Det urbane forsamlingshus
En undersøgelse af Horsens Bibliotek som kulturtinstitution
i
forbindelse med projektorienteret forløb
efterårssemester 2019
Line Louise Peters Årskortnummer: 20106117
Kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur
Vintereksamen 2019
Projektorienteret forløb inkl. specialeforberedende forløb Underviser: Tina Thode Hougaard
Vejleder: Stefan Kjerkegaard
Antal anslag: 35.999
Indholdsfortegnelse
Indledning ... 1
Biblioteket som kulturel dannelsesinstitution ... 2
Horsens Bibliotek – et bibliotek i og under forandring ... 4
Biblioteksstrategi – en mulig vej til at nå målet ... 5
Horsens Bibliotek som urbant forsamlingshus ... 8
#Horsenslæser – læselyst er for alle ... 9
Mellem universitet og arbejdsplads ... 12
Gå en bog – litteratur og natur spiller sammen ... 14
Konklusion ... 17
Litteraturliste ... 19
Indledning
Denne opgave tager udgangspunkt i et tre måneder langt praktikforløb afviklet på Horsens Bibliotek i efteråret 2019. Opgaven vil bestå af to hovedelementer; et helikopterperspektiv på Horsens Bibliotek, hvor jeg undersøger og reflekterer over
Horsens Bibliotek som offentlig kulturinstitution samt et mere personligt perspektiv, hvor jeg vil komme nærmere ind på, hvilken rolle jeg som praktikant har spillet i løbet af mit praktikophold på biblioteket og herunder også komme ind på, hvad jeg mere konkret har arbejdet med. Desuden knytter der sig til opgaven et produkt i form af en kortere artikel, jeg har produceret for biblioteket til Horsens Posten (se bilag 3). Denne artikel kommer i avisen omkring marts 2020.
Indledningsvis vil jeg anslå den ramme, indenfor hvilken Horsens Bibliotek udfolder sig som offentlig kulturinstitution. Sagt på en anden måde vil jeg forholde mig til, hvilken opgave vores folkebiblioteker rent lovgivningsmæssigt i det hele taget er sat til at løse.
Derefter vil jeg zoome mere konkret ind på Horsens Bibliotek som fungerende kulturinstitution og undersøge, hvordan man mere specifikt vælger at drive
biblioteksvirksomhed i Horsens. Hvilke prioriteringer og valg har man gjort, og hvad fortæller disse om hvilken rolle, man som bibliotek ønsker at spille for borgerne i Horsens?
Særligt to kilder vil i denne udforskning blive inddraget: Et interview jeg i løbet af praktikperioden har lavet med biblioteksleder for Horsens Bibliotek, Claus Hagstrøm Hansen1 og dokumentet Horsens Kommunes biblioteksstrategi2 udarbejdet i 2018.
Efter denne analyse følger den afdeling af opgaven, hvor min rolle som praktikant på Horsens Bibliotek udfoldes nærmere. Denne afdeling vil både indeholde reflektioner over, hvordan jeg som studerende fra Nordisk har haft mulighed for at bidrage med og udfolde
1 Se bilag 2
2 Se bilag 1
2 Se bilag 1
min faglighed på Horsens Bibliotek samt indeholde en præsentation af et af de projekter, gå en bog, jeg har stået for i løbet af mit praktikforløb. Opgaven vil blive afsluttet med en konklusion, der vil samle op på begge af opgavens to hovedelementer.
Biblioteket som kulturel dannelsesinstitution
Lars Handesten peger i bogen Litteraturen rundt. Aktører i det litterære felt fra 2018 på bibliotekerne som ikke alene den absolut største litteraturformidler men også som
værende en overordentlig vigtig aktør i det litterære felt.3 Dette begrunder han ud fra Bog-‐‑
og Litteraturpanelets årsrapport fra 2016, hvoraf det fremgår, at der, hver gang der sælges en bog i Danmark, udlånes 2,15 bog på biblioteket.4 Til at understøtte denne påstand kan man fremhæve tal fra Slot-‐‑ og Kulturstyrelsens årlige rapport Folkebibliotekerne i tal 2018, der fastslår, at folkebibliotekerne tilsammen havde 37,6 mio besøgende i 2018, og at dette gør folkebibliotekerne til nogle af landets mest besøgte kulturinstitutioner.5
Biblioteksloven, som er en statslig lov, fastsætter en del af biblioteksorganisationens virksomhed. Den fastsætter, at der overhovet skal være et bibliotek, og at enhver kommune skal have og drifte et folkebiblioteksvæsen, der sikrer fri og lige adgang til information og understøtter demokrati, fællesskab og dannelse.6 Der findes også forskellige typer af biblioteker, og disse har hver deres funktioner og opgaver, som Biblioteksloven fastsætter.7 Den største offentlige betydning har dog folkebibliotekerne, som kommunerne driver.8 Folkebibliotekerne stiller materialer til rådighed for borgerne såvel i analog som digital form via både de fysiske lokaler og eBiblioteket.9 Af
Biblioteksloven fremgår også, at folk der ikke selv kan komme på biblioteket skal have
