SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
DEN DANSKE
EMBEDSLÆGESTAT
af
Tage Grodum
Forsidebillede: Danmarkskortet på omslaget er tegnet af H.F. Schlegel i 1769.
Originalkortet er 15 cm x 20 cm. Det viser landets stifter, som netop på dette tidspunkt var grundlaget for opdelingen i fysikater.
Kortet er nr. 39 af 100 kobberstukne tavler i „Kupfersammlung zu J. B. Basedows Elementarwerke für die Jugend und ihre Freunde“
1. 2 Lief. Berlin und Leipzig 1774 (i følge Det kongelig Bibliotek, København).
(Bemærk: Farvelægningen om Lolland og Falster samt ørerne langs Slesvigs vestkyst og Femern er ikke korrekt).
Udgivet af Tage Grodum
Sats og tryk: Aabenraa Bogtrykkeri Bogbinder: Møllers Bogbinderi, Haderslev ISBN 87-985258-0-1
DANMARKS EMBEDSLÆGER
OG EMBEDSLÆGEVÆSEN fra 1500-taIlet til år 2000
INDHOLD
FORORD... 5
LIDT OM DANSKE EMBEDSLÆGEFUNKTIONER... 7
LIDT OM DEN CENTRALE MEDICINALSTYRELSE... 7
LIDT OM STILLINGSBETEGNELSERNE... 8
LIDT OM LÆGE- OG KIRURGUDDANNELSEN... 9
LIDT OM DANMARKS ADMINISTRATIVE INDDELINGER... 9
LIDT OM SØNDERJYLLANDS ADMINISTRATION... 11
LIDT OM MEDICINALLOVGIVNINGEN... 13
LIDT OM OPRINDELSE OG DE FØRSTE FYSICI... 14
OVERSIGT OVER FYSIKATER, LÆGEDISTRIKTER OG -KREDSE... 17
DEN DANSKE EMBEDSLÆGESTAT: KØBENHAVN... 27
SJÆLLAND... 29
SJÆLLAND: FYSICI OG DISTRIKTSLÆGER... 30
SJÆLLAND: AMTS- OG KREDSLÆGER... 43
SJÆLLAND: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONER... 48
BORNHOLM... 50
LOLLAND-FALSTER... 51
FYN... 57
NØRREJYLLAND: AALBORG OG HJØRRING AMTER... 65
NØRREJYLLAND: VIBORG OG THISTED AMTER... 77
NØRREJYLLAND: AARHUS OG RANDERS AMTER... 84
NØRREJYLLAND: RIBE AMT... 94
NØRREJYLLAND: RINGKØBING AMT... 99
NØRREJYLLAND: VEJLE OG SKANDERBORG AMTER... 105
SØNDERJYLLAND: EMBEDSLÆGER INDTIL 1864... 112
SØNDERJYLLAND: EMBEDSLÆGER 1864-1920... 115
SØNDERJYLLAND: EMBEDSLÆGER EFTER 1920... 116
FÆRØERNE... 118
GRØNLAND... 123
DANSK VESTINDIEN... 126
SUNDHEDSSTYRELSEN... 127
LIDT OM EMBEDSLÆGEFORENINGEN... 128
VÆSENTLIGSTE LITTERATURHENVISNINGER... 128
PERSONREGISTER... 130
EFTERSKRIFT... 158
Som 3. generation i Statens tjeneste tilegnet mindet om min far, der var Stationsforstander,
og min farfar, som var Togfører.
FORORD
I 1982 udgav EMBEDSLÆGEFORENINGEN i anledning af sit 100 års jubilæum en lille bog om foreningens historie. Til denne havde jeg den fornøjelse at produ
cere en registrant over de embedslæger, der havde virket i Danmark i det forløbne sekel.
Siden har jeg haft det lønlige håb, at udarbejde en registrant over samtlige
embedslæger, der har virket i Danmark. Først som pensionist er det lykkedes at gøre arbejdet færdigt.
Nysgerrighed efter at få at vide, hvem der har været mine forgængere, hvor jeg har virket, og efterhånden trangen til at udvide min videns grænser til hele det danske embedslægevæsen, har været drivkraften i dette arbejde.
Målet med denne registrering af samtlige danske embedslæger har været at rekonstruere og i kronologisk orden at vise, hvem der bestred de enkelte embeder.
Samtidig beskrives også embedernes opståen ved deling af større enheder og senere ved sammensmeltning af mindre enheder til større institutioner.
Systematikken i opbygningen af en registrant kan gøres på flere måder. Der er i nærværende foretaget ændringer, som jeg synes er mere rationelle, i forhold til
1982-bogen.
Der er i denne registrant ikke medtaget de områder af det danske monarki, som ikke længere hører til Danmark, d.v.s. Norge, Island, Skåne, Halland og Blekinge samt Sydslesvig, Holsten og Lauenborg. Dog er det tidligere Dansk Vestindien medtaget, idet flere danske embedslæger i en periode har virket der. Om embeds
lægevæsenet og embedslæger i Slesvig, Holsten og Lauenborg har undertegnede redegjort i Dansk medicinhistorisk årbog 1986, 1987 og 1988 samt i Sønderjyske Årbøger 1989.
En del konstitutioner er medtaget. Det var ofte praktiserende læger, der ikke senere er blevet embedslæger.
Der er for hver enkelt person registreret navn, fødsels- og evt. dødsdato samt evt.
titulatur (=stilling) og hvilke andre embedslægestillinger, den pågældende evt. har haft.
Nogen ubrudt kontinuitet i besættelsen af de ældste fysikatsembeder synes der ikke at have været tale om. Blandt de ældste registreringer er der derfor huller i kronologien, måske har stillingen været ubesat.
Det er mit håb, at kolleger og andre vil have glæde af og lyst til at læse om, hvem der har virket som embedslæger gennem tiderne - og måske få inspiration til yderligere selvstudier.
Bogen er således blandt andet tænkt at være en appetitvækker til selv at gå videre, litteraturlisten kan da blive en indgangsport hertil.
Nærværende registrant er afsluttet den 31.december 1999.
Denne bog har kun kunnet udgives i kraft af velvillige donationer fra
Cand.pharm.Povl M.Assens Fond og VELUX FONDEN af 1981, hvorfor disse fonde herved bringes en stor tak.
Aabenraa i november 2000 Tage Grodum
LIDT OM DANSKE EMBEDSLÆGEFUNKTIONER
Embedslæger har altid været offentlig ansatte læger med visse specielle opgaver pålagt i følge lovgivningen og vedkommendes ansættelsesbrev.
Det har altid været embedslægeopgaver at
a) forestå bekæmpelse af epidemiske sygdomme,
b) bistå sundhedsmyndighederne i hygiejniske anliggender, c) føre tilsyn med medicinalpersonalet og
d) udføre adskillige retsmedicinske opgaver.
Men tidligere tiders væsentligste argument for offentlig ansættelse af læger var, at e) tilsikre befolkningen - specielt fattigfolk - mulighed for kvalificeret hjælp i
tilfælde af sygdom.
LIDT OM DEN CENTRALE MEDICINALSTYRELSE
Danmark
Collegium medicum blev oprettet i København i 1740 som den første overordnede medicinalstyrelse i Danmark. Dets funktion var at virke som chef for embedslæge
væsenet, at rådgive regeringen og at være øverste retsmedicinske autoritet. En af dets første opgaver var, at udarbejde en ny medicinalforordning til erstatning for den i 1672 indførte. Det lykkedes ikke, især på grund af splid mellem collegiets kirurgiske og medicinske medlemmer.
Sundhedskollegiet i København afløste i 1803 Collegium Medicum. Det over
tog dettes arbejdsområder, også revisionen af medicinalforordningen. Først i 1908 fremkom forslag fra en medicinallovskommission til en ny lov, der blev vedtaget efter at den gamle havde fungeret i 242 år.
Samme kommission udarbejdede også forslag til en nyordning af embedslæge
væsenet.
Sundhedsstyrelsen blev oprettet i 1909 og skulle være rådgiver for regering og ministerier samt lede embedslægevæsenet.
Samtidig blev den retsmedicinske centralfunktion udskilt ved oprettelse af Retslæ
gerådet.
Slesvig
Collegium Medicum i Kiel oprettedes 1732. Det skulle være et overordnet admini
strationsorgan for medicinalvæsenet i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, men fik aldrig nogen særlig betydning.
Sanitetskollegiet i Kiel erstattede Collegium Medicum i 1804, og skulle virke
“til forbedring af Medicinalpolitiet i Vore Hertugdømmer Slesvig og Holsten, Herskabet Pinneberg, Grevskabet Rantzau og Staden Altona”. Det skulle føre tilsyn via fysici med medicinalpersoner og apoteker, modtage indberetninger og give direktiver om sundhedsmæssige anliggender.
Kongelige slesvigske Sanitetskollegium oprettedes 1852 i Flensborg samtidig med, at et Kongeligt holstensk Sanitetskollegium blev oprettet i Kiel 1853.
Efter Danmarks tab i 1864 af hertugdømmerne, blev medicinaladministrationen atter samlet i Kiel.
LIDT OM STILLINGSBETEGNELSERNE
Kristian Carøe skriver i sit forord til “Den danske Lægestand, Doktorer og Licentia
ter 1479-1788", 1909, om legatet/honoraret Kanonikat (Vikarie, Prælatur, Præ- bende), at “tildeling af et sådan antyder i reglen - men ikke altid - at indehaveren deraf må betragtes som lønnet embedslæge”. (Mere om disse gejstlige begreber i afsnittet om embedslægevæsenets oprindelse og de første fysici).
Indtil 1915 brugtes forskellige titler for Fysici (ental: Fysikus) afhængig af, hvor embedet var. Der var Landfysici, Provincialfysici, Stiftsfysici, reciderende Medici, Stadsfysici og slet og ret Fysici. Fysikateme opdeltes efterhånden i distrikter, som blev bestridt af Distriktskirurger og siden overalt af Distriktslæger. Fra 1840 ændredes ved nybesættelser stillingsbetegnelsen Distriktskirurg til Distriktslæge.
I enkelte købstæder var der ansat Stadskirurger og senere Stadslæger. Disse var kommunalt aflønnede i modsætning til alle andre kategorier af embedslæger, der var - og stadig er - statsansatte.
Fra 1915 var hvert amt opdelt i kredse med hver sin Kredslæge. I den kreds, hvor amtsrådet havde til huse, var embedslægetitlen Amtslæge.
Ved registreringen af Amtslægekredsene er amtslægen altid kredslæge i den kreds, der er anført som nummer 1.
