Iværksættere i Vejle Amt

(1)

Iværksættere i Vejle Amt

Del 2: Hvordan klarer de sig?

Af

Thomas Schøtt Syddansk Universitet Center for Småvirksomhedsforskning &

Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

(2)

Iværksættere i Vejle Amt

Del 2: Hvordan klarer de sig?

Lektor Thomas Schøtt, Ph.d. tsc@sam.sdu.dk Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse &

Center for Småvirksomhedsforskning Syddansk Universitet

CESFO Rapportserie nr. XV ISBN 87-91070-27-9

ISSN 1600-8286

Trykkeri: Syddansk Universitet, Print & Sign

Denne publikation kan også ses på: www.sdu.dk/cesfo

Kopiering fra denne rapport må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og undervisningsministeriet

Udgiver:

Syddansk Universitet

Center for Småvirksomhedsforskning Engstien 1

6000 Kolding Denmark

Tlf: +45 6550 1356

Fax: +45 6550 1357

www.sam.sdu.dk/cesfo

(3)

Forord

Denne rapport fokuserer på vejledningen til iværksættere, som blev tilbudt fra den offentlige erhvervsservice i Vejle Amt kort forinden lukningen af amtet ved udgangen af 2006. Spørgsmålet her er især:

Hvordan er udviklingen af nye virksomheder, især i forhold til brugen af og behovet for vejledning og i overlevelse og præstation? Påvirker vejledning overlevelse og præstation?

Denne rapport er den anden del i en undersøgelse, hvor første del er rapporten Iværksættere i Vejle Amt – Del 1: Behovet for vejledning, af Thomas Schøtt, der blev publiceret i begyndelsen af 2007 ved Syddansk Universitet af Center for Småvirksomhedsforskning.

Den første rapport er baseret på spørgeskemainterviews fra sommeren 2006 med 1212 iværksættere; en stikprøve på 474 vejledte iværksættere og en stikprøve på 738 nyregistrerede virksomheders ledere.

I sommeren 2007 geninterviewede vi 938 udvalgte af dem. Mere præcist de iværksættere, der ved interviewet i 2006 drev en ny virksomhed (blandt de, der i 2006 var i stikprøven af vejledte iværksættere eller i stikprøven af nyregistrerede virksomheders ledere) og vejledte iværksættere, der i 2006 overvejede at starte en ny virksomhed (og som dermed var blandt de, der i 2006 var i stikprøven af vejledte iværksættere).

Denne rapport er baseret på interviewene med de 1212 iværksættere i 2006 og geninterviewene med de 938 udvalgte i 2007.

En version af denne rapports kapitel 10 er netop publiceret som artiklen ”Fremmes iværksætteres præstation af råd og andre kilder til viden?” i Per V. Freytag, Majbritt Rostgård Evald og Kent Wickstrøm Jensen (red), ”Årsrapport 2007” udgivet af Center for Småvirksomhedsforskning.

En version af denne rapports kapitel 11 er i trykken som artiklen ”Iværksætteres netværks effekt på overlevelse, vækst og overskud” i Torben Bager og Kim Klyver (red), ”Iværksætterne og deres netværk”.

Tak rettes til Den europæiske Socialfond og Vejle Amt for finansiering af undersøgelsen, til amtets iværksættere for deltagelse i flere interviews, til interviewerne Caroline, Christina, Ea, Kristina, Majbritt, Marianne og Simone og til følgegruppens medlemmer fra den offentlige erhvervsservice: Alex Nielsen, Annie Brink-Koch, Bertil Sall, Flemming Ipsen, Heidi Nielsen, Lone Brodersen, Michael Jul-Nørup, Susanne G. Svendsen og især til Dorte Eg Auerbach, der ledede følgegruppen efter amtets nedlæggelse og efter den forrige leder Torben Ørskov.

Torben Ørskov tog initiativet til dette projekt, da han, som leder af Iværkcenter i Vejle Amt, spurgte om vi kunne undersøge effekten af rådgivning på iværksætternes præstation. Torben ledede følgegruppens arbejde og sparrede på projektet indtil hans død i Frankrig i sommeren 2007. Torben var entreprenant,

(4)

taknemlighed tilegnes rapporten Torben in memoriam – entreprenuer par excellence.

Kolding, 2007 Thomas Schøtt

(5)

Indholdsfortegnelse

Forord...

Kapitel 1. Baggrund og formål med rapporten og projektet ... 7

Kapitel 2. Design af undersøgelsen ... 9

Kapitel 3. Vejledtes vej hen mod start ... 11

Kapitel 4. Vejledtes behov for yderligere vejledning ... 13

Kapitel 5. Starteres tidlige og senere vejledning og behov for yderligere vejledning ... 15

Kapitel 6. Afvikledes vejledning... 17

Kapitel 7. Starteres overlevelse... 21

Kapitel 8. Overlevende starteres økonomiske præstation... 23

Kapitel 9. Overlevende starteres vækst ... 27

Kapitel 10. Rådgivningens betydning for præstationen... 31

Starternes overlevelse ... 31

Størrelse ... 33

Vækst... 35

Overskud ... 36

Konklusioner ... 37

Kapitel 11. Netværkets betydning for præstationen ... 39

Overlevelse... 41

Opvækst til størrelse efter et par års levetid ... 43

Tilvækst som ændring i en periode... 45

Overskud ... 48

Konklusioner ... 50

Litteratur ... 53

Bilag 1: Spørgeskema til de der var drivere interviewet i 2006 ... 55

Bilag 1: (fortsat): Spørgeskema til de der forventede (og vejledte) i 2006 ... 58

Bilag 2: Tabeller med p-værdier ... 63

Torben Ørskov in memoriam – entreprenuer par excellence

(6)

(7)

Baggrund og formål med rapporten og projektet

Kapitel 1. Baggrund og formål med rapporten og projektet

Rapportens formål er at belyse udviklingen af iværksættervirksomheder især i forbindelse med vejledning og præstation.

Målet er at besvare en række spørgsmål:

Går vejledte typisk ud og starter? Hvilken procentdel af vejledte iværksættere starter en virksomhed?

Hvilken slags vejledte starter, og hvilken slags opgiver? Disse spørgsmål besvares i kapitel 3, der supplerer kapitel 4 fra den første rapport.

Har de vejledte behov for yderligere kompetenceudvikling gennem rådgivning? Har de vejledte, som tidligere modtog offentlig vejledning, behov for yderligere råd? Hvilken slags vejledte har stort behov for mere viden, og hvilken slags har mindre behov? Disse spørgsmål besvares i kapitel 4, der supplerer kapitel 6 fra den første rapport.

Har de startede behov for yderligere kompetenceudvikling gennem rådgivning? Har de startede, hvad enten de tidligere modtog offentlig vejledning eller ej, behov for yderligere råd? Hvilken slags startere har stort behov for mere viden, og hvilken slags har mindre behov? Disse spørgsmål besvares i kapitel 5, der supplerer kapitel 6 fra den første rapport.

Havde de ophørte virksomhedsledere behov for vejledning, da de stod for måske at skulle ophøre? Dette spørgsmål, der ikke behandledes i den første rapport, besvares her i kapitel 6.

Hvad er præstationen i form af starteres overlevelse? Hvor mange overlever de første år, og hvor mange ophører? Hvilken slags startere overlever, og hvilken slags afvikler? Er overlevelse kontra afvikling påvirket af vejledning? Disse spørgsmål, der ikke behandledes i den første rapport, besvares her i kapitel 7.

Hvad er den økonomiske præstation i de startede virksomheder, der overlever i opstarten? Hvordan varierer den økonomiske præstation i nystartede virksomheder? Skifter udviklingen typisk fra utilfredshed og underskud til bedre tider, eller ofte omvendt? Hvilken slags startere får høj præstation, og hvilken slags får lav præstation? Er præstationen påvirket af den modtagne vejledning og rådgivning? Disse spørgsmål besvares i kapitel 8, der supplerer kapitel 7 fra den første rapport.

Hvad er den vækstmæssige præstation i de startede virksomheder, der overlever i opstarten?

Vokser de nystartede virksomheder, eller forbliver de små? Hvilken slags startere vokser, og hvilken slags vokser ikke? Er væksten en simpel konsekvens af forventninger til vækst, eller er væksten noget, der sker ret uafhængigt af forventningerne? Disse spørgsmål, der ikke behandledes i den første rapport, besvares her i kapitel 9.

Fremmer rådgivningen iværksætternes præstation? Dette spørgsmål, der til dels behandles i kapitlerne 7, 8 og 9, besvares i Kapitel 10.

(8)

vejledningen i foregående spørgsmål, besvares i kapitel 11.

Men først vil vi beskrive, hvordan undersøgelsen er foregået i kapitel 2.

