ADSLEV-SL.EGTEN
SLÆGTSBOG
FOR EFTERKOMMERE AF
GAARDEJER PEDER JENSEN
OG HUSTRU
MARGRETHE RASMUSDATTER
AF ADSLEV
UDARBEJDET AF
THØGER JENSEN og N. P. ØSTERGAARD
A A R H U S
GLEMENSTRYKKERlET (C. RE1MANN) 1926
THYKT SOM MANUSKHIPT
INDLEDNING
GNEN nordøst for Skanderborg i ca. DA, MilsUdstrækning danner en »Bakkeø«, der mod Nord begrænses af Aarhus Aadal med Taastrup Sø og længere mod Vest Pittersø, Vængsø, Ravnsø og Knudsø. Den vestlige Grænse dannes af Sødraget ved Rv Mølle og Gudensø. Mod Syd dannes Grænsen af Mossø,Skanderborg Sø og Stilling — Solbjerg Sø, hvis bugtede Afløb, Aarhus Aa, dannerØstgrænsen.
»Øen« er i det hele taget ret frugtbar og rig paa Afveksling, bogstavelig »bugter densigi Bakke, Dal«. Der findes høje Bakker med vide Udsyn og en Rigdom af dybe Dale med prægtige fremspringende Bakkepartier, klædte med dejlige Bøgeskove, som dog enkelte Steder afløses af den rødbrune Lyng.
I de mindre Dale risler Bækkene sagte og klukkende gennem de grønne Enge og kun enkelte Steder er de opdæmmede for at drive en klaprende Mølle. Men Aaen fra Solbjerg Sø, der paa sit øvre Løb med det ret stærke Eald buldrer af Sted gennem den brede Aadal, maa paa sin Vej drive mange Møller, der enkelte Steder ligger saa tæt, at Dammene næsten grænser sam men. Den i sig selv smukke, paa mange Steder skovindfattede Aadal, vinder derved i Skønhed. Mølledammen, hvori de gamle, hyggelige Møllehuse spej ler sig, mens Vandet bruser ned over Møllehjulene med sin enstonige Duren, danner idylliske Pletter, der navnlig virker helt betagende en lun Sommer
aften, naar »Mosekonen brygger« og Elverpigerne danser hen over Engene.
Men ogsaa i Skovene og ved Søerne er der mange idylliske Pletter, der bi drager til, at denne »0« bliver en af de skønneste Egne i Jylland.
Hele »Øen« m. m. var isinTid »Ryttergods« under Skanderborg Rytter- distrikt. Mange af Bøndernevar Selvejere*), Resten var Fæstere direkteunder Kronen, de var altsaa ægte »Kronjyder«. Først efter »Kongens Auktion« over Ryttergodset 1767 blev nogle af Bønderne Fæstere under den Godsejer, der købte Landsbyen, men de aller fleste blev snart Selvejere.
Den skønne Egn med de vide Udsigter og de frugtbare Marker, samt den forholdsvis fri og selvstændige Stilling, Bønderne indtog — der haraldrig været egentlig Hoveri paa Kronens Gods —, har sat sit Præg paa Befolknin
gen, som altid har været i Besiddelse af en vis Selvstændighed og Stouthed,
*) Der var paa denne Egn langt liere Selvejere end noget andet Sted i Landet, og blandt disse ogsaa en Del af denne Slægt, f. Eks. Rasm. Rasmussen (Overgaard) i Mjesing. Ved Kristian IV’s Død 1648 var der i Danmark kun 5000 Selvejerbønder. Deraf 3400 i Jylland, af hvilke 2200 i Skanderborg Len, kun 1200 i det øvrige Jylland. — Paa Fyn 603, Laaland 618, Sjælland 185, Langeland 55 og Falster kun 2 (!) (Eft. c. F. A„cn DanIliarksh.,
5
og stedse været i forreste Bække, naar det gjaldt om at værne Bet og Frihed. Det var vel derfor ikke et rent Tilfælde, at det blev en Mand fra denne Egn, der blev Ordfører for den Deputation, som overbragte Kong Christian IX Bøndernes Tak for Begeringsskiftet 1901.
Slægten, hvis Medlemmer er optegnede i denne Bog, er knyttet til den omtalteEgn, ligesom den jo ogsaa er udgaaet af densBefolkning, bar delt Kaar med den og skiller sig ikke væsentlig fra Flertallet af den. I Slægten kan der ikke paavises særlig fremtrædende Medlemmer, men den bærer i det bele taget i høj Grad Præg af Hæderlighed, Ærlighed og Arbejdsomhed. Stor Bigdom haringen været i Besiddelse af, menegentlig Fattigdom harder heller ikke været, jævn Velstand, saa alle med mer eller mindre Anstrengelse har kunnet skaffe dagligt Brød. »Faa har for meget, færre for lidt.«
Her færdedes vore Forbedre, Mændene i deres lange, stribede Veste med Toplue paa Hovedet, Kvinderne i deres svære, folderige Skørter med Sæt eller Lin over Haaret. Paa Marken trak 4 a 6 smaa, magre Heste møj sommeligt den daar lige Hjulplov, og naar Høsten kom, kørte Mænd og Kvin der med Fryd og under glade Sange den sparsomme Afgrøde i Hus paa de klodsede Vogne. — Om Aftenen samledes hele Familien i den lave Stue med den tarvelige Belysning af Tranlampen eller Tællepraasen. Til den gamle, ærværdige Kirke bragtes Børnene umiddelbart efter Fødselen for at modtage den hellige Daab. I denne viedes Mand og Hustru og lovede hinanden Tro skab til Døden, et Løfte, der meget sjældent brødes, uagtet det jo i Almin
6
delighed var Forældrene, der stiftede Partiet. Til Kirken bares de, mens Kirkeklokken for sidste Gang sendte sine dybe Toner ud over Byen forderes Støv, »skønt det ej hørte dem«. Saa stedtes de til Hvile i deres Fædres Gravsted, hvor de flestes Grave rigtignok for længst er glemte, men denhvide Kirke staar som fælles Mindesmærke for de henfarne Slægter.
I Regelen varMand og Hustru fra samme Egn, tit i Slægt med hinanden, man rejste jo ikke langt i de Tider. Dog er der ogsaa i denne Slægt enkelte Eksempler paa, at en Mand ellerHustru er kommen langvejs fra, uden at det sikkert kan paavises, hvordan Forbindelsen er kommen i Stand. I Tvilling- gaardene var det ret almindeligt, at Beboerne var i Familie. For lire-fem Slægtled tilbage giftede den længstlevende Ægtefælle sig næsten altid med en yngre (saa kunde Fæstegaarden jo beholdes), og naar saa denne blev Enke, var der igen Plads for en yngre Ægtefælle. Mange Børn var der jo gerne.
Vor Stammemoder, Margrethe Rasmusdatter i Adslev, var saaledes ved sin Død Moder, Bedstemoder, Oldemoder og Tipoldemoder til i alt 285 ældre og vngre Mennesker.
Th. J.
Skanderborg Slot, omkring 1745.
ADSLEV
jØJT paa Bakken i Adslev ligger den gamle Granitkirke. Omkring den samler Byen sig. Præstegaarden nærmest og lidt længere borte de øvrige Gaarde og Huse. Den gamle »Ryvej« snor sig gennem Byen forbi Kirkegaarden og videre over Jeksendalen vestpaa. Længst modØst laa Gaarden Matr. (gi. Nr. 1) Nr. 3, som nu er Byttet lidt uden for Byen og hedder »Dortheasminde«. Fra den Gaard stam mer Slægten, som her skal omtales. Gaarden var, som de tleste i samme Egn, Byttergaard under Skanderborg Rytterdistrikt. — I Matrikclen af 1688 staar den skyldsat for 4 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. og var da beboet af Stepban Nielsen. I Skanderborg Rytterdistrikts Jordebog af 1718 trælfer vi Sønnen Rasmus Stephansen som Besidder. Faderen afstaar Gaarden til ham ved Fæstebrev af 19. Juni 1715. Nu er den imidlertid kun halvt saa stor (2 Tdr.
2 Skpr. 3 Fdkr, 1 Alb. Hartkorn), men til Gengæld erder kommet 4 Skpr. til af den øde Boerupgaard. Sandsynligvis er der blevet toTvillinggaarde af den oprindelige Helgaard*). Da der til liere af Slægten er udstedt Fæstebreve paa Byttergaarde, anføres her Rasmus Stephanscns som Type paa et saadant.
Bilag 1.
Rasmus Stephansens Fæstebrev, Adslev.
(l'dskrift af Skanderborg Kytterdistrikls Sessionsprolokol 17N 2(5.)
»Adslev By og Sogn. Rasmus Stephansen begiær Fæste paa hans Fader Stephan Nielsens Gaard som han formedelst Alderdom og Svaghed afstaar. Møder begge for Sessionen, Bygningen bestaar af 20 Fag Huus Slet ved Magt, til Besætning lindes 3 Bæster, 2 Kiør, 1 ungnød 6 Faar, vogn og ploug Redskab samt Sæde Korn, Staaende i Land-Maal-Matricul for 2 Tdr. 2 Skp. 3 Fdk. 1 alb, reduccrit til 1 Td.7l/2 Skp. Samt af Boerup ødegaards Jord 4 Skp, reduceret Hartkorn.
Resolution: Stedet er ikkun ringe og i en slet Eign beliggende, tilmed Faderen og Moderen nyder Ophold ved Stedet, altsaa kand Sønnen ey give mere i Fæste end 4 Rdlr.«
Derefter udstedtes følgendeFæstebrev til Rasmus Stephansen paa Gaar den Matr. Nr. 3 i Adslev (nu Dortheasminde):
»Paa Hans Kongelig mayst Voris allernaadigste arve Konge og Ileris Vegne have vi sted og fæst, saasom vi og hermed Stæder og fæster til Ras-
*) I Jens Pedersens Fæstebrev af 25. April 1761 nævnes en halv Gaard, og i Rytterdislr.
Auktionskatalog 1766 nævnes Jens Pedersen og Peder Hansen som Besiddere.