Ved 1973-lovens gennemførelse af én embedslægeinstitution i hvert amt indfør
tes den generelle titel Embedslæge. En embedslæge i hver institution vælges af og blandt kollegerne til administrerende embedslæge for et kortere åremål.
Den hirakiske konstellation i embedslægevæsenet har således fulgt den generelle demokratisering i samfundet.
De hidtidige embedslæger, der umiddelbart fortsatte i de nye institutioner, og som ønskede at bevare deres titler af amtslæge og kredslæge, fik tilladelse dertil, medens stillingsbetegnelsen embedslæge skulle benyttes af nyudnævnte og ved forflyttelser.
Fysicus var “den overordnede Medicinalembedsmand i sin Embedskreds” og mellemled mellem Collegium Medicum / Sundhedskollegiet og alt øvrigt medici
nalpersonale via Distriktskirurger / Distriktslæger og stod umiddelbart under Collegium Medicum / Sundhedskollegiet.
Amtslægen havde uændret og samme status i relation til Sundhedsstyrelsen, som fysikus i relation til sine centrale myndigheder, men i modsætning til fysikus var amtslægen selv kredslæge i den kreds, hvor han havde bopælspligt.
Den administrerende embedslæge er overfor Sundhedsstyrelsen ansvarlig for institutionens daglige drift, men den enkelte embedslæge har et selvstændigt ansvar for sit arbejde. Fysikus- og Amtslægestillingerne var avancementsstillinger for distrikts- og kredslæger, det er endnu ikke tilfællet for embedslæger med stillingen som administrerende embedslæge.
LIDT OM LÆGE- OG KIRURGUDDANNELSEN
1479 oprettedes Københavns Universitet, men egentlig læge-/ medicineruddannelse begyndte faktisk først ved universitetets reformering i 1537. Kun meget få læger blev uddannet de første par hundrede år, hvorfor mange i Danmark virkende læger var uddannet ved udenlandske universiteter.
1665 oprettedes Kiels Universitet. Langt de fleste læger, som uddannedes dér, blev i Slesvig og Holsten eller drog til de tyske stater.
Kirurgerne var oprindelig lærlingeuddannet hos bartskæreme, og der krævedes beståelse af en prøve for at få tildelt et kirurgembede, men denne regel blev dog ikke altid overholdt.
1785 oprettedes Kirurgisk Akademi i København, hvor der blev aflagt en af
gangsprøve, som gav ret til kirurgisk og siden også medicinsk praksis.
Adskillige kirurger tog efterhånden også en medicinsk eksamen, medens kun få universitetsuddannede medicinere tog en kirurgisk uddannelse og måtte derfor kun udøve medicinsk og ikke kirurgisk behandling. På Københavns Universitet afslutte
des det medicinske studium med doktorgraden, men 1788 indførtes en egentlig medicinsk embedseksamen, som “modvægt” overfor den kirurgiske eksamen.
Universitetsuddannede læger følte sig dog fortsat “finere” end “Barberkirurgeme”
fra Kirurgisk Akademi.
1838 sammenlagdes Københavns Universitet og Kirurgisk Akademi, hvorefter alle nyuddannede læger havde bestået eksamen både i medicin og kirurgi.
LIDT OM DANMARKS ADMINISTRATIVE INDDELINGER
Efter enevældens indførelse fulgte i 1662 en navneændring af landets hidtidige inddeling i len til amter. I de følgende ca. 130 år fandt der småreguleringer sted af disse amter, men i 1794 foretoges større amtssammenlægninger. Den verdslige opdeling så derefter således ud:
1) Københavns, Roskilde og Jægerspris til Københavns amt,
2) Frederiksborg, Kronborg og Hirschholm (Hørsholm) til Frederiksborg amt, 3) Holbæk, Dragsholm, Kalundborg og Sæbygaard til Holbæk amt,
4) Sorø, Ringsted, Antvorskov og Korsør til Sorø amt, 5) Tryggevælde, Vordingborg og Møn til Præstø amt,
6) Nykøbing F., Aalholm, Maribo Kloster og Halsted Kloster til Maribo amt, 7) Bornholm uændret som Bornholms amt,
8) Odense, Ruggaard, Assens og Hindsgavl til Odense amt, 9) Nyborg og Tranekær til Svendborg amt,
10) Aastrup, Børglum og Sejlstrup til Hjørring amt, 11 ) Aalborghus til Aalborg amt,
12) Ørum, Vestervig Kloster og Dueholm Kloster til Thisted amt, 13) Skivehus og Hald til Viborg amt,
14) Dronningborg, Mariager Kloster, Silkeborg og Kalø til Randers amt, 15) Havreballegaard og Stjemholm til Aarhus amt,
16) Skanderborg og Aakjær til Skanderborg amt, 17) Bøvling og Lundenæs til Ringkøbing amt, 18) Koldinghus til Vejle amt,
19) Riberhus til Ribe amt.
Den geografiske opdeling i fysikatsdistrikter fulgte oprindelig landets gejstlige inddeling i stifter, som bestod af et eller flere amter.
Af praktiske grunde havde Lolland-Falster siden 1725 været et selvstændigt fysikat til trods for, at det først i 1803 blev et selvstændigt stift. Det næste brud på stiftsfysikatsinddelingen skete i 1762, da Sjælland deltes i 2 fysikater, Sjællands nordre og søndre fysikat. 1822 oprettedes eget fysikat for Bornholm.
Sluttelig deltes det store Ribe fy sikatsdistrikt i 1858 i Ribe, Ringkøbing og Vejle fysikater. København har altid udgjort et eget stadsfysikat/stadslægeembede.
Hvert fysikatsdistrikt var opdelt i flere, ofte adskillige underområder, primært kirurgdistrikter, men efterhånden lægedistrikter. Visse købstæder ansatte egne, af byen honorerede kirurger og læger (stadskirurger og stadslæger).
Der var således indtil 1915 følgende fysikatsdistrikter:
1) Staden København,
2) Sjællands nordre Landfysikat bestående af Københavns amt (undtagen Køge by), Frederiksborg amt og Holbæk amt,
3) Sjællands søndre Landfysikat bestående af Sorø og Præstø amter samt Køge by,
4) Lolland-Falster Stiftsfysikat bestående af Maribo amt, 5) Fyns Stiftsfysikat bestående af Odense og Svendborg amter,
6) Aalborg Stiftsfysikat bestående af Hjørring amt, Vester Han Herred i Thisted amt og Aalborg amt undtagen Gislum Herred,
7) Viborg Stiftsfysikat bestående af Viborg amt (med undtagelse af Lysgaard, Hids og Houlbjerg Herreder), Thisted amt (undtagen Vester Han Herred), og Gislum Herred i Aalborg amt,
8) Aarhus Stiftsfysikat bestående af Randers, Aarhus og Skanderborg amter, Lysgaard, Hids og Houlbjerg Herreder i Viborg amt, samt Hatting og Bjerge Herreder i Vejle amt,
9) Ribe Stiftsfysikat bestående af Ribe og Ringkøbing amter samt Vejle amt med undtagelse af Hatting og Bjerge Herreder.
10) Ringkøbing Amts Fysikat og
11 ) Vejle Amts Fysikat. Sidstnævnte fik desuden tillagt Skanderborg Amt fra Aarhus Stiftsfysikat.
Ved ændring af embedslægevæsenet i 1915 forlod man den gejstlig, administrative distriktsinddeling, og i stedet blev landets amts- og kommuneinddeling grundlaget for de nye amtslægekredse. Efter kommunalreformen i 1970 med reduktion af antallet af kommuner og amter er embedslægerne samlet i én institution i hvert amt, således 14 ialt samt staden København.
LIDT OM SØNDERJYLLANDS ADMINISTRATION
Nørrejylland er landsdelen fra Skagen til Kongeåen. Sønderjylland er landområdet fra Kongeåen til Ejderen, d.v.s. hele det tidligere hertugdømme Slesvig. Det nuti
dige Sønderjylland er således en forkert betegnelse, den rigtige er Nordslesvig.
Sønderjyllands = Slesvigs historie er vanskelig at overskue med de mange delinger, sammensmeltninger og opsplitninger, som de mange forskellige magtha
vere foretog, hvorved også landsdelens administration ændredes.
Ved samling af landsdelen i 1721 under den danske konge var der mulighed for egalisering og tilløb til indførelse af rigsdansk lovgivning. Men Slesvig forblev - sammen med Holsten - regeret via Tyske Kancelli i København med egen lovgiv
ning indenfor medicinalvæsenet. Dog synes Medicinal-og Apotekerforordningen af 4.December 1672 også at have været gældende i Sønderjylland.
Den første embedslæge i hertugdømmet Slesvig, man har kendskab til, var Johannes Lysius (Johan Luis), der ansattes som Stadsfysikus i Flensborg i 1603 eller 1604. 1685 omtales en fysikus fælles for de kongerigske Flensborg- og Hader
slev- områder. Også i den gottorpske del af Nordslesvig, Tønder-området, oprette
des et fysikat, men ikke i Aabenraa-området.
19.august 1757 udstedte Kong Frederik d.V (1723-1746-1766) et reskript om opdeling af hertugdømmerne Slesvig og Holsten i fysikatsdistrikter:
1) Haderslev by og amt,
2) Flensborg by og amt, landskabet Bredsted og stiftsfogderiet Bordelum, 3) amterne Sønderborg og Nordborg, tre godser: Graasten, Søbygaard og
Gudsgave på Ærø, byerne Sønderborg og Ærøskøbing.
4) Aabenraa og Løgumkloster amter samt byen Aabenraa,
5) Slesvig by, amterne Gottorp og Maarkær samt landskabet Stapelholm, 6) Ekemførde by og Hytten amt,
7) Husum amt, fogderierne Svabsted og Rødenæs, byerne Husum og Friedrich- stad samt landskabet Nordstrand foruden Pelworm og Halligerne,
8) Rensborg by og amt,
9) Segeberg by og amt samt byen Oldesloe,
10) Krempe- og Wilster-marsk, byerne Itzehoe, Krempe, Wilster og Glückstadt.
I en eftersætning blev der gjort opmærksom på, at 11 ) Tønder fysikat blev bibeholdt.
12) Eidersted var ikke omtalt, ligesom ej heller 13) Femern, men fysikateme dér forblev uændrede.
1785 udskiltes øen Sild som et landkirurgdistrikt, 1786 blev Ærø et selvstændigt fysikat og 1823 oprettedes et distriktskirurgiat for hele Rømø.
