»Jeg kender øer, som har fjelde...«
De
første nationalefæringe (1)
Af Søren Møller Christensen
Færinge i København
»Det lykkedesosi Aar atfaaetFæringegilde, Fastelavns Lørdagsom sæd¬
vanligt, til hvilketvi ialt, saavidt jeg husker, var23.-Jegvil ikke give en
omstændelig Beretning, som vist vilde blive lidt trættende; men sikkert er
det,atdetvarrigtig fornøjeligt,ogatfolkvarei denrettestemning.-Vi spi¬
steførst oppehos Olsens; detvaretrigtigt»Fest«maaltid; lidthøjtidelighed
ogAlvor før detmere muntreSold skader jo ikke.Dersangvi saaFr. Peter¬
sens »Egogjar veitosv.« [Jegkender øer...]og»Hvat kannrøra...« [Hvad
kanrøre...] som iblandtosnæstenerblevneenSlagsNationalsange,og der
blev holdtTaler, de færøske for Landet (Hjalmer)ogSproget (jeg)ogende¬
lig Skaalen for Danmark (Jørgen), som vi toge med for atundgaa ethvert
Skin af seperatistiske Tendenser. - Derefter fulgte saa Soldet, som blev
holdt hos en Restauratør, hvor vi havde faaet et særligt Værelse; nu afVex-
lede Alvor og Gammen ved Punscheglassene; Viserne som særlig vare
skrevne til denneGang bleve sungne, ogtillige opfriskedemanMindet om
de gamle kendte Viser fra de tidligere Gilder. Det hele afsluttedes med en
god gammel færøsk Danstil »Ormin lengi«, som for Resten ikke lodtil at falde i Restauratørens smag.-Klokkenvarhalvtre,inden viskiltes ad efter
enfornøjelig Aften.« (2).
Sådan skrev den unge færing Christian Bærentsen til sin fader i Thors¬
havn søndag den 20. marts 1881. Chr. Bærentsen boede på Regensen i København, hvortil hanvarflyttet foratstudere,ogher mødtehan det første
færøsk-nationalemiljø.
Københavnerfæringe havde i en årrække dyrket det færøske fællesskab;
det varbegyndt tilbage i 1876, da 3 studerende fra Færøerne inviterede til
færøskmiddag. Middagen blev en stor succes og startskud til entradition
forfærøskgæstebud på fastelavnslørdagogfra 1881 enofficielFæringefor¬
ening.Denneforening arrangerede fester, skovture, foredragsaftener,opret-
tede et færøskbibliotek, købteet stykke jord påVestre Kirkegård ogsågar
en færøsk båd, som lå i Københavns Havn. Til festerne blev der digtet fædrelandssange og danset færøskkædedans, foredragsaftenerne omhand¬
ledespecielle færøskeemner ogi biblioteket kunne det enkelte medlem låne
litteraturomFærøerne.
Med andre ordbegyndte en gruppe færinge i København at mødes med
den begrundelse, at de kom fra Færøerne, ogderfor alle havde del i etna¬
tionalt fællesskab.
Færingerne har efter alsandsynlighed besøgt hinanden før1876,mendet
var nyt, at den slags møder fiktilskrevetnational betydning. Hvordan kan
denne ændring forstås? Hvordan kan det være, at københavnerfæringerne begyndte at arrangere færinge-gilde, holde tale for landet, synge national-
Denofficielle færingeforening blevrammen om en rækkevedvarende tiltag
såsom oprettelsen afetbibliotek med litteraturomFærøerne, indkøb afen færøsk bådog »... Erhvervelsen afetJordstykkepaa VestreKirkegaard til
Fælles GravstedforFæringer i Kiøbenhavn.« (Dimmalætting 23/7-1892).
Begravelsen tillægges ofteenstorsymbolsk betydning, ogfor københavner¬
færingerne har detfærøske gravsted påVestreKirkegårdværetenforsikring for, at de kunne blive begravet som en del af det nationale fællesskab,
selvomdevarlangtfra fædrelandet. Ovenstående billedeerfra detfærøske afsnit påVestreKirkegaard1999. (Foto: GeorgeNellemann).
sange og danse færøsk dans netop i 1870erne og 1880erne? Og hvordan
kom det tiludtryk?Deterdisse spørgsmål, jeg vilsøgeatbelyse i dennear¬
tikel ved hjælp af breve, sange og andre kildermed baggrund i københav¬
nerfæringernes virke i 1870erneog 1880erne.
Den internationale nationalisme
Densvenskeetnolog Orvar Löfgren har ienrække analyseraf den svenske nationaliseringsproces (Löfgren 1989 og 1993) præsenteret et spændende
teoretisk perspektiv på nationalismen. Hans teori kan forstås ud fra det
umiddelbare paradoks, at nationalismen som idé er altomfattende global,
meni sinkonkretisering bliver lokaliseret ienbegrænset nation. At allena¬
tionertagerudgangspunkt i den samme ideologi samtidig med, atden en¬
kelte nation hævderatvære kvalitativt anderledesend alle andre.
Deinternationale idéeromnationalismen,somalle nationer har tilfælles,
kalderLöfgren for den internationale grammatik-eller med et mere illu¬
strativt udtryk: De nationale byggeklodser der indgår i et gør-det-selv-sæt.
Disse byggeklodser ernationale symboler som flag, nationalhymne, natio¬
nallandskab, folkekultur, folkekarakter, nationalsmag etc. Den internatio¬
nalegrammatikeraltsåen slags model for, hvilke elementerennation bør
indeholde.