3 Handesten, Lars. 2018. S. 151.
4 Ibid. 2018. S. 151.
5 Folkebibliotekerne i tal 2018. S. 7.
6 Bilag 2. S. 1.
7 Ibid. S. 1.
8 Handesten. 2018. S. 152.
9 Ibid. 2018. S. 152.
adgang til også at låne nogle bøger. På Horsens Bibliotek benævnes dette Biblioteket-‐‑
kommer ordningen. Andre steder har tilbuddet et andet navn.10
De enkelte biblioteker er endvidere digitalt forbundet via Bibliotek.dk. Dette muliggør dels, at lånere kan bestille bøger hjem i princippet fra et hvilket som helst andet bibliotek i landet. For det enkelte biblioteks vedkommende betyder det, at en vis rationalisering af såvel bogindkøb som arkiv kan foretages, idet det netop via Bibliotek.dk er muligt at skaffe et efterspurgt materiale hjem, som det enkelte bibliotek måske ikke ligger inde med.11 Endelig er folkebibliotekerne fælles om Litteratursiden.dk, og her foregår også en pæn del af bibliotekernes litteraturformidling.12
Sammenfattende kan man altså sige, at bibliotekerne – biblioteksvæsenet, hviler på et lovgrundlag, men dette går for så vidt ikke længere end til, at biblioteksvæsenet skal eksistere, have en samling og sikre lige og fri adgang for borgerne til information samt understøtte disses dannelse. Det betyder således også, at overholdes lovgrundlaget for bibliotekernes virksomhed, står det enhver kommune frit for at sige, ”det er sådan her vi laver bibliotek”. Her peger bibliotekschef i Horsens Claus Hagstrøm på, at der mange forskellige måder at gøre dette på. Det skyldes ikke mindst, at bibliotekernes rolle også er defineret af materialernes formidling, som er gået fra at være håndfaste bøger til at være noget mere diffust.13 Lars Handesten udtrykker den igangværende forandring på følgende måde: ”Folkebiblioteket er en institution i udvikling -‐‑ nogen vil sige afvikling.”14 Men hvordan passer dette udsagn på Horsens Bibliotek? Er Horsens Bibliotek også en
institution under afvikling? Eller er der snarere tale om et en institution og arbejdsplads, som dynamisk arbejder med de udfordringer en digitaliseret verden har at byde på? Disse spørgsmål vil jeg udfolde nærmere i de følgende afsnit.
10 Bilag 2. S. 1.
11 Ibid. 2018. S. 152.
12 Handesten, Lars. 2018. S. 152.
13 Bilag 2. S. 1.
14 Handesten, Lars. 2018. S. 153.
Horsens Bibliotek – et bibliotek i og under forandring
Horsens Kommunes biblioteker består af Horsens Bibliotek som er placeret i
Tobaksgården i Horsens midtby samt 6 mindre filialer, der er placeret i oplandet omkring byen. Biblioteket er organiseret i følgende fem team, der hver har en teamleder: Børn og Unge, Læring og Viden, Oplevelse og Formidling (her var jeg tilknyttet under mit praktikforløb), Udvikling og Digitalisering samt Værtskab og Logistik. Der er også en afdeling på biblioteket, der tager sig af kommunikation og markedsføring.15
Indenfor det seneste år har Horsens Bibliotek gennemgået en række større forandringer.
På det organisatatoriske plan tiltrådte i løbet af efteråret 2018 en ny biblioteksleder, Claus Hagstrøm Hansen, , og det medførte samtidig en ny medarbejderorganisering. Man lancerede endvidere Horsens Kommune biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum (bilag 1). Mere herom senere. Man lancerede også en ny politik i relation til åbningstider, der medførte, at biblioteket nu er åbent for publikum mandag til torsdag fra 7-‐‑22, fredag 7-‐‑17 og lørdag-‐‑søndag fra 9-‐‑15.16 Stort set i hele dette tidsrum er det muligt at komme i kontakt med en bibliotekar, såvel i børne-‐‑ som i voksenbiblioteket. Kun på hverdage i tidsrummet fra 7-‐‑8 om morgenen er biblioteket åbent uden betjening. At man har valgt denne prioritering vidner om et højt niveau af service til borgere og brugere af biblioteket i Horsens. Og det siger også noget væsentligt om, at det at kunne møde en fagligt uddannet bibliotekar/kulturformidler, er noget man vægter højt og prioriterer såvel økonomisk som tidsmæssigt på Horsens Bibliotek.
Vigtigt er også at nævne, at der fra kommunal side indenfor det seneste år har været afsat 1 mio. kr til at nyindrette biblioteket i Tobaksgården. Denne nyindretning stod endeligt færdig her i november 2019 i forbindelse med bibliotekets store 150 års jubilæumsfejring.
Denne nyindretning vil jeg komme yderligere ind på i det følgende afsnit.
15 https://horsensbibliotek.dk/om-‐‑bibliotekerne/bibliotekernes-‐‑organisation
16 Bilag 2. S. 7.
Biblioteksstrategi – en mulig vej til at nå målet
Lars Handesten skriver i Litteraturen rundt. Aktører i det litterære felt følgende om
bibliotekarens ændrede rolle i takt med, at biblioteket som institution forandrer sig: ”Hvor den ”gamle” bibliotekar var den, der anbefalede sine ”klienter” god og lødig litteratur, er den nye langt mere en brugsuddeler, der langer varer over disken til forbrugeren.”17 Når jeg sætter dette udsagn i relation til de konkrete erfaringer, jeg har gjort mig i løbet af de seneste 3 måneder på Horsens Bibliotek, mener jeg, at der, i hvertfald hvad angår Horsens Bibliotek, er god grund til at argumentere for, at dette er en for forsimplet måde at se udviklingen på.