I modsætning til kongeriget fulgte fysikatsinddelingen i både Slesvig og Holsten hertugdømmernes amtsinddeling og ikke den gejstlige stiftsinddeling.
Det er bemærkelsesværdigt, at mens fysikaterne i kongeriget de sidste tiår i 1700-tallet blev opdelt i distriktskirurgiater og siden afløst af lægedistrikter, fandt en sådan opdeling ikke sted hverken i Slesvig eller Holsten. Nok var der kirurger,
som virkede dér, men ikke i tilsvarende offentlige stillinger som i kongeriget. Først noget senere oprettedes enkelte distriktskirurg- og distriktslægeembeder.
Efter krigen 1848-50 foretoges fordanskningsbestræbelser i form af nye lovgiv
ninger på mange områder, således også for medicinalvæsenet. For Hertugdømmet Slesvig udstedtes 1852 en nyinddeling i 17 fysikatsdistrikter:
1) Haderslev by og Haderslev øster-amt, 2) Gram by og Haderslev vester-amt, 3) Aabenraa by og amt,
4) Sønderborg by og amt, Nordborg og Graasten, 5) Ærø,
6) Tønder by og Tønder-og Løgumkloster amter, 7) Nybøl (Niebøl) og Syd-Tønder amt,
8) Flensborg Stadsfysikatsdistrikt, 9) Flensborg Landfysikatsdistrikt, 10) Kappel med sydlige del af Angel, 11 ) Ekemførde og Hytten amter, 12) Slesvig by og amt,
13) Bredsted amt, 14) Husum amt,
15) Tønning by og landskabet Eidersted,
16) Sønder Stapel landdistrikt og Friedrichstad by, 17) Femern med byen Burg.
1859 oprettedes et særskilt lægedistrikt for de såkaldte kongerigske enklaver, der siden Dronning Margrethe d.I’s tid ikke havde hørt under Hertugdømmet Slesvig.
Lægedistriktet omfattede Lø herred, Møgeltønder og Ballum birker samt Vesterland på Før og øen Amrum, nordlige del af Sild samt sydlige del af Rømø. Lægestriktet blev underlagt Ribe Stiftsfysikat og benævnt Ribe søndre Lægedistrikt med bopæl i Højer.
Som følge af samarbejde med den slesvig-holstenske oprørsbevægelse blev 8 slesvigske fysici i 1852 afskediget, mens 3 blev i embederne (Femern, Ærø og Slesvig). 1864 blev Sønderjylland en del af Prøjsen, men de 17 fysikater forblev stort set uændrede. Ærø blev ikke afstået. Det blev derimod de kongerigske enklaver (Ribe søndre Lægedistrikt), i stedet beholdt Danmark som kompensation for
enklaverne 8 sogne syd for Kolding Fjord, de blev derfor udskilt fra Haderslev Fysikat og tillagt Kolding Lægedistrikt.
Af de 17 fysici afskedigede de nye magthavere de 10, kun fysicus i Ekernførde, Bredsted, Gram, Kappel, Sønder Stapel og på Femern fortsatte i embedet - og Ærø blev jo ikke afstået.
1920 afskedigede den danske stat de tyske embedslæger, men bevarede fysikatsdistrikteme uændrede. Siden 1864 var kun sket den ændring, at Gram Fysikat i året 1900 atter var blevet sammenlagt med Haderslev Fysikat.
LIDT OM MEDICINALLOVGIVNINGEN
Centralstyrelse og Embedslæger DANMARK
1619, lO.januar, udstedte Christian IV en medicinalforordning, som - vist utilsig
tet - kun kom til at gælde for København. Der blev heri givet retningslinier for visitats af byens apoteker, samt om hvilke medicinalpersoner, der måtte ordinere medicin til indvortes brug. Om embedslæger og specielt stadslæger i København blev der intet foreskrevet, kun for medici generelt. 1645 kom denne forordning dog til at gælde i hele monarkiet.
1672, 4.december, udstedtes en medicinal- og apotekerordning, som gav retningslinier for læger, apotekere og jordemødre. Den var udarbejdet af blandt andre Peder Griffenfeld og Thomas Bartholin. Loven var gældende for “begge kongelige Riger, Fyrstendømmer og Lande”, d.v.s. Danmark, Norge, Slesvig og Holsten. Der blev givet forskrifter for hvilke krav, der stilledes for at kunne beteg
nes som medicus (=læge), og hvilke pligter læger havde.
I forordningen nævnes “Medici” og “Stadsfysikus”, og der kan meget vel herved forståes embedslæge. Loven forsøgtes fornyet talrige gange i de følgende århundre
der, men først i 1914 blev den erstattet af en ny medicinallov (i Slesvig-Holsten 1852).
1740, 9.april, udstedtes forordning om oprettelse af Collegium Medicum i København. Der nævntes her, at “som adjuncti collegii konstitueres de i rigerne og fyrstendømmerne beskikkede land-og stadsfysici”.
1803, 13.maj, udstedtes et reskript om oprettelse af et centralt medicinalstyre i København, et Sundhedskollegium, under danske kancelli, som skulle føre tilsyn med medicinalvæsenet og alle sundhedsmæssige foranstaltninger. Jvf.instruks af 15.juni 1813 skulle dette ske ved embedslægernes virksomhed.
1829, 8.juli, fastsattes antallet af fysikater til 9.
1857, O6.maj, Resolution om omordning af lægedistrikter i Randers amt og tilstødende amter.
1858, lO.juli, resolution om oprettelse af 2 nye fysikater ved udskillelse af Ringkøbing Fysikatsdistrikt fra Ribe Fysikat og Vejle-Skanderborg amters Fysikatsdistrikt fra henholdsvis Ribe og Aarhus Fysikater.
1877, 22.oktober, Justitsministeriets Instrux for Fysici.
1877, 22.oktober, Justitsministeriets Instrux for Stads- og Distriktslæger.
1883, l.maj, resolution om oprettelse af fysikat for Færøerne.
1909, 3O.april, udstedtes en ny Lov om Sundhedsvæsenets Centralstyre, hvorved den nuværende Sundhedsstyrelse blev oprettet, og Retslægerådet blev udskilt som en selvstændig institution.
1914, 21.april, udstedtes en Lov om Embedslægevæsenets Organisation med oprettelse af 21 amtslægekredse, der igen inddeltes i 76 lægekredse.
1920, 28.juni, udstedtes en lov om embedslægevæsenets ordning i de sønderjy
ske landsdele.
1973, 13.juni, udstedtes Lov om embedslægeinstitutioner m.v.
1974, 19.september, udsendtes Bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed.
STADEN KØBENHAVN 1813, 23.marts, udstedtes en Instrux for Stadsfysicus.
1857,4 .marts, i Lov om Bestyrelsen af Kjøbenhavns communale Anliggender ændredes Stadsfysikatet til Stadslægeembede.
1922, 23.februar, udstedte Justitsministeriet en Instruks for Stadslægeembedet i København.
1974, 19.september, udsendte Indenrigsministeriet en Bekendtgørelse om stadslægeembedet i København.
SLESVIG
1732, 24.december, udstedtes en forordning om oprettelse af en overordnet myndig
hed for sundhedsvæsenet i Slesvig-Holsten, et Collegium Medicum i Kiel.
1749, men antedateret 15.august 1746 reskript om, at medicinalordningen fra 1672 også skulle overholdes i Slesvig-Holsten.
1757, 19.december, udstedtes en forordning om oprettelse af et kongeligt, sles
vigsk sanitetskollegium i Flensborg samt inddeling af dette hertugdømme i 17 fysikatsdistrikter.
1804, 25.maj, oprettedes ved et patent Sundhedskollegiet i Kiel som central medicinalstyre for Slesvig-Holsten. Det henhørte under tyske kancelli i København.
1852, 19.december, udstedtes “Forordning angaaende Oprettelse af særlig Over
medicinal Autoriteter for Hertugdømmet Slesvig samt dette Hertugdømmes Indde
ling i Physicatsdistricter”, dermed opstod Det kongelige slesvigske Sanitets
kollegium, der kun fik en eksistens til 1864.
LIDT OM OPRINDELSE OG DE FØRSTE FYSICI
Tanken om for offentlige midler at ansætte læger i det danske monarki synes at være udsprunget samtidig med reformationens udbredelse. Ideen var oprindelig ikke at ansætte embedslæger med de funktioner, som siden blev tillagt dem, men derimod, som allerede nævnt, udelukkende for at sørge for kvalificerede behandlere til befolkningen.
På Herredagen 1526 i Odense foreslog kong Frederik I (1471-1523-1533), at der fra udlandet skulle indkaldes læger og apotekere til betjening af befolkningen i Danmark. Men da medlemmerne af denne forsamling var klar over, at det ville koste staten penge, idet disse læger måtte offentlig ansættes, kom der intet ud af kongens forslag, selv om man skønnede, at det nok ville være tilstrækkeligt med én læge i Jylland og én på Sjælland.
I fortalen til “en liden Bog om Menniskens Vand / oc anden Naturlig Affgang”
skrev Henrick Smid (1495-omkr.l563) i Malmø 1557:
“Vor kiæriste naadige Herre / Kong Christian gjør oc stor flidt der til / som ieg
haffuer forstaaet I at hans Kongelige Maiestet ville det gierne saa skicke I at i huert Biscops Strict her udi Riget skulle vere en Lærder oc forfaren Doctor i Lægekonst / til huilken mand kunne haffue sin tilfluct om nogen finge nogen Siugdom / oc met hans Konstis hielp beredde sitt Liff I om det vaare Guds gode vilie”.
Som bevis på kongens oprigtige ønske om ansættelse af læger rundt om i landet, beskrev Henrick Smid, at kongen har sørget for, at “den Vellærde Mand Doctor Cornelius” allerede virker i Odense.
Kong Christian III (1503-1534-1559) nærede således samme ønske som sin fader, Frederik I, om nogle veluddannede læger flere steder i landet, men han beskrev således helt nøje, at målet måtte være en læge i hvert af landets biskoppe
lige stifter.
At Chrisian III virkelig fulgte sine ideer op, fremgår af nogle breve, han udstedte i 1545 angående stiftsbyerne Ribe og Viborg:
Ribe fik besked om, at et præbende og kanonikat ved Domkirken skulle forbe
holdes en doctor eller licentiat i medicin, som skulle bo i Ribe, og såfremt der ikke var et præbende eller kanonikat ledigt, måtte domkapitlet aflønne vedkommende svarende til en kannik.
