Status for Vand i Byer
- hvor langt er vi og hvilke projekter er sat i gang?
Hvad er formålet med ViB og hvor langt er vi?
Hvilke projekter er sat i gang?
Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på
teksten, brug forøg indrykning
For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her
For at ændre
”Enhedens navn” og
”Sted og dato”:
Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” >
”Sidehoved / Sidefod”.
Indføj ”Sted og dato”
i feltet for dato og
”Enhedens navn” i
Global opvarmning….
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning
Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på
teksten, brug forøg indrykning
For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her
For at ændre
”Enhedens navn” og
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning
Klimaforandringer i DK
• Vandstanden i havene stiger
• Flere orkaner
•Temperaturen steget med 1,5
◦
C•100 mm ekstra siden 1870
• Flere skybrud
• Mere tørke?
Danske byer skal transformeres
Enhedens navn
Vi skal omdanne danske byer fra at være klimasårbare enheder
med stor CO2-udledning og overudnhyttelse af ressourcer
til at blive klimarobuste byer med lav CO2-udledning, et langsomt forbrug af ressourcer
og fortsat velfærd ViB skal fremme
denne proces
ViB har bygget et ”hus”
Stormøder, ekskursion
Innovationsprojekter (triple-helix)
IP 01 - 14 2010 – 2014, DKR 50 mio, 60 (150) partnere
Hvor langt er vi?
• Der er sat en ny dagsorden og skabt en stor opmærksomhed
– det ville nok være sket alligevel efter 2. juli 2011
– men måden vi går til opgaven på er mere nuanceret
• Et af de ubesvarede spørgsmål
Nedstrøms Opstrøms
Synergi med byen kan kun lade sig gøre hvis vi kan holde vandet tilbage, f.eks. i forhold til vandkredsløbet
regnvand
Magasinering +
Behandling
grundvand
gråvand
vanding rekreation
bygninger
vandløb, søer
Hvor langt er vi?
• Der er sat en ny dagsorden og skabt en stor opmærksomhed
– det ville nok være sket alligevel efter 2. juli 2011 – men måden vi går til opgaven på er mere nuanceret
• Der er aktiviteter i gang overalt, og der høstes nu mange erfaringer, men får vi de rigtige svar?
– mange løsninger er under udvikling, støttet fra mange sider – vigtigt at det ikke går hurtigere end at der fortsat er plads til
innovation
• Erhvervsmæssigt er der en udvikling i gang, men ikke så stærkt
på ”dimsedut” området
Status generelle aktiviteter
• I dag er det stormøde nr. 19 og vi kan se frem til endnu ca. 8
• 2 ekskursioner afholdt, den 3. og sidste kommer til oktober
• På eksportsiden er der etableret samarbejde med Rethink Water
• Der er en runde i gang omkring eksportpotentialet i de forskellige IP’ere
• Der er etableret 14 innovationsprojekter
Oversigt over de 14 IP’er….
1 – permeable befæstelser 2 – filterjord
3 – branding af LAR (www) 4 – fra kontrol til styring 5 – lad det regne med frøer 6 – desinfektion af kloakoverløb 7 – kan grønne tage tage vand?
8 – innov. klimatilp. i samarb. m. borgerne 9 – integreret vandforvaltning
10 – regn med kvalitet 11 – projekt klimaskole
12 – Nordhavn – en bydel i vandbalance
13 – dokumentation af LAR-anlæg på Bornholm 14 – økonomi i LAR
Håndtering af vand har altid følgende tre aspekter
Kvantitet
m3, m3/s
Kvalitet
µg/L Aktører, interessenter
•Regnstatistik, service niveau
•Kapacitet i kloaker og byens landskab
•Jordens hydrauliske ledningsevne
•SS, tungemtaller
•Miljøfremmede organiske stoffer
•Næringsstoffer
•Salt
•Sygdomskim
•Sårbarhed, miljøbeskyttelse
•Organisering
•Samarbejde
•Synergi
Kloaksystemer Bydesign
Hydrogeologi
Miljøkemi
Renseteknologier Planlægning
Forvaltning Lovgivning Byplanlægning Arkitektur
Sociologi Kulturhistorie Biodiversitet
Oversigt over de 14 IP’er….
1 – permeable befæstelser 2 – filterjord
3 – branding af LAR (www) 4 – fra kontrol til styring 5 – lad det regne med frøer 6 – desinfektion af kloakoverløb 7 – kan grønne tage tage vand?
