Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Fælles europæiske forestillinger om fremtidens bibliotek. Europas biblioteker på rette vej

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

2 2 0 0 3

M A G A S I N

PRESSEN

BIBLIOTEKS

28. januar 2003

m u s i k f o r m i d l i n g v i a n e t t e t

e u r o p æ i s k e f o r e s t i l l i n g e r o m f r e m t i d e n s f o l k e b i b l i o t e k

b l a n d t v a n d h u n d e , l æ s e h e s t e o g I T - l ø v e r

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01

E-mail: bf@bf.dk · Internet: http://www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BFs hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Pernille Drost (PD), Center for Etik og Ret.

Tlf. A: 33 69 16 16, P: 38 86 59 04 E-mail: Pernille.Drost@ethiclaw.dk Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 89 70 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Bettina Graabech (BG) TDC Internet Online.

Tlf. A: 86 72 80 73, P: 86 19 47 74 E-post: begr@tdcinternet.dk Jens Ludvigsen (JL),

Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet.

Tlf. A: 35 32 32 70, P: 35 39 56 06 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Joan Mühldorff (JM)

HvidovreBiblioterne.

Tlf. A: 36 34 36 04, P: 32 57 02 89 E-post: jom@hvidovre.dk Bente Stonor Nielsen (BST), Stubbekøbing Bibliotek.

Tlf. A: 54 44 15 29, P: 55 77 66 87 E-mail: itbibsn@stubbekoebingkom.dk Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek.

Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen (FP), Nørrebro Bibliotek.

Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk Jette Rasmussen (JR)

Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner.

Tlf. A: 75 25 40 55, P: 75 22 10 88 E-post: jetterasmussen@vardebib.dk

Bibliotekspressen

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 38 06 38 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion: Per Nyeng, ansvarsh. redaktør, og journalist Hanne Folmer Schade Abonnement og annoncer:

Ilse Christiansen

Bladudvalg: Simone Schipp von Branitz,

Christina Collet Madsen, Pernille Drost, Bettina Graabech, Martin Lundsgaard-Leth og Christian Wahlstrøm Larsen ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 393 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2001 - 30.6.2002 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.394

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling, af abonnenter i øvrigt til

l det mener bf‘s hovedbestyrelse

L e d e r

Kære dimittender,

tillykke med eksamen og (held og lykke med) starten på et nyt kapitel i jeres liv.

Vi er glade for at kunne byde jer velkommen i BF, og vi tror, vi vil blive en god og værdi- fuld sparringspartner for jer i jeres arbejds- liv. Ikke mindst nu, hvor de fleste af jer skal ind på det bibliotekariske arbejdsmarked.

Dimittendtiden er både lettelse over at have færdiggjort uddannelsen og samtidig en tid med mange spørgsmål og bekymringer: kan jeg få arbejde, hvordan skriver jeg en ansøg- ning, hvad gør jeg til samtalen, hvad med lønnen og hvordan nu med kontrakten? Rele- vante og forståelige spørgsmål, som du kan få svar på eller hjælp til i BF. Derfor: brug os!

Det er en sårbar situation at skulle forhandle løn og kontrakt – man vil gerne have jobbet og gerne gøre et godt indtryk. Det kan være svært at overskue alle detaljer i en kontrakt og vurdere f.eks. pensionstilbud, løntillæg og barselsregler. Det er derfor du skal bruge den ekspertise, der er i BF. Vi er her netop for at sikre at I får den løn og de ansættelsesvil- kår, I skal have.

Fra i år er BF’s navn udvidet med undertitlen

»Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere«. Det er udtryk for, at det bibliotekariske arbejdsmarked stadig udvik- les og udvides og for at bibliotekarer i dag arbejder mange forskellige steder og med mange forskellige opgaver. Samtidig er det

udtryk for den variation, der er kommet i de nyuddannedes profiler. Både i forhold til længden af uddannelsen og de emneområ- der, I har beskæftiget jer med. Dette er i høj grad med til at sikre jeres beskæftigelse og betyder at I henvender jer til et varieret arbejdsmarked. Et godt råd skal derfor være:

lad mulighederne stå åbne og undgå fra begyndelsen at lægge jer fast på, at I kun vil arbejde indenfor et bestemt område eller særlig sektor. Intet bør være definitivt og et arbejde, som måske ikke lige netop er drøm- mestillingen kan give de kvalifikationer, der behøves for at komme nærmere målet. Må- ske viser det sig endda at drømmen ændrer sig?

De seneste par år har der været meget fokus på generationsproblematikken i faget – ikke mindst i folkebibliotekssektoren. I den forbindelse er det vigtigt at forholde sig til hvordan man tager imod nye medarbejdere og omvendt hvordan man betragter sine nye kolleger. Lad dette være en opfordring til begge parter om at respektere hinandens forskelligheder og udgangspunkter og ud- nytte disse til fælles udvikling.

Tvivl ikke på jeres faglige kvalifikationer og stol på at I kan løfte de arbejdsopgaver I får.

Vær åbne og vær ikke bange for at gå nye veje og brug den teori I har og som er et af jeres bedste aktiver. Held og lykke fremover og velkommen i BF!

/PD

Lad mulighederne stå åbne!

Levebrød

Under denne overskrift bragte Berlingske Tidende d. 8. januar flg. groft-sagt-salut af Claes Kastholm Hansen til landets folkebiblioteker og bibliotekarer:

»På fire år er antallet af udlånte bøger på bibliotekerne faldet fra 62 mio årlige udlån til 52 mio. Sam- tidig er udlånet af videofilm, CD’er osv. steget fra 14,8 mio til 19,6 mio, og i dag udgør alt det, der ikke har med bøger at gøre, 25 procent af bibliotekernes samlede budget.

I den anledning siger Børge Sørensen – stadsbibliotekar i København – til Ritzau, at der ikke er grund til at blive grebet af depression eller despe- ration, fordi verden har ændret sig, og det har han selvfølgelig ret i. Derimod kunne man godt ønske sig, at biblioteksfolkene snart blev grebet af om-

tanke og forstod, at hvis de bliver ved med at dis- ponere deres økonomiske midler på den måde, så udhuler de formålet med deres egen eksistens, som er kulturpolitisk og folkeoplysende. Biblioteker- nes primære formål er at stille bøger til rådighed for befolkningen, og ikke gradvis at udvikle sig til elektroniske legestuer for alverdens tidsfordriv – i et let gennemskueligt forsøg på at opretholde et så højt besøgs- og udlånstal, at antallet af nor- merede bibliotekarstillinger kan fastholdes til

evig tid.« ■

(4)

3 T r e d j e s i d e

Nye jobmuligheder

værende tidspunkt været opmærksom på, at cand.scient.bibl.’er skulle indplaceres på lige fod med andre akademikere.

BF er således opmærksom på de problemstillinger, som rejses i indlægget og mener også at vi rent fak- tisk er på »rette spor«. Hvilket vi håber at Marie Wildt og Britta Maach Knudsen kan være enige i.

Vedr. den foreslåede undersøgelse omkring præsenta- tion af bibliotekarers mangeartede beskæftigelses- muligheder vil det være et oplagt emne for Biblioteks- pressen at tage initiativ hertil. BF har selv gennemført en fokusgruppeundersøgelse netop på statsområdet, som p.t. er til behandling her i huset. Også her rejses der en række forslag, som vil indgå i det videre arbejde med til stadighed at udbygge og forbedre vores service.

JAKOB WINDING Formand for BF dyrkes fremover. I forhold til Marie Wildts og Britta

Maach Knudsens beskrivelse af BF’s reaktion i forhold til deres egne konkrete ansættelser, skal vi bekla- ge, at de har opfattet det, som det skitseres i artiklen.

Samtidigt vil vi meget gerne understrege, at der er sket meget i BF siden 1997, bl.a. oprettelse af Faglig Afdeling samt en væsentlig opkvalificering af perso- nalet. Men faktum er, som de også selv skriver, at det blev aftalt med Finansministeriet at bibliotekarer er omfattet af aftalen, dog med bestemmelsen om, at

»størrelsen af eventuelt rådighedstillæg til bibliotekarer forelægges konkret«. Dette betød i den konkrete situation, at forskellen i tillæg kom til at svare til den lønforskel, der er mellem bibliotekarers og øvrige akademikeres slutløn. Dette var det mest optimale resultat, der kunne opnås på daværende tidspunkt.

Reaktionen ved ansættelsen i år 2000 kan vi ikke umiddelbart genkende, og i hvert fald har vi på da- Under overskrifte »Mere lys på de nye udfordrende

stillinger« har Marie Wildt og Britta Maach Knudsen et indlæg i Bibliotekspressen, 22/2002.

Vi finder det meget relevant med en bred og alsidig debat om det bibliotekariske arbejdsmarked, og deres indlæg bidrager positivt dertil.