“Et Kanonikat var en Kanniks gejstlige Embede med alle de deraf flydende Forpligtelser og Rettigheder. Et Præbende derimod var en Samling af Gods, hvis aarlige Udbytte afgav et i hvert Fald meget væsentligt økonomisk Grundlag for et Kanonikat. Det vil således förstaas, at Kanonikat og Præbende hørte naturligt sammen; men identiske var de altsaa ikke.” ( J.O. Arhnung: Roskilde Domkapitels Historie, 1937, disp.)
I Viborg testamenterede kongen Thestrupgård til fattighospitalet på betingelse af, at hospitalsforstanderen årlig skulle udrede 50 daler til en doctor eller licentiat i medicin med bopæl i Viborg, inden Domkirken kunne forestå aflønningen i form af en bolig og kannikeløn.
Ingen af de to stifter fik dog straks nogen læge. Først omkring 1555 fik Viborg en læge, og ikke før ca. 1580 fik Ribe sin første læge.
Hans Benzon var født i 1528. 1555 blev han medikus i Viborg, men i de føl
gende mange år var han bl.a.i sin egenskab af kongelig livmedikus ofte borte fra sit embede i Viborg, hvor han dog døde i 1595.
Hans Lauridsen Amerinus studerede filosofi og medicin, det vides ikke, hvor
når han blev født, men omkring 1580 blev han kannik og læge i Ribe, hvor han døde 1605.
Den læge i Odense, som Henrick Smid omtalte, må være Cornelius Hamsfort (den ældre). Han var født 1509, måske i Slesvig. I ret ung alder blev han kongelig livlæge, og i 1544 blev han den første dr.med.fra Københavns Universitet. 1549 fik Hamsfort bestalling som apoteker i Odense, men han var borte fra sine embeder - læge og apoteker - i lange perioder, og først fra omkring 1561 virkede han perma
nent som læge og apoteker i Odense, hvor han døde i 1580. Den ældre Cornelius Hamsfort betragtes af Herholt som Danmarks første provincialfysikus, men Ingers- lev mener, at dette er tvivlsomt.
Den første læge i Roskilde var Mads Poulsen. Han var født i Ribe i 1532, og efter at have studeret filosofi i Wittenberg blev han ansat som lærer ved Københavns Universitet. Men som følge af et “utilbørligt Forhold til et løst Fruentimmer” kunne han ikke opnå noget præstekald. Han drog derfor atter udenlands og studere medi
cin. Ved sin hjemkomst 1566 fik han et kanonikat i Roskilde, hvor han virkede som læge, men næppe som fysikus, til sin død i 1579.
I Viborg var Hans Paludan i 1571 blevet medikus for Nørrejylland (grænsen mellem Nørre- og Sønderjylland er Kongeåen!). Han var født i 1538. Fra 1577 til 1587 havde han tillige apotekerprivilegium i Viborg, hvor han døde i 1615.
Eskild Christensen var født ca.1550. Han studerede medicin i udlandet og blev 1584 medikus i Roskilde, men 1592 blev han provinsialmedikus på Fyn med bolig i Odense. Han døde der 1621.
Christen Bording var født i 1578, også han studerede i udlandet, var derpå få år rektor ved Aarhus lærde Skole. 11611 blev han dr.med.ved Københavns Universitet, ogi 1614 udnævntes Bording til provinsialmedikus i Ribe, hvor han døde i 1640.
Den første stadsfysikus, der er nævnt i København var Joachim Scheel, som var født i Rostock, hvor han blev dr.med.i 1625. Han nedsatte sig derpå som prakti
serende læge i København og blev stadsfysikus dér. Det vides endnu ikke helt sikkert, hvornår dette embede oprettedes, muligvis var det i 1635, men i hvert fald forlod Scheel København i 1639 og rejste til udlandet, hvor han er død efter 1656.
Hans Ebeling var formentlig søn af en stadsfysikus i Hamburg og født dér ca.1622.1 1655 omtales han som “Provinsialmedikus for Sjælland” med bopæl i Roskilde, hvor han også døde i 1665.
OVERSIGT OVER FYSIKATER, LÆGEDISTRIKTER OG -KREDSE SAMT INSTITUTIONER
SJÆLLAND
København: Stadslæger fra 1636, Vicestadslæger 1907-1983.
Frederiksberg: Stadslæger 1885-1915.
Roskilde: Stadskirurger 1712-1789.
Helsingør: Stadskirurger/-læger ca.1674-1915.
Holbæk: Stadskirurger 1757-1788.
Sjælland = et udelt fysikatsdistrikt til 1762.
Sjællands nordre Landfysikat med Provinsialmedikus som leder oprettes 1762 og opdeles efterfølgende i Lægedistrikterne:
Amager 1788
Københavns Amts nordre 1788 Københavns Amts søndre 1788 Roskilde 1788
Køge 1788
Frederiksborg 1770 Hørsholm 1784 Kronborg (1738) Frederiksværk 1781 Jægerspris 1781 Odsherred 1784 Holbæk 1788 Kalundborg 1788 Samsø 1788
Sjællands søndre Landfysikat med Provinsialmedikus som leder oprettes 1762 og opdeles i 1780-erne i Lægedistrikterne:
Slagelse 1788 Korsør 1789 Skelskør 1788 Sorø 1788 Ringsted 1788 Tryggevælde 1788 Næstved 1788 Vordingborg 1788 Præstø 1788
Møn: Landfysikat 1760-1791, Lægedistrikt 1791-1915.
Ved 1914-loven om Embedslægevæsenets Organisation ændredes i 1915 til Amts- og Kredslægeembeder:
Københavns Amtslægekreds med Lægekredsene:
Frederiksberg
Københavns Amts nordre Københavns Amts søndre
Københavns Amts vestre (oprettet 1960) Roskilde
Frederiksborg Amtslægekreds med Lægekredsene:
Frederiksborg Kronborg Jægerspris
Holbæk Amtslægekreds med Lægekredsene:
Holbæk Kalundborg
Odsherred (til 1964) Samsø (til 1926)
Sorø Amtslægekreds med Lægekredsene:
Sorø
Ringsted (til 1926) Slagelse
Korsør (til 1931) Herlufsholm (til 1964)
Præstø Amtslægekreds med Lægekredsene:
Næstved
Tryggevælde (til 1953) Køge (fra 1953)
Sydsjælland
Ved lov fra 1973 blev de nærmestfølgende år oprettet Embedslægeinstitutioner for:
Københavs amt og Frederiksberg 1982 Roskilde amt 1977
Frederiksborg amt 1974 Vestsjællands amt 1983 BORNHOLM:
Landkirurgiat/-fysikat 1788-1865
Bornholms sydvestlige Lægedistrikt 1865
Bornholms nordøstlige Lægedistrikt 1865 Bornholm Amtslægekreds 1915
Embedslægeinstitutionen for Bornholm amt 1982.
LOLLAND-FALSTER
Fysikatsdistrikt i perioder fra 1657, continuerligt fra 1703.
Nykøbing Falster Stadskirurgiat 1756-1779.
Nakskov Stadskirurgiat/-læge 1738-1867.
Lægedistrikter:
Nykøbing Falster 1779 Strubbekøbing 1779
Nysted (= Maribo-Rødby) 1789 Nakskov 1789
Fejø 1812 Sakskøbing 1869
Ved 1914-loven om Embedslægevæsenets Organisation ændredes i 1915 til Amts-og Kredslægeembeder:
Lolland-Falster = Maribo Amtslægekreds med Lægekredsene:
Falster
Østlolland (til 1926) Midtlolland
Vestlolland (til 1969)
I følge lov fra 1973 blev blev der i 1975 oprettet Embedslægeinstitutionen for Storstrøms amt.
FYN
Odense Stads- og Amtskirurgiat 1730-1848.
Svendborg Stadskirurgiat 1765-1791.
Fysikatsdistrikt (fra 1549-?) i hvert fald fra 1720 med Lægedistrikterne:
Odense Stad 1848 Odense Land 1848 Ærø 1867
Langeland 1776 Nyborg 1791 Svendborg 1791 Faaborg 1791 Haarby 1791-1794 Assens 1794 Middelfart 1794 Bogense 1816 Kerteminde 1819
Ved 1914-loven om Embedslægevæsenets Organisation ændredes i 1915 til Amts- og Kredslægeembeder:
Svendborg Amtslægekreds med Lægekredsene:
Svendborg Nyborg
Faaborg (til 1964) Ølandene
Odense Amtslægekreds med Lægekredsene:
Odense Midtfyn
Nordfyn (til 1964)
Assens Amtslægekreds (til 1926) med Lægekredsene:
Assens
Middelfart (til 1926)
I følge lov fra 1973 om oprettelse af embedslægeinstitutioner:
Embedslægeinstitutionen for Fyns amt 1976.
NØRREJYLLAND:
Aalborg Stift: Aalborg-Hjørring amter Viborg Stift: Viborg-Thisted amter Aarhus Stift: Aarhus-Randers amter
Ribe Stift: Ribe, Ringkøbing og Vejle amter.
AALBORG - HJØRRING AMTER
Aalborg Stadsfysikus og Provinsialmedikus 1692-1727 Hjørring Provinsialkirurgiat 1778-1812
Stiftsfysikat fra 1762 med Lægedistrikterne:
Aalborg 1787 Hjørring 1773 Sæby 1774
Nibe / Løgstør 1787 Læsø 1800
Skagen 1812 Frederikshavn 1838
Nørre Sundby og Kær Herred 1844 Aalborg Amts søndenfjordske 1846 Hvetbo 1846
Farsø 1860 Hallund 1865
Ved 1914-loven om Embedslægevæsenets Organisation ændredes i 1915 til Amts- og Kredslægeembeder:
Aalborg Amtslægekreds med Lægekredsene:
Aalborg
Aalborg Amts nordenfjordske Aalborg Amts søndenfj ordske Himmerland
Hellum-Hindsted (til 1930) Hjørring Amtslægekreds med Lægekredsene:
Hjørring Sæby (til 1928) Frederikshavn Læsø (til 1931)
Hvetbo og Øster Han Herreder Ved lov af 1973 oprettedes
Embedslægeinstitutionen for Nordjyllands amt 1974.
VIBORG ■ THISTED AMTER.
Viborg Stadskirurgiat 1740-1787.