8 – innov. klimatilp. i samarb. m. borgerne 9 – integreret vandforvaltning
10 – regn med kvalitet 11 – projekt klimaskole
12 – Nordhavn – en bydel i vandbalance
13 – dokumentation af LAR-anlæg på Bornholm 14 – økonomi i LAR
Vandets kvantitet
1 Permeable Befæstelser
7 Kan grønne tage tage vand? – hydrauliske egenskaber af grønne tage
Vandets kvalitet
2 Filterjord - udvikling og dokumentation af nedsivningsløsninger med filterjord
4 Fra kontrol til styring – Risikohåndtering i vandforsyningen 6 DesiCSO - Desinfektion af kloakoverløb
10 Regn med kvalitet - Bedre styr på afstrømningens kvalitet er en forudsætning for bæredygtig og innovativ klimatilpasning
Vandet og Byen – synergi med andre udfordringer, nye måder at samarbejde på
5 Lad det regne med frøer - Kan klimatilpasning af byer til et ændret nedbørsmønster samtidig styrke områdets biodiversitet?
8 Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne
9 Integreret forvaltning af vand i byer – analyse af institutionelle, lovgivningsmæssige og finansielle aspekter
Vandet og Byen – formidling & dokumentation af løsninger
3 Branding af LAR (www.LARiDanmark.dk) 11 Projekt Klimaskole
13 Dokumentation af LAR på Bornholm 14 Økonomi i LAR – anlæg og drift
IP12 – Nordhavn – en by i vandbalance
Delprojekt A: Udvikling af renseteknologi til nyttiggørelse af vejvand (vandkvalitet)
• karakterisering og modellering af vejvandskvalitet
• test af teknologier til rensning og forslag til renseløsning for Nordhavn
Delprojekt B: Strategi for sekundavand (synergi med vandforsyning)
• undersøge muligheder, LCA, risici omkring sekundavand, med Nordhavn som eksempel
• afdække borgerholdninger til sekundavand og udvikle metode til at inddrage borgere i beslutningsprocesser
Delprojekt C: Real tids monitering af distributionsnet (vandkvalitet)
• implementere online målinger og kombinere med modeller og prøvetagning
• estimering af mikrobielt vækstpotentiale
IP05 – Lad det regne med frøer
Allerød 2012
IP08 – Innovativ klimatilpasning i samarbejde med
borgerne
Undersøger:
1.Hvorfor skal borgerne deltage?
2.Hvordan skal de deltage? Deres opgaver og roller?
3.Hvordan kan de professionelle realisere samarbejdet?
4.Strategier? Metoder? Kompetencer?
Mål:
Udvikle mere konkrete billeder af, hvordan borgerne kan bidrage
Styrke inspiration og læring blandt fagfolk Styrke viden om omstilling og deltagelse i klimarobuste byer
• Indsamler cases i Danmark og internationalt
• Udvikler teoretisk ramme med afsæt i ‘resilience’ (robusthed)
• Deltager i tre cases:
– Nordhavn - Brug af sekundavand i byggeri – afsaltet havvand, regnvand,
forurenet grundvand - Hvordan forholder borgerne sig til brug af sekundavand?
– Middelfart – Innovativ klimatilpasning i midtbyen – hvordan kan de professionelle inddrage borgeres viden og perspektiver?
– Lyngby – Samarbejde med boligselskab og beboere om lokal håndtering af regnvand – hvilke metoder til at inddrage beboere?
www.nordhavnen.dk
Resultater
2012: Rapport om brug af sociale medier i klimatilpasningen. www.vandibyer.dk
2013: Præsentation på videnskabelig konference – Lene nomineret som bedste PhD paper 2013: Artikler /interview i danske fagtidsskrifter
2013: Kapitel i rapport om Nordhavn (IP12) Kommende resultater
- Håndbog med metoder og cases om borgerdeltagelelse i klimatilpasning - Videnskabelige artikler
- Artikler i danske fagltidsskrifter
- Kursusmodel om samarbejde med borgere
IP09 – Integreret vandforvaltning
• Her har vi lige fået status.
• Rapport med anbefalinger rundsendes
IP03 – Branding af LAR (www.laridanmark.dk)
• at fremme videndeling omkring LAR blandt danske aktører
• At præsentere danske LAR-kompetencer nationalt og internationalt
• At formidle status på viden om LAR
• At opbygge database med eksisterende anlæg - referenceanlæg
Og er det så lykkedes….???! Tjek Operation LAR:
• http://youtu.be/JrHZ2yWEMVY
Hjemmesidens struktur:
• Søgefelt: Søg på emne, lokalitet eller bynavn
• Lidt om laridanmark:
Status, formidling af viden, erfaringsudveksling mv.
• Hvad er LAR
• Database: LAR-anlæg i Danmark
• Informationsmateriale
• Planlægning af LAR
• Lovgivning og tilladelser
• Dokumentation af anlæg
• Beplantning
• Demonstrationsprojekter/
fyrtårnsprojekter
• Erfaringer med LAR
• Eksisterende projekter (fx forskningsprojekter)
• Billedarkiv
• Links og forhandlere
• Nyheder
Status
• Projektet er færdigt!
