Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
OM DET
KGL SKOLELÆRER-SEMINARIUM
JONTRUP
FOR
UNDERVISNINGSAARET 1884-85.
FORSTANDEREN.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN » LYDICHE.
1886.
Forstander og Førstelærer Provst Odin Wolff Tidemand har undervist i Religion og Bibelforklaring i alle Klasser, det nye Testamentes Bibelhistorie og Apostelhistorien i 2den og 3die Kl., Kirkehistorie (afvigende Læreretninger), bibelsk Oldkyndighed, Religionsundervisningens Methodik og ledet de kateketiske Øvelser i 3die Kl. 18 Timer ugentlig.
Andenlærer, Cand, theol. Lars Hemming Car
stensen har undervist i 1ste Kl. i det gi. Test.s Bibel
historie med tilhørende Bi- og Hjælpe-Fag (undt. bib. Oldk.), i Dansk i 1ste Kl., Dansk med dansk Stil og Literatur-Hi
storie i 2den og 3die Kl., Svensk i 3die Kl. og Historie i alle Klasser samt ledet de praktiske Øvelser i Dansk og Hi
storie i 3die Klasse. 29 Timer ugentlig.
Tredielærer Niels Carl Vilhelm Mortensen, tillige Inspektør, har undervist alle Klasser i Skrivning, Tegning, Sang, Violin-, Orgel- og Klaver-Spil, ledet de prak
tiske Øvelser i Skrivning og Sang i 3die Kl., 28 Timer ugentlig, og tillige havt det specielle daglige Tilsyn med Eleverne.
Fjerdelærer Hans Mortensen har undervist i dansk Stil i 1ste Kl., i Geografi, Naturhistorie og Naturlære i 1ste og 2den Kl., i Pædagogik i 3die Klasse og ledet de praktiske Øvelser i Geografi, Naturhistorie, Naturlære, Retskrivning og Anskuelsesundervisning i 3die Klasse. 25 Timer ugentlig.
Femtelærer Jørgen Beyerholm har undervist i Mathematik og Regning i alle Klasser samt Tysk og ledet 3die Klasses praktiske Øvelser i disse Fag samt i Bibel
historie og Dansk med Skolens nederste Afdeling. 30 Timer ugentlig,
Gymnastiklærer, Sergent af det kgl. Artilleri Andreas Carl Ludvig Kornbech-Jørgensen har un
dervist i Gymnastik, theoretisk og praktisk, i alle Klasser og ledet de praktiske Øvelser i 3die Klasse, samt ledet Elevernes Skydeøvelser. 13 Timer ugentlig.
Den 6te Aug. 1884 blev Cand, theol. L. H. Carsten
sen allem, udnævnt til Andenlærer ved Seminariet i Stedet for Cand, theol. C. O. H. T. Kalk ar, der under 16. Maj d. A.
allem, var kaldet til Inspektør og Overlærer ved Skolevæsenet i Viborg. Under sin 14-aarige Virksomhed her ved Semi
nariet har Hr. Inspektør Kalkar sat sig et varigt Minde hos Medlærere og Elever ved sin altid redebonne og velvillige Imødekommen, ligesom hans Kundskabsrigdom og videnskabe-
1*
lige Dannelse altid ville bevare ham et Navn blandt Semi
nariets Lærere. Vore bedste Ønsker følge ham i hans frem
tidige Virksomhed. — Da Andenlærer Carstensen i Septbr.
Maaned var indkaldt til Militærtjeneste, vikarierede Stnd.
theol. V. Jensen for ham.
Examinandernes Navne.
Examens 1ste Af
deling i 1883. Examens
«3
&
1 â
•c • a*
« S
se:i Religiös. •«3
Om «
3«
il
» bo
Udarbejdelse iledermulet.
1. Andersen, Anders.... g. + mg.+ gH- g- + g-4- mg. tg.+ g- + 2. Christensen, Carl Ju-
lins Qndman... mg. g- + mg.+ mg. g. mg. tg. g-4- 3. Christiansen, Peter ... ug. mg.+ ug. ug. mg.+ g- + mg. g.+
4. Gormsen, Carl Christian mg.+ mg.+ mg.+ ug. mg.+ mg. g- mg.
6. Hansen, Hans Christian ug. ug. mg. mg.+ mg. g- g. g.
6. Hansen, Jens... mg. + g-+ mg.+ ug. ug mg. mg. tg.
7. Hansen, Morten... g.+ g--7- g- g + g«4- mg. tg.+ g- 8. Jacobsen, Jacob... mg + g. ug- ug. ug. mg. g.-v- mg.
9. Jensen, Jens Harald
Marina ... g. g- + tg.+ mg. g.+ g.+ tg.4- mg.
10. Johansen. Mads Peter. ug. ug. mg.+ mg. g- mg. mg. tg.
11. Kjerkgaard, Jens Chri
stian ...’... mg.+ mg.+ g.+ mg.+ mg. g.+ g- + g.4- 12. Larsen, Hans Peter .. mg. g- mg. g- mg. g- g-4- g.^- 13. Larsen, Peter... mg. g- + mg. mg. mg. g- + mg. g- +
14. Mortensen, Rasmus ♦
Christoffer... mg.+ g.+ ug. mg. 4- g + mg. mg.+ mg.+
15. Muxoll, Thorvald Julius mg.+ ug. mg. ug. mg.-f- mg. g. mg.
16. Nielsen, Lars Peter... mg. g.+ ug. mg.+ g- g.+ mg. g- + 17. Nielsen, Peter... g + g- + ug. mg. mg.+ mg. g.+ g- + 18. Nielsen, Søren... mg.+ g.+ mg.+ ug. g- g- + g.+ g.
19. Petersen, Peder Jacob mg.+ ug. ug. ug. g- + g.+ mg. g-+
r De 19 Elever, som vare indmeldte herfra til Skolelærer- examens 2den Del i Kjøbenhavn i Juni 1884, bestode hele Examen med følgende Udfald: 11 erholdt Hovedkarakteren
»Meget duelig«, 7 »Duelig«, 1 »Ej uduelig«.
Den vedføjede Oversigt viser Udfaldet i de enkelte Fag.
2den Afdeling i 1884.
i j
$ Historie.
"SS ri
S’ 's,«
»1
Hoved
karakter. Pointa.
1 1
Orgelspil.g.+ mg. tg. g.-?- mg. Duelig 137 <Kan ikke„ g- 1
forestaa > mg. >
1 Kirke sang 1
Kan g.
forestaa mg. mg. tg.4- g-+ g- Duelig 144 ' Ug-
Kan mg. g« + forestaa mg.
ug. mg.+ g.+ g.+ mg.+ Meget duelig 198
Kan mg.
mg.
forestaa mg. Kan mg.
forestaa ug- mg. tg.+ g-+ mg. Meget
duelig 182 g.+
1 Kan g.4-
forestaa g.+ Kan mg.
forestaa g.+ mg. mg. tg + g. Meget
duelig 161 J g- I Kan forestaa g. » mg. mg. g- + g.+ tg.+ Meget
duelig 174 J g (Kan ikke* tg‘
forestaa j g »
mg. mg. tg.4- tg. g. Ej
uduelig 122 ' > » g.4- >
ug. mg. g. g mg. Meget
duelig 194J ug.
