo­

rals kalkede Grave, skal slaas ned, og han bliver det!

— N aar blot alting bliver ved det gamle, og Børsen bevares for Panik, saa er alting godt. — H jæ rterne er kolde og m atte! Men et bankende H jæ rte er dog den eneste og stæ rkeste Bro til For- slaaelse, selv om dets bankende Uro synes aldrig saa usikker.

Den Tid, der tales om i det følgende, er Tiden lige før det kejserlige Manifest af 17/30 Okt. 1905.

og Rigsdumaen er det Misfoster, som Ministeren Bulygin fødte til Verden til liden Baade for sig selv og andre . . . .

Den hundredeaarige Kamp mod Selvhersker- dømmet, som Ruslands bedste Mænd og Kvinder Slægt efter Slægt havde ofret sig for, var en Af­

gørelse nær.

Den uovervindelige, etiske Værdi, der ligger i Læren om Menneskenes Broderskab, havde gre­

bet Sindene som en ny Tro, der river alt med sig. Og som enhver ny Tanke i M enneskeheden skal fødes til Verden i Blod og Lidelse, saadan m aatte ogsaa den russiske Frihedstanke skabe sine M artyrer, før den blev et Evangelium for de Mange.

Ingen Tid og intet Land kan opvise en m ere heltemodig og ubrødelig T roskab i Kampen for de U ndertryktes Frigørelse. Som en endeløs Kæde

h a r R uslands Ungdom og de Gamle, der blev den og sig selv tro, vandret gennem Fængsler og Forvisning lige op til Bjælken i Galgen. Og de, der ikke en tidlig Morgen fra Skafottet i Fæ ngselsgaarden for sidste Gang m ødte deres Bød­

lers frem m ede og udeltagende Øjne, raadnede i Fængslerne, mistede Forstanden, sygnede hen paa fjærne, m enneskeøde Forvisningssteder og sne- omføgne T undraer.

Til T ider i denne Kamp syntes det vel, som om Maalet var fjæ rnere end nogensinde. Magt­

haverne hayde Heldet med sig, og det lykkedes dem ved Overrum pling, F o rræ d eri og ubegrænset H ensynsløshed at overm ande de revolutionæ re O rganisationer og terro risere Samfundet. Men

>

efter disse Mandefald rejste nye Kæm per sig i de Faldnes Sted, og T erro ren besvaredes med T e rro r som Raab i Skoven. Regeringens T e rro r og D iktature gjorde mere for Revolutionen end dennes bedste Apostle. Revolutionen blev lega­

liseret i Folkets Øjne, der skabtes ved F orføl­

gelser nye Tilhæ ngere og Fodfæste for T erro ren fra neden.

Og hvad er nu „ T e rro r“, spørger De m aaske?

Hvem er de Mænd, som vover Livet for deres egen Overbevisning og andres Frigørelse?

Det er Digtere og Drøm m ere, som ved en uundgaaelig Følge af Aarsag og Virkning i den russiske Virkelighed kom m er til at drøm m e vaagne H eltegerninger, der, forberedte af de svage

mod de stærke og udførte af den enkelte m od den enkelte, Fjende mod Fjende, ram m er ogsaa andre med sin nerverystende K raftudfoldelse som Ringene fra en Sten, der kastes i Vandet. Snig­

m ord er det ikke, thi de undsiger deres F jen d er aabent. Det er de ædleste og bedste Mennesker, som Skæbnen gjør til T errorister. Et fo rb ry d e­

risk og hensynsløst System bringer dem Skridt for Skridt til at gribe Svøben, hidser dem med Vold og K rænkelser, indtil de kaster Bomhen.

I roligere Dage skal H istorien prøve de dræ bte Magthaveres Gerninger, men selv m idt i Striden kan det siges trygt og aabent, at det var de m il­

deste Mennesker, der blev T erro rister. De m øder livslangt Fængsel og Døden i Galgen som Men­

nesker, der ofrer sig med Glæde og er sig sin Retfærd bevidst. Kommende Slægter skal opsøge og smykke deres skjulte og navnløse Grave i Fængeslsgaardene . . .

Hele Rusland blev efterliaanden forvandlet til ét stort Fængsel. Galgetræerne bar rig og fo r­

færdelig Frugt. Dem, der ikke var Plads til dér, sabledes ned, redes over Ende, flænsedes af Ko­

sakkerne eller m yrdedes med Rifler og Kanoner.

Og da heller ikke det forslog, da B roderblodet begyndte at raabe fra de plettede B ajonetter til selve de forraaede Soldaters Samvittighed, h id ­ sede man Borgerne løs paa hinanden ved at vække Racehadet og paadutte „de indre F je n d e r'4, at de havde besudlet det hellige R uslands Altarkar.

Rædselen og Lidelsen blev det almindelige.

Man vænnede sig til dem og tilpassede sig efter Omgivelserne. Fæ ngslerne og Galgerne tegnedes paa Postkortene og tabte deres Nyhed. Selv B ør­

nene i Polen skød ved højlys Dag ned paa Politi og G endarm er. Loven og de menneskelige Straffe­

dom m e ophørte at være det bestem m ende . . . . F o r den, der ikke h a r oplevet de sidste Maa- neders Begivenheder i Rusland, staar det uklart, hvad der egentlig er sket. Jeg vil give et In d try k deraf ved at skildre Begivenhederne i en lille russisk By, der er en af Stationerne paa de F o r­

vistes Vej.

H er foregik i det Smaa, det samme som i de stø rre Byer. Kun var det lettere at overse den politiske Bevægelses B rydninger i de sm aa F o r­

hold.

Alle Landets P a rtie r var repræ senterede, Em- bedsm æ ndene og Borgerne paa den ene Side og de Forviste paa den anden. De sidste havde altid staael det liberale Semstwo nær, da det i de mange U ndertrykkelsens Aar havde været den eneste officielle Opposition m od Regeringen; men nu syntes det, at en Skilsmisse var næ r forestaa- ende, da hele den m oderate Fløj af Semstwoet havde besluttet at modtage Valg til den buly- ginske Rigsduma.