• Hjemmesiden laridanmark.dk oversættes nu til engelsk
• Hjemmesiden er blevet en vigtig formidlingskanal – fx:
– SVK dimensioneringsregneark
– Rørcenteranvisning om Håndtering af regnvand
• Hjemmesiden udvikles løbende
• Databasen udvides med nye anlæg – Send gerne dit anlæg til
IP11 – Projekt klimaskole
Formål 1:
at vise, at LAR-elementer skal ligge som ‘perler på en snor’ med overløb
At dokumentere, at anlægget kan klare hverdagsregn og
dimensionsgivende regn
Vandrender: 2 forskellige typer
Permeable belægninger: 3 forskellige typer
Soppebassin udformet som landkort over Roskilde Fjord
Regnbed: eleverne beplanter det
Collectio: faskine med pumpe
Grøft
Formål 2:
At dokumentere, at anlægget nu også kan klare SKYBRUD
Etablering af overløb: ‘multirum med skybrudssikring’ (udeklasselokale, sportsbane, mødelokale mv.)
Oversigt over andre delprojekter i Projekt Klimaskole
Demo- projekter
Undervisning
Klimacenter:
Oplysning af borgerne
Eksisterende tilbud
QR-koder
Booking af kurser til elever og lærere
klimatilpasningspakke
Undervisningstilbud
Læringsprint og
klimaruter Kurser
Fysiske undervisningstilbud
Ny undervisningsportal
Guidelines – sådan kommer du i gang
12 – Nordhavn - tre delprojekter
Delprojekt A: Udvikling af renseteknologi til nyttiggørelse af vejvand (vandkvalitet)
• karakterisering og modellering af vejvandskvalitet
• test af teknologier til rensning og forslag til renseløsning for Nordhavn
Delprojekt B: Strategi for sekundavand (synergi med vandforsyning)
• undersøge muligheder, LCA, risici omkring sekundavand, med Nordhavn som eksempel
• afdække borgerholdninger til sekundavand og udvikle metode til at inddrage borgere i beslutningsprocesser
Delprojekt C: Real tids monitering af distributionsnet (vandkvalitet)
• implementere online målinger og kombinere med modeller og prøvetagning
13 – Dokumentation af LAR på Bornholm
Knuds Strand, ramt af
kloakoverløb (CSO) fra Allinge
Hvis 246 huse afkobles kan problemet løses
Dokumentationen består af
1. Er overløb og energiforbrug blevet som forventet?
2. Effektivitet af faskiner, udtrykt ved tømmetid
3. Borgernes erfaringer med drift og tilfredshed med information
14 – Økonomi i LAR – anlæg og drift
• Indsamling af økonomital for anlæg
– registrere udførte anlæg
– opstille sammenlignelige tabeller
– sammenligne med konventionelle løsninger
• Indsamling af økonomital for drift
• Hvor er vi på vej hen – udfordringer, nye mål
IP01 – Permeable befæstelser
Forsøg ved Svanemøllen
Vandbalance
Tilstopning
Bæreevne
Æstetik
IP07 – Kan grønne tage tage vand – om grønne
tages hydrauliske egenskaber
1
2 3
rain hard roof green roof 1 green roof 2
Periode 12: 8. april kl. 10:00 til 17. maj kl. 14:00
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Tid (t)
Akkumuleret (mm)
Nedbør Tagpap Bakketag Måttetag
Årlig vandbalance – ikke så svært!
Det svære er at vurdere betydningen
for de dimensionsgivende regn
Full saturation
Hvilke faktorer er afgørende for tagenes vandtilbageholdelse
Field capacity Wilting point
No retention capacity
Max. retention capacity Some retention capacity
Examples of runoff from three different extensive green roofs, event intensities up to 40 mm/h
0 100 200 300 400 500 0
10
20
30
40
runoff [mm/h]
0 5 10 15 20
Time [min]
0 50 100 150 200 250 0 10 20 30 40 50 0
5 10 15 20 25
0 50 100 150
rainfall [mm/h]
0
10
20
30
40 0
2 4 6 8 10 12 14
rainfall
observed runoff simulated runoff
Statistisk peak reduktion og volumen reduktion
return period [years]
0.1 1.0 5.0 10.0
volume reduction per event [%]
0 20 40 60 80 100
GR1 GR2 GR3
possible range
return period [years]
0.1 1.0 5.0 10.0
10 minute peak reduction [%]
0 20 40 60 80 100
Luca Lucatelli, ph.d. Student at DTU
IP02 - Filterjord
Construction of swale-trench with
filter soil
Få bedre resultater gennem optimering
Low flow
10 mm in 2 h
High flow
100 mm in 3 h
Limit µg/L
Effluent µg/L
Removal
%
Effluent µg/L
Removal
%
Zn (100) 48 ±21 91 38 ±21 93
Cu (100) 34 ±15 77 17 ±8 88
Cd (0.5) 0,76 ±0,4 90 0,81 ±0,3 88
Cr (25) 45 ±15 56 50 ±4 41