THE LIBRARY

(1)

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

(2)

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

(3)

(4)

VERDENSKRIGEN 1914-18

a

DET KONGEUGE BIBLIOTEK

130019373364

tø

(5)

(6)

(7)

HED DET RØDE K9RS

P m S I Ä G H A R K E R H E

i B ELGIEN, F RAHKRIG QG S ERBIEN

Av

I n q e b o r q å t e e r v f l a n s e n .

. *

ALB. CAMMERMEYERS FORLAG • LARS SWANSTROM

(8)

(9)

F R A T R E F R O N T E R

(10)

(11)

I N G E B O R G S T E E N - H A N S E N

FRA TRE FRONTER

M E D D E T R Ø D E K O R S

P A A S L A G M A R K E R N E

I B E L G I E N , F R A N K R I G O G S E R B I E N

Med. 17 illustrationer efter foifa.tterind.ens originalfotografier

X

KRISTIANIA 1916

A L B . C A M M E R M E Y E R S F O R L A G

Lars Swanström

(12)

by Alb. Cammermeyers Forlag, Lars Swanström Kristiania

T R Y K T I C E N T R A L T R Y K K E R I E T , K R I S T I A N I A 1916

(13)

Hfl

F O R O R D

Forfatterinden av de efterfølgende skisserfra verdens

krigen, frk. Ingeborg STEEN-HANSEN, er ikke ukjendt for det norske publikum. Ved flere leiligheter har man, baade i den utenlandske og i den norske presse, set hende omtalt som en av de heltemodige kvinder, som med uopslitelig energi og ubetvingelig mod har ofret sig i menneskekjærlighetens tjeneste. Sammen med en veninde av skotsk-kanadisk avstamning, miss St. Claire LIVINGSTONE, traadte hun i det Røde Kors's tjeneste, da krigen brøt ut. De to uforfærdede damer besøkte først kamppladsene i Belgien og Nord-Frankrig og drog senere til Serbien, hvor deres fremragende dyg- tighet og initiativrike virksomhet indbragte dem den største anerkjendelse fra alle hold. De har saaledes faat den serbiske konges fortjenstmedalje i guld for utmeikelse paa slagmarken og er desuten dekorert med det kgl. røde kors, en orden, som er meget sjelden.

Frk. Steen-Hansen er født paa Grorud og har faat sin utdannelse som sykepleierske i Amerika, ved John Hopkins Hospital i Baltimore, hvorfra hun tok avgangs- eksamen i 1910. Derpaa arbeidet hun i ca. halvandet aar i Amerika og drog saa efter et kort besøk i hjemmet til Paris.

Miss Livingstone er en niece av den berømte op- dagelsesreisende og tok eksamen i sykepleie ved John Hopkins Hospital samtidig med frk. Steen-Hansen. Hun har deltat i avfattelsen av nærværende bok, hvorav enkelte partier skyldes hendes pen.

I

I I f

i

I Iii

I " ; .

«.V,

•Jpl i

Sts

(14)

(15)

I N D H O L D

Side

Indledning 9

Gatekampene i Charleroi. Transport av saarede i kugle

regn. En bevæget reise gjennem Belgien 13 Slagmarken ved Termonde. Fiender, — og dog venner 25 I St. Omer. Bomber. Nonnerne og krigen. Soldaterne

fra Marne 29

Britiske soldater. Morgentoilette og sindsro. Paa et

hængende haar 35

Med det Røde Kors i Lille. Tyske officerer i baker

butikken. Engelskmændene som athleter 39

Franske reservister 44

Smaa krigshistorier. 1. De 8 zouaver. 2. Kom og hent Deres officer. 3. Flyvere. 4. „Des Invalides".

5. Som journalist ved fronten. 6. Skuffede journa

lister. 7. En eventyrlig flugt. 8. Fremmedlegionen.

Brødrene Darcey. 9. En julemiddag 46 Til Serbien. En pinlig scene ombord. En overraskende

tolk. Tyfusepidemiens herjing. De serbiske soldater 75 I Nisch. Den serbiske okse. Kvinderne i Serbien. De

østerrigske krigsfangers stilling. Hospitalerne 83

Belgrads bombardement 95

Til Amerika efter hospitalsmateriel 102

/ Italien. Neapel den første mobiliseringsdag. „Jeg glæder mig over mit lands ære, men jeg graater over min familie som jeg maa forlate" 104

(16)

Side Vor anden reise over Middelhavet. En serbisk ex-

minister. Dronning Nathalies hofdame. En under-

vandsbaats ulykkelige offer 108

Atter i Serbien. Forandrede forhold. Hvad hygiene kan utvirke. En serbisk altmuligmand. En eftermiddag

i et serbisk hjem 114

En dag i de serbiske positioner. Gjennem skyttergrave og tunneler. Ødelagte villaer. En idyl i batteriet 122 Valjevo. Tyfusepidemiens herjinger. Opofrende syke-

pleiersker. Desinfektionen mot kolera. Et uventet

møte 128

Til Durazzo. Det serbiske motto: „Retfærdighet først, sidst og altid". Durazzos mistro til utenlandske

opfindelser 134

Serbiens begravelse. Paa flugt gjennem Albanien og Serbien. Hvorfor oberst Vassitch overgav Monastir 139

(17)

I N D L E D N I N G

r x a krigen brøt ut, befandt vi os paa en fredelig automobiltur gjennem Tyskland. Først da vi nærmet os Berlin, fik vi høre rygter om mobilisering; disse vokset efterhvert som vi drog frem og naadde os i al sin styrke i Friedrich

strasse, hvor trafikken i høi grad blev vanskelig

gjort ved de store skarer paa tusenvis av studen

ter og andre, som marscherte gjennem gaterne og ropte: „Nach Paris!" — — Disse demonstra

tioner fortsattes under vort ophold i Berlin. Søvn var omtrent ikke at tænke paa, da byen dag og nat gjenlød av trampende fottrin og sang av „Die Wacht am Rhein" og „Deutschland, Deutschland über alles!"

I disse dage blev telegrammer, som gjengav magternes beslutninger, slaat op med store bok

staver utenfor aviskontorerne i „Unter den Lin

den," og her samledes hele Berlin, tyskere saa- velsom utlændinger, alle aandeløst ventende paa det budskap, som aldrig kom: budskapet om et fredelig arrangement i den ellevte time.

Om den lange ventetid blandt de uendelige 9

(18)

I n d l e d n i n g

menneskemasser, før vor tur kom til at faa et pas med tilladelse til at forlate byen, — om de militære autoriteters beslaglæggelse av vor auto

mobil, — om vore fortvilede forsøk paa at hjælpe vor franske chauffeur til at reise hjem, om den frygtelige reise til Paris, i overfyldte vogner, som vi maatte bytte ved hveranden station, — om an

komsten til Herbesthal, hvor vi maatte gaa tilfots over den belgiske grænse, — om den langvarige, trættende ventetid i Liége, da vi hverken fik mat eller drikke, — om alt dette har jeg kun en uty

delig erindring tilbake. Det hele staar for mig som en drøm.

Vi naadde omsider Paris, og jeg ønsker, at en

hver, som gjennem Café Maxim og Moulin Rouge kjender den franske hovedstad som en letsindig, fornøielsessyk by, kunde ha været i Paris i de første krigens dage. Alle forlystelsessteder var lukket. De fleste av undergrundsbanens linjer var stanset; bare to sporvognslinjer holdtes igang for publikum; alle de andre befordret tropper, som skulde til fronten. De fleste av byens auto

mobiler og drosker var i samme øiemed beslag

lagt av byens guvernør. Følgen herav var natur

ligvis, at vi maatte gaa lange og trættende fotturer til og fra konsulater, politistationer o.s.v. Men vi fandt os i det uten at knurre.

Der var ingen folkemasser, som foretok demon

strationer i gaterne, undtagen nogen smaa grupper

(19)

Indledning

av ungdom i 12—15-aars alderen. Disse unge mennesker samlet sig i nærheten av jernbanesta

tionerne, hvor soldaterne ventet paa de tog, som skulde føre dem til fronten. Og saa ropte de ungdommelige skarer: „A Berlin! Un fusil! Dix- huit ans!", indtil politiet skred ind, la en dæmper paa deres patriotisme og sendte dem hjem.