Da deres indlæg falder i to dele – dels en beskrivelse af det bibliotekariske arbejdsmarked, dels en beskrivelse af et konkret ansættelsesforløb – vælger vi også at svare i to dele selvom tingene naturligvis hænger sammen.

Hvad angår det bibliotekariske arbejdsmarked er BF helt opmærksom på de specielle forhold, der gør sig gældende på statsområdet i øjeblikket med hensyn til budgetreduktioner og stillingsnedlæggelser og ten- densen med reduktioner kan frygtes også at ville ramme det kommunale område og folkebibliotekerne. Selvom arbejdsmarkedet for bibliotekarer således er presset på nogle områder, så tyder beskæftigelses- tallene på, at bibliotekarer på andre områder såvel i staten som i den private sektor finder nye arbejdsfelter. Der er ingen tvivl for os om at en del af disse stillinger er administrative fuldmægtig stillinger.

Bibliotekarforbundet følger udviklingen nøje, og er p.t. i færd med at analysere hele beskæftigelsessituati- onen med henblik på konkrete initiativer på områ- det.

De nyeste tilgængelige ledighedstal for bibliotekarer, som BF er i besiddelse af (november 2002), viser at ledigheden er lig de foregående måneder, nemlig fortsat 4,6 %. Hvor længe denne tendens vil vare, kan vi naturligvis ikke sige noget konkret om. Men vi deler på mange måder jeres frygt for, at der i de næste par år vil komme meget få stillinger på såvel det statslige som det kommunale arbejdsmarked.

Samtidig er forbundet også opmærksom på, at antallet af stillingsopslag i Bibliotekspressen daler, ikke kun på baggrund af færre stillinger i det hele taget, men også fordi mange offentlige institutioner fremover kun annoncerer via hjemmesider og jobbanker.

Forbundet er følgelig også ved at tage nye initiativer på dette område med henblik på også fremover at kunne tiltrække disse opslag og gøre dem tilgængeli- ge via vores hjemmeside.

Set i lyset af ovennævnte er det selvfølgelig vigtigt, at bibliotekarer – nyuddannede samt etablerede – tænker kreativt og søger stillinger bredt og uden for det traditionelle arbejdsmarked, hvilket jeres egne stillinger er et bevis for naturligvis kan lade sig gøre.

BF arbejder på, at bibliotekarer ansættes uden for det traditionelle arbejdsmarked, og vil bl.a. derfor også i nærmeste fremtid oprette en ny stilling med bl.a.

karriereudvikling og -rådgivning som arbejdsfelter.

Administrative stillinger i den offentlige forvaltning er således netop et potentielt vækstområde, der skal

Nyt hovedbibliotek opføres Nyt hovedbibliotek opføres Nyt hovedbibliotek opføres Nyt hovedbibliotek opføres Nyt hovedbibliotek opføres ved Helsingørs havnefront ved Helsingørs havnefront ved Helsingørs havnefront ved Helsingørs havnefront ved Helsingørs havnefront

Til det første regnestykke hører i øvrigt, at et salg af den nuværende hovedbiblioteksbygning på Marienlyst Allé skønnes at kunne indbringe 40 til 50 mio. kr. Hvilket vil nedbringe kommunens udgifter til et nyt biblioteksbyggeri med en tredjedel.

Navnet Kron-Diamanten, som det kommende nye hovedbibliotek benævnes, går dels på beliggenheden overfor Kronborg, og dels på, at den biblioteksbygning, som nu skal rejses på Helsingørs havnefront, både ar- kitektonisk og hvad udsigt angår, skal kunne måle sig med Den Sorte Dia- mant ved den københavnske havnefront.

Målsætningen er, at både opførelsen af det nye hovedbibliotek og udviklingen af området ved Kronborg og værftet er gennemført 2008. »Vi er helt enige om, at det er fremtiden. Det skal lyk- kes, og det gør det også,« lyder det samstemmen- de fra de konservatives Per Tærsbøl og Socialde- mokraternes Jørgen Hansen.

Kulturdirektør og tidligere stadsbibliotekar ved Helsingør Kommunes Biblioteker Peter Grønholt Pedersen har formentlig hørt til de indviede, og bag kulissen har han sikkert også gjort sit til at fremme et nyt hovedbiblioteksbyggeri i den retning. Bibliotekets personale – fra yngste bogop- sætter til bibliotekschef Margrethe Haugen – glip- pede til gengæld vantro på øjnene, da det onsdag d. 15. januar i Helsingør Dagblad i en stort opsat artikel med overskriften »Kron-Diamanten er Helsingørs fremtid« kunne læse, at der på havne- fronten – foran værftet og med udsigt til Kron- borg – skal opføres et funklende nyt hovedbibliotek.

Det var ikke desto mindre, hvad Helsingørs kon- servative borgmester Per Tærsbøl og den social- demokratiske oppositionsleder og byrådsordfø- rer Jørgen Hansen samme dag om formiddagen havde fremlagt en kommunal plan for.

Udover et nyt hovedbibliotek på 8.000 kvadrat- meter, som udover de almindelige biblioteksfaci- liteter skal have fleksible rum til foredrag, konferencer, udstillinger og koncerter, indeholder den fremlagte plan også en gennemgribende renove- ring og omlægning af havneanlæg, landskabsom- råder og vej- og parkeringsforhold omkring Kron- borg og værftet. Og mens kommunen selv fore- stiller sig at afholde de 150 mio. kr., som biblio- teksbyggeriet beregnes at ville koste, så satser kommunen på, at forvandlingen af haveområdet finansieres af staten, private fonde og EU-midler.

Skal vi mødes efter 25 år?

Gik du på hold med Leif Frausing og Mere- te Hansen på årgang 1978 fra Biblioteks- skolen i København. Så kontakt dem via email karenmerete@hotmail.com eller telefon 86 89 25 50

■ -pn

(5)

Indenfor den sidste snes år har adskillige bib- lioteksfilialer i Aalborg kommune måttet stik- ke piben ind. Eller også er de blevet reddet på målstregen. Det første ofte på foranledning af en biblioteksledelse, som frem for at fastholde et meget fintmasket net, hvor kun få af filialerne kan stå distancen, har ønsket at samle de tilmålte ressourcer på færre og stærkere enheder. Det sidste efter beslutning af politikere, som enten af et oprigtigt hjerte har foretruk- ket decentrale løsninger eller ikke har ønsket at komme på kollisionskurs med borgerne i be- tjeningsområdet for en nedlægningstruet fili- al.

Det er dog ikke kun hovedbiblioteket i den nordjyske hovedstad, som i de seneste år er blevet kraftigt oprustet og moderniseret (se Bib- liotekspressen, 17/2000). Det er også flere af de tilbageværende filialer, og enkelte har ligefrem fået nye lokaliteter. Det gælder blandt andet Vestbyens bibliotek i Dannebrogsgade, som for nylig ikke bare har skiftet navn til Haraldslund Bibliotek, men også adresse til Kastelvej, hvor det yderst spektakulært og utraditionelt ind-

går i et bofællesskab med en stor svømmehal og et stort motionscenter i et godt 30 år gammelt bygningskompleks, som på det sidste er blevet kraftigt renoveret og udvidet. Udover biblioteksafsnittet og de sportslige tilbud rummer det nye Haraldslund også fine faciliteter til møder, koncerter og andre arrangementer.

Renoveringen og udvidelsen af Haraldslund er af den selvejende institution, Lokale- og An- lægsfonden, blevet støttet med 2 mio. kr., men politikerne i Aalborg har for en gangs skyld også iført sig spendérbukserne. 60 mio. kr. har hele dette forvandlingsnummer kostet.

Haraldslund er opkaldt efter Harald Jensen, Aalborgs navnkundige brændevinsmatador, og bygningen med dens karakteristiske pyrami- deformede sorte tag ligger præcist, hvor hans villa engang lå. Tæt på den nuværende Tennis- klub og Danmarks Trænerskole.

Det er blevet et hus, hvor fysikken kan udfolde sig frit og vellystigt, og hvor ånden og fantasi- en kan få et løft. De vidt forskellige aktiviteter spiller op til hinanden, og hvad den ene part

Vandhunde, læseheste og IT-løver

under samme tag i Aalborg

FOTO: JAN HØST-AARIS

Så er der linet op for småbørnsfamilierne og andre med hang til både vådt og tørt. Chr. Pedersens Tegnestue har forestået renoveringen og ombygningen af Haraldslund.

Bygningen er oprindelig tegnet af arkitekt Jacob Blegvad.

(6)

har af publikumstække og initiativrigdom smitter positivt af på den anden. Men også på det praktiske plan rummer fællesskabet nogle spændende muligheder.

Lige inden for hovedindgangen til komplekset ligger den fælles ekspeditionsskranke. Her kan man blandt andet købe billetter og adgangs- kort til svømmehallen og motionscentret, boo- ke mødelokaler, betale bøder og afhente reser- verede bøger. Skranken passes af personale fra biblioteket, svømmehallen og motionscentret.