(Kan mg. g.+ 1
forestaa f mg. Kan mg.
forestaa
mg mg. tg. g.+ g.+ Duelig 131 > » tg- *
g.+ ug. g- mg. mg. Meget
duelig 171 r mg.
Kan g. g. + l
forestaa [mg. Kan g.
forestaa mg. mg. g. gH- g.+ Duelig 156 tg. +
Kan ikke
„ g- 1
forestaa f tg. >
g. mg. g.-^ g.4- g. Duelig 130 » > tg4- »
g- mg. g-4- g-4- mg.-F Meget
duelig 160 ekan, e: l
forestaa g- + » tg.+ mg.+ g.-? mg. g.+ Meget
duelig 172 mg. +
r Kan g. g.+ .
forestaa g- + * mg.+ mg. mg.+ mg. mg. Meget
duelig 192 mg. +
> Kan g. g’ .
forestaa / g.+ »
mg. g.+ g.4- g.-^- g. Duelig 150 » » g.+ >
g. ug. mg.+ g.+ mg. Meget
duelig 184 J mg^1 Kan, tg- + 1
forestaa fmg. » mg.+ mg.+ gH- mg. mg. Duelig
Meget duelig
157 » » g- Ku g. foreit.
mg.+ ug. mg + g.+ g.+ 188 { gKan g 1
forestaa J mg. >
De 21 Elever, som vare indmeldte herfra til Skolelærer- examens 1ste Del i Kjøbenhavn i Juni 1884, bestode denne Del af Examen med følgende Udfald.
Examinandernes Navne.
Geografi.I Naturhistorie.II
1 d
.5•
1. T. Almegaard... g- + g- + ug. mg.-h 2. E. L. Eriksen... ug. mg.+ mg.+ ug- 3. E. H. Hansen... g- + ug. ug. ug.
4. H. P. E. Hansen... mg. g g.+ g.+
5. H. C. Jensen... mg. g- g- + g- + 6. H. V. Jensen... ug. mg. ug. mg.-F 7. H. V. Johansen... g- + mg.+ ug. g- 8. H. K. Jørgensen... mg. g- + ug. ug.
9. M. H. Jørgensen... ug. mg. g.+ mg.-b 10. L. A. Larsen... ug. mg.+ mg.+ mg. 4- 11. M. P. Larsen... mg. + ug. ug. mg.
12. V. Lynge...».. g- + mg. ug. g- + 13. V. D. Madsen... mg.+ mg.+ ug. mg.
14. N. J. Manniche... mg. mg. g.+ g- 15. J. J. Nielsen... ug. ug. g.? g.+
16. N. P. Nielsen... mg.+ mg. mg. mg.
17. J. H. Petersen... mg.+ mg. mg. mg.+
18. P. Petersen... mg. mg. ug. mg.-b 19. F. F. Skov... mg.+ mg. mg.+ g- 20. M. Sørensen... mg. g.+ g- g- + 21. V. F. Wulffsen... ug. ug. mg.+ mg.+
Til Optagelsesprøven 1884 havde 36 Aspiranter meldt sig, af hvilke 30 bleve optagne, deraf 1 i anden Klasse.
Ved Undervisningsaarets Begyndelse talte Seminariet 79 x) Elever, fordelte i 3 Klasser saaledes:
*) Det nonnerede Antal Elever, paa hvilke Seminariet er indret
tet, er 70. z
IIL Klasse.
1. Thomas Andreas Almegaard, V. Mariæ Sogn*) (Bomh. A.).
2. Erik Laurits Eriksen, Husby (Fyns St.).
3. Ejnar Hvidberg Hansen, Bye (Kbh. A.).
4. Hans Peter Erland Hansen, Ørsted (Fyns St).
5. Hans Christian Jensen, Norlunde (Loll. Falst. St).
6. Hans Vilhelm Jensen, Ottestrup (Sorø A.).
7. Harald Viggo Johansen, Ringsted.
9. Hans Carl Jørgensen, Balderup (Kbh. A.).
8. Morten Hans Jørgensen, 0. Ulsløv (Loll. Falst. St).
10. Carl Andreas Larsen, Knudsker (Bornh. A.).
11. Laurits Adam Larsen, Vigersløv (Fyns St).
12. Mads Peter Larsen, Stenløse (Frborg A.).
13. Valdemar Lynge, Frederikssund.
14. Valdemar Daniel Madsen, Rekkende (Præstø A.) 15. Niels Johan Laurits Manniche, Gundsømagle
(Kbh. A.).
16. John Jørgen Nielsen, Kjøbenhavn.
17. Niels Peter Nielsen, Sigersted (Sorø A.).
18. Johannes HansenPetersen, Sandby(Loll.Falst.Stift).
19. Peter Petersen, Glostrup (Kbh. A.).
20. Frelle Freilesen Skov, Bevtofte (Sønderjylland).
21. Marius Sørensen, Voldby (Randers A.).
22. Valdemar FerdinandWulffsen, St Ibs (Bornh. Amt).
II. Klasse.
1. Niels Christian Andersen, Maaløv (Kbh. A.).
2. Niels Christian Bahn, Trønninge (Holbæk A.).
3. Knud Frederik Christian Beyerholm, Jonstrup (Kbh. A.).
4. Karl Edvard Christensen, Lumbsaas (Holb. A.).
5. Hermann Vilhelm Funch, Præstø.
6. Anders Christian Vilhelm Valdemar Hansen, Hørsholm.
*) Det tilføjede Stednavn er Fødestedet.
7. Frederik Hansen, Kildebrønde (Kbh. A.).
8. Marius Frederik Hansen, Ørsted (Fyns Stift).
9. Jens Peter Hyllekvist, Vallebo (Præstø A.).
10. Jens Peter Jensen, Ledøje (Kbh. A.).
11. Niels Jensen, Underød (Holb. A.).
12. Frederik Alfred Lassen, Maaløv (Kbh. A.).
13. Frederik Emil Madsen, Sprove (Præstø A.).
14. Frederik Ludvig Lundbæk Mathorne, Odense.
15. Niels Rasmussen Mogensen, Fejø (Loll. Falst. St.).
16. Niels Peter Nielsen, Sorterup (Holb. A.).
17. Nikolai Peter Christian Nielsen, St. Ibs (Bornh. A.).
18. Niels Valsø Marius Nielsen, Faurbo (Holb. A.).
19. Karl Johannes Olesen, Nøbbet (Loll. Falst. St.).
20. Hans Frederik Olsen, Bodstrup (Loll. Falst. St.).
21» Johannes Karl Hermann Petersen, Svanike.
22. Niels Anders Petersen, Skuldeløv (Frdborg. A.).
23. Johannes Bohleder, Frederiksværk.
24. Einar Sehnsen, Kirke-Værløse (Kbh. A.).
25. Ville Nielsen Skovby, Viborg.
26. Alexander Albert Westergaard, Kregome (Fre
deriksborg A.).
I. Klasse.
1. Anders Kristian Andersen, Solrød (Kbh. A.).
2. Anders Peter Andersen, Farum (Frdborg A.).
3. Anders Søgaard Andersen, Vedby Sønder (Sorø A.).
4. Anders Lund Christiansen, Ullerslev (Loll. Falst.
Stift).