Semstwodelegerede fra alle Egne af Rusland, der havde kom m unalt Selvstyre, havde drøftet denne Sag i Moskwa. Glade og forhaabningsfulde

kom de hjem fra deres K ongresser og aflagde B eretninger om, hvad der var udrettet og endnu mere, hvad der var talt, og tilsidst sam m enkaldte de for at aabne Valgkampagnen først i O ktober en indledende Partidag, hvortil alle interesserede fik Indbydelse. Det var de konstitutionelle, de­

m okratiske M onarkisters første Møde med Offent-

«

ligheden deroppe, og fuldt lovligt var det endnu ikke, politim æssigt set; men det tog m an selv­

følgelig ikke H ensyn til.

Ved fastsat Tid var den store Sal i Semstwo- bygningen fuld af Mennesker, men n aar m an ka­

stede Blikket ud over T ilhørerskaren, søgte det forgæves efter det indbydende P artis Menings­

fæller. De var der ikke eller holdt sig i Skyggen.

Em bedsm ændene i A dm inistrationen havde n a tu r­

ligvis ikke givet Møde. Forsam lingsfriheden var jo endnu ikke givet eller givet i en Form , der gjorde Regeringen og Politiet fuldstændig til H erre over den kom m ende Valgkampagne. Og denne F orsam ­ ling havde foretrukket ikke at søge Tilladelse og

Politiet manglede og var heller ikke blevet taalt, selv om det havde m ødt af egen Indskydelse. Den laveste Bybefolkning og Bønderne i N orden var endnu ikke klare over, hvad de vilde eller øn­

skede af de forskellige P artie r og holdt sig fjæ rn t fra Intelligensens Meningsudvekslinger.

I ivrigt talende G rupper stod og sad Byens Intelligens ru n d t om i Salen. Der var forskellige Retninger indenfor d e n ; men i et var de enige:

ikke u n d er nogen som helst Omstændighed at gaa med til Regeringens K om prom isforslag.

De Forviste var m ødt fuldtalligt, og deres bed­

ste T alere var beredt til paa ethvert Punkt at imødegaa de liberale Semstwomænd. Der var en frem tidssvanger Sikkerhed over disse forviste D oktorer, Advokater, Studenter, socialdem okra­

tiske A rbejdere og socialrevolutionæ re Agitatorer.

De var M idtpunktet i denne Forsam ling, Syren hvorm ed Regeringen Aar efter Aar havde syret R uslands fjerneste Egne.

E nhver kendte dem.

B yraadsm edlem m erne af Byens K øbm ands­

stand, Ungdom m en fra Skolebænken, Studenterne, der kom hjem, n aar U niversiteterne lukkedes, D yrkerne af de frie Professioner, de radikale K ontorister og Bodsvende, alle havde de set dem kom m e m arscherende under Eskorte fra Je rn ­ banen til Fængslet og fra Fængslet til Politista­

tionen for saa at spredes over Byen i dens fat­

tige og nøgne Værelser. De var Sam taleem net i Byen ved mange Lejligheder. Alle K ræ fter blev sat i Bevægelse, n aar en ny „Sending" indtraf for at form aa G ouvernøren til at lade dem blive boende i Gouvernem entets Hovedstad istedetfor at sende dem videre ud i Sm aabyerne og Flæ k­

kerne dybt inde mod Ural, hvor Posten kom en eller to Gange om Maaneden, og hvor Befolk­

ningen betragtede dem som virkelige F o rb ry d ere

— ikke bedre end Tyve og Røvere. Det afhang

af Gouvernøren. De var jo ikke for ingenting adm inistrativt forviste, og de af dem, der ikke havde nogen hjæ lpende Haand, drog videre ud i den russiske Ø dem ark for at leve af de seks Rubler om Maaneden, som Regeringen betalte dem for deres røvede Frihed. Der var jo enkelte, som fik noget hjem m efra eller selv havde lidt. Men hvad 'ejer et Menneske, n aar han er rykket op af den Jord, han voksede i, og kastet med de nøgne R ødder ud i N ordens uendelige V inter eller den korte Sommers gøglende Sol. Hvad ejer et Menneske, der afskæres fra at arbejde derude i Sumpen og Skoven med sine spredte, golde Agre, hvor de haardeste Næver kun tjener en sort og karg Stump Brød, og Arbejde med H jernen sulter sin Mand til Døde. Han ejer intet, ikke en Gang Haabet om en ny Dag, hvis hans H jæ rte ikke kan taale at banke langsom t i den store Ensom hed, hvis hans Vilje bøjes af Fattigdom og M enneskers Tvang. Men herude i denne Ensom hed og Tvang h a r Ruslands største Digtere og T æ nkere fundet sig selv, herude er Modet og T rodsen blevet h æ r­

det af nordlysklare Isnæ tter til fornyet Kamp for det unge R uslands Livssag.

Overfor disse M enneskehedens Forviste h a r det russiske Semstwo gjort sin største Gerning i hine Egne. Det h a r efter Evne væ rnet R uslands bedste Ungdom, de klareste og stejleste Viljer og bevaret dem til sin egen Fornyelse, til Opposi­

tion mod sig selv.

Navnlig i G ouvernem entets Hovedstad fandt, trods al M odstand fra A dm inistrationens Side, de træ ngende Forviste et Tilflugtssted og Beskæf­

tigelse.

Der var ogsaa M odsætninger indenfor de F o r­

vistes Rækker, men i dette Øjeblik havde Social­

dem okraterne og de Socialrevolutionæ re glemt deres indbyrdes Fam iliestridigheder. Forskellen i P rogram m erne var jo ikke saa stor, skønt de to G ruppers underjordiske Presse førte en aare- lang og destovæ rre ofte for bitter Kamp om disse Spørgsmaal.

