• Ingen resultater fundet

Tredje kvartal 2010

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Tredje kvartal 2010"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

udenrigs 3 · 2010 93 Udviklingsminister Søren Pind gav

ved indgangen til tredje kvartal an- ledning til flere overskrifter, da han på Facebook erklærede at au pair- ordningen er en af verdens bedste former for ulandshjælp. Udmeldin- gen kom efter at ordningen fra flere sider var blevet kritiseret for i højere grad at blive brugt til egentlige (un- derbetalte) arbejdsforhold end til det den oprindelig var tænkt som, nemlig mellemfolkelig udveksling.

Udviklingsministerens udtalelse vakte harme hos flere ulandsorgani- sationer. Generalsekretær i Folkekir- kens Nødhjælp Henrik Stubkjær kaldte udtalelsen ‘grotesk og re- spektløs’, og formand for Mellem- folkeligt Samvirke Trine Pertou Mach havde ifølge Information.dk svært ved at tage Søren Pinds udta- lelse helt alvorligt, men så den sam- tidigt som udtryk for et generelt symptom i synet på dansk udvik- lingsbistand: “Det er efterhånden så- dan, at hvad som helst man gør, der involverer mennesker fra den fattige del af verden, det kan man betegne som ulandsbistand”.

Romaerne på Fælleden

Det startede vel nærmest som en

agurketidssag, historien om romaer- ne, der havde slået sig ned på Ama- ger Fælled, hvor deres tilstedeværel- se gav anledning til klager fra områ- dets koloni- og nyttehavefolk, der fik stjålet tæpper, gryder og andet hus- geråd, og i midten af maj bragte Bryggebladet en stor artikel om de mange tyverier. I slutningen af må - neden togPolitikentråden op i ikke mindre end to artikler under rubrik- ken ‘Sigøjnermysteriet’

Så burde emnet måske have været udtømt, ikke mindst hvis vi sammen- ligner Amagers ‘romaproblem’ med de reelle problemer som de central- og østeuropæiske lande står overfor, (læs Noter i marginen og de to ind- læg side 88-92 i dette nummer af Udenrigs). Men skriverierne om pro- blemerne med de østeuropæiske ro- maer fortsatte; Københavns overborg - mester, Frank Jensen, krævede, at regeringen skulle gøre mere for at få romaer, som begik kriminalitet og opholdt sig ulovligt i Danmark, ud- vist; og sagen kulminerede, da Ud- lændingeservice i begyndelsen af juli udviste 23 romaer, som desuden fik indrejseforbud i to år med hen- visning til at have forstyrret den of- fentlige ro og orden.

Sagen vakte opmærksomhed,

Tredje kvartal 2010

Danmarks stemme

(2)

udenrigs 3 · 2010 94

både i Danmark og i broderlandet.

Den svenske ambassadør for demo- kratispørgsmål, Maria Leissner, kriti- serede Danmark for ikke at følge EU’s direktiv for fri bevægelighed og, ikke mindst, for at have haft ra- cistiske motiver til udvisningen – en kritik som Venstres udlændingeord- fører, Karsten Lauritzen, afviste som

‘helt ude i skoven’. De Radikales ud- lændingeordfører, Marianne Jelved, var derimod tæt på at være enig i den svenske kritik, idet hun mente at udvisningen var ude af proportion med forseelsen.

I midten af september kom det så frem, at Udlændingeservice måske brød sine egne retningslinjer, da man udviste romaerne. I en intern vejledning fra december 2009, som Dagbladet Information har fået aktind- sigt i, konkluderes det, at selv om det er muligt at udvise EU-borgere for husfredskrænkelse, bør der som udgangspunkt “ske afvisning (en mildere sanktion. Red.) frem for ud- visning, med mindre der foreligger skærpende omstændigheder”.

Umiddelbart forelå der ikke skær- pende omstændigheder, så noget tyder på, at Udlændingeservice har ændret praksis i forbindelse med udvisningen af romaerne.

Man har et standpunkt

Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, har i sommer været ude og revse EU for ikke at gøre nok for Tyrkiet. Umiddelbart forekommer

det paradoksalt, for som Danmarks statsminister var Fogh Rasmussen skeptisk indstillet over for Tyrkiet, som han ikke kunne forestille sig som medlem af EU.

De tilsyneladende nye toner er nu nok heller ikke så meget udtryk for et egentlig holdningsskifte som for den gamle aforisme, at “where you stand is where you sit”. Som Natos generalsekretær er han frustreret over, at det sikkerhedspolitiske sam- arbejde mellem Nato og EU besvær - liggøres af EU’s manglende vilje til fx at åbne det Europæiske Forsvars - agentur for tyrkerne og til at inklu- dere dem i beslutninger om mili- tære operationer, som de i stor stil bidrager til – Tyrkiet er fx næststør - ste bidragyder til EU’s operation i Bosnien.