Horsens Bibliotek har det seneste år, som jeg allerede har været inde på, lanceret en biblioteksstrategi. En sådan strategi eller politik er vel at mærke ikke noget
folkebibliotekerne er forpligtet på at lave, men Horsens Bibliotek har valgt at have en, fordi det er med til at sætte nogle rammer for, hvordan man driver bibliotek i Horsens.18 Sagt på en anden måde er det i virkeligheden biblioteksstrategien, der fortæller, hvilken rolle Horsens Bibliotek spiller som kulturinstitution i Horsens. Eller man kunne sige, at biblioteksstrategien siger noget om, hvad borgerne i Horsens synes, at biblioteket skal. For nok hviler biblioteksstrategien på gode råd og ideer fra bibliotekets ledelse og
medarbejdere, men i sidste ende er den både præsenteret for og godkendt af lokalpolitikerne i Horsens, der jo som folkevalgte er repræsentative for, hvad man
lokalpolitisk ønsker, der skal satses på i kommunen.19 Det betyder samtidig, at biblioteket for så vidt har ret vide rammer for, hvordan man vælger at drive bibliotek, når blot det ligger inden for rammerne af biblioteksstrategiens indhold. Til gengæld betyder det så også, at man ikke kan drive bibliotek udenfor rammerne af strategien, for det har man
17 Handesten, Lars. 2018. S, 154.
18 Bilag 2. S. 2-‐‑3.
19 Ibid. S. 2.
ikke politisk opbakning til.20 I den forstand kan biblioteksstrategien ses som en måde Horsens Bibliotek forpligter sig overfor såvel kommunalpolitikere og borgere i Horsens.
Vigtigt at nævne omkring biblioteksstrategien er også, at den er dynamisk og agil, og det er den netop fordi den er understøttet af kommunens politikere og dermed borgerne i Horsens. Det betyder derfor også, at om to år, i 2021, når der kommer et nyt byråd og dermed også et nyt kulturudvalg, retter man til eller bygger videre alt efter, hvilke politiske prioriteringer det til den tid siddende byråd har.21
Vender vi endnu engang tilbage til citatet fra Handesten, som jeg indledte dette afsnit med, hvor bibliotekaren sammenlignes med en brugsuddeler, der langer varer over disken, kan man sige, at bibliotekstrategien netop er med til at sikre, at Horsens Bibliotek ikke blot ender, som var det en kommerciel virksomhed. For at uddybe denne påstand yderligere, er det nærliggende at se nærmere på det konkrete indhold af
biblioteksstrategien. Biblioteksstrategien består af en mission, en vision og fem
fokusområder. Missionen lyder som følger: ”Biblioteket understøtter og fremmer læring, dannelse, demokrati og fællesskab.”22 Biblioteket har følgende vision: ”Biblioteket sætter borgeren og dennes livsmestring i centrum og har fokus på kulturelle og demokratiske fællesskaber, aktivitet og samskabelse, for at sikre borgernes dannelse uafhængig af kommercielle interesser. Biblioteket er synligt lokalt i hele kommunen og nationalt.”23
Af mission og vission fremgår det, at man på Horsens Bibliotek er sig bevidst om
vigtigheden af ikke blot borgernes dannelse og fællesskab, men at dette demokratiske og kulturelle fællesskab samtidig er uafhængigt af kommercielle interesser. For nu at nævne et konkret eksempel på, at biblioteket rent faktisk efterlever dette, kan nævnes føromtalte jubilæumsfejring i november. Jubilæet blev markeret over flere uger, hvor man fx bød på
20 Ibid. S. 3
21 Bilag 2. S. 2.
22 Bilag 1. S. 2.
23 Ibid. S. 2.
to forfatterfordrag hhv. med Jesper Wung Sung og Jens Andersen, og man havde i voksenbiblioteket den lørdag i november, hvor jubilæet blev fejret med
heldagsarrangement, lavet en fin udstilling med gamle artefakter og museumsgenstande, som man havde lånt på Horsens Industrimuseum. En udstilling, der i skrivende stund stadig er på biblioteket. De udvalgte museumsgenstande illustrerede, i kombination med nøje udvalgte bøger, de seneste 150 år historie og litteraturhistorie siden bibliotekets etablering. Man kunne for så vidt godt have forestillet sig et bibliotek, der ville markere et sådant jubilæum på en måde, vi kunne kalde mere ”tivoliseret”. Hvor man i højere grad havde været optaget at få mange besøgende trukket til fremfor at lave et arrangement med kvalitet. Og som Claus Hagstrøm siger, er der også kommunalpolitikere, der interesserer sig for besøgstal, fordi disse er nemme at måle på, og fordi man med høje besøgstal kan argumentere for, at man har nået mange menneskers dannelse. Som leder lytter Claus dog hellere til de politikere, der siger ”det vigtigste er, at I gør det rigtige.”24 Ledelsesmæssigt har man altså i Horsens taget en beslutning om, at kvalitet i det, man laver, går forud for høje besøgstal. Claus fastslår dog samtidig, at kvalitet i denne her sammenhæng ikke har noget at gøre med høj-‐‑ og lavkultur, for som han siger, skal der på et folkebibliotek være plads til begge dele. Det har derimod at gøre med løsningen af kerneopgaven; at
understøtte borgernes dannelse og deres livs-‐‑ og egenmestring, som Claus udtrykker det.25
Biblioteksstrategiens fem fokusområder uddyber og konkretiserer hhv. mission og vission og lyder som følger: ”1: Det udviklende bibliotek – livsmestring, læring, læsning og
dannelse, 2: Det urbane forsamlingshus – kulturelle og demokratiske fællesskaber uden abonnement, 3: Det synlige bibliotek – søsætter flagskibe og interagerer i borgerens liv, i det store og i det små, 4: Det inkluderende bibliotek – livsovergange og særlige
