• Ingen resultater fundet

Hvad er formålet med ViB og hvor langt er vi? Hvilke projekter er sat i gang? Status for Vand i Byer - hvor langt er vi og hvilke projekter er sat i gang?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Hvad er formålet med ViB og hvor langt er vi? Hvilke projekter er sat i gang? Status for Vand i Byer - hvor langt er vi og hvilke projekter er sat i gang?"

Copied!
53
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Status for Vand i Byer

- hvor langt er vi og hvilke projekter er sat i gang?

Hvad er formålet med ViB og hvor langt er vi?

Hvilke projekter er sat i gang?

(2)

Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på

teksten, brug forøg indrykning

For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her

For at ændre

”Enhedens navn” og

”Sted og dato”:

Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” >

”Sidehoved / Sidefod”.

Indføj ”Sted og dato”

i feltet for dato og

”Enhedens navn” i

Global opvarmning….

Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning

(3)

Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på

teksten, brug forøg indrykning

For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her

For at ændre

”Enhedens navn” og

Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning

Klimaforandringer i DK

• Vandstanden i havene stiger

• Flere orkaner

•Temperaturen steget med 1,5

C

•100 mm ekstra siden 1870

• Flere skybrud

• Mere tørke?

(4)

Danske byer skal transformeres

Enhedens navn

Vi skal omdanne danske byer fra at være klimasårbare enheder

med stor CO2-udledning og overudnhyttelse af ressourcer

til at blive klimarobuste byer med lav CO2-udledning, et langsomt forbrug af ressourcer

og fortsat velfærd ViB skal fremme

denne proces

(5)

ViB har bygget et ”hus”

Stormøder, ekskursion

Innovationsprojekter (triple-helix)

IP 01 - 14 2010 – 2014, DKR 50 mio, 60 (150) partnere

(6)

Hvor langt er vi?

Der er sat en ny dagsorden og skabt en stor opmærksomhed

– det ville nok være sket alligevel efter 2. juli 2011

– men måden vi går til opgaven på er mere nuanceret

(7)

Et af de ubesvarede spørgsmål

Nedstrøms Opstrøms

(8)

Synergi med byen kan kun lade sig gøre hvis vi kan holde vandet tilbage, f.eks. i forhold til vandkredsløbet

regnvand

Magasinering +

Behandling

grundvand

gråvand

vanding rekreation

bygninger

vandløb, søer

(9)

Hvor langt er vi?

Der er sat en ny dagsorden og skabt en stor opmærksomhed

– det ville nok være sket alligevel efter 2. juli 2011 – men måden vi går til opgaven på er mere nuanceret

Der er aktiviteter i gang overalt, og der høstes nu mange erfaringer, men får vi de rigtige svar?

– mange løsninger er under udvikling, støttet fra mange sider – vigtigt at det ikke går hurtigere end at der fortsat er plads til

innovation

Erhvervsmæssigt er der en udvikling i gang, men ikke så stærkt

på ”dimsedut” området

(10)

Status generelle aktiviteter

• I dag er det stormøde nr. 19 og vi kan se frem til endnu ca. 8

• 2 ekskursioner afholdt, den 3. og sidste kommer til oktober

• På eksportsiden er der etableret samarbejde med Rethink Water

• Der er en runde i gang omkring eksportpotentialet i de forskellige IP’ere

• Der er etableret 14 innovationsprojekter

(11)

Oversigt over de 14 IP’er….

1 – permeable befæstelser 2 – filterjord

3 – branding af LAR (www) 4 – fra kontrol til styring 5 – lad det regne med frøer 6 – desinfektion af kloakoverløb 7 – kan grønne tage tage vand?

8 – innov. klimatilp. i samarb. m. borgerne 9 – integreret vandforvaltning

10 – regn med kvalitet 11 – projekt klimaskole

12 – Nordhavn – en bydel i vandbalance

13 – dokumentation af LAR-anlæg på Bornholm 14 – økonomi i LAR

(12)

Håndtering af vand har altid følgende tre aspekter

Kvantitet

m3, m3/s

Kvalitet

µg/L Aktører, interessenter

•Regnstatistik, service niveau

•Kapacitet i kloaker og byens landskab

•Jordens hydrauliske ledningsevne

•SS, tungemtaller

•Miljøfremmede organiske stoffer

•Næringsstoffer

•Salt

•Sygdomskim

•Sårbarhed, miljøbeskyttelse

•Organisering

•Samarbejde

•Synergi

Kloaksystemer Bydesign

Hydrogeologi

Miljøkemi

Renseteknologier Planlægning

Forvaltning Lovgivning Byplanlægning Arkitektur

Sociologi Kulturhistorie Biodiversitet

(13)

Oversigt over de 14 IP’er….