Med udgangspunkt i den internationale grammatik konstruerer den en¬
kelte nation så, hvad Löfgren kalder det nationale leksikon, hvilket er den
enkelte nations specifikke udgave af den internationale grammatik. Både
Danmark ogSverige har såledesetnationallandskab,meni detospecifikke udgaver bliver det til henholdsvis bølgende kornmarker og den tyste, væl¬
dige fyrretræsskov.
AtLöfgren kalder de internationale idéer forengrammatiklæggeroptil
atforstå demsom enfast struktur forståetpå den måde, atde erdetuom¬
gængelige og uforanderlige grundlag for skabelsen af enhver nation. Om
deterdet,Löfgrenmener, erikke helt tydeligt i hans artikler,menunder alle omstædigheder erdet ikke den måde, jeg vil bruge hans begreber. Jeg ser ikke de internationale ideersom enfacitlistefor, hvilke elementerennation skalindeholde,men nærmere som enmodel de enkelte nationermåtte / må
forholde sigmere eller mindre fast til.Ennation kan således godt undvære nogle af byggeklodserneog nyebyggeklodser kan blive føjet til (3).
Dendanske antropologTomNauerby analyserer i sin bog »No nationis
an island« Færøernes nationalisering udfra et perspektiv, der erbeslægtet
medLöfgrens (Nauerby 1996).Hantagerudgangspunkt ienlignende opde¬
ling, hvor han kalder det fælles idégrundlag for det nationalromantiske
»blueprint«. Forskellen mellem Löfgrens og Nauerbys perspektiver ligger
bla. i Nauerbysmere eksplicitte understregning af de grænsedragningspro-
cesser, somkommer til udtryk i konstruktionen af den enkelte nations ud¬
gaveaf dette »blueprint«. Perspektiveterinspireretaf den norske antropolog
FrederikBarth, der ien analyse fra 1969 påpegede,atkollektive identiteter (såsom nationalitetsfølelse) ikke skal ses somnoget givetogfast, der eksi¬
stererisoleret i den enkelte kultur. I stedet må relationen til»deandre«, ska¬
belsen af»os«sommodsætning til »dem«, værecentral, fordi deteri denne
relation at kulturen skabes / får tilskrevet betydning. Et vigtigt element i
skabelsen afen national kulturersåledes den symbolske grænsedragning,
og som en følge heraf må de nationale symboler også ses som symbolske grænsemarkører (Barth 1969).
Atkøbenhavnerfæringerne dansede færøsk kædedans til »Ormin lengi«
fastelavnslørdag1881 kan udfra ovenståendebetragtninger såledesikke for¬
klaresmed,atkædedansenvar endel af denevige færøske folkesjæl.Atkæ¬
dedansen blevetbetydningsfuldt færøsk-nationalt symbol kan derimod for¬
stås påbaggrund af,atden dels levede optil nogle af de forventninger der (internationalt) lå til en national folkekultur, dels at den var en god sym¬
bolsk grænsemarkør. Havde kædedansenværeten delafdendanske folke¬
kultur, så kunnekøbenhavnerfæringerne have danset nok såmegetudenat få markeret denforskel, dervarafgørende foratfå trukket en grænsemel¬
lem færøskog dansk. Engrænse som Chr. Bærentsen satte ord på, da han bemærkede, at kædedansen »... forResten ikke lod til at falde i Restaura¬
tørenssmag«(4).
Forskellene der
gjorde
enforskel
1800tallets københavnske studiemiljø må have været ideelt forkøbenhav¬
nerfæringernes nationale vækkelse. Langthjemmefra i kongerigets hoved¬
stad kunne de opleve de kulturelle forskelle mellem danskogfærøsk, sam¬
tidig med at de kunne iagttage, hvordan den danske nationalfølelse blev
iscenesat. Med andreord kunne manforestille sig,atmødet med byengav demindsigt i, hvordan en nation burde se ud, samtidig med atde blev be¬
vidste om, at de varfærøske, og at det var nogetandet end at være dansk.
Men københavnerfæringernes første nationale mødevar som nævnt først i
1876på trods af, at der havdeværetbådeetnationaltmiljø ogfærøske stu¬
denter iKøbenhavnigennem hele 1800tallet. Etnærliggende spørgsmålmå
derforvære, hvorfor det første møde blevlige præcis i 1876ogikkeethvil¬
ket somhelst andet år i løbet af 1800tallet. Mit bedste buder, atdet førstvar
på det tidspunkt, at færingerne i København begyndte atforstå deres ople¬
velse afkulturel forskellighed mellem danskogfærøsksom enbetydnings¬
fuld forskel. Der harværet mange andre forskelle i deres liv -studerende
overfor ikkestuderende, mænd overfor kvinderosv. -ogder harikkeværet nogle tvingende grunde til, at lige præcis forskellene mellem dansk og færøsk skulle blivedem, dergjordeenforskel.
Nårforskellene mellem dansk ogfærøsk således ikke i dem selvvarbe¬
tydningsfulde, må der haveværetnoget, der gjorde, atforskellene blev vig¬
tige, og at det dermed blev meningsfyldt for københavnerfæringerne at
sætteord ogbegreber på den færøske nationalfølelse.
Dererikkenogetsimpeltsvarpå, hvad dette»noget«harværet,ogjeg vil
heller ikkehævde, at denne artikel kan give svaret. Menden vil behandle nogle af de omstændigheder, som jeg ser som centrale for forståelsen af
denneændring i københavnerfæringernes selvforståelse.