O rdføreren for de Semstwodelegerede rejste sig. Det var en yngre Mand med diplom atisk U d­

dannelse fra Statens m est eksklusive Skole. Han h ø rte til en Fam ilie fra Iw an den Grummes Tid, m en havde trods det Levedygtighed nok til at være b lan d t de ærligste og m est radikale indenfor sit Parti. H an pukkede ofte skæm tende paa, at lians F orfæ dre havde væ ret med til at vælge den første Romanow, saa han havde vel ogsaa Lov til nu at afgive sin Stemme i den Sag. Men forøv­

rigt syntes han, at den, der pukkede paa sine Aner, lignede Kartoffelen, som ogsaa h a r den hedste Del under Jorden.

— Indenfor den hervæ rende Gruppe af P a r­

tiet, — sagde lian, — h a r jeg haft den Æ re at være O rdfører, men jeg beder Forsam lingen, der jo endnu staar frem m ed overfor os, at lade mig træ de tilbage for i Dag og vælge en anden til dette Mødes Form and.

— Arsenjew! Arsenjew! — raabte flere Stem­

m er fra Salen.

E fter nogen Tøven rejste en høj, blond Mand * _ sig op. H an bøjede det kloge og skarptform ede Hoved takkende mod Forsam lingen og indtog Form andspladsen. Det saa ud, som om han vilde sige noget, men han betænkte sig, og da han satte sig, tog han meget om stændeligt en Cigaret frem af sit Etui.

Arsenjew havde i mange Aar været en af de mest afholdte Semstwomænd baade i og udenfor sin Hjemstavn. .Om ham havde de L iberales Stemmer Gang paa Gang sam let sig, og Gang paa Gang havde M inisteren i St. Petersborg kasseret Valget. Han stod paa den sorte Tavle som en af de mest begavede M odstandere, og Politiet havde paa given Foranledning rap o rteret, at Byen befandt sig i stadig Uro paa G rund af Arsenjews Indflydelse paa Sindene. Det var nu den Maade, A dm inistrationerne udtrykte sig paa for at blive denne kloge og koldt beregnende M odstander kvit.

Det var lykkedes, men Arsenjew indtog en afven­

tende Holdning og beholdt Semstwoets T raade i sin Haand. Og da nu Begivenhederne førte hen imod Valgene til den første Rigsduma, begyndte lian langsom t at gaa i Stilling for at sikre sig en af de liberale Pladser i den. Men det raske Tem po i det politiske Liv skulde dog overraske ham og tvinge ham til et Tilbagetog fra den Stilling, han nu offentlig vilde forsvare. Livet og Strøm nin-

tr «o? 4t' *u

32 AAGE MADELUNG: OPBRUD

gerne i et Folk lader sig ikke beregne, ikke en Gang af den klogeste . . .

En lille næ rsynet Aland, der havde bladet n er­

vøst i en stor Bunke P ap irer foran sig, skottede til de andre og rejste sig pludseligt:

— Jeg h a r efterkom m et Indbydernes Ønske at gøre Forsam lingen bekendt med deres Program

— begyndte han. Det er ikke uden m oden Over­

vejelse, jeg h a r indvilliget deri, da mine Anskuel­

ser ikke helt falder sam m en m ed de konstitu­

tionelle, dem okratiske M onarkisters . . . .

— Saa var det bedre ikke at gøre det . . . . Lad dem klare for sig s e l v ... Man m aa ikke sælge sin Klinge! — faldt Stem m er i fra T ilh ø rer­

pladsen.

— Ikke destom indre h a r jeg, — fortsatte T a­

leren med et Blik ud over Salen, — m ent at burde gøre det. Grundene er forskellige. En skulde jo gøre det, og det var derfor heldigst, om det blev gjort saa udførligt som muligt for at give Lejlighed til en indgaaende Diskussion paa alle Punkter. Desuden mente jeg, at det P ro ­ gram, som P artiet sam ler sig om, var saa tem m e­

ligt fyldestgørende . . . .

— Det er det ikke m e re !----

%

— Og det var det aldrig nogensinde! ...

F orm anden ringer svagt og skifter Benene over Knæet.

— Jeg synes, at det vilde være uretfæ rdigt ikke at kalde P artiet et dem okratisk P arti . . .

— Det gør det jo ogsaa selv! . . . .

>Ai

*

— Del m ente P rovokatøren W illiam Stead ogsaa! . . . . Form andsklokken lyder skarpere.

— Jeg h a r aldrig gaaet Regeringens Æ rinde, og jeg gør det heller ikke nu. Jeg gentager, at mine A nskuelser afviger fra det konstitutionelle

Partis. Jeg fo rsvarer det ikke, men jeg finder ikke noget til H inder for at give en objektiv Rede­

gørelse.

T aleren bladede i sine Papirer. Han var en prøvet Mand i al Slags Diskussion og havde i Sinde at føre sit Hverv til Ende, selv om han sikkert i dette Øjeblik følte, at hans Plads ikke var dér, hvor han stod. Han havde Aars Celle­

fængsel med Tvangsarbejde og paafølgende F o r­

visning bag sig. H an havde, som han selv holdt af at sige, faaet en udm æ rket socialdem okratisk Opdragelse. Men Tiden, der var gaaet siden da, og den frem skudte og økonom isk sikrede, sociale Stilling, han nu indtog, havde faaet ham til at stille sig skeptisk overfor de yngres og m ere ubøje­

liges F ordring om at boykotte den første Rigs­

duma.

Der h ø rer megen Styrke til efter en lang og tilsyneladende haabløs Kamp ikke at tro paa den første lille Sejr, og Jakubow ski, Ryens første Læge, havde tro et paa den. Maaske var han ikke m ere sikker paa sine hidtidige Kam pfæller, m aaske havde han ikke forstaaet at beregne den tilovers­

blevne Energi i dem.

