Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Vedel Simonsen, Lauritz Schebye.; af Vedel Simonsen.

Titel | Title: Bidrag til Odense Byes ældre Historie

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1

Udgivet år og sted | Publication time and place: Odense, 1841-1844 Fysiske størrelse | Physical extent: 3 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

I

>

O k l K 0 ^ I6 k l_ I6 k 6I6l_I01'kK v/^ 1.-2.8 33 8°

1 1 ZZ0 8 0 2 5 0 4 Z

-4 f l 5 X

. <

^ V.- --

, r -

/ ' . , - -.

^ ^{- -}

>5 ^ ^ -

.-. .. L

ss^Ii

2 ! ^ '

>7 /

U'

Z! ^ --

s ^

o I O

oeldre

H i s t o r i e

af

Vedel Simonsen.

Forste Bind,

indeholdende

forste og andet Hefte.

Odense L84T.

T ry k t i F yens S tiftsb o g try k k erie.

!

-M

7 ' ' Z-L' ^ -

''i'

>

A ^l5»t.-L. E.<

! t e g rr e t H

M odtag min Hilsen, gamle Odins Stad jeg tcrnktc kærlig paa Dig, mens jeg sad

og ordned moiesuld og dog saa glad

Din Fortids dunkle Mlinder Dlad sor Dlad

til. som en Krands sor Dig, min Tolk at mrre.

Hav Sak for hver en Gang Dn modtog mig i Ungdoms Vaar, en fa rlig M oder liig, og sor hver Glcrde, Du har lkjenket mig!!

Den Sid svandt hen; — dog end ved M indet riig og fuld af Tak for det jeg onsker Dig

Fred, Held og Kraft og Flor og Glands og AEre!!!

V i d r a g

t i l

O d e n s e B n e §

Eldre

H i s t o r i e

chronologifl Orden

indsamlede a f

Bedel Simonsen.

F srs te Hefte,

som ganer til Anno 1300.

O d e n s e L 8 4 L .

T ry k t i det H e m p e ls te O fficin.

X- ' - M ? M

^ .. ' ' 7 ^ ^ - 7 » 7 7 ' ", E W »

' ' ^

SM7 ^"

8 K , * k ^ , 5

^ /' I E' ^ 7 ' - - .

' ' 7

1 i - - 7 ' ^ ^

F ^ -E ^ M '7

' : v --

V - «

" ^{^} ''- >

^ 4 ^>., I

' V V .

M ,

^7/

"? 7-,

K

2ZLM ^ ., ^ '

M

U' 4 '1 7 j ^ ^{- . 7}

L ' W M

' ^ 4

'«7

E - ' s ^ ^{r.^r.} _{^ i «} ?>' '»_{- , »}

L ,

/. - ^ ' . '

- ^ '. L -

r^s'-

7' ^7 - ,

' W '

H ^'

» -

^ 7 7 ^ ^

^ ' : ? -!

^7 7 >-

"- ^ " ;-v.

' - - -I '<-

- / ' / 7 ^ -7,

°.^M ^' M :- 1/>-

^ D M S 7 '> ^{7 - , 7 . . .}

7 . ^ " - . ^' A' . !' -

^ ^{, . ^ - 7. ^ ^}

»jKM.'- - '^M'7 ^{- 7}

. . ^ .7 7 ^ ^ 7 7 ' L 7 7 7 ^ ^ ^ .'77,., «-7

7-7^7 7 7 7 ^ ^ ^ ^ ^ . ^ ^ 7 . ^ j .z .

' 7 7

rx:? f E - I s r r ;^{*- '} «»' 7 - ^

^ L '

7 - 7

-7 '

->./ U) ?A

'M M . 7 7. ^{' >.' - »} a

O - 7 - - _ >t

77^ / '

» -»7'

' . M . '

4° ^ E H r^

?

7.

. . M i ' ^ ^ . . . > . ^ - > ' ,

7 , -7. .

r

» »

> ? 7 - <

kGM

- , » L E IP7

/NvxHW^^, V7 'i>- <: k

' . ' ' ! '

.'l-7^ -- ^

-»

> , 7 ->' > 7- . 7 - >7 ^

' 7 ! :- ' ^ ^ 77 ,

^ , -

if 7^K- -7^' - ..7^' 7^

. . . .

/ ^ , . . . 7 7 ^ 7- 7 '

7M7 ^{- K ^ . 7 ^>L -7 7^ - . ^ - 7 . i<L» 7. ^ .}

W 7iM M 7F ^' W 7 - ^ 7 ' ' -- ' .4..

.7-7? / " 7W> ^

^,-7 7 ' ^

U . . 7 ^ W M K « ..^. ^ S K ^ M W - 7 ^ - ^ H

G > E

, ^. : ^{^ 7 7}7 '7

77M77

° - -<. ' ^ t7

L W-LI

UM777.7.»

^ ^ .-'7

7 ", ' .,

H . ^,7" », 7 ' ' ^

. 7 ^ '

7 > 7

> '. 7

' ' W ^ 7 -

M

Kr W ^{. 'L>}

D ,

! : !

L-

7. , 5 . 7 5-7«MZ M

^-^7^7^7771^7^- ^.7- ^^^77Z^. ^ , ^{- -7757-}

^ ^ "'M M -7 ^ M ^{" ' '}

Forord til Lwseren.

H v a d jeg har sagt om mine Gamlinger til Borgenes Historie, gjelder ligeledes med Hensyn til disse Gamlinger om Odense L y . tNit Helbred tillader mig ikke mere a t fuldende dem; og — naar blive overhovedet Gam­

linger fuldendte? Jeg udgiver dem derfor af F rygt for, a t de efter min Dsd skulle adspredes og sdelcrgges eller falde i urette Hamder, og derhos i det Haab, at de mu- ligviis i Fremtiden ved en tilstundende Odense Beskri­

velse kunne va?re af en eller anden Nytte og selv nu for enkelte Lcrsere have et eller andet S lags Interesse. Det er overhovedet ved flige Arbeider nsdvendigt, at Een lige­

som bryder Isen for de Andre; thi er hans Arbeide end

nok faa middelmaadigt, ville dog Andre derved fsranle- diges til at gjsre det bedre og — ifolge det gamle Ord­

sprog: laeile est inventis s66ere, — ogsaa lettelig kunne gjsre det; og det saa meget lettere, som man i Almin­

delighed langt snarere opdager Feilene i Andres Arbeider end i fine egne. Desuagtet erkjender jeg ret vel, ak disse mine Samlinger (endogsaa Sprogform og In d k o d ­ ning fraregnede, paa hvilke man vel neppe ved en M a- terialfamling vil kunne gjsre synderlig Fordring) ingen­

lunde ere, eller ifolge min isolerede Stilling kunne vcrre, liden maaskee endogsaa væsentlige Mangler og Zeil, dem ikke alene Enhver, hvem Archiver og Bibliotheker staae aabne, men selv enhver Beboer paa Stedet selv og jstrr enhver a f Byens Embedsmand i sin Lreds vilde have saare let ved at rette og supplere; men det er jo noksom bekjendt, at jeg for flere Aar siden saavel privat, som offentlig har opfordret enhver dens Hjelp, der baade kunde og vilde hjelpe, eller, rettere sagt, tilbudt dem min Hjelp til med liden Msie (enhver i sin RredS) at udrette noget stort og godt for LandetS Historie; og jeg trsster mig alrfaa nu ved alle mine Gamlingers mulige Mangler og Zeil med den OverbeviiSning r non om nia

xosLnmus soli ²: vi kunne ikke ene og uden Andres Bistand udrette alting selv. Imidlertid vil jeg heller ikke ved denne Lejlighed undlade at opfordre saavel en­

hver Dyrker af Fædrelandets Historie, fom enhver Byens Embedsmand eller Borger, der maatte have Lyst eller Interesse derfor, til at vise mig eller Sagen selv den Velvillie at tilmelde mig (eller allenfals publicum) hvad de muligviis til mine Samlingers Berigtigelse eller For­

sgelse maatte have Rundskab om; da det jo dog var muligt, at jeg kunde leve saa lcrnge, at jeg kunde af- lcegge i det mindste disse mine Mangler og Feil ved f. E r. i et Supplementbind at rette det Urigtige og sup­

plere det Manglende. Ligesom jeg derfor i dette Haab og i dette Viemeed har uddeelt Exemplarer af min Borghistorie til Landets Herregaarde rc., stråledes skal jeg ogsaa bessrge et Antal Exemplarer af denne min Odense Historie blandt Byens Embedsmand og Borgere uddeelte.