(9)

Design af undersøgelsen

Kapitel 2. Design af undersøgelsen

Undersøgelsen, der rapporteres her, er en spørgeskemaundersøgelse fra 2006 af iværksættere med followup interviews i 2007. Undersøgelsens design, der resulterede i interviews i 2006, er beskrevet i den første rapport (kapitel 2 og bilag 2).

I sommeren 2007 søgte vi at geninterviewe de, der i 2006 fortalte, at de da drev ny virksomhed eller forventede at starte. De der i 2006 havde en forventning om at starte var tidligere blevet vejledt i den offentlige erhvervsservice. De der i 2006 drev virksomhed omfatter både vejledte og registrerede.

Vi søgte at kontakte og interviewe i alt 1053 personer. Vi kunne ikke opnå kontakt med 79 af dem (oftest fordi nummeret ikke længere eksisterede eller vores mindst ti opkald ikke blev besvaret), så vi opnåede kontakt med 974 personer. Heriblandt afslog 36 at blive interviewet (oftest begrundet med manglende tid), så vi gennemførte interviews med 938. De 938 interviewede udgør 97 % af de 974 kontaktede personer.

Denne besvarelsesprocent er særdeles høj, nok fordi de allerede året før havde indvilget i et interview.

Spørgeskemaerne benyttet i 2006 er gengivet i den første rapport (bilag 1). Spørgeskemaerne benyttet i 2007 er gengivet i denne rapport (bilag 1).

(10)

(11)

Vejledtes vej hen mod start

Kapitel 3. Vejledtes vej hen mod start

Går vejledte typisk ud og starter? Hvilken procentdel af vejledte iværksættere starter en virksomhed?

Hvilken slags vejledte starter, og hvilken slags opgiver? Dette kapitel supplerer kapitel 4 fra den første rapport.

Stikprøven af vejledte omfattede 478 interviewede personer, der havde modtaget vejledning fra den offentlige erhvervsservice mellem januar 2005 og juni 2006. Da vi først interviewede dem i sommeren 2006, havde de fleste startet en virksomhed (nogle havde afviklet igen, og enkelte af de afviklede forventede at starte igen senere), en del var ikke startet og havde droppet al forventning om at starte, og en del var ikke startet endnu, men forventede at starte. De der i 2006 stadig havde en forventning om at starte deler sig med tiden i nogle, der starter, og nogle, der dropper forventningen om at starte, og nogle, der går igennem livet med en forventning om at starte, men ikke gør det. Så disse, der i 2006 stadig havde forventning om at starte interviewede vi igen i 2007 for at kortlægge deres videre færd hen imod start eller opgivelse. Af de vejledte, som vi havde interviewet i 2006, kunne vi ikke geninterviewe 20, og 39 havde stadig i 2007 en forventning om at starte senere. Så vi kunne klassificere 419 af de 478 vejledte som enten startere eller dropouts.

Tabel 3.1: De vejledtes videre færd, mod start og dropout

Start 73 %

Dropout 27 %

I alt 100 %

Personer 419

Vi kan således estimere at cirka 73 % af de iværksættere, der har fået vejledning hos den offentlige erhvervsservice, faktisk starter, mens cirka 27 % dropper al forventning om at starte virksomhed.

(12)

(13)

Vejledtes behov for yderligere vejledning

Kapitel 4. Vejledtes behov for yderligere vejledning

Har de vejledte, som tidligere modtog offentlig vejledning og nu driver virksomhed, behov for yderligere råd? Hvilken slags vejledte har stort behov for mere viden, og hvilken slags har mindre behov? Dette kapitel supplerer kapitel 6 fra den første rapport.

De vejledte blev i begge undersøgelsesrunder spurgt, om de havde behov for mere rådgivning, tabel 4.1.

Tabel 4.1: Behov for rådgivning om emner for vejledte, der drev virksomhed ét år og to år efter start

Ændringer der er særdeles signifikante (med p-værdi under 0,05) er markeret med **

Ændringer der er marginalt signifikante (med p-værdi mellem 0,05 og 0,10) er markeret med * Den fulde tabel med alle p-værdier findes i bilag 2

Ét år efter To år efter Ændring Signifikans

Forretningsplan 19 % 20 % + 1 %

Finansiering 26 % 30 % + 4 %

Økonomistyring 35 % 24 % - 11 % **

Produktudvikling 23 % 28 % - 5 %

Kvalitetskontrol 17 % 14 % - 3 %

Innovation 33 % 32 % - 1 %

Eksport eller import 24 % 22 % - 2 %

Styring af ekspansion 28 % 33 % + 5 %

Informationsteknologi 33 % 26 % - 7 % *

Ledelse, organisering,

arbejdsmiljø 16 % 14 % - 2 %

Forsikring og

arbejdsløshedskasse 25 % 22 % - 3 %

Markedsføring og salg 44 % 46 % + 2 %

Jura 36 % 28 % - 8 % *

Moms og skat 35 % 19 % - 16 **

Muligheder for vækst 49 %

Antal emner med behov, gennemsnit

(Muligheder for vækst ikke

medregnet) 3,95 3,57 - 0,38 *

N=186

(14)

blevet mindre udbredt for visse emner, især økonomistyring, informationsteknologi, jura og moms og skat.

To år efter start er der et udbredt behov for rådgivning om muligheder for vækst.

Behovet for rådgivning, to år efter start, synes ikke at være relateret til nogen af de egenskaber hos iværksætteren, som vi målte (det viser en regression af antal emner på egenskaberne ved iværksætteren, såsom erfaring, uddannelse og deltagelse i kurser og netværk).

(15)

Starteres tidlige og senere vejledning og behov for yderligere vejledning

Kapitel 5. Starteres tidlige og senere vejledning og behov for yderligere vejledning

Har de startede behov for yderligere kompetenceudvikling gennem rådgivning? Har de startede behov for yderligere råd (næsten uanset om de tidligere modtog vejledning)? Hvilken slags startere har stort behov for mere viden, og hvilken slags har mindre behov? Dette kapitel supplerer kapitel 6 fra den første rapport.

De startede spurgtes ét år efter start og igen to år efter start om deres behov for rådgivning om en række emner, tabel 5.1.

Tabel 5.1: Starteres behov for viden ét år og to år efter start, for startere der drev virksomheden igennem begge årene

Ændringer der er særdeles signifikante (med p-værdi under 0,05) er markeret med **

Ændringer der er marginalt signifikante (med p-værdi mellem 0,05 og 0,10) er markeret med * Den fulde tabel med alle p-værdier findes i bilag 2

Ét år henne

To år henne

Ændring Signifikans

Forretningsplan 12 % 18 % + 6 % **

Finansiering 17 % 23 % + 5 % **

Økonomistyring 27 % 24 % – 3 %

Produktudvikling 16 % 21 % + 5 % **

Kvalitetskontrol 12 % 13 % + 1 %

Innovation 18 % 30 % + 12 % **

Eksport eller import 13 % 12 % – 1 %

Styring af ekspansion 15 % 21 % + 6 % **

Informationsteknologi 21 % 20 % – 1 %

Ledelse, organisering,

arbejdsmiljø 12 % 14 % + 2 %

Forsikring og

arbejdsløshedskasse 18 % 16 % – 2 %

Markedsføring og salg 31 % 27 % – 4 %

Jura 23 % 17 % – 6 % **

Moms og skat 26 % 19 % – 7 % **

Mulighed for vækst 29 %

Antal emner med behov for mere viden, gennemsnit (Muligheder for vækst ikke

medregnet) 2,55 2,67 0,12

N=599

Behovet, samlet set, var næsten uændret. Men behovet skiftede noget alt efter emne. Behovet for yderligere viden om jura, moms og skat var dalet, mens behovet for viden om forretningsplan, finansiering, produktudvikling, styring af ekspansion og især innovation steg i andet år efter starten.

Behovet kan til dels forklares ud fra egenskaber ved starteren. Hvordan hver egenskab påvirker behovet vurderes ved koefficienten i en regression af behov på egenskaberne, tabel 5.2.

(16)

Tabel 5.2: Starteres behov for viden to år henne i opstarten forklaret ved personlige egenskaber

Standardiserede koefficienter i en lineær regression

Koefficienter, der er signifikante (med p-værdi under 0,05), er markeret med * Den fulde regression vises i bilag 2

Køn (kvinde) – 0,01

Studentereksamen – 0,02

Erhvervsuddannelse 0,08

Videregående uddannelse 0,11

Erhvervserfaring * – 0,11

Deltagelse i erhvervsservicekursus 0,06

Deltagelse i andet kursus * 0,10

Deltagelse i fagligt netværk 0,03

Deltagelse i fagligt netværk

Behovet er negativt relateret til erhvervserfaring på den måde, at de med stor erhvervserfaring har mindre behov, som angivet ved den negative koefficient i tabel 5.2. Behovet hænger positivt sammen med deltagelse i kurser (arrangeret af andre end den offentlige erhvervsservice) på den måde, at de med stort behov for viden også deltager i kurser. Erhvervserfaring og deltagelse i kurser er af samme store betydning.

