Parli fra Dørup. sei fra Vejen fra Dørup Molle.
Ane Johanne Pedersdatter.
og Børn i Egnens Gaarde. I sit 82. Aar havde hun det Uheld at glide paa en Trappesten og laa Brud paa Hoften. Hun blev bragt til Sengs og kom
ikke op mere, men døde en Tid efter. 0.
*
Hvor husker jeg Mormor tydeligt, naar jeg som Barn besøgte hende.
Hun var saa from, mild og kærlig mod os Børn; undertiden blev jeg Natten over hos hende, og naar Mormor ikke kunde sove, tog hun Strikkestrømpen frem, selv i Mørke kunde hun strikke, men helst i Maaneskin. Men det, der gjorde mest Indtryk paa Barnesjælen var, at hun læste Salmer, hun kunde helt igennem de herlige gamle Julesalmer og »Kom Hjerte, tag dit Begnebrøt«
og »Jesus, din søde Forening at smage«. For mig var det en Oplevelse saa stor, at jeg aldrig har glemt den. — Ofte kom Bedstemoder paa længere Be
søg i Bjertrup, og vi var glade for hende.
Mette Marie Rude, f. Haugaard.
186
Ane Johanne l’edersdatters Xavnetrivk.
til Skanderborg, og Bedstemoder blev foto-Bedstemoder Ane Johanne kom stundom over til os i Fruering, og vi Børn skulde altid sove hos hende. Naar hun var kommen i Seng, læste hun en Mængde lange Bønner og Salmevers. Derefter had hun Fadervor og sluttede med at hede Vorherre holde sin Haand over os allesammen i denne Nat, og inden hun var færdig, var vi Børn ofte blidelig indslumrct. — I lun blev gerne nogle Dage ad Gan
gen. En Dagførst i 7()’erne sagde min Fader: »Nu skal vi til Skan derborg og fotograferes!« Del blev Bedstemoder jo noget kon
sterneret over, men det blev som min Fader sagde. De kørte graferet for første og sidste Gang.
Bedstemoder var særlig dygtig til at strikke Hoser, og hun bandt alle de Hoser, min Fader brugte; han vilde skam ikke have andre end dem,
hun bandt. Pelrine Pedersen, f. Dillensen.
I Jens Bærntsens Tid var der jo saa godt som ingen olfentlige Bestil linger. At han har været af de mere fremmelige, synes at fremgaa af den Omstændighed, at han i en Aarrække var Medlem af den første Skolekom mission i Hørning Sogn.
*
I det af Læreren ved Jens Bærntsens Død alfattede Testimonium, der oplæstes ved Kisten i Kirken, hedder det om den afdødes Liv og sidste Dage blandt andet:
»I 3Gl/2 Aar delte vor afdøde troligen og kjærligen Livets Byrder og Glæder med sin efterladte Ægtemage. Han var en tro Arbejder i sit Kald;
saalænge Gud gav ham Sundhed og Styrke, virkede han for sig og sin Fa
milie med utrættelig Flid, Paapasscnhed og Orden i sine Forretninger.
Hans Hus var stedse Fredens og Lykkens Bolig. — Hans Arbejdes Sved og Møje lønnedes som oftest af Herren med gode Frugter, til sig og sinFamilies Vel. — Han gav sine Børn en god Opdragelse og opdrog dem i Tugt og Her
rens Formaning. — Vor afdøde var ikke alene den virksomme, tro og kærlige Husfader, men han var tillige sagtmodig, fredelig og venlig i Omgang med sine Medmennesker og var yndet og agtet af alle, der kjendte ham — han var ogsaa et ærligt og oprigtigt Menneske, from og dydig i sin Vandel — og var desuden den gode og tjenstvillige Mand. — Foruden disse her anførte
Dyder, som vi med Sandhed kunne sige om vor Afdøde, var han ogsaa den gudfrygtige Mand, der besøgte ofte Herrens Hus for at bestyrke sit Hjerte i gode Følelser og Forsætter. — Omtrent i to Maaneder var vor Afdøde ind viet til Lidelser — han led meget, inden han udtøm te Smertens Bæger; men han var taalmodig og led med et gudhengivent Hjerte. — Under hans lang varige Sygdom blev han kjærligen og omhyggeligen plejet af sin kjære /Egte-mage, tilstedeværende Datter, Svigersøn og flere gode Venner.