(S
mus Stephansen hans faders Stephan Nielsens gaard i ådslet* som hånd for medelst alderdom og Svaghed til ham afstanden haver. Staar i Landmaaling for 2 Tdr. 2 Skp 3 Fdk. 1 alb. og i Krigsjordebogen reduceret til ... . Hart korn samt af Boer up ødegaard jord 4 Skp. reduceret Hartkorn Hvoraf han til indfæstning betaler formedelst Stedets Ringhed og at hånd hans Forældre med lifs ophold ved stedet skal forsyne ikkun lire Rigsdaler, som Re- gimentsskriver Christian Gvberg oppebærger og hans Kongl. mavst. aller
underdanigst till indtægt beregner. Bygningen bestaar af 20 fag huns Slet ved magt,og til Besætning lindes 3 Bæster, 2 Kiør, 1 ungnød 6 faar, vogn og ploug Bedskab samt Sædekorn, som Stedse till Inventarium ved Stedel forbliver, og Rasmus Stephansen til sig annammer mod Vilkor ey alene dertil at være ansvarlig mens endog Biugningen at forbedre og Besætningen i forsvarlig stand Vedligeholde, Skatter og udgifter i Bette tiide og paa tilbørlige Steder at Erlægge og Clarere. Bevise sig hørig og lydig imod alle dem som paa hans Kongl. mayst. Vegne over hannem haver at befale, samt rette sig efter lovene og forordningerne, saa maa atter bemeldte Rasmus Stephansen om rørte niude bruge og i fæste beholde hans lifs tiid, om hånd forskrifne i alle maader efterkommer.
Datum Bytter Sessionen paa Schanderborg Slot 19 Juny 1715.
Jürgen Grabow. X. Nissen.
C. K. Gvberg.«
Rasmus Stephansen var vistnok først gift med Maren Basmusdatter.
Hun døde 1750, og han giftede sig da 1751 (?) med Karen Thøgersdatter, Dat
ter af Thøger Olufsen i Bering. — Som Eks. paa el Skifte m. m. i de l ider anføres her Registrering og Afkald efterThøger Olufsen. Denne Registrering viser tillige, hvad der i Regelen fandtes af Ejendele i en almindelig Fæste- gaard.
Bilag 2.
Skifte efter Thøger Olufsens Kone, Sig. Inger Andersdatter af Berring.
Anno 1741 Torsdagen d. 12. Augusty er indfunden sig paa Højædle og velbyrdigt' Hr. Justitz-Raad Carisius til Constantinsborg Hans Weigne Ride fogden Peder Thomsen fra bemeldte Gaard i Stærboen udi Berring By efter Thøger Olufsens Regering med udtagne 2de Worderingsmænd Nafnlig Jens Jensen og Rasmus Nielsen begge her af Berring for at forrette Registrering og Wordering Sampt Skifte og Deling efter Hans Kone Sig. Inger Andersdat ter mellem hendes efterladte Mand paa den ene side og deres i Ægteskab sammen aullede Børn som er en Datter Giertrud Thøgersdatter 13 aar og for Rum tid siden i Herren er Ilensoved, En Datter Maren Thøgersdatter 11 Aar.
Paa hendes Weigne som Wærge og formynder indfandt sig hendes Sig. Mo
ders Broder Rasmus Andersen af Edslef. Nok en Datter Karen Thøgers datter 1 Aar. Paa hendes Weigne som Wærge og Formynder mødte Hen des Moders Broder Michel Andersen Her af Byen, blev saa foretagen Regi strering og Wordering udi deres her nævnedes overværelse som følger.
I den w æ s t e r e Stue.
1 fur bordblad med Eege l’oed 1 Rdl
1 aatte kandtet Eske Bord „
6 Træstole „
1 gi. fur Skab med Nøgel og Laas 1 1 gi. Eege Kiste med Nøgel og Laas 1 1 fur kiste med Nøgel og Laas 3 1 fur Sænge Stæd med Himmel til 2 1 blaa Stribet omhæng til samme Seng 1 — 1 Hvid Stribet aalmerdugsOverdyne t. s. Seng 3 — 1 par Blaarlærreds Lagner v „ —
2 Hovedpuder 1 —
1 Baalster underdyne 2 —
2 tiin fade „ -
2 talerkener „ —
6 sten talerkener „ --
1 gi. hjul Rok „ —
2 Mrk. „ Sk.
3 - „
4 „
4 ~ „ 2 — „ —
n n
4 „ -
2 - „ -
2 ~ -
4 - „ - 3 •
- 6 - 2 - 8 -
i)
I den lille Sine.
1 gi. fur Bord 2 gi. furbenke
1 fur Skab med Nøgel og Laas 1 heng Skab
1 fast Senge Stæd
1 gi. aalmerdugs Overdyne 1 par blaarlærreds Lagner 3 Hovedpuder Worderet for
1 bolster underdyne 1 linned dito 1 fast Sengestæd 1 bolster overdyne 1 par blaarlærreds Lagner 1 bolster Hovedpude 1 linned underdyne 1 di to Ringere 11 træ tallerkener
1 par Messing Lvse Stager 1 træ lyse Stage
l Jernpande 1 træ Lægen 1 Jern gryde 1 gi. fur kandbenk 4 sraaa Olasse 1 gi. Ryst
1 gi. Kaaber-fur fad 1 Ildtang
2 Skaarstens Kraage
1 haalandsk Kruus m. tiinlaag 1 træ Kande
1 Kaaber Kiedel i grue 1 mindre dito
1 dito nok mindre 1 Messing Kiedel 1 Mindre dito 1 lidet Eege brøgkar 1 Eege Saae
1 stor Eege brøgkar
1 llandkværen med sit bebor 1 bag Trug
1 bell Tønde bruges til øll 1 dito mindre
1 liden Træbøtte
2 løbe bruges til Meel og gryn 3 Solle og en Selle
2 lin Sække 2 dito bedre 2 læreds Sække
1 spade til at grave med 1 hache
2 tørre Jern 12 Mielk bøtter
1 liden ballie 2 grønne Hynder 1 Salmebog 1 bedendes Kiæde 1 liden dito bog 2 øxer
1 mindre dito
B æ s t e
„ Rdl. 2 Mrk. 8 Sk.
„ - „ - 12 - 1 - 2 — ” _
„ - <8
„ Mrk
10
1 Brun Hæst 17 Aar 1 dito brun blæset 13 Aar 1 dito rød Hæst 9 Aar
8 Rdl, 11 - 12 —
Sk.
1 sort blæset Hoppe in. toll 18 Aar 1 brun blæset dito 3 Aar
1 dito 2 Aar
. „ Mrk. „ Sk.
4 „ — 2 - „ - Five (Feature
1 Hvid blakt Koe 12 Aar 1 Sort hielmed dito 11 Aar 1 blakt dito 5 Aar
1 Sort hielmed Koe 9 Aar 1 Sort hielmed Kvie 2 Aar 1 Sorthjelmed Stud Nod 3 Aar 1 dito Stud nod 2 Aar
I blakt hielmed dito 2 Aar 1 Kall
8 faar a St. 3 Mrk. 8 Sk. er 5 lam a St. 1 — 8 — er 1 Soe med Tire grise 4 smaa Polte
14 Grise a Stk. 12 Sk. er 1 baand Knif
1 Stoer Nauer 1 mindre dito 1 Skier Knif og Kiste 1 Hoefork
Wo g n B e d s k a b.
1 Wogn med hauliel leyer og aldtandet sit behør
1 dito Ringere
1 Plou med drættetøj, Ploujern, Seyler og ald sit behør
1 gi. bag Plou med Jern til 1 nye Harve
1 gi. dito Harve 1 gi. Siæde
2 bistader Worderet for
4 Bdl 4 -- 5 —
4 Bdl. 3 Mrk. „ Sk.
O ~ n -- „ 3 — 2 — „ - 4 - „ - „ - 2 — 2
T 2
„ - 4 — „ —
4 - 4 — „ - 1 - 1 - 8 — 1 - 2 — „ - 2 - „ - „ — 1 — 4 - 8 -
„ - 1 - „ -
„ - „ - 8 —
6 Bdl. „ Mrk. „ Sk.
5 - „ — „
1 2 — „ -
y —4 — „
Blev saa Thøger Olufsen sampt Børnenes Formyndere bespurdt om noget mere var som Boen til Indtægt kunde bereignes, hvortil de alle svarede ney de ey vidste mere end hvad som nu er angiven og i pænnen anført Boen til Indtægt. Summa Boens hele Indtægt bedrager sig ialt 155 Rdlr. 2 Mrk. 10 Sk. Følger nu dend paa Boen hæftede Besværing og udgift. Efter den Kogl.
Mayst. Allernaadigste Lov og Forordning udtages til Gaardens Besætning og Autlingsdriften.
Fiir Bæster a Stk. 10 Rdlr. er 40 Rdlr.
1 Wogn med Seele tøj og alt andet sit fulde behør 10 — 1 Plow m. Jern og alt sit fulde Behør 5 —
1 Harve ’ 1 -
Husenes Brøstfældighed som af Worderingsmændene blev efterset, siunet og taxeret at Reparationen
som de paabehøves vil koste i nøveste 24 —
Siden hen i Boen er bestaaende 100 Rdlr. Boens Penge som Skiftebre vet af Dato 14 Juli 1725 næuner om formelder, og ikke endnu er gjort nogen Rigtighed for, da bliver Skiftet opsadt til dend 28. September førstkommende.
Da Thøger Olufsen Skal være betænkt paa inden forbemeldte Tid Skiftet her i Stærboen igen skal foretages, at gøre Welbaarne Herskabet /: Som ober- formynder :/ Rede og Rigtighed for samme Boens Penge, At saalunde i Dag er passered og tilgaaed bekræftes af os underskrefne.
Datum Skifte Stædet ut Supra. Peder Thomsen.
Som Formynder underskriver Som Worderingsmænd Rasmus Andersen, Michel Andersen. Jens Jensen, Rasmus Nielsen.