målgrupper, 5: Det digitale bibliotek – digitalt sunde og kompetente borgere.”26
24 Bilag 2. S. 3.
25 Idid. S. 3.
26 Bilag 1. S. 3-‐‑12.
Inden for rammerne af denne opgave fører det desværre for vidt at uddybe hvert enkelt fokusområde i biblioteksstrategien, hvorfor jeg i stedet har udvalgt ét fokusområde,
nemlig fokusområde 2, der vedrører ’det urbane forsamlingshus’. Det vil jeg i det følgende afsnit komme nærmere ind på. Jeg har valgt dette fokusområde, fordi det spiller rigtig godt sammen med den nyindretning af biblioteket, man, som jeg var inde på tidligere, i det forgangne år har foretaget, og fordi netop dette fokusområde er med til at understrege, at biblioteket lægger vægt på at være en institution fritaget fra de føromtalte kommercielle interesser. Dertil kommer, at tanken om det urbane forsamlingshus endvidere spiller vældig godt sammen med det koncept, gå en bog, som jeg i dette efterår har stået for, planlagt og afviklet, og som jeg vil komme omkring i opgavens anden del.
Horsens Bibliotek som urbant forsamlingshus
Claus Hagstrøm peger i interviewet på biblioteket som et af de sidste ”tredje steder”, vi har tilbage. Betegnelsen ”det tredje sted” dækker over et sted uden for hjemmet og arbejdspladsen, hvor vi mødes på lige fod. Det betyder, at vi på biblioteket kan være sammen og diskutere demokratisk med hinanden – vel at mærke uden at være underlagt hverken magtstrukturer eller kommercielle interesser og vilkår.27 Vi er, som han siger det, på en eller anden måde ”på lige bane” alle sammen på biblioteket.28 Biblioteksstrategien formulerer under fokusområde 2 ambitionen om at være ”det tredje sted” således:
”Biblioteket befinder sig i en brydningstid, hvor biblioteket ændrer sin berettigelse fra fokus på samling til fokus på relationsudvikling.”29 I denne brydningstid har man altså på Horsens Bibliotek valgt at profilere sig som det tredje sted, der har karakter af ”urbant forsamlingshus”. Kendetegnende for dette såkaldt ”urbane forsamlingshus” er, at ”det summer af fællesskab, mødeaktiviteter, virketrang og arrangementer i hele kommunen.”30 Det sidste her vil jeg vende tilbage til under opgavens anden del, hvor jeg går mere i
27 Bilag 2. S. 1-‐‑2.
28 Ibid. S. 2.
29 Bilag 1. S. 5.
30 Ibid. S. 5.
dybden med gå en bog, og jeg vil her se på, hvilken sammenhæng der kan være mellem
”det urbane forsamlingshus” og en aktivitet som gå en bog.
Bibliotekets nyindretning skal ses i lyset af ambitionen om at være urbant forsamlingshus.
Som Claus formulerer det, er det ikke nok, at biblioteksrummet fungerer som ”det tredje sted” i ånden, det skal også afspejle sig i praksis – i den måde, hvorpå biblioteksrummet er indrettet.31 Derfor er nyindretningen netop også sket ud fra tanken om det urbane
forsamlingshus. Det betyder, at man både har indrettet biblioteksrummet på en måde, hvor der er plads til alle og samtidig har taget højde for, at det også skal være et rart sted, hvor det enkelte individ har mulighed for og lyst til at opholde sig og slå sig ned. Helt konkret er dette fx sket ved, at man flere steder på biblioteket har bløde lænestole og sofaer stående – nogle steder i en decideret sofagruppe, andre steder blot en enkelt lænestol. Endvidere har man nyindrettet en række studierum og mødelokaler, som studerende, læsekredse mv. har mulighed for at booke via hjemmesiden, og man har indrettet et større lokale med en række båse med studiepladser. Tanken med hele denne nyindretning har været, at biblioteksrummet skal invitere til at borgerne gennem
deltagelse og samskabelse kan drage nytte af hinandens ressourcer ved at se, lytte til og spejle sig i hinanden.32
#Horsenslæser – læselyst er for alle
Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre, og de læser mindre af lyst.