1 – permeable befæstelser 2 – filterjord

3 – branding af LAR (www) 4 – fra kontrol til styring 5 – lad det regne med frøer 6 – desinfektion af kloakoverløb 7 – kan grønne tage tage vand?

8 – innov. klimatilp. i samarb. m. borgerne 9 – integreret vandforvaltning

10 – regn med kvalitet 11 – projekt klimaskole

12 – Nordhavn – en bydel i vandbalance

13 – dokumentation af LAR-anlæg på Bornholm 14 – økonomi i LAR

(14)

Vandets kvantitet

1 Permeable Befæstelser

7 Kan grønne tage tage vand? – hydrauliske egenskaber af grønne tage

(15)

Vandets kvalitet

2 Filterjord - udvikling og dokumentation af nedsivningsløsninger med filterjord

4 Fra kontrol til styring – Risikohåndtering i vandforsyningen 6 DesiCSO - Desinfektion af kloakoverløb

10 Regn med kvalitet - Bedre styr på afstrømningens kvalitet er en forudsætning for bæredygtig og innovativ klimatilpasning

(16)

Vandet og Byen – synergi med andre udfordringer, nye måder at samarbejde på

5 Lad det regne med frøer - Kan klimatilpasning af byer til et ændret nedbørsmønster samtidig styrke områdets biodiversitet?

8 Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne

9 Integreret forvaltning af vand i byer – analyse af institutionelle, lovgivningsmæssige og finansielle aspekter

(17)

Vandet og Byen – formidling & dokumentation af løsninger

3 Branding af LAR (www.LARiDanmark.dk) 11 Projekt Klimaskole

13 Dokumentation af LAR på Bornholm 14 Økonomi i LAR – anlæg og drift

(18)

IP12 – Nordhavn – en by i vandbalance

Delprojekt A: Udvikling af renseteknologi til nyttiggørelse af vejvand (vandkvalitet)

karakterisering og modellering af vejvandskvalitet

test af teknologier til rensning og forslag til renseløsning for Nordhavn

Delprojekt B: Strategi for sekundavand (synergi med vandforsyning)

undersøge muligheder, LCA, risici omkring sekundavand, med Nordhavn som eksempel

afdække borgerholdninger til sekundavand og udvikle metode til at inddrage borgere i beslutningsprocesser

Delprojekt C: Real tids monitering af distributionsnet (vandkvalitet)

implementere online målinger og kombinere med modeller og prøvetagning

estimering af mikrobielt vækstpotentiale

(19)

IP05 – Lad det regne med frøer

(20)

Allerød 2012

(21)
(22)

IP08 – Innovativ klimatilpasning i samarbejde med

borgerne

(23)

Undersøger:

1.Hvorfor skal borgerne deltage?

2.Hvordan skal de deltage? Deres opgaver og roller?

3.Hvordan kan de professionelle realisere samarbejdet?

4.Strategier? Metoder? Kompetencer?

Mål:

Udvikle mere konkrete billeder af, hvordan borgerne kan bidrage

Styrke inspiration og læring blandt fagfolk Styrke viden om omstilling og deltagelse i klimarobuste byer

(24)

Indsamler cases i Danmark og internationalt

Udvikler teoretisk ramme med afsæt i ‘resilience’ (robusthed)

Deltager i tre cases:

– Nordhavn - Brug af sekundavand i byggeri – afsaltet havvand, regnvand,

forurenet grundvand - Hvordan forholder borgerne sig til brug af sekundavand?

– Middelfart – Innovativ klimatilpasning i midtbyen – hvordan kan de professionelle inddrage borgeres viden og perspektiver?