11
Anno 1741 Torsdagen d. 28. September er Skiftet igen foretagen i Stær
boen i Berring efter Thøger Olufsens Kone Sig. Inger Andersdatter. Ilvor da indfandt sig paa Højædle og Welbaarne Hr. Justitz-Raad Charisius til Con- stantinsborg Hans Weigne Riedefogden Peder Thomsen fra bemeldte Gaard tilligemed de foransatte tvende Worderingsmænd Naunflig Jens Jensen og Rasmus Nielsen begge her af Berring, Samme Dag ogtil bemeldteTid mødte 1 Stærboen paa Maren Thøgersdatters Weigne hendes foransadte Morbroder Rasmus Andersen af Edslef som Wærg og formynder efter Loven og Karen Thøgersdatter Weigne som Wærg og formynder ligeledes hendes foransadte Morbroder Michel Andersen her afIJvcn,Blev saa Thøger Olufsen sampt Bør
nenes formyndere tilspurdt, om der endnu noget meere er som hendes Boe til Indtægt kunde bereignes Som band ved den første forretning ikke just kunde Observere og uforvarende bleven forbigaaend hvortil Thøger Olulsen saa vel som de tilstæde værende Børn og formyndere Svarede nev de ikke vidste Rettere end hvad som ved den første Dagsforretning blev angiven og udi Pænnen anført Boen til Indtægt. Endvidere blev Thøger Olufsen af Ret ten tilspurdt om hånd er nogen Reede Penge bortskylgig til een eller anden som her udi Skiftebrevet af de beholdne Midler frit til udgift kan bereignes end som de 80 Rdlr. som er tilgaaend paa Gaardens Brøstfældighed og dends Besætning, hvortil hånd svarede at der ikke er nogen giæld som hånd for
langer at Skal bereignes Boen til Udgift ikke heller nogen Mødte der noget hafde at fordre eller giælde, Alleene Thøger Olufsen fordrede sine Omkost
ninger at bereigne til Udgift som var tilgaaet paa hans SI. Kones Ligfærd og Begravelse som kostet ialt 16 Rdlr. Hvad viedere Omkostninger med Papier til Skifte Brevet og dets Salarium, Tjenestefolkenes Løn som nu Strax paa kom sampt October Qvartal med viedere var Thøger Olsen begierendes at ikke af hans Boes Midler til udgift Skulle bereignes Men love og sig til for pligtede at sligt i alle Maader Rigtig og Reedelig Skal vorde afgivet og betalt uden paa Anke, Summa Boens Udgift tildrager sig ialt 96 Rixdaler Leqvida- tion. Blev saa til Deeling mellem Thøger Olesen og hans 2de Børn 59 Rdlr.
2 Mrk. 10 Sk., hvoraf hånd Self tilkommer efter Loven dend halve part som er 29 Rdlr. 4 Mk. 5 Sk., og Børnene den Anden halfe part, Bliver paa Maren Thøgersdatters part 14 Rdlr. 5 Mk. 2l/2 Sk. og paa Karen Thøgersdatters part
14 Rdlr. 5 Mk. 2l/2 Sk. Som de Saaledes arfveligen efter deres SI. Moders Død bliver tilfalden, Hvilke Børne Penge Peder Thomsen Resolverede til sit Høvvelhaarne Herskabs Approbation til viedere uden udlæg i Boen at blive Bestaaende, der til og Formynderne Blev tilholdt at have flittig ind seende med saaledes som de i frem Tiden der for vil være ansvarlig, at Boen alle Tiide bliver holdt udi Goed og forsvarlig Stand, Blev saa Thøger Olesen Tilspurdt om hånd ved Gaarden vilde forblive og holde dend udi forsvarlig Stand samt svare og betale angivne Rigtig Reedlig som noget kunde have at fordre, forsiune sine Smaa U-Myndige Børn med Skiklig og Christelig opdragelse i alle Maader Hvorimod Børne Pengene tilviedere Wel
baarne Herskabets Approbation uden Rente bliver bestaaende, Paa Tilspurdt svarede Thøger Olesen, at han ved Gaarden vilde forblive og handle saaledes med dend og sine umyndige Børn at Gunstig Ilosbunden ikke nogen paa Anke af alt hvad som er tilførdt skal have eller efter Dags faae, idet øvrige lover Thøger Olesen sampt Børnenes formyndere at holde Welbaarne Her skabet sampt Peder Thomsen som Skiftet har forrettet fordette Skifte og alt hvad deraf kan dependere uden Kaus og Skadslidelse i alle optænkelige Maa
der, At dette Skifte Saaledes i ald Wenlighed paa alle Sider er Sluttet ogtil
endebragt bekræftes af underskrefne Datum Skiftestædet i Berring ut supra.
Peder Thomsen.
Som Formyndere
RasmusAndersen, MichelAndersen.
Som Worderingsmænd Jens Jensen, Rasmus Nielsen.
(Skifteprotokol for Eonstantinsborg Gods 1741 - 02, Fol. 1).
12
Afkald efter Gaardmanden Afgangne Thøger O luf sen i Berring.
Underskrevne Børn og Arvinger efterAfgangneThøger J)lufsen i Berring nemlig en Søn Oluf Thøgersen paa egne Veigne, Jens Pedersen afAdslevpaa sin Hustru Karen Thøgersdatters Veigne, Søren Mikkelsen i Kolt paa sin Hu strues Maren Thøgersdatters Veigne og Rasmus Ebbesen i Stierpaa sin umyn dige Datter Kirsten Rasmusdatters Veigne. Bekiender og tilstaar herved, at vi er venlige og vel forligte med hans efterladte Enke Maren Pedersdatter om dend Arv vi efter hemelte Thøger Olufsen kunde tilkommesaa vi herved een for alle og alle for een erklærer, at vi ei har vidre her fra Stedet enten i Kæderne eller Møderne Arv at Pretendere i nogen Maade men herved med deler Enken og Stedets ny Fæstere hendes Søn Peder Thøgersen fuldkom men afkald og Qvittering. Ligesaa erklærer jeg Peder Thøgersen at være fornøj ed for Fæderne Arv med Stedet og hvis jeg derved haver bekommet, ligesom og at give min yngste Broder Niels Thøgersen efter min SaligFaders Viilie hvis Jeg ved Opholds Contract haver Lovet nemlig 80 Slettedaler med Seng og Kiste i sin Tid at Udrede.
Hvormed Enken med Børn og alle foranførte i alle Maader var for- uøvet og saaledes Bliver dette med samtlige vore Hænders underskrift be- kræfted, og som Stempled Papier nu ei er ved Haanden bliver dette dermed Bilagt, som derefter hvor og naar forlanges, til Tinge maa læses og Protocol- leres uden os nogen Varsel herfor at Give.
Berring Dend 23de Augusty 1770.
Paa egne Veigne Paa min Hustrus Viegne
Oluf Thøgersen. Jens Pedersen.
Paa min Hustrus Veigne Paa min Datters Veigne
Søren Michelsen. Rasmus Ebbesen.
Som Curator for den ældste og Formynder for den yngste Søn Niels Nielsen.
Enken med Lavværge
Muren Pedersdatter, iY/e/.s Andersen af Edslef Til Vitterlighed efter Begæring underskriver
One Jensen, Jens I. R. S. Rasmussen.
(Skifteprotokol for Konstantinsborg Gods 17(52 -1814 Fol. 79).
Rasmus Stephansen døde 24. Juni 1760, og Karen Thøgersdatter giftede sig 19. December s. A. med Jens Pedersen af Stjær.
Ved Kongens Auktion 1767 købtes Adslev By under et af Con feren ts- raad Carisius, Konstantinsborg, for 85 Rdlr. pr. Td. Hartkorn, ialt 2262 Rdlr.
23 Sk., men samme Aar blev de Adslev Mænd dog Selvejere. Jens Pedersens Skøde er udstedt 24. September 1767. Han er altsaa den første Selvejer af Gaarden. 1786 el. 87 overtages den af Sønnen Peder Jensen, hvis Hustru Margrethe Rasmusdatter var Datter af Rasmus Rasmussen (Overgaard) i Me- sing. De havde 12 Børn, hvoraf 4 døde i den spæde Alder, men syv Døtre og en Søn (den yngste) levede og blev gifte. Fra disseotte nedstammer Slæg ten, Peder Jensen døde 16. Marts 1850, men Margrethe døde først 5. Maj 1856 8712Aar gi. — I »Aarhuus Stifts-Tidende«, Onsdagen d. 4. Juni 1856 findes føl gende om hende:
»Nylig døde i Adslev By, Hjelmslev Herred, Enken efter Gaard- mand Peder Jensen, med hvem hun havde levet i et 65 (skulde være 63) aarigt Ægteskab, i en Alder af 8772 Aar. Den afdøde afgav et sjel- dent Exempel paa et frugtbart Afkom; hun havde nemlig haft 12 Børn, af hvilke 8 endnu leve, 70 Børnebørn,200 Børnebørnsbørn og 3 Børne børns-Børnebørn, tilsammen 285, hvor mange af disse, der endnu leve, er os ikke meddelt.«
13
Sønnen Jens Pedersen arvede Gaarden. Han var først gift medDorthe Kirstine Mikkelsen af Adslev, og efter hendes Død giftede han sig med Maren Rasmussen Møller af Hørning. Den ældste Datter af andet Ægteskab Dorthea Jensen arvede Gaarden 1877 og var først gift med Anders Jørgensen af Yde- rup. Han døde 1884, og 13 Aar efter giftede hun sig med Lars Chresten Larsen Mølgaard fra Vinterslev. 1908 flyttedes Gaarden lidt uden for Byen.
Den store smukke Gaard hedder nu »Dortheasminde«.
Den gamle Gaard var ogsaa meget anselig. I det lange Bindingsværk- Stuehus var der store smukke Værelser, og i nogle afdem var der endog
»sammenstemmet« Loftbeklædning, Dette Hus var vistnok opført af Peder Jensens Fader i Lighed med Præstegaardens Stuehus, der er opført af Ege- bindingsværk 1762.
Stamtavle over de gamle i Adslev-Slægten.
Peder Jensen af Stjær.
Jens Pedersen, Bytterbonde i Adslev, gift med Rasmus Stephansens
Enke,
Karen Thøgersdatter.
Peder Jensen, Selvejerbonde i Adslev, gift m. Margrethe Basmusdatter
af Mjesing.
Stephan Nielsen, Bytterbonde i Adslev.