Der var opslaat plakater for at minde vogn

mændene om, at deres æ r e som franskmænd forbød dem at forlange mere end almindelige

„fredstidspriser", men dette tror jeg var gan

ske overflødig. J e g hørte ikke om et eneste til

fælde, hvori kjørerne hadde prøvet at forlange større betaling end i almindelige tider.

De parisiske mødre var storartede. De sendte sine mænd og sønner i krigen uten en klage.

J e g saa ingen rørende scener, som man kunde ha ventet. Men der hvilte en dødsstilhet over Paris's gater, en stilhet, som kun blev avbrutt av soldaternes taktfaste marsch paa deres vei til krigsskuepladsen.

I hovedgaterne var næsten hver butik lukket og hadde som forklaring en plakat i vinduet, hvor det stod: „Patron et personnel sous les dra- peaux." Folk tok det som en selvfølge, at de skulde lukke sine forretninger og iføre sig uniformen.

En dag saa vi en række automobiler komme kjørende gjennem Paris's stille gater. I dem sat Røde Kors-søstre av forskjellige franske ordener:

11

(20)

' Éflh-

I n d l e d n i n g

Frk. Livingstone og jeg.

„Dames de France", „Femmes Frangaises" og

„Secours aux Blessés," ordener, som omfattet kvinder av alle samfundsklasser, fra hertuginder til kammerpiker og vaskerkoner. De var paa vei til fron

ten og sat der med alvorlige, ubevægelige ansigtstræk.

Det vakte vor interesse baade som sykepleiersker og journalister, og vi besluttet, at ogsaa vi paa en eller anden maate vilde se til at komme med i denne store krig, hvor det nu end skulde være.

Litet ante vi dengang, at vi før aaret var omme skulde ha besøkt otte av de store „krigscentrer."

(21)

G A T E K A M P E N E I C H A R L E R O I .

Transport av saarede i kugleregn. — En bevæget reise gjennem Belgien.

\ 7 i v a r a t t e r t i l b a k e i P a r i s , d e t s t i l l e , ø d e P a r i s , efter et syv ukers ophold i Charleroi før og efter tyskernes indtog. Det var som en drøm, da jeg idagmorges, i Rue de Passy, møtte en tynd, 20 aar gammel gut, soldat i 119de regiment. Sid

ste gang jeg saa ham, sat han rolig og røkte en cigaret ved siden av sin mitraljøse paa taket av jernbanestationen i Charleroi. Det var dagen før tyskernes ankomst. Faa av soldaterne i det regi

ment overlevet den dag!

Det var den 7de august 1914, vi forlot Paris, tre andre sykepleiersker, en fransk, en engelsk, en amerikansk og jeg. Det var ingen let sak at foreta en reise i krigens første dage; men der var kommet anmodning om frivillige sykepleiersker fra den belgiske legation i Paris, og som svar paa denne var vi nu paa vei til Belgien. Den belgiske lega

tionssekretær fulgte os til Gare du Nord og saa os komfortabelt installert i en vogn. Det tog, vi 13

(22)

Gatekampene i Charleroi

Det svenske hospital i Paris.

reiste med, var et militærtog, hvor vi var de eneste kvindelige passagerer. Aldrig før har jeg set et tog av slik længde, og hele toget var fuldt av unge belgiske mænd, som reiste hjem for at forsvare sit land. Der var en patriotisk begeistring uten like, og luften gjenlød av rop som „Vive la Belgique!"

„Vive la France!" o. s. v.

Reisen, som i fredelige tider tar 6 timer, varte nu fra kl. 9 om morgenen til midnat. Vi ventet, at vi skulde faa fuldt op at gjøre ved vor ankomst, da vi hadde hørt, at der i Brüssel og Charleroi laa tusenvis av saarede omkring i gaterne. Dette var naturligvis ikke tilfældet. Den 7de august var der

(23)

ingen saarede i Charleroi og bare 35 i Brüssel.

Ikke før den 21de august samlet vi op de første saarede i gaterne. Vi begyndte næsten at tro, at krigen bare var et eventyr, da vi i de første dage efter vor ankomst ingen efterretninger fik. Vi gav os derfor til at gi byens unge piker undervisning i praktisk sykepleie.

Befolkningen var merkbart nervøs, og eftersom dagene gik, blev denne nervøsitet mere og mere utpræget. Fra alle kanter naadde der os rygter om, at tyskerne stadig nærmet sig, og vi hørte fortællinger om brand og ødelæggelser. Gaterne var sorte av folk, som ikke kunde holde sig inden fire vægge; de spaserte, undertiden hele familien, uavladelig op og ned. Enkelte forlot byen og reiste til Ostende; andre foretrak at bli hvor de var for at beskytte hus og hjem. Saa, eftersom rygterne tiltok i styrke, begyndte man at lukke butikkerne og sætte jernlemmer for vinduerne . . .

En morgen blev vi vækket ved at der blev ban

ket voldsomt paa døren. Vor vert og vertinde hadde tat sit tjenerskap med sig og var reist sin vei, idet de overlot huset til vor omsorg. Uten- for døren stod der en mand. Han var ganske vild av skræk og kunde knapt faa ordene frem; men saa meget forstod vi dog, at han var kommet for at advare Monsieur og Madame Mercier og raade dem til at flygte fra byen. Han var selv blit over

rasket med at to tyske mitraljøser var blit pla- 15

(24)

cert utenfor hans dør. Men da han forstod, at vore vertsfolk allerede befandt sig i sikkerhet, ven

tet han ikke et sekund, men tok benene fat, idet han mumlet nogen uforstaaelige trusler mot en eller anden. Vi tok ikke større hensyn til dette inter

mezzo; vi trodde nærmest at manden hadde mistet forstanden. Det 119de regiment var kommet til Charleroi dagen i forveien, den 19de august. e broer var spærret, og mitraljøser placert baade der og paa jernbanestationens tak; det større artil

leri var kjørt op ved elven, hvor hovedadgangen til byen er. Det var derfor med en følelse av ab

solut sikkerhet at vi denne morgen begav os til skolen, som var overlatt os, forat vi der kun e indrette vort hospital. Litet ante vi, at vi da hadde indtat vor sidste frokost i det koselige belgiske ' Kanontordenen, som vi i dagevis hadde hørt paa avstand, blev nu litt efter litt tydeligere, og snart forstod vi, at der stod et frygtelig slag like i nær- heten av os. Fra loftsvinduerne kunde vi i det fjerne se sorte røkskyer, og røken forvandledes snart til slikkende flammer. Det var gatekampene som nærmet sig vort hus. Vi kunde høre de saa- redes jamren, skrik fra døende hester og hø.e rop fra soldater, som løp forbi hospitalet. Støv og rø fra de brændende huse forhindret snart enhver utsigt. Saa kom kugler susende ind gjennem vore vinduer, saa glasbiterne føk os om ørene, og rundt

(25)

omkring os var der ild, ild, ild! Portneren og hans familie tok sin tilflugt til kjelderen; men forgjæ- ves prøvet de at overtale o s til at gaa derned.

En del civile personer, som var kommet midt indimellem de kjæmpende tropper, sprang forbi, ganske vilde av skræk. Nogen blev skutt, andre besvimte av rædsel, og atter andre blev liggende igjen, blødende av saar.

Skidne, blindede av røk og med blodbestænkte klær sprang vi gang paa gang ut paa gaten med vore bærebaarer og samlet op de saarede. Ved hjælp av iturevne lakener og en flaske cognac laget vi improviserte forbindinger; for endnu var ikke vort hospitals materiel kommet . . . Mange av de saarede døde, før vi fik dem fra gaten ind i hospitalet.

Ogsaa civile personer søkte tilflugt hos os. I lange processioner kom fædre og mødre med sine barn paa armen og støttende gamle og svake. De var kommet ut bakveien eller over de brændende hustak fra sine hjem og søkte nu beskyttelse under vort flag med det røde kors.