De omstændigheder,somartiklen beskæftiger sig med, vil her forsøgsvis
blive inddelt itokategorier-idépåvirkningogsamfundsmæssige forandrin¬
ger. Idépåvirkningerne var især det ovenfor omtalte nationale miljø i Kø¬
benhavn og envoldsom debatomdet færøske sprogsstatus, somfandt sted
fra 1840erne. De samfundsmæssige omstændigheder, der havdeindflydelse på udviklingen, var især, at den traditionelle bonde-fisker økonomi på
Færøerne gik kraftigt tilbage til fordel for en mere kapitalistisk orienteret
fiskerøkonomi.
Idetfølgende vil jeg således analysere københavnerfæringernes formule¬
ring af den færøske nationalfølelse ud fra Löfgrens ogNauerbys teorierom de (inter)nationale symboler oggrænsedragningen mellem nationer. Sam¬
tidigviljeg også forsøgeatskitsere nogle af de omstændigheder, dergjorde
denneformulering aktuel.
Detfærøskeflag blev også konstrueret af københavnerfæringerne - men
førsti1919ca. 40år efter den periode,som erdenneartikelsemne.Nårfla¬
getanskues som en national byggeklods, så virker det umiddelbartsom en
mangel, at københavnerfæringerne ikke konstruerede det i 1870erne og 80erne. Mensomtidligerenævntså skal den internationale grammatik ikke betragtes som enfacitliste. For københavnerfæringerne ville etflag have
væretimodstrid med deresanti-seperatistiske linje, da flaget, ilangthøjere grad end de nationalesange, varetstatsligt suverænitetssymbol. Efter at
flaget var blevet konstrueret i 1919, blev det da også hurtigt målfor en magtkamp mellem danske ogfærøske kræfter. En kamp somfiksinfore¬
løbige kulmination påFærøerne i 1930, hvor det danske politi under åbnin¬
genafLagtingetpåSt. Olafsdaggrebind3gangemodfæringe, sombrugte
detfærøske flag (Patursson 1931 s. 5-12). Omstående billede viser en nu¬
tidigogfredeligere kombination affærøskflag, St. Olafsdag (Olaj)ogpoliti.
(Foto:Postverk Føroya).
Den
inderlige
nationKøbenhavnerfæringerne udgav i 1892 en sang- og visesamling med titlen:
»FøriskarVysur. Irktar o sungnar äv Føringuny Kjøpinhavn (1876-92)«,
hvor alle sangene, som det fremgår af titlen, var skrevet af københavner¬
færingerne selv. Sangeneerinteressante i dennesammenhæng, fordi de alle
prøverat beskrive, hvad detvil sige atvære færøsk. Ved at analysere san¬
gene erdet således muligtatfåetindblik i, hvordan københavnerfæringerne
formulerede deres nationalfølelse.
Samtidigerjeg fascineret af selve den situation, deropstår, nårennatio¬
nal sangbliversunget. Når københavnerfæringerne indledtederes gilderog møder med eneller flere sange, så har det muligvis virket som enbekræf¬
telse af deres nationale fællesskab. En bekræftelse derligger i det lille fæl¬
lesskab, somopstår, nårsangenforener demangeindividuellestemmerién,
alt imens nationenprises igennem nationale symbolersomnationallandska¬
bet i»Jegkenderøer, ...«(5).
»1.Jegkenderøer, somhar fjelde /og grønnelier, /oghvidklædte erde
om vintertid; / og åer løber smukke her / og fosse mange; / de vil alle skynde sig / ud i det blå hav. / Gud velsigne mitfødeland Færøerne.«
»Jegkenderøer, ...« var(og er) den mestkendte af københavnerfæringer¬
nessange.Denblev skrevet af digteren FrederikPetersentil det første færin¬
gegilde i 1876, og i lang tid blev den betragtet somden færøske national¬
sang.
De tre første strofer beskriver Færøernes landskab ved hjælp af stem¬
ningsbilledersomdet ovenstående-grønnefjeldemed skyndsomme åerog
fosse, sommerens spejlklare hav, stormen der suser om fjeldtoppene og
brændningen, sombærerstenoppå strandbredden. I strofe fireogfem kon¬
stateresdet,atFærøerneikkeerstort ogrigtsomandrelande,menatfærin¬
genshjerte slår frit påFærøerne,ogmed Guds hjælp»... fås dagligtbrød på færings tallerken.« Istrofe seks sluttes sangenmed etønske om, atlykken
måfølge fædrelandet»... så længe solenlyser ifjeldene /ommorgentid /og skyggen færdes overdengrønne slette /ogstejlelier.«
Detgennemgående landskabselement i »Jeg kender øer, ...« erfjeldene,
som i det hele taget var københavnerfæringernes mest yndede symbol for
Færøerne. At lige præcis fjeldene blev et nationalt symbol virker umiddel¬
barttilforladeligt-Færøernebestår jostortsetkun af fjelde. Men også kun umiddelbart, for selv om Færøerne topografisk set stort set kun består af fjelde, så betyder det ikke, atfjeldene pr. automatik i enhvertænkelig sam¬
menhæng måværevigtige i færingernes selvforståelse.
Beskrivelsen affjeldene i »Jeg kenderøer, ...« ernemlig ikke topogra-
fiskmennational-symbolsk, deternationallandskabet,somi den specifikke
færøske udgave bliver de grønne fjelde med småbække, som skynder sig
mod havet. Nationallandskabet adskillersig fra det topografiske landskab ved,at det harensymbolsk betydning, og som sådanerdeten grænsemar¬
kør, der viser, hvordan nationen adskillersig fra den nation, som grænsen trækkes i forhold til.
Forkøbenhavnerfæringerne måttegrænsentrækkes mod Danmark, fordi
deres verden var præget af den danske nation, både i København hvor de
boede, ogpå Færøerne hvor de var født. Overfor de danske bøgeskove og
bølgende kornmarker erdet da også svært at tænke sig en mere magtfuld grænsemarkør end fjeldene.