5. I Peder Johannes Stjernholm Falkenberg, Skive.
6. N.iøls Hansen, Aborre (Fyns St.).
7. Peter Hansen, Holme-Ollerup (Præstø A.).
8. Jens Peter Hedegaard, Ørsløvunderskov (Sorø A.).
9. Kristoffer Valdemar Hermansen, Saxkjøbing.
10. Jens Peter Jensen, Hunseby (Loll. Falst. St.).
11. Karl Peter Jørgensen, Skovshoved (Kbh. A.).
12. Martin Julius Kristensen, Brønderslev (Loll.
Falst. St.).
13. Strange Henrik Jes Lange, Grænge (Loll. Falst.
Stift).
14. Jens Peter Larsen, Stedstrup (Holbæk A.).
15. Niels Kristian Larsen, Grimstrup (Loll. Falst. St.).
16. Ole Larsen, Barnløse (Frborg A.).
17. Vilhelm Larsen, Ærøskjøbing.
18. Frederik Karl Kristian Mortensen, Orebygaard (Loll. Falst. St.).
19. Niels Frederik Mortensen, Jonstrup (Kbh. A.).
20. Hans Peter Nielsen, Gjevninge (Kbh. A.).
21. Jens Peter Nielsen, Atterup (Sorø A.).
22. Kristen Nielsen, Skovlunde (Kbh. A.).
23. Karl Adolf Nielsen, Boserup (Frborg A.).
24. Johan Frederik Olsen, Dagløkke (Frborg A.).
25. Ole Olsen, Nellerød (Frborg A.).
26. Hans Peitersen, Varpeløv (Præstø A.).
27. Kristian Gerhard Petersen, Kjøbenhavn.
28. Karl Vilhelm Eoelsen, Ubby (Holbæk A.).
29. Johannes Schrøder, Bursø (Loll. Falst. St.).
30. Niels Sørensen, Assingløse (Kbh. A.).
31. Kristian Frederik Vilhelm Karl Ziehe, Viborg.
Ogsaa i dette Aar har Døden berøvet Seminariet en meget lovende Elev, P. J. S. Falkenberg, der efter faa Dages Sygeleje døde uventet af Gigtfeber. — I Aarets Løb have 5 udmeldt sig.
En Elev havde før Optagelsen paa Seminariet under
kastet sig Bealafgangsexamen af højere Grad, 1 den aim.
Forberedelsesexamen, og 1 den almindelige Forberedelsesexamen af lavere Grad.
Af Eleverne vare 56 fra Sjællands Stift,
deraf 2 fra Kjøbenhavn, 5 fra Kjøbstæderne, 44 fra Landet,
5 fra Bornholm, 5 fra Fyens Stift,
alle fra Landet, 14 fra Lolland-Falsters Stift,
2 fra Kjøbstæderne, 12 fra Landet, 3 fra Jylland,
2 fra Kjøbstæderne, 1 fra Landet, 1 fra Slesvig.
Efter Forældrenes Stilling i Samfundet tilhørte 1 Elev Embedsstanden,
21 — Lærer- og Bestillingsmandsstanden, 13 — Haand værkerstanden,
6 — Handels- og Sømandsstanden, 17 — Gaardejerklassen,
21 — Husejerklassen.
Ved Undervisningsaarets Begyndelse havde af Eleverne i 3die Kl. 1 fyldt 27 Aar,
1 » 22 » 1 > 21 >
6 » 20 >
6 » 19 >
6 » 18 » 1 » 17 >
i 2den Kl. 1 » 22 » 1 » 21 » 5 » 19 « 4 > 18 » 14 » 17 >
1 » 16 » i 1ste Kl. 1 > 25 » 2 » 23 >
3 » 22 »
1 fyldt 20 Aar, 1 » 18 >
6 > 17 » 13 > 16 >
4 » 15 >
63 Elever — 19 af 3die, Klasse — bo den 1ste Maj have, fra 1ste Juni 1884 til
19 af 2den og 25 af 1ste 1885 paa Seminariet. Disse 30te April 1885, havt 346 Sygedage eller i Gjennemsnit hver 549 Dage (1882—83 var Gjennemsnitstallet 771 og 1883—84 377). Der er ikke op- traadt nogen epidemisk Sygdom i det forløbne Aar, skjønt Mæslinger har grasseret stærkt paa hele Egnen, og næsten alle Børnene i Seminarieskolen have været angrebne deraf;
men to Elever af yngste Klasse have ligget et større Antal samlede Dage med Benskade, og 3 andre — 1 af 2den og 2 af yngste Kl. — ligeledes hver et samlet Antal Dage dels her, dels i Hjemmet af forskjellige Sygdomme.
Den Elev af yngste Klasse, der døde af Gigtfeber, er ikke medregnet ovenfor.
10 Elever bo udenfor Seminariet, og disse have i det forløbne Aar havt 69 Sygedage, eller i Gjennemsnit hver 69.
4 af dem have havt henholdsvis 26, 15, 12 og 10 Dage.
Det største Antal Sygedage falder iaar paa Marts Maa- ned, nemlig 87; der efter kommer Novbr., Februar og Januar med henholdsvis 63, 61 og 40 Dage. Det er de samme Maaneder som ifjor, men ikke i samme Orden, da Januar havde det største Antal.
ØversteKlasse har havt 114Sygedage (6 i Gjennem
snit for hver Elev). 65 af disse Dage falde paa 5 Elever med henholdsvis 17, 15, 13, 10 og 10 Dage. Kun 3 Gange har en af disse Elever været syg paa to Dage efter hinan
den, alle de øvrige Dage falde spredte og fordelte nogenlunde ens paa alle Aarets Maaneder. Derimod have 2 Elever slet ingen Sygedage og 3 kun hver 1 Dag.
Anden Klasse har havt 115 Sygedage (605 i Gjennem
snit for hver). Af disse falde de 67 paa 5 Elever, idet en
har havt 19 Sygedage, deraf 15 samlede, en har havt 14
— 11 samlede — og der efter have 3 havt henholdsvis 13, 11 og 10 enkelte Dage. 4 have ingen Sygedage havt, og 6 have havt 1 eller 2 Dage hver.
TngsteKlasse har havt 117 Sygedage (468 i Gjennem- snit). 76 af disse falde paa 4 Elever, idet to have havt hver 23, en 17 og en 13 Dage. I alle disse fire Tilfælde ere disse Dage helt eller tildels samlede. 6 Elever i denne Klasse have ingen Sygedage og 9 kun 1 eller 2 Dage hver.
Skjønt Gjennemsnitstallet paa Sygedagene i de forskjellige Klasser i Aar ikke afvige meget fra hinanden, er der dog i Virkeligheden det samme Forhold tilstede som de foregaaende Aar, saa snart man ser bort fra de samlede Sygedage o : de, der ere fremkomne ved enkelte Elevers længere Sygeleje af alvorlige Sygdomme, og det viser sig fremdeles, at yngste Klasse har forholdsvis faa Sygedage, men at disse tiltage i 2den og særlig i øverste Klasse.