(17)

Afvikledes vejledning

Kapitel 6. Afvikledes vejledning

En del af de, der startede en ny virksomhed, afviklede ret hurtigt. Vi interviewede også disse iværksættere, især med henblik på at afdække, om de havde haft behov for vejledning, da de stod over for at skulle afvikle. Havde de virksomhedsledere for de afviklede virksomheder behov for vejledning, dengang de stod for at skulle ophøre? De afvikledes ageren er ikke analyseret i den første rapport.

De iværksættere, der afviklede, havde oftest ekstremt små virksomheder, tabel 6.1.

Tabel 6.1: Størrelsen på de afvikledes virksomheder, da der var flest ansatte

0 ansatte 63 %

1-3 ansatte 23 %

4 eller flere ansatte 14 %

I alt 100 %

Antal 84

Mens de drev virksomheden, rådførte de sig med forskellige slags rådgivere om driften af virksomheden, tabel 6.2.

De afviklede rådførte sig i året inden afviklingen med en ret bred vifte af rådgivere. I året op til afviklingen rådførte de sig med ligeså mange som de, der overlevede. Men det er måske netop på grund af vanskeligheder i driften, at de har så bred en vifte af rådgivere. Analyser af rådførslens og netværkets effekt på præstationen viser faktisk, at de afviklede i startfasen rådførte sig og netværkede mindre end de, der overlevede (kapitel 7, 10 og 11).

Tabel 6.2: Rådførsel i året inden afvikling for de, der holdt op

Bankrådgiver 34 %

Advokat 14 %

Revisor 57 %

Anden i den private sektor 18 %

Told og Skat 37 %

Rådgiver i erhvervsservicen 24 %

Nogen med stor erfaring i erhvervslivet 57 %

Nogen der er ved at starte virksomhed 19 %

Antal slags rådgivere, i gennemsnit 2,6

N = 133 ophørte

En del af de ophørte havde modtaget vejledning hos den offentlige erhvervsservice. De var i det store hele ganske godt tilfredse med den vejledning, de havde modtaget. I gennemsnit 2,1 på en skala fra 0 til 3 (spørgeskemaet er gengivet i bilag 1).

Mens de drev virksomheden, havde de også behov for mere viden, end de selv besad. Efter afviklingen, rapporterede de, hvad de havde haft behov for mere rådgivning om for at kunne drive virksomheden, tabel 6.3.

(18)

Tabel 6.3: Behov for rådgivning om emner for at drive virksomheden

Forretningsplan 21 %

Finansiering 23 %

Økonomistyring 31 %

Produktudvikling 16 %

Kvalitetskontrol 10 %

Innovation 22 %

Eksport eller import 10 %

Styring af ekspansion 14 %

Informationsteknologi 11 %

Ledelse, organisering og arbejdsmiljø 13 %

Forsikring og arbejdsløshedskasse 19 %

Markedsføring og salg 30 %

Jura 22 %

Moms og skat 26 %

Mulighed for vækst 31 %

Antal emner med behov, gennemsnit 2,7

N = 123 ophørte

De ophørtes behov for at kunne drive virksomheden, mens de drev den, var lidt mindre end behovet hos de, der fortsat drev virksomheden efter to år, måske fordi de ophørtes virksomheder oftest var ganske små.

Iværksætterens afvikling af driften skete oftest ved lukning af virksomheden, sjældnere ved salg af virksomheden, tabel 6.4.

Tabel 6.4: Lukning og salg af virksomheder ved iværksætterens ophør

Lukning 82 %

Salg 16 %

Andet 2 %

I alt 100 %

Antal 129

De, der lukkede deres virksomhed, havde forskellige grunde til at lukke den, tabel 6.5. Hver iværksætter nævnte typisk flere grunde til lukningen. Oftest var det ret personlige grunde, såsom skilsmisse, sygdom, ansættelse i et godt nyt job eller nogle tvingende ydre omstændigheder, der førte til lukningen, mens det sjældnere var omstændigheder omkring virksomheden.

Tabel 6.5: Grunde til lukning af virksomheden

Personlige grunde (skilsmisse, sygdom, o.lign) 37 %

Forretningsideen var dårlig 15 %

Vanskeligheder med likviditeten 17 %

Vanskeligheder med markedsføring eller salg 21 %

Vanskeligheder med moms og skat 8 %

Vanskeligheder med leverandører 7 %

Utilstrækkeligt kendskab til regler og love 9 %

Tvingende ydre omstændigheder 33 %

Ansættelse i et godt nyt job 31 %

(19)

Afvikledes vejledning

De, der lukkede deres virksomhed, havde måske behov for rådgivning om lukningen, tabel 6.6. De fleste følte ikke noget behov for rådgivning om lukning, men en ikke uvæsentlig del gjorde.

Tabel 6.6: Behov for rådgivning om lukningen, for de der lukkede

Behov 23 %

Ingen behov 77 %

I alt 100 %

Antal 99

(20)

(21)

Starteres overlevelse

Kapitel 7. Starteres overlevelse

Hvad er præstationen i form af starteres overlevelse? Hvor mange overlever de første år, og hvor mange afvikler? Hvilken slags startere overlever, og hvilken slags afvikler? Er overlevelse kontra ophør påvirket af vejledning? Overlevelse er ikke analyseret i den første rapport.

Nogen tid efter start vil nogle afvikle, mens andre fortsætter med at drive virksomhed. Vores interviews med registrerede omkring to år efter deres opstart viser, at de allerfærreste har afviklet, mens langt de fleste fortsat driver virksomhed, tabel 7.1.

Tabel 7.1: Starteres afvikling eller forsat drift to år efter start

Driver 83 %

Afviklet 17 %

I alt 100 %

N=655

Hvem afvikler, og hvem forsætter? Giver vejledning i den offentlige erhvervsservice højere odds for at fortsætte? Udfaldet, dvs. drift i kontrast til afvikling, afhænger ikke signifikant af vejledning fra den offentlige erhvervsservice, tabel 7.2. Vejledte har en smule større odds end ikke-vejledte for at fortsætte driften. Mere præcist er odds for, at vejledte fortsat driver virksomhed 1,1 gange odds for, at ikke-vejledte fortsat driver virksomhed (forskellen mellem de to odds er så lille, at den ikke er statistisk signifikant).

Tabel 7.2: Vejledte og ikke-vejledte starteres afvikling eller fortsatte drift

Vejledt Ikke-vejledt

Driver 85 % 84 %

Afviklet 15 % 16 %

Odds 85/15=5,67 84/16=5,25 Odds ratio = 5,67/5,25 = 1,1

Tabel 7.3: Bankrådførte og ikke-bankrådførte starteres afvikling eller fortsatte drift

Bankrådført Ikke-bankrådført

Driver 87 % 83 %

Afviklet 13 % 17 %

Odds 87/13=6,69 83/17=4,88 Odds ratio = 6,69/4,88 = 1,4

Tabel 7.4: Advokatrådførte og ikke-advokatrådførte starteres afvikling eller fortsatte drift

Advokatrådført Ikke-advokatrådført

Driver 91 % 82 %

Afviklet 9 % 18 %

Odds 91/9=10,1 82/18=4,56 Odds ratio = 10,1/4,56 = 2,2

Rådførsel med en bankrådgiver knytter sig mere til fortsat drift, tabel 7.3. Odds for, at de der rådfører sig med en bankrådgiver fortsætter driften, er 1,4 gange odds for, at ikke-bankrådførte fortsætter driften.

Denne forskel er statistisk signifikant (med p-værdi 0,003).

(22)

fortsætter driften, er over det dobbelte af odds for, at ikke-advokatrådførte fortsætter driften.

Rådførsel med andre slags rådgivere (revisor, andre private rådgivere, Told og Skat, erfarne forretningsledere eller en anden starter) er ikke signifikant relateret til fortsat drift.

Men de, der fortsætter, har rådført sig oftere med visse rådgivere, især advokater og bankrådgivere, end de der afvikler. Så viften af rådgivere er større blandt fortsætterne, end blandt de der afvikler. De afviklede startere har i gennemsnit brugt 2,4 forskellige rådgivere (blandt de syv forskellige), mens de, der fortsatte driften, i gennemsnit har brugt 2,9 forskellige rådgivere i deres opstart (denne forskel i brug af rådgivere er statistisk signifikant).

