• Ingen resultater fundet

MELBALLE-SLÆGTEN

In document GAARDEJER PEDER JENSEN (Sider 55-129)

II. Ane Kathrine Pedersdatter, D. af Peder Jensen og Hu­

stru Margrethe Rasmusdatter af Adslev, f. 3. Januar 1790, d. 17. Februar 1874, gift 8. Februar 1810 med Søren Ras­

mussen, Meldballe, Jeksen, f. 10. November 1776, død 18.

August 1835. I Kirkebogen anføres 2. November som hans Fødselsdag, paa Gravstenen staar 10. November.

Søren Rasmussen var en bestemt Mand og skal have været noget af en Sognekonge. Den anselige Ligsten, som har ligget paa hans Grav paaAdslev Kirkegaard, er nu rejst i Gaardens Have, efter at den i mange Aar havde gjort Tjeneste som Trappesten, uden at man anede, hvorfra den stammede.

Indskriften er læselig endnu, 90 Aar efter hans Død. Af Søren Rasmussens Søskende var Broderen Jens Rasmussen Ejer af Forlev Nørgaard, som en Søn satte overstyr, og Broderen Rasmus Rasmussen, kaldet»O ver-Rask«, Ejer af en Gaard i Haarby.

Min Oldemoder Ane Kathrine overlevede alle sine 9 Børn paa nær

»Faster Schou« og »Faster i Mjesing«. Ingen af Sønnerne blev over 60 Aar gamle. »Nu har jeg grædt saa meget som jeg kan, nu kan jeg ikke græde mere,« sagde hun paa sine gamle Dage.

Hun havde en ualmindelig god Hukommelse og kunde gengive — ikke synge — en Mængde gamle Kæmpeviser, ligesom hun ogsaa gerne for Børn fortalte Træk af Danmarkshistorien. Ved Gilderne skulde hun altid sidde ved Siden af Degnen, Lærer Hansen, og naar saa Degnen fortalte et eller andet, der ikke var helt korrekt, rykkede Oldemor ham i Ærmet og sagde: »Nej, Hansen, saadan var det ikke.« Og saa kunde hun med sin gode Hukommelse gøre rede for Sagens rette Sammenhæng.

Hun var livlig og fulgte interesseret med i Tidens Spørgsmaal lige til det sidste. Naar hun i sin Andagtsbog med Læsestykker til hver Dag i Aaret

55

Ane Kathrine I’edersdatter.

eller i Avisen fandt et Stykke, der særlig interesserede hende, sagde hun :

»Nu skal du mø’ læse det!« eller »Nu skal du nio’ se, hvad her staar.«

Fra hun afstod Gaarden til sin yngste Søn, Jens, fik hun Aftægt af Gaarden og havde et Par Stuer i den ene Længe; hun havde en Ko, hvis Mælk hun selv kernede Smør af, lige til hun naaede de 80. Ilendes Fødsels­ dag — den 3. Januar — var en aarligtilbagevendende Begivenhed i Meldhallc-familien og fejredes med et Gilde for den nærmeste Slægt. Det var en ufra­ vigelig Begel, at to /Ender i den Anledning maatte strække Hals, og hele Eftermiddagen havde man travlt med at bage Vafler til Kaffen; det gik jo noget langsomt med de gammeldags Vaffeljern, med hvilke man kun kunde hage een Vaffel a<f Gangen, men saa var den Slags Vafler til Gengæld aldeles uforlignelige. Ved disse Fødselsdagsgilder gik det ganske fornøjeligttil. Den livlige og livsglade »Faster Sehou«, hvem alle Børn hang ved, ogdenlige saa muntre Peder Overgaard fra Mjesing kunde nok faa Latteren til at klinge.

Ane Johanne i Dørup var endelig ogsaa godt skaaret for Tungebaandet. P.

Overgaard var »fuld af Kunster«, og det morede ham meget at liste Strikke­ pindene fra Kvindfolkene. »Det maa du minte it, Pie,« sagde Faster Schon,

»det er ikke til at faa Pindene i igen.«

56

Oldemor blev »taget af«, da hun var omkring de fire Snese, og de kørte ud til Aarhus til Foto­ grafen for det sammes Skyld. — Et af hendes sidste Ønsker var at faa Lov til at leve til hendes Sønne­ søn Søren Rasmussen Jensen havde holdt Bryllup. Det blev ikke op­

fyldt. Hun døde i Fastelavn som Brylluppet stod om Foraaret.

