• Ingen resultater fundet

Pedersen-Blidstrup, F.: Grevinge Sogn

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Pedersen-Blidstrup, F.: Grevinge Sogn"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

85

Degnen Lyder Moyers Beskrivelse nf Grevinge Sogn. Udgivet og forlagt af Ferd. Petersen-Blidstrup. 2. betydeligt forøgede U d ­ gave. 1921 (294 S.).

M an maa være fliv. Lærer P.-B. taknemmelig, fordi han har udgivet denne aldeles fortrædelige Skildring af et Sogn i Ods Herred fra om kring 1750. Udg. har allerede tidligere (1887) i U d ­ drag offentliggjort Lyder Hovers Haandskrift (Thott 1412— 13, 4to, Det kgl. Bibi.), men det fortjener øjensynlig tilfalde at udgives i sit bele Omfang, saaledes som »Sogne- og Sæde-Degnen i Græ- vinge, med stor Møve, Bekostning og F liid , Posteritæten til Nytte og Oplysning« har »samlet og forfattet« det.

Denne Degn har nemlig, synes det, i særlig Grad været klar over, hvad der kunde blive af Værd for »Posteritæten«, han har givet hvad han kunde se med sine Øjne og høre af de gamle i Sog­

net, men nogen systematisk Stofindsamling maa man selvsagt ikke vente i disse Tider, naar man ser, hvor sjælden den er selv i vore Tider, hvor dog ellers Kilderne er samlet, ordnet og katalogiseret paa alle Leder.

Lyder Høyers Beskrivelse falder i to Dele 1) Om Grævinge Sogn i Almindelighed og 2) i Særdeleshed. Den første indeholder Bemærkninger om Stednavnet Grævinge (af Grævling! dog vel sna­

rere af Grav?), om Sognets Topografi, dets Byer i Samtid og F o r ­ tid. dets »Herlighed« af Skove, Overdrev, Fiskeri o. desk, dets Hartkorn, dets »Antiqvitæter«, dets Ejere, dets Pligter og Rettig­

heder, Sognefolkets Sæder og Skikke m. m. Langt udførligere er 2. Afdeling, hvor de enkelte Byer er grundigt beskrevne, baade h i­

storisk og topografisk. Man ser dog snart, at Topografien er langt mere fuldstændig og systematisk end Historien. Gaardenes Belig­

genhed, Kirkebygning og Kirkeinventar, Ligsten og Epitafier er nøjagtigt beskrevne. T il den historiske Frem stilling er aabenhart især benyttet de stedlige Arkivalier, Fæstebreve, Kirkearkiv o. lign., langt sjældnere er Benyttelse af »Acta« i udensogns Arkiver. I Beskrivelsen af samtidige T in g og Begivenheder, og i Personalhi­

storien har Lyder Høyer utvivlsomt sin Styrke. Hans historiske Oplysninger rækker sjældent længere tilbage end »den svenske Krig«, d. v. s. end Kirkebogen og den mundtlige Overlevering.

Paa disse forskellige Mangler har Udgiveren søgt at raade Bod ved sit Tillæg. Set som en Samling af oplysende Noter og som en Fortsættelse af Lyder Høyer, med Bibeholdelse af hans forskellige Underafdelinger, er dette Tillæ g afgjort af Værdi for Bogen, baade giver det nye Oplysninger om den moderne Topografi (herunder ogsaa Oldtidsmindesmærker) og udfylder ogsaa Lyder Høyers Mangel paa historisk Stof fra ældre Tid. Om nogen systematisk

(2)

86

eller blot fast ordnet Beskrivelse af Sognets Historie tor man dog ikke tale, dertil er det medtagne Stof altfor spredt, og det udeladte altfor vigtigt. Men der er ingen T vivl om, at ikke blot »Posteritæ- ten«, men ogsaa Samtiden vil have Udbytte og Fornøjelse af at læse Bogen i sin Helhed.

En Række smukke Fotografier af gamle Bondegaarde, F o lk e ­ dragter o. lign. ledsager Bogen, og ikke mindst er man Udgiveren taknemlig for de tydelige Kort og Byplaner, der i høj Grad gør det lettere at følge Fremstillingen, ligesom de ogsaa i sig selv er en lokalhistorisk Kilde til Byernes Udviklingshistorie, som ingen Landsbyhistoriker nogensinde burde undlade at gengive og ud­

nytte.

Der er her i Landet en glædelig Efterspørgsel efter lokalhisto­

riske Værker, og jeg skulde tro, at dersom denne lille Bog om den gamle Inge-By og dens talrige F lo k af Torper ikke allerede er i Færd med at blive udsolgt, saa vil den ret snart blive det — og den fortjener det.

Sv. Aalcjær.

DET FØRSTE DANSKE HJEMSTAVNSKURSUS I RØNDE VED KALØVIG 1.— 10. AUGUST 1923.

Herved indbydes til et Hjemstavnskursus i en af Danmarks skønneste og minderigeste Egne. Initiativet er udgaaet fra Jydsk Pædagogisk Selskabs Udvalg for Hjemstavnskultur, og Kursus afholdes af Dansk Historisk Fællesforening, Dansk Folkem inde­

samling, Dansk Stednavneudvalg, Landsforeningen Bedre Bygge­

skik, Foreningen til Folkedansens Fremme, Jysk naturvidenska­

beligt Selskab, Jysk Pædagogisk Selskab, Historisk Samfund for Aarhus Stift, Randers Amts historiske Samfund.

Deltagelse i Kursus staar aaben for alle, der interesserer sig for Hjemstavnen, dens Natur, historiske M inder og Folkeliv.

Form aalet er at give Deltagerne en Haandsrækning til at ud­

nytte det rige Stof, som Hjemstavnen byder i Selvstudium og U n ­ dervisning. Her er naturligvis ikke Tale om at indføre et nyt Fag, men om at gøre Undervisningen i almindelige Skolefag som H i­

storie, Dansk, Geografi og Naturkundskab mere levende og ud­

viklende ved Førstehaandsarbejde med Stof, der ligger os saa nær.

Knud Fabricius, Huns Ellekilde,

Professor v. Universitetet. Dr. phil., mag. art.,

Formand for Dansk Historisk Arkivar i Dansk Folkeminde-

Fællesforening. samling.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Risikoen for indtag af restkoncentrationer fra Norodyl er efter aftale med FVST (Karina Nedergaard Hansen) ikke vurderet her i første omgang, da det vurderes at resterne af

Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand 19 forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på et areal med

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

There are no environmental benefits associated with natural gypsum substitution when gypsum waste is for slag heap cover, differentiating this solution from plasterboard and

Grundlaget for at udvikle en ny beregningsmetode for forsatsvinduer var at den tradi- tionelle metode beskrevet i prEN ISO 10077-2 til beregning af vinduers transmissi-

2) Diskursstrengens tekstomfang: Det angives, hvor mange tekster der indgår i diskursstrengen fra de forskellige udvalgte medier. 3) Rekonstruktion af diskursstrengens oprindelse

Det kanoniske ligger heller ikke blot i at dette digt ikke kunne være anderledes - selv om denne kvalitet :far os til at spidse øren: for ikke ethvert godt digt kunne ikke