Problemet er, at hvert eneste for- søg på at styrke EU’s forhold til Tyr- kiet konsekvent blokeres af Cypern.

En artikel i Politiken (7. juli) citerer Nick Witney, der var direktør for EU’s forsvarsagentur ved dets ska- belse i 2004: “Vi begyndte parallelle forhandlinger med Norge og Tyrki- et, for det var, hvad stort set alle EU- landene ønskede. Men så kom Cy- pern samme år ind i EU og blokere- de det hele til alles store frustration.

... Sådan har det været lige siden”.

At Anders Fogh Rasmussen som chef for det danske EU-formand- skab i 2002 selv var med til at lukke Cypern ind i varmen uden først at få løst den konflikt, der nu er årsag til miseren, er en helt anden historie.

(3)

Tredje kvartal

udenrigs 3 · 2010 95

Krigstræt

En Megafon-måling, lavet for Politi- ken og TV 2 i anden uge af juli, viste at for første gang i toethalvt år øn- sker et flertal af befolkningen, at de danske soldater skal trækkes hjem fra krigszonen. Få dage forinden vi- ste en undersøgelse i Berlingske Tid - ende, at 62 pct. af danskerne ønsker en slutdato for det militære engage- ment i Afghanistan uanset, hvordan sikkerhedssituationen ser ud.

Og det er ikke kun i befolkningen at krigstrætheden breder sig. At SF og Enhedslisten, der står uden for Afghanistan-aftalen, ønsker at de danske soldater skal trækkes hjem, er måske ikke så bemærkelsesvær- digt, men også blandt de partier (V, K DF, S og RV), der i december 2001 besluttede at støtte den ameri- kansk-ledede krig mod terror, er op- bakningen begyndt at smuldre.

De Radikales forsvarspolitiske ord- fører, Niels Helveg Petersen, vil kræ - ve at de danske soldater trækkes væk fra den urolige Helmandprovins se- nest i midten af 2011, når der til ef- teråret skal forhandles en ny Afgha- nistan-strategi mellem regeringen, DF, S og RV. Socialdemokraterne møder tilsyneladende op med et lig-

nende krav. I en kronik i Politiken den 20. september meldte tre frem- trædende socialdemokrater, tidlige- re udenrigsminister Mogens Lyk- ketoft, udenrigsordfører Jeppe Ko- fod og forsvarsordfører John Dyrby Paulsen, ud at efter ni år i Afghani - stan var det tid til at tage Danmarks indsats op til revision. Målet er at hold 12, der udsendes i midten af 2011, skal have en markant anderle- des rolle end det nuværende. Det skal træne og støtte afghanske solda- ter, men skal ikke gå patrulje eller foretage daglige angreb på Taleban.

Den 21. september kunne TV 2 fortælle, at danske soldater var flyt- tet fra Armadillo-lejren til en mere sikker position i Gereshk by. Jørgen Høll, chef for operationsdivisionen, bekræftede senere, at forsvaret har ændret operationsmønstret – både for at beskytte de danske soldater og narre Taleban. Hverken han eller forsvarsminister Gitte Lillelund Bech ville dog komme nærmere ind på, hvad den ændrede strategi be- tød, heller ikke om de danske solda- ter var trukket tilbage fra Armadillo.

Brita Vibeke Andersen er cand. scient.

pol., fuldmægtig i Det Udenrigspolitiske Selskab og redaktør af Udenrigs.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ifølge data fra Fangstjournalen er svaret: Ja, de første hornfisk er de største. Data fra Fangstjournalen indgår i DTU Aquas forskning omkring hvordan ændringer i klimaet påvirker

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

I Haiti døde i 2010 220.000 mennesker som følge af et jordskælv, og i august 2021 ramtes Haiti igen af jordskælv med 2200 døde som følge.. Dødsfaldene skyldtes især nedstyrtning

De havde ikke opdaget eller i hvert fald ikke forberedt sig på, at ikke blot var ungdomsårgangene nu blevet meget større, men det var også en større pro- centdel af disse store

Det, der ifølge informanterne karakteriserer et psykologisk beredskab, kommer til udtryk gennem forskellige fortællinger og perspektiver, men ikke desto mindre med brug af mere

Når de nu har brugt hele deres liv til at skrabe sammen, så vil det jo være synd, hvis det hele blot går i opløsning, fordi næste generation – hvis der er en sådan – ikke

Der er god grund til at modificere alt for forenklede forestillinger om den kunstige karakter af de arabiske grænser og stater og synspunktet om, at de mange proble- mer i

Men det er meget væsentligt, at man ikke sælger løsningerne som danske – og også på andre måder prøver at sikre, at kunder- ne ikke opfatter dem som skræddersyet til