Men T aleren og Polem ikeren gjorde sig

Aage Madelung: Opbrud. 3

pludselig gældende. Han rettede sig op og gav i et, hvad Form en angaar, udm æ rket Foredrag det konstitutionelle P artis Program . De løse, vage L inier kunde han naturligvis ikke træ kke op med skarpe, røde Rids, og Oppositionen lod sig ikke vildlede. Man havde jo R eferaterne fra Semst- w okongresserne ved H aanden, og det afhang af go"d Vilje og Fantasi efter Ønske at forstaa, hvad der lovedes i dem.

Indlederen salte sig under en Dødsstilhed i_o Salen, som m aatle falde den tungt, der ikke havde behøvet at føle dens Kulde.

I Løbet af et Øjeblik m aatte Arsenjew in d ­ tegne en hel Række T alere af Oppositionen. Det tegnede ikke til en forsonlig Forhandling, men til en stor Kamp.

F ø rst rejste Sim antschuk, en af de socialrevo­

lutionæ re Forviste sig. Han var i rød, russisk Skjorte og lange Skaftestøvler. Der var T ræ k ­ ninger i hans Ansigt. H an strøg det lange H aar fra Panden og løftede Hovedet højt.

— H ar De hørt, hvad m an byder vort Folk efter A arliundreders uafbrudte Forfølgelser, efter en Kæde af u hørte F orbrydelser, — raabte han ud over Salen. — Man skulde tro, at Indbyderne til dette Møde ikke var kom m et videre end Deka- bristerne, at Tiden var gaaet sporløst hen over dem! Det, D ekabristerne kæmpede for, behøver vi ikke idag at lade os byde, som m an byder en Tigger en B rødskorpe . . . Dertil h a r vi lidt formeget, dertil er Hævnfølelsen i os blevet for

voldsom. Kast et Blik tilbage over vor H istorie, følg dens Vej gennem Strøm m e af Blod, gennem de mugne Fængsler, hvor vore store Idealer lagdes i Læ nker og begravedes som skindøde! Ser I dem ikke række de blodige H æ nder mod Eder, raa- bende paa Hævn.

— Vilde De ikke være saa venlig ikke at fjæ rne Dem for langt fra Emnet, — sagde Form anden i en uvillig Tone.

Sim antschuk saa et Sekund tom t og ufor- staaende paa ham. Saa fortsatte han.

— E thvert Parti, der indlader sig i Handel med det gamle, dybt forhadte Regime, er F o r­

ræ der mod det russiske Folk og m aa stem ples med det mest nedværdigende Navn, m aa mødes med kold F o r a g t ...

Form anden vilde afbryde, men Jakubow ski rystede misbilligende paa Hovedet og løftede H aanden afværgende. Arsenjew trak paa Skuld­

rene med en træ t Bevægelse, der næ rm est ud­

trykte, at lian havde h ø rt det samme mange Gange.

— Og denne Foragt er De sikker paa, mine H errer, — vendte T aleren sig til Indbyderne, — hvis De trælsk efterkom m er Regeringens første Fløjten, hvis De gaar over til den! K ender De O verløbernes Skæbne? Foragt og Skændsel bliver Deres Lod baade hos de gamle og nye Venner! . . . Men m aaske h a r m an affodret Dem for godt ved Hove, da De gik til Zaren med deres vamle Bøn-

3*

skrifter og taarevædede, allerunderdanigste An­

søgninger om Skinreform er! . . . .

Der blev U ro om Bordet, og det gav et Sæt i Form anden.

— Lad ham tale! — lød det fra T ilhørerne.

— De h a r ikke Ret til at a fb ry d e ! — O rdet er frit her! — Maa vi være fri for Censur!

— Ja, det h a r m aaske lokket Dem, mine H errer, — vedblev Sim antschuk, — at være Gæst ved Z arens Bord m ere end en Gang. Ved De ikke, at Folket h a r døbt ham med et Navn, der ogsaa skriger rø d t ligesom P u rp u ret, men pletter den, der kom m er det nær! . . . . Den blodige Zar! ! ... Det er Folkets Navn for den, I vil give en H aandsræ kning, for at endnu m ere russisk Blod skal kunne dam pe om ham. Intet H ersker­

navn i R uslands H istorie h a r kostet saa meget Blod. H ans K rone flød i Blod, da han satte den paa Hovedet i Moskwa. H an og hans K reaturer kvæler det russiske Folk i dets eget Blod! Vi vader alle i det til Halsen! . . . . H ar I glemt Eders B rødre paa M antschuriets S la g m a rk e r? ...;

E ller I vil m aaske ogsaa kalde ham Fredsfyrsten og bæ re E ders Guld til ham krybende paa Bugen sOm E vropas A agerkarle og B o u rg e o isi? ...

F o r Folket rækker! I det ikke! . I giver det heller ikke den Jo rd , som vor ludfattige Bondestand behøver for ikke at sulte ihjel: Hvor er de vidt- gaaende A grarreform er for ikke at tale om N a­

tionaliseringen af al russisk Jo rd ? . . . . E ller I

skælver for E ders Godser! . . . . Glem da ikke, at de er røvede fra Folket, rejste ved Folkets tunge Tvangsarbejde, og at de kan tages tilbage af det samme Folk, der ikke vil levne Bjælke paa Bjælke af E ders høje Huse! . . . . I tæ nker kun paa E der selv og glem m er de endnu tiende Fylkinger, der staar bag, beredte til at tage Ordet, n aar I h a r sagt E ders sidste. Og E ders P arti kræ ver I, at vi skal stø tte ! A ldrig! Det sværger v i ! Vi sværger at boykotte E ders Rigsduma med alle m enneske­

lige og um enneskelige Midler! Vi sværger at kæmpe til vort sidste A andedræt mod Selvhersker- dømmet og alt, hvad deraf er, indtil det sty rter i Gruset! Ned med S elvherskerdøm m et! Leve R evolutionen!! —

Der brød et extatisk, endeløst Bifald løs, da Sim antschuk bleg og rystende sluttede sin vold­

somme Tale. Over denne Sal svævede Revolu­

tionens Aand. Ansigterne var fortrukne og H æn­

derne knyttede. Det var haabløst at tænke paa at skabe en forsonligere Stemning hos T ilhørerne.