Efter 3 Dages Sygeleje afgik hun ved en blid og rolig Død ien Alder af 84 Aar efter at have siddet som Enke i 39 Aar. Ved hendes Baare blev sagt: »Her vil hun være i tak­ nemlig og kærlig Erindring af hen­

des efterladte 2 Børn og 80 Børne­

børn, hvem hun omfattede' med

Kærlighed.« ø

Børn:

A. Ane Johanne Sørens­ datter.

B. Rasmus Sørensen.

C. Ane Stine Sørensen.

D Ane Margrethe Sørens­

datter.

E. Peder Sørensen.

F. Jens Sørensen.

(i. Ane Kathrine Sørensen.

H. Karen Marie Sørensen.

I. Mariane Sørensen.

A. Ane Johanne Sørens- ti a 11 e r,

f. 30. Juli 1811, død 19. Juli 1853, gift 18. Januar 1834 med Pe de rKris ten sen af Jexen, f. i Mjesing 1. April 1807, død 25. Januar1878, Søn af Gaard-folk i Jexen Kristen Rasmus­ sen og Hustru Else Peders-d atter.

Gravsten over Soren Rasmussen i Meldballe (1776-1835),

nu rejst i Meldballegaardens Have.

Anm. Der var først bestilt Tillysning 1832, men dette blev efter Ind­

sigelse af Brudens Fader tilbagekaldt, og hun erklærede i Vidners Overvæ­

relse ikke at ville ægte Peder Kristensen, fordi det var hendes Forældre saa haardt imod (Adslev Sogns Kirkebog).

Peder Kristensen var Gaardbeslyrer i Jexen, men flyttede en Tid efter Brylluppet til Horn ved Silkeborg, hvorfra han vendtetilbage tilJexen i Som­ meren 1837 og overtog en lille Gaard. Senere solgte1 han denne, købte et Stykke Jord, hvorpaa han byggede et Boelssted. Her døde hans 1. Hustru.

I Maj 1857 flyttede han til Skanderborg, hvor han var Slagtermester et Par Aar, vendte tilbage og købte en lilleEjendom, »i Ellerne«, paa Taastrup Mark i Nærheden af Fusvad; her boede han til sin Død.

Peder Kristensens Forældre ejede den nordre Gaard i Jexen. Hans Broder Rasmus Kristensen døde i en forholdsvis ung Alder og efterlod sig kun et Barn, Christine, der blev gift med Søren Pedersen fra Stjær, Søn af Peder Sørensen og Voldborg Pedersdatter fra Adslev. Rasmus Kristensens Enke ægtede Rasmus Sørensen fra Meldballe, den senere Kroejer.

Peder Kristensen var i Besiddelse af et straalende Humør; en lystig Svend med Spøg paa Læben og Sang paa Struben — parat til en Dans, saa

57

snart "fonerne klang. At hænge med Hovedet var ikke hans Sag. Nu og da slog han en Hestehandel af for at hjælpe lidt paa det tarvelige Udbytte af Landbruget. Efterhaanden som den store Børneflok voksede op, kom det til at knibe med Udkommet, og Familien havde det smaal, men hvor fattigt det end stod til og hvor haardt det end kneb, klagede han sig aldrig.

Godt begavet var han ogsaa; hans Forstand bedømmes som over det almindelige. Han slagtede Svin og Kreaturer for Folk og skildres som en grumme dygtig Slagter. Mest bekendt synes han en Tid at have været som

»klog Mand« paa Dyrelægekunstens Omraade.

Hvorledes Peder Kristensen er kommen ind paa at kurere Heste og Køer vides ikke; praktisk Haandelag i Forbindelse med Sans for Behandling af Dyr og Livsning af en eller anden Dyrlægebog har maaske gjort Udslaget.