For vor Afdøde blev (ler her i Guds Hus gjort Bøn til Gud for ham, om hans Lidelsers Lindring, ligesom han ogsaa hjemme blev meddelt den hellige Nadver til Forsikring om hans Synders Forladelse og en god For
beredelse til Evigheden. — Vor Afdøde ventede tilsidst paa Dødens Komme som en længe savnet Ven, og bad jævnligen til Gud i Bønnen, at Døden snart maatte lukke hans Øjne for evig og give ham en salig Bo. Gud hørte hans stille Bøn, og sødt som den trætte, der overlader sig til Søvnens ()m-armelser, slumrede han med Haabets Smil paa de blege Kinder over i Guds bedre Verden for at høste Frugten af sin Dyd«.
Fra den gamle Gaard.
1 Hestestalden hjemme i Dørup var der en ualmindelig pæn Pikning.
Jeg har aldrig set en Stald, der var pikket saa pænt. Pikningen bestod af 187
sniaa Kampesten, og i Midten heste man Aarstallet 1842. Et-Tallet besind al een lang Sten, de andre Tal var sammensat af sniaa Sten. Det var vist Jens Jensen, der havde været Mester for det.
Kristian Munk Pedersen.
*
Skikke i Dørup i 1830’erne.
Min Moder fortalte ofte fra sit Barndoms- og Ungdomshjem i Dørup om, hvorledes de unge Piger gik omkring og hjalp hverandre med at kalke (iaardene. Ofte maatte Pudsen først udbedres med Ler, og dette Arbejde skulde være tilside, før Sommerarbejdetbegyndte i Marken.
Efter Faareklipningen og Eaareslagtningen om Efteraarct gik Pigerne rundt og hjalp hverandre med Kartning af Ulden. Xaar Arbejdet var færdigt, kom Karlene den sidste Aften, saa var der Kartegilde meden lystig Svingom Siden blev Ulden spunden i de forskellige Hjem, og det gik med Iver og Lyst; thi den nye Hvergarnskjole skulde paa tii Julegilderne.
Mor fortalte ogsaa om Bryllupper i hendes unge Dage. Der var gerne mange Mennesker samlede, indbudt af Bydemanden otte Dage i Forvejen.
Tidlig paa Eftermiddagen kørte Brudetoget til Kirke, medens Klokkerne rin gede Højtiden ud over Egnen. Efter Hjemkomsten begyndte Middagen, der bestod af Bisvælling medSmøri, derefter Berglisk med Kartofler og Dyppelse, til sidst hjemmebagt Kage og — senere — Katfe. Om Aftenen serveredes Mellemmad med Godtøl til Efter Middagen spillede Musiken op, og unge og gamle fik en lystig Dans ofte til den lyse Morgen. Brudeskænk bestod den Gang af Penge; min Fader gav sin Brud i Fæstensgave ved Trolovelsen et Sølv-Hovedvandsæg, hvori deres Navne og Datoen var indgraveret.
Mette Marie Rude, f. Ilaugaard.
Bilag 4,
Aftægtsydelse i 1840’erne.