Dettehavde ikke været tilfældet, hvis grænsen skulle være trukket mod Norge,hvorfjeldenesombekendt ogsåvaretnationalt symbol.Mendetvar altså ikketilfældet, og i stedet blev fjeldene nærmest et dobbbelt symbol,
der markerede afstand til Danmark ogslægtskab medNorge.
Københavnerfæringerne betonede dette slægtskab, når de pointerede, at Færøerne oprindelig var blevet koloniseret af norske vikinger og, at Færøerne dereftervarblevetendel af Danmark gennemNorgesunion med
Danmark (1397-1814) (6). Samtidig har københavnerfæringerne sandsyn¬
ligvis identificeret sig med dé norskestuderende, somcirka 100 år tidligere
havdeværet i ensituation, derpå mangemåder lignede københavnerfærin¬
gernes. I 1770erne var nordmænd i København således begyndt at samles omkring det at være norske, og som forkøbenhavnerfæringerne blev Qel-
dene et vigtigt symbol på deres samhørighed. Ifølge Löfgren blev disse fjelde i den norske vildmarketsymbol på frihedslængsel ogurnorskhed, en
kobling somhan genfinder iflerenationale bevægelser (Löfgren 1993s.92).
Det er således nærliggendeat forstå fjeldene i københavnerfæringernes
sange somnationale frihedssymboler, menhvis vi med frihed forstår suve¬
rænitet, såmodsiger kilderne flere steder argumentationen.
Københavnerfæringerne understregede således gang på gang, at de ikke
var seperatistiske. Tydeligst ses det i Chr. Bærentsens tidligere gengivne
omtale affæringegildet, hvor han omtaler skålen for Danmark »... som vi togemed foratundgaae ethvert Skin af seperatistiske Tendenser.« (7).Des¬
udendigtede en anden af københavnerfæringerne-studenten J. Hammer- shaimb-en sangmed titlen »Danmarks skål« (8)-isangen understreges,
at »Færing jeg være må ...«, men atkærlighedsbånd binder Færøerne til Danmark,ogden slutter medatkonstatere,at»Dig [Danmark] vil jegfølge
medglæde, i hele min tid.«.
Eksemplet viser, atkøbenhavnerfæringerne brugteetinternationalt sym¬
bolsom fjeldet, menat de omformede det i forhold til deresegensituation.
På denne måde kunne fjeldet markere forskel udennødvendigvisat signa-
lere et ønske om statslig seperation. Denne moderering af symbolet har
måskeogså forbindelsetilettræk, somharundret mig frastarten,nemligat fjeldene i »Jeg kender øer, ...« ikke signalerer modstand. I stedet for at fremståvoldsomme ogvilde såerde solbeskinnede,græsbeklædte med små lystige bækkeognårstormen suserså»... spiller [den] melodi på fjeldtop¬
pen«.Fjeldene i det færøske nationallandskab virker såledesinderliggjorte,
ogde kalder- for mig at se-mere på en stille nationalfølelse end på ag¬
gressiv nationalisme.
Københavnerfæringernes sange kaldte dog ikke kun på den stille natio¬
nalfølelse. Detertonen ogindholdet i Chr.Bærentsens sang »Færøerne og
færøsprog« (9) eteksempel på. I strofe ét beskrives, hvordan enstorforste¬
netkæmpe (en bestemtklippe) i Nordhavet harsetalt,hvad dererhændt på
Færøerne. Og videre i strofe to hvordan den har set »... da i farne tider /
bådesejle ind, / bemandet med frie mænd, / frie i sindogskind. / Nordmænd gæsterfærøland, / flygter fra herrebud-/ endnu dogvarstorfare /at tæmme disse mænd.« Istrofetreskildres, hvordan mørket sænkersigover øerne,og i strofe fire forklares mørket-frimænd(færinge) må trælle for fremmede folk, etenkeltlys i mørketerdet dog, at færinge stadig talermodersmålet.
Strofe fem slutter sangen: »Igen sol fra havet stiger / på sin kongevogn: / igen færinge blev frie, /togved sin ejendom. / Endnuerden færøsketunge bunden, / ejerendnu ej sit; / lev sproget gamle,unge! / lad det være stærkt
ogfrit!«
Anskues sangeni dens helhed, erden bygget op overFærøerneshistorie
fra landnamstiden begyndende ca. 825, hvor nogle høvdinge flygtede fra
den norske konge, hvorefter mørket sænkede sig over Færøerne da først Norge og senere Danmark-Norge fik overherredømmet. Tilsidst beskrives
såentid, hvor færingerneigenerblevet frie.
Tonen ogformuleringerne virker umiddelbart seperatistisk, især dengen¬
nemgående brug af ordet fri ogskildringen af det dansk-norske overherre¬
dømme som enmørketidunderbygger denne antagelse. I modstrid hermed
erdetdog,at Chr. Bærentsen idebreve, somhan skrevtil faderen,gangpå
gang fremhævede sin anti-seperatistiske holdning.