Basmus Stephansen, Bytterbonde i Adslev, gift 1 m. Maren Basmusdatter (?)
— Il - Karen Tbøgersdatteraf Bering.
Thøger Rasmussen, gift m. Ane Laursdatter i Dør up.
47 g
—
tao O ,.
•'—5 S.E&
4> 4)
u
£ 4) co Z3 O
c
='É X x
s c ®
55 4J 0 c 75
<«
c g
4) .5
~ L*C3 D
K > i~~i
Stephan Nielsen, Bytterbondc i Adslev, bebor Gaarden 1688.
c
Børn:
1. Bodil Step han sdatter, f. 1694, begravet 17. August 1768.
2. Rasmus S t ep h a n s en, Bytterbonde i Adslev, f. 1695, begravet 7. April 1760, gift 1 med Maren Rasmusdatter (?), død 1750, gift II 1751 med Karen Thøgersdatter af Bering, f. 1719, død 14. Juni 1798.
Adslev Sogns Kirkebog indeholder følgende om Rasmus Stephansen:
»1760 2 Paaskedag (7 April) blev sal. Rasmus Stephansen begravet efter 2de Aars udstandne Sygdom udi hans Alders 65 Aar og 16 Uger.
Liig Text over ham: Joh. 14 C., 14 V.« (Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det)
Denne Optegnelse kan baade tyde paa, at han har været en gudfrygtig Mand, men ogsaa, at han har været en betydelig Mand, der bl.a. plejede Om gang med Præsten, Pastor Blocb, hvis Datter Marie ses athave væretFadder til Sønnen Thøger.
Rasmus Stephansen havde i første Ægteskab Sønnen Stephan Rasmussen, f. 1750, begravet 15. September 1766.
14
I andet Ægteskab:
Thøger Rasmussen, f. 2. Februar 1752, død 28. December 1832.
G i e rt ru d Ras m u s da 11 e r, f. 1758, begravet 30. Marts 1760.
Karen Thøgersdatter var kun Enke i 8 Maaneder, saa giftede hun sig 19. December 1760 med
Jens Pedersen af Stjær f. 1729, død 5. Maj 1797.
De havde Sønnen
Peder Jensen, Selvejerbonde i Adslev, f. 30. Novbr. 1766, død 16. Marts 1850.
Adslev Sogns Kirkebog om P.
»1766 Dom. Imo Adventur (30. November) blev Jens Pedersens Barn af Adslev hjemmedøbt og kaldet Peder. Jordemoderen Maren Jensdatter af Bjertrup tilligemed Peder Hansen Basse og Peder Pe
dersen vare overværende og vidnede, at Barnet ej var frisk. Den anden Søndag i Advent blev det konfirmeret i sin Hjemme Daab og frembaaren af sin Moster Karen, tjenende i Hasselagger. Mandsfaddere vare Mn. Grauer, Johan Andersen af Coldens Mølle, Jens Skoufoged, Basmus Ebbesøn af Stiær. Qvindefaddere vare Anders Johansens Hu stru og Datter af Stiær og Karen Madsdatter af Jexen.«
Peder Jensen giftede sig 30. Marts 1787 med Margrethe Rasmusdatter, Datter af Rasmus Rasmussen (Overgaard) af Mjesing. Hun var født 18. De
cember 1768 og døde 5. Maj 1856
Mjesing Sogns Kirkebog om Margr. R.:
»1768 Dom. 4de Adventus (18. December) blev Rasmus Rasmus sens Datter i Miesing fød om Aftenen og Tirsdagen derpaa hjemme døbt ogkaldet Margrethe. 2. Juledag blevhun konfirmereti sin Hjemme- Daab og blev haaret af sin Moster Ane Christensdatter. Mandsfaddere vare Niels Pedersen af Framlev, Ole Og Laurs Rasmussen af Galten, saa og Niels Jensen ibidem, samt Bymændene.«
Samme Kirkebog:
»1787, Fredagen d. 19. Januar blev Ungkarl Peder Jensen af Ads
lev og Pigen Margrethe Rasmusdatter af Miesing trolovede, (^op. 30.
Marts. — At intet lovstridigt kan hindre disses Ægteskab, dertil er vi underskrevne ansvarlige.
Niels Høeberg, Lars Andersen,
'GoldenMølle. Miesing.«
Peder Jensen og Margrete Rasmusdatter levede sammen i Ægteskab i
63 Aar. De kunde altsaa have fejret baade Guldbryllup og Diamantbryllup, men den Slags Bryllupper kendte man nok ikke i de Tider. Marken blev dyrket godt og Peder Jensen var en dygtig og anset Mand, ligesom Mar
grethe var en overordentlig god og virksom Husmoder.*)
*) Over Husfaderens Plads for Bordenden i Dagligstuen stod følgende Vers:
Ved dette Bord Tal Sandheds Ord Lad dennem vær’
Som borte er.
15
Deres 8 overlevende Børn var.
Ane Marie Pedersdatter, Ane Kathrine Pedersdatter, Karen Pedersdatter, Ane Johanne Pedersdatter, Ane Pedersdatter,
Voldborg Pedersdatter, Maren Pedersdatter, Jens Pedersen.
Folketælling 1787.
Adslev.
Peder Jensen, 20 Aar, g. in. Margrethe Basinusdatter, 18 Aar.
Jens Pedersen, 58 Aar, 1. G. gift ni Karen Thøgersdatter, 69 Aar, 2. G. gift, have Ophold paa Gaarden.
1801.
Peder Jensen, 34 Aar, g. in. Margrethe Basinusdatter, 32 Aar.
Børn:
Ane Marie, 13 Aar, Ane Kathrine, 11 Aar, Karen, 7 Aar, Ane Johanne, 4 Aar,
Ane 2 Aar. 77L j
Sølvbæger, der har tilhørt Peder Jensen.
Bærer Inskriptionen:
P. .1. A. — M. R. 1797.
16
DEN GAMLE GAARD I ADSLEV
De gamle Gaarde, ak, de gamle Gaarde,
som troligt gemte Mindets Duft fra Slægterne, der skred, om Frvdefest og Sørgefærd
fra Rarnedagens Morgenskær
og til den sidste Salme tav omkring den tavse Baare.
(Mads Nielsen.)
HEDER JENSENS Gaard bestod af fire Længer og var Byens største og stateligste Bondegaard, den første Gaard til venstre ved Vejen fra Hørning med Stuehuset ud mod Gaden, venligt indbydende med en Forhaveog det hyggelige Bindingsværk med mørkebrune Stolper mellem de røde Felter. — Stuehuset var ca. 40 Alen langt og 12 Alen bredt og ikke bygget sammen med Udhusene, Stenbroen pikket af smukt formede Sten i lange, lige Rækker, som gik diagonalt paa Huset.
Saa vidt Peder Jensens Sønnedatter Dorthea erindrer, var der oprinde
lig tre Døre i Stuehuset ud til Gaarden. Ved Indkørslen fra venstre — Husets vestlige Ende — fandtesen Dør, bestaaende afto Halvdøre — øverst og nederst - som førte ind til Bryggerset, hvor Gulvet bestod af toppede Kampsten.
Iler var Opgang til Loftet og her fandtes en aaben Skorsten samt Bagerovn.
Ud til Haven var der et lille Kammer, som maaske oprindelig havde været Forraadskammer af en eller anden Art, men nu gik under Navnet »Det gamle Kammer« og senere omdannedes til Pigekammer.
Næste Yderdør førte umiddelbart — uden nogen Gang - ind til Folke stuen ellerYderstuen. Denne gik ud i et med Køkkenet, hele Huset igennem.
Midt i Stuen tilhøjre fandtes en aaben Skorsten med Ildsted, der var forsynet med drejelige Jernstænger, hvori var fastgjort Kæder til at bære Gryderne.
Gulvet bestod af Murstenstiiser som var fornyet ikke saa faa Gange. Væggen til Gaardsiden var forsynet med Panel, Rester afgamle Kirkestole, paa hvilke man endnu kunde tyde Numrene 4 og 5. Op til Panelet stod en solid Egetræs
bænk, bestaaende af een stor Egeplanke og uden Rygstød, slidt af Generatio
ners skiftende Ungdom; den havde Form af en Vinkelbænk og fortsatte om Bordenden langs Væggen til Dagligstuen hen mod Kaminen.
Et Par Alkover for Pigerne og nogle Stole fuldendte Møblementet. Væg
gene var gulkalkede, og mod Gaard og Have var to Fag Vinduer til hver Side.
En Dør førte ind til »Stadsstuen«, den 3 Fag store Dagligstue, der ud mærkede sig ved Bræddegulv — store, brede Brædder paa indtil 10—12 Tom
mer i Bredden, ved Huses Nedbrydning næsten slidt op, men ellers friske.
Her fandtes Chatol, Hjørneskab og Bornholmeruhr samt en smukKanapé. De
2 17
Den gamle Gaard i Adslev, hvor Slægtens Stamfader, Peder .Tensen, blev’født, og som han 22 Aar gi. overtog, og hvor han døde.
Fotograferet faa Dage før Nedbrydningen.
læderbetrukne Stole med højeBagslag og svejfede Ben (»Bokoko«) var rime ligvis kommen til Gaarden efter Auktionen paa Skanderborg Slot 1767. Stole ryggen var smykket med Billedskærerarbejde, og foran paa n(^le lignende Stole i Nabogaarden var indgraveret: »Sid paa mig, Jeg biv’r dig« og »Her jeg staar, Hvo mig naar«.
Fra Stadsstuen, som opvarniedes ved Bilægger, kom man ind i Sove kammeret, der vendte mod Nord, ud mod Haven, og hvortil der ogsaa var Indgang fra Køkkenet. Senere deltes Sovekammerel, ved at der indrettedes et lille Kammer op til Køkkenet.
Fra Stadsstuen førte endvidere en Dør ud til »den store Gang«, til hvil
ken der ogsaavar Indgang ude fra Gaarden, og paa den anden Side afGangen
Laden til Peder Jensens Gaard i Adslev.
fandtes »Salen«, som den hed, en rummelig Stue paa lire Fag i hele Husets Bredde. Naar der skulde holdes Gilde og danses, ryddedes Salen for sit Bo
have afStandkister, Dragkister, Skabe og Himmelsenge. Ved en senere Tilbyg
ning i Øst indrettedes Gæsteværelser oven for Salen, som samtidig maatte afstaa et Fag til disse.