Fysikat med Landfysici (1767-1794) og Stiftsfysici (fra 1794) stadfæstes 1767 og opdeles efterfølgende i Lægedistrikterne:
Viborg 1787 Thisted 1787
Nykøbing Mors 1787 Skive 1787
Han-Herrederne 1829
Hassing-Refs Herred = Vestervig 1850 Thyholm-Jegindø 1868
Sjørup 1883
Ved lov af 1914 blev Embedslægevæsenets Organisation ændret i 1915 til Amts- og Kredslægeembeder:
Viborg Amtslægekreds med Lægekredsene:
Viborg
Fjends (til 1960) Lysgaard (til 1966) Salling
Thisted Amtslægekreds med Lægekredsene:
Thisted
Vester Han Herred (blev aldrig besat / oprettet)
Morsø (til 1971) Thy (til 1926)
Ved lov fra 1973 blev der oprettet en
Embedslægeinstitution for Viborg amt 1979.
AARHUS - RANDERS AMTER.
Aarhus Stadskirurgiat 1743-1777.
Randers Stadskirurgiat 1757-1777.
Fysikatet synes at have eksisteret siden år 1600, men først stadfæstet i 1766 og efterfølgende opdelt i Lægedistrikterne:
Aarhus Land 1777 Randers 1777 Æbeltoft 1777 Grenaa 1777 Hobro 1787 Mariager 1846 Hads Herred 1852
Randers Amts Landlæge 1846 Ørsted 1857
Rosenholm 1857 Anholt 1859
Aarhus Stadslæge 1863 Randers Stadslæge 1891
Lov om Embedslægevæsenets Organisation af 1914 begrundede i 1915 ændringerne til Amts-og Kredslægeembeder.
Aarhus Amtslægekreds med Lægekredsene:
Aarhus Marselisborg Hads
Randers Amtslægekreds med Lægekredsene:
Randers
Rougsø (til 1965) Øster Lisberg (til 1926) Nørre-Djursland
Sønder-Djursland (til 1928) Mariager
1973 blev vedtaget ny lov om embedslægevæsenet. Ændring:
Embedslægeinstitutionen for Aarhus amt 1979.
RIBE AMT.
Ribe Stadskirurgiat 1755-1775.
Varde Stadskirurgiat 1750-1775.
Fysikatet stadfæstet i 1670, senere delinger i Lægedistrikter:
Ribe 1775 Varde 1775 Fanø 1802 Rømø 1823 Grindsted 1842
Ribe Amts søndre 1859-1864 Esbjerg 1889
Ved lov fra 1914 om Embedslægevæsenets Organisation ændredes i 1915 til Amts- og Kredslægeembeder.
Ribe Amtslægekreds med Lægekredsene:
Ribe Esbjerg Varde
Andst-Slaugs (til 1940)
Ved lov fra 1973 blev der ændret og sammenlagt til Embedslægeinstitutionen for Ribe amt 1981.
RINGKØBING AMT.
Fysikatet oprettet 1858, men dels bevaredes hidtidige distrikter fra Ribe fysikat, dels oprettedes nye Lægedistrikter:
Ringkøbing 1775 Holstebro 1775 Lemvig 1775 Herning 1842 Tarm 1860 Ulfborg 1870 Videbæk 1879
Lovgivning i 1914 om Embedslægevæsenets Organisation ændrede i 1915 til Amts- og Kredslægeembeder.
Ringkøbing Amtslægekreds med Lægekredsene:
Ringkøbing Lemvig (til 1964) Holstebro
Herning
Bølling-Nørre Herreder
1973 foreskrev ny lov oprettelse i de nærmestfølgende år af Embedslægeinstitutionen for Ringkøbing amt 1976.
VEJLE - SKANDERBORG AMTER.
Fredericia Stadsfysikat 1746-1782.
Vejle Stadskirurgiat 1754-1764 (el.1788?)
Fysikatet oprettet 1858, men dels bevaredes hidtidige distrikter fra Ribe fysikat, dels oprettedes nye Lægedistrikter:
Fredericia 1782 Skanderborg 1777 Horsens 1777 Vejle 1788 Kolding 1771
De otte nordslesvigske Sogne 1864-1867 Vrads 1842-1856
Brædstrup 1856 Silkeborg 1856
Vejle Amts vestre 1869 Hornsyld 1882
Frisenborg 1883
Ved 1914-loven om Embedslægevæsenets Organisation ændredes i 1915 til Amts- og Kredslægeembeder.
Vejle Amtslægekreds med Lægekredsene:
Vejle Fredericia Kolding Bjerre-Hatting
Skanderborg Amtslægekreds men Lægekredsene:
Skanderborg Horsens
Tyrsting-Vrads Silkeborg
Ved lov fra 1973 blev der i de nærmestfølgende år oprettet Embedslægeinstitutionen for Vejle amt 1978.
SØNDERJYLLAND = NORDSLESVIG.
Haderslev Fysikat oprettet 1682. Kortvarigt Lægedistrikt i Tyrstrup 1850-1864 Tønder Fysikat oprettet 1691, ingen lægedistrikter, men
Tønder Distriktskirurgiat 1816-1866
Løgumkloster Distriktskirurgiat 1802-1859 Rømø Distriktskirurgiat 1823-1847 (el. 1864?) Aabenraa Fysikat oprettet 1759, ingen lægedistrikter Sønderborg Fysikat oprettet 1764, ingen lægedistrikter Ærø Fysikat oprettet 1786, ingen lægedistrikter, men Nordborg Distriktskirurgiat 1796-1842
Gram Fysikat oprettet 1854, nedlagt 1900, ingen lægedistrikter.
Efter Genforeningen i 1920 indførtes dansk lovgivning, og de 4 eksisterende fysikater fra først dansk, siden tysk tid (Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønder
borg) ændredes i flg.l914-loven:
Haderslev Amts- og Lægekreds Tønder Amts- og Lægekreds Aabenraa Amts- og Lægekreds Sønderborg Amts- og Lægekreds
Ved sammenlægningen af Aabenraa og Sønderborg Amter i 1941 blev Sønderborg Lægekreds underlagt Aabenraa Amtslægekreds.
Som gennemførelse af Embedslægeloven af 1973 oprettedes Embedslægeinstitutionen for Sønderjyllands amt 1975 FÆRØERNE
Færøernes Kirurgiat 1584-1809 Færøernes Landkirurgiat 1809-1883
Færøernes Fysikat oprettedes 1883 med Lægedistrikteme:
Thorshavn 1883 Suderø 1852 Norderøeme 1872 Vestmanhavn 1883
Ved kgl.anordning i 1919 trådte 1914-loven om Embedslæge
væsenets Organisation i kraft med Amts- og Kredslægeembeder.
Færøernes Amtslægekreds med Lægekredsene Thorshavn
Suderø Norderøeme Vestmanhavn
Ved Hjemmestyreloven i 1948 ændredes embedslægeordningen, og Landslægeembedet blev oprettet 1949.
GRØNLAND
1838 inddeltes Grønland i 2 lægedistrikter:
Nordgrønlands Lægedistrikt (Jacobshavn) Sydgrønlands Lægedistrikt (Godthaab) 1885 deltes ved en Instruks Sydgrønlands Lægedistrikt i
Godthaab Lægedistrikt
Julianehaab Lægedistrikt (etableret 1851)
1925 vedtoges Lov om Grønlands Styrelse resulterende i 2 Lægekredse:
Nordgrønland Sydgrønland
1950 vedtoges Lov om sundhedsvæsenet i Grønland, derefter oprettedes Lands' lægeembedet 1951
Dette ændredes i 1993 til Embedslægeinstitutionen for Grønland.
DANSK VESTINDIEN.
De vestindiske Øers Landfysikat på St.Croix oprettedes før 1744 St.Thomas og St.Jan Landfysikat udskiltes derfra i 1847.
Fra Københavns Universitets rekonstruktion i 1537 virkede det medicinske fakultets professorer formentlig som stadsfysici indtil 1630‘erne.
KØBENHAVN
Københavns Stadsfysikat/Stadslægeembede
1636-1639: Scheel, Joachim, f.?, d.efter 1656.
1639-1643: Sperling, Otto, f.28.12.1602, d.26.12.1681,
Stadsfysikus i Bergen 1630-32, i Kristiania 1632-34.
1644-1664?:?
1664-1668?:?
Paulli, Simon, f.06.4.1603, d.23.4.1680.
Foss, Jens, f.06.5.1629, d.09.3.1687, Provinsialfysikus Blekinge 1661-64.
1668-1697?:?
1699-1710:
Kølichen, Caspar, f.?, d.30.12.1697?
Hacquart, Philip, f.?, begravet 04.11.1718.
1710-1728: Eichel, Johan, f.01.12.1666, d.26.3.1736.
1728-1731: Wium, Edvard, f.07.5.1690, d.03.10.1731.
1731-1734: Grothaus, Theodor Vilhelm, f.mellem 1700 og 1705, d.28.3.1736.
1734-1747: Friis, Christian Lodberg, f.03.8.1699, d.22.02.1773.
1748-1775: Wandeler, Peter Rudolph, f.04.6.1716, d.06.6.1775.
1775-1782: Abildgaard, Peter Christian, f.22.12.1740, d.21.01.1801, oprettede Veterinærskolen i København i 1770
(siden Den kgl.Veterinær- og Landbohøjskole).
1783-1801: Mangor, Christian Elovius, f. 12.01.1739,d. 17.3.1801,
Stiftsfysikus Viborg 1767-76, Provinsialfysikus i Sjællands søndre Landfysikat (Næstved) 1776-82.
1802-1811: Scheel, Poul, f.28.02.1773, d.07.6.1811.
1811-1832: Lund, Andreas, f.14.6.1772, d.15.02.1832.
1832-1865: Hoppe, Børge Anton, f.01.10.1796, d.28.02.1865, titulatur ændres 1858 fra Stadsfysikus til Stadslæge
1864-1865: (konst.7 mdr.) Hempel, Christian Frederik, f. 14.5.1814, d. 15.01.1875.
1865-1886: Schleisner, Peter Anton, f. 15.6.1818, d.26.02.1900, Medicinalinspektør Hertugdømmet Slesvig 1853-64.
1886-1896: Tryde, Just Adam Christian, f. 16.3.1834, d.06.12.1904.
1896-1912: Hoff, Hans Emil Emanuel Hansen, f.18.9.1844, d.14.5. 1929, Fysikus Færøerne 1872-83, konst.Distriktslæge Suderø 1872-73 og efterår 1880, formand Sundhedsstyrelsen 1912-18.
1912-1919: Ulrik, Axel, f.17.7.1846, d. 15.12.1930, Vicestadslæge København 1907-12.
1919-1934: Chrom, Jens Peter, f.01.4.1869, d.05.9.1934.
1934-1951: Larsen, Svend Ahrend, f. 16.6.1897, d.09.9.1968.