Saa kom en springende og fortalte, at der var en kvinde med et nyfødt barn i et brændende hus vis å vis hospitalet. Vi sprang over gaten og fandt dem i kjelderen, hvor de hadde gjemt sig i en mørk krok. En enarmet mand hjalp os at bære dem op over de røkfyldte trapper. Da vi kom ut paa gaten, møtte vi en trop paa 11 soldater.

P _m\

Ifc

É

i,

II

2 — Fra tre fronter. 17

(26)

Da de saa os, ropte d e : „English, english!" Vi stanset med vor byrde midt i gaten: var det mulig at her var engelske soldater, og at slaget var vun

det av de allierte? Men vi skulde ikke længe være i tvil om at vi hadde misforstaat deres rop.

De hævet sine geværer og skjøt. Den enarmede mand faldt, gjennemboret av flere kugler, mens vi uskadt undslap med mor og barn ind i hospitalet.

Fra nu av blev der stadig bragt saarede ind, baade civile og franske, belgiske og tyske solda

ter. Den lille nyfødte skrek ustanselig, og vi var ikke istand til at faa bragt barnet tilro. De saa

rede bad om nyheter fra slaget, eller de laa stille og stirret op i taket uten at klage. En 19 aar gammel gut fra Algier, som hadde faat det ene ben avskutt, laa ganske rolig og sang Marseillai

sen. J e g gik min runde til de andre, og da jeg senere saa til ham igjen, var han død, likesaa rolig som han hadde ligget der, og uten at nogen var hos ham i hans dødsstund. Nogen av vore

„refugées", som hjalp os, bevæget sig lydløst om

kring, gav de saarede en læskedrik eller skar av de stive, blodbestænkte forbindinger. En kraftig franskmand fra Bayonne, som hadde faat en kugle i brystet, gik op og ned paa gulvet og vugget det nyfødte barn i sine arme. Han fik det ogsaa om

sider til at tie stille.

Som tilgift til vore andre vanskeligheter opdaget vi nu, at der ikke fandtes en draape vand, og at 18

(27)

(28)

elektricitets- og gasledningerne var i uorden. Port

neren fik fat i et par vokslys, og ved deres flak

kende, usikre skin var vi nødt til at arbeide. Nu saa jeg paa klokken for første gang siden tidlig om morgenen. Den var 3 igjen den næste mor

gen! Og Charleroi var i tyskernes besiddelse.

Dagen efter besøkte vi det hus, som hadde været vort hjem. Der var intet andet igjen end de fire nøkne, graa stenvægger og de tunge jernstolper, som hadde støttet taket. Paa en av disse hang levnin

gerne av en kandelaber. Alle bygninger paa begge sider av gaten, med undtagelse av en eller to, hadde lidt en lignende skjæbne. 1 den engang saa vakre allé hang bladene sværtet av røk paa trærne, og paa marken Iaa avbrukne, forbrændte grener. Et trist syn i den solrike, men kolde høst

morgen! En katunge og en hundevalp drev en lystig jagt paa hverandre gjennem asken. En tysk officer var ifærd med at anbringe tre soldater foran de ødelagte huse, hvorpaa han fotograferte dem i forskjellige stillinger.

I de følgende tre dage og nætter drog der gjen

nem byen en ustanselig strøm av kjøretøier; der var Berliner motorbusser, fyldt med tropper av alle vaabenarter; der var artilleri- og trosvogner, og der var forskjellige slags transportvogner, blandet med melke- og kulvogner, paa hvilke man kunde læse navnene paa kjendte Berliner kjøbmænd.

J e g saa omnibusser, som jeg for ikke mere end 20

(29)

nogen u k e r siden h a d d e kjørt med gjennem Leipzigs gater uten at ane, at jeg skulde s e d e m igjen i e n liten belgisk grubeby, s o m jeg ofte h adde reist igjennem paa min vei fra P a r i s til Kristiania via Köln og H a m b u r g . Vi saa intet m e r k e efter dum-dum-kugler blandt v o r e 8 0 0 0 patienter. D e fleste av t y s k e r n e v a r s a a - ret i o v e r k r o p p e n ; d e franske og belgiske soldater derimot i benene. Vi hadde bare e n saaret britisk soldat, e n ung mand fra Dublin.

Fire dage s e n e r e kom byens vandledning atter i o r d e n . T y s k e r n e hadde nemlig avskaaret vand

forsyningen, m e n s d e b r æ n d t e byen. G a s - og elek- tricitetsledningerne blev ogsaa reparert, og d e buti

ker, som ikke v a r b r æ n d t eller ødelagt, begyndte saa smaat at a a p n e sine d ø r e r . T y s k e soldater fyldte gaterne, tyske officerer tok k o m m a n d o e n o v e r d e offentlige bygninger. V o r e patienter blev sendt til Tyskland, saa s n a r t s o m d e v a r istand til at transporteres. Mange av d e m d ø d e forresten paa b æ r e b a a r e n e paa veien til stationen.

P a a væggene paa alle s t ø r r e bygninger blev d e r o p - slaat plakater med beretninger o m krigsbegivenhe- terne, tyske seire og franske og russiske nederlag.

D e s a a r e d e og hjemløse m e n n e s k e r v a r i k k e d e eneste vi h a d d e a n s v a r for. Vi hadde ogsaa et hønsehus, to æ n d e r , flere kaniner og nogen d u e r at ta vare paa. Da vi omsider fik tid til at t æ n k e paa disse s t a k k ar s d y r , fandt vi d e m baade vet- s k r æ m t e og forsultne, men dog i god behold. D e r

21

(30)

var foder nok i forskjellige tønder i et uthus, og vi hadde ogsaa faat instruktioner o m d e forskjel

lige d y r s d i æ t ; men jeg tviler sterkt paa, at d e av o s fik d e n føde d e egentlig skulde ha. Da d e r ikke v a r m e r e mat igjen til æ n d e r n e , bragte vi d e m til e n fattig, hungrende familie med 8 b a r n ; men enten det nu v a r fordi æ n d e r n e hadde faat feilagtig føde eller det v a r paa grund av alderdom — seige var d e ! H ø n s e n e vedblev i d e første dage at lægge egg, som vore yndlingspatienter fik nyde godt av.

Vi beholdt da ogsaa disse d y r , indtil d e negtet at betale for sig. S a a gik d e s a m m e vei som æ n derne, d e n n e gang bare til en anden sulten familie med likesaa mange barn. Kaninernes skjæbne kjender jeg ikke, da vi ved v o r avreise overlot dem i a n d r e s h æ n d e r . D u e r n e fløi sin vei; kanske d e nu tjener som spioner i sine respektive lande.

Da vi n æ r m e t o s slutningen av den 7de uke av vort ophold i Charleroi, var det omtrent forbi med vore penge, saa vi skjønte at vi maatte s e til at k o m m e til P a r i s for at hente en n y forsyning. Alt hvad vi hadde bragt med os, var blit ødelagt, da vort h u s blev lagt i aske, og vi begyndte at føle fattigdommens tryk. Koldt v a r det ogsaa nu, naar vi gik til og fra hospitalet tidlig o m morgenen og sent om aftenen, bare iført vore tynde bomulds- uniformer, som v a r d e eneste k l æ r vi hadde igjen.

Baade d e belgiske og d e tyske autoriteter for

sikret o s o m , at det at forlate Charleroi og reise 22

(31)

til P a r i s for o s v a r likesaa umulig s o m at reise til maanen. T r o d s disse advarsler v a r vi fast be

stemte paa at gjøre et førsøk, og kl. 6 e n morgen tok vi reiseskræppen fat. Vi maatte gaa tilfots, og mil efter mil vandret vi gjennem nedbrændte, ø d e lagte landsbyer, indtil vi endelig uten forhindrin

ger naadde Brüssel. H e r v a r vi heldige n o k til at faa laane 100 francs av Mr. J . B . Pauly, i „ T h e International H a r v e s t e r C o m p a n y " , s o m med assi

stance av en del a n d r e a m e r i k a n e r e hjalp utlæn- dinger, s o m i disse krigens tider befandt sig i p e k u n i æ r e vanskeligheter. H a n fortalte os, at det ikke v a r noget s æ r s y n , at vi laante disse penge da hundredevis av andre, deriblandt flere millionæ

r e r , hadde kunnet glæde sig ved at motta hjælp fra d e r e s kasse . . .