Stuehuset havde oprindelig Blyvinduer, og 4—5 af Dørene har Præg af atvære kommen sammesteds fra, som de læderbetrukne Stole; et Paraf dem lindes nu paa »Borgmestergaarden« i Aarhus.
Alle Gaardens Bygninger var oprindelig Bindingsværk. Staldbygningen og Mejerihuset ombyggedes af Peder Jensens Søn, Jens Pedersen, medens Laden hk Lov at staa til Gaarden flyttedes ud 1908, og en Del af Bindings værket fandt Anvendelse i den nye Lade.
Den gamle Lade mindede med sine 60 Alen i Længden næsten om en Herregaardslade. Den var ganske vist noget snæver efter vor Tids Begreber, idet den maalte knap 11 Alen i Bredden, men til Gengæld var»Overet« meget højt, ikke mindre end 25 Lægter, og gennem umindelige Tider formaaede den at rumme Gaardens Høst. I vort Aarhundrede kunde den dog ikke rumme stort mere end Vintersæden.
Den store Gaardsplads, soili maalte omkring 40 X 40 Alen, fejedes re gelmæssig hver Søndag Morgen.
Gaarden havde, og har forøvrigt den Dag i Dag, et Tilliggende af godt 80 Tdr. Land, hvoraf 10—12 Tdr. er Skov, mest gammel Bøgeskov.
9* 19
PEDER JENSEN (1766—1850)
IN Oldefader, Jens Pedersen, er født i Stjær i den første (iaard paa venstre Haand, naar man kommer fra Adslevsiden. Han var en lille Mand og døde pludselig, efter at han havde set og over
været en Ildebrand i Jexen.
Jens Pedersen og Karen Thøgersdatter havde ikke andre Børn end min Bedstefader, Peder Jensen. Bedstefader var middelhøj, af Ka
rakter noget streng og meget bestemt i sin Optræden. Han var en dygtig Bondemand og en ivrig og sikker Jæger.
Peder Jensens Navnetræk, som han — 16 Aar gi. — har skrevet det i sin Chifferbog.
Bedstemoder var en meget religiøs og god Kvinde, der var meget afholdt. —
Deres syv Døtre blev alle indgiftet i velhavende Gaardmandsfamilier i
Byerne omkring Adslev. * * iV. R MøUer.
*
21
Haandskriftprøve fra Peder Jensens CJiiflerhog.
b'uld Størrelse
Min Tipoldefader, Peder Jen
sen, var en Mand med Sans for Hygge og saa det gernegro omkring sig. Han plantede ikke saa lidt — i Haven mange gode Frugttræer, bag Laden en Hække (Iraner og i Toften nogle Blommetræermedherlige Frug
ter. Og i (iaarden foran Stuehuset plantede han i sine yngre Dage tre Linde,der voksede op til kønneTræer, hvis Kroner omhyggelig klippedes hvert Aar. De blev fældede i Jens Pedersens Tid, da Konen i (iaarden syntes, de skyggede for meget i de lave Stuer, og det har der vel nok værel noget om; hun fortrød det for Hesten senere, da Fluerne efter den Tid blev slemme inden Døre. Ind i Hækken af Lindetræerføjede han et .Ebletræ — det ses paa omstaaende Billede af Stuehuset og staar for He
sten den Dag i Dag. Ganske almin deligt er det ikke, eftersom den ene Side bærer søde Æbler, den anden sure, begge Slags gaar under del fælles Navn Kuskæbler, og lignende .Fbietræer skal have været og lindes maaske endnu i Familiens Gaarde i Jexen, Bjertrup og andre Steder.
Ft Minde om Jægeren og Fri luftsmennesket Peder Jensen harman i hans Sølvsporer, der endnu er i Familiens Fje, og man husker, han havde Støvler, der var saa lange, at de gik op over Knæene. Dans Jagtgevær opbevaredes i (iaarden længe efter hans Død.
Mere Interesseknytter sig imid
lertid til hans Chilferbog, et tomme
tykt Værk, indbundet i Træbind med Læderryg og forsynet med Skind- baand. I en Alder af 16 Aar har han begyndt at indføre sine Hegneopga- ver i denne Bog, paa hvis førstt1 Blad han har skrevet: Peder Jenssen, Adtzlew den 12. Marty Anno 1783.
De hvide Blade er afstregede med synlig Omhu, og Halvdelen af de ru Sider er beskrevet med Begneopga- ver, Hesten hvide og ubenyttede.
Skriften paa de gulnede Blade i denne snart 150 Aar gamle Bog fortæller os, at Peder Jensen har faaet en god Fndervisning. Ilaandskriften er smuk og ensartet, og Bogen fra først til
22
sidsi præget nf en sjælden Orden. Tør man dømme efter den Ordenssans, som her tinder Udtryk, og den Ulid, som Peder har maattet udfolde, inden han naacde saa vidt i den Kunst at behandle en Ujerpen, harKnøsen udmær
ket sig ved Arbejdsomhed, og sat Pris paa at have Orden i sine Sager.
0.
En Side af Peder Jensens Chillerbog, lidt formindsket.
Om Peder Jensens Hustru, Margrethe, fortælles, at hun var godlidende og gerne stak noget tilside til Smaafolk; men for at Manden ikke skulde se det, maatte hun stundom putte det et eller andet Sted.
23
OVERSIGT OVER S LÆGTER Nf
Gaardejer Peder Jensen og Hustru Margrethe Rasmusdatter af Ad slev.
Deres Børn:
I. Ane Marie Pedersdatter, gift med Rasmus Rasmussen Over
gaard, Mjesing.
II. Ane Kathrine Pedersdatter, gift med Søren Rasmussen, Mel- balle, Jeksen.
III. Karen Pedersdatter, gift med Thøger Pedersen, Bering.
IV. Ane Johanne Pedersdatter, gift med Jens Bærntsen, Dørup.
V. Ane Pedersdatter, gift med Rasmus Pedersen, Jeksen, Stilling.
VI. Voldborg Pedersdatter, gift med Peder Sørensen, Stjær.
VII. Maren Pedersdatter, gift med Jens Chr. Munch, Bering.
VIII. Jens Pedersen, Adslev.
I. Overgaard-Slægten
nedstammer fra Gaardejer Ba s ni u s Basmus sen Overgå ard og Hustru i Mjesing og deres Børn:
A. Ane Kirstine Basmusdatter, gift med Gdr. Basmus Jensen Krogh, Galten.
B. Ane Margrethe Basmusdatter, gift med Enkenid., Gnid. PederSøren sen i Adslev.
C. Peder Basmussen Overgaard, Mjesing.
1). Kresten Basmussen Overgaard, Borum.
E. Daniel Basmussen Overgaard, Elmose.
II. Melballe-Slægten
nedstammer fra Gaardejer Søre n Ba s m u sse n og Hustru i Melballe, Jeksen og deres Børn:
A. Ane Johanne Sørensen, gift med Gaardejer P. Kristensen, Jeksen.
B. Kroejer Basmus Sørensen, Jeksen.
C. Ane Stine Sørensen, gift med Gaardejer Mikkel Laursen, Taastrup.
I). Ane Margrethe Sørensen, gift med Sognefoged Jens Sørensen, Haarby.
24
E. Gaardejer Peder Sørensen, Dørup.
E. Gaardejer Jens Sørensen, Melballe.
(i. Ane Kathrine Sørensen, gift med Gaardejer Emil Schou, Jeksen.
II. Karen Marie Sørensen, gift med Gaardejer Peder Nørgaard, Stilling.
I. Mariane Sørensen, gift med Gaardejer Peder B. Overgaard, Mjesing.
III. Thøger-Slægten fra Bering
nedstammer fra Gaardejer Thøger Pedersen og Hustru i Bering og deres Børn:
A. Gaardejer Peder Thøgersen, Mjesing.
B. Jens Peter Thøgersen, Ingerslev.
C. Gaardejer Jens Thøgersen, Væng.
I). Gaardejer Basmus Thøgersen, Haarbv.
E. Karen Thøgersdatter, gift med (iaardejer Peder Laursen, Taastrup.
E. Margrethe Thøgersdatter, gift med (iaardejer Christian Sørensen, Ormslev.
G. Gaardejer Christen Thøgersen, Bering.
IL Søren Thøgersen, Mjesing.
I. Ane Marie Thøgersdatter, gift med (iaardejer Jens Jensen, (iram.
J. Gaardejer Erik Thøgersen, Ingerslev.
K. Peder Thøger Pedersen, Mjesing.
IV. Jensen-Slægten fra Dørup
nedstammer fra (iaardejer Jens Bærn tsen og Hustru i Dørup og deres Børn:
A. (iaardejer Jens Jensen, (iram.
B. Thøger Jensen.
C. Bærnt Jensen.
I). Ane Kirstine Jensdatter, gift med Gaardejer Christian Haugaard, Bj ertru p.
E. Peder Jensen, »Eusvad«.
E. Gaardejer Basmus Jensen, Dørup.
G. Ane Margrethe Jensdatter, gift med Sognefoged Ditlev Pedersen, Eruering.
H. Mette Marie Jensdatter, gift med (iaardejer Peder Sørensen, Dørup.
I. Niels Jensen.
V. Rasmussen-Slægten fra Jeksen, Stilling
nedstammer fra (iaardejer, Kroejer Basmus Pedersen og Hustru i Jeksen, Stilling og deres Børn:
A. (iaardejer Peder Basmussen, Jeksen, B. Lærer Thøger Basmussen, Aalsrode.
(i. Margrethe Basmussen, gift med Peder Jensen i »Eusvad«.
1). Mølleejer Jens Peter Basmussen, Aalsø.