Selve biblioteket er forsynet med selvbetje- ningsautomater for både lån og aflevering, men det lånte materiale kan også afleveres ved den fælles ekspeditionsskranke.

Er det bibliotekstilbuddet, der trækker, skal man gå til venstre, hvor et caféområde med avis- og tidsskrifthold og pc’ere med internetadgang og med plads til udstillinger udfolder sig. Derefter følger det lange rektangulære ud- lånslokale. Forrest ligger børneafsnittet med de lave blågrønne reoler fra BCI – tæt på bibliotekarbordet – og efter det kommer så voksen- afsnittet.

Fra langsiden med studiepladser og internetadgang er der udsigt til et område, som skal forvandles til et grønt og frodigt haveanlæg. Og fra et indbydende siddearrangement midt i biblioteket er der gennem et stort panorama- vindue i den anden langside udsigt til svøm- mehallens tre bassiner.

Materialemæssigt fokuseres der specielt på litteratur om sport. Uden at det dog stjæler bille- det mere end godt er for de brugere, der ikke ligger under for sportslivets fristelser. Det, der umiddelbart slår én mere, er det stramt redi- gerede, men ganske pæne opbud af musik, lyd- bøger, cd-rom m.m., og det fremgår også tydeligt, at der på IT-området er sat ind med ekstra ressourcer. Biblioteket har i alt 15 publikums- pc’ere, hvoraf de 8 er placeret i netcafeen og dermed tilgængelige i hele svømmehallens åb- ningstid. Samtlige pc’ere er iøvrigt boltet godt og grundigt fast og meget vanskelige at tage med sig for ubudne gæster. Siden indvielsen d.

23. oktober sidste år har biblioteket allerede op- levet to indbrud.

Biblioteket har åbent fra 10 til 19 fra mandag til torsdag, fra 10 til 18 om fredagen, og fra 10 til 15 om lørdagen, og det indebærer en bety- delig udvidelse i forhold til åbningstiderne på Vestbyens bibliotek, fortæller bibliotekets leder, Susanne Sloth Kristensen, da jeg en december- formiddag er inden om Haraldslund. Men bibliotekets café med avis- og tidsskriftholdet og internetadgang har endnu længere åbent, nem-

lig hvad der svarer til svømmehallen, som på de fleste dage har åbent fra 7 til 21 og lørdag og søndag fra 9 til 16, og den fælles ekspediti- onskranke klarer også de sædvanlige biblio- teksekspeditioner i hele svømmehallens åb- ningstid. Selv ser Susanne Sloth Kristensen gerne, at biblioteket også får søndagsåbent. Blandt andet for også i dette tidsrum at drage nytte af den større attraktionskraft, som det publi- kumsmæssige samspil med de øvrige tilbud i

Bibliotekarbordet er strategisk placeret – klos op ad børneområdet og med udsyn til caféområdet. Her er det bibliotekar Berit Rothmann Jensen, der forlyster sig på nettet.

FOTO: JAN HØST-AARIS

Hovedindtrykket er, at publikum er meget glade for at have bibliotek og svømmehal under samme tag. Flere synes ligefrem at undre sig over, at vi ikke har fundet på det noget før, siger teamleder Susanne Sloth Kristensen

Haraldslund giver. Ikke mindst for de mange børnefamilier i betjeningsområdet vil det være en tilgang, anser hun. Hun tvivler dog på, at landsbibliotekets ledelse vil gå med til, at en af filialerne går over til søndagsåbning så længe ikke engang hovedbiblioteket har fået en sådan serviceudvidelse gennemført. Teamleder Su- sanne Sloth Kristensen indgår sammen med halinspektør Jan Frederiksen i den koordine- rede ledelse af Haraldslund

PER NYENG

(7)

Lokalet emmer af historie. På den ene langside står fornem- me stole til den royale familie. Den anden vender mod byens centrale plads og prydes af minder om vort lands stolte fortid.

Danske faner og våbentavler for Island, Grønland, Færøerne og De Vestindiske Øer. Og så er der balkonen, hvor fod- boldheltene sang, dansede og drak med folket efter sej- ren i ’92. Stemningen er nu både mindre højstemt og mere ædruelig. I festsalen på Københavns Rådhus sidder biblioteksfolk fra store dele af det nye Europa.

I dagene den 28. og 29. november har Københavns Kommune indbudt repræ- sentanter for storbybiblioteker i hele det fremtidige ud- videde EU til en konference med temaet: Folkebibliotekerne som en del af den demokratiske proces. Konferencen er tilrettelagt af Københavns Kommu- nes Biblioteker i samarbejde med Malmø Stadsbibliotek. Godt 50 er mødt frem og 19 europæiske lande er repræsenteret, selvom størstedelen af deltagerne kommer fra København og nær- meste omegn.

Storbyen er dynamo

Stadsbibliotekar Børge Sørensen, konferencens vært, fortæller, at arrangørerne vil bruge det danske EU-formandskab til også at sætte fokus på folkebiblioteker:

»Konferencen er tænkt, som et signal til både omverdenen og faget selv. »Men pointen er at samle biblioteksfolk fra hele Euro- pa, også fra de lande, som måske bliver nye medlemmer af EU, til en faglig diskussion. At give dem mulighed for at møde hinanden og for at skabe netværk.«

Det seneste årti har ført til store forandringer i Europa – også for bibliotekerne. Der har været stor økonomisk fremgang i nogle af EU’s fattigere medlemslande, og flere af de sydeuro- pæiske lande – for eksempel Portugal og Spanien, der har en relativt svag tradition for folkebiblioteker – har i de senere år satset på folkebibliotekerne, som et instrument for forandring og udvikling af samfundet. Samfundene i Øst- og Centraleuro- pa er radikalt forandrede. Mange af de lande har en lang og stærk tradition for biblioteker – de faglige redskaber og insti-

tutionerne er der – men målene og de økonomiske rammer er blevet nogle andre.

Børge Sørensen mener, det er vigtigt at samle repræsentanter for folkebibliotekerne i Europas storbyer:

»Ændringer og udviklinger i et samfund slår først igennem i de store bysamfund. De fungerer som dynamoer for en regio- nal eller national udvikling.«

Grønspættebogen

Selve konferencen byder på oplæg fra kendte folk i dansk bibli- oteksvæsen: Biblioteksdirektør Jens Thorhauge, professor Lars Qvortrup, Universitetscenter Syd, næstformand i Danmarks Biblioteksforening Grethe Rostbøll og Mogens Damm, næstfor- mand i den europæiske biblioteksorganisation, EBLIDA. De væ- sentlige temaer er bibliotekernes demokratiske ansvar, uddan- nelsessamfundet og det virtuelle bibliotek.

Jens Thorhauge beretter om bibliotekernes udvikling fra klo- sterbibliotekerne til det moderne demokratiske hybridbiblio- tek, som også lever i den virtuelle verden. Hans vision for fremtidens bibliotek henter han fra Anders And & Co. Anders’ kvik- ke nevøer Rip, Rap og Rup kan hente alverdens viden i den usædvanligt praktiske håndbog, Grønspættebogen. Biblioteker- ne skal stræbe efter at have samme funktion og tilgængelighed for sine brugere.

Tilpasning til forandring

Professor Lars Qvortrup taler om de forandringer, bibliotekerne står overfor i vidensamfundet. Bibliotekerne må rumme ikke bare den viden som udgør den kulturelle og politiske over- bygning, men også den viden, der er i arbejdsbaserede produk- tionssfære.

Uddannelse er ikke, hvad det har været. Grethe Rostbøll taler om grundlæggende demokratiske værdier: frihed, demokrati, deltagelse og social bevidsthed. Med sin baggrund i højskole og oplysningsforbund præsenterer hun Grundtvig, den danske oplysningsmodel og voksenuddannelse. En graffiti bliver brugt som sindsbillede på fortidens skole:

»Hvis skolen er livet, hvorfor så frygte døden.«

Mogens Damm slår et slag for bibliotekernes demokratiske rolle og lister en række udfordringer op, som Europas 190.000 biblioteker står overfor: social udelukkelse af befolkningsgrupper, digital udelukkelse, retslige begrænsninger via ophavsret, samt globalisering og kommercialisering (et let sammendrag af Damms indlæg bringes i Bibliotekspressen, 1/2003).

af CARSTEN FREDERIKSEN

En konference i København for bibliotekerne i de europæiske storbyer viser, at nok er bibliote- kerne i Europa stadig forskellige fra land til land, men fagfolkenes forestillinger om fremtidens folkebibliotek er fælles.