II. Undervisningen.
1. Religion.
lste Klasse har i 2 Timer ugentlig læst efter Kurtz’s christelige Religionslære Indledningen, Buddene og af Troen til Treenigheden; i Bibelhistorie (ligeledes 2 Timer ugentlig) det gamle Testamentes Tid efter L. C. Müllers »den bibelske Historie«, samt en Oversigt over det gamle Testa
mentes Bøger efter T. S. Rørdams »historisk Oplysning om den hellige Skrift«, og Palæstinas Geografi efter Krarup Vil8trups »Lærebog i Palæstinas Geografi«.
2den Kl. har i 2 Timer ugentlig efter Kurtz’s christe
lige Religionslære læst den første Tros-Artikel og den anden Artikel til Christi Gjerning; i Bibelhistorie er ligeledes i 2 Timer ugentlig læst den evangeliske Historie efter den syn-
optiske Fremstilling med Benyttelse af selve det nye Testa
mente; af N. T. er Matthæus’s Evangelium gjennemgaaet og forklaret.
Bdie Kl. har i 4 Timer ' ugentlig ligeledes efter Kurtz og med Benyttelse af og Jævnførelse med Skriften, de kirke
lige Bekj endelses skrifter og de for Almueskolen autoriserede Læsebøger gjennemgaaet det øvrige af Religionslæren læst fra Christi Gjerning; i 3 Timer ugentlig er Apostelhistorien*
lært efter Ap. Gj. samt af N. T. læst og forklaret Joh.
Evangelium og Apostlenes Gjerninger; i 1 Time ugentlig er læst Jesaias I—XII og nogle messianske Salmer og gjennem
gaaet det vigtigste af den bibelske Oldtidskundskab samt meddelt en Udsigt over de vigtigste forskjellige Læreretninger i Kirken efter Reformationen og gjennemgaaet Religions
undervisningens Methodik. — Eleverne have i Reglen 1 ^Gang maanedlig som Hjemmearbejde havt skriftlige Arbejder, dels som Behandling og Udvikling af det gjennemgaaede, dels som Bibelforklaring, dels som kateketiske Dispositioner.
1. Dansk.
Iste Kl. I 3 Timer ugentlig er det vigtigste af Form
læren og Sætningslæren gjennemgaaet efter Bondesen: »Lede- traad ved den grammatiske Undervisning i Modersmaalet«, som bruges i alle Klasser, og Sætningsopløsning indøvet ved Brug af Hammerichs: danske og norske Læsestykker.
2 Timer ugentlig ere anvendte til Oplæsning ved Ele
verne; Stil en Gang ugentlig; stundum anvendes Timen i Klassen til Oplæsning af udvalgte Stykker, der kunne tjene som Stile-Mønstre.
2den Kl. I afvexlende 2 og 3 Timer ugentlig ere Formlæren og Sætningslæren gjennemgaaede og Sætnings
opløsning indøvet.
2 Timer ugentlig ere anvendte dels til at gjennemgaa Stilene, dels til Oplæsning ved Eleverne.
I 1 Time ugentlig er den danske Literatur fra den ældste Tid til Oplysningens Tidsalder foredraget og exami-
neret med Benyttelse af Winkel Horns: »Dansk Literatur
historie«. 16 Stile ere skrevne afvexlende som Hjemme- og Timearbejde.
3dieKl. I 3 Time ugentlig er Orddannelsen gjennem- gaaet, og hele Sproglæren repeteret, Sætningsopløsning ind
øvet og Stilene gjennemgaaede ; en Del af>Aaret er hver anden Uge 1 Time anvendt til at oversætte Svensk (Hamme- rich: »Svenske Læsestykker«).
1 Time ugentlig er anvendt til Oplæsning ved Eleverne.
I 1 Time ugentlig er den danske Litteraturs Historie fra Slutningen af forrige Hundredaar foredragen og examineret med Benyttelse af Winkel Horns: Dansk Litteraturhistorie.
15 Stile ere skrevne afvexlende som Hjemme- og som Time-Arbeide.
Følgende Stilopgaver ere givne:
1ste Klasse.
1. Et Besøg i Bjergene (Diktat).
2. Mit Barndomshjem (Hjemmestil).
8. Om Musiken (Timestil).
4. Bøgen (Diktat).
5. Erfaring er den bedste Læremester (Hjemmest.) 6. Om Jagten og Jægerlivet (Timest.).
7. Hvorledes er Menneskelivet afhængigt af Dyrelivet; dette af Planteriget, dette af Mineralriget? (Hjemmest.)
8. Edvard Storm (Diktat).
9. Julefesten (Examenst.).
10. En Skildring af et godt Familiehjem (Hjemmest.).
11. Om Foræringer (Diktat).
12. Hvorledes indvirker Ens daglige Arbejde paa hans Ydre?
(Hjemmest.)
13. Om Dyrplageri (Timest.).
14. At undersøge Betydningen af Talemaaden: »Kundskab er Magt« (Hjemme8t.).
15. Om Sundheden og dens Bevarelse.
2den Klasse.
1. Hvorledes og af hvilke Grunde tiltager Menneskenes Anven
delse af Metallerne fremfor andre Æmner?
2. Hvilken Betydning have Himmellegemerne for Menneskene, og hvilken har man tillagt dem?
8. Den danske Historieskrivn. i Midalderen.
4. Hvor vidt er den Sætning sand: »Sit Fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette«?
5. Hansestædernes Betydn. i Norden.
6. Hvilken Betydn. har det at kjende sig selv ret, og hvorledes lærer man det?
7. Grundtanken og Hovedpersonerne i Oehlenschlägers »Hakon Jarl«.
8. Gejstlighedens Vilkaar og Betydn. i Danmarks Midalder.
9. Har Ordsproget Ret i, at man skal tude med de Ulve, man er iblandt?
10. Man skal leve for noget.
11. Anders Sørensen Vedels Betydn. for den danske Litteratur.
12. Overtroen i Danmark i det 16de og 17de Hundredaar.
13. Hvor vidt er det tilladt at blive vred?
14. Hvor vidt maa Forsigtighed anses for en Dyd?
15. Er den gyldne Middelvej altid den rette Vej?
16. Hvor vidt er Selvtillid tilladelig, og hvilke Fejl drager den let i Følge med sig?
3die Klasse.
1. Hvilke Folk og Tider have især udmærket sig ved deres Byg
ningskunst, og hvad er det ejendommelige ved hver af disse?
2. Hvad er det ejendommelige ved Søvnen, og hvorledes bruges Udtryk hentede fra denne i overført Betydning?
3. At udvikle den forskjellige Betydning af Ordene: dristig, modig, dumdristig, forvoven?
4. Rom to Gange Verdens Beherskerinde.
5. Hvilket Værd og hvilket Ansvar har den personlige Frihed og Uafhængighed?
6. Hvor vidt er det sandt, at man kan, hvad man vil?
7. Hvor vidt er det en Ros for en Mand, at han har mange Venner?
8. Oehlenschlägers Betydning for Litteraturen og Aandslivet i Danmark.
9. Hvilken Forskjel er der paa Ærekjærhed og Ærgjerrighed, og hvor vidt ere disse Egenskaber berettigede i et sædeligt Liv?
10. At udvikle og ved Exempler oplyse, hvorledes den strænge Ret undertiden maa tilsidesættes for højere Hensyn.
11. Hvor vidt var den store franske Revolution berettiget?
12. Hvor vidt fyldestgjør Oehlenschlägers og Ingemanns Behand
ling af Historien berettigede Fordringer om historisk Troskab?