Dertil kommer, at danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.33 Derfor har
Danmarks Biblioteksforening igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi, der skal sikre læsningen i fremtiden.34 Der ligger tilmed nogle puljer fra den tidligere
kulturminister, der understøtter en sådan National Læsestrategi. Danmarks
31 Bilag 2. S. 7.
32 Bilag 2. S. 7.
33 https://www.db.dk/nationalstrategi
34 https://www.db.dk/nationalstrategi
Biblioteksforening har endvidere lavet et forarbejde omkring en sådan National
Læsestrategi, som er afleveret til den nuværende kulturminister.35 Om vi så reelt får en National Læsestrategi er stadig uvist. Claus Hagstrøm tror personligt ikke på, at det bliver til noget. Det begrunder han i, at der for ham at se er for mange politiske interesser på spil i forhold til at lykkedes med en sådan strategi.36 Imidlertid er det sådan, at man i
danmarks bibliotekschefforening, som er en faglig interesseorganisation, der samler ledere og chefer indenfor folkebibliotekssektoren og som sikrer, at man indenfor sektoren har en vis fælles strategisk retning, har givet hinanden håndslag på at gøre en indsats for at styrke børn læselyst – og det uanset om der ender med at komme en National
Læsestrategi eller ej.37 Claus Hagstrøm fremhæver, at det ikke sker så tit, at man bliver enige om så konkrete ting. Sidst det skete var i 1996, hvor man lovede hinanden, at der skulle være internet på alle danske biblioteker – og det kom der. 38 Så noget tyder på, at når man på tværs af folkebiblioteker bliver så enige om noget, bliver det en realitet. I Horsens mener man imidlertid ikke, at det er tilstrækkeligt at gøre en indsats for at styrke børns læselyst, for som Claus udtrykker det: ”Hvad så med alle andres læselyst? Skal alle borgere i Horsens ikke have lyst til at læse?”39 Ud fra dette synspunkt har man i Horsens lanceret #Horsenslæser. #Horsenslæser er ikke tænkt som et projekt med given start-‐‑ og slutdato men derimod som noget, der egentlig gerne skal ligge i bibliotekets DNA eller sjæl, om man vil. Der er således både en del, der helt overordnet er rettet mod, hvordan man konkret i Horsens styrker læselysten. Denne del spiller ikke mindst sammen med biblioteksstrategien – og herunder særligt fokusområde 1, som handler særligt om
livsmestring, læring, læsning og dannelse.40 Man kan sige, at dette er den borgerrettede del af #Horsenslæser, og den understøtter kerneopgaven. En kerneopgave, der også handler
35 Bilag 2. S. 4.
36 Ibid. S. 4.
37 Ibid. S. 4.
38 Ibid. S. 4.
39 Ibid. S. 4.
40 Bilag 1. S. 3.
om formidling af litteraturen, for som Claus påpeger, giver det ikke mening at formidle materialerne, hvad enten de er digitale eller analoge, hvis ikke borgerne har lyst til at læse.41 Formidling af litteraturen og læselyst er altså, set i dét perspektiv, tæt forbundne størrelser.
Det leder mig videre til det, man kunne kalde den anden del af #Horsenslæser, nemlig den mere ledelses-‐‑ og medarbejderrettede del. Claus Hagstrøm nævner i interviewet, at vi lever i et accelerende samfund, noget han mener, at man særligt mærker til, når man er på en kommunal-‐‑ eller politisk styret arbejdsplads.42 Set i det lys bliver #Horsenslæser også en måde at finde noget, man som medarbejdere er fælles om. En opgave som alle kan se er vigtig – hvor end på biblioteket, man er ansat, fordi den netop også har med løsningen af kerneopgaven at gøre, og med hvorfor man arbejder på et bibliotek.43 At være fælles som medarbejdere om en ting som #Horsenslæser er således også en måde at styrke
sammenhængskraften i organisationen på. En måde at få medarbejderne til at føle at ”vi arbejder frem imod det samme” . Og det kan være en måde rent ledelsesmæssigt at skabe en enhed i de mange forskellige arbejsopgaver en bibliotekar eller kulturformidler har.
Ikke mindst set i lyset af førnævnte forandringer i den traditionelle måde at være bibliotekar på.
Under mit praktikophold blev #Horsenslæser skudt i gang i form af en fælles temadag, hvor alle ansatte deltog. Da ideen om #Horsenslæser såldes først for nylig er sat i værk, er det desværre ikke muligt for mig at komme med en vurdering af projektets succes eller grad af vellykkethed. Imidlertid vidnede temadagen, som jeg som praktikant også deltog i, om at der blandt medarbejderne er en lyst og et engagement til at arbejde videre på det her. Selv tænker jeg, at #Horsenslæser kan spille rigtig fint sammen med et andet tiltag,
41 Bilag 2. S. 4-‐‑5.
42 Ibid. S. 5.
43 Ibid. S. 5.
man for nylig har sat i verden i Horsens, nemlig gå en bog. I opgavens følgende og anden del vil jeg her udfolde nærmere, hvordan jeg tænker synergieffekten mellem de to ting.
Mellem universitet og arbejdsplads
Kendetegnende for mit praktikforløb på Horsens Bibliotek har fra starten været en stor grad af dialog og gensidig ideudveksling/sparring omkring afviklingen af forløbet. Dertil kommer, at jeg gennem hele forløbet har været særlig tilknyttet en enkelt bibliotekar, Vibeke Johansen, hvilket ikke mindst har været med til at give mig et godt og udbytterigt forløb.