Vi kan vurdere, hvordan udfaldet, fortsat drift eller ophør, afhænger af rådførsel og andre faktorer ved en statistisk model, tabel 7.5. Koefficienterne i en logistisk regression indikerer hver effekt, når andet er lige, dvs. når de andre faktorer holdes konstante. Vores primære interesse er at undersøge, om rådførsel (målt ved antallet af forskellige rådgivere, der er brugt) fremmer tendensen til fortsat drift, eller om rådførsel lige så ofte følges af ophør (når andre faktorer er konstante). Modellen viser, at rådførsel er signifikant og positivt relateret til fortsat drift (som markeret med *). Ingen af de andre effekter er statistisk signifikante, dvs. hverken køn, uddannelse, brancheerfaring eller deltagelse i kurser eller faglige netværk har en synlig effekt på, om starterne fortsætter driften eller afvikler.

Tabel 7.5: Fortsat drift (i kontrast til afvikling) forklaret ved egenskaber ved starterne

Signifikante effekter (med p-værdi under 0,05) er markeret med * Den fulde logistiske regression vises i bilag 2

Koefficient Odds ratio

Rådførsel (antal rådgivere) * 0,16 1,2

Køn (kvinde) 0,03 1,0

Studentereksamen 0,18 1,2

Erhvervsuddannelse 0,10 1,1

Videregående uddannelse - 0,01 1,0

Brancheerfaring 0,13 1,1

Iværksætterkursus arrangeret af

erhvervsservice 0,24 1,3

andre 0,34 1,4

Deltagelse i fagligt netværk 0,21 1,2

Ovenstående analyse af overlevelse og dens kilder vendes om til en analyse af rådførslens effekt på præstation i kapitel 9 og en analyse af netværkets effekt på præstation i kapitel 10.

(23)

Overlevende starteres økonomiske præstation

Kapitel 8. Overlevende starteres økonomiske præstation

Hvad er den økonomiske præstation i de nystartede virksomheder, der overlever opstarten? Hvordan varierer den økonomiske præstation i nystartede virksomheder? Skifter udviklingen typisk fra underskud og utilfredshed til bedre tider, eller ofte omvendt? Hvilken slags startere får høj præstation, og hvilken slags får lav præstation? Er præstationen påvirket af den modtagne vejledning og rådgivning (dette kapitel uddyber kapitel 7 fra den første rapport).

De startere, der overlevede, spurgtes om virksomheden nu efter to år gav overskud, balancerede eller gav underskud (efter egen løn), tabel 8.1.

Tabel 8.1: Starteres økonomiske præstation to år efter start

Overskud 55 %

Balance 30 %

Underskud 15 %

I alt 100 %

Antal 538

Den økonomiske præstation kan delvist forklares ud fra egenskaber ved iværksætteren. I den første del af undersøgelsen sås (kapitel 7), at præstationen omkring et år efter opstarten påvirkes af nogle egenskaber ved iværksætteren, såsom køn.

Her skal undersøges, om den økonomiske præstation to år efter starten også delvist kan forklares ud fra sådanne egenskaber ved iværksætterne.

Køn er relateret til præstationen, tabel 8.2. Vi sætter tal på præstationen, overskud tæller som 1, balance som 0 og underskud som -1. Når vi sætter tal på, kan vi nemlig udregne gennemsnit. Vi kan udregne mænds gennemsnit og kvinders gennemsnit. Både mandlige og kvindelige iværksættere har gennemsnitligt overskud i deres virksomheder. Men den gennemsnitlige præstation er signifikant højere hos mænd end hos kvinder (forskellen er statistisk signifikant, med p-værdi 0,0001).

Tabel 8.2: Økonomisk præstation i gennemsnit for hvert køn (N=537)

Mænd 0,5

Kvinder 0,2

Vejledning er måske også relateret til præstation, tabel 8.3. Startere, der var vejledt, præsterer tilsyneladende lidt lavere end startere, der forbigik vejledningen tilbudt i den offentlige erhvervsservice.

Men forskellen er så lille, at den ikke er statistisk signifikant.

(24)

Tabel 8.3: Gennemsnitlig økonomisk præstation for vejledte startere og ikke-vejledte startere (N=536)

Vejledte 0,33

Ikke-vejledte 0,42

Præstationen er tilsyneladende mere alment relateret til rådførslen på den måde, at iværksættere, der rådfører sig med mange forskellige rådgivere, har en tendens til at præstere lidt lavere, men denne tendens er så svag, at den kun er marginalt signifikant (præstationen korrelerer -0,05 med antallet af forskellige slags rådgivere, men p-værdien er 0,2, så korrelationen er ikke signifikant).

Præstation er stærkere relateret til brancheerfaring på den måde, at erfarne tenderer til at præstere højere (korrelationen mellem præstation og brancheerfaring er 0,2 med en p-værdi på 0,0001, så sammenhængen er betydelig og signifikant).

Vi bør gå et skridt videre og undersøge, hvordan præstationen påvirkes af hver egenskab, også når andre faktorer holdes konstante. Hver påvirkning kan vurderes ved hjælp af en koefficient i en statistisk model, en lineær regression, tabel 8.4.

Koefficienten for rådførsel er ikke signifikant, så den bør ikke fortolkes.

Brancheerfaring er positivt relateret til præstation, også når der er kontrolleret for andre faktorer (den positive koefficient er signifikant).

Køn er relateret til præstation på den måde, at kvindelige starteres virksomheder har lavere præstation end mandlige iværksætteres virksomheder, også når andre faktorer er konstante (koefficienten er signifikant).

Deltagelse i fagligt netværk er relateret til præstationen, således at deltagelse fremmer præstationen (den positive koefficient er signifikant).

Ingen af de andre koefficienter er signifikante, så vi ser ingen sammenhæng mellem præstation og de andre faktorer, såsom uddannelse og deltagelse i kurser.

(25)

Overlevende starteres økonomiske præstation

Tabel 8.4: Økonomisk præstation forklaret ved starternes egenskaber

Signifikante effekter (med p-værdi under 0,05) er markeret med * Den fulde lineære regression er vist i bilag 2

Rådførsel (antal rådgivere) - 0,08

Brancheerfaring * 0,14

Køn (kvinde) * - 0,14

Studentereksamen 0,02

Videregående uddannelse - 0,01

Kursus arrangeret af erhvervsservicen 0,04

Kursus arrangeret af andre - 0,03

Deltagelse i fagligt netværk * 0,12

N = 518 R² = 0.07

Ovenstående analyse af overskud vendes til en analyse af rådførslens effekt på præstationen i kapitel 10 og en analyse af netværkets effekt på præstationen i kapitel 11.

(26)

(27)

Overlevende starteres vækst

Kapitel 9. Overlevende starteres vækst

Hvad er præstationen i form af vækst i de startede virksomheder, der overlever i opstarten? Vokser de nystartede virksomheder, eller forbliver de små? Hvilken slags startere vokser, og hvilken slags vokser ikke? Er væksten afhængig af egenskaber hos iværksætteren?

Virksomhedernes størrelse angives ved antal ansatte medarbejdere (udover ejeren), tabel 9.1. Ét år efter opstarten er de fleste virksomheder uden nogen ansatte. To år efter starten er omkring halvdelen af de overlevende virksomheder stadig ekstremt små, men gennemsnitligt er de dog vokset.

Tabel 9.1: Virksomheders størrelse ét og to år efter start; for virksomheder, der overlever i mindst to år

Ét år efter To år efter start

0 ansatte 67 % 55 %

1-3 ansatte 22 % 24 %

4 eller flere ansatte 11 % 20 %

Sum 100 % 100 %

Antal 586 544

Væksten sker både i de helt små virksomheder og i de større virksomheder, og reduktioner sker også i både små og større virksomheder, tabel 9.2

Tabel 9.2: Virksomheders størrelse ét og to år efter start; for virksomheder, der overlever i mindst to år (N=526)

Ét år efter start

To år efter start 0 ansatte 1-3 ansatte 4 eller flere

0 ansatte 76 % 27 % 5 %

1-3 ansatte 17 % 49 % 14 %

4 eller flere ansatte 7 % 24 % 82 %

I alt 100 % 100 % 100 %

Som antydet i tabel 9.2, så har nogle virksomheder positiv vækst, andre har nul-vækst og atter andre har negativ vækst. Stagnation er hyppigst, men positiv vækst forekommer oftere end negativ vækst (ophør er ikke talt med her), tabel 9.3.

Tabel 9.3: Vækst i det andet år

Positiv vækst 34 %

Nul-vækst 56 %

Negativ vækst 10 %

I alt 100 %

Antal 526

Er virksomhedens størrelse påvirket af egenskaber ved starteren? Egenskabers relation til virksomhedsstørrelsen kan vurderes ved en statistisk model, en regression, tabel 9.4. Størrelsen er her målt ved antal medarbejdere to år efter starten (med en logaritmisk transformation).