Thi det har aldrig vcrret min Hensigt, saavel ved det fsrst-, som ved det sidstnævnte af disse mine Arbejder, at disse Gamlinger skulde gjelde for mere end en ufuld- stcrndig Haandbog og et S lags ufuldkommen Vejledning til videre Forskning og Underssgelse paa egen Haand

VI

og for eget Vedkommende; i det man nemlig her fandt samlet og chronologij? ordnet en stor Deel af hvad som findes t trykte B sger, samt et og andet af hvad der findes i Haandskrifter og Documenter, og saaledes lettere kunde ledes paa S por til en mere udstrakt Forskning i fin egen RredS og ved fin egen Flid saavel med Hensyn til Archivdocumenter, som til de locale Forhold og de paa Stedet selv vedligeholdte saavel skriftlige, som mundtlige Efterretninger, paa hvis Vcrrdi man neppe i den Grad vilde vcrre opmcerksom, naar man ikke alt forud ved en stig ufuldstændig Haandbog i det mindste havde faaet et GlagS overfladisk Legreb om det Hele cg hvad der manglede til sammes Berigtigelse og Zuld- staendiggjsrelse. D o g , selv om endogsaa det Haab, jeg i denne Anledning ncerer, skulde glippe, vil jeg med Rolighed kunne nedjcrgge min Pen i den trssterige OverbeviiSning, at jeg har gjort, hvad jeg som Enkelt­

mand kunde, og det er jo en gammel Regel: u ltia posse Iierno obliZsiur. Forresten har jeg blot den ene Be­

mærkning at tilfsie, at disse mine Samlinger ogsaa i den Henseende fortjene Navn af antiqvariske, at de for stsrfte Delen hidrsre fra mit Ophold i Odense 1811, og

naar jeg derfor i samme taler om den nuværende Tid, da meneS som oftest 1811 eller den Tid, da jeg indsam­

lede min Localkundjkab om Byen: en Bemærkning, jeg

/

har fundet nsdvendig at gjsre, for at disse mine Udtryk ikke skulle foraarsage Misforstaaelfe eller Forvirring.

Endelig maa jeg endnu (foruden de mange Andre, hvis venskabelige Meddelelser jeg fra tidligere Dage, nemlig fra mit Ophold i Byen 1811, bevarer i et taknemme­

ligt Hjerte) aflægge min offentlige Taksigelse til Lopiften i Geheimearchivet, Hr. Tand. Knudsen, hvis Godhed jeg for en Deel A ar siden har Meddelelsen af det i dette Skrift saa ofte benyttede D iplornatsiiuni eeolesiN O tlioniensis at takke; samt til Hr. v r . Paludan-M ril- ler i Odense, uden hvis Velvillie med Hensyn til Lorrec- tu r og andet mere til Udgivelsen henhsrende ncervcerende Skrift vel neppe vilde have kunnet fremgaae for Lyset.

Elvedgaaed, den 2 J u li 1811.

Ve-el Simonsen.

A m B yens 8Elde og N avnets Oprindelse ere tvende meget ulige M eninger. Nogle — scerdeles tydste Skribenter — udlede begge Dele fra Keiser O tto den S to re, som i det lOdeAarhundrede (nemlig efter Suhm 972-73) ved et Jn d falv i Danmark tvang H arald B laatand til at antage D aab og Kristendom;

efter hvilken S eier han stal have stiftet S tad en og i deus Navn sin Ihukommelse (O ra n ^ ii 8 u x o n . B . 3 e. 25. O liron. B ru n s v ig e n s , p. 66. HubnerS Geograph. B . 2 P ag . 21-22 rc .); eller — som og- saa Andre paastaae —^ Kong H arald selv stal have gjort det til Keiser O tto s Erindring (B rin K M o n . 8 e s n e n s . I. p. 133. No. 1. D . H. 3 P ag . 235.) M en endstjout denne Keiser stal have navngivet O tte - sund mellem Harsysscl og Thye, hvorhen han var trcrngt ind med sin Armee og hvor han stal have kastet sit S pyd i Limfjorden, fordi han nu, af M an ­ gel paa Skibe, ikke kunde trcenge videre frem (D . H. 3. P ag. 109. 4 P ag . 4 9 2 .); ligesom ogsaa en O e sammesteds efter ham stal have faaet N avn af O ttonia, hvilken senere efter D ronning Thyra kaldtes Thyrholm (gl. S am l. 2, 2, 114) : er det dog paa den

!

s

anden S id e af alle Beretninger klart, at han aldrig satte sin Fod over B eltet eller havde det mindste med Fven eller Odense at gjore (jfr. p o n ta n . R e r. D an . Iiist. p. 271. Holbergs D . H. 1 Pug. 83 rc.), end- sijondt det vel kunde synes rimeligt (forudsat at B e­

retningen iovrigt er sand), at det ingenlunde var et Oddesund ved Limfjorden, men snarere et Oddesund ved Fyen, der gjorde S tan d sn in g i hans Mnrsch; thi ikke at tale om, at Oddesund ved Limfjorden allerede ncevneS lcrnge for Keiser O tto s Tid (nemlig A ar 371.

S n o rro 1 P ag . 33. D .H . 1 P ag . 178. jfr. 3 P ag . 109) og altfaa umuligt efter ham kan have N av n ; ligesom man beller ikke kan vide, hvad han vilde ved Limfjorden og allerhelst ved Limfjordens vestligste E g n e * ); saa var det jo desuden hoist usandsynligt, at han i 7 Dage (som det hedder D . H. 3 P ag . 109.) med sin hele Armee skulde kunne trange frem fra S lesv ig til Oddesund i Limfjorden. Langt rimeli­

gere maatte det altsaa have varet til det saa meget narm ere beliggende Oddesund ved F yen; thi netop paa den fyenske Vestkyst') finde vi et N a s eller en O d d e, som endnu kaldes Tonnes Odde (maaskee

r ) D a h an paa denne V ei ikke engang kom til V endsyssel, som A dam a fB re m e n an ty d er, m en til T h y e ; paa hvilke D istrik ter han dog selv gjor saa vcrsentlig en Forskjel, at h an kalder dem scerstilte O e r. cfr. N yerupS K u lt. H ist.

P a g . 76.

2 ) O g derhos i V e n d sh e rre d , der ved sin N avnelighed saa let med V endSsyssel kunde fo rv e x le s; saa m eget m ere som de tillige have det t i l f r e d s med h in a n d e n . a t de

begge ved et S u n d blive adskilte fra Jy lla n d .

oprindeligviis O tto n is O dde), og at S undet bed samme i gamle Dage virkelig er kaldet Oddesund, see vi deraf, at den derpaa liggende Fonss (⁹ : Fyens-NceS) Kirke, der, vel at rnoerke, tillige foregives at vcere den celdste Kirke i Landet (A tl. 6 P ag . 646), i gamle Dage (s.

Ex. i et Afladsbrev af 1478 i P o n t. Annal. 2 P ag . 673) kaldtes Oddesunds K irk e.' ) D ette passer ogsaa bedst til Theodorich de NiemS O r d , naar han siger, at Keiser O tto den S to re , da han begav sig person­

lig til D anm ark, stiftede der en efter ham opkaldet Kirke, L e e le s ia o tto n ie u sis in X i H n (o: paa Fyens-Nces), og at S u n d et der den D ag i D ag efter ham bcerer Navn af i'retm n O ttenst-Iie o: M u re O t- lo n is eller Ottesund (jfr. Petersens D . H. 2, 1, 97).