1951-1961: Ammundsen, Esther, f.l 1.8.1906, d. 10.12.1992, Medicinaldirektør 1961-74.
1961-1983: Knipschildt, Hans Erik, f.30.8.1913, d.30.7.1999, Vicestadslæge København 1948-61.
1983-1989: Jespersen, Inge Elisabeth, f.04.10.1919, Vicestadslæge København 1961-83.
1989- Lundstedt, Claus, f. 19.9.1937, Amtslæge Vejle 1976-77, Embedslæge Vejle Amt 1978-89.
Vicestadslæger København oprettet 1907, nedlagt 1983
1907-1912: Ulrik, Axel, f.17.7.1846, d.15.12.1930, Stadslæge København 1912-19.
1912-1939: Heiberg, Povl, f.27.7.1868, d. 12.5.1963.
1939-1948: Roholm, Eli Kaj, f.07.10.1902, d.28.3.1948.
1948-1961: Knipschildt, Hans Erik, f.30.8.1913, d.30.7.1999, Stadslæge København 1961-83.
1961-1983: Jespersen, Inge Elisabeth, f.04.10.1919, Stadslæge København 1983-89.
Embedslæger ved Stadslægeembedet i København heltidsansatte, oprettet 1973
1973-1987: Schleimann, Robert Pierre, f.02.01.1920, d.09.12.1996, Sanitetslæge 1962-73.
1973-1990:
1988- : 1989- 1992:
1991-
Madsen, Torben Børglum, f.20.11.1930, Sanitetslæge 1970-73.
Fabricius, Anne Kirstine, f.Rindel 20.11.1947.
Segest, Erling, f. 10.6.1944, d. 17.7.1998.
Rosdahl, Nils Knud, f.23.12.1936, Kredslæge Kronborg Lægedistrikt 1974, Embedslæge Frederiksborg Amt 1974-78, Overlæge Sundhedsstyrelsen 1979-91.
1992- 1994:
1993- 1996:
1994- : 1996- :
Krasnik, Allan, f.25.01.1946.
Fallov, Joel, f.30.01.1942.
Sælan, Karl Anders Henrik, f.29.11.1943.
Fouchard, Jan Rene, f.03.5.1953 (konstitueret 1996-97).
Frederiksberg Stadslægeembede oprettet 29.4.1885
1885-1895: Lund, Niels Christian, f.29.5.1844, d.20.5.1923, Distriktslæge Suderø 1872-80.
1895-1915: Neumann, Laurits, f.02.01.1846, d. 17.11.1923.
Det vides ikke med sikkerhed, hvornår den første egentlige embedslæge (fysikus) ansattes. Flere læger i Roskilde er mulige.
Efterfølgende synes med rimelig sikkerhed at kunne henregnes til nutidig defini
tion af og betegnelse som embedslæge.
SJÆLLAND
Sjællands Fysikatsdistrikt
bopæl Sorø, men siden tilladelse til bopæl Tryggevældegaard.
1763-1788: Schwensen, Henrik Paridon, f.ca.1724, d.03.11.1788.
1566-1579: Poulsen, Mads, f.?, d.l 1.01.1579 i Roskilde, fik 1566 et kanonikat i Roskilde, formentlig = fysikat.
1584-1592: Christensen, Eskild, f.ca.1550, d.02.11.1621, fysikus i Roskilde, formentlig = hele Sjælland, fysikus i Odense 1592-1621.
1655-1665: Ebeling, Hans (den ældre), f.ca.1622, begravet 08.5.1665, omtales som Provinsialmedicus for Sjælland. Bopæl Roskilde.
1666-1667: Andersen, Niels, f.?, d.? “Medicus i Roskilde” 1666.
1686-1691: Ebeling, Peter Schwendi, f.1656, d.31.12.1696, Provinsialmedicus i Sjælland med bopæl i Næstved.
1696-1701: Ebeling, Hans (den yngre), f.09.7.1659, begravet 13.9.1706.
Provinsialmedicus i Aarhus 1693-96, i Sjælland 1696 med bopæl i Køge.
1701-1707: ? 1708-1752:
Stillingen ikke besat? Hans Ebeling til sin død?
Müller, Johannes Elias, f.?, begravet 03.01.1752, Provinsialmedicus i Sjælland med bopæl i Sorø.
1752-1760: Wirth, Tobias, f.20.7.1706, d.05.9.1760, Landfysicus i Sjælland med bolig i Sorø.
1760-1762: Stillingen ubesat.
Provinsialkirurg i Sjælland
SJÆLLAND: FYSICI OG DISTRIKTSLÆGER
1762 blev fysikatembedet over Sjælland delt i nordre og søndre landfysikat. Det nordre omfattede Københavns, Frederiksborg og Holbæk amter, og det søndre bestod af Sorø og Præstø amter.
I de følgende årtier, men især i 1788, oprettedes der under landfysikaterne en række lægedistrikter, som indtil midten af 1800-tallet var besat med distrikts
kirurger og derefter med distriktslæger.
Sjællands nordre Landfysikat oprettet 27.8.1762
Landfysici
bopæl: fra 1762 i Holbæk, i 1890:Frederiksberg, i 1901: Charlottenlund, i 1911: Hillerød.
1762-1765: Storm, Niels Nissen, f. 19.9.1731, d.22.6.1771.
1766-1801: Høeg, Jørgen, f. 1734 (døbt 6.4.1734), d.31.7.1813.
1801-1816: Bugge, Simon, f.28.12.1772, d. 15.01.1831.
1816-1822: Guldbrand, Christian Anker Vilhelm, f.1780, d. 15.10.1847, Stiftsfysikus Lolland-Falster 1814-16, Stiftsfysikus Fyn 1822-41.
1822-1826: Lunding, Conrad Mathias, f. 19.3.1791, d.l 1.3.1829.
1827-1843: Arends, Christopher, f.01.6.1792, d.26.8.1843, karakt.Distriktsmedicus i Roskilde 1819-23, Stadsfysikus i Fredericia 1823-27.
1843- 1872: Uldall, Frederik Adolph, f.01.10.1806, d.04.3.1873, Stadsfysikus i Fredericia 1836-43.
1872-1895: Tolderlund, Carl Emil, f.30.5.1813, d. 14.8.1898,
Fysikus Aabenraa 1861-63, Distriktslæge Korsør 1863-72.
1895-1911: Schierbech, Hans Jacob Georg, f.24.02.1847, d.07.9.1911.
1912-1915: (konstitueret) Hansen, Christian Ferdinand August Valdemar, f.09.7.1854, d.28.3.1930, Distriktslæge Frederikssund 1902-11, Distriktslæge Frederiksborg 1911-15,
Amtslæge Frederiksborg 1915-25.
Amager Lægedistrikt oprettet 05.9.1788
bopæl: 1790 i Taarnby, 1820 i Kastrup, 1871 i Sundbyvester 1788-1790: Stillingen synes ikke besat.
1790-1820: Baurmeister, Frederich Georg, f.03.02.1759, d.18.5.1820, (Distriktskirurg).
1820-1844: Nyeborg, Mathias Casper, f.?.01.1788, d.05.7.1844, (Distriktskirurg).
1844- 1871: Feilberg, Wilhelm Ferdinand, f.25.9.1808, d.06.3.1871
(levede i udlandet fra 1868 - var kirurg, men titel Distriktslæge).
1871-1890:
1890-1912:
1913-1915:
1788-1831:
1818-1825:
1825-1873:
1873-1910:
1910-1915:
bopæl:
1788-1831:
1832-1842:
1842-1857:
1857- 1858:
1858- 1875:
1875-1875:
1875-1889:
1890- 1891:
1891- 1915:
Wolters, Niels Thomas Marcus Gjøe Rosenkrantz, f. 18. 11.1821, d. 12.8.1890, Distriktslæge Tarm 1860-71.
Strandgaard, Niels Julius, f.27.8.1832, d.08.12.1914, konst.Distriktslæge Samsø 3 mdr.1859,
adjungeret Distriktslæge Amager febr. 1866-juli 1871.
Jacobsen, Niels, f.20.3.1848, d.31.3.1920, Distriktslæge Frederikshavn 1889-1913.
Københavns Amts nordre Lægedistrikt oprettet 09.5.1788, 03.8.1818 og 10.02.1832
bopæl: 1788 Ballerup, 1818 Lyngby
Kongsted, Olivarius Eilertsen, døbt 30.9.1758, d.20.9.1831, Distriktskirurg for hele Københavns Amt,i hvert fald til 1818 i nordre distrikt.
Leth, Christian, døbt 28.3.1794 ,d.03.6.1837, både kirurg og mediciner, titel Distriktsmedicus, Landfysikus Sjællands søndre Landfysikat 1825-37.
Miirer, Thomas Christopher, f.l6.4.1793,d.20.02.1873.
Ditlevsen, Johan Gottlob, f.22.5.1836, d.21.4.1910.
(konstitueret) Lemche, Johan Henrich, f.23.8.1863, d.22.01.1962, Kredslæge Københavns Amts nordre Lægekreds 1915-33.
Københavns Amts søndre Lægedistrikt oprettet 09.5.1788 og 10.02.1832
1788 i Ballerup, 1832 i Glostrup, 1875 i Taastrup, 1890 i Glostrup.
Kongsted, Olivarius Eilertsen, døbt 30.9.1758, d.20.9.1831, (Distriktskirurg).
Riber, Bertel Friis Thorbjørn, f.25.9.1791, d. 12.3.1865, Distriktskirurg i Odsherred-Nykøbing Sjælland 1824-29, Aalborg 1829-32, Nyborg 1842-65.
Söht, Hans Frederik, f.29.6.1802, d.30.9.1857, (kirurg, men titel Distriktslæge).
(konst, i 8 mdr.) Thostrup, Zacharias Geetsen, f. 13.11.1806, d. 17.5.1877.
Wiberg, Albert Christian, f. 19.9.1807, d.06.02.1882, (kirurg, titel Distriktslæge), Distriktslæge Lemvig 1839-58.
(konst.9 mdr.) Petersen, Carl Peter Sophus Emil, f.26.4.1845, d.21.4.1929, (atter konst. 1890-91).
Poulsen, Valdemar Bernhard, f.06.3.1838, d. 11.12.1889.
(konst. 16 mdr.) Petersen, Carl Peter Sophus Emil, f.26.4.1845, d.21.4.1929, (også konst.i 1875).
Behncke, Johan Christian Georg, f.22.5.1847, d.22.10.1934, Kredslæge Københavns Amts søndre Lægekreds 1915-17.