Fra Brüssel til O s t e n d e foregik reisen uten van

skeligheter. Veiret v a r vakkert, og takket v æ r e kri

gen hindret i k k e v o r bagage o s ! Samtidig med o s forlot 5 0 a n d r e personer B r ü s s e l ; m e n av disse blev 4 0 arrestert av et tysk hjulrytterkorps, s o m m e d revol

v e r i haand stoppet os, m e n s d e s ø k t e efter papirer.

Et s t y k k e av veien — jeg s k a m m e r mig n æ s t e n ved at si det — kjørte 12 av o s i e n melkevogn, trukket av é n eneste hest. Da d e n tilslut ikke o r k e t mere, gav vi d e n 11 sukkerbiter og slap d e n løs i e n grøn eng, forat d e n k u n d e samle fri

s k e kræfter. I vort følge v a r d e r to franske og to belgiske soldater, s o m v a r undsluppet fra et tysk

23

(32)

Gatekampene i Charieroi

I m p r o v i s e r t k i r k e g a a r d i N o r d - F r a n k r i g .

fangetog. D e var civilklædte og v a r ogsaa forsynet med pas. H v o r d e hadde faat det fra vilde d e ikke fortælle. Utenfor et tomt vertshus spiste vi den dag vor lunch, som bestod av to haardkokte egg, delt i 12 likestore dele. Undertiden var vi saa hel

dige at faa kjøre et s t y k k e i en skranglevogn, og en gang tok en automobil, tilhørende det Røde Kors, o s med fra en landsby til en anden.

1 G h e n t sa vi farvel til vore reisekamerater, som skulde videre til Antwerpen, m e n s vi tok toget til Ostende. H e r fik vi h ø r e d e første krigsnyheter, siden vi 7 — 8 u k e r i forveien hadde forlatt Paris.

24

(33)

S L A G M A R K E N V E D T E R M O N D E .

F i e n d e r — o g d o g v e n n e r .

" C ø r vi forlot G h e n t , besøkte vi e n slagmark i n æ r h e t e n av T e r m o n d e . Vi begav o s d e r u t med en av det belgiske Røde K o r s ' s ambulancer og 4 sanitetssoldater. Luften v a r tung, opfyldt a v en bedøvende liklugt. Marken v a r b e d æ k k e t m e d s a a r e d e og døde, m æ n d og hester. Fr a d e øde

lagte bygninger rundt omkring førte vinden med sig s k y e r av b r æ n d t e papirstykker og aske. Like i n æ r h e t e n saa vi e t k o r p s av t y s k e soldater, t æ t sa mmenp ak ket. D e indtok i døden d e n s a m m e stilling, s o m d e hadde marschert frem i, da p r o

jektilerne fra det dødbringende maskinskyts ha dde rammet d e m .

Vi begyndte vort triste a r b e i d e : at lete blandt d e døde efter saarede, s o m fremdeles maatte v æ r e i live. En stønnen hist og e n svak bevægelse h e r hjalp o s i v o r e anstrengelser. S o m jeg vendte mig bort fra e n tilsyneladende haabløs masse, saa jeg e n albue, s o m stak frem fra e n haug av d ø d e legemer, bevæge sig, langsomt og usikkert. Vi 25

(34)

Slagmarken ved Termonde

ropte paa hjælp, og snart hadde vi løftet bort d e livløse legemer av ca. 18 soldater. Albuen tilhørte e n kolossal tysker. V o r doktor undersøkte ham i e n fart og fandt, at han ikke v a r saaret. Manden ynket sig og bad o m vand. Det gav vi ham, en skefuld ad gangen, saa nogen brødstykker og et litet s t y k k e skinke. Manden var ganske uskadt.

H a n v a r simpelthen blit slaat i svime ved sit fald, ute av stand til at r ø r e sig. H v o r længe han hadde ligget u n d e r sine kammeraters legemer k u n d e han ikke med bestemthet s i ; men han trodde, at det idetmindste maatte v æ r e 4 eller 5 dage. H a n v a r i besiddelse av e n utrolig styrke, og efter e n halv times forløp var han kommet saapas til kræfter, at han hjalp o s at b æ r e d e saarede til ambulancerne likesaa ivrig som d e re

gulære assistenter.

Et par kilometer borte fandt vi en franskmand, som hadde faat et ben og en a r m avskutt. H a n blev foreløbig forbundet, og efterat han hadde d r u k k e t saa meget vand, som vi turde gi ham og med glubende appetit spist den mat vi hadde med os, fortalte han o s sin historie.

H a n v a r blit saaret like efter at slaget var be

gyndt, og fra det øieblik husket han intet, før han blev vækket ved, at nogen laa og ynket sig like ved siden av ham. H a n husket halvt sit raseri ved at bli forstyrret, da med bevisstheten ogsaa s m e r t e r n e vendte tilbake. Halvt i blinde følte han 26

(35)

omkring sig for at faa fat i geværet, d a han v a r fast bestemt paa at s k y t e d e n , s o m hadde forstyr

ret ham i h a n s døs.

Hittil v a r han bare blit saaret i n a k k e n , h v o r han h a d d e et stort hul. D e n s o m hadde v æ k k e t ham v a r h a n s nabo, e n tysk soldat, s o m v a r blit alvorlig saaret i benene. P a a gebrokkent fransk forklarte tyskeren, at i h a n s ransel, s o m han i k k e k u n d e faa fat i, var d e r vand, brød og forbindings- saker, og han bad nu d e n franske soldat o m at prøve at faa tak i d e n . P a a grund av det s m e r tefulde s a a r i n a k k e n hadde franskmanden o m trent mistet evnen til at orientere sig, o g skjønt han tydelig saa h v o r ranselen laa, v a r det først efter flere frugtesløse forsøk, at det lykkede s h a m at naa d e n . D e n n e beskjæftigelse hadde imidlertid den gode virkning paa ham, at bevisstheten o m livets a n s v a r vendte tilbake, og da det omsider lykkedes ham at naa maalet for sine anstrengel

s e r , v a r han ogsaa istand til at forbinde sin lidel

sesfælles s a a r e d e ben. T y s k e r e n delte mat og vand med franskmanden, og i t r e dage laa d e to ved hinandens side og hjalp h v e r a n d r e saa godt d e kunde. Den tredje dag d ø d e tyskeren.

S a m m e dag begyndte k a m p e n igjen at r a s e r u n d t omkring ham, d e r han laa ute av stand til at fore

ta sig noget til sin redning. H a n blev igjen saaret, mistet atter bevisstheten, og da han omsider vaag- net fandt han at han manglet e n a r m og e t ben,

27

(36)

som e n granat hadde revet bort. Rundt omkring ham v a r m a r k e n d æ k k e t med døde legemer og han trodde, at han v a r den eneste gjenlevende paa slagmarken, indtil han blev opmerksom paa e n saaret tysker, som kom k r y p e n d e henimot ham.

T y s k e r e n v a r godt forsynet med proviant som han menneskekjærlig delte med den franske sol

dat. O g nu laa disse to Render venskabelig ved siden av hverandre, m e n s regnet silte ned o v e r dem, tungt og koldt.

Saa mistet franskmanden, utmattet a v væte og kulde, atter bevisstheten og fik den først igjen, da vi fandt ham, stiv og elendig. J e g saa ham igjen paa hospitalet i T e r m o n d e to dage senere. H a n v a r naturligvis fremdeles svak og blek, men øien- synlig paa bedringens vei.

28

(37)

I S T . O M E R .

B o m b e r . — N o n n e r n e o g k r i g e n . — S o l d a t e r n e f r a M a r n e .