13. Hvoraf kommer det, at saa mange Mennesker føle Kjedsomhed, og hvilke ere de vigtigste Midler mod dette Onde?
14. Kunne vi bedst stole paa vor egen eller paa andres Dom over os selv?
15. Om Betydningen af, at Værnepligten er ens for alle.
3. Regning.
1ste Kl. I 3 Timer ugentlig er gjennemgaaet : Beyer
holms Regneøvelser for Begyndere, af Sammes Regnebog for Borger- og Almueskoler I, II og IH Del, og af Bertelsens Regnebog for Seminarier og Realskoler de forberedende Op
gaver, enkelt og sammensat Forhold, Delingsregning, Blan
dingsregning og simpel Rente.
2den Kl. 12 Timer ugentlig er gjennemgaaet: efter Bertelsens Regnebog for Seminarier og Realskoler, enkelt og sammensat Rentesregning, Decimalbrøk, Roduddragning, Lig
ninger af 1ste og 2den Grad med en og flere ubekjendte plane Flader og Linier. Logarithmers Anvendelse paa Rentes
beregningen samt Annuiteter og Amortisering.
3die Kl. I 3 Timer ugentlig efter samme Regnebog Amortisering og Annuiteter, Legemers og krumme Fladers Beregning, foruden en stor Mængde blandede Opgaver. Ved Undervisningsaarets Begyndelse er gjennemgaaet Regne- kunstens specielle Didaktik, væsentlig efter Hegaards »Om Opdragelse.
4. Skrivning.
1ste Kl. I 2 Timer ugentlig er skrevet det latinske Alfabet og Sifrene.
2den Kl. I ligeledes 2 Timer ugentlig er skrevet det gotiske Alfabet.
3die Kl. I 1 Time ugentlig ere begge Alfabeter repe
terede og en Del praktiske Øvelser udførte paa Vægtavlen.
Ved Undervisningen ere Mortensens Forskrifter og Skrive
øvelser benyttede.
5. Historie.
1ste Kl. I 1 Time ugentlig er af Danmarks Hi
storie (efter Allens Lærebog, der benyttes i alle Kl.), læst
fra den ældste Tid til Erik Glippings Tronbestigelse; af Verdenshistorien er i 2 Timer ugentlig (efter Bohr:
Mindre Lærebog i Verdenshistorien, der benyttes i alle Kl.) læst Oldtiden og Midalderen til Korstogene.
2den Kl. I afvexlende 1 og 2 Timer ugentlig er af Danmarks Historie læst fra Kristoffer d. 2dens Død til Frederik den 4des Tronbestigelse; af Verdenshistorien i 1 Time ugentlig Slutningen af Midalderens Historie, der
under Norges og Sveriges Historie i Midalderen, samt af den nyere Tids Historie Tysklands og Spaniens Historie til ca. 1700 og Frankrigs til 1789.
3die Kl. I 1 Time ugentlig er af Danmarks Hi
storie læst fra Kristian den 6te til vore Dage, af Verde ns
historien Englands, Sveriges og Østevropas Historie fra Reformationstiden, de øvrige Kulturlandes Historie fra den franske Revolution til vore Dage.
6. Geografi.
1ste Kl. I 2 Timer ugentlig er af Erslevs største Lærebog læst den første Halvdel (fra Begyndelsen til Frank
rig, incl.).
2den Kl. I 2 Timer ugentlig er af samme Lærebog læst den sidste Halvdel (fra Schweiz til Enden).
7. Mathematik.
I. Arithmetik og Algebra.
1ste Kl. I 3 Timer ugentlig er gjennemgaaet: A.
Steens »Elementær Arithmetik« og Sammes Opgaver i det indledende Kursus med Undtagelse af de fleste blandede.
2den Kl. 13 Timer ugentlig er gjennemgaaet: A.
Steens »elementær Algebra«.
n. Geometri.
1ste Kl. I 1 Time ugentlig er af »Julius Petersens Lærebog i den elementære Plangeometri« gjennemgaaet de første 64 §§.
2den Kl. I 2 Timer ugentlig er gjennemgaaet af samme 2
Lærebog fra Polygoner til Enden. Sætningerne ere indøvede ved de til samme hørende Opgaver.
3die Kl. Stereometri, væsentlig efter Mundt; Bjørner, Polyedre, krumme Flader og de deraf begrænsede Legemer i Aim. Polyèdres, Cylindres, rette (fuldstændige og afkortede) Keglers, Kuglens, Beltets, Kugleafsnittets, Kugleudsnittets og Kileudsnittets Overflade, Prismers, Cylindres, Pyramiders, Keglers (fuldstændige, og afkortede), Kuglens, Kugleudsnittets, Kugleafsnittets, Kugleskivens og Kileudsnittets Volumen.
8. Naturlære.
1ste Kl. 13 Timer ugentlig er den første Halvdel af Heltens Lærebog (fra Begyndelsen til Lyslæren) gjen
nemgaaet.
2den Kl. 13 Timer ugentlig er efter samme Lære
bog gjennemgaaet Læren om Lyset, Varmen, Magnetismen og Electriciteten, samt uden Examination foredraget et Ud
drag af Meteorologien.
9. Naturhistorie.
Iste Kl. I 3 Timer ugentlig er hele Chr. Lfltkens
> Dyrerigets Naturhistorie« (Lærebog i Zoologien Nr. 2) gjen
nemgaaet.
2den Kl. I 3 Timer ugentlig er hele Vaupels og Grøn
lunds »Planterigets Naturhistorie« gjennemgaaet.
Med hver af Klasserne ere botaniske Excursioner fore
tagne i Sommermaanederne, i Reglen i hver Uge.
10. Astronomi.
3die Kl. Et kort Uddrag af Astronomiens vigtigste Resultater er meddelt i et frit Foredrag en Gang ugentlig uden Examination.
11. Opdragelses- og Undervisningslære.
3die Kl. I 4 tfimer ugentlig er S. Heegaards »Om Opdragelse« gjennemgaaet saa fyldigt, som dep knappe Tid
i Forhold til det omfangsrige og tankevægtige Værk har kunnet gjøre det muligt.
For de enkelte Fags Vedkommende foredrager og gjen- nemgaar hver Faglærer sit Fags specielle Methodik.
12. Sang og Musik.
a. Sang. 1ste Kl. Før Sommerferien er kun gjen- nemgaaet Begyndelsesgrundene af den aim. Musiklære, fordi Stemmen hos ikke faa Elever endnu var i Overgang. Efter Sommerferien er Tiden anvendt til Sang- og Træffeøvelser, hvortil er benyttet Sanginspektør Sannes Syngetavle, supple
ret med en Del Øvelser fra Vægtavlen; men der er dog og- saa lært en Del Salmemelodier og Folkemelodier; nogle af disse sidste tostemmigt. 3 Elever deltoge af Mangel paa Evne ikke i Undervisningen.
I 2den Kl. ere samtlige Melodier i Berggrens Koralbog gjennemgaaede og der er examineret i dem. 4 Elever have ikke kunnet deltage i Undervisningen.