Ikke desto m indre gjorde en anden af Sem- twom ændene et Forsøg derpaa. Men alle vidste jo, at Jordspørgsm aalet berørte den lille Mand med det unaturligt store og stiftsiddende, graa H a ar paa den pinligste Maade.

Saposchnikow var en af Egnens største J o rd ­ besiddere, og selv af Købmandsslægt, drev han

desuden en vidtforgrenet T uskhandel med Bøn­

derne, hvilken ingenlunde kunde siges at være

til deres Fordel. Det sociale Spørgsm aal kunde altsaa kun ses u n d er et bestem t Synspunkt af ham, og n aar han gennem mange Aar havde staaet det liberale Sem stw oparti næ r og talt med som Radikal, var det m ere som teoretisk „K ultur­

b æ rer" end som en Mand, der beviste sine Ord af sine Gerninger.

— Jeg kan aldeles ikke forstaa —, sagde han og røm m ede sig fam lende efter Ordene —, at de yderliggaaende P artier frakender os al H æder og Ære. Det kan jeg som sagt ikke forstaa. Jeg vil kun erindre Dem om, at vi i de forløbne Aar altid krævede meget vidtgaaende R eform er og forsvarede dem saa oprigtigt, som det var m u­

ligt i den snævre Ramme, der blev os tilskaaret.

Ja, det ved De jo ogsaa meget godt, mine H errer.

Vort P rogram er desuden ikke endnu fastslaaet i en endelig Form , men vi h a r jo set af Referatet, at Sem stw okongressen h a r taget alle Spørgsm aal op til Behandling. Der er baade Valgretten og A grarspørgsm aalet, og jeg tvivler ikke om, at disse Spørgsm aal i den næ rm este Tid vil blive løste paa en for alle P a rte r tilfredsstillende Maade. Det tvivler jeg ingenlunde om. Man m aa jo have Taal- modighed. Saa store R eform er kan ikke gennem ­ føres paa én Dag, og det kan ikke nytte at m aale alt med sin egen Alen, som de yderliggaaende P a r­

tier gør. Man m aa jo søge at naa det rette for alle ved en sindig Udvikling. Vi h a r alt paa vort Program , som ligger indenfor Mulighedens

Grænse, og m ere kan m an da ikke forlange, saa jeg kan sandelig ikke forstaa den uforsonlige, ja, hadefulde Stilling, som de andre P artier til venstre indtager mod os. Det er uretfæ rdigt og ikke dik­

teret af en rolig og nøgtern politisk Opfattelse.

Det er let nok, mine H errer at rive ned, og vi ved jo, at ikke saa lidt skal rives ned, men m an m aa jo have noget at sætte isteden, og det er ikke saa let . . . Det kan jeg forsikre Dem om.

Og n aar De raaber! „Ned med Selvherskerdøm - m et“, saa glem m er De, at Zarism en endnu er en levende, en meget levende Idé hos Folket eller den overvejende Del af det . . . .

Der lød Hyssen og en misbilligende Mumlen, og Form anden ringede.

— Vi har, gentog Saposchnikow m at — baade A grarspørgsm aalet og den almindelige Valgret paa vort Program , saa jeg fo rstaar sandelig ikke, at De stiller Dem saa b ittert overfor os . . . Det fo rstaar jeg i k k e ...

En af T ilhørerne sprang op rød i Hovedet af Raseri og fægtede med Armene:

— Hvad fo rstaar De ikke! . . . A grarspørgs­

m aalet! . . . . Den almindelige Valgret! Hvad er det for en almindelig Valgret? . . . . Der er ikke Spor af den almindelige . . . .

Arsenjew ringede heftigt, og en af Indbyderne greb Referatet fra Sem twokongressen og svingede

det i Luften:

— De kender ikke Program m et og taler al-

40 AAGE MADELUNG: OPBRUD

ligevel med. De skulde vide, hvad De taler o m ! . . . .— Ikke Spor af den almindelige, raabte den anden hæs af Ophidselse. — E r det en almindelig Valgret, n a ar hele den kvindelige Befolkning, Halv­

delen af hele Rusland bliver udelukket.af Deres Valgret! Det er Dem, der ikke ved, hvad De selv taler om! Gaa hjem og skændes med Deres Kone!

Arsenjew afbrød fra F orm andssæ det:

— Spørgsm aalet om Kvindernes Valgret lod den sidste Kongres foreløbig staa aabent. Det var u n d er Behandling, uden at man dog kom til et positivt Resultat. —

Den næste indtegnede T aler rykkede i Marken.

Det var en Socialdem okrat — Arsenjews Søn.

H an var lige kom m et hjem efter et halvt Aars Varetægtsfængsel, som havde afbrudt hans Stu­

dier og efterladt en sygelig Bleghed paa hans An­

sigt. Han tørrede Panden med sit Lom m etørklæde, og hans og Faderens Øjne mødtes et kort Øjeblik, da han rejste sig:

— Vi er idag —, sagde han med sin smukke, skolede Stemme —, indbudt til et nyt P artis Daab, og vi h a r h ø rt dets Trosbekendelse. Ja, ikke blot for os, men for hele R usland er den i disse Dage frem sagt . . . . Det vilde være uretfæ rdigt ikke at regne med de Vanskeligheder, der altid gør sig gældende ved Form uleringen af ethvert P ro ­ gram og navnlig da dem, der fra første F æ rd bestræ b er sig for at tjene to H errer. Vi Social­

dem okrater staar paa en Grund, der er lagt dybt

i del arbejdende og udnyttede Folks Retsfølelse og m uret urokkeligt fast i dets Bevidsthed og Vilje af et A arhundredes første Tæ nkere og hele sociale Aandsbevægelse. Hos os er der ingen Tvivl om Veje og Maal, og derfor er vi stærke, saa stærke, at vi uden frygtsom M istænksomhed og unød­

vendig U forsonlighed kunde have m ødt et dem o­

kratisk P arti til højre for os. Der kunde m aaske have været fælles nære Maal, som vi med forenede K ræ fter havde stræ bt at naa, som vi havde kunnet styre henim od i Fællesskab for saa, hvis det gjordes nødvendigt, igen at gaa hver til sit. Men denne Mulighed h a r det konstitutionelle P arti stænget enhver Dør for. Ikke vi beklager det.