¥ St. O m e r fandt vi arbeide nok i d e franske telt- lazaretter, da slagmarken bar e laa 6 kilometer utenfor byen. Vi hadde faat o r d r e til at holde o s parate til at t r æ k k e o s tilbake hvert øieblik.

Døgnet v a r delt i to d e l e : 18 timers arbeide o g 6 timers hvile. Disse 6 timer tilbragte vi i e t stort, gammelt slot, tilhørende to indtagende gamle damer, s o m ogsaa v a r Røde-Kors-assistenter. D e n femte dag kl. 10 o m aftenen fik vi o r d r e til at t r æ k k e o s tilbake. D e s a a r e d e blev øieblikkelig sendt n æ r m e r e sjøen. T r a n s p o r t e n foregik i s t o r

hast, men uten nogensomhelst panik.

D e franske t r o p per s moral e r meget god. Man r ø d m e r formelig ved tanken paa, at det faktum, at e n mand var franskmand, for ikke saa lang tid tilbake v a r n o k til at mistænke ham for letsin- dighet og fornøielsessyke uten tanke paa andet end klær, kurtise og spaserture i Bois d e B o u logne! Det e r e n glæde at faa følelsen av e n franskmands s a n d e v æ r d , at forandre sin mening 29

(38)

I St. Omer

om h a n s virkelige karakter og for hver dag m e r e og m e r e at faa øinene o p for, hvilken prægtig fyr han i virkeligheten e r !

Men, — la mig k o m m e tilbake til min beretning!

Da vi hadde faat avgaarde d e sidste av vore patienter, pakket vi vore egne s a k e r s a m m e n og hjalp d e to gamle d a m e r med deres. Vi fyldte vore s t o r e khaki-lommer med kostbarheter: juve

ler, sølvtøi og denslags, og e n h v e r av o s bar et familieportræt, billeder av ærværdige gamle for

fædre, som vi først hadde skaaret ut av rammerne.

Neppe var vi kommet ut av det prægtige gamle h u s før e n granat slog igjennem den massive e k e - t r æ s hoveddør, eksploderte og ødela fuldstændig d e n v a k r e trappeopgang. En sort kat, d e r som ved e t mirakel hadde undgaat døden, kom hoppende ut gjennem det hul i døren, som granaten hadde lavet, og sprang like i a r m e n e paa Melle, d e G . , halvgal av s k r æ k . Denne kat tror jeg forresten blev v o r beskyttende engel, ti skjønt det haglet med kugler rundt omkring o s i d e følgende 15 minutter, kom vi uskadte frem til St. O m e r .

Byen var overfyldt med flygtninger og soldater;

men vi v a r tilsidst saa heldige at faa værelser i et gammelt kloster. Vi tilbød s traks vor hjælp til at pleie d e saarede, men fik den besked, at d e r var intet militærhospital i byen og heller ingen saarede, da d e v a r sendt til kysten. — Men om e n to-tre dage, sa man, vilde d e r bli nok at gjøre!

30

(39)

I St. Omer

En tysk bombe faldt ned i haven til e n gutte- skole, hvis gaardsplads støtte o p til vor. Heldig

vis v a r alle barnene sendt bort for at gjøre plads for britiske tropper, som stadig a n k o m , og skolen stod for øieblikket tom. Hvilket held, at bomben faldt a k k u r a t d e n dag, for dagen efter v a r skole

bygningen fyldt med soldater!

Nogen minutter s e n e r e spurgte Melle, d e G . mig, o m jeg vilde k o m m e o p i taarnet og v æ r e vidne til et merkelig s y n . Et engelsk aeroplan v a r paa jagt efter e n tysk „ T a u b e " , s o m fløi meget langsommere e n d sin forfølger. Vi hør te s k u d paa skud, og Taube-maskinen kom o s n æ r m e r e og n æ r m e r e . Pludselig styrtet d e n forover og ned paa skjæve, idet flammer brøt frem av den, m e n s vi hørte det e n e smeld efter det andet s o m av e k s plosioner. D e n v a r blit r a m m e t i oljebeholderen.

S e n e r e hørte vi, at d e n v a r faldt ned midt i d e britiske linjer. Av d e n s passagerer blev to, s o m merkelig nok undgik døden, tat tilfange. D e n tredje blev d r æ p t i faldet og blev begravet paa det sted, h v o r han faldt ned.

Den næste dag hørtes ingen kanonskud og vi fik vite, at t y s k e r n e v a r drevet tilbake m e d fryg

telige tap.

Hvilken kontrast mellem livet i klosteret og det utenfor dets m u r e ! Allerede kl. 8 o m morgenen hadde alle patienterne, gamle m æ n d og kvinder, badet og spist frokost, e n æ r v æ r d i g gammel d o k -

31

(40)

I St. Omer

tor hadde gjort sin visit, sengene v a r i orden, gulvene feiet, og d y p stilhet hersket overalt. Livet i d e troppefyldte gater utenfor klosterets m u r e forstyrret paa ingen maate nonnernes likevegt.

Aviser l æ s e s aldrig. Krigsnyheter blir aldrig drøf

tet; bortset fra e n ekstra bøn som blir bedt hver aften ved andagten „for v o r og d e alliertes s e i r "

var d e r absolut intet, hvorav man kunde merke, at Frankrig befandt sig i krigstilstand.

En av n o n n e r n e skulde besøkt sin familie i august maaned; men da tiden for hendes avreise kom, sa „Mere supérieure", at det ikke vilde v æ r e raadelig for hende at begi sig „ut i verden" paa d e n n e tid. D e r blev ikke angit nogen grund, — og heller ikke spurgt o m nogen.

Søster G e r t r u d e fortalte o s dette, mens hun holdt paa at d æ k k e middagsbordet, i en tone, som uttrykte verdslig skuffelse — for hun e r bare 2 4 gammel og vakker. — „Men n æ s t e august maaned reiser jeg," sa hun, „skjønt hvordan jeg skal k u n n e vente saa længe uten at h ø r e fra mine tre brødre s o m alle e r i vernepligtsalderen, det vet jeg ikke.

Maa G u d gi mig taalmodighet!" O g en taare trillet ned paa gaflerne i hendes haand.

N o n n e r n e h a r absolut ingen forbindelse med sin familie. „Mere supérieure" h a r været nonne i 5 0 aar, og av disse h a r hun tilbragt 44 i dette kloster. H u n e r endnu ganske pen og indtagende og h a r e n ansigtsfarve og en holdning som en 32

(41)

I St. Omer

ung pike. O g én ting e r hun ganske viss p a a : man kan i k k e tjene „le bon Dieu" bedre end ved at leve hele sit liv fra ungdommen til a l d e r d o m m e n i e t kloster . . . . Kanske h u n h a r r e t ?

Den sidste nat vi tilbragte i klosteret, blev vi v æ k k e t henimot midnat og spurgt, o m vi vilde k o m m e ind paa e n av salene for at v æ r e tolk for nogen engelske soldater, s o m netop var bragt ind.

S ø s t r e n e v a r meget optat av, at d e paa d e n n e maate v a r k o m m e t i saa n æ r forbindelse med krigen, og søster G e r t r u d e hvisket til mig, at h u n vilde holde sig like ved siden a v mig, og saa maatte jeg spørge soldaterne, o m d e hadde set noget til h e n d e s t r e b r ø d r e !

Vi fandt t r e britiske soldater sittende ved siden av sengene i d e n lange, t o m m e sal. D e r v a r ogsaa e n officer, en hvithaaret mand med et smalt, klokt ansigt og av e t distingvert utseende. H a n fortalte, at han v a r overlæge ved d e n britiske a r m é , og han vilde bare forsikre sig o m , at sol

daterne fik god forpleining.

D e r sat de, disse t r e soldater, paa d e stive t r æ stole; a r m e n e hang slapt ned langs siden, h o d e r n e v a r sun k e t ned paa brystet, øinene v a r stive og glansløse.

— V a r d e s a a r e t ? N e i !

— V a r d e s u l t n e ? Nei!