H vortil endnu kommer, at netop her fra dette S ted var i gamle Dage det rette Fcergested eller den sæd­

vanlige O verfart til Sydjylland, nemlig det saa kaldte Fonsfore (A tl. 3 P ag. 495 formodentlig over det saa kaldte Oddesund eller F o n s— odde— sund) til S te n ­ derup Hage i J y lla n d ; paa hvilket sidste S ted jeg

i ) O g n a a r d erfo r A dam af B re m e n (c fr. D . H . 4 P a g . 4 92 ) siger, a t K eiser O tto s V ei gik lige til det D derste af H a ­ vet V in d e le , hvilket endnu til denne D ag kaldtes O dde.

lu n t; da m aae han paa dette E te d , om ikke m ene, saa dog med det virkelige V endsyssel fvrvexle v o rt fyenire V e n d sh e rre d , da Forskjellen m ellem h iin ts og dettes gam le N a v n er saa u b ety d elig ; hiint nem lig V crndle og dette Noendeslet (8 . N. v . 7, 523) V en d elh u u s ( D . H . X . P a g . 127) og V en delsherred ( 8 . k . v . I P a g . 2 8 9 ), ligesom endnu det ene barrer N a v n af V ends-svsscl og det andet af V en d s-h erred .

4

altsaa formoder, at O tto den S to re er standset. Vel gav nu bemeldte Keiser O tto den S to re s S o n n e- son, Keiser O tto den 3die, Aar 987 et Frihedsbrev for Bistopperne i Odense, ligesom han ogsaa alt forud havde privilegeret Bisperne i S le s v ig , Nibe og A ar- h u u s, for derved at antage sig den nye i Norden

plantede Kirke, og kalder ved denne Leilighed B yen O tto n e sv ig ; men at desuagtet hverken han eller hans Farfader have havt Deel i B yens S tiftelse, er af troværdige islandske Aarboger klart, som tilloegge N av­

net Odense en henved 1000 A ars hoiere ZElde (A tl.

Z P ag . 426-27.) S n o rre Sturleson siger saaledes blandt andre i Anglingasaga e. 5 , at da (den af

S uhm saa kaldte sidste) O din forlod S a re n og drog mod N orden, udvalgte han sig ved Havet en B olig (B olstadr) paa D en O dins-ey i F y en ; hvoraf altsaa stjonnes, at det var en O e i Fyen og ingen S ta d , langt mindre det heele Land (lom P . 2 . Nesen for««

m oder), der fordum kaldtes saaledes; ligesom ogsaa samme har vedligeholdt sin oprindelige Benævnelse saavel i B yens som i Odense Amts og Odense H er­

reds ncervcerende N avn, stjondt Bencevnelsen af O e i G runden ikke mere kan tilkomme samme. M en at desuagtet den Deel af Landet, der neermest omgav B y e n , den Tid med Rette kunde kaldes saaledes, stjonnes endnu af Egnens ncervcerende Beskaffenhed;

thi paa B yens sondre S id e lsber den store tilforn seilbare og i Knytlingasaga saakaldte K a lv e a a * );

i ) D et er forresten med H ensyn til denne A a heel m ærke­

lig t, at i det m indste den D eel af sa m m e , der laa n o r­

den for B y e n . i det lbde A arh un dred e syneS a t have baa-

og paa den vestre, nordre og ostre S id e den saakaldte B yens Book, der begynder fra Roes Kilde og har sit Udlob i Piente D am , og som vel nu er ubetydelig, men den Tid maaffee kan have v sre t en betydelig S tro m (A tl. 3, P ag . 428-23). Eller med andre og tyde­

ligere O r d : paa B yens sondre S id e lober ikke blot den store A a, som tilforn var bredere og storre end n u , hvilket den flade og brede Engbund paa begge dens S id e r noksom udviser; men paa den vestre S id e, hvor nu den saakaldte Heede e r, var tilforn ncesten V and overalt, hvilket de mange side og sumpige S te ­ der bevise, som endnu strcrkke sig fra den saakaldte

Roes Kilde eller Dam tvcers over Heeden til D alum M ark, og som tilforn have forbundet samme medAaen og havt sit Udlob i samme bed Heedehuset, hvor end­

nu en Deel af Bcekken udlober; men da bemeldte Kilde blev inddiget og indpcelet, og V andet fra den Lgjennem Render blev indledet til B yen, forvandledes denne Strcekning til Engbund og fastere Land. P a a B yens nordre og ostre S id e lober derimod endnu den saakaldte B yens Baek, som ogsaa har sit Udspring fra bemeldte Kilde og omkringliggende S u m p e ,* *) hvor-

re t N a v n af E llem oseaa ( D e t litercere S e lssa b s Akt­

stykker P a g . 26. 7 3 .)

* ) D e t S a n d e af disse forsk/ellige B e re tn in g e r tu rd e vcrre, a t de m ange side og sum pige S te d e r om kring R o esd am og paa H ed en , hvilke endnu fo reg es ved en tillebende Bcek fra S a n d e ru m B a n k e r, h ar et dobbelt U dlob; det felste nem lig mod D ste n , hvilket ved H edehuset o m tre n t lige over for A ssisten ts-K irk eg aard en falder i A a e n , og det andet mod N o r d , som d an n er den saakaldte B y e n s B « k og om giver B y e n s vestlige, nordlige og ostlige S id e .

fra den lober i Nordost mellem Vindegade og Vester­

gade, derpaa mod Osten mellem G raabrodre og S . H ans til Norregade og der igjennem den gamle O lu f B aggers G aard (nuvcerende Amtstue), hvorved den

afficerer S . H ans S o g n , som ogsaa er meget yngre end det O vrige af B yen og tilforn var en sand S u m p ; lober derfra bag om Sortebrodre Torv til Pientedarn og overficerer atter her B yen for at falde i den store A a ; men ogsaa dette Bceklob er blevet betydelig for­

mindsket ved det at V andet fra Roes Kilde til B yen blev afledet (O d . Adress. Cont. E ftr. 1772 No. 45).

Desuden kan den saakaldte O dins O e vel ogsaa have vceret storre af Omfang og ikke til Pladsen, hvor B yen nu staaer, alene have voeret indfireenket; S tig e- fjord, der stod i Forbindelse med Ncrsbyhoveds S o , Som osen og andre Enge, som den Tid vare S tra n d *) og ligeledes satte Heeden ud imod Bollbro til un­

der V and, kunde saaledes paa den ene S id e ^), og den store S o , som i Folge Traditionen tilforn var der, hvor Piente Dam og Sortebrodrelykke nu ere, kunde paa den anden, ligesom den store Aa paa den tre-

r ) T h i i S o m o sen fan d tes for 50 A ar siden et S k ib san k er af S te e n med en D olk, til B e v iis p a a , at den i fordum s

Dage havde vceret seilbar S tr a n d . (B o rg R u in . t P a g .13.)

2) O g det saa m eget m ere som m an ogsaa p aastaaer, at >st.

H a n s S o g n i gam le D ag e stod u nd er V an d , og at det af B v e n s T o rv e , fom nu stedse kaldes F lak h au g en , fkjondt alle celdre D okum enter skrive Flachhaffn, og selv P o n to v - xidan i A tl. 3 P a g . 4 3 t Flakkehavn og 6 P a g . 575 Flac- h a v n . i Folge N a v n e ts B ety d n in g i hine D ag e m aa have v s r e t en flad eller grund H av n for den TidS flad­

byggede og kun lidet dybtstikkende F a rte ie r.

die S id e have dannet en S e * ) . Ikke a t tale om andre A aer, Bskke og S tra n d v ig e , som den Tid kunne have dannet en storre Deel af Landets nord­

lige Egne til en O e og nu — ligesom saa mangt et andet S red, — kunne virre udtorrede og blot i M o­

ser, Enge og D ale have efterladt M indet om deres fordums Tilværelse.

Saaledes sik altsaa Egnen, og siden p e r K z n e e li- d o e k e n eller i sngere Begreb B yen, N avn efter O din og kaldes derfor i de sidste Efterretninger stedse O dins Ey eller O dins D e (S n o rro I. e. K nytlinga- saga. R olfs S a g a . I'orfsei K e rie s re § . D an . p . 103. 481. L e e a r d . o ri§ . Z erm . § L .V II p. 3 9 0 ).