Spørgsmålet er dog også, om sangen overhovedet er seperatistisk. Bæ¬
rentsenomtaler selv sangenietbrev fra 1881,hvori han giver udtryk for, at han har skildret tiden under dansk og norsk herredømme for ensidigt, »...
thi dervarjo baadegodt og ondt ...«. I stedet lægger han vægtpå, at det
færøske sprogskalværefrit i stedet foratblivegemtvæk i officielle anlig¬
gender,»...jegtrorikke,at etFolk hargodt afatbetragte sitegetSprogsom
engammel Frakke, der kanvære god nok til atgaamed hjemmeom Hver¬
dagen, mensmides hen i Krogen naar manskal være lidt mere stadselig.«
(10). Det virker således som om, atBærentsens sang i højere grad handler
omsprogetsfrihed end Færøernes eventuellestatslige frihed.Dettekan også
forklare den mere uforsonelige tone, for hvad angik sproget, så var der ingen vaklen hos københavnerfæringerne: Det færøske sprog skulle (gen¬
rejses.
Modersmålets
afgørende betydning
»§ 3 Iforeningenkan indmeldes hver mand, som erfyldt 14 år,og som er
kyndig i det færøske sprog, som manbruger det i skriftogtale.«(11).
Diskussionenommodersmålets statusfindes i alle nationer,ogoftest hand¬
ler diskussionen om, at sproget ertrængt. For københavnerfæringerne var modersmålet således også det indiskutabelt vigtigste emne, og det virker
somom,atdervarsærdelesgode grunde dertil. PåFærøernetaltemansåle¬
desdansk ikirken,rettenogandre officielle forbindelser,mens manfæringe
imellem talte en ud af flere færøske dialekter, som udgjorde hele det
færøske sprog-etskriftsprog eksisterede ikke. Med færøsk-nationale øjne
vardetteetstortproblem, dadenaltovervejende holdning i samtidenvar(og stadig er), at det der adskilte dialekter fra nationalsprog var skriftsproget (Nauerby 1996 s. 73-77). Skriftsprogetkan sigesat være en uomgængelig byggeklods i nationen- detvartvingende nødvendigt at få konstrueret og accepteret et færøsk skriftsprog. Lykkedes det ikke, ville færøsk fortsat
blivebetragtetsom endansk dialektogFærøerneblivesetsomendel af den
danske nationpå linje med andre danskeøer.
Københavnerfæringernevardog ikke de første tilatinteressere sig for det
færøske sprog, allerede i slutningen af 1700talletvarfæringen Chr. Svabo
såledesbegyndt at nedskrive færøske kvad og viser. Men i modsætningtil københavnerfæringerne så var Svabos interesse snarere antikvarisk end et udtryk for national bevidsthed. Dennationale bevidsthed blevførst introdu¬
ceretmed detodanske folkemindesamlere Rasmus Rask og Svend Grundt¬
vig, som via deres arbejde med det færøske sprog og folkelitteratur blev
overbevisteom,atFærøernebesadennationalitet, sommåttebeskyttes.
I sidste halvdel af 1840erne startede en større debat om det færøske skole- og kirkesprog. Svend Grundtvig bidrog med bogen »Dansken paa
Færøerne. Sidestykke til Tysken i Slesvig«, hvori han drog paralleller mel¬
lemdetdanskefolkesprogstrængtesituation i Slesvigogdetfærøskesprogs lignende tilstand påFærøerne.
Inspireret af debatten og især af Svend Grundtvig skabte den færøske præstV U. Hammershaimb så det færøske skriftsprog i 1846,ogi 1854 blev
hans artikel »Færøsk sproglære« trykt i »Annaler for nordisk Oldkyndig-
hed«. Dermed vargrunden foretfærøsk skriftsprog udarbejdet, ogmulig-
heden forfærøsk som nationalsprogog modersmål skabt (Nauerby 1996s.
36-47).
Iden konkreteudformning af skriftsproget valgte Hammershaimb atud¬
vikleenetymologiskortografi, hvilket vilsige,athan prøvedeatrekonstru¬
eredét,somhanmente, vardetoprindelige færøskesprog-sprogetsomdet
fandtes før, det blev »forurenet« af dansk. Denne oprindelighedmente han
at findepå Island, oghans udgave af den færøske retskrivning blev derfor kraftigt påvirket af islandsk.
IfølgeTomNauerbybetød dette,atskriftsproget blev fremmed forfærin¬
gerne,hvis talesprog fortsatvarkraftigtpåvirketaf dansk. Men den kraftige
islandske indflydelse på skriftsproget blev ikke anset som en trussel mod
den nationale identitetpå sammemåde somden danskeindflydelse på tale¬
sproget. Dette virker måske inkonsekvent, men for den nationalt bevidste
Hammershaimb gjaldt det først og fremmest om at adskille færøsk fra
dansk. At det færøske skriftsprog derved blevmeget lig det islandskevari
denne henseendeunderordnet.
Medsprogetsom en nykonstruktion virker det såledesforståeligt, atkø¬
benhavnerfæringerne krævede kendskab til modersmåletsomkrav foropta¬
gelse i Færingeforeningen, at mødeprotokollen og sangene blev skrevet på færøsk, ogat 12 ud af 25 foredrag fra 1881 til 1892 omhandlede enten det
færøskesprogellervaroplæsning af færøsk litteratur (12). Sprogetogisær skriftsproget måtte bruges foratsikre det anerkendelse somet selvstændigt nationalsprog, enanerkendelsesom varafgørende for anerkendelsen af den
færøske nationaleidentitetsomforskellig fra den danske identitet.
»Hvordan
færinger
vardengang.«
- Drømmen om
folkekulturen
»Jeg kan huske fra gamle historier, / som min moder fortalte om, / om Færøerne igamle dage, / hvordan færingervardengang.«
Sådanstartersangen»Gamle fortællinger« (13) afRasmus Effersøe der si¬
den blev redaktør afDimmalætting den første nationale avis på Færøerne.