– Lyngby – Samarbejde med boligselskab og beboere om lokal håndtering af regnvand – hvilke metoder til at inddrage beboere?

www.nordhavnen.dk

(25)

Resultater

2012: Rapport om brug af sociale medier i klimatilpasningen. www.vandibyer.dk

2013: Præsentation på videnskabelig konference – Lene nomineret som bedste PhD paper 2013: Artikler /interview i danske fagtidsskrifter

2013: Kapitel i rapport om Nordhavn (IP12) Kommende resultater

- Håndbog med metoder og cases om borgerdeltagelelse i klimatilpasning - Videnskabelige artikler

- Artikler i danske fagltidsskrifter

- Kursusmodel om samarbejde med borgere

(26)

IP09 – Integreret vandforvaltning

Her har vi lige fået status.

Rapport med anbefalinger rundsendes

(27)

IP03 – Branding af LAR (www.laridanmark.dk)

• at fremme videndeling omkring LAR blandt danske aktører

• At præsentere danske LAR-kompetencer nationalt og internationalt

• At formidle status på viden om LAR

• At opbygge database med eksisterende anlæg - referenceanlæg

Og er det så lykkedes….???! Tjek Operation LAR:

• http://youtu.be/JrHZ2yWEMVY

(28)

Hjemmesidens struktur:

Søgefelt: Søg på emne, lokalitet eller bynavn

Lidt om laridanmark:

Status, formidling af viden, erfaringsudveksling mv.

Hvad er LAR

Database: LAR-anlæg i Danmark

Informationsmateriale

Planlægning af LAR

Lovgivning og tilladelser

Dokumentation af anlæg

Beplantning

Demonstrationsprojekter/

fyrtårnsprojekter

Erfaringer med LAR

Eksisterende projekter (fx forskningsprojekter)

Billedarkiv

Links og forhandlere

Nyheder

(29)

Status

• Projektet er færdigt!

• Hjemmesiden laridanmark.dk oversættes nu til engelsk

• Hjemmesiden er blevet en vigtig formidlingskanal – fx:

– SVK dimensioneringsregneark

– Rørcenteranvisning om Håndtering af regnvand

• Hjemmesiden udvikles løbende

• Databasen udvides med nye anlæg – Send gerne dit anlæg til

(30)

IP11 – Projekt klimaskole

Formål 1:

at vise, at LAR-elementer skal ligge som ‘perler på en snor’ med overløb

At dokumentere, at anlægget kan klare hverdagsregn og

dimensionsgivende regn

 Vandrender: 2 forskellige typer

 Permeable belægninger: 3 forskellige typer

 Soppebassin udformet som landkort over Roskilde Fjord

 Regnbed: eleverne beplanter det

 Collectio: faskine med pumpe

 Grøft

(31)

Formål 2:

At dokumentere, at anlægget nu også kan klare SKYBRUD

 Etablering af overløb: ‘multirum med skybrudssikring’ (udeklasselokale, sportsbane, mødelokale mv.)

(32)

Oversigt over andre delprojekter i Projekt Klimaskole

Demo- projekter

Undervisning

Klimacenter:

Oplysning af borgerne

Eksisterende tilbud

QR-koder

Booking af kurser til elever og lærere

klimatilpasningspakke

Undervisningstilbud

Læringsprint og

klimaruter Kurser

Fysiske undervisningstilbud

Ny undervisningsportal

Guidelines – sådan kommer du i gang

(33)

12 – Nordhavn - tre delprojekter

Delprojekt A: Udvikling af renseteknologi til nyttiggørelse af vejvand (vandkvalitet)

karakterisering og modellering af vejvandskvalitet

test af teknologier til rensning og forslag til renseløsning for Nordhavn

Delprojekt B: Strategi for sekundavand (synergi med vandforsyning)

undersøge muligheder, LCA, risici omkring sekundavand, med Nordhavn som eksempel

afdække borgerholdninger til sekundavand og udvikle metode til at inddrage borgere i beslutningsprocesser

Delprojekt C: Real tids monitering af distributionsnet (vandkvalitet)

implementere online målinger og kombinere med modeller og prøvetagning

(34)

13 – Dokumentation af LAR på Bornholm

Knuds Strand, ramt af

kloakoverløb (CSO) fra Allinge

(35)

Hvis 246 huse afkobles kan problemet løses

(36)