— H a d d e d e s m e r t e r ? Ja, vondt i brystet.

V a r det noget d e ø n s k e t ? J a , d e bad o m

3 — Fra tre fronter. 3 3

(42)

I St. Omer

tilladelse til at lægge sig i disse senger og sove.

Vi hjalp d e m med avklædningen, da d e v a r gan

s k e utmattet. D e v a r kolde og smudsige, d e v a r sultne og tørste; men allikevel foretrak d e søvn for mat og drikke. D e klaget ikke o v e r andet, e n d at d e hadde „vondt i brystet". Idet d e n e n e av d e m lukket øinene, mumlet h a n :

„Slaget ved Marne e r over. Vi vandt!"

D e v a r kommet like fra M a r n e !

(43)

B R I T I S K E S O L D A T E R .

M o r g e n t o i l e t t e o g s i n d s r o . — P a a e t h æ n g e n d e h a a r .

I ^ æ s t e dag saa det ut, s o m o m hele d e n britiske a r m é kom til St. O m e r . D e r k o m soldater fra alle kanter, langs alle d e veier, som fører til byen.

Tilhest, tilfots og med jernbane. Saasnart toget stanset ved stationen, y r e t det med khakiklædte soldater, og det første d e gjorde v a r at v a s k e sig.

H v e r av d e m hadde e n pen, praktisk bøtte, s o m k u n d e slaaes s a m m e n . I d e n hentet d e vand paa stationspumpen og stak saa hodet nedi bøtten. D e vasket sig, barberte sig o g fik saa en k o p kaffe, som blev utdelt av assistenter ved det Røde Kors.

Enkelte gav sig til at skrive brevkort hjem, a n d r e studerte omgivelserne. En av d e m spurgte e n liten fransk pike, s o m k u n d e s n a k k e engelsk: „Kan D e si mig, Miss, o m d e n kirken d e r borte e r e n gammel k i r k e ? " G a t e r n e v a r s n a r t fulde av rene, glatbarberte og velpleiede soldater, som d r o g a v - sted i smaaklynger og ertet sine skjæggede k a m e rater paa støvede hester, som først nu kom til byen og e n d n u ikke hadde naadd hen til p u m p e n .

35

(44)

Britiske soldater

Dette v a r o m morgenen. O m eftermiddagen fandtes d e r ikke e n eneste skidden engelsk soldat;

men byen og d e n s omegn, bakker og m a r k e r vrimlet, saa langt man k u n d e se, med pene, rene soldater, s o m spaserte makelig omkring og hvilte sig efter slaget ved Marne.

Vi kom forbi e n plads, h v o r hundredvis av khaki- og kilt-klædte soldater ventet paa o r d r e til avmarsch. D e v a r nu optat med at bytte „sou

venirs" med byens unge d a m e r i alderen fra 2 til 2 0 aar. Den to a a r gamle var mest begeistret for uniformernes skinnende guldknapper. Plud

selig gik d e r e t ord fra mund til mund, og alle disse helte forvandledes til „khaki-baller", idet d e satte sig ned paa jorden, trak k n æ r n e o p under sig og bøiet hoderne dypt ned. Et „Taube"-aeroplan v a r isyne! Opadvendte ansigter kan tydelig skjel- nes fra luften, men ikke runde „khaki-baller", ialfald ikke paa saa lang avstand. Derfor s e r heller aldrig soldaterne o p i luften, naar d e h ø r e r lyden av et luftskib eller en flyvemaskine. Denne

„Taube" slap ned 6 bomber i løpet av d e næste to minutter. En av dem faldt like i nærheten av den store plads, som v a r fyldt med soldater; en anden faldt ned i general F r e n c h ' s hovedkvarter.

Heldigvis kom generalen dit først nogen timer senere. Vi saa skrivepulten i hans kontor fyldt med glasbiter fra d e ituslaaede vinduesruter, og midt paa gaardspladsen hadde bomben laget et 36

(45)

E n g e l s k e s o l d a t e r g r a v e v e d A n t w e r p e n .

stort hul. Vi saa ogsaa e t britisk monoplan k o m m e seilende ut av s k y e r n e for at jage „ T a u b e n " ; men al d e n n e støi og forvirring s y n t e s i k k e paa nogen maate at forstyrre d e flegmatiske britiske soldater, som rolig reiste sig op, d a faren v a r over, og fortsatte at bytte souvenirs.

Selv undgik vi paa e n merkelig maate at bli d r æ p t av e n bombe d e n dag. Vi v a r inde i e n liten papirforretning, min veninde og jeg. Butikken v a r saa liten, at d e r utenfor disken knapt v a r plads til o s to og e n ung belgisk kone, en land

flygtig fra Lille, som vi s e n e r e fik høre. N e p p e 37

(46)

v a r hun kommet indenfor døren, før det forfær

delige skedde. D e r lød først et frygtelig brak, saa kom lyden av knust vindusglas, og huset rystet under vore føtter. Først v a r vi ganske lamslaat;

men da vi igjen kom til s a n s og samling, fandt vi den lille belgiske kone liggende død paa gulvet.

En bombe v a r faldt ned midt iblandt o s og hadde revet o p hele d e n ulykkelige kones venstre side, som bare v a r en eneste blodig masse.

Butikkens eierinde trak fort ut pengeskuffen, tømte indholdet o p i en sort haandvæske, gjorde korsets tegn, og med e t „ G r a c e å Dieu" forsvandt hun skjælvende ut paa gaten, idet hun overlot sin eiendom i politiets h æ n d e r .

38

(47)

M E D D E T R Ø D E K O R S / L I L L E .

T y s k e o f f i c e r e r i b a k e r b u t i k k e n . — E n g e l s k m æ n d e n e s o m a t h l e t e r .

I Caiais møtte vi e n engelsk d a m e , s o m ha dde tjenstgjort ved det Røde K o r s i Lille. H u n for

talte o s følgende historie:

Efter det andet bombardement v a r Lille for

vandlet til e n r æ d s l e r n e s skueplads. B o m b e r n e overrasket sine ofre paa gaterne o g inde i husene, ja endog n e d e i kjelderne. D e r brøt stadig ut ild i n y e dele av byen. Like overfor kirken stod d e r et hus, hvis vinduer til gaten v a r forsynet med jerngittere. I et av disse vinduer k o m e n mand tilsyne, idet han ropte o m hjælp. 1 m ø r k e t bak h a m skimtet man h a n s b a r n s og tjeneres for

s k r æ k k e d e ansigter. D e befandt sig i e n fortvilet situation: d e v a r n e d e i kjelderen og k u n d e ikke k o m m e o p ad trappen, d a huset b r æ n d t e o v e r h o d e r n e paa d e m . En prest s p r a n g o v e r gaten fra kirken for at prøve at hugge itu jerngitteret o g befri d e ulykkelige. H a n styrtet til jorden, r a m m e t av e n kugle; m e n i n æ s t e øieblik s p r a n g e n

39

(48)

Med det Røde Kors i Lille

anden prest frem, og ved h a n s hjælp blev den s t a k k a r s familie trukket o p av kjelderen og bragt o v e r i kirken.

Efter bombardementet, m e n s saa mange som mulig hjalp til med at slukke brandene rundt om i byen, blev alle d e saarede bragt til byens største hospital, hvis d ø r e r blev sterkt bevogtet av tyske soldater. D e mindre hospitaler blev brukt til ind

kvartering av tyske tropper. Mit lille hospital var blandt disse, og da jeg saaledes nu ikke hadde noget at bestille, begav jeg mig til d e n tyske k o m m a n d e r e n d e officer for at anmo de om „sauf- conduit" for mig selv, mine pleiersker og mine tjenere.

Ventetiden blev lang, inden jeg fik vedkom

m e n d e officer i tale. I tre timer sat jeg og ventet i e n bakerbutik, som laa vis å vis det tyske hoved

kvarter. I butikken holdt en gammel kone paa at bake brød, saa fort hun bare kunde, m e n s hun samtidig ekspederte sine kunder. D e r kom sikkert 5 0 gamle k o n e r ind i butikken, mens jeg ventet, og allesammen blev d e titulert „Mademoiselle".