Sangen beskriver videre, hvordan det lå de frie færinge på hjertet at gøre
heltegerninger, atdevartrofasteogaldrig brød ord, atdevarærefuldeogat dehjalpvenneri nød. Bondensstuevarikke låst,ogflødenogkødet fra spi¬
sekammeret blev ikke sparetom folk kom forbi, de hidsige blev holdt for
nar, men enmand med detrette sind ville blive mindetlænge,derfor må hi¬
storien ikkedø, den skal i stedetgemmeslænge oggodt.
»Gamle fortællinger« er nærmest prototypen på en sang, der priser de gode gamle dage, dengang de rette dyder blev holdt i hævd. Sangen kan
nemtlæsessom enkritik afnutiden,menselvomdenne kritikerenimplicit
del af sangen, såerhovedmålet ikke samtidskritik,men i stedetprisningaf
fortiden -prisning af det traditionelle samfunds moralske fortræffelighed.
Dettraditionelle samfund ellerrettere folkekulturenvar et næsten ligeså uomgængeligelement i nationen som det nationale skriftsprog,ogdetgen¬
findes da også flere steder i københavnerfæringernes sange og desuden i
Chr. Bærentsens breve. I etbrev fra 1884 giver han således udtryk for sin foruroligelseover,atfæringerne forlader det traditionelle landbrug til fordel
for fiskeri. Efter førstathave nævntdetrigere udbytte somfæringerne far i
fiskeriet iforholdtillandbruget, skriver han »Mennaarjeg tænker derover, stiller det sig altid for mig saaledes, som om det ubundne Liv, som en stor del afBefolkningen føres ind i ved det voxende Skibsfiskeri, nødvendigvis
maahaveenSkadelig Indflydelsepå den Aandelige Karaktér.«I Bærentsens øjne var der to mulige løsninger på problemet, for det første måtte der lægges større vægtpå landbruget, som vardettraditionelle erhverv, ogfor
det andet måtteundervisningen forbedres. Problemetmeddenallerede eksi¬
sterendeundervisningvarnemlig,atder ikke »... lægges tilstrækkelig Vægt på den Nationale Side, somenhver Undervisning, der virkelig skal kunne
danneenBasis forlivet, maahave.«(14).
Bærentsenvar altså foruroliget oversammenbruddet af det traditionelle
samfunds struktur,oghan så ophjælpningen af det traditionelle erhverv og
oplysningomdet nationalesomtomåderatsikre dettraditionelle samfunds
værdier og dermed samfundet fra forfald. Modtageren af brevet - Chr.
Bærentsens fader-varkøbmand iThorshavn, hvilket han havde været, si¬
dendenkongelige monopolhandel varblevet ophævet i 1856.
Ophævelsen af monopolhandelen var envigtig del af desamfundsmæs¬
sigeændringer, som Chr. Bærentsenreagerede på i sit brev. Overordnet set
varlangt de fleste færinge fisker-bønder i de første tre-fjerdedele af 1800-
tallet. Defiskede, dyrkede lidt jordogholdt frem for alt får. Ulden fra disse
får blev forarbejdet til strikvarer, der som Færøernes vigtigste eksportvare
blev solgtgennemden kongelige monopolhandel. Fra midten af 1800tallet
ogfrem ændrede denne situation sig grundlæggende.Dentraditionellefisker¬
bonde økonomi gik tilbage, mens det langt mere kapitalistiske erhvervs¬
fiskerigik frem i ensådan grad, at fiskeriprodukter tegnede sigfor 95% af
den samledeeksport i slutningen af århundredet(Rasmussens.40-44).
Med monopolhandelens ophævelse og fiskeriets fremgang opstod der mulighedoggrundlag forenstørrehandel,ogblot i detreførste år eftermo¬
nopolhandelens ophævelse blev der udstedt 100 handelsbevillinger på
Færøerne. Af dissevarde 21 udstedt til handeler i Thorshavn ogherafentil
Chr. Bærentsens fader.
Ønsketomatgenoplive /bevare det traditionelle liv blevsåledes anført af
enafdem, somhavde fåetrigdom på grund af lige præcis det traditionelle
livs sammenbrud. Dette virkerparadoksalt, menBærentsensargumentation
kangenfindes i de fleste nationer, hvor borgerskabetvardrivkraften i natio¬
naliseringen (Löfgren 1989). Paradokset markerer således, at det traditio¬
nelle samfund ikke blev genoplivetmenomskabt til national folkekultur- enbyggeklods idetnyenationale samfund.
Denne ændring i betydning sesbla. ved, at det ergode borgerlige dyder
som frihed, ordholdenhed og ærlighed, der fremhæves i »Gamle fortællin¬
ger«. Hvorvidt færingerne i det traditionelle samfund var ordholdende og
ærlige, erdet svært atafgøre, menhvisman serpåejendomsforholdene, så
kommerden friefæring tilatfremståsom ennogetmytisk figur. 11700tallet
fæstede halvdelen af bønderne således deresjord, og de mange daglejere,
karle og piger var kraftigt begrænset i deres frihed på grund af »trælle- loven«, der gennem en række forordninger sikrede bønderne arbejdskraft (Rasmussen 1987 s.41).
Denne mangel på sammenhæng i den nationale selvforståelse kan ses
somudtryk for,atdennationaleidentitet ikkeerurgammel-somden hæv¬
der-men en ny form for fællesskab,deropstår med det traditionelle sam¬
funds sammenbrud. I forlængelse heraf kan Bærentsens argumentation for
ennationalundervisning forståssometforsøg påatskabe stabilitetog sam¬
menhæng i detny samfund ud fra denyenationale værdier.