TElnothus kalder den O thensia, Adam af Brem en (e d . M a d . p. 140.) O danse, Knytlingasaga snart O dinsey og snart O dinsve (E r. Hist. 2 P ag . 689 s : maastee O dinS-vig eller vel snarest, ligesom det sirives, O dins-V e s: hans Helligdom eller hans Tem­

pel). 2) Forst da N avnet af M iddelalderens Munke blev latiniseret fik det et T i S tedet for det blodere D eller Th. og kaldtes og stredes af dem saaledes O thonia ( S v . Aages. P ag . 17. S axo P ag . 2 1 9 .2 2 1 ) O ttonia, O ttonium , O th e n s (S a x o og Crantz) O th i- nia, Ottense, Otthense, Ottensehe, O ttinse, O ttinsoe, O thinesviga rc. ei at tale om O d y s s s a , samt andre storre Fordreielser s. Ex. Othoniatz, O ctonis eller O c- tonie, som den ogsaa i M iddelalderens Munkeopteg-

» ) 2 fr . B o rg R . I P a g . 12-15, hvor dette LEm ne vidtlof-

tigere findes vm handlet. . , ^

2 ) J f r . 8 . » . i). 3. P a g . 363, hvor m an finder disse B y e n s sid ste Navne fuldstæ ndigt opgivne.

nelser benævnes (E r. Hist. 2 P ag . 11), ja! i Xeoi-o- 1oL. I^ululens. kaldes den saagar Uthenshoe (D . H.

4 P ag . 715) og i et Dokument af 1268 Hotonsoe (D . H. X P ag . 996). Dog var intet af alle dens Navne i M iddelalderen saa alm indeligt, som O tho- n ia ; maaskee fordi Munkene derved vilde udrydde M indet om den hedenste Afgud O din eller O thin, hvis N avn den forhen, saalcenge den kaldtes O thinia, bar, og desaarsag omdobte den til O thonia efter de­

res V elgjorer Keiser O tto , hvem desuden mangen en baade da og i senere Tider (f. ,Ex. Resen) maastee virkelig i fin Vankundighed kan have anseet for B yens egentlige S tifte r. M en uagtet denne Navne- fordreielse nu lettelig fra M unkene, som den Tid i A lt angave T onen, overgik i det danste M iddelal­

d ers-S p ro g , fortrcengtes den dog senere igjen af det rette oprindelige Navn og kaldes og skrives nu O dense;

et N av n , der ved en Forkortelse i Almuens M und lyder som O en s eller Oense, ligesom OdinSdag end­

nu paa samme M aade forkortes til O nsdag.

Uagtet nu vel saaledes de Fleste ere enige i at derivere B yens N avn af Afguden O d in s , saa har man dog ikkun sjelden vceret enig om, hvilken af vore nordiste O d i­

ner (eller med andre O rd : hvilken af den Odinste Religions Hovedreprcesentanter) der kan have givet Anledning til S tedets Bebyggelse eller i det mindste givet Egnen Navn. Nogle have saaledes med S n o rro L ham troet at gjenkjende vor sidste virkelige O d in ; andre derimod vor M it-odin (E r. H« 2 P ag. 315) og atter andre den saa kaldte sariste O thin (ibid. 1 P ag . 237. jfr. P ag . 507). S axo siger saaledes

(P a g . 13) udtrykkelig, at det var M it-othin eller den P erso n , der i den virkelige O dins Fraværelse falskelig havde tilsneget sig hans N avn og hans V æ r­

dighed, der nu ved den virkelige O dins Tilbagekomst flygtede til Fyen for at skjule sig, men blev der i et Folkeoplob m yrdet, og at der siden udbredede sig saa svcer en S tank fra hans G rav h o i, at derover opstod en Pest i Fyen, hvis Jndvaanere derfor grebe til det M iddel at grave ham ud af Hoien igjen, hugge H o­

vedet af ham og flaae en spids Pcel igjennem B ry ­ stet *), og dermed var saaledes ogsaa Pesten til Ende.

E n Tildragelse, S uhm s D . H. 1 P ag . 155 imidlertid henforer til Huglcik eller Angul, D an M ikillatis S v o ­

ger, som han lader leve 330 A ar efter Christi Fodsel.

Riimkroniken siger derimod, at det var den O thin, som drcebte den sjællandske Kong B ald er (altsaa H other?), siden selv blev Konge, men drcebtes i Fyen og blev der begraven. En anden danst Kronike siger b lo t, at Kong O thcen, som den lader regjere efter Friedleif (altsaa O din, Friedleifs S o n eller den sidste virkelige O d in ?) dode hastig i Odense og blev der begraven (C r. H. 2 P ag . 3 2 3 ); hvorimod ^ n n n le « O ililen ses lade den virkelige O din, som den imidler­

tid lader komme til Regjeringen 494 for Christi Fod­

sel og regjere i 8 A a r, ihjelslaaes og begraves i Odense (ibid. P ag . 869-70). S a a meget synes un­

der alle Tilfallde vist, at i det mindste en af disse O diner er bleven begraven i en Hoi lige over for vor

») En Procedure, man ligeledes, og det endnu 1252, skal have anvendt mod Kong Abels Lug i en Mose ved Got- torp. D . H . X. P a g . 211-12.

Frue Kirke i Odense, men paa hiin S id e A nen; hvor­

for ogsaa den gamle Riimkronike lader ham sige:

J e g lagdes i en H oi der hos en Aa, som O thens S ta d han monne nu staae;

og L r . k re tu s i sine k e r . d an . lilir. p. 142 siger frem deles:

--- tum d iv e s O tlm n ia re ^ e in

esespitibus te x it, m em o ran d am ubi V irK inis redem O k ristip a rre ra p id u m p ro p te r s p e e ta v e ris a m n e m ; saa at der ntesien ingen Tvivl er o m , at den Banke i Skriverlokken (mellem Bispelokken og Munkemose), som senere af det dcrpaa vpbygte V or Frue Kloster kaldtes Nonnebjerg eller Nonnebanke, *) jo derved maa forstaaes; hvilket ogsaa v. Haven i sine Alder­

doms Levninger fra Fyen, i Folge det almindelige S a g n , udtrykkelig bekræfter. Maaskee kunde imidler­

tid den hele Forvirring, disse forstjellige Efterretnin­

ger om O dins Forhold til Odense B ye foraarsage, paa den simpleste og letteste M aade lade sig oplose, n a a r vi antage, at den saa kaldte sidste og virkelige O din omtrent 50 Aar s. Christus kom herind fra S a re n og opslog sin Bopcel paa den saakaldte O dins O e i F yen, opreiste der sit Tempel eller O fferhuuS^) og

r ) Zeg bruger som oftest i det Folgende den forste B e n æ v ­ nelse og h ar m in H jem m el saavel i et D oc. af 1352, hvor

det kaldes N o n n eb erg ( 8 . R . 0 . 1 P a g . 3 0 8 ), som i det bekjendte V e r s :

M ellem N o n n eb jerg ets H oie dreves lette B o ld for droie

S l a g ; — og korte S o r g med den rc.