Vist er det, at han kunde kurere Heste, der led af Forstoppelse og som Dyr-begerne intet kunde gøre ved. I Jexen Kro havde man — fortæller Johannes Basmussen — i 1850’erne en lungesyg Ko, der var saa svag og jammerlig, at ingen Dyrlæge vilde røre ved den. Peder Kristensen blev saa tilkaldtog for­

ordnede en Maltkur, bestaaende i, at Koen indaandede Dampene fra varmt Malt i Mulepose. Kuren lykkedes saa vel, at Koen blev den bedste i Besad-ningen og levede mange Aar efter den Tid. Peder Kristensen var ogsaa god til at aarelade, naar en Hest eller Ko var bleven forfangen, og han besad ikke ringe Kendskab til Salver og deres Anvendelse.

Inden Peder Kristensen var bleven videre kendt som »klog Mand« blev han en Dag hentet til Fregerslev, hvor Dyrlægen ingen Vej havde kunnet komme med en Hest, der led af Forstoppelse. Peder Kristensen tik et Kly­

ster i Stand, og Hesten kom jo da til Hægterne igen. Da han og Manden i Gaardcn efter veludført Gerning sidder og styrker sig med en Mellemmad, siger Manden til Konen: »Hør, du har vel ikke en god Ost, Peder Kristensen kunde faa med?« Jo, det havde hun, og P. K. fik Osten med. Manden syn­ tes ikke, han kunde byde en Gaardmand Penge for Dyrlægehjælpen, men det varjo (lem, P. K. trængte mest til. — Ikke længe efter tik Manden igen Brug for P. K., men denne kom ikke, hverken efter første eller andet Bud. Da han saa endelig kom, var Fregerslevmanden bleven klar over, at han ikke havde baaret sig rigtig ad første Gang, og da det var meget imod hans gode Vilje, gav han denne Gang Peder Kristensen 20 Rigsdaler, og saa var det gode For­ hold genoprettet.

Et Aar havde Emil Schous Heste det slemt med Kværk, og hverken Dyrlægen eller den kloge Mand i Forlev kunde rigtig faa Bugt med den.

»Dine Bæster er syge, det kan jeg lugte,« siger Peter Kristensen en Dag, han kommer ind i Stalden. Ja, det var rigtig skidt med dem, og man var bange for, at de skulde blive Lungepibere. »Nej, de skal simetrækkes,« siger Peder Kristensen; som sagt saa gjort. En li2 Alen lang Simeaf Hestehaar vel smurt i Terpentin blev, med et særligt Instrument, stukket ind i Bringen mellem Hud og Kød. Den var forsynet med en Pind i hver Ende, saa den kunde trækkes ud og renses hver Dag, saa længe det gjordes nødig. Simetræknin-gen gjorde sin Virkning, og alle Hestene kom sig.

Peder Kristensen var en udmærket Fortællerog en yndet Selskabsmand.

»Naar jeg kommer til Skanderborg,« sagde en Mand i Jexen, »saa gaar jeg ind paa et Gæstgiveri og tager mig en Snaps til min medbragte Mad, men Peter Kristensen gaar skam op paa Hotellet.« Her var der gerne en af de større Bønder, der for Underholdningens Skyld spenderede en Genstand. Peder Kristensen var dog ikke den, der var hengiven til Drik og saas næsten aldrig beruset. — P. K. overlevede begge sine Hustruer. — Ane Johanne skildres som en god Kone; hun var svagelig efter mange Barnefødsler og døde kort efter

den sidste Fødsel. ø

Børn i I. Ægteskab:

1. Maren Pedersdatter.

2. Søren Pedersen, f. 7. Maj 1834, død hos Bedstemoderen i Meldballe 17. Marts 1837.

3. Christen Pedersen.

4. Anne Kathrine Pedersen.

5. Hanne Frederikke Pedersen.

G. Else Kristine Pedersen.

7. Ane Margrethe Pedersen.

8. Søren Pedersen.

9. Karen Marie Pedersen, f. 19. December 1844, død 14. August 18G9.

58

10. Rasmus Pedersen, f. 29. Juni 1846, død 5. Juli 18-16.

11. Mariane Pedersen.

12. Dorthe Kirstine Pedersen.

13. Ane Marie Pedersen, f. 19. April 1851, død 28. November 1852.

14. Johannes Pedersen.

Anni. Ane Johanne Sørensdatier døde 19. Juli 1853, og Peder Kristen­

sen giftede sig 8. November 1853 med Ane Kirstine Hansen af Jexen, med hvem han havde 4 Børn.