Fælles europæiske forestillinger om

FREMTIDENS FOLKEBIBLIOTEK

(8)

Byens dagligstue

De to konferencedage på rådhuset bliver fulgt op af to studie- ture: En til Skåne med besøg i Malmø og Lund, og en til Nord- sjælland, hvor Gentofte, Hillerød og Lyngby tager imod.

Oplæggene blandes med workshops. Her kommer også fagfolk fra andre europæiske lande til orde. På et mere praktisk niveau udveksler bibliotekerne oplysninger med særlig vægt på plan- lægning, biblioteksbyggeri, efteruddannelse og teknologiske tjenester.

En række europæiske storbyer er ved at planlægge eller bygge nye biblioteker, blandt andre Oslo, Torino og så- mænd også København.

Paolo Messina, leder af biblioteket i Torino, taler om byens kommende biblioteksbygning, som det første rigtige folkebibliotek i Italien. En bygning, der også skal rumme et teater og udenlandske kulturinstitut- ter. Han ser biblioteket som et symbol og instrument for forandring. Og krydser fingre for at hans bibliotek bliver færdigt før det konkurrerende projekt i Milano – der desværre er ministerpræsident Silvio Berlusconis hjem- by.

Også Liv Sæteren, leder af Deichmanske Bibliotek i Oslo har hænderne fulde. Under konferencen fremlægger hun det seneste bud på et nyt bibliotek under titlen »Møde, lære og arbejde.« Her skal offentligt, privat og kommercielt område blandes i det arkitekterne kalder byens dagligstue. Det ambi- tiøse projekt til omkring 900 millioner danske kroner forven- tes færdigt i 2008.

le i samfundet. Noget i retning af den nu hedengangne danske Bibliotekskongres, Halmstad-konferencen eller de gamle nordiske konferencer, men i en ny og anderledes form.«

Den aktuelle konferences klimaks er fest og uformelt samvær en aften på Københavns Kommunes Hovedbibliotek i Krystal- gade. Bøger og reoler er skubbet til side, og giver plads for god mad, vin og dans til jazz-musik. En del af de europæiske gæ- ster nyder tydeligt den ukonventionelle brug af bibliotekets lokaler. Og »skål« er tit det første ord på fremmedsprog.

■ Oplæg og præsentationer fra konferencen kan findes på Inter- net-adressen: www.bibliotek.kk.dk/conference2002/

TEGNING: ANDREAS BERG

Bal i biblioteket

I København er tanken om et nyt hovedbibliotek endnu spæd, men kommunen har bevilget penge til at skabe et grundlag for en beslutning. Lokalisering og arkitektkonkurrence er nu på dagsordenen.

De nordiske lande har længe haft jævnlige møder mellem storby-bibliotekerne. Og stadsbibliotekar Børge Sørensen vil gerne bruge denne konference som afsæt for en eller anden fortsættel- se. I første omgang bliver det ikke en konference for storby-biblioteker, men måske et svensk-dansk stævne. Bibliotekerne i Kø- benhavn og Malmø har allerede haft en snak en ny konference med arbejdstitlen »Øresundsdage,« hvor mødet mellem politikere og fagfolk er et vigtigt omdrejningspunkt. Børge Sørensen siger:

»Vi vil samle politiske og faglige kræfter et par dage årligt og skabe et mødested for diskussion af bibliotekerne og deres rol-

(9)

Europas biblioteker på rette vej

Grækenland:

Grækenland: Grækenland:

Grækenland: Grækenland: Computere og efteruddannelse

Letland:

Letland: Letland:

Letland: Letland: Efteruddannelse og penge

Det er min første internationale konference.

Jeg er nysgerrig efter at se andre biblioteker, hvordan de administrerer, hvad de har, og hvordan stat og kommune støtter dem. Der er meget at se i Skandinavien. Jeg har især set på skiltning og hvordan materialer bliver præ- senteret og udstillet.

Vi har det bedste og største folkebibliotek i Grækenland – det er godt organiseret og har mange filialer. Hovedbiblioteket er tæt på universitetet, så størstedelen af brugerne er studerende. Der er åbent fra ni morgen til otte aften. Vi har også en afdeling med CD-ROM’er, videoer og internet-adgang. En gang om ugen organiserer vi undervisning for folk, som vil

lære at bruge computere. Vi mangler plads.

Vi har f.eks. ikke mikrofilm, så vi gemmer alle de gamle aviser. Der er altid en risiko for at nogle bliver ødelagt.

I Grækenland savner bibliotekerne først og fremmest tilgang til computere. Teknologien er stadig ny for os. I Thessaloniki har vi for eksempel ikke pc’ere, men kun terminaler.

Biblioteket har ikke egen computer, men er koblet op på de kommunale arkivers.

Når vi ikke har computere, er det fordi biblio- tekarerne mangler uddannelse. Vi er stadig bange for at bruge dem. Vi må først blive tryg- ge ved dem, før vi kan tilbyde tjenester til of- fentligheden.

Souschef Doloresa Veilande, Riga Central- og Stadsbibliotek:

i Letland – gør det rigtige. Første prioritet er naturligvis service til vore brugere. Persona- let – specielt dets videre- og efteruddannelse – er anden prioritet.

Når jeg ser jeres biblioteker, er vores biblioteker, især hvad angår lokaler og udstyr, tem- melig ringe. Vi gør et godt arbejde i Letland, men alt skal selvfølgelig ses på baggrund af vore faciliteter. Bibliotekernes økonomi er dårlig og bibliotekarernes lønninger lave.

Lønnen er et meget stort problem, men det er efteruddannelse også. Det er meget dyrt, hvis

du er arbejdende bibliotekar og ønsker et kur- sus eller en uddannelse ved universitetet. Pen- gene skal findes – og det kan kun gå, hvis du har rige slægtninge eller et job ved siden af.

Vi er på rette vej, men vores problem er øko- nomien. Men måske vil vi indhente jer om fem til ti år. Jeg er stolt over at Rigas politikere nu giver bibliotekerne høj prioritet. Vi kan næ- ste år give brugerne adgang til Internettet – gratis.

Deltagerne i den europæiske konference for storby-biblioteker kommer fra vidt forskellige biblioteker og nationale baggrunde. Der er endnu A- og B-hold og forskel på Nord og Syd, Øst og Vest i dagens Europa. Selv- om erfaringer og forventninger er forskellige, er der dog en fælles forestilling om folkebiblioteket og fornem- melse for den retning, bibliotekerne bør bevæge sig i. Carsten Frederiksen har talt med fem af deltagerne.

Bibliotekar Helen Kyriakidou, Thessaloniki kommunale Bibliotek:

Det er vigtigt for mig at deltage i denne konference, fordi vi står overfor at træde ind i Europa. Jeg har tidligere været på IFLA-konference og nogle internationale kurser i Let- land. Vores bibliotek er meget internationalt orienteret og har samarbejdsaftaler med flere europæiske biblioteker.

Vi må samle al den viden, vi kan få om specielt brugerservice. Vi gør vort bedste for vore brugere, men ser også på, hvad andre gør i Europa. Efter denne konference kan jeg sige at vores bibliotek – ja, også andre biblioteker

(10)

Mit bibliotek er landets største folkebibliotek.

Det er den største kommunale kulturinstitu- tion i Sofia og et centralbibliotek, som hjæl- per de mindre biblioteker i regionen omkring Sofia. Det ligger i Sofias centrum i en stor, smuk og gammel bygning fra slutningen af det nittende århundrede.

Jeg har ikke haft specifikke forventninger til konferencen, men det er nyttigt at udveksle viden og erfaringer. At møde kolleger og tale om, hvordan vi bruger vores biblioteker. Vi sam- arbejder med biblioteker i Europa og Ameri- ka, blandt andet om udveksling af personale.

Det er meget forfriskende. Det er en slags uddannelse.

Vi har relativt gode forhold – man kan jo aldrig sige at noget er det bedste – og god in- frastruktur, som giver os mulighed for at udvikle forskellige aktiviteter. Min ambition er

at gøre biblioteket til et moderne center for kultur og information.

Jeg er imponeret over de moderne og automatiserede biblioteker i København og Malmø, ja selv i en mindre by som Lund. De mange automatiserede løsninger på biblioteksopga- verne er inspirerende – for eksempel robot- terne i Malmø og Lund, udlånsnoteringen, og servicen på Internettet.

De væsentligste biblioteksfaglige spørgsmål i Bulgarien falder sammen med de spørgsmål, som bliver diskuteret på konferencen her. Ud- viklingen mod et moderne informationscen- ter, bibliotekets rolle i forhold til samfund, uddannelse og kultur, og ikke mindst automatisering og det virtuelle bibliotek. Det snakker vi også om i Bulgarien. Men det mest centrale for os er, hvordan skaffer vi penge. Den offentlige økonomi er ikke særlig stærk og vi har

ikke de samme traditioner som jer på dette område – endnu.

Vi er på rette vej i Bulgarien. Skridt for skridt går det fremad. Vi må arbejde hårdt for at skaffe pengene, men vores ideer er gode nok.