E. Eriskolelærer Søren Basmussen, Ulstrup, Befsnæs.
25
VI. Sørensen-Slægten fra Stjær
nedstammer fra Gaardejer Peder Sørensen og Hustru i Stjær og deres Børn :
A. Gaardejer Søren Pedersen, Stjær.
B. Kroejer Peder Pedersen, Taastrup.
C. Gaardejer Basmus Pedersen, Knudstrup.
VII. Munch-Slægten fra Bering
nedstammer fra Gaardejer Jens Chr. Munch og Hustru, Bering og deres Børn:
A. Martha Munch, gift med Gaardejer Henrik Sørensen, Stilling.
B. Gaardejer Peder Munch, Bering.
C. Gaardejer Niels Muneh, Bering.
1). Christiane Munch, Aarhus.
VIII. Pedersen-Slægten fra Adslev
nedstammer fra Gaardej-er Jens Pedersen og Hustru, Adslev og deres Børn:
A. Gaardejer Peder Jensen, Adslev.
B. Dorthea Jensen, gift med Gaardejer C,hr. Mølgaard, Adslev.
C. Margrethe Jensen, gift med Gaardejer Erik Jørgensen, Bjertrui I). Marie Jensen, gift med Købmand Basmus Brahe, Grenaa.
E. Godsejer Niels Rasmussen Møller, Borupgaard.
E. Cecilie Jensen, gift med Lærer Schou, Storring.
26
OVERGAARD-SLÆGTEN
Overgaard i Mjesing, nu kaldt Mjesinggaard; nyere Bygninger med Undtagelse af den store Lade. som Peder Overgaard lod opføre og hvis høje Kampestensgavl ses til venstre.
YERGAARD i Mjesing er en gammel Selvejergaard. Maaske er det den Rasmus Rasmussen faar Skødt1 paa 1450 (Se Rentekammerets Arkiv II, 139 Nr. 39). I Matrikelen 1688 staar den for Hartkorn 4 Tdr. 3 Skpr. 3 Edkr. 2 Alb. og Skovskyld 1 Skp. 1 Alb. Den ejedes da af Rasmus Rasmussen. Han havde sandsynligvis en Søn ved Navn Laurs Rasmussen, og en Søn af ham, der hed Rasmus Laursen, døde 1755. Dennes Søn, Rasmus Rasmussen, faar 11 Aar efter 22. April 1766 afRyttersessionen paa Skanderborg Slot udstedt »Husbondholdsbrev«(Datidens Skøde) paa Gaarden. — Dette gengives her efter Skanderborg Rytterdistrikts Eæsteprotokol 1766.
Rasmus Rasmussens „Husbondholdsbrev“, Mjesing.
Mjesing Sognog Ry. Rasmus Rasmussen melder sig som Husbondholds
nydelse paa hans Eaders afgangne Rasmus Laursensfor 11 Aar siden fradøede Selv Eier gaard, som Enken formedelst alderdomsskrøbelighed nu ei længere kand forestaae, og derfor til hannem overladt, Bygningen er 48 fag huus, Be sætning 6 Bester, 5 Kiør, 4 Ungnød og 16 Eaar. Hartkorn 4 Tdr. 3 Skpr. » Edkr. 2 Alb. Skovsk. 1 Skp. » Edkr. 1 Alb.
Rasmus Rasmussen erlægger udi Husbond hold 6 Rdl.
Paa Deris Kongelige Mayst. Yoris Allernaadigste Arve Konge og Herres veigne have vi meddelt ligesom vi og herved meddeler Rasmus Rasmussen Hosbondhold paa hans fader afgd. Rasmus Laursens fradøede Selv Eier gaard i Miesing som Enken til hannem har overladt, Svarer af Hartkorn agger og Eng 4 Tdr. 3 Skp. 2 Alb., Skovsk. 1 Skp. 1 Alb., udi Hosbondholdskiendelse erlægges 6 Rdl., som Deres Kongelig Mayst. allerunderdanigst til Indtægt be
regnes, Bygningen er 48 fag Huus, annammer til Besætning 6 Bæster, 5 Kiør, 4 Ungnød og 16 Eaar, vogn Ploug, Harve og behør, som tilligemed behøvende Sædekorn stedse ved gaarden til Inventarium skal forblive, og Rasmus Ras
mussen med alt hvis viedere til sammes conservation udkræves er pligtig at tilsvare, Bygningen at forbedre og altid udi forsvarlig Stand vedligeholde, av lingen loviig at dørke og drive, Skatter og udgifter som nu er eller herefter paabudet vorder rigtig i rette tide og paa sine tilbørlige Steder erlægge og elarere, viese sig hørig og lydig imod alle de som paa hans Mavt. vegne over hannem kand have at befale, samt rette sig efter loven og Eorordningerne, Saa maa atter bemeldte Rasmus Rasmussen omrørte Selveiergaard med dens rette tilliggende, nyde bruge og til sin livs tiid beholde eller saa lenge hånd foreskrevne i alle maader efterkommer.
Ryttersessionen paa Schanderborg Slot den 22 April 1766.
Woyda. Falsen. x. Moidn.p.
29
Rasmus Rasmussen er den første, der bliver kaldt Overgaard. Han gif tede sig 31. Januar 1766 med Ane CathrineChristensdatter, Datter af (diristen Jensen, Mjesing. Da han døde, arvede Sønnen Rasmus Rasmussen Overgaard Gaarden. Han blev 10. December 1814 gift med sin Søsterdatter, Ane Marie Pedersdatter, fra Adslev. Han var en anset Landmand, og liere af Slægtens unge Karle har tjent ham, bl. a. min Fader, Jens Jensen, og hans Broder, Thøger Jensen, fra Dørup. Paa Væggen ivor Stue hjemmehang hans »Grav
skrift«. Efter Hukommelsen harBroder Jens skrevet Slutningen af (Epitafiet), og det følger her.
Epitafium.
Graahaars Isse, muntert Sind Sjelden nok er her at linde
Sammen bo begge to i fortrolig Eryd og Ro,
Men de begge var tilstede hos den alderstegne Mand.
Ilan var munter, frisk og sund Til den sildig Aftenstund,
Da et Eald kvæsted ham og paa Sygelejet lagde, Ero i Herren trolig har, og vor Herre naadig var.
Pligtens Sti fro og fri Ilan igennem Livet fulgte;
Retsind og Arbejdsomhed var for ham en Herlighed.
Hustru trende, Børn mange, Slægtning stor, Venner god Havde han paa denne Jord.
I en lyklig Alderdom Herren nu saa naadig kom Og ham kaldte op til sig I sil lyse Himmerig.
Amen.
Mjesing Kirke.
30
Deres Søn, Peder Rasmussen Overgaard, fødtes 18. August 1820. Efter Faderens Død overtog han Gaarden og blev gift med sin Kusine, Mariane Sørensen, fra Melballe. Peder Overgaard døde 1873. Nogle Aar efter solgtes Gaarden og bar siden været i fremmed Eje. Den hedder nu Mjesinggaard.
Skønt Gaarden var Selvejendom, staar Rasmus Rasmussen alligevel op
ført som Køber af den ved Kongens Auktion 1767 for 511 Rdlr. 50 Sk. Det maa vel være »Herligheden«, der købes.
Th. J.
Stamtavle over Overgaard-Slægten.
Laurs Rasmussen (?) Rasmus Laursen f 1755
Rasmus Rasmussen
g. m. Ane Cathrine Christensdatter Margrethe Rasmusdatter
g. m. Peder Jensen, Adslev Rasmus Rasmussen Overgaard g. m.
Ane Marie Pedersdatter afAdslev Peder Rasmussen Overgaard g. m. Mariane Sørensen af Melballe
TX
c C3?
Zs
—
oc T
s; z
cc
i/
Tzz
C Zj
3 Zcj 7
s c
zz x;3
t ZZ
y: — — &
CM ^3 1^
31
O V E R G A A R I) - S L Æ G T E N
I. Ane Marie Peders cl atter, I), af Peder Jensen og Hustru Margrethe Hasmusdatter af Adslev, f. 3. Deebr. 1787, død ca.
1855. Gift 10. Deebr. 1814 med sin Morbroder
Rasmus Rasmussen Overgaard i Mjesing, f. ?, død ca. 1853.
Karen Albrechtsen i Adslev husker fra sin Barndom i Mjesing i 1840’rne og 1850’rne meget godt B a s m u s B a s m u s se n O v e r g a a r d. Ligesom saa mange andre gamle Folk dengang, gik han med rød Toplue, og han kom tidt ind i Værkstedet til hendes Fader, dervar Hjulmand, for at sidde og snakke lidt. »Hvissomstid du har noget, du skal have vugget«, kunde han saa sige til hendes Moder, »saa kan du sætte mig til det.« Og var der saa en lille, der skulde vugges, blev Basmus anbragt ved Vuggen; det var saadan et godt Tidsfordriv.
Hans Kone lignede sin Søster Ane Johanne i Hørup, under Middelhøjde og temmelig trind, noget bøjet af Alderen. $
Børn:
A. Ane Kirstine Basmusdatter.
B. Ane Margrethe Basmusdatter.
C. Peder Basnuissen Overgaard.
1). (diristen Basnuissen Overgaard.
E. Daniel Basnuissen Overgaard.
Ane Kirstine, f. Rasmusdatter. Rasmus Jensen Krogh, Galten.
32
A. Ane Kirstine Ras mus datt er,
f. 14. November 1814, død 20. Marts 1873, gift med Basmus Jensen Krogh, Koldbjerglund, f. 10. December 1804, død 15. Juni 1870. Ejer af Gaarden Koldbjerglund, Galten.
Ved A. K. Rasmusdatters Daab var Faddere: Peder Jensen af Ads- lev, »Thøgger« af Dørup og Søren Rasmussen af Jeksen. Altsaa Slæg tens gamle. Ved hendes Bryllup var Peder Jensen Forlover.
Børn:
1. Ane Johanne Rasmussen.
2. Ane Marie Rasmussen.
Ane Johanne, født Rasmussen. Niels Thomsen, Stilling.
1. Ane Johanne Rasmussen, f. 16. November 1849, død 13. Maj 1924 gift 29. December 1870med Niels Thomsen af Skovby, Søn af Gdr Thomas Mikkelsen og Hustru Ane, født Nielsdatter, født 29. Oktobei 1846.
Niels Thomsen havde en Gaard i Neder Jexen, hvor de boede fra 1871 til 1898, da han købte en mindre Gaard i Vitved, hvor de opholdt sig til 1916, da de solgte Gaarden for at tilbringe deres Livs aften i Stilling.