(28)

størrelse, dvs. jo flere rådgivere starteren har brugt, jo større vil virksomheden være (koefficienten er marginalt signifikant, med p-værdien 0,09 i en ensidet test). Hvis vi måler rådførsel over to år, eller i løbet af det andet år, vises en stærkere sammenhæng sig.

Brancheerfaring synes at have en positiv effekt på størrelsen på den måde, at jo mere erfaring lederen har, jo større vil virksomheden blive (koefficienten er marginalt signifikant).

Køn synes også relateret til størrelse på den måde, at kvindelige iværksætteres virksomheder er mindre end mænds (koefficienten er signifikant).

Deltagelse i faglige netværk er også positivt relateret til størrelsen (koefficienten er signifikant). Deltagere i faglige netværk er oftere startere i større virksomheder end startere uden netværk.

Ingen af de andre faktorer, uddannelse og deltagelse i kurser, er synligt relaterede til størrelsen.

Tabel 9.4: Størrelse to år efter start forklaret ved egenskaber hos starterne

Standardiserede koefficienter, der er signifikante (med p-værdi under 0,05), er markeret med * Den fulde lineære regression er vist i bilag 2

Rådførsel 0,06

Brancheerfaring 0,08

Erhvervsuddannelse - 0,03

N = 522 R² = 0,05

Væksten, ændringen i størrelsen i det andet år, kan måles som forskellen mellem størrelsen efter to år og størrelsen efter ét år (som brugt i tabel 9.3). Væksten er også relateret til egenskaber hos starteren.

Rådførsel i opstarten er positivt relateret til vækst, dvs. jo flere rådgivere starteren har brugt i opstarten, jo højere er væksten (koefficienten er marginalt signifikant). Måles rådførsel ved brug af rådgivere i de to første år eller blot i det andet år, så vises en stærkere sammenhæng mellem rådførsel og vækst i andet år. En plausibel fortolkning af denne sammenhæng er vel, at når starteren forudser mulighed for vækst, så er det på tide at søge råd.

Deltagelse i et kursus afholdt af erhvervsservicen i opstarten synes at fremme væksten i det andet år (koefficienten er marginalt signifikant i en to-sidet test og signifikant i en ensidet test). Deltagelse i et fagligt netværk eller en erfa-gruppe i opstarten synes også at fremme væksten i det andet år (koefficienten er marginalt signifikant i en ensidet test). Køn synes af betydning, idet kvinder ikke så ofte leder virksomheder i vækst (koefficienten er marginalt signifikant i en ensidet test).

Ingen af de andre egenskaber, såsom kursus afholdt af andre, uddannelse, brancheerfaring eller køn, har

(29)

Overlevende starteres vækst

Tabel 9.5: Væksten i andet år forklaret ved egenskaber hos starterne

Signifikante standardiserede koefficienter er markeret med **

Marginalt signifikante koefficienter er markeret med * Den fulde lineære regression er vist i bilag 2

Rådførsel * 0,07

Kursus arrangeret af erhvervsservicen ** 0,08

N = 506 R² = 0,02

Ovenstående analyser af vækst og dens kilder vendes til analyser af rådførslens effekt på præstation i kapitel 10 og analyser af netværkets effekt på præstation i kapitel 11.

(30)

(31)

Rådgivningens betydning for præstationen

Kapitel 10. Rådgivningens betydning for præstationen

Iværksættere søger at starte virksomheder, der klarer sig godt, præsterer ved at overleve, giver overskud og måske vokser. I opstarten rådfører de sig ofte med andre. Fremmer rådførslen præstation? Dette spørgsmål motiverer denne undersøgelse.

Rådførsel omfatter iværksætterens drøftelse af opstarten med en vifte af rådgivere; bankrådgiver, advokat, revisor, andre private rådgivere, den offentlige erhvervsservice, Told og Skat, forretningsledere, samt andre starter.

Præstationen omfatter flere aspekter, såsom overlevelse, størrelse opnået nogen tid efter start, vækst undervejs samt rentabilitet eller overskud.

Hypotesen er, at rådførsel fremmer præstationen. Men rådgivere er forskellige og har nok forskellig indvirkning på præstationen. Endvidere er dimensionerne af præstationen nok forskelligt påvirket af rådgivning. Så mere specifikt kan det nok forventes, at visse former for rådførsel virker særligt fremmende for visse aspekter af præstation.

Rådgivning er en kilde til viden, men iværksættere benytter også andre kilder til viden. De har uddannet sig, har erfaringer fra erhvervslivet og mere specifikt fra branchen, de arbejder i, og de deltager undertiden i iværksætterkurser og i faglige netværk hos erhvervsservicen og andre. Kilderne til viden er ikke uafhængige af hinanden. Højt uddannede er mere tilbøjelige til at søge råd end mindre uddannede (Klyver og Schøtt, 2006; Schøtt og Klyver, 2006; Schøtt, 2007a). Deltagelse i iværksætterkursus følges af rådførsel (Schøtt og Christensen, 2005). De mere omfattende hypoteser er, at disse kilder hver især fremmer præstationen.

Starternes overlevelse

Nogle iværksættere afvikler, mens andre fortsætter med at drive deres nye virksomhed. Cirka to år efter start havde 16 % af iværksætterne afviklet, mens de resterende 84 % fortsat drev virksomheden. Kan overlevelse eller afvikling forklares ud fra rådførsel og anden adfærd eller egenskaber ved iværksætterne?

Var fortsætterne mere tilbøjelige til at rådføre sig end de, der afviklede? Ja, i opstarten havde de overlevende gennemsnitligt rådført sig med 2,9 rådgivere (ud af viften på 8 forskellige rådgivere), mens de afviklede gennemsnitligt havde rådført sig med 2,4 rådgivere (forskellen er signifikant med p-værdi 0,004 i en ensidet test).

De overlevende havde især rådført sig med visse typer af rådgivere, advokater og revisorer, tabel 10.1 (øverste panel baseres på 643 respondenter og nederste på 642 respondenter).

Rådførsel med en advokat er positivt relateret til fortsættelse af driften. Odds for, at de, der rådfører sig med en advokat, fortsætter driften, er det dobbelte af (mere præcist 2,2 gange) odds for, at ikke- advokatrådførende fortsætter driften (forskellen er statistisk signifikant med p-værdi 0,003 i en ensidet test).

(32)

fortsætter driften, er det dobbelte af odds for, at ikke-revisorrådførende fortsætter driften (forskellen er signifikant med p-værdi 0,0003 i en ensidet test).

Tabel 10.1: Iværksætteres rådførsel med advokater og revisorer og efterfølgende drift eller ophør

Advokat Ingen advokat

Driver 91 % 82 %

Afviklet 9 % 18 %

Odds 91/9=10,1 82/18=4,56 Odds ratio = 10,1/4,56 = 2,2

Revisor Ingen revisor

Driver 88 % 77 %

Afviklet 12 % 23 %

Odds 88/12=7,33 77/23=3,35 Odds ratio = 7,33/3,35 = 2,2

Iværksætteres afvikling eller fortsat drift synes mere uafhængig af, om de har rådført sig med nogen anden rådgiver, specifikt med bankrådgivere, andre private rådgivere, den offentlige erhvervsservice, Told og Skat, erfarne forretningsledere eller andre startere.

Fortsætterne brugte en bredere vifte af rådgivere end de afviklede. Fortsætterne har gennemsnitligt brugt 2,9 forskellige rådgivere (ud af de 8 forskellige rådgivere, vi spurgte om), mens de afviklede i gennemsnit kun har brugt 2,4 slags rådgivere (forskellen mellem fortsættere og afviklede er signifikant med p-værdi 0,004 i en ensidet test).

Hvordan udfaldet, fortsat drift eller afvikling, afhænger samtidigt af rådførsel og andre faktorer kan vurderes ved en statistisk model, tabel 10.2, en logistisk regression baseret på 617 iværksættere, hvoraf 93 afviklede, mens 524 fortsatte. Koefficienterne indikerer effekter, når andet er lige, dvs. når de andre faktorer holdes konstante. En positiv koefficient, eller en odds ratio større end 1, indikerer en positiv effekt på sandsynligheden for overlevelse.

Vores primære interesse er at undersøge om rådførsel (målt ved antal forskellige rådgivere) fremmer tendensen til fortsat drift, eller om rådførsel lige så ofte følges af afvikling (når andre faktorer er konstante).

Modellen viser, at rådførsel er positivt relateret til fortsat drift (koefficienten er signifikant med p-værdi 0,01 i en ensidet test), når de andre faktorer er konstante.