Nej, selv skal De komme til at sørge derover, n aar en næ r Frem tid aabner sine Porte for os andre! . . . I en Tid, hvor der er Brug for hvert et russisk Hjærte, hvor hver eneste spildt Time, hvert eneste vagt Ord synker i Vægtskaalen til Fordel for vore Fjender, havde vi kunnet vente, at Semstwomændene havde været paa Højde med Situationen og var traad t frem paa Fæ drelandets Arena med et k lart og tillidsvækkende Budskab.

I h a r m ent at burde benytte E der af det kejserlige Manifest for i samlet T rop at gaa ind i den første Rigsduma. I lovede os, dér at erklæ re E der for en konstituerende Forsam ling og give den Frihed, som ethvert dem okratisk P arti først og frem m est kræver. Men hvem lover os, at I bliver kaarne ved de Valg, I saa hovedkulds sty rter Je r

- -'T •

42 AAGE MADELUNG: OPBRUD

ind i, og hvem lover os, at I faar Lejlighed til at holde E ders gyldne Løfter, n aar I først sidder overfor en kom pakt Reaktion i en Duma, som Reaktionen selv h a r benaadet Edere med. Val­

gene er i B ureaukratiets Hænder. E nhver Po­

litikonstabel kan opløse E ders Møder og jage E der fra hinanden med K osakkernes Nagaikaer. Det er T anken i det sidste Manifest om Forsam lings­

friheden. Og n aar saa endelig et M indretal af E der tog Sæde i Dumaen, da skulde Reaktionen nok vide at tøjle Eder, og I vilde da, men for sent, angre, at I svigtede O ppositionen og gik ind paa et forsm ædeligt Kompromis. E ders Navne vilde blive strøgne af de P artiers Lister, der i lange Kampe for den russiske F rihed ikke bøjede sig efter den K obberslant, der blev slængt som B ureaukratiets Løsepenge. Kun ved at boykotte denne Duma, kan I tilintetgøre Respekten for den i og uden for Landet, og det vil føles, n aar Re­

geringen faldbyder sine R eform er paa Evropas og Amerikas Børser, at Ruslands Intelligens ikke er med i H andelen . . . . Vi kan aldrig række noget M onarki selv det mest indskræ nkede H aan­

den; men I støtter Selvherskerdøm m et. Vi h a r løftet det op fra Jorden og holder det fast for at kvæle det, men I løsner vort Tag, for at det kan faa Fodfæste og Styrke igen af den Jord, som vi h a r berøvet det, og som det ingen Ret h a r til.

Det er F o rræ d eri mod os og E der selv, mod vort Folk og den Jord, som er vor og kun vor . . . .

Nu er det sagt Eder, og I ved det! . . . . Det kan ikke nytte, at I kom m er bagefter og siger, at I ikke vidste det og ikke forudsaa det! . . . . I kalder E der et dem okratisk Parti. Ved I da heller ikke, at et dem okratisk P arti m aa have Kravet om almindelig, lige, direkte og hemmelig Valgret paa sin Fane? . . . I benytter E der af de kejserlige M anifesters Sprog, men P roletariatet ved, hvad der ligger bag de store, svævende Fraser.

Vi h a r haft Tid til at lære det og tro r E der ikke, uden at Tingene nævnes ved deres rette Navn.

I peger paa Ederes Program m er, men vi ved, hvad I fo rstaar ved alm indelig Valgret. Den gæl­

der ikke P roletariatet, der idag h a r løftet E der paa sin Bølge, men im orgen slynger E der i D y b et!

Den gælder ikke Ruslands Kvinder, der h a r staaet Side om Side med os i vor Frihedskam p, d er h a r solgt deres Fletninger og ødt deres Ungdom, n aar de flokkedes om U niversiteterne og sultede sig til den Kundskab, der var Brød for vort Folk.

De h a r ofret sig i vore Bygder for at m ildne Nøden og Befolkningens raa Sæder, for at tage B raadden af den Gift, som Selvlierskerdøm m et med Vilje giver det ved sin m onopoliserede D rukkenskab og kanoniserede Uvidenhed. Og om dette Selvherskerdøm m e siger I, at det er „le­

vende" i Folket! . . . . I dæ kker E der bag dette Selvherskerdøm m e, som m an altid dækker sin Nø­

genhed bag Symboler, m an ikke selv tro r paa.

E ller tro r I, at Zarism en er levende hos Bøn­

derne, der med Magt sæ tter sine Plove paa Eders Jord, og bræ n d er E ders Huse? . . . . E ller er den m aaske levende paa samme Maade som hos E rankrigs Bønder, der begyndte Revolutionen med R aabet: „Vive le roi! . .. . T ro r I, at Potem kins M atroser kæm pede for Zarismen, eller at vore B rødre, der blødte i M antschuriet for frem m ed Jo rd under tyske G eneraler, betalte med F ran k ­ rigs Penge, at de kæmpede for Zarismen. Det var Meningen, at de skulde have styrket Zardøm m et med deres Blod, men Blodet kom over dets eget, Hovede. Og er Ideen om Zarism en levende noget­

steds i Folkene, da er det kun som en Idé, som en Kultus af Magten, der er fælles for Menneske­

heden; men den gælder ikke den Enkelte, ikke et bestem t P arti, ikke Nikolaj den I I ! . . . . Et de­

m okratisk P arti h a r andre Løsener end dem, I. forkynder os idag, og det er forgæves, at I h aab er paa Støtte fra vor Side! Regeringens og E ders Rigsdum a erklæ rer vi i Ban! Den Bro, I søger at bygge mellem os, spræ nger vi bort! . . Vi kan undvæ re Eder, men de bedste af E der vil kom m e til os, vil ryste E ders Støv af sine Fødder for at løfte P roletariatets røde Fane, n aar den bæ res frem i en Kamp, der skal give Gny Verden over og faa F y rsteh jæ rter til at skælve! . . . Leve den konstituerende Forsam ling og den dem okra­

tiske Republik! !

