al Aarhus Aa har passeret EdslevVandmølle drejer den mod Vest o«* slaar en lille Bugt mod Syd. Her ligger Dørup Vand- mølle, ogsaa kaldet »Lillemølle«,og tæt syd fordenne liggerDørup
’ (*er °Prin(leltø kun bestod af 6 Halvgaarde og et Par Huse.
Gennem Bven fører den ældgamle Vej fra Beringbro til By. Den østligste (iaard, Matr. Nr. 3 (gi. Nr. 1), beboedes 1688 af Poul Jensen og var ansat til Hartkorn 3 Tdr. 2 Skp. 2 Edk. 2 Alb., samt af en øde Gaard i Hør-ning 4 Skp. 2 F’dk. 2V2 Alb. Gaarden hørte under Skanderborg Bytterdistrikt og staar i Krigs- og Portions-Jordebogen af 1718 opført med 28 Fag,dertræn
ger til Beparation for 16 Bdlr.1) Besætningen er »4 Bæster, 3 Kiør, 4 Ung nød og 9 Faar. Udsæden er 3 Tdr. Bug, 3 Tdr. Byg, 4 Tdr. Havre og DL Td. Boghvede«. Det maa være den førstnævnte Poul Jensens Sønnesøn, som ogsaa hedder Poul Jensen, der da er Fæster, og dennes Sønnesøn er Fæster 1766. Ved Kongens Auktion 1767 købtes hele Dørup vistnok af Provst Worsøe, men snart efter blev de Dørup Mænd Selvejere. — Jens Poulsen, der døde ea. 1784, er den første Selvejer. Hans Enke Ane Laursdatter giftede sig 1785 med Thøger Rasmussen afAdslev. Om ham indeholder Adslev Sogns Kirke
bog følgende:
»1752 Festo Purificationis Mariæ (2. Februar) er der ble ven læst over Rasmus Stephansens Barn, som tilforn er inddøbt for sin Svag
heds Skyld og kaldet Thøger, blev frembaaret af Thøgers Hustru i Be
ring. Faddere var Mads Larsen, Peder Hansen, Peder Christensen og Christen Pedersen og min (Pastor Bloch) Datter Marie.«
i) Alle fire Længer var Egebindingsværk. Der gik Fortælling om, at alt Tømmeret til den øst
lige Længe var »hentet« i Vengegaards Skov om Natten og skaaret ud af een Egestamine.
181
Samme Kirkebog:
»1784. Den 23. December trolovedes Thøger Hasmussen i Adslev med Enken Ane Laursdatter i Dørup, cop. 28. Januar 1785«.
Ane Laursdatter var Datter af Laurs Knudsen i Bjedstrup og Søster til Bærnt Sørensens Hustru i Høver. Ane Laursdatter døde 1819 og Thøger Hasmussen 28. December 1832. I Ægteskabet var der ingen Børn, men Ane Laursdatters Søstersøn Jens Bærntsen fra Høver og Ane Johanne Pedcrsdatter, en Datter af Thøgers Halvbroder Peder Jensen i Adslev, der begge opholdt sig en Tid hos dem, arvede ved deres Gifterniaal 1815 Gaarden.
Paa Matrikelkontorets Kort af 1816 angives (iaardens Areal saaledes:
Nr. 3a syd for Gaarden, 3 b ved Vejen til Beringbro mod Øst og derfra mod Nord ned til Aaen. Noget Skov mod Nord ned efter Bodil Mølle. Jens Bærnt-sens yngste Datter Mette Marie, gift med sit Søskendebarn Peder Sørensenaf Meldballe, arvede Gaarden 1847. 1851 skiltes Nr. 3 b fra til Jens Bærntsens Søn Hasmus Jensen. Mette Marie døde 1857, og Peder Sørensen giftede sig 2. Gang med Margrethe Jensen. Efter hans Død giftede hun sig med Mikkel Laursen af Dørup, der siden afstod Gaarden til sin Stedsøn Hasmus Pedersen.