Selve aftalen om praktikforløbet blev allerede truffet først på foråret 2019, hvilket muliggjorde, at planlægningen af forløbet allerede kunne gå i gang her. Det havde den fordel, at de fleste af de arrangementer, som jeg har stået for her i løbet af efteråret, kunne nå at komme med i bibliotekets efterårsprogram. Som planlægningen af forløbet skred frem, blev det tydeligt, at min arbejdsopgaver på Horsens Bibliotek i overvejende grad har centreret sig om litteraturformidling, hvorfor jeg i høj grad har haft mulighed for at
anvende min faglighed fra Nordisk. Jeg har bl.a. planlagt, varetaget og afviklet tre litteratursaloner hver á en times varighed om hhv. Agnes Henningsen, Peter Øvigs aktuelle bog ’Min mor var besat’ samt Karen Blixen. I forbindelse med BogForum i
november var jeg med teamet omkring Krimimessen, som Horsens jo er kendt for, og her interviewede jeg tre krimiforfattere. Derudover har jeg, som jeg har været inde på
tidligere, været primus motor på at udvikle bibliotekets nye format gå en bog. Mere herom senere. Endelig har jeg i vid udstrækning deltaget i afviklingen af flere af bibliotekets læsekredse, hvor jeg har progredieret fra mest at være observerende deltager til helt selvstændig at afvikle læsekredsmøder. Hermed er blot nogle af de mange opgaver jeg har deltaget i ridset op.
Kombinationen af observation/mesterlære og selvstændig varetagelse af opgaver har læringsmæssigt givet mig mulighed for et dobbelblik på tingene. Dels har jeg gjort mig
vigtige læringsmæssige erfaringer på baggrund af observation af erfarne bibliotekarer, og dels har jeg gjort mig en række læringsmæssige erfaringer ved selv at skulle agere i et praksisfelt. Dennne kombination har, kan jeg se nu, vist sig at skabe optimale betingelser for mit faglige, personlige og læringsmæssige udbytte af praktikforløbet i Horsens, der må siget at være meget højt. Dette skyldes ikke mindst førnævnte dialog, der hele vejen
igennem forløbet har foregået mellem mig og praktikstedet samt ikke mindst, at jeg fra dag ét har følt, at jeg blev inviteret ind i det eksisterende praksisfællesskab – ikke mindst i det team, Team Oplevelse og Formidling, som jeg i løbet af de tre måneder var tilknyttet.
I bogen Praktikkens læringslandskab – At lære gennem arbejde fra 2003 peger Klaus Nielsen og Steiner Kvale på, at til forskel fra læring i den traditionelle skole er læring gennem
praksisdeltagelse ofte karakteriseret ved, at man bliver ”kastet ud” i praktiske
arbejdsopgaver.44 Og de fremhæver endvidere, at læring først og fremmest består i at tage del i et givet miljø og en given kultur.45 Selvom jeg på Horsens Bibliotek har haft
betegnelsen praktikant har jeg faktisk på mange måder ikke oplevet det sådan. Dette tror jeg ikke mindst skyldes, at jeg netop så hurtigt er blevet indlemmet i det eksistrende praksisfællesskab. Dertil kommer, at jeg gennem hele forløbet er blevet mødt med en stor grad af tillid fra de ansattes side til, at jeg kunne løse de stillede opgaver, samtidig med, at jeg ikke på noget tidspunkt har stået mere alene med opgaven, end at jeg kunne
konsultere og få hjælp af en kollega. Dette har tæt forbindelse til det Nielsen og Kvale omtaler som ”læring gennem overtagelse af ansvar”.46 Nielsen og Kvale taler nemlig om at læring i praksis også er knyttet til de tre elementer ”at stå til ansvar, at løfte ansvaret samt føle sig ansvarlig”.47 Disse elementer har ikke mindst at gøre med det at betragte sig selv som en større helhed, og man kan således sige, at det, at jeg er blevet mødt med en stor grad af tillid i fht løsning af arbejdsopgaver, samt følt at løsningen af disse opgaver var tæt
44 Nielsen, Klaus; Kvale, Steiner. 2003. S. 25.
45 Ibid. 2003. S. 24.
46 Ibid. 2003. S. 23.
47 Ibid. 2003. S. 24.
forbundne til en større helhed, udelukkende har skærpet såvel mit engagement som min ansvarsfølelse overfor disse opgaver.
I det følgende vil jeg præsentere formatet gå en bog nærmere. Dels fordi det tjener som eksemplificering af noget af det, jeg i ovenstående afsnit har argumenteret for omkring min læring i løbet af praktikforløbet, og dels fordi det spiller godt sammen med Horsens Biblioteks biblioteksstrategi, som denne opgave også har drejet sig om.
Gå en bog – litteratur og natur spiller sammen
Nielsen og Kvale henviser til teoretikeren Schön, som betegner læring som ”den særlige form for refleksion, der skal til når praktikeren skal løse arbejdsopgaver, hvor gængse læsningmåder ikke slår til”.48 Formatet gå en bog som jeg fik til opgave såvel at planlægge og afvikle i løbet af min praktik er et godt eksempel på dette. I arbejdet hermed har jeg haft brug både for min nordiskfaglighed og været nødt til at tænke kreativt og nyt, fordi formatet ikke før har været prøvet af. Der har således ikke ligget nogle allerede
eksisterende praksisrerfaringer på biblioteket omkring gå en bog. Dette har været med til at gøre opgaven både spændende og udfordrende, og det har givet mig stor frihed og
mulighed for at fylde det indhold i den, som jeg har ment gav bedst mening.