I 3die Kl. ere Salmemelodierne repeterede; der er lagt særlig Vægt paa Foredraget, og Eleverne ere vænnede til at begynde i Melodiens rette Tonehøjde ved Hjælp af Stemme
gaflen. En Del lette Melodier ere sungne fra Bladet. En Del Folkemelodier efter Berggrens, Sannes og andre Samlin
ger ere omhyggeligt gjennemgaaede. Af Klassens Elever have 5 ikke havt Evne til at deltage i Undervisningen.
I Korsangstimerne er der indøvet Mortensens >42 tre
stemmige Sange< og en Del af sammes »Hundrede Sange for fire Mandsstemmer«.
Til Sangundervisningen er der anvendt 5 Timer ugentlig, nemlig P/g T. i 1ste Kl., 1 T. i 2den Kl., 1 T. i 3die Kl.
og P/2 T. til Korsang, i hvilken snart 2, snart 3 Klasser have deltaget.
b. Violinspil. Alle Eleverne, inddelte i 5 Afdelinger efter deres Dygtighed, ere underviste samtidig i 2 ugentlige Timer. De flinkeste Elever have skiftevis fungeret som Hjælpe
lærere. De øverste Afdelinger ere øvede i at spille lettere 2*
Melodier fra Bladet. Ved Undervisningen er benyttet Mor
tensens Violinskole, Koralbogen, flere Sangsamlinger og en Del Duetter. 68 Elever have deltaget i Undervisningen.
c. Orgelspil. Hver Klasse 2 Timer ugentlig. 1ste Klasse har spillet Forøvolser paa Pianoforte; men ellers er der spillet paa Orgel, med og uden Pedal samt paa Har
monium. Ved Undervisningen er benyttet Mortensens Orgel
skole og Harmoniumsskole, Borggreens og Barnekows Koral
bøger, Præludier af Attrup, Borggreen, Matthison-Hansen^
Rasmussen, Weyse o. fl.)
Ved Undervisningsaarets Slutning spillede 47 Elever Orgel.
13. Tegning.
1ste Kl. har i 2 Timer ugentlig tegnet Helsteds Tegne
bøger og nogle have begyndt paa Gibsornamenter.
2den Kl. har, ligeledes i 1 Timer ugentlig, tegnet Hel
steds Gibsornamenter og geometriske Opgaver (til Cykloiden).
3die Kl. har i samme Antal Timer fortsat Konturteg
ning efter Gibsornamenter og Træfigurer og sluttet den geo
metriske Tegning med Cykloider, Maalestokke, samt en Del sammensatte Opgaver.
14. Gymnastik.
Hver [Klasse er undervist i 3 Timer ugentlig saavel i Theori som Praxis, og Undervisningen har omfattet samtlige foreskrevne Øvelser. Øverste Klasse har tillige havt Lejlighed til at uddanne sig som Lærere ved at overvære og deltage i Undervisningen i Øvelsesskolen. Paa Grund af Seminariets Beliggenhed kan Svømning ikke finde Sted. Om Sommeren øves Eleverne i Skydning. Øvelserne sluttes med en Præ
mieskydning.
15. De praktiske Øvelser.
Efter Omgang have 2 Elever af øverste Klasse, en Uge ad Gangen, under vedkommende Faglærers Tilsyn og Ledelse
undervist som Lærere i de forskjellige Fag i hver af den med Seminariet forbundne Øvelsesskoles Klasser. Sex Timer om Ugen har den samlede øverste Klasse overværet og til Dels taget Del i denne Undervisning og haft Lejlighed til at benytte den Vejledning og de Vink, der bleve givne af ved
kommende Lærer med Hensyn til Skolegjerningen. Til Un
dervisningen i Religion er der altid i Forvejen afleveret en skriftlig Disposition, som er gjennemgaaet og rettet. I onkelte Fag have ogsaa nu og da Elever af 2den Kl.
taget Del.
I Undervisningen i Tysk have 10 Elever deltaget i 2 ugentlige Timer. Der er benyttet Rungs tyske Læsebog for de lavere Klasser og Kapers tyske Sproglære, som tillige stadig er indøvet under Læsningen.
Undervisningen har været fortsat Undervisningsaaret igjennem uden anden Afbrydelse end de sædvanlige Ferier og Examina.
En Dag fra Kl. 10 Formd. have Eleverne haft Frihed for at gjøre en Skovtur, og en anden Dag Frihed hele Da
gen for at bese Samlinger i Kjøbenhavn, ligesom ogsaa Hol- bergsdagen. Med Tak skal nævnes, at Hr. Direktør Ander
sen, R., aabnede Seminariets Elever Adgang uden Betaling til en af Holbergs-Forestillingerne paa Dagmartheatret.
Den 2den Juli 1884 har Sanginspektøren inspiceret Bang- og Musikundervisningen paa Seminariet.
I Aarets Løb besøgtes Seminariet af Pastor Kulm ann
uls en fra Kvind Herred, Sønder Bergenshus Amt, der paa en Rejse, han foretog med offentlig Understøttelse, tilbragte nogle Dage her for at gjøre sig bekjendt med Undervisnin
gen og Forholdene her.
III. Forskjellige Sager.
Seminariets Regnskab for 1884—85 udviste en samlet Udgift af 28,504 Kr. 76 Øre.
Til Bibliotheket og det fysiske Kabinet er anvendt 670 Kr.
Til Elevernes Understøttelse har været tilstaaet af den paa Finantsloven opførte Sum 1650 Kr., hvilke have været fordelte saaledes, at der er tilstaaet 2 Elever hver 70 Kr., en 60 Kr., 12 hver 50 Kr., 15 hver 40 Kr., 5 hver 30 Kr., 5 hver 20 Kr.
34 Elever have erholdt Nedsættelse af Betalingen for Undervisningen (40 Kr.) til det halve.
Ved Seminariets Bygninger ere flere væsentlige For
andringer foregaaede.
Det saakaldte nye Seminarium er underkastet en Hoved
reparation paa Gavlpartierne og Taget; yngste Klasses Sove
sal og Gymnastiksal ere forandrede saaledes, at de nu afgive hensigtsmæssige, hyggelige og tiltalende Lokaler. Sygestuen, der før laa mod Nord midt imellem Soveværelserne, harfaaet en fuldkommen isoleret Beliggenhed umiddelbart op til Bade
værelset og med væsentlig Lys fra Øst. I Sygestuen, Øvel
sesskolen og yngste Klasse ere anbragte hensigtsmæssige Ventilationsovne fra Bonnesen og Donstrup, der virke sær
deles godt. Alle Gange i Stueetagen ere belagte med smukke Fliser, og for at forebygge Ddsfare ere flere nye Skorstene opførte.
Øvelsesskolen er bleven forsynet med nye Tomandsborde efter den af den hygieiniske Kommission anbefalede Kon
struktion.
For mulig Ddsvaades Skyld ere anskaffede en Del Haand- lygter og Sække til Bibliothek og Arkiv.