Etsådantfunktionelt synpå nationalismenkangiveensandsynlig forkla¬
ring på, hvorfor det blev vigtigt for københavnerfæringerneatformulereen national identitet. Men det forklarerikke, hvorfor detbleven færøsk varia¬
tion og ikke dansk eller skandinavistisk, to sandsynlige muligheder der
kunne have sikret stabilitet og sammenhæng i samfundet ligesåvel som en færøsk. Det ersåledesmuligt at skitsere den færøske nationalismes mulige
funktionmenikke dens konkreteudformning-muligtatforklare denssam-
menhængsskabendekraftmenikke at forklare, hvorfor det blev færøsk de¬
fineret imodsætning til dansk.
Enmulig forklaring på dette ligger i københavnerfæringernes ønske om atkommetilbageogarbejde påFærøerne. Detteønske kommer blandt andet
til udtryk i sangen »Hilsen til Færøerne« (15). I sangen beskriver forfatte¬
ren,hvordan han harettungthjerte, fordi han må skilles fraFærøerne. Men denne stemning opvejer han med ønsket om, athan »igen til Færøerne kan sejle ind/ogfor dem virkemed velmenende sind...«.Ønsket deltesogså af
Chr. Bærentsen, der forklarede faderensit skift af studie frafilologi til jura med, at »... det maaske kan give Adgang til et Embede på Færøerne. Vi Færingererikkesaamange,atder kan undværesmange afos.«(16).
Med disse ønsker måtte det være enklar fordel for færingerne, hvis de
kunne få formuleretennational identitet, somville blive betragtet sombe-
tydningsfuld i forhold til besættelsen af embedernepå Færøerne, embeder
sompå daværende tidspunkt varbesat af danskere (Joensen 1987 s. 83-85).
Denne nationale fordel ville de ikke have, hvis den nationale identitetvar danskeller for den sags skyld skandinavistisk.
Dethele samles iFærømål
Jeg har i denne artikelbeskæftiget mig med, hvorforoghvordan københav¬
nerfæringerne begyndteatformulere enfærøsk nationalfølelse lige præcis i
1870erne og80erne. Det erderselvfølgelig ikke kommet endegyldige svar udaf, menjeg harforsøgt atkommenærmere på københavnerfæringernes
mereeller mindre bevidstemotiver, ved atsepå den kontekst, somformu¬
leringen foregiki.
Jeg har dels tillagt det national-romantiske miljø i København en vis idémæssig betydning. Miljøetgavdemenindsigt i, hvordanennation burde
seud,menssprogdebatten,somi startenhovedsageligt blev ført af danskere,
skabte enbevidsthed om, at devar færøske, og atdet var nogetkvalitativt
anderledes end detatvære dansk.
Samtidig mener jeg, at ændringerne i det færøske samfund havde af¬
gørendebetydning for,at det blev lige præcis i 1870erneog 80erne,atfor¬
muleringen blev aktuel. For en københavnerfæring som Chr. Bærentsen
fremstod det traditionelle samfunds sammenbrud som et tab afværdier.
Ifølge Chr. Bærentsen kunne ogburde disse værdier reddes vedat sikre en færøsk-nationalundervisning. Jeg menerdog ikke, atfokuset på det tradi¬
tionelle samfundførte til bevarelse afdets værdier. Prisningenaf eksempel¬
vis folkekulturens værdier var nærmere en tilpasning til detnye samfund,
hvorden nyenationale kultur sikrede stabilitetogsammenhæng.
Med færøsk-nationale øjne vardet den danske kultur, der truede med at underminereden færøskenationalitet,og somresultat herafkom de færøske nationalsymbolertil at bære præg af, at devar grænsemarkører mod Dan¬
mark.
Fjeldene var således et magtfuldt nationallandskab overfor de danske kornmarker, selvom deres betydning som frihedssymbol blev nedtonet på grund af københavnerfæringernes anti-separatistiske linje.
Sproget, og især brugen af det nykonstruerede skriftsprog, var af af¬
gørende vigtighed for københavnerfæringerne. Detvarmedacceptenaf det
færøske skriftsprog, at københavnerfæringerne kunne hævde færøsk som
mere end blot en dansk dialekt. Udoverat brugen afsprogetvar etvigtigt
skridt i denne retning, så markerede sproget i dets opbygning afstand fra
dansk vedatbrugeenislandsk inspireret ortografi.
»Hvad kan røre ...« (17) var den anden af de to nationale sange, som
københavnerfæringerne sang ved færingegildet i 1881. Sangen priser mo¬
dersmålet, nationallandskabet ogfolkekulturen, ogforener dem i Færømål,
sombliver lig dét nationale. Jegvil derfor slutte artiklen med denne sang, der således får lov til atsammenknytte alle deelementer, somharværetbe¬
rørti artiklen.
»l.Hvad kan rørehjertestrenge? / Hvad kan tapre gøre drenge? / Det er modersmål. / Hvad kandig isorgentrøste? / Hvad kantænde glædesgni-
sten? / Determodersmål. /
2.Hørbrændingen ved stranden bruse! /Hør storm i fjelde suse! Det er Færømål. / "Hør fossenpå klippen lege! / Hør dværg i hammeren tale! /
DeterFærømål.
3.Hørdet glade lam bræge! /Hørfugl i haugen synge! / DeterFærømål.
/ Hørforfangsten gode, / takkesang fra båden lyder! / Det erFærømål.
4.Hør dans i stuen lyder! / Hør om kapper kvæder længe! / Det er Færømål. / Hørvedgruenmanden gamle / børn omgamle historiersam¬
ler! / DeterFærømål.