■

Bulgarien:

Bulgarien: Bulgarien:

Bulgarien: Bulgarien: Penge, penge og automatisering

Filialleder Raquel Arellano, Madrids Kommunale biblioteker:

vende sig ved en lille skranke, bag den er alle bøgerne. De nye biblioteker i Madrid ligner dem i Danmark. Vi har dog flere læsepladser til studerende og børn, der kommer på biblioteket for at lave deres lektier. Den ny bygning vil have en stor læsesal – og naturligvis åbne hylder.

Det største problem for bibliotekerne i Spani- en er koordination og samarbejde mellem de forskellige netværk. Vi har mange administra-

Spanien:

Spanien: Spanien:

Spanien: Spanien: Åbne hylder og læsepladser

Biblioteksleder Christine-Dorothea Sauer, Berlin Central- og Landsbibliotek:

sammen efter murens fald. Vi har brug for en fælles bygning, men for tiden er der ingen re- el mulighed for at få det.

Delstaten Berlin er i store økonomiske van- skeligheder. Vi har også problemer med at skaffe en sikker og længerevarende finansie- ring af biblioteket. Pengene er et stort problem, men ellers er jeg optaget af at videre- udvikle elektroniske tjenester for brugerne.

Jeg vil også tage den gode følelse med hjem, at vi er ikke helt har nået bunden. Vi er stadig på et rimeligt niveau sammenlignet med de andre storbybiblioteker i Europa. Det er en god fornemmelse.

TTTTTyskland: yskland: yskland: yskland: yskland: Økonomisk krise og elektroniske tjenester

tive niveauer, stat, region, kommune.

På konferencen har jeg mødt andres erfaringer, andre ideer og fået inspiration. Når jeg kommer hjem vil jeg fortælle mine kolleger, at vi er nødt til at åbne bibliotekerne. Lade brugerne gå rundt mellem bøgerne, læse, ja spise og drikke. Nogle af mine kolleger mener stadig ikke, det er muligt. Men vi må gøre bibliotekerne mere attraktive – og få flere brugere.

TEGNING: TORGNY WÁRN

Jeg er meget optaget af internationalt samarbejde mellem bibliotekerne i Europa – og har deltaget i mange konferencer og møder. Kon- ferencen her har allerede fået det praktiske resultat, at vi til næste år laver en aftale med Kø- benhavn om udveksling af personale.

Situationen i Berlin er meget kompliceret. Vo- res bibliotek er i dag i to bygninger, fordi to institutioner i Vest- og Østberlin blev lagt

Det er min første internationale konference.

Jeg er her, fordi vi til næste år åbner vores bibliotek i en ny bygning. Min chef, lederen af bibliotekerne i Madrid, sagde til mig: »Du må tage til København og se nogle moderne biblioteker. Fange nogle nye ideer og lære, hvad du kan.«

Mit bibliotek er meget gammelt. Det blev åb- net i 1917 og har ikke ændret sig meget siden.

Vi har ingen computere og brugere skal hen-

Biblioteksleder Georgi Beltchev. Sofia Central bibliotek:

(11)

Fristed i en lukket verden

En arbejdsgruppe med re- præsentanter for biblioteker, fængsler, kriminalfor- sorgen i Norge, undervisere og Norsk Bibliotekforenings opsøgende afdeling havde sat dette veltilrettelagte seminar på skinner med det formål at rette søgelyset mod vigtigheden af biblio- teksbetjening i fængslerne og muligheden for tværfag- ligt samarbejde. Seminaret fandt sted i Tønsberg, Nor- ges ældste by, støttet af Sta- tens Bibliotektilsyn og Statens Utdanningskontor, og stikord- ene var fængsel, skole og bibliotek og de to sidstes betydning for en meningsfuld afsoning.

Som repræsentanter for Danmark deltog tre bibliotekarer fra de lukkede fængsler, nemlig Inga-Thyra Nielsen, Horsens Stats- fængsel, Erik Johansen, Nyborg Statsfængsel, samt underteg- nede. Erik Johansen bidrog med et indlæg om de danske fæng- selsbiblioteker. Vi var ca. 80 deltagere fra de nordiske lande.

Tilstanden i Norden

Skønt vi i Norden har ry for at have gode biblioteksvæsener, mangler der trods alt meget inden for fængselsvæsenet. Også i seminarets værtsland, Norge. Her bevilger Kulturdepardemen- tet støtten til drift af fængselsbibliotekerne, og Statens Biblio- tektilsyn fordeler pengene til folkebibliotekerne, som så sør- ger for betjeningsoverenskomst med de udvalgte fængsler. To tredjedele af de norske fængsler har imidlertid ikke eget bibliotek!

I Sverige havde man i 70’erne en 5-årsplan for udbygning af bibliotekerne i fængslerne. I 1989 blev bibliotekskonsulent- stillingen i Kriminalvårdsstyrelsen imidlertid nedlagt, og ansvaret for fængselsbibliotekerne blev lagt ud til de enkelte fængsler. I 2001 er ansvaret lagt ud til kommunerne. Flere steder er biblioteksbetjeningen ganske god, men sorte huller findes stadig.

I Finland er pengene meget ulige fordelt. Enkelte steder, som f.eks. Helsingfors Statsfængsel, har et supermoderne bibliotek, mens de fleste andre fængsler benytter sig af ufaglært personale til udlån af depotbøger.

Den nye danske straffuldbyrdelseslovs §58 indskærper de indsattes ret til biblioteksbenyttelse via det offentlige biblioteks- væsen, og i Danmark har vi en biblioteksordning i alle fængs- ler. De fem lukkede fængsler har faguddannet bibliotekar og forskellige former for overenskomster med de berørte folkebiblioteker. Nogle arrester (bl.a. Vestre Fængsel) har bibliote- karbetjening, andre har en depotordning. De åbne fængsler har enten bogbusbetjening eller de indsatte fragtes til nærmeste folkebibliotek. De enkelte fængsler lægger selv budgetterne for driften af biblioteket og beløbene varierer en del.

Internetadgang i fængsler

Til diskussion på seminaret var blandt andet de indsattes adgang til internettet. Kriminalforsorgens mål er bl.a. gennem uddannelse at kvalificere den enkelte indsatte til at klare sig uden for murene.

På konferencen holdt Torfinn Langelid, Statens Utdanningskon- tor, et forrygende oplæg om vigtigheden af samarbejde mellem skole og bibliotek i fængslerne og inddragelse af IT i un- dervisningen, så de indsatte bliver bedre udrustet til at møde Retningslinjer

Europarådets Ministerkomites anbefaling fra 1989 lyder: »Fan- ger bør have direkte adgang til et velforsynet bibliotek mindst én gang ugentlig, og IFLA’s Guidelines for Library Services to Prisoners anbefaler normer for biblioteksbetjeningen.

På seminaret redegjorde svenske Birgitta Irvall, medlem af IFLAs Section of Libraries Serving Disadvantaged Persons, for den kommende 3.reviderede udgave af The Guidelines, som skal være klar til sektionens møde i Berlin 2003. Disse retningslinjer vil indeholde konkrete anvisninger. Eksempelvis at der på fængsler med op til 100 indsatte skal være et bibliotek med mindst 2.000 bind. Forholdene i fængslerne verden over er som bekendt dybt, dybt forskellige. I et sydamerikansk fængsel med 5000 indsatte er biblioteksbetjeningen selvsagt ikke det første, der ligger for. Men netop derfor er retningslinierne vigtige at diskutere i hele verden.

af ELSEBETH ISEN

En lillebitte 80-årig dame med spillende øjne, nemlig børnebogsforfatteren Anne- Cath. Vestly, indledte seminaret med oplæs- ning fra sin nye bog »Småtassene og andre folk på Tirilltoppen.« En af bogens hoved- personer, Kjartan, har en far i fængsel.

Med støtte fra Edvard Pedersens Biblioteks- fond deltog Elsebeth Isen, bibliotekar ved Anstalten Herstedvester og Køge Arrest, sidste efterår i et nordisk seminar om fængselsbiblioteksarbejde.

– om fængselsbiblioteksarbejde i Norden

(12)

samfundet, når de løslades. P.t. har ingen af de indsatte i de nordiske lande i lukkede fængsler adgang til nettet. Al adgang er overvåget af sikkerhedsmæssige årsager eller foregår med bibliotekar eller lærer som mellemled. IFLA’s Internet Mani- fest er endnu ikke gældende her.

Der arbejdes på firewalls og filtre, men løsningerne er til diskussion.