Ved Guldbrylluppet skreves en Sang, hvoraf hidsættes:
Med Jexen Dagen du gerne mødes vilde Og drøfte, hvad der kunde hænde sig, Derfor da holdtes, om end ej just Gilde, Saa dog en Klub imellem ham og dig, Imens blev Flokken stor, tænk hele fjorten | Saa Lyset hos jer i de svundne Aar, ( Hvoraf dog 7 jo stedet er til Jorden, Den anden Halvdel flink og dygtig staar.
Rørn:
a. Thomas Mikkel Thomsen.
b. Ane Marie Thomsen.
c. Andreas Thomsen.
d. Rasmine Thomsen.
e. Margrethe Thomsen.
f. Rasmus Peter Thomsen.
g. Mikael Thomsen.
h. Ane Marie Dusine Thomsen.
i. Dagmar Thomsen.
En Morgenmand, en Slider uden Lige, Som det sig bør, naar Flokken den er stor.
Og Klokken fire saas de alle stige Af Sengen ud, de Børn med Far og Mor.
Nu hælder Dagen, og I langsomt ældes, Dog Held for jer, at Sundhed end I har;
Selv Afholdssagen, derom kan der meldes.
Af den især er stolt nu vores Far.
3 33
a. Thomas Mikkel Thomsen, f.19. Eehruar1871, dødAugust 1919, gift 10. December 1894 med Kirstine Pedersen af Stjivr, f. 30.
Juni 1873, død April 1904.
Børn:
a 1. Astrid Pcderine Thomsen, a2. Helga Kristine Thomsen.
al. Astrid Pederine Thomsen, f. 28. April 1895, gift 27. Maj 1923 med Kristian Nielsen, Aastrup pr. Banders, f. 11.April 1899.
Børn:
I. Tage Mikael Nielsen, f. 22. Februar 1924.
a 2. Helga Kristine Thomsen, f. 7. November 1903, gift med Laurits Marinus Kristensen afAuning, f. 1. Decbr. 1901.
b. Ane Marie Thomsen, f. 23. April 1875, gift 25. Marts 1899 med Jens Peter Sørensen af llvollnvk, f. 22. Oktober 1807.
Børn:
1) 1. Basmus Sørensen, f. 24. Marts 1900.
1)2. Ellen Kathrine Sørensen, f. 13. Juni 1903.
c. Andreas Thomsen, f. 10. Oktober 1870, gift 30. December 19(K) med Sofie Jensen af Hinnerup, f. 27. September 1877.
Bor i Aarhus.
Børn:
c 1. Niels Oskar Thomsen, f. 5. April 1901.
e2. Ane Kristine Thomsen, f. 3. Oktober 1904.
c 3. Aksel Sofus Thomsen, f. 13. Oktober 1900.
e4. Gudrun Jensine Thomsen, f. 7. Maj 1912.
c5. Henry Gunnar Thomsen, f. 25. Marts 1915.
c 0. Knud Erik Thomsen, f. 9. Juni 1921.
d. Basmine Thomsen, f. 28. Maj 1881, gift 19. Oktober 1907 med Købmand Peder Emil Abildgaard i Horsens, f. 2. Jan. 1800.
Børn:
d 1. Gerda Abildgaard, f. 29. Maj 1908.
e. Margrethe Thomsen, f. 19. Marts 1883, død Juni 1915, gift 9.
September 1900 med Ølhandler J. Hvilested, Allingaahro, f. 24.
Maj 1882.
Børn:
e 1. Mary Hyllested, f. 31. Januar 1907.
e 2. Ane Hyllested, f. 20. September 1908.
f. Basmus Peter Thomsen, f. 10. December 1884, gift 20. Decbr.
1921 med Jensy Petra Baastrup af Aarhus, f. 23. Marts 1892.
Ingen Børn. Bor i Aarhus.
g. Mikael Thomsen, f. 21. Maj 1880, gift 21. Maj 1913 med (Hiar lotte Andersen af Gylling, f. 9. November 1888. Bor i Balling.
Børn:
gi. Jenny Thomsen, f. 25. Marts 1914.
g 2. Ejnar Thomsen, f. 7. Marts 1916.
g 3. Gunnar Thomsen, f. 13. December 1921.
g 4. Oda Thomsen, f. 20. Marts 1925.
h. A n e Marie 1) u s i n e T h o m se n, f. 12. December 1887, gift 29.
Oktober 1909 med Anders Nielsen, Ejer af Børup Østcrgaard, f. 17. Februar 1879, S. af Ole Nielsen og H.Ane Marie af Vestbirk.
34
Børn:
h 1. Lilly Nielsen, f. 5. Juni 1910 i Vitved.
h 2. Ester Alse Nielsen, 1“. G. August 1911 i Vitved.
h 3. Hilmar Nielsen, f. 11. Februar 1918 i Eregerslev.
i. Dagmar Thomsen, I*. 27. September 1890, gift 29. Oktober 1917 med sin afdøde Søsters tidl. Mand .1. Hyllested, Allingaabro.
Børn:
i 1. Niels Anker Hyllested, f. 30. Januar 1919.
i2. Gunnar Hyllested, f. 6. Juni 1924.
2. An e Marie B a s m ussen, f. 29.
Februar 1852, død 22. April 1872, gift 18. Juli 1871 med Niels Sø rensen Gammelgaard, Eold bjerglund, Galten. (Se Melballe- Slægt en.)
Ane Marie B. var Elev paa Klank Højskole 18G8—G9.
Datter:
a.An e M ar ie B a s m i ne Kirstin e Sørensen Gammelgaard, f. i Eoldbjerglund 25. Februar 1872, gift 20. Maj 1892med Jens Han
sen af Tokkerup v. Fakse, f. 9.
December 185G, Søn af Gaardfæ- ster Hans Jensen og Hustru Bir
the Jensdatter.
Købte (iaarden »Slrandlund«
(27 Tdr. Ld.) ved Løgten, ca. 1 km fra Kaløvig, og i A aren es Løb
ombyggede de den helt, samtidig med at der anlagdes en meget stor Prydhave. Oprettede Badepensionat, som hver Sommer besøgtes af et betydeligt Antal Badegæster, undertiden 30—40. Efter at Aarhus Højskoleforening havde anmodet dem om at overtage Ledelsen af Aarhus Højskolehjem, solgte de 1913 »Strandlund« og var Værtsfolk i Højskolehjemmet til 1923, Jens tog sig af Stalden og (iaarden og Marie af Restaurationen og Hotellet. — Bor nu i Aabyhøj.
J. H. var Elev paa Vallekilde Højskole 1882—83 og paa Dalum
Landbrugsskole 1891—92. 5
Børn:
a1. Holger Gammelgaard Hansen, a 2. Begner Gammelgaard Hansen.
al. Holger Gammelgaard Hansen, f. i Strandlund 21. Maj 1893, gift 30. November 1923 med Kirsten Li Ilem ose, f. 22. November 1900, 1). af (imd. Jens Lillemose Nielsen og Hustru Kirstine Andersen af Bjerager.
Staldforpagteri Aarhus Højskolehjem. Elevpaa Skibelund Efter skole 1908—09, (ialten Højskole 1911—12, Ladelund Landbrugsskole 1920—21. Kirsten L. Elev paa Vallekilde Højskole 1923.
Børn:
I. Niels Gammelgaard Hansen, f. 8. Januar 192G.
35
a2. Regner G a mmelga ard Hansen, f. 19. Februar 1896 i »Strand
lund«, Ugift.
Ejer af Rosengaarden, Toustrup. Elev paa Skibelund Efterskole 1910-11, Elbæk Højskole 1913—14, Ryslinge H. 1916-17, Askov II.
f921—22 og Høng Landbrugsskole 1919—20.
B. Ane Margrethe Rasmus- datter,
f. 1. December 1822, død 18. August 1902, gift I 8. Oktober 1842 med Enkenid., Gmd. Peder Sørensen i Adslev, f. 1802, død i Adslev 18. Aug.
1868, S. af Søren Pedersen og Hustru Gertrud Nielsdatter i Haarby; gift II 25. Maj 1870 med .1 e n s Ra s m uss e n i Kolt, f. i Høver 7. J>ili 1822, død i Adslev 6. Marts 1877, S. af Gmd. Ras
mus Rasmussen og Hustru Ane Jo hanne Jensdatter i Høver.
Ingen Rørn.
Ane Margrethe i Adslev om tales som en rigtig rar, godgørende gammel Kone, der var agtet og af holdt af alle i Ry en. Hun har sat sig et smukt Minde ved at stifte et Legat til Fordel for Trængende i
Adslev. j. o. Ane Margrethe, f. Rasmusdatter. Adslev.
36
Peder Rasmussen Overgaards Enke og Rorn, 1874.
C. Peder Rasmussen Overgaard,
f. 18. August 1823, død 12. Maj 1873, gift 15. November 1850 med sin Kusine Mariane Sørensen af Melballc, f. 23. September 1830, død 30 Juli 1892.
P.Overgaard over tog efter sit Giftermaal Fødegaarden i Mjesing.
1852 opførtes to ny an selige Staldbygninger og 1860 den store Lade.
Han var endygtig Land mand, som forbedrede Marken ved Dræning Ob{ Mærgling samt Ny
plantning i Skoven; Be sætningen af Heste, Kre aturer, Svin og Fjerkræ var baade stor og god,
og forudenden alminde
lige Afgrøde, dyrkedes altid et stort Stykke Ilør. I tiere Aar var han Medlem af Sogne- raadet og var i det hele afholdt for sin Venlig hed og Tjenstvillighed.
Ilan blev kun 50 Aar gammel og efterlodved sin Død Enke og 8 Børn i Alderen W;2—21 Aar.
Mariane O. be
holdt Gaarden i 6 Aar.
Hun var Ualmindelig llittig og dygtig; for uden at opdrage den store Børneflok tik hun Tid til at lave Linned og Sengeudstyr til Bør
nene. De voksne blev holdt i Lære og kom paa Højskole. Efter Gaar- dens Salg fik hun Aftægt og boede i mange Aar i Huset ved Siden af.