S ) Ligesom m aastee hanS D ro tte r i sammeS noermeste O m -

foranledigede derved en Deel af Landets Jndvaanere til at opfore deres Stolpebode og Txcehuse i Nærhe­

den af samme, hvorved saaledes Grundvolden lagdes til den senere Flcekke eller B y, som blev opkaldt efter den i sammes Tempel dyrkede G uddom ; en G u d s­

dyrkelse, der naturligviis maa antages for at have vedvaret, endstjondt O din selv (efter ved GefionS Hjelp at have bemestret sig Sjoelland) drog fra Fyen til S verrig og opslog sit Seede L S ig tu n , hvor han ogsaa dode og blev begraven. Hvad derimod den O din er angaaende, der paa Nonnebjerg ved Odense blev begraven, da kan dette ingenlunde have vceret hiin foromtalte eller virkelige O d in , men maa enten efter Sa.ro have vceret en M itothin o: en B edrager, der i O dius Fraværelse tiltog sig hans Vcerdighed, eller ogsaa — da den egentlige M itothin eller O ller, som det synes, ikke i Fyen, men i S v errig blev ihjel- siagen og der paa UllerSakker begraven (D . H. 1 P ag . 22. 54) — maaskee snarere efter Suhm den nyere sarsiste O din (altsaa Hugleik eller A n g u l), der flere Aarhundreder efter den virkelige O dins D o d , nemlig 330 efter Cbristi F., udgav sig for den crlvre og altsaa igjcn oplevede O din. D er ligger virkelig ogsaa i den M aade, hvorpaa han i Folge S axo blev bcgraven (nemlig heel og holden, uden forud at vcere brcendt), et B eviis fo r, at han ikke kan have vceret den gamle eller af Suhm saakaldte sidste O din, som S n o rro egentlig tilskriver B yens forste og egent­

eg n , f. Ex. T h o r paa T horslunde i NceSbyhoved S o e , F reir i Fraugde, B alder i B eld rin g e, o. s. fr., jfr. Pe§

tersens D. H. I, 1 P a g . 99.

lige Oprindelse; thi netop denne O din bar det jo, der indforte den saakaldte B ru n n a O ld eller den Skik at broende de D ode; medens derimod den saakaldte sarsiske O din eller hans S voger D an netop afstaffede samme (D . H . 1 P ag . 111), saa at den hele Fortæ l­

ling om den fra hans G ravhoi udbredte Pest maastee endogsaa kan ansees for en Folge af Folkets ALkkel- hed for denne nye Begravelsesm aade, hvorved man overlod Legemet til S ta n k , O rm og Forraadnelse, i S ted et for, at man for lod Ild e n fortoere det Forgjoen- gelige og Urene. M en fordi der saaledes omtrent ligge 400 A ar mellem den O d in , der forst opslog sin B olig eller reiste sit Tempel i Odense, og den, der ved Odense Aa blev begraven, derfor kan begge Dele gjerne voere skeete paa en og samme P la d s , nemlig paa N onnebjerget; thi man havde jo som oftest i den hedenste Tid *) sin Begravelse i eller omkring ved Landets Altere og Offerhoie, — de Fornemste noermest og de Ningeste fjoernest fra samme; ²) — og om man endstjondt i dette Tilfcelde ikke to r troe, at den sidst omtalte O din, — der maastee endogsaa snarest, som en Forrceder mod den virkelige O d in , blev ofret paa den fortornede Guddoms A lter, — just ved

1 ) N a a r m an ikke selv havde sin scerskilte F a m ilie g ra v , der dog, selv i dette T ilfc rld e , med et A lter v ar forsynet, og a ltsa a i det H ele tag et kunde lignes ved de adelige S l a g ­ te rs H u u s- eller F a m ilie -C a p e lle r i den senere M id d el­

a ld e r.

2 ) O m tre n t som i de christne T id e r, hvor de Fornem ste be- groveS fo ran A lteret i C horet, de R in g e re i K irkens S k ib eller S id e g a n g e og de R ingeste paa K irkegaarden.

denne sin voldsomme Jordefæ rd turde gjore Regning paa nogen udmcerket Begravelse af dem, der forfulgte og drcebte ham, og altsaa heller ikke tor antage, hvad Traditionen har foregivet, at nemlig Nonnebjerget fra Begyndelsen af skulde have vceret en Kreds af Hoie, med den storste, der gjemte O dins Aske, i M idten, medens hans Kcemper hvilede i en K rands omkring ham i Bankens mindre H oie; saa er dog saameget vist, at dette Nonnebjerg i den hedenste Tidsalder ikke blot har tjent til Begravelsessted for een, men for flere; og dette er saaledes Aarsagen til, at de H un- derup Bymcend saa ofte ved P loining og G ru u s- gravning have fundet Urner og andre hedenste O ld ­ sager i disse mcerkelige H oie; saaledes f. Ex. om­

trent 1730 ( ved at grave Leer til at dcemme for Aaen med ved Munkemolles R ep aratio n ) to meget store S teen og nogle S o l v - U r n e r , samt et Arm- baand af samme M etal; *) og atter 1775 foruden en Urne og en stor Kampesteen, der var saa seelsorn gjennemstaaren af hvive, gjennemsigtige Aarer, at man troede deraf ved S libning at kunne frembringe de deiligste Bordblade, endvidere en oval S o lv rin g , som til en A rm , temmelig tyk, men simpelt forarbeidet,

i ) E fte r en B e re tn in g i et M lk r. a f L andsdom m er B a d e n s B ibliothek N o . 196, 4to, som nu eies af H r. C asserer H a n se n , og som h ar til T ite l: Adskilligt om O dense, oz uden T v iv l er af Jaco b B ircherod, der levede 1735; hvor det findes bagi paa et B la d mellem P a g . 238 og 239.

F o ru d s a t, a t det ikke er et senere tilforet S u p p le m e n t og altsaa blot en Icotiu v a ria n s as den ncestfolgende B e r e t­

n in g .

hvis tilspidsede Ender ved nogle forhoiede Knopper, som ved S lo ifer, tilsammenfoiedes, og som man na- turligviis antog for O dins egen Armring (Ad. Cont.

E ft. 1775 No. 3 0 ) , stjondt O din vel ligesaa lidet to r tilegne'sig den, *) som de opgravne U rner, da han, som sagt, ikke blev brcendt, men heel og holden begravet; og man formodentlig ved den O peration, man i Folge S a ro foretog med hans Liig, har sicebt ham ud i den tilstedende Munkemose, da det gjerne var i M oser, Sum pe og andre U forer, hvor man nedrammede sine Gjengangere med Pcele. ?) Ved Christendommens Jndforsel (c. 087) tilfaldt Pladsen,

— nemlig den gamle O dins Tcmpelhoi og den yngre O dins G ravhoi eller nuværende Nonnebanke, — uden T v iv l, som en offentlig Eiendom, K ongen, og blev, formodentlig for sin dertil beqvemme Beliggenheds Skyld og som det eneste hoitliggende S ted ved Byen, t Anledning af de norske Plyndringer fra 1043 til 1064 indrettet til et S la g s Skandse eller Befcestning

1 ) D e r maaikee endogsaa lan g t sn arere v ar den h ellig eR in g , der stedse laae paa G u d e rn e s A lter i de hedenske T id e r, og h vo rp aa m an til T h ing e svver sin Eed, som ogsaa der, a f kaldtes B a u g -e id r eller R in g -E ed en .

2 ) F orresten er det mcerkeligt nok, a t der ogsaa i Jy lla n d findes en G rav h o i over en K ong H a g le t ( D . H . 1 P a g . 1 5 5 ); m en N a v n e t var jo ikke ualm in deligt i N o rd en , thi der levede endogsaa paa sam m e T id en K ong H ugleik i S v e rr ig ( D .H . I P a g . 167), og m an behover altsaa ikke med S u h m at a n ta g e , a t Jy d e rn e stu lte have oprejst en ZEreshvi over den sam m e O d in , som F yenbverne ned­

ram m ede med Pcele i deres M o ser.

for at besiytte Aalobet mod S o ro v eres O psejling i samme; og saaledes blev da formodentlig ogsaa den ydre K rands af Hoie (forudsat at en saadan nogen­

sinde har existcret) i denne Anledning forenet til en ordentlig sammenhængende Skandsevold og den dybe G rav uden om samme, som endnu 1811 saa tydelig var at see, den Tid anlagt; ligesom formodentlig paa den midterste H oi selv opbygt et S la g s Castell eller Borgfcestning, der maasiee fra den Tid af tjente vore Konger ved deres Gjennemreise til R esidents; og derfra hidrorer det saaledes formodentlig ogsaa, at Knud den Helliges Kongsgaard i Odense 1086 ikke synes at have ligget paa den nordre, men paa den sondre S id e af A aen, og at Svend G rathe, — der maaskee end mere i Anledning af Vendernes gjen- tagne Plyndringer kan have befcestet S tedet (A d . Cont. Eft. 1. e.) — 1154 kalder sin Kongsgaard her paa Egnen en reZ in a p u d O tiw n as, eftersom samme vel laa v e d , men egentlig ikke i B yen. Thi at her paa S tedet virkelig i gamle Dage har vceret en B org eller Befæstning, mener jeg, foruden af S ted ets for­

dums derpaa hentydende Udseende, endvidere deraf at vcere indlysende, at da man senere hen (dog i ethvert Tilfcelde for 1180) her paa Banken anlagde et V or Frue Nonnekloster, kaldtes S tedet selv allerede 11,ir- Surn O tiloniss ( 8 . k . I). 1 p. 2 8 3 , 7 p. 221) og