1. Maren Pedersdatter, f. i Jexen16. December 1830, død 1908,gift 16. Marts 1850 med Thomas Larsen af Jeksen, f. 30. November 1821, død 27.

Maj 1871, Søn af (iaardejer Lars Jensen og Hustru, Ane Marie, f. Tho-masdatter, Jexen.

(iaardejer paa Jexen Mark. Sin Al­

derdom tilbragte Maren Pedersdatter hos sin Datter og Svigersøn i Silkeborg, senere i Brædstrup.

Børn:

a. Lars Thomsen.

1). Ane Johanne Thomsen, f. 18. April 1852, død 29. Juli 1854.

c. Peder Thomsen.

<1. Johannes Thomsen.

e. Ane Johanne Thomsen.

f. Anton Thomsen.

a. LarsThomsen, f. 12. Februar 1851, død ca.1895 som Slagter i Hadsund.

Hans Hustru Marie var fra Aarhus.

Deres 4 Børn er alle i Amerika.

c. Peder Thomsen, f. 29. Juni 1854, gift 23. December 1876 med sin Mo­ dersKusine, Anne Kathrine Johanne Schou, f. 8. Juni 1857, Datteraf (idr.

Emil Schou og Hustru, Ane Kathrine, f. Sørensen. »Adamsgave«, Jexen.

Brylluppet maatte opsættes tre Dage paa Grund af en forrygende Sne­ storm med Fog og Knog, saa ingen kunde komme uden for en Dør. Paa Vejen til Kirken kørte Brudetoget fast i en Snedrive, men det lykkedes dog at komme igennem.

Peder Thomsen havde en Ejendom i Fastrup, indtil de 1880 købte en Ejendom i Jexen, hvor de boede, til de byttede med en Ejendom paaTaastrup Mark og et Par Aar efter, i 1901, flyttede til Aarhus; 1909 overtog de et Bageri paa Christiansbjerg, som de drev til de afhændede det ifjor og nu lever som Bentiers. Peder Thomsen var i 6 Aar Medlem af Adslev-Mjesing Sogneraad.

0.

Børn:

c 1. Anna Kathrine Thomsen, c 2. Thomasine Thomsen, c 3. Emil Thomsen, c 4. Thomas Thomsen, c 5. Martinus Thomsen.

c 6. Johanne Thomsen, f. 18. Marts 1889, død samme Aar.

c7. Marie Thomsen, c8. Johannes Thomsen, c9. Margrethe Thomsen.

59

Peder Thomsen, Aarhus. Anne Kathrine Thomsen, f. Schon

c 10. Karoline Thomsen, c 11. Valdemar Thomsen, c 12. Lydia Thomsen.

el. Anna Kathrine Thomsen, f. i Jexen 22. Maj 1877, gift 10. Maj 1899 med Bepræsentant Christian Ditlev Andersen, S. af Bind. HansAndersen og Hustru Helene af Jexen. Bor i Aarhus.

Børn:

I. Magdalene Andersen, f. 24. Februar 1900, gift 1918 med Snedker E. Dollerup af Aarhus, f. 6. December 1895 i Viborg.

Børn:

I a. Bita Dollerup, f. 27. September 1919.

II. Ester Andersen, f. 27. September 1901, gift med Maskinarbejder Carl Locht af Aarhus.

III. Marv Andersen, f. 1. Februar 1903.

Sygeplejerske paa Set. Josefs Hospital.

IV. Svend (Hiri stian Andersen, f. 4. April 1908. Mekaniker.

e2. Thomasine Thomsen, f. i Fastrup 10. November 1878, gift 10. April 1901 med Søren Madsen, f. 10. Oktober 1868, S. af Sognefoged, Gdr. Mads Jensen og Hustru Sørine af Stjær. Ingen Børn.

Gaardejer i Stjær og Sognefoged ligesom Faderen.

e3. Emil Thomsen, f. 13. Februar 1880, gift I. 6. Juni 1905 med Laura Laursen, Datter af Anton Laursen og Hustru af Brabrand, død 1916.