Jens Bærntsen afstod den 30. November 1847 Gaarden til sin Svigersøn Peder Sørensen (se Meldballe-Slægten, Side 109), der d. 23. Oktober samme Aar var bleven gift med hans yngste Datter Mette Marie. Købesummen var 1800 Rigsdaler, der udbetaltes ved Overtagelsen, samt Aftægt fra Gaarden. Da den i denne Anledning oprettede Aftægtskontrakt er den ældste, der kendes vedrørende nogen af Søskendeflokken fra Stamgaarden i Adslev og giver et Billede af, hvorledes man i Midten af forrige Aarhundrede sørgede for de gamle, gengives den her i sin fulde Ordlyd:
Imellem undertegnede Selvejergaardmand Peder Sørensen i Dørup og min Svigerfader Jens Bærentsen, sammesteds, er indgaaet følgende
AftægtsContract.
Jeg, Peder Sørensen, som under Dags Dato har erholdt Skøde paa den min Svigerfader Jens Bærntsen forhen tilhørende Gaard i Dørup By, Hørning Sogn med tilliggende Ejendomme sammested af gammel Matrieuls Hartkorn Jordskyld 3 Tdr. 5 Skp. 1 Fdk. 1 Alb. og Skovskyld 2/3 Alb., ved den ny Ma-triculering paalignet Hartkorn saaledes:
under Ma 3 i Dørup ...lordskyld = 3 Tdr. 7 Skp. 1 Fdk. 2 Alb.
og under Ma 27 i Hørning ... — 2 — 3 — 23/4 -Tilsammen ... 4 Tdr. 2 Skp. 1 Fdk. l:,/4Alb.
med sammes Anpart Konge, Kirke, Korn og Qvægtiende samt Besætning Ind øg Udboe, forpligter herved mig og bemeldte min (iaards efterkommende Ejere til, aarlig til mine Svigerforældre, fornævnte Jens Bærntsen og Hustru Anne Johanne Pedersdatter saalænge de lever at udrede følgende Naturalier med videre, nemlig:
1.
4 Tdr. tørret Bug, 2 Tdr. Bygmalt, 4 Skp. Byggryn, 4 Skp Boghvede
gryn, 1 Td. 4 Sk]), tørret Byg, 5 Lpd. røget og saltet Flæsk, 2 Lpd. Efteraars-188
smør, 2 Lpd. tørre Oste og 10 Rbd. i Penge. — l)e aftagne Varer, der alle skal være gode sunde og forsvarlige leveres saaledes: Korn varerne til 1. Maj og Mortensdag hver Gang med Halvdelen, Flæsk, Smør og Ost til Mortensdag og Pengene betales 1. Maj og 1. November hver Gang med 5 Rbd. — Korn varerne skal jeg uden Udgift for mine Svigerforældre og naar de detforlange besørge til Mølle, der malet samt derefter hjemført til deres Opholdsbolig lige som jeg og uden nogen somhelst Udgift for dem og naar de det forlange skal lade deres Brød bage, 01 brygge og Klæder vadske forsvarligt og godt.
2.
Til Bopæl for mine Svigerforældre i deres Levetid reserveres dem 4 Fag af det østre Huses nordre Ende, hvilken Huslejlighed jeg skal lade for svarlig indrette med Loft, Vinduer, Døre, Fjellegulv og Skorsten, ligesom de ogsaa reserverestil BrugetStvkke Jord i den nordre Side af Haugen langs fra Opholdsboligen til det østre Dige i den østre Side og 9 Alen bred fra nordre Dige til søndre Side, samt Frugten af 2 Æbletræer i bemeldte nordre Side.
Endvidere forbeholdes dem fri Adgang til Afbenyttelsen afGaardens Bryg gers og Bryggeredskaber samt Bageovn.
Den aftagne Huslejlighed skal jeg stedse vedligeholde i forsvarlig be boelig Stand ligesom jeg og skal vedligeholde Hegnet omkring Haugen. —
3.