Arbejdet bag murene

Flere oplæg fra norske fængselsbibliotekarer illustrerede, hvor anderledes en bibliotekars hverdag former sig bag murene end ude i det strømlinede biblioteksvæsen. Med indsatte som ar- bejdskraft gælder det om at bruge sin sunde fornuft, sin sorte humor, at have begge ben på jorden og være parat til at flyve, hvis dagen udvikler sig helt anderledes end planlagt. Fængsels- væsenet er et tungt væsen at arbejde i. Sikkerheden er altid en faktor inden for murene, som man bliver nødt til at leve med.

Klientellet er forskelligt fra folkebibliotekernes, langt de fleste af de indsatte har aldrig sat deres ben i et bibliotek, før de blev anholdt, og mange kan dårligt nok læse.

En kollega fra Helsingfors Statsfængsel sluttede sit indlæg med dette meget rammende citat om fængselsbibliotekarens opga- ve: »Leva och arbeta som om universums framtid skulle vara beroende av dina göranden eller arbetspresentationer och samtidigt skratta åt sig själv om du verkligen tror, att dina göran- den eller arbetspresentationer har någon betydelse.«

Selvom nedskæringerne prægede mange indlæg fra de norske bibliotekarer, var de gennemgående glade for deres job. De menneskelige udfordringer gør arbejdet levende – biblioteket skal være et fristed, en oase i den lukkede absurde verden. Bib-

liotekaren og præsten kan trods alt gå på tværs i systemet.

Udlånsstatistikken fra norske fængselsbiblioteker viser ca.100 udlån pr. indsat pr. år. I Danmark indberetter vi ikke, men tal- let er givet højere end uden for, og bogudlånet viger for andre materialer. Som afspejling af samfundet har vi fået endnu flere fremmedsprogede lånere end tidligere, især et stigende antal fra Rusland, de baltiske lande og østlandene.

Det eneste frie valg

Seminaret sluttede med et indlæg fra en indsat, der i starten af afsoningsforløbet havde siddet tre måneder i isolation. Han fortalte om den dag, bibliotekaren bankede på døren. Det fik i den grad betydning for hans oplevelse af det eneste frie valg, han havde i fængslets lukkede verden, nemlig retten til at væl- ge bøger.

Netop i varetægtssituationen er kontakten med virkelighedens verden af særlig stor betydning for ikke at blive vanvittig.

Den norske forfatter Hanne Ørstavik blev på seminaret citeret for følgende forklaring på, hvorfor vi læser: »En av de viktigste grunnene er at vi forsøker å komme i kontakt med de stedene i oss, hvor vi er helt alene, det vi ikke snakker med andre om, det vi ikke kan eller orker å snakke med andre om; smerte og sorg, erkjennelse og uvisshet. Å lese er å møte seg selv. For et øyeblikk se disse stedene belyst. For et øyeblikk være mindre ensom, for noe viktig er sett. Det fantastiske er at det er du selv som har sett det, i dig selv.«

For den lille gruppe fængselsbibliotekarer fra Danmark var det inspirerende at møde, udveksle erfaringer og koble os på kolleger i Norden.

ELSEBETH ISEN

TEGNING: CLAUS SEIDEL

(13)

I bogen »Kultur på tværs – netværksstyring i det senmoder- ne samfund« (Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag 2002.

198 s.) går Ingelise Konrad, kulturchef i Køge Kommune, tæt på kulturpolitikken i dagens Danmark og hvordan denne politik, både når vi tænker på udformning og implementering, er under opbrud og forandring. Nødvendigheden af at tænke kulturpolitikken og dens udførelse i andre baner end for bare 20–30 år siden, skyldes de store samfunds- ændringer, der har fundet sted i denne periode, og at samfundet er blevet det, som kulturforskeren Lars Qvortrup kalder for hyper- komplekst, og at vi er er gået ind i den senmoderne tids- alder. Denne overgang ses som oftest i forbindelse med overgangen fra industri- samfund til det som oftest betegnes som informations- eller videnssamfundet, men selvom vi historisk set kan kortlægge og synliggøre denne udvikling, har vi haft svært ved at rekonstruere videns- og sand- hedsforestillingerne, sådan som de formuleres i oplysningsti- den og moderniteten. Enhedskulturens, og herved også den nationale, diskurs som den formuleres i årene efter oprettelsen af Kulturministeriet i 1960’erne, indeholdt en politisk forvent- ning om demokratisering af den klassiske dannelses- eller fin- kultur, som principielt skulle komme alle borgere og samfunds- grupper til gode. Dette var en relativ enkel kulturopfattelse, som byggede på én, i diskursiv forstand, definition af kulturen, og i denne forståelse var modernitetens store historie om oplys- ning og fremgang indlejret. I en række meget anvendelige fi- gurer i bogens kapitel tre viser Konrad denne udvikling, og hvilke tilslutningsmuligheder kulturen havde i forhold til omverdenen i henholdsvis 60’erne, 70’erne og 80/90’erne (f.eks.

var litteratur, koncerter, billedkunst, teater og kulturarv alle potentielle tilslutningsmuligheder i 60’ernes kulturpolitik, mens mad, mode og design bestemt ikke var).

Med denne erkendelse ønsker Ingelise Konrad at belyse, hvor- dan kulturen i dag er præget af kontingens og en mangfoldighed af tilslutningsmuligheder. I samme ånd ser vi en opfattel- se af kultur, der ikke defineres som noget, der ligger som en dyne hen over samfundet, men som noget der har en markant

værdi i forhold til en lang række samfundsanliggender – og hermed nærmer vi os den kendte engelske kulturforsker Ray- mond Williams definition af kultur som »a whole way of life.«

Men hvordan skal kultur og kulturpolitik så forstås, defineres og bruges i det senmoderne samfund?

Overordnet set tager forfatteren afsæt i en række konstruktivi- stiske teorier for at belyse hvordan viden (og i dette tilfælde viden om kulturen) skal ses i historiske og kulturelle kontek- ster, og hvor der findes forskellige vidensperspektiver som formuleres i en mangfoldighed af sociale interaktioner og magt- relationer. Mere konkret bruger Konrad diskursanalysen med udgangspunkt i både Foucaults diskursanalyse og i diskursteorien sådan som den formuleres af Laclau og Mouffe til at analysere kulturen i det senmoderne samfund. Endvidere bruges Niklas Luhmanns systemteori også i bogen til at analysere, for- klare og belyse en række kulturelle forhold.

Bogens kapitel 2 gennemgår så de anvendte centrale teorier og begreber, og heri ligger min største betænkelighed ved bogen.

At den på bare 16 sider forsøger at skitsere en række meget komplekse sociologiske teorier – diskursteorien som den defineres af Foucault, endvidere af Laclau og Mouffe og systemte- orien som den formuleres af Luhmann (som bekendt er Luh- manns systemteori en af de mest komplekse nyere sociologiske teoridannelser) og også når at berøre den amerikanske psy- kolog Jerome Seymour Bruner – er måske lidt for overvælden- de for de fleste læsere. Bogens forfatter gør opmærksom på, at kapitlet kun skal ses som en kort introduktion til de centrale begreber i teorierne, men jeg mener at man med fordel kunne have brugt lidt flere sider til at gå i dybden med bogens teori- grundlag. Endvidere bygger denne gennemgang af de anvendte teoretikere ikke på deres egne værker men på den måde, hvorpå de tolkes af Jørgen Danelund og Carsten Jørgensen i deres bog »Kompetencebroen: Strategisk reflekterende kompetenceudvikling i systemteoretisk og diskursteoretisk perspektiv.« Det er bestemt ikke mit postulat, at teorierne anvendes forkert, bare at det må være svært for forfatteren at forholde sig kritisk til teorigrundlaget ved brug af denne sekundære kil- de.

Sagt lidt firkantet bruges alle de centrale teorier og begreber til at belyse hvordan hver gang et (kultur)udsagn eller en bestemt kulturforståelse artikuleres, betyder det at noget andet ekskluderes – »diskursanalysen (hos Laclau og Mouffe) tager afsæt i hvor meningsgrænsen mellem diskursen og det den eks- kluderer, sættes. Hvor ligger konflikten – det semantiske skel – mellem diskursen og dens artikulerede antagonisme (s.39). Med reference til Luhmann skriver Konrad at man kan således ikke

»Ingelise Konrads bog om Kultur på tværs er ligeså relevant for bibliotekssektoren som for alle andre kulturområder, hvor kravet om nytænkning i helhedsløsninger, tværfaglighed og evnen til faglig interaktion er på dagsordenen.«

Netværksstyring og

kulturindsatser på tværs

af ANDREW CRANFIELD

(14)

se noget uden i samme operation at vælge alt andet fra. Al iagt- tagelse konstituerer sig i en forskelsoperation mellem system og omverden. Alle de anvendte teorier handler også i høj grad om begreber som magt og hegemoni men ikke nødvendigvis i en negativ forståelse – hos Foucault forstås magtbegrebet som produktivt, idet magt og magtkampe er en forudsætning for udvikling.