N onnerne, som en Folge deraf, fra Begyndelsen af stedse ^ o n in le s ile L urK o o: B orgnonner eller N on­

nerne fra B orgen (see i det folgende under 1175, 1180, 1183, 1 1 0 3 ) , saa at man altsaa deraf kan slutte, at S tedet selv, allerede for denne sin Nonne-

periode, maa have baaret N avn af O dins B org, Odense B o rg , L u r^ u m O tlw nirv, Knuds Borgen, S v en d s B orgen eller andet deslige. Munkene havde nemlig i Almindelighed den politisk rigtige Maxime, at henlcegge deres Kirker, Kapeller og Klostre paa de hedenste Afgudssteder, deels for derved at deempe det dermed forbundne Afguderi, og deels for at tilvende deres Helligdomme den samme Anseelse og det samme Tillob, som S ted et i de hedenste Tider tilforn kan have havt. Kom nu d ertil, at dette S ted havde vceret deres og B yens Skytshelgens, Kong Knud den Helliges, Residents, saa var det saa meget mindre at undres over, om de ved et Nonneklosters Anlceg sogte at hellige det S te d , der for havde vceret vanhelliget ved O d in , og tillige at hcedre den P la d s , der som deresSkytspatrons fordumsBoelig maatte have vcrsentlig In teresse i deres D ine. Klosterbygningen afbrcendte imidlertid uden Tvivl 1247 og blev vel neppe op­

bygt mere, *) eftersom Klosteret ved den Tid til D a ­ lum blev henlagt; men Pladsen (der inden for V ol­

den havde et Diameter af omtrent 150 A len , samt Volden en Brede af omtrent 50 Alen og en dertil svarende H oide, saa at altsaa den hele af G raver indsluttede P lad s omtrent havde et Diameter af 250 A len, og altsaa neppe kunde anslaaes hoiere i Areal end til en 2, hoist 3 Tdr. Land) vedblev naturligviis, uagtet Klosterets Forflytning til D alum , ligefuldt at vcere dette Klosters Eiendom og var formodentlig, som saadant, snart bortforpagtet, snart bortfcestet og

I ) O m S p o re n e til den fo rd u m s K losterbygning stal jeg im idlertid u nd er 1193 give ncerm ere F o rk larin g .

snart pantsat til en eller anden Lcrgmand; thi 1295 see vi allerede Klosteret at maatte pantscette adskillige af sine Ejendomme ( 8 . li. O. 1 P ag. 295, jfr. 300, 301.) 1341 overlader det ligeledes adskillige af sine Ejendomme deels paa bestemt Tid og deels paa Livs­

tid til P rivate (ibid. P ag. 304), og 1352 hedder det udtrykkelig, at P rio r Andreas af Dalum Kloster skjen- kede til Nonnen M argrethe S u n sto rp det G ods ( tto ir rl) ved Nonnebjerg, som B . Schermer havde havt, og som var pantsat til Hennikin Fredce og Al­

bert G rote (hvilken sidste var B orger i O dense, 8 . li. l). 1 P ag. 308-9), men som hun nu, tillige mev mere, havde erhvervet sig ( 8 . li. I). 1 P ag . 308.

D . H. X lll. P ag . 2 6 7 .); ved hvilken Erhvervelse man imidlertid blot maa forstaae en In d lo sn in g fra P anthaverne; ligesom man af 8 . li. I). 1 P ag . 312 og andre flere S teder seer, at ved P riorens D onation blot forstaaes en Overladelse af S ted ets Indkomster paa Livstid, da Nonnens G ods ved hendes D od na- turligviis igjen tilbagefaldt til Klosteret; saa at alt- saa M eningen af det Hele e r, at Nonnen ved sin Indtrædelse (thi efter den Tid havde hun jo ingen Privatform ue mere) var riig nok til at indlose dette pantsatte G ods og gjorde sig en Fortjeneste a f, paa Klosterets V egne, at gjore det imod at nyde Renten deraf paa Livstid. O g saaledes vedblev formodent­

lig Pladsen gjenncm hele den catholske Periode at vcere Klosterets E iendom , indtil den ved R efor­

mationen 1536 tillige med Klosteret hjemfaldt til K ro­

nen; men hvorledes den, — hvad som senere var Tilfalldet, — kom til at ndgjore en Deel af Hunde-

rup ByeS M arker, vilde vcrre vanskeligt at afgjore, dersom man ikke turde troe, at det var skeet i Anled­

ning af at Hunderup B y e , som for havde henligget til S . Knuds S o g n , 1532 fik kongelig O rdre at henlcrggeS til Hjallese s: Dalum Kirke. Neppe har der imidlertid i al denne Tid vceret B ygning paa S tedet, men Pladsen er uden Tvivl bleven afbenyttet mere til Grcesning end til P lo in in g ; thi endnu 1533 stod, i Folge B yens gamle G rundtegning, den fulde R ing af Forstandsninger eller den fulde Voldkrands, og blot i Osten og Vesten var der en Jndkjorsel gjennem samme; ja! hvad som endnn mere er mcerk- vcerdigt, det samme synes fast endnu 1775 at have vceret Tilfcrldet, saasom den ogsaa da kaldes en rund Jordvold, som en gammeldags Fcestning, med kjcnde- lige S p o r til G raver omkring (Ad. Cont. E ft.

No. 30). M en ved Udskiftningen blev den ene af disse halvmaaneformige Volde udlagt til G ruusgrav og Veifylding og iscer anvendt til at scette en Dæm­

ning vedMunkemolleS Sluse, og saaledes var der 1811 blot den nordlige, samt den sydlige Voldkams ostlige Ende, og nu blot den nordlige af disse Volde tilbage, medens den sydlige aldeles er bortfort og forsvunden.

Forresten har denne P lad s i en lang Ncekke af Aar, formedelst fin behagelige Udsigt, iscer over Aaen og Odense B y , tjent til Spadseregang for sidstnævnte B yes Beboere, men iscer vceret en almindelig B old­

spilplads for Skolens Disciple, ja ! er i denne An­

ledning, som en af Skuepladserne for deres Ungdoms­

glæder, endogsaa bleven besungen i M inerva 1788P ag.

404 af en af de dimitterede Disciple med folgende O r d :

M ellem N onnebjeegetS H oie dreveS lette B o ld for droie

S l a g ; — og korte S o r g med den.

T o llerlu n d fo ru am vor glade S a n g , som sjcerne O ^eade strax la rv illig tog igjen.

Nu har endelig H r. P rocurator R asm ussen (som jeg troer 1834) tilkjobt sig denne P la d s og forskjon- net den ved et smukt Anloeg og en smagfuld B y g ­ ning.

Im idlertid er det, som sagt, ikke usandsynligt, at paa denne O dins fordums G rav i de celdste Tider- Landets almindelige Offersted, B lothuus eller Tem­

pel kan have vorret oprettet; og da stige B lo t- eller O ffer-H use, maastee deels for Gudstjenestens og det dermed forbundne N ctterthings, men iscer for M arke­

dets S k y ld , der ved de store Fester i Noerheden af samme afholdtes, i Almindelighed lokkede M ange til at opslaae deres B oder og V aaninger i Noerheden af samme, *) saa kunde dette ogsaa let have givet An­

ledning til, at den Florkke, som blev Vuggen for den senere B y , kunde voere bleven anlagt i en Kreds om­

kring denne Hoi og sammes Offersted eller A lter;

thi at O din virkelig med G rund, som S ag n et tilhol­

der, kunde antages ogsaa her at have anlagt en B y, er saa meget rimeligere, som netop han var den, der forst lcerte Nordboerne den Skik at flytte ncrr-

i ) 3 ir . om de forikjellige A nledninger til K jel'stcrdcrncS O prindelse N yerupS K u ltu rh ist. P a g . t>3 I I .

mere sammen og den Konst at bygge B yer (C r. H.