Fri Foder og Græs Vinter og Sommer til 1 Ko og 5 Faar samt Græs til disses Lam om Sommeren. — Disse Creaturer, som mine Svigerforældre selv udtage af den ved Gaarden va'rende Besætning, skal jeg lade røgte og passe samt hen og hjemføre saaog forsynedem med fornødent Tøjr og Binde reb alt ligesom mine egne Creaturer, og saafremt Koen enten paa (irund af Alderdom eller Uheld skulde blive mine Svigerforældre utjenlig, er jeg plig tig uden Godtgørelse at levere dem en anden god Ko istedet. —
4.
Til Ildebrændsel leveres mine Svigerforældre aarlig frit indført i deres dertil anvisende beqvenime Opbevaringssted 6 forsvarlige Læs Bøgebrænde og 10 forsvarlige Læs gode tørre Tørv. Brændet leveres til Majdag og Mor tensdag, hver Gang med Halvdelen og Tørvene i rette Indkørselstid. Brændet skal jeg uden Godtgjørelse og naar forlanges lade sauge og klyve til pas sende Kakkelovnsbrænde. — Endvidere reserveres dem til Brug i deres Leve tid et lidet Skovskifte i Dørup Skov, beliggende ved den søndre Side af Jens Mortensens Skifte og fra hvilken Skov jeg er pligtig aarligt at hjemkjøre et Læs Træ hvilketjeg skal lade sauge og klyve ligesom mine Svigerforældres øvrige Brænde.
5.
Fra den mig med Gaarden overdragne Ind og Udboe have mine Sviger forældre forbeholdt dem: 1 Sengested med Omhæng, 0 Dyner, 6 Puder, 2 Par Hørlærreds og 2 Par Blaarlærreds Lagner, en blaamalet Dragkiste, 2 Ege Kister, 1 grønmalet Hængeskab, 2 Stole, 1 Stoueskab, 1 Stueuhr med Foute- ral, 1 Jern Kakkelovn med Kobber Rør og Jern Dør, 2 Messingkedler, 2 Jern- gryder, 1 Jernpande, 1 Ildtang, 1 Ege Halvtønde, 1 Ege Fjerding, 1 Ballie, 1 Kar, 1 Bryggekar, 3 Siekar, 1 Tinramme, 6 Tin Tallerkener,6 Porcellæns Do., 1 rødmalet Egebord med Fod, 1 Par Malm Lysestager og 1 Kjærne samt hvad andet smaat Huusgeraad, som de maatte behøve. —
G.
Jeg skal aarlig i dertil skikket Jord saa 1 Skp. Hørfrø og sætte 1 Skp.
Kartofler til Fordel for mine Svigerforældre. Sæden tillægger jeg selv, lige som jeg og besørger og bekosteralt Arbejdet forsvarligt udført saavel ved Udsæden som ved Indbiærgningen, hvorunder ogsaa er indbefattet at lade Hørren ruske, brøde og skage. —
7.
4 Gange om Aaret er jeg pligtig til at give mine Svigerforældre fri Be fordring med Heste og Vogn samt Kusk frem og tilbage til Rejser, der dog ikke maa overstige en Vejlængde af over 2 Mil fra Dørup samt paa lige xMaade befordre (lem til og fra Kirke, naar de søge Altergang. — Dt' om handlede Rejser maa dog ikke fordres i den travle Sæde- eller Høsttid.
189
8.
Mine Svigerforældre skal have Ret til at have 4 Høns gaaende i (iaar- den, hvor de nydt1 deres Foder, og er det en Selvfølge, at Æg og Yngel til
falder dem, ligesom de ogsaa nyde den hele Indtægt af de ved Gaarden væ rende Bier. —
9.
Hvad Skatter og Afgifter, der maatte blive paalagt Aftægtsfolkene, samt deres Iløjtidsoffer lil Kirkens Betjente betales paa Anfordring af mig.
10.