Denne forståelse for f.eks. diskursteori og systemteori er vig- tig hvis vi skal forstå de grundlæggende vilkår for kompetenceudvikling og netværkssamarbejde i den offentlige sektor i dag. Vi er nødt til at indse, at vores egen faglighed og vores egen optik er fastlagt i en række diskurser og i en række systemer, som i princippet er lukkede, selvrefererende og selvskabende.

Erkendelse af dette er jo det samme som at erkende, at kompleksitet er et samfundsmæssigt grundvilkår, eller som Qvor- trup siger det – kompleksitet kan ikke afløses eller reduceres, den kan kun håndteres. Denne »nye« måde at forstå samfundet på betyder, at måden at formulere, planlægge og implemen- tere politik, og herunder kulturpolitik på, må tages op til over- vejelse, hvis de hyperkomplekse problemstillinger skal kunne håndteres.

Bogens empiriske dimension tager udgangspunkt i Køge Kommunes kultur- og fritidspolitik som blev vedtaget i december 2000 og i Sektorplan: Forebyggelse: Børn og unge 0-18 år og i Kultur i det forebyggende arbejde (sidstnævnte er iværksat af Køge Kommune i forbindelse med, at kommunen er udpeget af Børnekulturrådet som modelkommune i dette indsatsom- råde). Ingelise Konrad beskriver, hvordan kulturområdet har været med til at spille en rolle i indsatsen for at forebygge, at børn og unge får problemer. For det første er dette helt i over- ensstemmelse med den kulturforståelse, som er opblomstret i de senere år (og som i høj grad blev formuleret af den tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen), hvor kulturen kan indlejres i andre diskurser (f.eks. i en økonomisk diskurs) og i andre systemer. For det andet kræver en sådan indsats på tværs af forvaltninger, afdelinger og faggrænser en evne til at reflek- tere over egen faglighed, for at se én mulig løsning som en blandt mange andre løsninger, og ikke mindst at lade andre få indflydelse på gældende faglige normative handlinger. I et organisatorisk perspektiv mødes forskellige logikker i det som Danelund og Jensen kalder for De organisatoriske logikkers krydspres (de tre logikker er den politiske, den rationelle og den sociale), hvor den ifølge forfatteren må håndteres og bruges konstruktivt (s. 113). Udfra både en organisatorisk synsvinkel og en faglig synsvinkel, hvor forskellige logikker spiller ind, er sådanne dyder som evnen til dialog, til forståelse og til kritisk selvreflektion fundamentet i etableringen af vellykkede net- værkskonstellationer uden egentlige centre.

Kompetenceudviklingen – som tilsyneladende er den offent- lige sektors mantra i disse år – er jo både forudsætningen for denne udvikling, samtidig med at den også er resultatet af den senmoderne samfundsnetværksstyring. Det er formentlig denne dobbelthed i kompetenceudvikling, som giver anledning til, at begrebet ofte misforstås eller defineres meget vagt – evnen til at håndtere det af Qvortrup beskrevne hyperkomplekse sam-

fund kræver en række kompetencer, som ikke let defineres som i indu- strisamfundet, eller som man kan styre ud fra de politiske eller de rationelle logikker på samme vis, som man (må- ske) kunne engang.

Kompetencer ud- vikles og opbygges konstant og ofte usynligt – kritisk refleksion sker vel som oftest ubevidst og er derfor van- skeligt målbare.

Det er bogens vir- kelige styrke, at den bidrager så godt og gennemtænkt til hele diskussionen om kompetenceudvikling og vilkåre- ne for vellykkede

indsatser i dagens politiske og forvaltningsmæssige arbejds- områder. Bogen giver ligeledes en meget konstruktiv gennemgang af de sidste 40 års kulturpolitik og den offentlige forvalt- nings tre faser fra 1920 og frem til i dag. Problemerne omkring målstyring, og hvorfor disse mål alt for ofte ikke bliver til vir- kelighed er også genstand for en gennemgribende analyse, hvor

»planlægning, udformning og implementering af en politik må ses som en helhed. Det er en policyforståelse, der gør op med den forståelse, at en politik går efter et bestemt resultat.«

Ud fra en »biblioteksoptik« er bogen ligeså relevant for bibliotekssektoren som for alle andre kulturområder, hvor kravet om nytænkning i helhedsløsninger, tværfaglighed og evnen til faglig interaktion er på dagsordenen. Bogen er ikke speciel nem læsning, men er et væsentligt bidrag til diskussionen om hvordan kultursektoren skal arbejde i de kommende år og ikke mindst et fremragende værktøj til en bedre forståelse af, hvad kompetenceudvikling egentlig er for en størrelse.

Afslutningsvis vil jeg citere Ralf Pittelkow, som han citeres i selve bogen: »Organisationer i bred forstand må mere og mere lade kunderne, brugerne, vælgerne, borgerne få indflydelse på hvordan de udvikler sig…I stadig mindre grad kan man klare sig med at skabe sine normer, holdninger og produkter internt i organisationen for så derefter at præsentere kunden, bruge- ren, vælgeren, borgeren for det færdige produkt.«

Hvor sandt – hvor sandt!

■ Andrew Cranfield er vicebibliotekschef ved Slagelse Centralbib- liotek

(15)

b B i b l i o t e k s f r o n t e n

Nyt formandskab for FC

Overbibliotekar Mette Stockmarr, Dan- marks Natur- og Lægevidenskabelige Biblio- tek, er efter fire år på posten udtrådt af formandsskabet for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium og afløses af direktør Niels Mark. Formandsskabet består herefter af: di- rektør Michael Cotta-Schønberg (Handelshøj- skolens Bibliotek og IT-service), overbibliotekar Ulla W. Jeppesen (Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek) og Niels Mark (Stats- biblioteket) Formandsskabet har konstitueret sig med Michael Cotta-Schønberg som formand og de to øvrige som næstformænd.

■

De 53 mio. kr. fordeler sig med 22 mio. kr. til forskningen og 31 mio. kr. til digitaliseringen.

Pengene kommer fra den politiske aftale om de såkaldte UMTS-midler fra salget af licen- ser til tredjegenerations mobilnet, som er ind- gået mellem regeringen, Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre.

På biblioteksfronten er der tre institutioner, der bliver tilgodeset. Det drejer sig om Det Kgl. Bibliotek, der får 2,5 mio. kr. til digitalisering og 2 mio. kr. til forskning, Statsbiblio- teket i Århus, der tildeles 2 mio. kr. til digitalisering og endelig Danmarks Natur- og Læ- gevidenskabelige Bibliotek, der får 2 mio. kr.

til digitalisering.

Blandt de øvrige institutioner og formål, der får del i midlerne kan nævnes Nationalmuse- et, Statens Museum for Kunst, Kulturarvssty- relsen/Kulturnet Danmark, Statens Arkiver, Ph.D.-stipendier og bevaring af den digitale kulturarv.

Kulturinstitutionerne skal fremlægge planer for henholdsvis forskning og digitalisering overfor Kulturministeriet for at få adgang til de nævnte midler i perioden fra 2003-2005.

■

Flere søndagsåbne biblioteker

Både ÅKB og KKB – landets to største bibli- oteksvæsener – har valgt at markere det nye år med en forbedret service overfor borgerne, herunder en udvidelse af åbningstiden.

Den 5. januar slog Århus Hovedbibliotek så- ledes dørene op for et nyindrettet børnebibli- otek, hvilket blev behørigt fejret med musik og trylleshow. Festivitasen markerede dog samtidig, at hovedbiblioteket for fremtiden holder søndagsåbent i vinterhalvåret.

På Hovedbiblioteket i København er der stadig lukket og slukket om søndagen, men også her er der sket serviceforbedringer, idet åb- ningstiden om lørdagen er udvidet med to timer i vinterhalvåret. Samtidig har københav- nerne siden årsskiftet haft yderligere fire biblioteker at komme på om søndagen. Bibliote- kerne Vesterbro, Nørrebro, Sundbyvester og Vanløse har nemlig tilsluttet sig kredsen af biblioteker med søndagsåbent, der nu tæller i alt otte styk i Københavns Kommune.

■

53 mio. kr. til forskning og digitalisering

De store kulturinstitutioner bliver tilført i alt 53 mio. kr. til forskning og digitalisering over de næste tre år. De ekstra penge skal gå til at styrke forskningen på de enkelte områ- der – og til at styrke arbejdet med at digitali- sere den danske kulturarv, bl.a. for at gøre den tilgængelig via hjemmecomputeren.

(16)

Birkerød Bibliotek vandt over Arbejdstilsynet

Et bibliotekarbord skal ikke nødvendigvis kunne hæves og sænkes. Sådan lyder konklusionen på en sag, som Birkerød Bibliotek for godt et år siden indbragte for Arbejdsmiljøklagenævnet.

Mange biblioteker har i de senere år fået påbud om, at alle bibliotekar- borde skal kunne indstilles i højden. Birkerød Bibliotek er et af dem.

