General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022
Risikovurdering af lanthan og cerium som fodertilsætningsstof
Hansen, Max
Publication date:
2021
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Citation (APA):
Hansen, M., (2021). Risikovurdering af lanthan og cerium som fodertilsætningsstof, Nr. 21/1037092, 2 s., jun.
11, 2020.
DTU DOC NR.
Dato 11-06-2020 Max Hansen
Risikovurdering af lanthan og cerium som fodertilsætningsstof
Opdrag
Det er foreslået af kommissionen at tillade anvendelse af et produkt indeholdende de 2 sjældne jordarter cerium og lanthan som fodertilsætninsstof til diende smågrise. I den forbindelse har FVST bedt DTU Fødevareinstituttet om at vurdere den humane risiko ved indtag af produkter fra dyr, der er behandlet med disse midler.
Vurderingen blev gennemført med en meget kort deadline.
Konklusion
Den samlede konklusion er, at der ikke er tilstrækkelige data til at der kan gennemføres en vurdering for et reguleret produkt, men at de foreliggende data ikke viser en væsentlig risiko for forbrugeren.
Usikkerhedsvurdering
Ikke relevant i dette tilfælde, fordi de data der ligger til grund for farevurdering, er så utilstrækkelige, at der ikke kan gennemføres en risikovurdering.
Risikovurderingen/udredningen
For at stoffer kan anvendes på en måde, der vil medføre indtag af via fødevarer, er det normalt et krav, at der kan fastsættes et acceptabelt dagligt indtag (ADI) for stoffet. For at dette skal kunne gennemføres, er det nødvendigt at have ret omfattede viden om, hvordan stoffet virker på mennesker og/eller forsøgsdyr.
Der er få toksikokinetiske data for lanthaniderne, men nogle undersøgelser viser en akkumulering i lever og hjerne, men ellers en hurtig udskillelse. Af toksikologiske data er der blandt andet for lanthan en lavere vægt i rotter, men det er dog uklart om det er en toksikologisk effekt, eller om det skyldes et mindre foderindtag. I andre studier er der fundet neurotoksiske og developmental neurotoksiske effekter af lanthan. Det er vigtigt at disse effekter afklares. Andre grundstoffer som bly og kviksølv har vist sig at have developmental toksiklogiske effekter i meget lave doser hos mennesker. Der er desuden ved højere doser øget dannelse af reaktivt oxygen og effekter på antioxidant enzymer. Disse effekter er interessante fordi de kan være en forklaring på den hormetiske effekt der er set, men disse effekter betragtes i dette tilfælde ikke som specielt problematisk. Det er korrekt at mange af de reaktive oxygen specier kan skade DNA i celllevorsøg, men in vivo er de mindre probelmatiske fordi der er et omfattende forsvarssystem der skal
overloades for at det vil være tilfældet hos mennesker og det er ikke sandsynligt. Dette bekræftes af
studier der ikke viser genotoksicitet in vivo efter oral dosering. Konklusionen på farevurderingen er at der ikke er data der umiddelbart tyder på væsentlig toxicitet i lave doser, men der er ikke
tilstrækkelige data til at der kan fastsættes en ADI.
På baggrund af det medsendte materiale er det ikke muligt at gennemføre en traditionel
eksponeringsvurdering. EFSA refererer i deres 3. opinion til et studie der ved dosering i 126 viser en vis akkumulering i leveren af både cerium og lanthan. Disse data tyder dog ikke på en voldsom akkumulering og det må antages at indholdet vil falde når smågrissene fravænnes og dermed ikke mere doseres med produktet. Umiddelbart ser det derfor ud til at eksponeringen vil være lav i forhold til de doser, hvor der er set toksikologiske effekter. Det er også korrekt, at der er andre kilder, specielt planteprodukter, til stofferne og at bidraget fra de behandlede smågrise formentligt vil være lille i forhold til det samlede indtag fra alle kilder
Den samlede konklusion er, at der ikke er tilstrækkelige data til at der kan gennemføres en vurdering for et reguleret produkt, men at de foreliggende data ikke viser en væsentlig risiko for forbrugeren.