Ingen af de andre koefficienter er signifikante, dvs. hverken brancheerfaring, køn, uddannelse eller deltagelse i kurser eller faglige netværk har en synlig effekt på, om starterne fortsætter driften eller afvikler. Det ser ud som om deltagelse i et iværksætterkursus også fremmer fortsat drift frem for afvikling, men disse koefficienter er ikke statistisk signifikante, så vi har ikke rimelig sikkerhed for at konkludere dette.

(33)

Tabel 10.2: Fortsat drift af nye virksomheder (i kontrast til ophør) forklaret ved egenskaber ved iværksætterne

En signifikant koefficient er markeret med **

Den fulde logistiske regression er inkluderet i bilag 2

Rådførsel (antal rådgivere i opstarten) ** 0,16 1,2

Videregående uddannelse - 0,01 1,0

erhvervsservicen 0,24 1,3

Iværksætterkursus arrangeret af andre 0,34 1,4

Deltagelse i fagligt netværk 0,21 1,2

Konstant 0,78

Rådførsel er således positivt relateret til overlevelse, kan vi konkludere med rimelig sikkerhed, også når andre faktorer er lige. Kausaliteten kan ikke bevises, så vi kan ikke med sikkerhed konkludere, at rådførsel er årsag til overlevelse. Men iværksætterne spurgtes om deres rådførsel i opstarten, og afviklingen konstateredes efter starten, og overlevelsen konstateredes to år efter starten. Så rådførslen går tidsmæssigt forud for afviklingen eller overlevelsen. Så overlevelse kan ikke være årsag til rådførsel, men snarere omvendt. Det er plausibelt, at rådførsel øger sandsynligheden for overlevelse.

Størrelse

Størrelsen af en virksomhed kan angives ved antal ansatte (ud over ejeren). Ét år efter opstarten, er de fleste virksomheder ekstremt små, idet 67 % ikke har nogen ansat, 22 % har 1-3 ansatte, og 11 % har 4 eller flere ansatte. To år efter starten er over halvdelen af de overlevende virksomheder stadig ekstremt små, 55 % har ingen ansat, 24 % har 1-3 ansatte, og 20 % har 4 eller flere ansatte.

Kan størrelsen forklares ud fra rådførsel og anden adfærd eller egenskaber ved iværksætteren?

Størrelsen angives i de følgende analyser ved ansatte to år efter start målt logaritmisk, som logaritmen af antallet plus én. Rådførsel måles som antal forskellige rådgivere, som iværksætteren rådførte sig med i opstarten, blandt de otte forskellige nævnt tidligere. Størrelse og rådførsel er sammenhængende, idet korrelationen mellem dem er positiv, 0,05, om end lille (korrelationen er signifikant med p-værdi 0,05 i en ensidet test). Så jo flere rådgivere iværksætterne bruger i opstarten, jo større bliver deres virksomheder efter to år. Men vi bør også undersøge, om andre faktorer påvirker størrelsen.

Størrelsen er også afhængig af brancheerfaring. Korrelationen mellem størrelse og brancheerfaring er positiv, 0,13 (signifikant med p-værdi 0,001 i en ensidet test).

Størrelsen er også afhængig af køn. Mænds virksomheder er betydeligt større end kvinders (og forskellen er signifikant).

(34)

virksomheder, end de, der ikke netværker. Det skal dog ikke fortolkes som en kausal påvirkning fra netværk til størrelse. Det er mere plausibelt, at de går hånd i hånd på den måde, at iværksættere i forholdsvis store virksomheder giver sig til at netværke oftere end iværksættere i små virksomheder. Så kausaliteten kan også være omvendt.

Hver egenskabs relation til størrelsen, når andre egenskaber er lige, kan vurderes ved en statistisk model, tabel 10.3. Modellen er en lineær regression med standardiserede koefficienter. De standardiserede koefficienter er sammenlignelige med hinanden.

Størrelse synes positivt relateret til rådførsel, også når andre faktorer er konstante, men koefficienten er dog kun marginalt signifikant (p-værdien er 0,09 i en ensidet test).

Brancheerfaring synes at have en positiv effekt på størrelsen på den måde, at jo mere erfaring iværksætteren har, jo større vil virksomheden blive (koefficienten er signifikant med p-værdi 0,04 i en ensidet test).

Køn synes også relateret til størrelse på den måde, at kvindelige iværksætteres virksomheder er mindre end mænds virksomheder, også når der kontrolleres for andre forhold (p-værdien er 0,01).

Deltagelse i faglige netværk er også positivt relateret til størrelsen (p-værdien er 0,001). Deltagere i faglige netværk er oftere startere i større virksomheder end startere uden netværk, også når andre betingelser er lige.

Ingen af de andre faktorer, uddannelse og deltagelse i kurser, er synligt relaterede til størrelsen.

Tabel 10.3: Størrelse af nye virksomheder, forklaret ved egenskaber hos iværksætterne

Signifikante standardiserede koefficienter er markeret med **

Marginalt signifikante koefficienter er markeret med * Den fulde lineære regression er vist i bilag 2

Rådførsel * 0,06

Brancheerfaring ** 0,08

Køn (kvinde) ** - 0,10

Erhvervsuddannelse - 0,03

Kursus afholdt af erhvervsservicen ** 0,04

Kursus afholdt af andre - 0,002

Deltagelse i fagligt netværk ** 0,14

N = 522 R² = 0,05

Størrelsen på nye virksomheder afhænger således af egenskaber hos iværksætterne. Mænds virksomheder tenderer til at blive lidt større end kvinders, også når andre faktorer holdes konstante.

Deltagere i faglige netværk har typisk større virksomheder end ikke-deltagere. Jo mere brancheerfaring de har, jo større bliver virksomhederne ofte. Og jo mere de har rådført sig, jo større bliver virksomhederne.

(35)

Vækst

For de virksomheder, der overlever de første to år, betragter vi væksten i deres andet leveår. Igennem de første år er de fleste virksomheder ekstremt små, så 56 % af virksomhederne har nul-vækst i deres andet leveår, 34 % vokser i antal ansatte, og 10 % har negativ vækst (baseret på 526 nye virksomheder, der overlever deres første to år).

Er disse ændringer relateret til egenskaber hos iværksætteren? Fremmes vækst af rådførsel? Ja. Jo mere iværksættere rådfører sig, jo større bliver væksten. Korrelationen mellem vækst og rådførsel er positiv.

Når væksten måles som ændringen i størrelsen (og størrelsen måles som logaritmen af antal ansatte plus én), og rådførsel måles som antal rådgivere (ud af viften på otte forskellige), så er korrelationen 0,05.

Korrelationen er marginalt signifikant (med p-værdi 0,15 i en ensidet test, når rådførsel måles i opstarten).

Men måles den ved rådgivere i opstarten samt i det andet år, så er korrelationen større, 0,13 og særdeles signifikant.

Hvordan hver enkelt egenskab ved iværksætteren påvirker væksten, når de andre holdes konstante, kan vurderes ved en statistisk model, tabel 10.4, en lineær regression med standardiserede koefficienter, der er sammenlignelige med hinanden.

Rådførsel er positivt relateret til vækst, også når andre faktorer er konstante. Koefficienten her er marginalt signifikant, når rådførsel kun måles i opstarten. Men måles rådførsel ved rådgivere i opstarten plus det andet år, så er koefficienten 0,13 og stærkt signifikant.

Deltagelse i fagligt netværk eller erfa-gruppe synes at fremme væksten (koefficienten er marginalt signifikant i en ensidet test). Kursus arrangeret af den offentlige erhvervsservice virker åbenbart også fremmende (koefficienten er signifikant i en ensidet test). Køn har øjensynligt betydning for væksten, idet kvinder ikke så ofte leder vækstvirksomheder (koefficienten er marginalt signifikant i en ensidet test).

Ingen af de andre egenskaber har en synlig indvirkning på væksten.

Tabel 10.4: Væksten i nye virksomheder forklaret ved egenskaber hos iværksætterne

Den fulde lineære regression er vist i bilag 2

Rådførsel * 0,07

Kursus afholdt af erhvervsservicen ** 0,08

Kursus afholdt af andre - 0,01

N = 506 R² = 0,02

Væksten er således positivt relateret til rådførsel, også når andre faktorer er lige, på den måde, at jo mere iværksætteren søger råd, jo mere vil virksomheden vokse. Vi ved, at mange nystartede har behov for at rådføre sig om mulighederne for vækst (Schøtt, 2007). Så på den måde fører rådførslen nok til vækst.