Biblioteket fik i januar 2002 besked på at udskifte en række nyligt ind- købte borde, men nægtede at rette sig efter Arbejdstilsynets afgørelse, og har nu – efter en langvarig sagsbehandling – fået medhold. Tilsynets krav er ophævet.

Arbejdstilsynets påbud blev udstedt under henvisning til Arbejdsmini- steriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der står følgende: »Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende personale, skal i fornødent omfang være højdeindstillelige.« Tilsynet har altså anlagt en ret stram fortolkning af begrebet »i fornødent omfang«.

På Birkerød Bibliotek lægger man ellers stor vægt på de ansattes arbejds- miljø, siger sikkerhedsrepræsentant Karen Grouleff i en pressemedde- lelse. Der er således højderegulering på personalets faste arbejdsborde samt i skranken, men bibliotekarbordet er en helt anderledes arbejds- plads.

»De vagthavende bibliotekarer sidder kun ned i få minutter ad gangen, og ingen af dem føler noget behov for at kunne hæve og sænke det bord, de kortvarigt sidder ved,« siger hun.

Da Birkerød Bibliotek i januar 2002 fik påbuddet om at udskifte de bib- liotekarborde, som lige var indkøbt et halvt år forinden, klagede biblioteket derfor omgående over afgørelsen, og sagen endte i Arbejdsmiljø- klagenævnet.

Undervejs i forløbet erkendte Arbejdstilsynet, at der ikke i lovgivningen findes noget generelt krav om, at arbejdsborde skal kunne indstilles i højden, men fastholdt dog stadig, at påbuddet burde opretholdes, idet

»den samlede siddende arbejdstid ikke er ubetydelig. – Arbejdstilsynet skal i denne forbindelse [...] gøre opmærksom på, at der under tilsyns- besøget blev observeret perioder på 10 minutter siddende ad gangen.«

Sagen var oppe på to møder i klagenævnet, før biblioteket fik beskeden om, at Arbejdstilsynets afgørelse er ophævet:

»Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at arbejdet ved bordene ved bibliote- kararbejdspladserne i udlånet på Birkerød Bibliotek kan udføres sik- kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,« hedder det i nævnets afgørelse.

Bibliotekschef Mona Madsen er lettet, men ikke overrasket:

»Den sunde fornuft har sejret. Det bekræfter mig i, at saglig argumenta- tion nytter – og så er det bare lidt ærgerligt for de biblioteker, der har følt sig tvunget til at investere i nye møbler hvor det ikke var nødven- digt,« siger hun.

■

(17)

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple- rende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved Jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre- præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re- præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens områ- de (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag indsendes til:

Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg. Opslaget bringes i standardopsætning med mindre reproklart materiale indleveres.

Pris for stillingsopslag: 22,50 kr. pr. spaltemm excl. moms. Nærmere oplysninger fås hos Ilse Christiansen på tlf. 38 38 06 38 eller på internetadressen:

www.bf.dk/bpr.

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 3/2003 Udkommer (afl. post) 11. februar Sidste indleveringsdag 27. januar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 25. februar

Bibliotekspressen 4/2003 Udkommer (afl. post) 25. februar Sidste indleveringsdag 10. februar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 11. marts

Bibliotekspressen 5/2003 Udkommer (afl. post) 11. marts Sidste indleveringsdag 24. februar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 25. marts

s

N y e S t i l l i n g e r

(18)

(19)

Greve Bibliotek

Børnebiblioteket i Portalen

Et vikariat på 22 timer i perioden 1. marts til 31. august 2003.

Arbejdsområdet er at indgå i en børnebiblioteksgruppe, som varetager formidling af børnekultur i alle afskygninger.

Vi søger en engageret bibliotekar, der både kan arbejde selv- stændigt og tværfagligt.

Ansøgningsfrist er 11. februar 2003. Se stillingsopslag på Greve biblioteks hjemmeside www.grevebib.dk

Sundbyvester Bibliotek

Barselsvikariat for bibliotekar

Vi søger en vikar på 30 timer fra 1.4.03 og halvtreds uger frem.

Du kommer til at arbejde i et udlånsteam i et helt nybygget bibliotek, som åbner på Rodosvej 6, formentlig ca. 2.5.03. Vi vil hér arbejde på at virkeliggøre de lokale visioner for fremtidens bibliotek i samarbejde med vores netværk.

Dine arbejdsopgaver bliver mangeartede, da du vil have arbejdsopgaver i både børne- og voksenafdelingen. Hovedområ- det i voksenafdelingen vil være betjening af bogen-kommer- lånere og depotbetjening af plejehjem. Biblioteksorientering i såvel børne- som voksenafdelingen vil også være ét af dine ar- bejdsområder.

Vi har søndagsåbent, så du må påregne en weekendvagt hver fjerde weekend, samt ca. 1 ugentlig aftenvagt.

Vi har 40 ugentlige åbningstimer og det årlige udlån er på ca.

170.000 enheder.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og Bibliotekarforbundet.

Københavns Kommune anser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset alder, køn og etnisk baggrund til at søge.

Yderligere oplysninger fås hos souschef Helle Hussmann eller bibliotekar Pernille Schaldemose på tlf. 32 55 97 16 – se også vor hjemmeside www.bibliotek.kk.dk/sve.

Ansøgningsfrist den 21.2.03 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler af- holdes i uge 10.

Ansøgning bilagt eksamensbevis fra Danmarks Biblioteksskole samt andre relevante bilag sendes til Københavns Kommune, Kultur- og fritidsforvaltningen, Biblioteket Sundbyvester, Sund- byvester Plads 1, 2300 København S. Att.: Souschef: Helle Huss- mann.

Ved Birgit Gjerløffs død

Den 3 december 2002 sov Birgit Gjerløff stille ind, 75 år gammel.

Hun blev i 1951 ansat som bibliotekar i Hillerød – den by, hun var født og opvokset i. Biblioteket havde da til huse i trange lokaler på kommuneskolen Ndr. Banevej, det sidste bibliotek i landet med lukkede hylder. I 1952 indrettedes særskilt børnebibliotek og i 1958 blev Birgit Gjerløff ledende børnebibliotekar.

En ny tid begyndte imidlertid, da biblioteket i 1963 flyttede til nye, moderne lokaler i Bakkegade. Med Birgit i front tog udviklingen fart, og det var her – i begyndelsen af 1970’erne, at vi som unge, uerfarne bibliotekarer blev ansat.

I Birgit lærte vi et dybt engageret menneske at kende. Hun brændte for sit børnebibliotek, for børns vilkår og for sit personale. Hun var åben og fremsynet – ideer og forslag var til for at blive afprø- vet, og ikke et øjeblik tvivlede hun på, at vi hendes unge kolleger kunne klare opgaverne og udfordringerne. Var der brug for det, tog hun gerne sin del af slæbet, som i årene, hvor vi kørte kommunen tynd for at fremvise børnefilm og teaterforestillinger. Vi tog ud til forsamlingshuse, skoler og private, der stillede sig til rådighed – alle børn skulle have tilbuddet.

Birgit Gjerløff var en faglig støtte og en god sparringspartner. Vi- dereuddannelse var en selvfølge, og med Birgit i front voksede ak- tiviteterne og kontaktfladen til børnebibliotekets brugere.

Hun kunne være stridbar, havde temperament og ofte slog det gni- ster i afdelingen, men det var sjove, udfordrende og udviklende år med gode budgetter og personalenormeringer og et ægte kultu- relt lederskab.

Senere kom de mere triste 80’ere med nedskæringer, filialluknin- ger og her kæmpede Birgit for, at børnenes vilkår skulle forringes mindst muligt.

Fagpolitisk var Birgit Gjerløff aktiv i bestyrelsen for Bøfa og senere i Ibby.

Udover arbejdsfællesskabet, havde vi også den glæde at kende Bir- git privat. Her var der altid fuld fart på. I selskab med Birgit og hendes familie har vi haft mange skøre, skæve, varme og kærlige stunder.

Birgit var en farverig person, med et hav af interesser, med op- rørstrang og altid på vagt overfor det konforme liv.

Efter 38 års virke gik Birgit på pension. Meget hurtigt herefter var det som om gnisten hos Birgit slukkedes. Hun virkede fortabt, kunne ikke holde rede på, hvem vi var, når hun kom på besøg, og efter nogen tid stod det klart, at hun i en tidlig alder var ramt af Alz- heimers sygdom.

Hendes sidste år blev svære. En trøst for omgivelserne var det imidlertid, at hun fra sin mand Svend, børn og børnebørn var omgivet af en stor og aldrig svigtende kærlighed og omsorg. Det- te betød, at Birgits sidste år fremfor alt blev værdige.

Ære være hendes minde.

LOTTE GABRIEL JENSEN KIRSTEN AHRENS

BF-note: B