Skulde mine Svigerforældre faa i Sinde at Hytte fra Gaarden, ere de naturligvis hertil berettigede, og er jeg pligtig at levere dem de betingede Varer paa deres tagende Opholdssted, naar dette ikke bliver over 2 Mile fra Dørup, dog bortfalder i Tilfælde afsaadan Flytning Huuslejlighed, (kreaturernes Foder og Græs samt Ildebrændsel, i Erstatning for hvilke Dele de aarlig be
tales = 10 Bbd., som erlægges paa deres Bopæl i Juni Termin. — Bliver de atter sindede for igen at flytte tilbage til deres Opholdsbolig, skal de ogsaa dertil være berettigede, naar de herom Aar i forvej en meddeler mig Under
retning, og leveres de igen altefter denne (kontrakt som forinden Fraflytningen.
11.
Naar mine Svigerforældre ved Døden afgaar, skal jeg ladedem hæderlig og agtværdig begrave efter Egnens Skik og Brug, men bemærkes det forøvrigt, at alt det med denne (kontract betingede leveres den Længstlevende uden nogen Afkortning ved den Enes Død.
12.
De herved betingede Præstationer skal være sikrede ved Prioritet næst Bankhæftelsen og Kongens Penge i den foran beskrevnemigtilskjødede Gaard med Tilliggende og Tiender.
Jeg Jens Bærentsen erklærer mig herved paa min Hustrues og egne Vegne enig i alt Foranstaaende.
Saafremt Uenighed skulde opstaa om Beskaffenheden af noget af hvad som efter denne (kontract skal præsteres, da udvælge vi hver paa sin Side en Mand til at afgøre Tvisten, og med denne Algjørelse skal vi være tilfredse.
For Brugen af det stemplede Papir anslaaes de herved betingede Præ stationer lil en aarlig Værdi af (>() Bbd., som fordoblet med 5 er 300 Bbd., hvortil for Husly og Begravelse en Gang for alle - 100 Bbd., tilsammen 400 Bbd., skriver Fire Hundrede Rigsbankdaler.
At denne (kontract saaledes er indgaaet bekneftes med vore Underskrifter i Vitterlighedsvidners Overværelse.
Skrevet i Skanderborg den 30. November 1847.
Peder Sørensen. Jens Bærenlsen, m. r. p.
Børn :
A. Jens Jensen. (Se Thøger-Slægten Ira Bering.) B. Thøger Jensen.
(k. Bærnt Jensen, f. 17. April 1819, død 24. September 1831.
1). Ane Kirstine Jensdatter.
E. Peder Jensen.
F. Rasmus Jensen.
G. Ane Margrethe Jensdatter.
II. Mette Marie Jensdatter.
I. Niels Jensen.
190
B. Thøger Jensen,
f. 20. Januar 1818, død 15. August 1847. Ugift, Møllebygger. Druknet ved Svømning i Ry Mølle.
Thøger Jensen var den kvikkeste og livligste af Børneflokken i Dørup og vistnok ogsaa den bedst begavede. Hans Livlighed kunde sommetider slaa over til Kaadhed, og det blev for saa vidt Aarsagen til hans Død som han væddede med nogle Kammerater om, at han kunde svømme over Ry Mølle dam tre Gange. Han kom ogsaa over 2 Gange, men den tredje Gang fik han Krampe og sank til Bunds. I Testimoniet over ham hedder det bl. a.:
»Efter fuldendtSkolegang og Confirmation var han nogleAar hjemme hos sine Forældre og var (lem en kjær og lydig Søn. Med deres Tillad
else og eget Samtykke kom han først til Bodil Mølle at tjene og tjente i 2 Aar hos Christen Leth; derpaa kom han til Adslev Præstegaard og tjente der som Avlskarl i 21/2 Aar, hvor han begge Steder erhvervede sig et meget roesværdigt Vidnesbyrd for sin Flid, Troskab og sædelige Op
førsel. — Derefter gav han sig i Lære hos en Møllebygger for at lære Tømmer- og Møllebyggerarbejdet, hos hvem han i flere Aar har arbejdet med ved liere Møller og have erkyndiget sig en saadan Indsigt og Due lighed i Faget, at han nu havde været Svend i 2 Aar, saa at han ogsaa erhvervede sig sin Læremesters Yndest og Tillid, ja enhvers Tilfredshed, hvor han arbejder, for sin sjeldne tiltagne Duelighed og beskedne Op
førsel.«
1). Ane Kirstine Jensdatter,
f. 2. Juli 1821, død 22. Marts 1890, gift 7. Oktober 1843 med Gaardejer Christian Pedersen Haugaard, S. af Gnid. Peder Nielsen Haugaard og Hustru, Bjertrup, f. 3. Juli 1817, død 20. April 1878.