D e snakket om krigens rædsler i en hviskende tone og sa, at d e r var ikke h æ n d t noget saa r æ d selsfuldt siden 1870, en tid, som d e alle godt k u n d e erindre. T y s k e officerer gik ustanselig ut og ind, og d e stakkars gamle kvinder sneg sig ut med bortvendte ansigter for at slippe at s e dem.

Efter en stunds forløp begyndte jeg at bli kjed 40

(49)

av den lange ventetid, og saa spurgte jeg d e n gamle, o m hun ikke vilde tillate mig at hjælpe hende.

H u n bad mig „se efter butikken," saa h u n k u n d e faa bake i ro, og nu gjorde vi gode forretninger s a m m e n . D e tyske soldater, som k o m ind, v a r alle o v e r 3 0 a a r gamle. Nogen a v d e m v a r min

d r e belevne, d e g r e p brødet og prutet o m prisen;

men a n d r e v a r m e r e høflige, og d e m s n a k k e t jeg med i d e r e s eget sprog. D e talte allesammen med alvorlige, tildels sørgmodige ansigter om k o n e o g barn, som nu sat hjemme, m e n s d e v a r i krigen.

J e g kom i s n a k med e n hannoveransk officer, som talte flydende engelsk. H a n v a r stolt a v d e n tyske h æ r og sit land, som han s a v a r det ledende paa videnskapens og kunstens omraade. H a n talte sig tildels ganske v a r m og gav sine o r d eftertryk ved at banke i disken med det lille brød, h a n holdt i haanden. England kaldte han e t „penge- begjærlig handelsland" og s a : „Alle engelskmænd e r stive og kolde. D e h a r ikke s a n s for aandelig liv. D e r e s sjæl e r tung, og d e d r i k k e r sig d u m m e paa sin evindelige whisky og s o d a ! "

En anden tysk officer kom ind. Da v a r d e r ikke m e r e brød igjen, saa han maatte vente. Det v a r grev von V., s o m jeg kjendte godt, da han ofte hadde besøkt min familie i London. H a n blev naturligvis meget overrasket ved at finde mig her, men v a r ikke det mindste forlegen og spurgte i en ganske naturlig tone o m , hvordan det stod 41

(50)

Med det Rude Kors i Lille

til med mine forældre. H a n uttalte sin beundring for d e britiske soldaters mod og sa, at skotterne rent ut v a r „nogen djævler i krig!"

„ D e t e r skade," sa han, „at d e ikke gaar s a m men med o s i v o r glimrende h æ r istedenfor at gaa haand i haand med d e russiske barbarer."

Saa blev han hidsig: „ N u skal vi statuere et e k s e m p e l for hele den civiliserte v e r d e n ! England skal tilintetgjøres og e r o b r e r e n s hæl bli sat paa dets nakke!" Pludselig forandredes h a n s ansigt, o g d e r gik et mildt drag o v e r det. „Vet De, at jeg netop e r blit f a r ? " s a han, „jeg haaber min kone vil kalde barnet Edith, for jeg elsker det navn!"

„ D e h a r ikke v æ r e t s a a r e t ? " spurgte jeg. „Nei,"

s a han, „men jeg e r s y k og t r æ t ; 12 timer, ja ofte længere, i sadelen hver dag, opiumsvand til frokost, lunch og middag, det gir mig mavesmerter.

— T r o r De d e n gamle snart vil ha hvete- bollerne f æ r d i g e ? "

Tilsidst lykkedes det mig at faa generalen i tale.

H a n v a r ikke for høflig og vilde slet ikke høre paa mig. H a n stod forresten i døren færdig til at gaa ut, da jeg blev vist ind til ham. Da jeg bad o m tilladelse til at forlate Lille, svarte han utaal- modig: „ G a n z unmöglich!", vendte sig om og gik. D e tre tilstedeværende officerer saa rent for

legne ut. En av d e m ventet et øieblik, til d e a n d r e v a r gaat og sa til mig i e n undskyldende to ne:

„Generalen e r træt og likeledes meget optat."

42

(51)

J e g spiste lunch i et av d e hospitaler, h v o r mine patienter nu v a r anbragt, og gik saa ind for at si farvel til d e m . D e tyske soldater v a r ogsaa be

drøvet ved tanken paa, at jeg skulde forlate d e m , og en av d e m sa til mig: „ N a a r krigen e r forbi, vil jeg s e n d e D e m et fotografi av min lille datter G e r t r u d ! "

P a a dette sørgelige sted hørte jeg e n m o r s o m liten anekdote, som jeg maa fortælle: En let s a a r e t tysker, s o m var i godt h u m ø r , fortalte sine o p levelser til en fransk sykepleierske, s o m k u n d e litt engelsk. „Vi møtte e n g e l s k m æ n d e n e paa toppen av e n bakke," sa h a n ; „men da d e saa os, s p r a n g d e sin vei saa fort, at skjønt d e v a r tilfots, k u n d e vore kugler ikke indhente d e m ! " — „Ah oui,"

svarte d e n franske sykepleierske, s o m stod i d e n formening, at han hadde rost engelskmændene,

„jeg h a r altid hørt, at e n g e l s k m æ n d e n e e r d e bedste athleter i v e r d e n ! "

43

(52)

F R A N S K E R E S E R V I S T E R .

I ^ v e t var paa jernbanestationen i Caiais, vi talte med d e franske reservister. Kjække, v a k r e soldater, som skulde til fronten, eller saarede sol

dater, som kom derfra, spaserte omkring, m e n s d e ventet paa sine tog; d e r e s k l æ r røbet tydelig, hvilken vei d e skulde. En kraftig ung engelsk

mand med a r m e n i bind v a r iført en tysk kavaleri

officers frakke; en liten franskmand v a r næsten begravet i folderne av en vid khaki-jakke. Stolt ut- s e e n d e unge m æ n d , soldater av sidste aarsklasse, skyndte sig forbi, bedækket med søle, som d e kom like fra skyttergravene. D e optok alles in

teresse og blev hilset med beundring av den para

d e r e n d e vakt.

Men nede ved døren, ubemerket i den s k a r p e vind, med g e v æ r e r n e og ranslerne omkring sig paa marken, stod d e franske reservister tæt s a m menpakket. D e r e s uniformer var gamle og smud

sige, og d e r e s veirbitte ansigter bedækket med ukegammel skjægvekst. Det var mænd paa o v e r 3 5 aar, bøiet av slit, og med et tungsindig uttryk 44

(53)

Franske reservister

i øinene. Vi føite o s uvilkaarlig tiltrukket av d e m , som d e stod d e r overseede av d e n s t o r e mængde, og det v a r r ø r e n d e at se, h v o r d e med sine u n d selige m a n e r e r v a r taknemmelige o v e r at bli be

merket. D e r e s ansigter lyste a v glæde, d a d e samlet sig omkring o s for at fortælle o s o m sine

hjem, h u s t r u e r og barn.

„ D e t e r ikke meget vi kan gjøre s o m soldater,"

sa d e beskedent. — H a d d e d e da ikke v æ r e t paa s l a g m a r k e n ? — J o da, men bare for at begrave d e døde. D e hadde begravet tusenvis av lik i omegnen av Soissons, mange efter at d e h a d d e ligget d e r i 14 dage. Det hadde v æ r e t e t sørgelig arbeide. F r a hvert legeme blev metalnumeret tat av. Det vilde før eller s e n e r e fortælle sin sørge

lige historie til hustru eller m o r i fjerne egne.

D e skulde alle forflyttes n u ; h v o r h e n visste d e ikke. Det v a r koldt o m natten, og e n d n u hadde d e ikke faat nogen uldtepper. J a , d e n regulære a r m é h a r t e p p e r ; „men vi e r bare reservister,"

s a d e i e n undskyldende tone. D e s y n t e s øien- synlig ikke at betragte dette s o m nogen uretfær- dighet; dette v a r jo krigstid, og d e v a r bar e „ r e servister", gamle, og ikke til s t o r nytte!