T ilh ø rern e sprang op fra deres Stole, klappede og raabte „Bravo". K vinderne viftede med Lom m e­

tørklæ derne. I den tætte Cigaretrøg, der laa som graa Lag i det gule Lampelys, farvede Revolu­

tionens Aand dem røde.

T aler fulgte efter Taler, men det konstitu­

tionelle P artis Program var revet i Stum per og Stykker. Slaget var tabt, og det kom nu kun an paa at slaa sig igennem for at undgaa panisk Flugt. Men heller ikke det lykkedes. H istoriske H envisninger til en lille Oppositions Indflydelse og endelige Sejr efter A artier blev tilbagevist. Der var ikke Tid eller Stemning for at vente ti Aar.

Endelig rejste en over hele R usland kendt socialdem okratisk F ø rer sig og foreslog en Resolu­

tion. H an havde hele Tiden holdt sig i Baggrun­

den som en F eltherre, der m anøvrerer med sine Kolonner. Men i samme Øjeblik rejste Indby­

derne sig paa én Gang som efter fælles Aftale fra Bordet og hastede uden at se sig om til Udgangen.

— Hvad!? — De indbyder til et politisk Møde og undslaar Dem for en Resolution — raabte Socialdem okraternes F ø rer ironisk.

— De frelser Dem ved fejg Flugt! — lød det.

Man peb og miavede, men borte var de.

Det var i denne By de konstitutionelle, dem o­

kratiske M onarkisters første og sidste offentlige Forberedelse til den buly ginske Rigsduma . . .

Forsam lingen gik i tætte Klynger, Skulder m od Skulder ned ad de brede T rap p er mod Ud­

gangen, og pludselig lød en dyb Stemme som en Opsang, der kalder andre til at falde i med. Den

grebes af de nærm este, gik videre og videre som en Tonebølge, indtil mange H undrede Stem m er slog sam m en i én Sang, der gav Genlyd fra den mægtige Semstwobygnings Stenhvælvinger. Det var den russiske M arseillaise:

...Rejs Dig, rejs Dig til Kamp, du russiske Folk!

Rejs J e r til Kamp, I sultne Brødre!

Myrd, slaa dem ned de fordøm te T yranner!

Frem ad, F r e m a d ! ...

Den tæ tpakkede Menneskemasse, der bevæ­

gede sig i T akt med Sangen som et mangehovedet, bredtvraltende og vuggende Væsen paa usynlige Fødder, levede ét Liv, følte ét fælles H jæ rte banke igennem sig. De fortrukne Ansigter og aabne Munde talte om en fanatisk Lidenskab, der havde glemt Selvopholdelsesdriften og døvet N ervernes Følsom hed. Det var et nyt Trossam fund, der var b ered t til at se U nderet og selv gøre det . . .

Det var P roletariatet!

Og ud over den sovende By, som den første hvide Sne havde lagt sig over, lød P roletariatets vilde, hadefulde Hymne. Den bares over Floden og slyngedes skurrende mod de høje Huses Vin­

duer, bag hvilke Dom m ere og Vicekonger og Ar- ch im an d ritter sov, beskyttede af en Lov, der kun lever paa sit Papir, n a ar Politiet blæ ser Aande i det, det Politi, som ikke aandede den N at . . .

AAGE MADELUNG: OPBRUD 47 P roletariatets Høvdinge havde Ret. De er­

klærede Selvherskerdøm m et Krig ved alle Midler.

To Dage efter var G eneralstrejken udbrudt. Livet holdt op med at fungere. Civilisationen forsvandt, bygget som den er paa Tekniken og Sam færdsels- m idlerne. Revolutionen viste et nyt og ukendt Ansigt. Post, Telegraf, Telefon og Aviser, der er blevet en anden Tale for Menneskene, forstum ­ mede, Lyset slukkedes, Vandet holdt op at flyde, Levnedsm idlerne slap op. Alle tjenende Aander lagde H æ nderne i Skødet.

Selv Rigsbankens Em bedsm ænd smed deres Penneskafter og peb M inisteren ud. Lokom oti­

verne udaandede deres D am ptryk med hede Suk.

P ro letariatet slap sit Tag om K ulturens Løfte­

stang, og i den pludselige, uhyre Tavshed lød det: — Slut E der sam m en al Verdens P ro letarer!

Strejken varede Dag efter Dag. Mange tavse, uudgrundelige Dage gik hen. Og mange var de, der lyttende stirrede paa dette nye og ubevæge­

lige Stenasigt, mange — baade Konger og Slaver og deres Fogeder.

Folket sultede, m en det brød ikke Strejken, og det vilde ikke bryde den, før Tim en kom.

Og saadan gik det til, at de største M odsæt­

ninger, H istorien kender, skulde mødes i R us­

land. Ingensteds stod et Selvherskerdøm m e over­

for et saa enigt Proletariat. Aldrig før h a r et Folk ydet en saa stæ rk aktiv M odstand som den russiske T errorism e og samtidig med en saa stæ rk passiv som den store, russiske Generalstrejke.

Og h er h a r D ybderne i den russiske Folke- sjæl aabenbaret en af sine største Hemmeligheder.

Den Tid, jeg her h a r søgt at give et Billede af, ligner meget T ilstandene før Grev W ittes Duma.

__ +

Den overvejende Del af de frisindede Vælgere holder sig borte eller bliver holdt borte fra Valg­

urnerne.