Roskilde Stads-og Amtskirurgiat oprettet 1712?
1712-1748: Seiffert, Johan Caspar, f.?, d.?.
1748-1752: Petersen, Adolph, f.l 1.12.1713, d.08.3.1792, senere Distriktskirurg i Køge, i hvert fald fra 1788-92, måske allerede fra 1752.
1752-1754: formentlig ingen.
1754-1757: Jacobsen, Johan Soltan, f.? d.før 14.6.1758.
1757-1773: Bergau, David, f.? d.1773.
1773-1778: Lauw, Jacob Reimers, f.ca.1726, d.28.8.1778.
1778-1780: formentlig ingen.
1780-1789: Stein, Johan Peter, f.ca.1744, d.06.11.1804, Stadskirurg i Roskilde by og amt, Distriktskirurg Roskilde 1789-1804.
Roskilde Lægedistrikt oprettet 09.5.1788
1789-1817: Kali, Markus Wøldike, f.19.9.1752. d.18.02.1817, (Distriktsmedikus).
1789-1804: Stein, Johan Peter, f.ca.1744, d.06.11.1804, (Distriktskirurg) Stadskirurg Roskilde 1780-89.
1805-1835: Rauchmaul, Selio Andreas, f. 17.6.1765, d.28.5.1835, (Distriktskirurg).
1819-1823: (Karakt.Distriktsmedicus i Roskilde) Arends, Christopher, f.01.6.1792, d.20.8.1843, Stadsfysikus Fredericia 1823-27, Landfysikus Sjællands nordre Landfysikat Holbæk i 1827-43.
1835-1855: Seidelin, Johan Henrik, f.08.3.1786, d.12.5.1855, (kirurg, titel Distriktslæge).
1855-1879: Ryge, Immanuel Christiem Waldemar Quintus, f.26.02.1813, d. 16.5.1891, Distriktslæge Them Lægedistrikt 1842-55.
1878-1879: (adjungeret og konst. IV2 år) Hertel, Hans Christian Wolfgang, f.01.5.1847, d. 11.01.1932.
1879-1897: Biering, Edvard, f.03.3.1816, d.29.5.1897, konstitueret Landfysikus Ærø 1865-67, Distriktslæge Ærø 1867-69.
1897-1897: (konst.4 mdr.) Biering, Christian Henrik, f. 17.3.1853, d.30.12.1932.
1897-1915: Hammer, Hans Christian Bondrup, f.18.02.1842, d.28.7.1917.
Køge Lægedistrikt oprettet 09.5.1788
1788-1792: Petersen, Adolph, f.l 1.12.1713, d.08.3.1792,
Distriktskirurg i Roskilde 1748-52, i Køge meget før 1788, måske allerede 1752.
1792-1801: Lund, Johan Jacob, f. 16.9.1765, d.02.5.1801, (Distriktskirurg).
1801-1825: Schultz, August, f.29.3.1750, d.13.9.1825,
Distriktskirurg Nibe-Løgstør Lægedistrikt 1787-1801.
1825-1848: Westergaard, Christian Skaarup Christopher, f.28.3.1787, d.03.7.1848, (Distriktskirurg).
1848-1864: Ramløse, Carl Ferdinand, f.22.5.1794, d.12.02.1867, Distriktskirurg Rømø 1828-29, Han Herrederne 1829-48, Hvetbo 1846-48.
1864-1865: (konst.4 mdr.) Birkerod, Hans Valdemar, f.04.7.1834, d.29.4.1901, Distriktslæge Nyborg 1881-1901.
1865-1888: Matthiessen, Heinrich Johan, f.09.9.1815, d.09.10.1897, Fysikus Sønderborg 1854-64, konstitueret Distriktslæge Skælskør 1864-65.
1889-1907: Valentiner, Gustav, f.21.8.1837, d.20.5.1923.
1907-1910: Steenberg, Schack August, f. 20.9.1848, d.29.11.1910.
1910-1910: (konst.2 mdr.) Poser, Johan Frederik Valdemar, f. 10.10.1873, d.24.11.1928
1911-1915: Jastrau, Henrik Vilhelm, f.17.9.1863, d.30.6.1942, konst.
Distrikts-læge Thyholm-Jegindø 4 mdr.i 1890, Fysikus Færøerne 1900-11, Kredslæge Kronborg Lægekreds 1915-33.
Frederiksborg Lægedistrikt oprettet 1770
bopæl: Hillerød
1769-1799: Wilbrecht, Abraham, f.ca.l731,d.l8.12.1799,(kirurg).
1800-1824: Lynge, Andreas Nielsen, f.1753, d.03.11.1824, Distriktskirurg Kronborg Lægedistrikt 1788-1800.
1825-1830: Reinhard, Joachim Nicolai Vilhelm, døbt 27.7.1778, d.26.02.1830, (fung.kun få mdr. 1825 p.gr.a.sygdom),
Distriktskirurg Holbæk 1807-25.
1830-1861: Ewertsen, Johan Henrik Adolph, f.10.5.1795, d.06.6.1861, konst.i embedet som Distriktslæge fra 1825 fast ansættelse i 1830.
1860-1862: (konst.21 mdr.) Levin, Louis Emil, f.25.10.1819, d.09.10.1884.
1862-1892: Villemoes, Niels Peter Vilhelm, f.03.3.1814, d.09.9.1892,
konst.Distriktslæge Thisted 1841-49, Distriktslæge Thisted 1849-62.
1892-1903: Ring, Caspar Peter Svindt, f.02.8.1833, d.24.9.1909.
1903-1911: Heegaard, Svend Hjalmar, f. 17.01.1868, d. 18.02.1911.
1911-1911: (konstitueret) Gottlieb, William Frederik, f.l8.12.1849, d.14.02.1932.
1911-1915: Hansen, Christian Ferdinand August Valdemar, f.09.7.1854, d.28.3.1930, Distriktslæge Frederikssund 1902-11,
konst.Fysikus Sjællands nordre Landfysikat 1911-15, Amtslæge Frederiksborg Amt 1915-25.
Hørsholm (Hirschholm) Lægedistrikt oprettet 1784
1784-1790: Frahm, Hans, f.ca.1754, d. 13.8.1793, (Landkirurg).
1790-1807: Holtzkamm, Johan Carl, f.7.01.1762, d. 16.8.1828, (Distriktskirurg).
1807-1812: Klein, Carl Henrik, f.13.5.1762, d. 16.7.1812,
Distriktskirurg Kronborg lægedistrikt=Esbønderup 1800-1807.
1812-1813: Brieghel, Johan Poul Gottlob, f.29.10.1771, d.07.3.1813, (Stadskirurg Nakskov 1805-12).
1813-1814: Bartz, Nicolai Andreas, f.1766, d.03.10.1814 (el. 1815), Stadskirurg Nakskov 1812-13.
1814-1815: (konst.få mdr.) Hammer, Jørgen, døbt 21.10.1775, d.01.3.1815.
1816-1834: Sager, Adam Andreas, f. 13.9.1774, d.05.5.1851, Distriktskirurg Thisted 1805-15.
1835-1860: Weber, Christian Frederik, f.07.6.1794,d.28.12.1860.
1861-1880: Møller, Iver Henrik Valdemar, f.07.3.1810, d.27.3.1887, (Stadslæge Nakskov 1846-61).
1880-1880: (konst.3 mdr.) Lindegaard, Jacob, f. 12.6.1843, d. 12.7.1916, Distriktslæge Hørsholm 1900-12.
1880-1900: Hansen, Henrik Christian, f.02.9.1826, d.04.6.1900.
1900-1912: Lindegaard, Jacob, f. 12.6.1843, d. 12.7.1916.
(konst.Distriktslæge Hørsholm 3 måneder i 1880).
1912-1915: stillingen ubesat i flg.Hof-og Statskalenderen.
Helsingør Stadslægedistrikt oprettet ?
16747-1675: Protten, Daniel, f.7, begravet 06.01.1676.
1730-erne: Wendel, Johan Frederik, f.7, d.7 (Stadskirurg?).
1741-1763: Besehe, Christopher de, f.ca.1707, begravet 23.6. 1763. (Stadskirurg?) 1754-17917: Beaufin, Christian,(Stadskirurg?), døbt 28.5.1722,
begravet 28.5.1791.
1768-1770: de Lafont, Johan Abel, f.28.02.1738, d.23.9.1810, (Stadsfysikus).
Landfysicus Aalborg 1770-83, Provinsialmedikus Sjællands søndre Landfysikat i Næstved 1783-86.
1770-1794: stillingen som Stadskirurg synes ubesat.
1794-1803: de Meza, Christian Jacob Theophilius, f.26.11.1756, d.06.4.1844, (Stadsfysikus).
1803-1831: Almiss, Christian, f. 1761, d.03.4.1835, “købte år 1800 Beaufins Amt i Helsingør”, Stadskirurg?
1831-1866: Klem, Niels, f.16.5.1800, d.09.12.1874, (Stadsfysikus).
1867-1880: Aabye, Johan Peter, f.24.6.1818, d.13.10. 1880, (Stadsfysikus), Distriktslæge Flensborg 1858-64.
1880-1899: Müller, Niels Peter Vilhelm, f.27.8.1832, d.01.10.1910, (Stadsfysikus).
1899-1915: Tryde, Ludvig Christian Gabriel, f.20.9.1860, d.10.09.1951, (Stadsfysikus), formand for Sundhedsstyrelsen 1918-28.
Kronborg Lægedistrikt oprettet 1738
bolig: 1738 i Esbønderup, 1881 i Helsinge 1738-1758: Licht, Christian, f.? begravet 13.10.1758,
(Distriktskirurg, 1748 “kgl.practicus”)
1758-1786: Moritz, Christian Adolph, f.ca.1725, d.05.7.1786, (Kirurg i Kronborg Amt).
1786-1788: Brummerstedt, Johan Conrad, f.l 1.10.1755, d.30.4. 1816, (Distriktskirurg Frederiksværk 1781-86).
1788-1800: Lynge, Andreas Nielsen, f. 1753, d.03.11.1824, Distriktskirurg Frederiksborg 1800-24.
1800-1800: (2 mdr.) Voigt, Hans Henrik, døbt 25.7.1766, d.12.11.1820, Distrikts
kirurg Nordborg 1796-1805, Ringsted 1805-08, Kolding 1808-20.
1800-1807: Klein, Carl Henrik, f. 13.5.1762, d.16.7.1812, Distriktskirurg Hørsholm 1807-12.