5. Dumå både ude og hjemme / dyrt som røde guldetgemme/ godt dit
modersmål / Dybt i din egen barm; / både i glæde og harm / Lyd
Færømål!«
Noter:
1 Jegtakker Stephan A. K. Thomsen for oversættelse af udvalgtesangei Føriskar VysurogOle Madsen for oversættelse af dele afFæringeforeningens mødeprotokol(Felagsbök). Også tak til MikkelVenborg Pedersen, Tine DamsholtogSøren Stokholm Thomsenfor kommentering afma¬
nuskriptetogtil Postverk FøroyaogGeorge Nellemann for udlånaf billeder. 2 Fra Færøerne 1968s.50. 3 B. Stoklund hareksempelvis påvist, hvordanfolkekulturen blevendel af den in¬
ternationalegrammatik via verdensudstillingerne (Stoklund 1994). 4 Fra Færøerne1968s.50.
5 FøriskarVysur1892s. 7-9. 6 Ibrevvekslingen mellem Chr. Bærentsenoghansfadererder flereeksempler på denne følelse af slægtskab med Norge (Fra Færøerne 1968s.53og68),isan¬
gen»Færøerneogfærøsprog« (Førsikar Vysurs.32f) betones tillige færingernes norske rødder.
7 Fra Færøerne 1968 s.50. 8 FøriskarVysur 1892 s. 18f. 9 Føriskar Vysur 1892s. 32f.
10 Fra Færøerne 1968 s.50f. 11 Felagsbök, Föringafelags i Keypmamahavn.s.5(Forenings- bog, Færingeforeningen i København) (Landsbiblioteket i Thorshavn). 12 Dimmalætting -
Amtstidende forFærøerne, 15. årgangnr. 30 23/7-1892 (Arnamagnæansk Institut, Københavns Universitet). 13 Føriskar Vysurs.34-36. 14 Fra Færøerne 1968s.65. 15 Førsikar Vysur 1892s. 16-18. 16 Fra Færøerne 1968s.43. 17 FøriskarVysur1892s.14f.
Litteratur:
Barth, Frederik: EthnicGroups and Boundaries. Oslo universitetsforlag 1969.
Fra Færøerne / UrFøroyum.Dansk-færøsk årbog 1968s.42-69 (Arnamagnæansk Institutsbiblio¬
tek, KøbenhavnsUniversitet).
FøriskarVysur. IrktarosungnarävFøringunyKjøpinhavn (1876-92). København 1892 (Det Kon¬
geligeBibliotek, København).
Joensen,TuridSiguöardöttir: At rejse ud foratkommehjem. Københavns Universitet 1987.
Löfgren, Orvar: Böjningsmönsterogterritoriers.22-117. I: Ehn, Billy; Frykman, JonasogLöf- gren,Orvar: FörsvenskningenavSverige. Stockholm 1993.
Löfgren, Orvar: The Nationalization of Cultures.5-24.1:Ethnologia Europaea 1989. København Nauerby, Tom: No Nation isanIsland. Language, Culture, and National Identity in the Faroe Is¬
lands.Århus 1996.
Patursson, Jöannes: Færøskselvstyre, Færingerne,etnordisk mindretal,et norrøntfolk. Torshavn Rasmussen, Petur Martin: Den færøskesprogrejsning. Hoydølum 1987.
Stoklund,Bjarne: The Role of the International Exhibitionsin theConstruction of NationalCul-
turesin the 19thcenturys.35-44.1: Ethnologia Europaea. 1994. København 1994.
Summary
Thesubject of this article is the first nationalistic Faroese, whowere a groupof Faroese in Copen¬
hagen, who from 1876 omwardswerethe firsttoputaFaroesenational feeling into words and ideas. Basedonespaciallysongsand letters written by the Faroese living in Copenhagen I have triedtoexplain, why this happened, and how itwasexpressed.
Someimportance has been ascribedtothe national romantic enviroment in Copenhagen. The enviromentgavethe the Faroese living in Copenhagenaninsight into, which elementsaNation should consistsof, whileamajordebate about thestatusof the Faroeselanguage createdacon- sciousnessabout thefaet, thattheywereFaroese andnotDanish.
Ihaveatthesametimeargued, that the transition of the Faroe Islands fromatraditional toa modemsocietywasdecisive for the faet, that this formulationarosein the 1870 sand 1880 s.The focusonthe national values has thus beenseen, as anattempt tointroducenewvalues,that could
securestability and coherence in thenewsociety.
The Faroeseliving in Copenhagenwereanti-separatists, which inmostcasesresulted ina con- ciliatorytone.This howeverwasnotthecase, when thesubjectwasthe native language, which they foughtto getrecognisedas anational language. Thegreatimportance attachedtothe native languagecan be seenin the light af the faet, that the Faroese written language had beencon- structedaslateasin 1846, and that the writtenlanguagewasatthat time considered the thing that seperatedadialect fromanational language. The recognition of the Faroese written languagewas thus decisive for therecognition ofanational Faroeseidentity.
National elements suchasnational sceneryand written language reflected, that the Faroese in their endeavourtoformulate what the Faroese characteristicwas,hadtodistance themselves from the Danishcontextthey lived in. The nationalscenerythus became thegreenmountains, which stoodas apowerful symbol incontrast tothe Danishcornfieids, and equally powerful andout- distancingwasthe written language, which hadanortography thatwasinspiredbyIcelandic.
The maintargetforthis article have beenanattempt tounderstand, why it became importantto formulateaFaroese nationalfeeling. At thesametime it have been important formetoshow, how this formulation took itspoint of departure inakind of internationalgrammarabout, which ele¬
mentsanation should include.Equally important have it beentoshow, how thisspecificnational formulation hadtoadapt thegrammartothe specificcontext.
1989.
1931.