Det kunde m aaske d erfo r have sin Interesse at underkaste „Tilfældet Sergius W itte“ en lidt næ rm ere U ndersøgelse:

Straks efter det historiske Blodbad paa Ga- pons A rbejdere var det klart, at W itte havde kaaret sig selv til Førstem inister i Ruslands før­

ste, parlam entariske Kabinet.

Den æ rgerrige og forfarne Mand søgte P opu­

lariteten og stillede sig Ansigt til Ansigt med den i hine Dage endnu saa letkøbte Aplaus.

K onjunkturerne b ar svært med. De gridskeste M agtstræbere med Plehw e i Spidsen faldt for deres Gerninger. W itte havde kun at konstatere Døden og glæde sig over det friere Albuerum.

Den tillidsvækkende Swatopolsk-M irski kunde næ r være bleven farlig, men ban var ikke Situa­

tionen voksen. Paa Blodsøndagen lukkede han sig inde og nægtede sig hjemme, da Gorki og andre søgte hans Bistand mod de løsslupne Sol­

dater.

Bulygin førte underholdige V arer og blev trængt i Baggrunden, medens W itte præ siderede ved Bordet, hvor Ruslands „Længsel mod Ø st“

bortsolgtes ved Tvangsauktion af Am erikanerne.

Prisen var sat i Forvejen. Der havde ikke været Grund til at spille Komedie, hvis m an ikke havde bejlet til Galleriet og frygtet det russiske

„S o u sterre“ . . . .

W itte kunde personligt notere en absolut Suc­

ces, skønt Stykket i sig selv var daarligt. Men det var lagt godt til Rette. Hvad saa, om U d­

styrelsen havde kostet lidt rigeligt, og Japanerne sad ved Kassen.

W itte havde vundet alle, da han stillede sig i Spidsen for den voksende russiske F rihedsbe­

vægelse og gjorde de indledende F o rarb ejd er til sit liberale Ministerium.

Det var af ham, m an ventede sig det Store, den fredelige, historiske Løsning, som skulde føre P ersonerne og V ærdierne uskadte ud af Krisen.

Men han var ikke denne Opgave voksen, og det lykkedes ham ikke at forudgribe Begiven­

hedernes Gang.

Først den store G eneralstrejke smedede det Vaaben, hvorm ed han fravristede Selvhersker- døinmets Vogtere Manifestet af 17/30 Oktober, styrtede Pobjedonoszew og truede Trepow.

Det var en lille Mislyd i Glæden over Mani­

festet, at Pressefriheden var glemt, men W itte forklarede, at den var indbefattet i Begrebet:

Ytringsfrihed, og derm ed slog i hvert Tilfælde Pressen sig til Taals.

Men da Politidepartem entets ti Tusinde Agen-

Aage Madelung: Opbrud. 4

ter, der truedes af at blive brødløse, førte Pøbelen og de sidste Slavefogeder mod Jøderne og slog Studenterne og den frisindede Intelligens ned ved højlys Dag, m edens store og sm aa Poper, Gouver- n ø rer og G eneraler velsignede M orderne og kys­

sedes med dem paa aaben Gade, da burde W itte have vovet sit Liv. H an burde da, hvis han havde væ ret den store historiske Personlighed og m ere end B ørsjobberen, have arresteret Reaktionens Ledere og Voldsmændene i A dm inistrationen, der nægtede at efterkom m e den samme Kejsers Vilje, som de saa allerunderdanigst havde efterkom m et, da det passede i deres eget Kram.

Istedetfor begyndte W itte at forhandle med det liberale Sem stwoparti. Det var nødvendigt ufortøvet at danne et Ministerium. H vert Minut var kostbart. Begivenhederne fik et voldsom m ere og voldsom m ere Tempo. Forskydningen af alle F o rd rin g er til venstre var rivende u n d er Presset af de yderliggaaende P artier. Og h er viste W itte sig ikke en Gang som den erfarne Børsm and, der m ed den sikre Stigning lige for sig burde have vovet sin Stilling ved at give den forlangte Pris, inden den blev endnu højere og saa høj, at den oversteg hans Købeevne. Han bød, men Prisen var for lav, og han bestem te sig da til at spekulere i en nedadgaaende Periode og købte andre P a ­ pirer, m en værdiløse for ham selv og Rusland.

Havde W itte været den store Statsm and, da havde han sat alt ind paa at vinde Semstwomæn-

dene, selv om deres F ordringer var stegne i Sam­

klang med Folkestem ningen og havde med sin Afskedsbegæring i H aanden, for Alvor, paa T rods af Etikette og alt andet, krævet, at T ronen op­

fyldte disse Fordringer.

Men Rutinen i hans bureaukratiske O pdra­

gelse gjorde sig gældende, og han betænkte sig for længe, m ens det flygtige Øjeblik svandt unyttet hen. H an burde have forudset den K atastrofe, der uundgaaeligt fulgte af hans K arakterløshed.

Det er kun almindelige dødelige, der staar fam lende i slige Tilfælde, og W itte viste sig at være et ganske alm indeligt Menneske og saa n æ r­

synet, at han ikke kunde skelne O m ridsene i det historiskse Perspektiv, der kun flim rede forvir­

rende rødt for hans Øjne i Revolutionens M or­

gensol.

Bourgoisiets Presse i V esterlandene h a r h er som overalt m aalt m ed sin egen forslidte Alen paa kryds og tværs istedetfor at. gaa i Dybden, jage Sonden i Saaret for at finde Kuglen. Det var, som om den frygtede istedetfor ærligt Bly at finde den Guldkugle, den selv havde støbt.

Vestens kloge Politikere dadlede i faderlige Ord Semstwomændene, fordi de ikke greb W ittes udstrakte, men tomme H æ nder for derved at redde det mest mulige ud af Situationen baade for ham og dem selv. Men Sem stw opartiet havde ikke saa stærk, en Stemning bag sig, at et halvt A arhundre- des liberale T raditioner kunde ofres for en Witte,

4 *