1 P ag . 23. 3 6 ); men Bygningerne vare naturligviis den Tid endnu kun af Trce, nemlig horizontalt paa hinanden anbragte Bjelker eller Tommerstokke, omtrent som de nuvoerende svenske og norste Stolpeboder eller S ta b u re r. En stig B yens Oprindelse synes derhos ogsaa saa meget rim eligere, som S ag n et ikke blot gaaer, at Frue Kirke skulde vcrre den celdste af B yens Kirker (jfr. D . H. 8 P ag . 36), og Nedergade (det vil sige: det nedre eller sydligste Q varteer) den celdste af B yens G ader og Q v arterer; men endydermere tilholder, at B yen i gamle Dage stal have ligget lige­

så« meget paa den sondre, som paa den nordre S id e a f Aaen, og at der skulle vcere fundne umiskendelige S p o r til fordums Bebygning langs Aaens sondre B redde; hvilket ikke blot har Rimelighed, naar man antager Nonnebjerg fo r, — som O dins B org eller hans AfgudS Tempel og B lo th u u s, — at have givet Anledning til B yens Anlæggelse, men endogsaa let kunde lede os til den Formening, at i den hedenste Tid havde blot den sydlige S id e af A aen, men ikke den nordlige vceret beboet, og at det forst var de kristne Jndvaanere, der lidt efter lidt trak sig over paa den nordlige S id e og saaledes forst anlagde B yen paa det S te d , hvor den nu er beliggende: en gradviis Forflyttelse af B yens B ygninger fra den ene til den anden S id e af Aaen, der ligeledes ved Ribe (A tl. 5 P ag . 604-5. D . H. 2 P ag. 51) og maastee ved

flere B yer i gamle Dage har fundet S ted .

Dog — det er ikke nok med at Traditionen har anviist O din en G rav og et Tempel ved Odense, men

den har endogsaa vovet at fremvise den P la d s , hvor hans Residents eller hans P allais i fordums Dage sial have staaet, nemlig en G aard paa nuværende Korsgade (der dcsaarsag ogsaa blandt B yens G aarde sial vcere No. 1 eller den, hvorfra Numereringen be­

gynder), og at angive sammes oprindelige Architectur lige ved den, som paa Odense B yes nuvcerendeNaad- ftuesegl findes udgravet (A tl. 3 P ag . 426 jfr. G ru n d ­ tegningen), samt det Steenbillede, som endnu 1730 ( H ie a tr . v a n . P ag . 152) stod i G avlen paa denne gamle grundmurede, 1685 N aadm and M ule (nu, som man mener, Gjoestgiver Larsen) tilhorende B ygning paa K vrsgaden, for O dins Billede (A tl. 3 m. 430.

6 P ag . 575) og B yens V artegn (ibid. 6 P ag . 609).

Dette Billede sad nemlig, i Folge v. Havens Alder­

dommens Levninger fra Fyen, over D oren til det saa kaldte Helliggeistes Hospital paa Korsgaden, som siden blev forvandlet til N aadhuus og af G aardens senere Eier, Naadmand Niels M ule, repareret og Billedet bag paa med folgende Jnscription forsynet: „Anno

„1685 den 20 Aug. lod Niels M ule Naadm and og

„hans Hustrue, G under Fochsdatter W itt, dette Kong

„O ttin g s Effigics renovere og iglen paa dette S te d

„opsatte, hvor dette Huses forste B ygnings B egyn­

d else v a r, da dette H uus bygtes til Ottense R aad -

„huus." M en da Billedet aldeles ingen Lighed havde med den Forestilling, man scedvanlig pleier at gsore sig om O d in ; da det desuden, vel at mcerke, var af T r a (og ikke, som fvrommeldt, af S teen ) og dcsaarsag heller ikke gjennem ret mange Aarhundreder kan have modstaaet Tidens T a n d ; og da det endelig,

dersom man vll troe v. Haven, stod paa et S ted, som for havde vceret Helliggeist Hospital, hvor altsaa M un­

kene umulig vilde have taalt d et, hvis det havde vceret et hedenst Afgudsbillede; synes P rof. v. H a­

vens M ening i hans Alderdoms Levninger fra Fven (dem jeg tillige med en Tegning af Billedet for flere A ar siden stjcenkede til den autigvariste CommiSsion) at vcrre langt sandsynligere, naar han formoder, at det enten har vceret Pave Si.rti den 4des Billede, som paa Ny lod hiint forommeldte Hospital ( 1 W ) opbygge (saa at altsaa den ved hans Fodder liggende S tym per maastee har skullet betegne de syge Pille- grimme, som til denne P avens veldcedige Stiftelse toge deres Tilflugt), eller ogsaa at det betegnede en eller anden af de om P etri S to l den Tid stridende P aver, paa hvis P a rti Gejstligheden » Danmark havde slaget sig, og hvis C vntrapart desaarsag forestilledes ved hans Foddcr, som en slagen og overvunden Fjende.

H vorhos jeg dog ingenlunde ncrgter, at dette Billede maastee ogsaa kunde have Hensyn til den danste Gejst­

ligheds P atro n Keiser O tto og hans S cier over He­

denstabet i D anm ark; en Fortolkning, der i det mindste havde det F ortrin fremfor de andre, at den tillige forklarede os Grunden, hvorfor det kaldtes Kong O t- tings Billede (L M K ies O tlivnis). Senere eiedes forresten denne Bygning af Borgemester J e n s Niel­

sen, og Billedet blev formodentlig 1740 ved G aardens Ombygning nedtaget. Hvorhos jeg heel gjerne ind- rommer, at den Beretning, at det i gamle Dage havde vcrrct et Helliggeist Kloster, maastee endogsaa snarere maatte lade os formode, at det var nuvcrrendc Mode-

handler MathowS end Gjcestgiver Larsens G aard, der herved meenteS; eftersom hiin (i lang Tid under N avn af Grevinde Scheels G aard bekjendte) B y g ­ ning endnu i sin hele Architectur har saa meget Klo»

stermcrssigt ved sig, det den endnu i celdie Dage i langt hoiere G rad sial have besiddet. Ligesom den ogsaa foregives i gamle Dage at have vceret et Klo­

ster eller, hvad som i G runden er det samme, en P rio rs B oelig; og dens Bygning derhos er udmær­

ket saavel ved de tydelige S p o r, den paa begge S i ­ der, — dog iscer ud imod Staalstrcedet til, — frem­

viser paa smale og hoie Kirke- eller Kloster-Vinduer, som ved de forsijellige Helgenbilleder, hvormed dett tilforn sial have vceret prydet, og hvoraf endnu (1811) en qvindelig Steensigur med Timeglas i Haanden, som tilforn sad plla det sondre Hjorne mod G aden, sidder indmuret i den indvendige G aard. O g da derhos denne G aard en Tid lang var Postgaard, og Kurrelbaum, som Postmester, paa G rund deraf beboede samme, foretog han sig 1782 en Hovedreparation og tra f da ved tildeels at fylde de svcere, hvcelvede, men yderst fugtige Kjceldere paa mange hvcelvede G ange og ksendelige S p o r til flere; da han nedbrod en huul Steenpille i Voerelserne, fandt han inden i samme en Drengefigur af Trce; og da han opbrod et S ted i en af de tykke Vcegge, som forekom ham huult, traf han der paa et indmuret S k ab , gandsie fyldt med gamle Pergam enter og B revstaber, som formodedes at have udgjort Klostrets fordums A rchiv; kun S kade, at samme ikke noicre blev undersogt, og at man ei en­

gang kunde erfare, hvor det kom hen, da vel de Fleste

sagde, at Jn stitsraad HedegaardS F a d e r, men der- - imod Andre, at Bpefoged B o rrin g fik det. ') i

Hvad derncest bemeldte saa kaldte sidste nordiste ! eller virkelige O dins Ophold i O dense, som af nogle i Forfattere anflaaes til 8 A ar (C r. H. 2 P ag. 869-70. § D . H. 1 P ag. 155), er angaaende, da synes han un- i der samme at have modtaget et Besog af Hlcr paa ^ LceSsoe og igferr at have aflagt ham et lignende; men

derpaa at have afsendt Geston ^) til Gylfe i S o e r-

r ) F o r nogle A ar siden lceste m an i de O dense A viser, l a t der i U dlandet v ar opdaget en D eel D a n m a rk ved­

kom m ende D o cu m en ter og blandt disse ogsaa et heelt j K lofterarchiv fra O d e n se , som form odes med C hrist. d.