Christian Pedersen Haugaard arvede gjorde meget for at forbedre Gaarden, hvis Mark var kold og fuld af Huller og Kær, og det var et stort Arbejde at faa denne gennemdrænet. Han holdt meget af at staa i Iluggehuset og var dygtig til at lave al Slags Træarbejde, bl. a. lavede han en Sorteremaskine, som var en af de før ste, der kom frem paa den Egn. Som Af- lægtsmand fremstillede han nydelige Ting i Drejerarbejde, f.Ex. Snurrekokker, Snapse glas, Ølflasker og al Slags Legetøj.— Han var en stor, svær Mand og hans Fader drillede ham stundom for det. »Medens jeg var Soldat«, sagde den gamle Peder Nielsen Haugaard, »bar vi Tornystren paa Ryggen, men du har den for paa!« — Chr. Haugaard var i en Aarrække Medlem af Blegind-Hørning Sogneraad.
Ane Kirstine var en stræbsom og flittig Kone, der aldrig undte sig Ro. Som Husmoder var hun dygtig og blev ved at være alt for sine Børn, og som gammel var hun altid rede til at passe Børne
børnene. ø
Gaarden efter sin Fader. Han
Gdr. Christian P. Haugaard og Hustru
Mine borældre fik Gaarden efter Ane Kirstine, f. Jensdatter, Bjertrup.
Bedstefader 1843. Den var jo gammel; i et
af de nu nedrevne Huse fandtes en Stolpe med Aarstallet 1716. Over Stue døren stod paa en Trekant malet: Christian Haugaard og Ane Kirstine Jens
datter 1843. I Køkkenet er der over Arnen en Bjælke, hvorpaa der er ind graveret: »Gud bevar den Ild jeg her optænde, at intet ondt dermed skal
15)1
('-hr. P. Haugaards Navnetræk.
hænde«. Det passede godt i det gamle Hjem, hvor (i ud sfrygt, Nøjsomhed, Hjælpsomhed mod alle, og Arbejde var Grundtonen. Alt af Betydning fore
toges i Guds Navn, og det var ikke Mundsvejr. Jeg husker saaledes, at naar Bugbrødsdejgen var æltet færdig og dækket til for Natten til Hævning, slog Moder Kors derpaa, og naar hun selv havde sat Brødet i den store Ovn og lukket for dem, var det altid med de Ord: Saa i Guds Navn. Ligesaa naar hun havde sat Gær paa Øllet til Gæring.
Fader og Moder levede Livet i rigtig god,gammel Bondeskik. Altid blev der sagt: »Gør mod andre, som du vil,de skal gøre mod dig«, og »Begynd al Ger ning i Guds Navn, saa kommer Velsignel sen«. Altid havde Hjemmet Hygge over sig, og dertil hørte jo de gensidige Besøg hos Slægten i Dørup, Gram og Fruering;
der vargod Forstaaelse mellem Familierne, og vi havde det altid godt med Naboer og Venner. Pigerne tjente os baade i 10 og 20 Aar (naturligvis ikke alle), og en Røgter var i Gaarden i 40 Aar.
Al anden Medhjælp kom ligeledes i Aarevis hos os; den roligeArbejdsmaade satte sine Spor i den Tid.