(dft II. 8. December 1918 med Anine Jensen, f. 8. Januar 1885, Datter af Gdr. Jens Jensen og Hustru af Spørring.

Vognmand i Aarhus.

60

Børn i I. Ægteskab:

I. Ester Thomsen, f. 14. Oktober 1905.

II. Helga Thomsen, f. 14. Oktober 1908.

III. Ililmer Thomsen, f. 19. April 1910.

Børn i II. Ægteskab:

IV. Aage Thomsen, f. 23. Maj 1920.

V. Margit Thomsen, t. 1. Februar 1922.

c4. Thomas Thomsen, f. i Jexen 4. Januar 1883, død 1. December 1918, gift 3. November 1905 med Mette Kirstine Christensen, f. 9. Maj 1881, 1).

af («dr. Hans Christensen og Hustru af Ejer.

Var Lagerforvalter hos Magnus Nielsen, Aarhus, og døde under Spansk-sygeepidemien. Hans Enke har nu et Mejeriudsalg i Aarhus.

Børn:

I. Arne Thomsen, f. 29. April 1900.

II. Iris (iunhilde Thomsen, f. 20. September 1911.

c 5. Martinus Thomsen, f. i Jexen 2. August 1885, gift 17. Oktober 1913 med Sigrid Mastrup, f 25. Januar 1887, I). af Snedkermester Mastrup og Hustru, Banders.

Bagermester i Aarhus Forretning paa Hjørnet afVestergade og Grønne-gade siden 1911.

c7. Marie Thomsen, f. i Jexen 11. April 1887, gift 14. August 1914 med Johannes Kruse, f. 4. August 1878.

Inspektør ved Forsikringsselskabet »Hafnia«, indtil han havde det Uheld at styrte med Cyklen og forslaa sig saa alvorligt, at han maatte opgive denne Virksomhed. Nu Arbejder paa Eadlesforeningens Træskofabrik i Boskilde.

Børn:

I. Erik Kruse, f. 7. November 1912.

II. Knud Kruse, f. 7. Oktober 1914.

c 8. Johannes Thomsen, f. i Jexen 8. September 1891, gift med Jensine Christensen, 1). af Jens Christensen og Hustru, Aalborg.

Bagermester i Chicago. Udvandrede Eoraaret 1921.

Børn:

I. Arvid Thomsen, f. 1. December 1912.

(*9. Margrethe Thomsen, f. i Jexen 23. Januar 1893, gift 9. Juni 1918 med Skomager Johannes Børlum af Aarhus, f. i Sønderjylland 9. Fe­

bruar 1894. Bor i Aarhus.

Børn:

I. (3arl Børlum, f. 8. April 1919.

II. Poul Børlum, f. 17. Juni 1920.

III. Lvdia Børlum, f. 2. Maj 1922.

c 10. Karoline4 Thomsen, f. i Jexen 31. Maj 1895, gift 8. Maj 1917 med Cros­ se rer Niels Hansen, f. 11. August 1893, S. af Købmand Niels Hansen og Hustru af Aarhus. Bor i København.

61

Et Se1 s k ab af P. Kristensens Bør n, B ø r n eb ørn og Børnebørnsbør n. Fotograferet i Sommeren 1900paaJ. P. Holms dav. Ejendom »Alderslyst« ved Silkeborg veden læstlighed i Anledning af, at Anton Thomsen fraAmerika var paa Besøg herhjemme.

Personerne er, idet Karen Holm. Ane Johan­

ne Holm, f.

Thomsen.

der begyndes fra venstre Enkefru

Frederikke Jensen.

Datter af P.

Kristensen.

Enkefrn Maren Larsen.

Datter af P.

Kristensen.

(de to Smaapiger er Holms Døtre):

l’kendt, Thomas Anton ikke af Holm, +. Thomsen

Familien. fra Omaha

i Amerika.

Peder Thomsen fra Jexen, nu Aarhus.

C. D.Ander- sen, gift m.

Anna Thomsen.

Georg Jen­

sen, Datter­

søn af P.

Kristensen.