45

(54)

S M A A K R I G S H I S T O R I E R .

1. D E 8 Z O U A V E R .

T J i s t o r i e n o m d e otte zouaver hørte jeg i „Lycée J a n s e n . " Den blev mig berettet av den e n e s t e gjenlevende av d e m .

D e tjenstgjorde i Afrika, da d e ved krigens ut- brud blev hentet for at slaas i Frankrig. De opholdt sig e n time i P a r i s paa gjennemreisen til Verdun. D e r e s hustruer eller m ø d r e hadde møtt d e m paa stationen efter mange maaneders skils

misse. Hvilket møte var det ikke! O g hvilken avsked, da d e reiste videre! En av d e m saa da for første gang sin lille datter, som laa i barne- pikens a r m . D e otte zouaver drog videre til V e r - dun, og i d e n første kamp, d e deltok i, blev d e tat tilfange av tyskerne.

Nu, like i n æ r h e t e n av Verdun var d e r nogen franske skyttergrave, som tyskerne i ukevis uten held hadde forsøkt at erobre. T y s k e r n e g re p da sin tilflugt til en krigslist. De antok, at fransk

m æ n d e n e aldrig vilde skyte paa sine egne solda

ter. D e sendte da en bataljon frem mot skylter- 46

(55)

Smaa krigshistorier

gravene, men foran bataljonen lot d e d e otte z o u a - v e r m a r s c h e r e ; d e skulde v æ r e likesom e t s k j æ r m - bret til beskyttelse for d e fremstormende tyske soldater. Da f r a n s k m æ n d e n e saa d e tyske sol

dater k o m m e med zouaverne i spidsen, blev d e stive av forfærdelse. D e k u n d e da ikke s k y t e paa sine egne l a n d s m æ n d ! D e tyske angripere k o m n æ r m e r e og n æ r m e r e ; men d a d e v a r k o m met indenfor hørevidde, s p r a n g e n av zouaverne e t skridt frem, løftet a r m e n e høit o p o v e r hodet og ropte til d e franske s o l d a t e r :

„Tirez done, m e s gars, p o u r la patrie!"

I f r a n s k m æ n d e n e s hjerter k j æ m p e t medlidenhet med d e r e s kameraters s k j æ b n e med beundring o v e r d e r e s mod og dødsforagt; men tilslut gav d e fyr. D e franske skyttergrave blev reddet; men for hvilken pris! Av d e 8 zouaver hadde d e s y v git sit liv.

2 . K O M O G H E N T D E R E S O F F I C E R !

En anden skyttergravshistorie fortalte e n k a n a - disk kaptein mig u n d e r mit ophold i det kanadi- s k e hospital i Paris. H a n hadde i ukevis ligget med sine m æ n d i skyttergravene, saa n æ r d e tyske skyttergrave, at d e v a r indenfor hørevidde av hinanden. N u og d a hadde d e e n „sortie", som hjalp til at forkorte tiden og live o p i d e t ensformige liv i skyttergravene, da alt netop d e n gang v a r stille og rolig i „ildlinjen." D e britiske

47

(56)

o g d e tyske soldater hadde begyndt at l æ r e h v e r a n d r e at kjende av utseende og kom endog u n dertiden i e n halvt venskabelig samtale med hver

a n d r e tvers o v e r ter r ænet mellem gravene.

U n d e r e n av disse „sortier" fra skyttergravene e n eftermiddag h æ n d t e det, at en ung kanadisk løitnant faldt, saaret i benet. Da baade d e e n gelske og d e tyske soldater efter „sortien" var kommet i skjul i sine respektive skyttergrave, k u n d e man fra begge sider s e den fare, løitnanten s væv et i. Efter e n liten stunds forløp kom d e r e t hvitt flag tilsyne o v e r den tyske skyttergrav, o g d e tyske ropte o v e r til d e engelske:

„Kom og hent D e r e s officer; d e r e r e r k l æ r t 5 minutters vaabenstilstand!"

D e r var mange av d e kanadiske gutter, som tilbød sig at hente sin saarede løitnant, da han var alles yndling; men kapteinen hadde altfor ofte set det hvite flag misbrukt og vilde ikke tillate sine folk at risikere livet til ingen nytte. Det var

bedst at vente, til mørket faldt paa, sa han.

T y s k e r n e forstod imidlertid snart, hvad d e r var iveien, og hvorfor franskmændene nølet. — — O p av skyttergraven kom d e r nu e n ung bayersk officer, e n stor, vakker mand, en ren kjæmpekar, s o m vilde v æ r e en glimrende skyteskive. H a n sprang frem til det sted, hvor den saarede løit

nant laa, stillet sig mellem ham og sine egne folk!

D e khakiklædte soldater, som kom for at hente 48

(57)

sin officer, blev ogsaa imponert. D e p r æ s e n t e r t e g e v æ r for sin bayerske fiende, akkompagnert av haandklap og bravorop fra skyttergravene paa begge sider.

3 . F L Y V E R E .

I vort h u s i P a r i s bor d e r ogsaa to flyvere.

Det e r brødrene H e n r i og Christian Bregi. D e e r korsikanere, og skjønt d e bare e r 2 7 og 2 3 a a r gamle, h a r d e som flyvere n r . 2 2 og 26. D e h a r begge to u d m e r k e t sig og e r blit d e k o r e r t . Den yngste av brødrene h a r s o m opgave at delta i bevogtningen av Paris. H a n flyver h v e r dag eller nat o v e r byen for a t holde tyske „ T a u b e " r borte.

Den æ l d r e b r o r h a r sit operationsfelt ved fron

ten, og han e r ofte i ildlinjen eller foran d e n n e . I Frankrig e r d e r e t intimt , s a m a r b e i d e mellem aeroplaner og automobiler. D e h a r møtesteder, som avtales paa forhaand, og som skifter efter Rendens bevægelser. Ved hjælp av automobiler holdes aeroplanerne stadig forsynt med bomber, anden ammunition og provisioner til flyverne.

H e l e dagen k r e d s e r flyverne omkring o p p e i luf

ten, utspeider fiendens bevægelser og slipper nu og da ned e n bombe d e r , h v o r d e t r o r d e n kan gjøre mest virkning. N a a r tyskerne skal foreta vigtige troppeforskyvninger, venter d e gjerne til mørket falder paa. Derfor maa d e franske fly-

4 — Fra tre fronter.

49

(58)

vere ogsaa v æ r e paa vakt o m natten. Ved hjælp av kraftige lyskastere kan d e da ogsaa iagtta Ren

d e n s m a n ø v r e r selv i d e n mørkeste nat. Rigtig

nok kan det ogsaa h æ n d e , at e n kugle k o m m e r susende, skutt ut med sigte paa den lysende pro

jektør, og undertiden s æ t t e r flyveren livet til paa disse farlige nattevakter; men s o m oftest slipper d e s o m ved et rent u n d e r uskadte fra sit dristige eventyr.

N a a r alt e r rolig, k o m m e r flyvemaskinerne ned fra d e høiere regioner og blir anbragt i store telter.

F o r h æ n g av seilduk hænger ned fra maskinens vinger, og indenfor dette telt faar flyverne den høist p aakrævede hvile og søvn. Chaufførerne sover i sine automobiler. Ikke bare flyverne, men ogsaa chaufførerne kan v æ r e utsat for mange farer. Forleden h æ n d t e det, at to franske sol

dater, som kjørte en automobil fuld av bomber, i e n s k a r p sving av veien støtte like paa en trop tyske uhlaner. I befippelsen braastanset d e auto

mobilen med slik kraft, at d e n væltet helt over.

En frygtelig eksplosion indtraf, og da flyveren kom tilstede, var d e r ikke s p o r tilbake hverken av uhlaner, franske soldater eller automobil.

Engang blev M. H e n r i Bregi sendt i e t vigtig e r e n d e til Mülhausen. O m t r e n t ved grænsen tvang e n tæt taake ham til at lande for at spørge o m veien. Da han vel var kommet ned paa marken, saa han en arbeidsmand, som sat paa 50