Til dette Aars Skolelærerexamens 2den Del i Kjøben- havn ere følgende Elever af 3die Klasse indmeldte:
1. T. A. Almegaard.
2. E. L. Eriksen.
3. E. H. Hansen.
4. H. P. E. Hansen.
5. H. C. Jensen.
6. H. V. Jensen.
7. H. V. Johansen.
8. H. C. Jørgensen.
9. M. H. Jørgensen.
10. C. A. Larsen*).
11. L. A. Larsen.
12. M. P. Larsen.
13. V. D. Madsen.
14. N. J. L. Manniche.
15. J. J. Nielsen.
16. N. P. Nielsen.
17. J. H. Petersen.
18. P. Petersen.
19. F. F. Skov.
20. V. F. Wulffsen.
Til dette Aars Skolelærerexamens 1ste Del i Kjøben- havn ere følgende Elever i 2den Klasse indmeldte:
1. N. C. Andersen.
2. N. C. Bahn.
3. K. E. Christensen.
4. H. V. Funch.
’) Har taget Real-Afgangsexamen af højere Grad ved Bønné højere Realskole.
Den, der for at uddannes til Lærer vil optages som Elev paa et af de kongelige Seminarier, maa forevise:
1. Daabsatte8t som [Bevis for, at han er fyldt sit 17de Aar. Seminariets Direktion kan dog paa Indstilling af vedkommende Seminarieforstander meddele Aldershevilling, naar den Paagjældende ikke mangler over 2 Aar i den an
givne Alder.
2. Koppeattest.
3. Konfirmationsattest.
Skudsmaalsbog kan, hvis denne haves, benyttes i Stedet for særlige Attester.
4. Lægeattest for, at han ikke lider af nogen Syg
dom, der gjør ham uskikket til at udføre Lærergjerning.
5. Attest fra en Lærer om, at han i mindst 1 Aar som Hjælper har deltaget i Undervisningen i en Skole, og at han har vist Anlæg til Skolegjerning samt iøvrigt udvist godt sædeligt Forhold. Dette Vidnesbyrd bekræftes tillige af Sognepræsten paa det Sted, hvor Aspiranten har deltaget i Skolegjerning; hvis han har bestyret en Skole paa egen Haand, f. Ex. under Vacance, en Biskole, Vinter
skole ell. L., er det nok, at Præsten som vedkommende Skolecommissions Formand udsteder Attesten. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet kan, naar særlige Om
stændigheder taler derfor, tilstaae en Nedsættelse af Tiden til kun at omfatte et halvt Aar. (Denne Attest kræves ikke af de enkelte, som optages uden at ville uddannes til Læ
rere).
6. Om det af vedkommende Seminarieforstander for
langes, Kaution8bevi8 for, at Undervisningspengene ville blive betalte i rette Tid (Skolelærersønner ere fritagne for at betale Undervisningspenge).
Han maa endvidere underkaste sig en Optagelses
prøve, og, dersom han ønsker at indtræde i yngste Klasse, kræves der:
5. A. C. V, Hansen.
6. F. Hansen.
7. M. F. Hansen.
8. J. P. Jensen.
9. N. Jensen.
10. F. E. Madsen.
11. F. L. L. Mathorne.
12. N. K. Mogensen.
13. N. P. Nielsen.
14. N. P. C. Nielsen.
15. N. V. M. Nielsen.
16. K. J. Olesen.
17. H. F. Olsen.
18. J. K. H. Petersen.
19. N. A. Petersen.
20. J. Bohleder.
21. V. N. Skovby.
22. A. A. Westergaard.
F. A. Lassen har taget alm. Forberedelsesexamen i Kjøbenhavn 1884.
Det nye Undervisningsaar begynder for 1ste og 2den Klasse Lørdagen den 6te Juni, for 3die Klasse Tirsdagen den 16de Juni.
Til Oplysning og Vejledning for de unge Mennesker, der maatte ønske i sin Tid at optages som Elever paa Se
minariet, og deres Forældre, Værger og Lærere meddeles følgende af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under Ilte Juni 1879 approberede Oversigt over det, som fordres for at optages i de kgl. Seminariers yngste Klasse.
2. Koppeattest.
3. Konfirmationsattest.
Den, der for at uddannes til Lærer vil optages som Elev paa et af de kongelige Seminarier, maa forevise:
1. Daabsatte8t som Devis for, at han er fyldt sit 17de Aar. Seminariets Direktion kan dog paa Indstilling af vedkommende Seminarieforstander meddele Aldersbevilling, naar den Paagjældende ikke mangler over 2 Aar i den an
givne Alder.
Skudsmaalsbog kan, hvis denne haves, benyttes i Stedet for særlige Attester.
4. LæQeatte8t for, at han ikke lider af nogen Syg
dom, der gjør ham uskikket til at udføre Lærergjerning.
5. Attest fra en Lærer om, at han i mindst 1 Aar som Hjælper har deltaget i Undervisningen i en Skole, og at han har vist Anlæg til Skolegjerning samt iøvrigt udvist godt sædeligt Forhold. Dette Vidnesbyrd bekræftes tillige af Sognepræsten paa det Sted, hvor Aspiranten har deltaget i Skolegjerning; hvis han har bestyret en Skole paa egen Haand, f. Ex. under Vacance, en Biskole, Vinter
skole ell. L., er det nok, at Præsten som vedkommende Skolecommissions Formand udsteder Attesten. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet kan, naar særlige Om
stændigheder taler derfor, tilstaae en Nedsættelse af Tiden til kun at omfatte et halvt Aar. (Denne Attest kræves ikke af de enkelte, som optages uden at ville uddannes til Læ
rere).
6. Om det af vedkommende Seminarieforstander for
langes, Kaution8bevi8 for, at Undervisningspengene ville blive betalte i rette Tid (Skolelærersønner ere fritagne for at betale Undervisningspenge).
Han maa endvidere underkaste sig en Optagelses
prøve, og, dersom han ønsker at indtræde i yngste Klasse, kræves der:
1« I Religionskundskab, at han med egne Ord skal kunne fortælle de vigtigste bibelske Historier og gjøre Eede for de kristelige Hovedlærdomme samt være nøje bekjendt med Skriftstederne i Balslevs Lærebog og kunne Luthers lille Katekismus. (Det anbefales at læse en mindre Bibel
historie i det Hele og desuden et særligt Afsnit efter en større Bog).
2. I Dansk, at han skal kunne læse rent og flydende og uden betydelige Sprogfejl kunne skrive efter Diktat. Det anbefales, at han beflitter sig paa en ren, kraftig og smuk Udtale af Sproget med rigtig Betoning, gjennem praktisk Indøvelse lærer at kjende de forskjellige Ordklasser, Sætnin
ger og Hovedtrækkene af Sprogets Formlære, samt faar Øvelse i skriftlig Fremstilling af noget neje bekjendt.
3. i Historie, at han har Fjendskab til Fædrelandets Historie efter en kortfattet Lærebog, og det er ønskeligt, at han desuden er godt hjemme i et eller andet særligt Afsnit (det behøver ikke at være den ældre Historie).
4. I Jordbeskrivelse, at han har almindeligt Begreb om Jordklodens geografiske Forhold med Brug af Landkort, om de naturlige og politiske Forhold i de evropæiske Lande samt Asien og Afrika (særlig de Lande, der udgjorde Skue
pladsen for Oldtidens Verdenshistorie) efter en mindre Lære
bog og har et nøjere Fjendskab til Fædrelandets Geografi.
5. I Skrivning, at han skal kunne skrive en god, tydelig Haand.
6. I Regning, at han foruden at være fuldstændig sikker i den store Tabel har Færdighed i de fire Regnings
arter med hele og brudne Tal, i Reguladetri eller Forholds
regning samt de simplere Procentforhold, alt anvendt paa lettere, indklædte Opgaver.