1807-1838: Taur, Jens Mørup, f.01.6.1775, d.05.02.1838, (Distriktskirurg).
1838-1838: (konst.ca. 1/2 år) Reinhard, Christian Frederik Nicolai, f.27.02.1808, d.24.3.1874, Distriktslæge Skagen 1857-67, Nibe 1867-74.
1838-1881: Klingberg, Valdemar, f.22.6.1806, d.20.5.1881.
1881-1913: Hansen, Laurits Theodor, f.17.6.1830, d.05.12.1920.
1913-1915: (konst.) Palle, Jens Peter Jensen, f. 12.3.1872, d. 13.10.1930.
Frederiksværk Lægedistrikt oprettet 1781
1781-1786: Brummerstedt, Johan Conrad, f.l 1.10.1755, d.30.4.1816, Distriktskirurg Kronborg 1786-88.
1788-1817: Weischer, Peter, døbt 28.5.1747, d.23.3.1821, (kirurg).
1818-1824: Lynge, Michael Johan, f.27.10.1788, d.08.03.1824, (Distriktskirurg).
1824-1861: Castberg, Michael, f.1794, d.08.02.1861, (kirurg, men titel Distriktslæge).
1862-1880: Cold, Daniel Henrik Otto, f.17.8.1827, d.01.5.1902.
1880-1881: (konstitueret) Albrethsen, Søren Peter Vilhelm, f.15.11.1833, d.15.02.1907, Distriktslæge Frederiksværk 1888-1907.
1881-1888: Johnsen, Christian Ferdinand, f.03.3.1833, d.20.7.1888, Distriktslæge Hallund 1872-81.
1888-1907: Albrethsen, Søren Peter Vilhelm, f. 15.11.1833, d.15.02.1907, konst.Distriktslæge Frederiksværk 1880-1881.
1907-1915: Olrik, Christian Vilhelm Magnus, f.09.10.1852, d.26.3.1930, Amtslæge Vejle 1915-22.
Frederikssund = Jægerspris = Horns Herreds Lægedistrikt oprettet 1781 og 18.8.1875
bopæl: 1781 i Jægerspris, 1875 i Skibby, 1911 i Frederikssund.
1781-1801: Hempel, Johan Melchior, f.04.11.1729, d.26.01.1794, (kirurg).
1801-1806: Trant, Carl Friedrich Ludvig Berlin, f.08.7.1772, d.14.10.1806 (Distriktskirurg).
1806-1823: Svendsen, Ditlev Mentz, døbt 19.12.1779, d.24.12.1823, (Distriktskirurg).
1823- 1833: Völkersen, Johan Henrik, f.14.6.1777, d.27.6.1833, Distriktskirurg Sæby 1812-17, Rudkøbing 1817-23.
1834- 1835: Sihm, Andreas Christian, f.09.12.1785, d.28.3.1835, (kirurg, men titel Distriktslæge).
1835- 1840: Dorph, Frants, f.06.9.1803, d.05.01.1869, (Distriktskirurg).
1841-1874: Kjeldahl, Jørgen Pedersen, f.03.8.1805, d.09.7.1889, (kirurg, men titel Distriktslæge).
1875-1875: (konst.10 mdr.) Ussing, Conrad Vilhelm, f.29.6.1835,d.03.02.1914.
1875-1901: Wanscher, Vilhelm, f.12.7.1842, d.06.02.1901.
1901-1901: (konst.7 mdr.) Wanscher, Emil Vilhelm, f.13.01.1875, d.20.4.1944.
1901- 1902: (konst.8 mdr.) Kruuse, Johannes Frederik, f.26.01.1868, d.02.8.1908.
1902- 1911: Hansen, Christian Ferdinand August Valdemar, f.09.7.1854, d.28.3.1930, Distriktslæge Frederiksborg og
konst. Fysikus i Sjællands nordre Landfysikat 1911-15, Amtslæge Frederiksborg 1915-25.
1911-1915: Mørch, Christian Juel Ørum, f. 24.8.1855, d.09.02.1924,
Kredslæge Frederikssund 1915-21, Amtslæge Sønderborg 1921-24.
Odsherred = Nykøbing Sjællands Lægedistrikt oprettet 11.5.1785
1785-1823: Lind, Cornelius, f.25.01.1753, d.05.3.1825, (Distriktskirurg).
1824- 1829: Riber, Bertel Friis Thorbjørn, f.25.9.1791, d.12.3. 1865, Distriktskirurg Aalborg 1829-32, Københavns Amts søndre Lægedistrikt 1832-42, Nyborg 1842-65.
1830-1858: Kongsted, Eiler Andreas, f.18.8.1790, d.04.3.1858, (kirurg, men titel Distriktslæge).
1858-1869: Friis, Mathias Peter Richter, f. 1813, d.02.3.1869, (kirurg, men titel Distriktslæge).
1869-1869: Bech, Niels Westy, f.01.3.1825, d.07.01.1885, Fysikus Nybøl (=Niebiill, Sydslesvig) 1853-64.
1869-1895: Berg, Adolph Frederik August, f.29.01.1836, d.01.9.1918, Distriktslæge Suderø 1862-69.
1895-1901: Holst, Holger Benedict Christian, f.09.3.1839, d. 15.9.1901.
1901-1902: (konst.7 mdr.) Egede, Jens Peter Larsen, f.25.3.1869, d.24.02.1926.
1902-1915: Herskind, Elif Reumert, f.04.11.1861, d. 15.01.1942.
Kredslæge Odsherred 1915-18.
Holbæk Stadskirurgiat 1757-1759: Gramberg, Riclef, f.?, begravet 20.6.1759.
1760-1762: König, Georg Frederik, f.ca.1732, d.21.9.1783.
1763-1788: Schwensen, Henrik Paridon, f.ca.1724, d.03.11.1788, han var Provinsialkirurg for hele Sjælland med bopæl i Sorø, således ikke egtl.Stadskirurg (se tidl.).
Holbæk Lægedistrikt oprettet 09.5.1788
1788-1790: Bang, Jens, f.01.8.1737, d.25.02.1808, Dr.med. og Distriktskirurg både i Holbæk og Sorø.
1789-1789: (Weber, Georg Friedrich Nicolaus, f.l0.9.1760, d.04.11.1818, udnævnt til Distriktskirurg i Holbæk 1789,
men tiltrådte ikke embedet)
1790-1796: Nelle, Frederik Christian, f. 10.01.1761, d.28.3.1821, mediciner og Distriktskirurg.
1796-1807: Bagger, Peder Christian Schiøtt, f.05.11.1763, d. 15.11.1823, Distriktskirurg i Viborg 1807-23.
1807-1825: Reinhard, Joachim Nicolai Vilhelm, døbt 27.7.1778, d.26.02.1830, Distriktskirurg Frederiksborg 1825-30.
1825-1853: Weis, Frederik Christian Jürgen, f.25.12.1796, d. 13.5.1876, (Distriktskirurg).
1854-1884: Bojesen, Boe, f.14.4.1804, d.12.02.1885.
1884-1884: (konst.4 mdr.) Olivarius, Victor Emanuel Bohn, f.l3.11.1840, d.04.8.1918.
1884-1903: Flindt, Nicolaj, f.03.5.1843, d. 16.01.1913, Distriktslæge Samsø 1876-84.
1903-1915: Kierkgaard, Carl August, f.22.7.1851, d.17.8.1930, Amtslæge Holbæk 1915-21.
Kalundborg Lægedistrikt oprettet 09.5.1788
1788-1800: Neumann, Henrik Christopher, f.22.3.1747, d.25.3.1800, (Distriktskirurg), Stadskirurg Kalundborg 1786-88.
1800-1835: Voigt, Johan Christopher, f.23.12.1775, d.l 1.7.1835.
1836-1858: Weihe, Carl Eduard, f.08.12.1782, d. 13.02.1858, Distriktskirurg Viborg 1824-36.
1858-1863: Hertz, Herman Adolph, f.01.11.1796, d.04.6.1863, (kirurg, men titel Distriktslæge).
1863-1888: Schouboe, Christian Carl Erhard, f. 14.12.1817, d.03.02.1888, Distriktslæge Nørre Sundby 1853-63.
1888-1889: (konst. 18.mdr.) Schouboe, Johan Godtfred Lorenz, f. 17.3.1850, d.31.5.1916, Distriktslæge Læsø 1899-1903, Odense 1903-15, Kredslæge Midtfyn 1915-16.
1888-1915: Larsen, Herman August, f.07.9.1846, d.09.02.1927, Distriktslæge Skagen 1875-88.
Samsø Lægedistrikt oprettet 09.5.1788 1788-1791: Stillingen synes ubesat.
1791-1801: Norlin, Frants Martin, f.?,d.28.02.1804, (Distriktskirurg).
1802-1815: Lorentzen, Lorentz, f.01.12.1758, d.02.12.1828, Distriktskirurg Nibe 1815-28.
1816-1859: Mønsted, Christian, f. 16.7.1784, d.28.5.1868, bolig i Langemark, (Distriktskirurg).
1859-1859: (konst.3 mdr.) Strandgaard, Niels Julius, f.27.8.1832, d.08.12.1914, Distriktslæge Amager Lægedistrikt 1890-1912.
1859-1876: Aalborg, Peter Nicolaj, f.07.3.1821, d.22.02.1876.
(Distriktslæge), bopæl i Tranebjærg.
1876-1884: Flindt, Nicolaj, f.03.5.1843, d. 16.01.1913, Distriktslæge Holbæk 1884-1903.
1884-1884: (konst.5 mdr.) Jessen, Carl Christian, f. 12.6.1856, d.21.5.1937.
1884-1884: (konst.3 mdr.) Ottesen, Søren Gustav Adolf, f.31.7.1857, d.03.4.1931.
1884-1892: Schleisner, Gottlieb Edvard Viggo, f.26.8.1846, d.04.3.1935, Distriktslæge Hvetbo 1880-84, Frisenborg Lægedistrikt 1892-98, Vejle 1898-1915.
1892-1915: Krarup, Janus Balthasar, f.l 1.10.1845, d.l 1.01.1928, konst.
Distriktslæge Lemvig 1886-87, Distriktslæge Læsø 1887-92.
Sjællands søndre Landfysikat oprettet 27.8.1762 Provinsialmedici bopæl Næstved
1762-1775: Wernecke, Christian Levin, f.l 1.4.1727, d.22.el.23.11.1775.
1776-1783: Mangor, Christian Elovius, f. 12.01.1739, d. 17.3.1801,
Stiftsfysikus Viborg 1767-76, Stadsfysikus i København 1783-1801.