Entreprenør

J. P. Holm. Peder Holm, y.

Børn:

I. Robert Hansen, f. 13. Oktober 1917.

e 11. Valdemar Thomsen, f. i Jexen 11. April 1897, gift 2(). Marts 1920 med Johanne Jakobsen, f. 10. Januar 1901, 1). afGdr. Hans Peter Jakob­

sen og Hustru af Ask.

Bagermester i Brabrand.

Børn:

I. Yrsa Thomsen, f. 7. Juli 1920.

II. Bent Thomsen, f. 10. November 1925.

e 12. Lydia Thomsen, f. i Taastrup 2. Maj 1900, gift 20. November 1925 med Snedker Valdemar Christensen af Aarhus, f. 3. Februar 1894, S. af Bud Ambrosius Christensen og Hustru Abelone afAarhus. Bor i Aarhus.

d. Johannes Thomsen, f. 18. Oktober 1857, død i København. Hans Hustru, Johanne, ligeledes død. Ingen Børn.

Han drev en Tid Herreekviperingsforretning i Aarhus. Var senere Ejen­

domsmægler i København.

e. Ane Johanne Thomsen, f. II. Januar 1804, død i Silkeborg 8. Juni 1904, gift 1882med Entreprenør Jens Pedersen Holm, f. 4. Juli 1855, Søn af P. Eskild sen og Hustru Karen af Adslev. .

Boede indtil ea. 1905 ved Silkeborg, derefter i Brædstrup.

Børn:

I. Karen Marie Pedersen Holm, f. 18S3, gift med Jernbaneassistent N. B. Knudsen.

II. Thomas Pedersen Holm, f. ea. 1885, død 1903.

III. Peder Pedersen Holm, f. 21. August 1880, død 1903.

IV. Anton Pedersen Holm, f. 22. April 1888; Forretningsmand i Amerika.

V. Johanne Pedersen Holm, f. 24. Januar 1892, ugift.

VI. Maren Pedersen Holm, f. 22 Marts 1894, død.

VII. Elna Pedersen Ilolm, f. 28 April 1897, ugift.

f. Anton Thomsen, f. 15. Januar 1807, rejste til Amerikaea. 1890 og drev i 30 Aar en Kødforretning i Omaha. Lever nu som Bentier i Califor­ nien. (iift 2 Gange. 4 Børn i I. Ægteskab, ingen i IL

3. Christen Pedersen, f. i Horn 1836 (?). I Adslev Sogns Kirkebog an­

føres, at 7. Maj 1857 afgik Christen Pedersen, Slagtersvend, 21 Aar, sam­ tidig med at Forældrene afgik til Skanderborg. Han nedsatte sig senere som Slagtermester i Hobro, hvor han boede til sin Død. Baade ham og hans Hustru Jensigne er døde. Ingen Børn.

4. Anne Kathrine Pedersen, f. i Horn 4. Maj 1837, død i Aarhus 22.

Januar 1919, gift 9. Juni 1859 med Træskomand Andreas Laursen i Stjær, f. 18. November 1828, død 17. Maj 1910.

Anne Kathrine kom fra Stilling til Stjær, inden hun indgik Ægteskab, og tjente hos sin Mormoders Søstersøn, Gdr. Søren Pedersen. Man havde været lidt foran med Moden i Stilling, idet man da ikke brugte »Kapper«, og Anne Kathrine fortalte, hvordan en ældre Kone en Aften ved »Liegstouw«

sagde: »A æ da glad ve’, te a ka fo let aa set aa mi Hoed.« Men saa havde de Stilling-Piger til Gengæld fine, broderede, hvide Overtræksærmer, og del blev ikke brugt i Stjær dengang. q 4 /j

63

Slagterin. Christen Pedersen. Hobro. .lensigne Pedersen.

Andreas Laursens Ejendom laa udenfor Byen ved Storering-Vejen og kaldtes »Krage red et« idet Kragerne holdt til i nogle høje Træer ved Stedet.

Andreas Laursen kaldtes derfor haardnakket »Andreas i Krageredet«.

Ved Andreas Laursen og Hustrus Guldbryllup den 9. Juni 1909, skrev Lærer Poulsen, Stjær, i »Aarhus Amtstidende«: »Det gamle, agtværdige Ægte­ par var paa Guldbryllupsdagen Genstand for særdeles megen Opmærksomhed fra alle Sider. Børn og Børnebørn mødte fra Aarhus med smukke Gaver.