2den a t vcere em ig reret, og som altsaa ingenlunde kunde 1 vcere det o venom talte, saasom dette endnu 1782 v ar til­

stede i O dense. Im id le rtid h ar jeg dog ogsaa vcrret p aa S p o r efter h iin t K losterarchiv, der hvad enten det saa angik det ene eller det an d et K loster i O d e n se , dog for B y e n s H istorie m a a tte vcere as den vcesentligste I n ­ te re sse ; m en a lt hvad jeg derom h ar b ra g t i E rfa rin g er, a t den hele S a m lin g , som blev forefundet! i B a ic rn og havde tilh o rt C hrist. d. 2 eller de med ham E m ig re ­ re d e , blev overladt den svenske R e g je rin g , som siden iajen overlod en D eel d eraf til N o rg e ; hvilken sidste endnu stal henstaae p aa U n iv e rsite ts-B ib lio th e k e t i

C h ristia n ia ; m en om der er noget O dense K losterar- I chiv d erib lan dt, stal jeg n a tu rlig v iis ikke kunne sige.

2 ) S o m ncrsten synes a t have vcrret en P ersonifikation af l F v en , hvis N a v n i gam le D ag e streves F ion, og altsaa ^j letrelig ved en bledere eller fork ortet U dtale af G efion ! kunde vcere d an n et, ligesom D anzig af G e d a n u m , G e- »

rig (der ligeledes havde besogt ham. D . H. 1 P ag . 34), af hvem hun fik Sjceland til Loen, hvorpaa han selv drog til S ig tu n , medens hans S o n Skjold gif­

tede fig med Gefion og fik med hende i M edgift baade Sjoelland og Fyen (D . H . 1 P ag. 42 4 6 .) ; saa at det altsaa er at undre sig over, at endnu ingen an ti­

kvarisk Svoermer har vovet sig til at antage, at be­

meldte Skjold under dette sit Ophold i Odense kunde have boet i den G aard for den ostlige Ende afK orS- gaden, som endnu (og altsaa efter ham ?) kaldes Skjolden, ligesom hans Fader, i Folge det foregaaende, tillagdes hiin G aard for den vestlige Ende af samme G a d e , hvorved saaledes Fader og S o n bleve G jen- boer og kom til at boe v i« a v i s , ligeover for eller lige for O inene af hinanden. ^ M in M ening er derimod, som af det foregaaende skjonnes, at hverken O din eller hans S o n have boet paa den nordre, men derimod begge i Ncrrheden af Templet selv og altsaa paa den modsatte eller sondre S id e a f Aaen. I senere Dage synes derncest Skjold at have opslaaet fin Boclig i Leire, som fra den Tid af blev Skjold­

ungernes eller de danske Overkongers Hovedseede.

Im idlertid synes dog ogsaa adskillige af disse for lamgere Tid at have valgt Fyen til Opholdsted, ja !

i ) H vad m an i gam le D a g e her i N o rd en kald te: L » u § - og h ar form odentlig den u rig tig e F ortolkning af dette eller et lignende O rd forledet A d,tillige til a t troe, at H ogen i D g d ra iils T o p i Folge E d d as U dtryk fad im ellem O in en e paa den i sam m es G re n e placerede O r n ; i S te d e t for det uden T v iv l burde hedde, a t hiin fad vis L vis o: lige for O in en e a f denne.

dette Land endogsaa til fvrsijellige Tider at have havt sine scercgne R egenter; og skjondt man nu vel ikke med Vished tor paastaae, at disse just alle skulde have valgt Odense, som Landets vigtigste S ta d , til deres Residents, har jeg dog i Odense B yes Historie ikke villet undlade at gjore opmcerksom paa samme.

S aaledes sial s. E r., Fyen i Kong Vermund den V i­

ses Tid, altsaa fra 1 7 5 til 2 1 0 efter Christi F. have havt sin egen Konge i Sum ble eller, som han ogsaa kaldes, Humble (C r. H. 2 P ag. 1 0 8 .1 1 6 ), hvis D a t­

ter den jydsie Kong G ram bortforte (S ax o P ag . 8-9.

C r. H . 2 P ag . 102-3. 111-12. 139. D . H. 1 P ag . 85. 97), og som selv sial ligge begraven paa Lange­

land (A tl. '3 P a g . 608. 6 P ag . 825). i )

e. 3 3 0 sial derncest Don M ikillatis S voger Hug- leik eller A ngul, som udgav sig for den sa.risie O din og derfor kaldes Angeltheau eller S arenote s: Ang- lerneS G ud eller Saxernes O d in , vcere flygtet til Fyen og der, efter i 8 A ar at have behersket Landet (D . H. 1 P ag . 155), som jeg i det foregaaende har berettet, vcere bleven drsebt (I. e .)

e. 3 7 5 flygtede ligeledes Kong H iarne til Fyen og skjulte sig der paa et S te d , som efter ham menes at vcere opkaldt lM e u rs . 'k. 1 p. 49> Cr. H. 3 P a g . 124), altsaa formodentlig Jcershauge i Revninge, Jcrrstrup i G rindlo se eller Jcersore i Klinte S o g n

1) D og m aa m an vel betlere med S u h m D . H . t P a g . I2V benfore dette sidste tit den H u m b le , der v ar D a n M ik illa tis S o n .

(dog omtaler D . H. 1 D ag. 165 aldeles ikke dette hans Ophold i Fyen.)

e. 4 1 5 naivnes en Fyn, der var Fader til 5 Kann- per (C r. H. 2 P ag . 522. D . H. 1 P ag . 2 0 5 ); dog tor det vel neppe tages i den B etydning, som om disse 5 Kannper vare Fyenbocr, siden Skjoldmoen N usla, de tjente, var fra Norge (D . H. 1 P ag . 234).

4 6 1 skulle S laverne have gjort et In d fald i Jylland og under deres Konge J s m a r, eller maaskee rettere Vismar, tillige have bemestret sig Fyen (C r.

H. 3 P ag. 480. D . H . 1 P ag. 266.)

e. 4 7 5 maatte Kong H alfoans S o n n er Roe og Helge skjule sig for deres Farbroder Kong Frode d.

5te hos deres S voger Seevil, som da var J a r l i Fyen ( S a r o P ag. 121 Cr. H. 3 P ag . 106. D . H.

1 P ag. 275), og det er et S porgsm aal om den V i- filsoe, hvor de forhen skjulte sig, ikke snarest kunde vcere Nikkelsoe i Odense F jo rd ? samt om NoeS Kilde paa Odense Heed ikke efter denne Kong Noe kunde vcere opkaldt, ligesom hiin Kilde, der gav Noeskilde N avn?

e. 4 8 7 dode J a r l Scevil og hans S o n Hrokur fulgte ham i Jarldom m et (D . H. 1 P ag . 311).

Denne Hrokur drog 506 med en anseelig Hoer fra Fycn til B rittanicn (ibid. P ag . 320), hvor han drcebte Leirekongcn Noe oz igjen blev lcmleestet af dennes B roder Helge (ibid. P ag . 321), saa at altsaa her den ene Fosterbroder drcrbte den anden og blev igjen af den trcdie lemlcestet.

o. 5 0 9 var dcrncest Guitlach eller Cochilach Under- konge i Fyen (C r. H. 2 P ag . 404. 373. 381. 1 P ag . 262. D . H. 1 P ag. 329) og gjorde et Tog til B rit-