(36)

Overskud

Nye virksomheders præstation ud over overlevelse, angives ofte ved deres økonomiske rentabilitet. To år efter start giver 55 % overskud, 30 % balancerer, og 15 % giver underskud efter egen løn.

Den økonomiske præstation kan måske til dels forklares ud fra iværksætterens rådførsel og anden adfærd og andre egenskaber.

Den økonomiske præstation (indikeret som -1 for underskud, 0 for balance og 1 for overskud) og rådførsel har en korrelation, der er nær 0 (korrelationen er ikke signifikant, hvad enten rådførsel måles ved opstart, lidt senere, eller i hele den tidlige periode).

Brancheerfaring og rentabilitet har en korrelation, der er positiv, 0,20 (signifikant med p-værdi 0,0001).

Køn hænger også sammen med rentabiliteten på den måde, at mandlige iværksættere oftere har overskud og sjældnere underskud end kvindelige iværksættere (forskellen er signifikant)

Deltagelse i faglige netværk er ligeledes knyttet til rentabilitet på den måde, at de, der netværker, oftere har overskud og sjældnere underskud end de, der ikke netværker.

Vi bør gå et skridt videre og undersøge, hvordan den økonomiske præstation påvirkes af hver egenskab, også når andre faktorer holdes konstante. Hver påvirkning kan vurderes ved hjælp af en koefficient i en statistisk model, tabel 10.5, en lineær regression med standardiserede koefficienter, der er sammenlignelige med hinanden.

Rådførsel er ikke signifikant relateret til den økonomiske præstation, når andre faktorer holdes konstante.

Det ser ud som om sammenhængen er negativ, men koefficienten er ikke signifikant (i en tosidet test).

Brancheerfaring har en indvirkning på præstationen, der er positiv, også når der er kontrolleret for andre faktorer (den positive koefficient er signifikant).

Køn er relateret til præstation på den måde, at kvindelige starteres virksomheder har lavere præstation end mandlige iværksætteres virksomheder, også når andre faktorer er konstante (koefficienten er signifikant).

Deltagelse i faglige netværk indvirker åbenbart også positivt på den økonomiske præstation, også når andre faktorer er lige (koefficienten er signifikant).

Vi ser ingen sammenhæng mellem rentabiliteten og de andre kilder, uddannelse og deltagelse i kurser, når andre faktorer er konstante (ingen af de andre koefficienter er signifikante).

(37)

Tabel 10.5: Økonomisk præstation forklaret ved starternes egenskaber

Signifikante effekter er markeret med **

Den fulde lineære regression er vist i bilag 2

Rådførsel (antal rådgivere) - 0,08

Brancheerfaring ** 0,14

Køn (kvinde) ** - 0,14

Deltagelse i fagligt netværk ** 0,12

N = 506 R² = 0,02

Den økonomiske præstation fremmes åbenbart af flere af kilderne til viden, især af brancheerfaring og deltagelse i faglige netværk, men ikke af rådførsel, uddannelse og kurser (når andre faktorer er lige).

Konklusioner

Hypoteserne har her været, at iværksætteres præstation fremmes af kilder til viden. Præstation er et flerdimensionalt begreb, der omfatter overlevelse (i kontrast til afvikling), størrelse, vækst og rentabilitet.

Kilder til viden omfatter her uddannelse, erfaring i branchen, deltagelse i iværksætterkurser, faglige netværk og rådførsel med en vifte af rådgivere.

Undersøgelsens design er et panelstudie, hvor iværksættere, der for nylig havde startet virksomhed, blev interviewet cirka ét år efter start og igen cirka to år efter start. Kilderne til viden måltes nær opstarten, men præstationen måltes senere. Vi kan derfor drage konklusioner om årsag-virkningsretningen, videnskildernes indvirkning på præstationen, med en sikkerhed der er større end i undersøgelser, der kun foretages på ét enkelt tidspunkt.

Hovedkonklusionen er, at præstationen fremmes betydeligt af viden. Den mere detaljerede konklusion er, at forskellige videnskilder fremmer forskellige dimensioner af præstation. Rådførsel øger chancen for overlevelse (dvs. rådførsel reducerer risikoen for afvikling). Størrelse af de nye virksomheder fremmes af rådførsel og andre kilder, nemlig brancheerfaring og deltagelse i faglige netværk. Væksten i nye virksomheder fremmes af rådførsel. Den økonomiske præstation fremmes af brancheerfaring og deltagelse i faglige netværk. Hver videnskilde har denne indvirkning, også når andre faktorer er lige.

Uddannelse og deltagelse i iværksætterkurser har ingen særskilt eller separat effekt, men det betyder ikke, at de ingen effekt har. Uddannelse og deltagelse i kurser har indirekte effekter (der ikke er adskilte fra andre og derfor ikke ses separat) på den måde, at uddannelse og deltagelse i kurser øger tilbøjeligheden til rådførsel. Og da rådførsel fremmer præstation, så virker uddannelse og kurser indirekte fremmende på præstationen.

(38)

(39)

Netværkets betydning for præstationen

Kapitel 11. Netværkets betydning for præstationen

Enhver iværksætter netværker. Den mest isolerede iværksætter, Robinson Crusoe, er en myte, og selv han søgte at netværke, og fundet af en fælle bidrog til at sætte foretagendet i værk. En iværksætter i nutidens Danmark netværker ofte for at opnå viden og andre ressourcer, der kan bidrage til at sætte foretagendet i værk. Klarer iværksættere sig bedre ved at netværke i opstarten, så meget bedre, at det kan ses på den senere præstation?

Netværket kan tilføre viden, der er indsamlet gennem generationer i menneskeheden og kodificeret i en lærdom, der især bæres i rådgivende professioner. Disse rådgivere omfatter bankrådgivere, advokater, revisorer, andre private rådgivere, den offentlige erhvervsservice, Told og Skat og rådgivere, der måske ikke er uddannet eller ansat som professionelle rådgivere. Netværket kan også tilføre viden, der ikke er kodificeret eller nedskrevet, men er erfaringer, der bæres af folk, der gennem prøvelser, fejltagelser og succeser har opnået deres egen viden, ’tacit knowledge’. Disse folk kan være andre iværksættere og fagfæller i faglige netværk og erfa-grupper, grupper der er etableret netop for at udveksle erfaringer blandt fagfæller. Iværksætteren søger ofte i opstarten at netværke med sådanne professionelle og erfarne folk for at få viden til at klare sig bedre, og dermed øge præstationen.

Præstationen i en virksomhed omfatter især fire dimensioner: overlevelse, opvækst, tilvækst og overskud.

Overlevelse betegner fortsættelse af virksomhedens drift, i modsætning til afvikling. Opvækst, når virksomheden overlever, betegner væksten siden fødslen. Det er størrelsen opnået siden fødslen, så den kan være nul eller minimal, idet virksomheden kan overleve uden at vokse. Opvæksten eller størrelsen kan ikke være negativ, men opvæksten kan være positiv, som en ekspansion af størrelsen, og det anses som en præstation ud over blot overlevelsen. Tilvækst betegner ændringen i størrelse over en periode, så tilvæksten kan være negativ, idet virksomheden kan indskrænkes fra en betydelig størrelse på ét tidspunkt til en mindre størrelse på et senere tidspunkt. Tilvæksten kan også være nul idet størrelsen bevares. Eller tilvæksten kan være positiv, idet virksomheden ekspanderer, og det anses som en præstation ud over nulvækst og endnu mere ud over negativ tilvækst. Opvækst og tilvækst kan være som for et menneskeligt legeme. Min opvækst var over én meter i mine første ti leveår, men tilvæksten har været 0 i de seneste år, og vil nok blive negativ i de kommende år. Overskud betegner den økonomiske rentabilitet. Den kan være negativ og kaldes da underskud, eller nul og kaldes da balance, eller positiv og kaldes da overskud. Et sådant overskud anses for en præstation ud over balance og især ud over underskud. Overlevelse, opvækst, tilvækst og overskud er fire dimensioner af præstation i iværksætteri, der her skal undersøges.

Hypotesen er, at iværksætterens netværk fremmer præstationen. Men netværk af rådgivere og fagfæller er forskellige, og de har nok forskellig indvirkning på præstationen. Endvidere er dimensionerne af præstationen nok forskelligt påvirkede af netværket. Så det forventes, at visse grene af netværket virker særligt fremmende for visse dimensioner af præstation.

Netværk af rådgivere og fagfæller er kilder til at skaffe ny viden, men iværksættere har allerede i deres tidligere liv erhvervet sig viden. De har uddannet sig, de har erfaringer fra erhvervslivet generelt og mere specifikt fra branchen, de starter virksomhed i. De har måske deltaget i iværksætterkurser arrangeret af erhvervsservicen eller andre. Uddannelse, erfaring og kursusdeltagelse skal derfor også inddrages i analysen, selv om fokus er på netværk.