7. At han har Anlæg for Sang og Musik. Det er ønskeligt, at han alt ved Optagelsen paa Seminariet kan synge Skalaer, nogle lettere Koraler og Folkesange samt
har Kjendskab til Begyndelsesgrundene i Violin- og Orgel
spil. Den, der mangler al musikalsk Begavelse, skal dog kunne optages, naar der enten er Plads ledig eller hans Fortrin i andre Retninger skjønnes at opveje denne Mangel.
Af de enkelte, der, uden at ville uddannes til Lærere, kunne optages for at gjennemgaa Seminariets to yngste Klasser, kræves den samme Optagelsesprøve undtagen i Sang og Musik.
I det Hele bemærkes, at der ved Optagelsen i yngste Klasse ses mere paa Modenheden og paa den Maade, hvor- paa Vedkommende formaar at gjøre Rede for, hvad han har søgt at tilegne sig, samt paa, om han skjønnes under sin Forberedelse at være bleven undervist paa en forstandig Maade, end paa, om han har lært disse eller hine Bøger i dette eller hint Omfang. Det betragtes som meget ønskeligt, at Aspiranten har noget Kjendskab til Verdenshistoriens mest fremtrædende Personer og Begivenheder efter en fragmen
tarisk Fremstilling, og at han, hvad det mathematiske an- gaaer, har Begreb om negative Talværdier, om Bogstavregning indenfor de fire Regningsarter samt et saadant foreløbigt Kjendskab til Geometri, som ad Anskuelsens Vej kan op- naas ved Bøger, som Steens »Hovedformerne i Rummet« eller Møllers »Læren om Rumstørrelser«. Dog kræves der ikke aflagt Prøve i disse Fag, med * mindre Vedkommende selv ønsker det.
Tillige meddeles til Oplysning og nærmere Underretning for dem, det maatte kunne interessere, her et kort Omrids af det daglige Liv og Husordenen paa Seminariet, hvor Ele
verne ikke blot nyde Undervisning, der er beregnet paa 3 Aar og betales med 40 Kr. aarlig af dem, der ikke ere Skolelæreres Sønner, men tillige have Bolig og Forplejning, for hvilken der betales 300 Kr. aarlig.
Undervisningen begynder Kl. 8 om Morgenen og varer til Kl. 272. Imellem hver Time er et Ophold af 10 Minu
ter, ved Frokosttiden Kl. 10 af 15 Minuter, ligesom ogsaa Gymnastikundervisningen er lagt ind imellem de andre Fags Timer for at skaffe Eleverne den nødvendige Rekreation.
Lærerne og Eleverne gaa til Dagens Gjerning med Af
syngelsen af en Salme, ledsaget af Orgel, hvori alle Elever deltage; ogsaa Søndagen indledes paa samme Maade, kun at Deltagelsen her er frivillig.
Tiden før og efter Undervisningen er overladt Eleverne til Forberedelse og Adspredelse paa passende Maade; dog benyttes om Sommeren i Reglen en Eftermiddag om Ugen til botaniske Excursioner og ellers nu og da en Eftermiddag til dansk Stil.
Forberedelserne sker enten paa Elevernes egne Værelser, af hvilken 2den og 3die Klasse har 16, som benyttes af 2 à 3 Elever hvert, eller for 1ste Klasses Vedkommende paa Klasserne eller Spisestuen, der tillige er Samlingsværelse.
Dagen begynder senest Kl. 7 om Morgenen, til hvilken Tid samtlige Elever skulle være fuldstændig paaklædte, have redt deres Senge og bragt deres Tøj i Orden paa den dem anviste Plads paa Sovesalen, hvor hver Elev har sin Jern
seng med Hømadrats, Skraa- og Fodpude samt uldent Tæppe (med de øvrige Sengklæder, Lagener, Haandklæder maa Eleven holde sig selv, ligesom ogsaa med Vask). Desuden har hver Elev sit Skab.
Kl. 7 gives Morgendrikken, Mælk med Smørrebrød (paa de 3 store Højtidsdage Kaffe med fint Brød); Kl. 10 spises Frokost (4 Stkr. Smørrebrød med Paalæg). Kl. 2% spises til Middag, og Kl. 7 til Aften (som Frokosten, men med Mælk til og bart Smørrebrød efter Behag). Ved Middags
bordet er altid en Lærer tilstede og tager Del i Spisningen.
Senest Kl. 11 om Aftenen er Sengetid, og efter den maa ingen Elev være oppe, ligesom ingen Elev uden Tilla
delse udenfor Ferierne maa om Hatten være borte fra Se
minariet.
Udenfor Ferierne maa i det hele ingen Elev uden særlig Tilladelse fjærne sig eller rejse bort fra Seminariet; de nær
mest liggende Byer og den umiddelbare Omegn undtages herfra.
For Opvartningen ved Bordet paa Spisestuen, for Klasse-, Læse- og Soveværelsernes Rengjøring, Vaskestuernes
Forsyning med Vand, Klassernes og Læseværelsernes Op
varmning og Belysning sørger Seminariet; for den øvrige personlige Opvartning maa Eleverne selv sørge.
Til deres Belæring foretage Eleverne i Reglen en Gang om Aaret med Tilladelse og ledsagede af en eller flere Læ
rere en Udflugt til Kjøbenhavn for at bese Museer, Samlin- ' ger o. d.; til deres Adspredelse, hvortil iøvrigt daglig den smukke Natur og nærliggende Skov bidrager, gjøre de gjerne en Skovtur en Gang om Sommeren, ligesom der ogsaa til
lades dem nu og da om Vinteren at adsprede sig med Sang og Musik og en Dans.
Seminariets Stiftelsesdag den 14de Marts, der i Regelen erindres med nogle Ord af Forstanderen ved Morgenandagten, højtideligholdes ofte paa samme Maade.
Foruden det specielle Tilsyn, der føres af Inspektøren, øve Eleverne selv et Tilsyn ved 3 af og iblandt dem selv valgte Opsynsmænd, hvis Pligt det iblandt andet er at vække og kalde Eleverne til Sengs, efterse, om Ild og Lys er sluk
ket om Aftenen, at melde til Læreren, naar Undervisnings
timen skal begynde, og som, medens de paa den ene Side gaa Forstanderen og Inspektøren til Haande, paa den anden Side er Mellemledet imellem Forstanderen og samtlige Elever, der, naar de have noget fælles Andragende at forebringe For
standeren, skulle forebringe det ved en af Opsynsmændene.
Af disse skitserede Træk vil forhaabentlig enhver, der har Interesse for Sagen, se, at man efter Evne har søgt og søger at lade Eleverne føle Savnet af Familielivet saa lidt som muligt — ganske skal det vel ikke savnes — og ikke at indskrænke Friheden mere, end hvad god Orden nødvendig maa føre med sig, samt at tage det skyldige Hensyn til en saavidt mulig harmonisk aandelig og legemlig Udvikling, at de unge Lærere kunne gaa ud herfra, selv udrustede med en sund Sjæl i et sundt Legeme, og fremkalde og udvikle det samme hos den enkelte og i vort hele Folk.