Jeg blev spurgt allerede i foråret, i forbindelse med planlægningen af praktikforløbet, om jeg kunne have lyst til at prøve kræfter med formatet, idet Horsens Bibliotek havde et ønske om, at denne særlige form for litteraturformidlingsarrangement skulle indgå som del af bibliotekets efterårsprogram. Baggrunden for formatet er, at man i Horsens
Kommune har et særligt indsatsområde ved navn bevæg dig for livet.49 Et indsatsområde som er slået stort op og som også får stor mediemæssig opmærksomhed.50 Som Claus Hagstrøm siger i interviewet, skal biblioteket dog kun deltage i sådanne indsatsområder, når det giver god mening. Når kulturen, litteraturen, formidlingen og dannelsen kan spille
48 Ibid. 2003. S. 36.
49 Bilag 2. S. 6.
50 Ibid. S. 6.
med på en måde, hvor man netop ikke ”tivoliserer” det. Set i forhold til gå en bog, har tanken således været, at bevægelseselementet med dette format ville kunne gå hånd i hånd med de dannelsesmæssige aspekter, som biblioteket, som jeg før har været inde på, vægter højt.51
Rammerne for gå en bog, var egentlig i udgangspunktet ret frie. Kun tidspunktet,
formiddag fra 10-‐‑12, samt det, at det skulle foregå et sted i naturen lå på forhånd fast. Jeg afviklede gå en bog to gange hhv. med ’Løgneren’ af Martin A. Hansen og ’Ud og stjæle heste’ af Per Petterson som omdrejningspunkt. Som det fremgår af artiklen, jeg har skrevet omkring gå en bog, har biblioteket indtil videre besluttet at gentage formatet med
yderligere to arrangementer i foråret 2020. Min artikel tjener altså både som en introduktion til hvad gå en bog er og som en lille reklame for de to kommende
arrangementer. At jeg er blevet spurgt om også at afvikle de to arrangementer i foråret, tænker jeg er et godt eksempel på, at et praktikforløb, som det jeg har været i, kan række videre end blot de måneder forløbet afvikles. Den læring der for mig finder sted/har fundet sted er således heller ikke isoleret til blot selve praktikforløbet men har derimod perspektiver, der også rækker ud i fremtiden og mod et fremtidigt arbejdsmarked.
Som det fremgår af artiklen, jeg har skrevet, blev begge gå en bog arrangementer afviklet som en gåtur med fem indlagte stop, og det har ikke været en forudsætning for deltagelse, at man på forhånd havde læst de udvalgte romaner. Arrangementet er derimod tænkt som en måde, hvorpå man kan blive introduceret til en bestemt bog og forfatterskab og måske herigennem få lyst til til selv at give sig i kast med bogen/forfatterskabet. Gå en bog spiller således fint sammen med hele ideen bag #Horsenslæser idet en del af min ambition med arrangementerne har været at skærpe folks egen læselyst. For at dette har kunnet lykkes har jeg selvfølgelig været nødt til i høj grad at være bevidst om min måde at formidle på.
51 Ibid. S. 6.
Fx betragtes ’Løgneren’ af mange som en ikke helt lettilgængelig bog, hvorfor jeg i
planlægningen af turene har haft for øje, at det er den såkaldt ”almindelige læser”, jeg har haft med. Leif Becker Jensen definerer i artiklen Man skal gå på to ben den faglige
formidling som noget, der ”handler om at formidle faglig viden og faglige
problemstillinger til lægfolk på et reflekteret grundlag med det formål at gøre dem klogere på et fagligt område.”52 At gøre folk klogere på et område kan gøres på mange måder, hvorfor jeg også har været bevidst om, at min formidling af romanerne og de to forfattere gerne skulle være både spændende og vedkommende.
Jeg har endvidere gerne villet i dialog med deltagerne undervejs på turen, hvilket har gjort det så meget desto mere vigtigt at møde dem i øjenhøjde. Man kan sige, at læringen, der er foregået egentlig har været flerdimensionel. Jeg har lært noget rent fagligt omkring de konkrete værker og forfatterkskaber ’Løgneren/Martin A. Hansen og ’Ud og stjæle heste’/Per Petterson. Endvidere har jeg lært noget omkring formidling, og jeg har været tvunget til at være kreativ og nytænkende, dels fordi den litterære formidling har været rykket ud af bibliotekets vante rammer, og dels fordi formatet ikke har været afprøvet før.
Her afslutningsvis vil jeg give mit bud på, hvad et format som gå en bog kan, set i forhold til hvis et arrangement med samme faglige indhold havde fundet sted inde på biblioteket.