(40)

mindre uddannede (Klyver og Schøtt, 2006; Schøtt og Klyver, 2006; Schøtt, 2007a). Deltagelse i iværksætterkursus følges af rådførsel (Schøtt og Christensen, 2005). De mere omfattende hypoteser er, at disse kilder hver især fremmer præstationen.

Det er jo blevet ganske fashionabelt at tænke, at netværk har betydning. For mange forskellige mennesker og virksomheder har netværk vist sig at have store konsekvenser for tanke, handling og præstation. For iværksættere ved vi mindre om netværkets konsekvenser, om end vi ved noget om netværkets opbygning og udvikling. Men der er en fashionabel tro på, at iværksætteres netværk fremmer deres præstation, og denne tro farver anbefalinger for erhvervspolitikken (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005, 2006, 2007).

Netværk af fagfæller blev oplyst ved i første spørgerunde, der fandt sted cirka et år efter opstarten, at spørge: ”Deltager du i et fagligt netværk eller erfa-gruppe?” med svarmulighederne ja og nej. Netværk af rådgivere oplystes ved en serie af otte spørgsmål: ”I det sidste års tid, hvem har du rådført dig med om virksomheden? Har du rådført dig med en bankrådgiver? … en advokat? … en revisor? … nogen anden konsulent i den private sektor? … Told og Skat? … en rådgiver fra dit lokale erhvervskontor eller Iværkcenter? … en person med stor erfaring fra erhvervslivet? … en person der er ved at starte virksomhed?” Disse otte spørgsmål blev hver besvaret med ja eller nej. En iværksætters netværk af rådgivere kan da måles som antallet af rådgivere, iværksætteren brugte.

Netværkene af rådgivere og fagfæller angives i tabel 11.1 (hvert tal baseres på 655 iværksættere, på nær nogle få manglende besvarelser).

Tabel 11.1: Iværksætteres netværken med rådgivere og faglig gruppe

Bankrådgiver 41 %

Advokat 26 %

Revisor 70 %

Anden rådgiver i private 17 %

Offentlig erhvervsservice 38 %

Told og Skat 23 %

Forretningsleder 51 %

Starter 20 %

Antal rådgivere i gennemsnit 2,9

Deltagelse i faglig gruppe 26 %

Tabel 11.1 viser, at langt de fleste iværksættere i opstarten rådførte sig med en revisor, de fleste rådførte sig også med en erfaren erhvervsleder. Mange iværksættere har rådført sig med en bankrådgiver, og mange også med den offentlige erhvervsservice, såsom de lokale erhvervskontorer. Men kun de færreste iværksættere har rådført sig med en anden starter, de færreste med Told og Skat, en advokat eller en anden rådgiver i den private sektor. Iværksætterne rådførte sig i gennemsnit med 2,9 slags rådgivere, ud af viften på de otte forskellige. Få iværksættere deltog i en faglig gruppe.

(41)

Netværkets betydning for præstationen

Nogle iværksættere netværker mere and andre, eller netværker anderledes. Nogle iværksættere rådfører sig ganske lidt med andre, andre gør det mere. Nogle deltager i faglige grupper, andre er ikke så ivrige.

Mon iværksættere med omfattende netværk typisk klarer sig bedre end iværksættere med små netværk?

Vi skal nu undersøge sådanne effekter af netværket på præstationen, først på overlevelse, dernæst på opvækst og tilvækst og til slut på den økonomiske præstation.

Overlevelse

Allerede kort efter start holder afvikler nogle virksomheden, mens andre fortsætter med at drive deres nye virksomheder. Cirka to år efter start var 84 % af de interviewede iværksættere fortsat i færd med at drive virksomheden, mens de resterende16 % af iværksætterne havde indstillet driften (blandt de 655 interviewede iværksættere).

Kan overlevelse, i kontrast til ophør, forklares ud fra iværksætternes netværk med rådgivere og fagfæller og måske også deres tidligere erhvervede viden?

Netværkede de overlevende mere end de, der ophørte, eller mere med visse rådgivere? De overlevende har rådført sig mere med advokater og revisorer end de afviklede, tabel 11.2 (hvert af de fire paneler baseres på de 655 interviewede iværksættere, på nær nogle få manglende besvarelser).

Tabel 11.2: Netværk med advokat, revisor, viften af rådgivere og fagfæller - efterfølgende drift eller afvikling

Advokat Ingen advokat

Driver 91 % 82 %

Afviklet 9 % 18 %

Odds 82/18=4,56 91/9=10,1 Odds ratio = 10,1/4,56 = 2,2

Revisor Ingen revisor

Driver 88 % 77 %

Afviklet 12 % 23 %

Odds 77/23=3,35 88/12=7,33 Odds ratio = 7,33/3,35 = 2,2

0-3 rådgivere 4+ rådgivere

Driver 82 % 90 %

Afviklet 18 % 10 %

Odds 82/18=4,56 90/10=9,00 Odds ratio = 9,00/4,56 = 2,0

Uden for fagnet Fagfæller

Driver 82 % 86 %

Afviklet 18 % 14 %

Odds 82/18=4,56 86/14=6,14 Odds ratio = 6,14/4,56 = 1,3

Tabel 11.2 viser, at rådførsel med en advokat er relateret positivt til fortsættelse af driften. Odds for, at de, der rådfører sig med en advokat, fortsætter driften, er det dobbelte af (mere præcist 2,2 gange) odds for, at ikke-advokatrådførende fortsætter driften (forskellen er statistisk signifikant med p-værdi 0,003 i en ensidet test).

Rådførsel med revisor er ligeledes knyttet til fortsat drift. Odds for, at de, der rådfører sig med en revisor, fortsætter driften, er det dobbelte af (faktisk 2,2 gange) odds for, at ikke-revisorrådførende fortsætter driften (forskellen er signifikant med p-værdi 0,0003 i en ensidet test).

(42)

positivt sammenhængende med fortsættelse af driften. Fortsætterne brugte en bredere vifte af rådgivere end de afviklede. Fortsætterne har gennemsnitligt brugt 2,9 forskellige rådgivere (ud af de 8 forskellige rådgivere, vi spurgte om), mens de afviklede i gennemsnit kun har brugt 2,4 forskellige rådgivere (forskellen mellem fortsættere og afviklede er signifikant med p-værdi 0,004 i en ensidet test).

Netværken med fagfæller, i form af deltagelse i et fagligt netværk eller en erfa-gruppe, synes også at knytte sig til fortsættelse af driften, som det ses af nederste panel i tabel 11.2. De, der netværker med fagfæller, har åbenbart en lidt større sandsynlighed for at forsætte end at afvikle. Men odds synes kun at være lidt over 1 og er kun marginalt signifikant (p-værdien er 0,10 i en ensidet test).

Hvordan udfaldet, fortsat drift eller ophør, afhænger samtidigt af disse netværk og tidligere erhvervet viden kan vurderes ved en statistisk model, tabel 11.3 (en logistisk regression baseret på 617 iværksættere, hvoraf 524 fortsatte, mens 93 afviklede). Hver effekt indikeres ved en koefficient (og den tilsvarende odds ratio) når andet er lige, dvs. når de andre faktorer holdes konstante. En positiv koefficient, svarende til en odds ratio større end 1, indikerer en positiv effekt på sandsynligheden for overlevelse.

Interessen her er at undersøge om netværk, som målt ved rådførsel og deltagelse i faggruppe, fremmer tendensen til fortsat drift, eller om sådanne netværk lige så ofte følges af afvikling (når andre faktorer er konstante). Modellen viser, at rådførsel er positivt relateret til fortsat drift (koefficienten er signifikant med p-værdi 0,02 i en ensidet test), også når de andre faktorer er konstante. Deltagelse i faggruppe ser ud som om den også har en positiv effekt, men koefficienten er ikke statistisk signifikant. Ingen af de andre koefficienter er signifikante, dvs. hverken brancheerfaring, køn, uddannelse eller deltagelse i kurser har en synlig effekt på, om starterne fortsætter eller afvikler (det ser ud som om deltagelse i et iværksætterkursus også fremmer fortsat drift, men disse koefficienter er ikke statistisk signifikante, så vi har ikke rimelig sikkerhed for at konkludere dette).

Tabel 11.3: Fortsat drift af nye virksomheder (i kontrast til afvikling) forklaret ved netværk og andre egenskaber

Signifikante effekter er markeret med **

Netværk med rådgivere ** 0,7 1,5

Netværk med fagfæller 0,2 1,3

Videregående uddannelse 0,0 1,0

Kursus ved erhvervsservice 0,3 1,3

Kursus arrangeret af andre 0,4 1,4

Konstant 0,8