Saa godt som alle i hele Stjær Sogn havde været med til at sammenskyde en net Sum Penge, der blev overrakt Guldbrudeparret. Guld-BidragetfraVenner og den indre Mission blev dog overrakt særskilt. Om Eftermiddagen Kl. 4 blev der holdt en Højtidelighed i Kirken, hvor Pastor Jensen, Storring, talte smukt til de gamle og tog (lem til Alters, imedens Kirken var fyldt med del­ tagende Venner. Senere samledes man til Kaffe i Forsamlingshuset.

I deres Ægteskab har Andreas Laursen og Hustru haft ni Børn, hvoraf dog kun to, en Søn og en Datter lever og er bosiddende i Aarhus.

Efter sine Forældre arvede Andreas Laursen den lilleEjendom »Krage­

lund« paa Stjær Mark, som bestod af etforfaldent Hus og6 Tdr. Land, hvoraf en stor Part henlaa i Krat og Mosehuller og var tillige overstrøet med en Mængde vældig store Sten. Men Andreas Laursen tog fat paa at grundfor­ bedre Marken. Krattet blev ryddet, Mosehullerne fyldte og Stenene sænkede i Jorden; derefter blev hele Marken gravet med Spade og først nu var den overalt tjenlig til Dyrkning Hele dette Arbejde udførte Andreas Laursen selv;

desuden plantede han mange gode Frugttræer ved Huset, og fik dette hygget om og betydelig udvidet. Andreas Laursen har ogsaa været en dygtig Jæger og har tjent sig mangen en god Skilling med Bøssen. Hansførste Skyderval­ en gammel »Flint«, der var saa skrøbelig, at den maatte bindes sammen med Læder og Sejlgarn. Ikke desto mindre maatte adskillige Harer bide i Græsset for den.

Trods sine 81 Aar er Andreas Laursen endnu saa ret og rank og lettil Bens som mange paa 50. Hustruen er lidt mere skrøbelig, meVi dog ikke mere, end at hun stadig kan færdes omkring og udrette alt i det lille Hjem i Stjær By, som de nu behor, efter at de for fire Aar siden solgte den lille Husmandslod.«

Børn: a. Ane Marie Laursen.

b. Johannes Laursen.

7 Børn døde før de blev voksne.

64

Træskomand Andreas Laursen og Hustru, Stjær, med Datter og Børnebørn.

a, Ane Marie Laursen, f. i Stjær 24. Maj 1861, gift med Arbejdsmand Hans Rasmussen i Aarhus.

Børn:

a 1. Clara Andrea Cathrine Rasmussen, a2. Charles Andreas Rasmussen, a3. Marie Magdalene Rasmussen.

a4 Anna Cathrine Rasmussen.

al. Clara Andrea Cathrine Rasmussen, f. i Aarhus 29. November 1891, gift med Axel Peder Pedersen, Missionspræst i Afrika.

a 2. C ha r1 e s A n d rea s R asm u s se n, f. 5. Januar 1894, gift med Anna Theodora Kruse.

Postbud i Aarhus.

Børn:

I. Knud Axel Kruse Rasmussen II. Clara Elisabeth Kruse Rasmussen.

a 3. Marie Magdalene Rasmussen, f. 20. Juni 1896, gift med Købmand Ejnar Kjær, Aarhus.

a4. Anna Cathrine Rasmussen, f. 28. Marts 1898, gift med Snedker­

mester Peter Jacob Kock Lauritsen, Aarhus.

Børn:

I. Anna Marie Kock Lauritsen.

h. Johannes Laursen, f i Stjær 24. April 1867, gift 15. Maj 1891 med Anne Mette Enevoldsen fra Taastrup, f. 17. Juni 1866, død25. Maj1924.

Tømrerformand i Aarhus.

Børn:

h 1. Dehora Kathrine Laursen, f. 30. April 1892, død 13. Maj 1908.

h2. Lydia Andrea Laursen.

h3. Anna Laursen, f. 10. September 1897.

5 65

In document GAARDEJER PEDER JENSEN (Sider 55-129)