Jeg tænker i den forbindelse, at der helt grundlæggende sker noget med vores tanker, når vi bevæger os. Det er som om de også lettere bevæger sig, når fødderne gør. Samtidig kan man sige, at når man bevæger sig i en flok, er man sammen om noget, og man skifter rolle fra at være passiv tilhører til aktiv deltager. Min oplevelse af begge ture var, at der hurtigt opstod et fællesskab deltagerne imellem. Men også det, at vi talte sammen, mens vi gik, bevirkede, at afstanden rent mentalt mellem os blev kortere, og det aspekt, at vi ikke er tvunget til at sidde og kigge hinanden i øjnene, gør for nogen, at det er nemmere at
komme i snak. Set i det lys mener jeg i høj grad, at et arrangement som gå en bog kan spille
52 Jensen, Leif Becker. 2008. S. 151.
sammen med ambitionen om at være urbant forsamlingshus. Det urbane forsamlingshus har således også mulighed for at finde sted andre steder i byrummet end blot indenfor de fysiske rammer biblioteket har at tilbyde. Jeg tænker, at gå en bog er et format med mange potentialer og udviklingsmuligheder – ikke mindst set i lyset af Horsens Kommunes indsatsområde omkring bevægelse. En helt oplagt mulighed kunne være at udvide
formatet til en decideret gå læseklub, hvor deltagerne på forhånd har læst bogen. Et sådant tilbud tror jeg har potentiale til også at kunne vække interesse hos folk som er læsende, men som måske ikke umiddelbart har mod på en traditionel læseklub på biblioteket.
Under alle omstændigheder er gå en bog et godt eksempel på, hvordan der, i en tid, hvor bibliotekets rolle ændrer sig, også åbner sig nye muligheder og forståelser af, hvordan litteratur kan formidles.
Konklusion
Jeg har i denne opgave lagt stort fokus på Horsens Biblioteks ønske om at være urbant forsamlingshus. Dels fordi det ligger fint i tråd med de opgaver, jeg har haft på biblioteket i løbet af min praktik og som for en stor dels vedkommende har handlet om
litteraturformidling. Dels fordi det siger noget væsentlig både om, at folkebibliotekernes rolle ændres i disse år, og om hvordan man på Horsens Bibliotek har valgt at håndtere denne udfordring. Ikke mindst biblioteksstrategien og beslutningen om overhovedet at ville have en sådan vidner om, at man gør sig nogle klare overvejelser over, hvordan man ønsker at drive bibliotek i Horsens. Eller måske snarere, at man ønsker at tage alvorligt, hvad borgerne i Horsens ønsker sig af deres folkebibliotek. Biblioteksstrategien afspejler, at man tager opgaven omkring læring, dannelse, demokrati og fællesskab alvorligt og søger at drive bibliotek med disse parametre for øje. Ikke mindst bibliotekets nyindretning vidner om, at denne ambition ikke blot er fine ord på et stykke papir, men derimod noget man rent faktisk ønsker skal afspejle sig også i biblioteksrummets indretning. Som
studerende fra Nordisk har jeg kunnet bidrage ikke alene med min faglighed men også i
form af, at jeg med min uddannelse i baggagen har let ved relativt hurtigt at sætte mig ind i et stort stofområde og formidle det. En sådan evne er vigtig at besidde, når man skal arbejde på et folkebibliotek, fordi arbejdsopgaverne er mangefaceterede og kræver gode formidlingsevner. Som universitetspraktikant på Horsens Bibliotek har jeg stået i
krydsfeltet mellem at være studerende og været ansat. Min klare fornemmelse er dog, at samarbejdet mellem min faglighed og det konkrete praksisfællesskab i Horsens i høj grad har været frugtbart for begge parter. Min læring har foregået på flere niveauer – fra
faglighed til samarbejde og indblik i en konkret jobmæssig sammenhæng. Samtidig er det mit indtryk at læringen ikke blot har været isoleret til mig som studerende, men derimod er foregået begge veje, idet jeg som studerende har kunnet bidrage med nye og friske øjne på eksisterende praksis. I en tid hvor bibliotekernes rolle er under forandring, tænker jeg derfor også, at der er god brug for flere fagligheder på bibliotekerne, som kan inspirere og udfordre hinandens blik på den praksis, man nu engang agerer i og de udfordringer, man står med.
Litteraturliste
Bøger:
Handesten, Lars: Litteraturen rundt. Aktører i det litterære felt. Samfundslitteratur. 2018.
Jensen, Leif Becker: Man skal gå på to ben. I: Faglig formidling. Roskilde Universitetsforlag.
2008.
Nielsen, Klaus; Kvale, Steiner: Praktikkens læringslandskab – At lære gennem arbejde.
Akademisk Forlag. 2003.
Andre tekster:
Bibliotekernes organisation (hjemmeside tilgået 14.12.19)
https://horsensbibliotek.dk/om-‐‑bibliotekerne/bibliotekernes-‐‑organisation
Danmarks Biblioteksforening: Stor interesse for national læsestrategi. (hjemmeside tilgået 14.12.19
https://www.db.dk/nationalstrategi
Folkebibliotekerne i tal 2018. Baseret på Slots-‐‑ og Kulturstyrelsens Biblioteksbarometer og Danmarks Statistik. Slots-‐‑ og Kulturstyrelsen. 2019.
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturinstitutioner/Biblioteker/Fak ta_om_biblioteker/FB_i_tal_2018.Final.pdf
Horsens Kommunse biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum.
Horsens Kommune, Bibliotekerne. 2018.
https://horsensbibliotek.dk/om-‐‑bibliotekerne/biblioteksstrategi (Bilag 1)