Alt var jo gammeldags i Husførelsen. Vi støbte selv Lys, nogle fine i Forme til Stadsbrug, medens de daglige blot bestod af Væger, der blev dyp
pede i Talg, indtil de var tykke nok, og endelig Praaserne og Helligtrekonger- lyset; dette skulde vi Børn nok huske paa.
Saa kom Julen. — Ja, Jul paa Landet, rig og skøn! Først de store Til beredelser, og særlig den første Bagning skulde være tidlig, og bestod helt af smaa runde Sigtebrød, som Mor gav de mange, der kom langvejs fra og bad omlidt til Jul. Juleaftensdag, hvor varder Højtid over Hjemmet,ude som inde. Mod Kvæld begyndte Kirkeklokkerne at ringe; i Bjertrup er ingen Kirke, men vi kan høre Klokkerne fra Adslev, Stilling og Hørning. Far sør gede for, at alle Dyr mærkede, det var Jul. Foderet blev dobbelt saa stort.
Lænkehunden gav jeg Æbleskiver og fortalte den: Det er Juleaften!
Julemaaltidetvar tidligt, og naar vi alle var samlede, bad et af vi Børn Bordsalmen »I Jesu Navn gaar vi tilbords«, og efter Maaltidet den gamle Takkesalme
»Gud, Du Din Haand oplader for alle Levende, og mætter dem som Fader med Din Velsignelse.
Du signe Jordens Grøde, Du signe al vor Føde, Dig give vi vor Tak.«
Sidenhen blev der sunget Julesalmer og ønsket Glædelig Jul! Julemorgen var alle i Kirke, som kunde komme. Nytaarsaften løb Børnene rundt omog slog Potter paa Dørene. Blev Synderen fanget, maatte han ind og »straffes«
med /Ebleskiver og Syltetøj. Hen paa Aftenen klædte Ungdommen sig ud, helst saa gyselig som vel mulig, eller de laante en »Rædmand«, stillede den mod Døren, saa at den kunde falde med Døren ind i Stuen. Alt forløb i Skikkelighed. Nytaarsmorgengenlød af GlædeligtNytaar og Tak for detGamle!
Hvor var alt Arbejdet paa Landet kønt og friskt, — om Vinteren, naar Skovningen begyndte i Januar, om Foraaret, naar Markarbejdet begyndte, me dens Lærkerne jublede over Muldjorden og Stæren fløjtede paa Taget; der
paa Saatiden og siden Høst. Det var et smukt Syn, naar Høst karlen og hans Pige gik i Arbejde, de lyse Flagrehatte og hvide Ærmer lyste langt bort Naar der var ophøstet, mødte hele Flokken uden for Døren og strøg Leen, saa det hvinede efter. Mor kom da løbende med Æbleskiver, Fader med gammelt 01, ellers blev Kaalen hugget af. Hestene for det sidste Læs Korn, som kørtes hjem, blev smykket med Grønt og Blomster. Siden holdtes el hyggeligt og meget fornøjeligt Høstgilde. Paa Bordene var der Blomster og Korn i Vaserne, og man sang gerne »Det lufter mildt i Høst fra Velsignel sernes Hj em«; thi det var den Gang ogsaa en Takkefest.
Vinteren var jo Samlingens Tid, særlig Aftnerne. Post fik vi to Gange om Ugen. Far holdt »Aarhuus Stiftstidende«, »Folkets Nisse« og et Blad fra Landhusholdningsselskabet (tror jeg nok det var). Der var jo Læsning nok, og desuden læste vi gode Bøger af den saakaldte Skolelærerlitteratur. — Om Ffteraaret skulde vi hegle Hørren, som vi selv havde avlet. Moder spandtselv Sytraad til at sy Skjorter og Dynevaar med, og Knapper lavede vi ogsaa selv.
Det var kønt at se Lærredet ligge i Rækker paa Bleg i Forsommeren; vi Børn skulde rinke det op om Aftenen og bære det i Hus, for at ingen skulde
192