Da hendes ældste Søns Hustru døde 1879, tog Bedstemoderderes spæde Barn Petrea med hjem og opdrog hende. Hun havde Glæde af sine Børn i det hele, men en af de største Glæder var den, at hendes æld ste Søn blev Afholdsmand. I sine sidste Leveaar var hun meget svag og døde under et Ophold hos sin yngste Datter Karen Marie.
Jcder ^asmusfen ^uergaai'd.
Vanft febt i TOifiluii btn I8t>r Jluguft 1823. ftBatrt 1850, btn I5bf Wcpfml'ft, Hr» ban ægttoift ril WartanrSirtnfrn, og ©ub »tlligntbf Mrtf agte.
(Tabrligt 3amli»mtb 5Senntr 5 Cr-ttrr, af b»l(ft Slbffr bf 2 nwbtagr barn bil»
lbrevigt Spligrr. gftrr r. fi lign«Stigelrie benion ban Watten mrDtmbrn 12te og13beKai, i ban« 50br Jlar.
I>ri (laan »n Slohi laa lanftfulk t'an latin af Rink» «■laai«.
Cj Stramt luffe fat gaktibulk.
t>ai liggn (ao bltg kaa Saatt
®tb»wti mt Somkilkt ktm fart »g Itkt.
I'tifat ckfhgtt fra (aigfulkl V 5n Ji« hlGfiakumt«btkti 5l.fl
»eb la
Ttrlai oafhgt au Sut »aaGuf Ria Slang» mtk Oiaak i Cif,
®t ktkt O. Saaktn« ftahti. tplu Thi ®aiIci ban ■ kti i'.it
fta» fei ktnIttgtnkt iinlt iaabun fiat gakrtlalrinaa il €(l«bntrata ttknlault
I g
1Blank nat boa« t»|tn.
laagjtrat linkit, ilkan(aaliDikalulM
©nte /ret ært bane 3Ui<
Børn: J. O.
1. Søren Rasmus Pedersen Overgaard.
2. Ane Marie Pedersen Overgaard.
3. Rasmus Pedersen Overgaard.
4. Peder Jensen Pedersen Overgaard.
5. Ane Kathrine Pedersen Overgaard.
6. Johannes Pedersen Overgaard.
7. Jens Sørensen Pedersen Overgaard.
8. Karen Marie Pedersen Overgaard.
1. Søren Rasmus Pedersen Overgaard, f. 22. Juni 1852, død 4. Sep tember 1919, gift I 1878 med Frederikke Hansen af Vrold, f. 1856, død 21. Decbr. 1879, gift II 30. Juli 1880 med Karen Marie Kirstine Hansine Frederikke Hansen af Taaning, f. 2. Juni 1859.
37
Søren Overgaard og Familie, Skanderborg.
S. R. 1\OvergaardvarTømrermester i Skanderborg fra 1882 til sin Død. Efter at have udstaaet sin Læretid, var han paa Testrup Høj skole og arbejdede derefter i København, hvorpaa han etablerede sig som Tømrermester i Skanderborg. Han udførte mange betydelige Ar bejder, bl. a. ved Bering Kirke, Ormslev Børnehjem, Møldrup ved Her ning, Skernaabro, Teknisk Skole i Skanderborg, Pavillonen Skander borg Laane- og Sparekasse. Virksom Deltager iSkyttebevægelsen. Med
stifter af (ioodTemplar Logen »De ti Brødre« i Aarhusogaf Skander
borg Afholdsforening, af hvilken sidste han var Medlem fra dens Stif telse 1880 til sin Død, en Tid i Bestyrelsen og tilsidst Æresmedlem.
Ved hans Død skrev »Skanderborg A. Avis«: »Afdøde var en over- maade flittig og stræbsom Haand værker, ligesom han for sit velvillige Sindelag var vel lidt af dem, han kom i Berøring med. En stor Del af hans Arbejde faldt paa Landet, hvorfra han var udgaaet, og hvor han havde saa mange Berøringspunkter.«
Sønnerne Peter og Simon Overgaard fortsætter Forretningen og har udført en Del større Arbejder bl. a. Byens Syge- og Plejehjem m. m.
Børn i 1. Ægteskab: J. O.
a. Petrea Abelone Overgaard.
Børn i 2. Ægteskab :
b. Jens Frederik Pedersen Overgaard.
c. Peter Rasmus Pedersen Overgaard d. Simon Pedersen Overgaard.
e. Mary Ane Kirstine Pedersen Overgaard.
f. Louise Margrethe Augusta Pedersen Overgaard.
g. Ragnhild Edith Sørine Pedersen Overgaard.
h. Anna Marie Frandsine Pedersen Overgaard.
a. Petrea Abelone Overgaard, f. 3. December 1879, gift 7. Juni 1901 med Gaardejer Marius Laursen Brandt i Herskind, f,11. Marts 1877.
Børn:
a 1. Søren Ejner Laursen Brandt, f. 4. Februar 1902.
a2. Peter Laursen Brandt, f. 1910, død 1911.
b. Jens Frederik Pedersen Overgaard, f. 29. Juni 1881, gift 4. Maj 1906 med Anna Bolette Christensen af Hjørring, f. 22. Marts1882.
38
Tømrermester i Skanderborg fra 1910, Bestyrelsesmedlem for Haandværker- & Industriforeningen, Formand for Teknisk Skole
Børn:
1) 1. Ella Overgaard, f. 20. Oktober 1906.
b2. Hugo Overgaard, f. 27. Oktober 1911.
Peter Rasmus Pedersen Overgaard, f. 10 Marls 1883, gift 25.
Maj 1906 med E11 e n Nora Kirsti n e (ie r d a Er e n t s e n af Skan derborg, f. 9. September 1887. Tømrermesteri Skanderborg fra 1918.
Børn:
c 1. Gunnar Richard Overgaard, f. 18. September 1907.
c2. Debora Overgaard, f. 30. Maj 1909.
c 3. Erik Verner Overgaard, f. 8. Juni 1915.
e 4. BørgeVilly Overgaard, f. 14.November 1919, død 27. Oktb. 1921.
e5. Garlo Frederik Overgaard, f. 12. April 1925.
Simon Pedersen Overgaard, f. 25. Marts 1885, gift 10. December 1910 med Anne Johanne Daugaard Madsen af Alken, f. 11. Sep
tember 1888. Tømrermester i Skanderborg fra 1918.
Børn:
d1. Peter Overgaard, f. 2. Januar 1911.
(12. Ejgild Søren Overgaard, f. 20. Novbr. 1912, død 16. Juni 1913.
d3. Ejvind Overgaard, f. 15. Maj 1914.
(14. Grethe Overgaard, f. 21. December 1921.
(15. Villy Overgaard, f. 11. August 1923.
Mary Ane Kirstine Pedersen Overgaard, f. 17. Juni 1887, gift 6. December 1912 med Snedkermester Henry Johan Ulstrup i Skanderborg, f. 24. August 1884.
Børn:
e 1. Liddi Frederikke Ulstrup, f. 15. Februar 1913.
Louise Margrethe Augusta Pedersen Overgaard, f. 28. August 1889, gift 19. December 1917 med Maler Jens Julius Hansen af København, f. 24. December 1880.
Børn:
fl. Søren Finn Overgaard Hansen, f. 12. Juli 1918.
f2. Kitte Alich Overgaard Hansen, f. 3. November 1919.
Ragnhild Edith Sørine Pedersen Overgaard, f. 28. Juni 1892, gift 26 Maj 1917 med Postbud, Tobakshandler Frederik Stenstrup Jensen i Skanderborg, f. 25. Maj 1887.
Born:
g 1. Kaja Lise Stenstrup Jensen, f. 17. Maj 1919.
g 2. Alma Margrethe Stenstrup Jensen, f. 27. September 1924.
Anna Marie Frandsine Pedersen Overgaard, f. 11. Juni 1896, gift 21. Februar 1917 med Malermester Hjalmar Oskar Randa,
København, f. 23. April 1889.
39
Børn:
h 1. Charlie Egon Banda, f. 1.
Juni 1919.
h 2. Inga Vibeka Randa, f. 16.
April 1923.
2. Ane Marie Pedersen Over- gaard, f. 5. November 1853, død i Aarhus 11. Juni 1925; ugift.
I 36 Aar var hun Husbestyrer inde hos Basmus Pedersen i Hem- stok. Hun var en god og kærlig Søster, og efter Moderens Død blev hun næsten som en Moder for sine mange Søskende. — Da hendes Søster Ane Kathrine døde, fik hun hendes Søn Anton med hjem og blev ham siden en god og kærlig Pleje
moder. Hun var den, der vidste bedst Bede paa vort store Slægt-
Ane Marie Overgaard.
3. Basmus Pedersen Overgaard, f. 29. December 1855, død 12. Fe bruar 1908, gift 12. December 1883 med Ane Kirstine Jensen af Forlev, f. 29. August 1885, død 29. Oktober 1920. Ingen Børn.
Basmus P. Overgaard, Aarhus. Ane Kirstine, f. Jensen.
Elev paa Ask Højskole. Købmand i Aarhus fra 1881 til sin Død;
drev en betydelig Kolonialhandel i Mejlgade og en gros Forretning med Frø og Oste. I flere Aar Medlem af Ligningskommissionen og Besty
relsesmedlem af flere Foreninger. j
4. Peder Jensen Pedersen Overgaard, f. 30. Juli 1858, gift 24. No
vember 1896 med Mette Mathiasen af Svejstrup, f. 30. August 1855.
Ingen Børn.
40
Peder Jensen Overgaard, Herskind. Mette, f. Mathiasen.
Elev paa Ask Højskole. I mange Aar hos Rasmus Pedersen i Hemstok, men efter at være bleven gift købte han en Landejendom paa Herskind Mark. Medlem af Bestyrelsen for Mejeriet og Hjælpekassen.
J. O.
5. Ane Kathrine Pedersen Overgaard, f. 13. Marts 1861, død 1902, gift 1891 med Landmand Jens Nielsen af (Brund, f. 6. December
1855, død 4. November 1917.
Havde en Ejendom paa Skivholme Mark. Han var Kasserer i Sygekassen.
Jens Nielsen, Skivholme. Ane Kathrine, f. Overgaard.
41