Dokumentationen består af

1. Er overløb og energiforbrug blevet som forventet?

2. Effektivitet af faskiner, udtrykt ved tømmetid

3. Borgernes erfaringer med drift og tilfredshed med information

(37)

14 – Økonomi i LAR – anlæg og drift

• Indsamling af økonomital for anlæg

– registrere udførte anlæg

– opstille sammenlignelige tabeller

– sammenligne med konventionelle løsninger

• Indsamling af økonomital for drift

• Hvor er vi på vej hen – udfordringer, nye mål

(38)
(39)
(40)

IP01 – Permeable befæstelser

(41)
(42)

Forsøg ved Svanemøllen

Vandbalance

Tilstopning

Bæreevne

Æstetik

(43)

IP07 – Kan grønne tage tage vand – om grønne

tages hydrauliske egenskaber

(44)

1

2 3

rain hard roof green roof 1 green roof 2

Periode 12: 8. april kl. 10:00 til 17. maj kl. 14:00

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Tid (t)

Akkumuleret (mm)

Nedbør Tagpap Bakketag Måttetag

(45)

Årlig vandbalance – ikke så svært!

Det svære er at vurdere betydningen

for de dimensionsgivende regn

(46)

Full saturation

Hvilke faktorer er afgørende for tagenes vandtilbageholdelse

Field capacity Wilting point

No retention capacity

Max. retention capacity Some retention capacity

(47)

Examples of runoff from three different extensive green roofs, event intensities up to 40 mm/h

0 100 200 300 400 500 0

10

20

30

40

runoff [mm/h]

0 5 10 15 20

Time [min]

0 50 100 150 200 250 0 10 20 30 40 50 0

5 10 15 20 25

0 50 100 150

rainfall [mm/h]

0

10

20

30

40 0

2 4 6 8 10 12 14

rainfall

observed runoff simulated runoff

(48)

Statistisk peak reduktion og volumen reduktion

return period [years]

0.1 1.0 5.0 10.0

volume reduction per event [%]

0 20 40 60 80 100

GR1 GR2 GR3

possible range

return period [years]

0.1 1.0 5.0 10.0

10 minute peak reduction [%]

0 20 40 60 80 100

Luca Lucatelli, ph.d. Student at DTU

(49)

IP02 - Filterjord

(50)

Construction of swale-trench with

filter soil

(51)
(52)

Få bedre resultater gennem optimering

Low flow

10 mm in 2 h

High flow

100 mm in 3 h

Limit µg/L

Effluent µg/L

Removal

%

Effluent µg/L

Removal

%

Zn (100) 48 ±21 91 38 ±21 93

Cu (100) 34 ±15 77 17 ±8 88

Cd (0.5) 0,76 ±0,4 90 0,81 ±0,3 88

Cr (25) 45 ±15 56 50 ±4 41

(53)

IP04 – fra kontrol til styring – modellering undervejs

IP06 – Lab forsøg gennemført, videreføres i nyt projekt

IP10 – regn med kvalitet – workshops igang

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

september havde Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark også sendt rådgivere ud til Egtved Put&Take og til Himmerlands Fiskepark, og som i Kærshovedgård benyttede mange sig

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022 Det nye Danmarkskort – hvor er vi på vej hen?Nielsen, Thomas Alexander SickPublication date:2012Document VersionOgså kaldet

Andre eksempler på uhensigtsmæssigt sprogbrug er fx “efter bjergarterne blev dannet”, som foregiver at bjergarterne blev dannet engang i tidernes morgen på trods af, at der

Ganske vist kan postmoderne kunst og teori nied en vis nostalgi citere far-moderne eller endog tidlige moder- - nistiske vzrker (der nu virker ganske klassiske og

Stærkere Læringsfællesskaber bliver ikke et mål i sig selv men rammen og vejen mod en samarbejdende læringskultur, hvor det handler om at løfte alle børn og unges

På trods af alle reservationer tyder alt på, at for- skellene inden for det nordiske område var mindre end variationerne i mellem fx nor- disk og keltisk religion eller nordisk

[r]

ter og en fjerde med favnen fuld af penge, den femte under en flot bil, den sjette foran fjernsynet og den syvende som ville stirre dybt ned i en flaske, men det