Han solgte den nogle Aar efter, og siden har den været i fremmed Eje. Den kaldes nu Dørup Østergaard.
Eolke tælling 1787.
Dørup:
Thøger Hasmussen, 36 Aar, 1 G. gift.
Ane Laursdatter, 40 Aar, 2 G. gift.
Poul Sørensen, 6 Aar, hendes Søn af 1. Ægteskab (?).
1801.
Thøger Hasmussen, 50 Aar, 1 G. gift.
Ane Laursdatter, 56 Aar, 2 (i. gift.
Tjenestefolk (?): Povl Sørensen 22 Aar.
Stamtavle.
Poul Jensen, Hytterbonde i Dørup, f. ca. 1680, lever 1764.
Jens Poulsen, Hytterbonde, senere Selvejerbonde i Dørup, død ca. 1784, gift 24.Oktober 1766 med Anna Laursdatter af Bjedstrup, f. ca. 1747, død ca. 1819, der efter Jens Poulsens Død gifter sig 28. Januar 1785 med
Thøger Hasmussen af Adslev, f. 26. Februar 1752, død 28. December 1832.
77i. J.
Testimonium ved Thøger Rasmussens Baare (død 28. Decbr. 1832).
Det evige Forsyn bød! og den i Livet værdige Olding Thøger Hasmussen af Dørrup, der prydede sine Alderdoms lykkelige Dage med et stille, sagt modigt og et gudhengivent Sind, er nu ikke meer i Live. — Længe »stoede«
(levede) han paa Gravens Band og ventedeefter Dødens Komme; thi Sygdom og Lidelser nedkrympede ham flere Gange paa Sygelejet og truedes ofte at bringe Oldingen i Graven, endeligen behagede det nu den milde og kjærlige Faderat tilintetgørehans Livs sidste udtørrede Kræfter ved Almagtens Stemme, og derved fuldende hans lange Vandring til evig Bo og Hvile. — Denne vor ædle og salig Medbroder have vi nu alle idag viist den sidste Ære, saavel af Slægtninger og Paarørende som af Venner og Frender at ledsage ham til Gra
vens stille Gjemme, hvor hans jordiske Levninger hvilesødt i NaturensArme 182
Horning Kirke.
eller ni have overstaaet dette Jordlivs Trængsler og Møie, og hans himmel- salige Sjæl som have stridt den gode Strid, bevaret Troen og en god Sam vittighed lander nu i Fredens evige Boliger heroventil, hvor den allerede have modtaget Ærens Krone af Guds Haand.
Hans Fødsel, Vandel og salige Udgang fraVerden, lyder i Korthed som følger: Han er barnefødt i Adslev i Aaret 1752 den 26. Februar af christelige og gudfrygtige Forældre: Faderen Rasmus Stephansen og Moderen Karen Thøgersdatter, som begge for lang Tiid ere hensovedei Herren. Disse christe lige Forældre, som selv maatte have erfaretGudssaliggjørende Ord paa deres Hjerter, forsømte ei heller denne deres Christendoms Pligt, at huk' deres kjere Søn opofre til Herren ved den hellige Daabs Indlemmelse i Christi Kirke, og for at blive et Medlem i hans Troendes Samfund lode de ham og- saa fra Barndommen af opdragesi ChristendommensKundskaber efter Tidens Omstændigheder, for at ledes til Tanken om Gud og gudelige Betragtninger.
Efter fuldendt Skolegang og Confirmation forblev han en Tid lang hos sine agtværdige Forældre og var dem stedse til Haab og Glæde ved et flittigt troe og ærbart Levnet, siden kom han ud iblandt Fremmede for at tjene for sit Brød, og enhver skattede ham i sit Hjerte for hans fromme Væsen, for hans Flid og Redelighed i hans Forretninger, for hans kloge Forstand og store Gudsfrygt, der forskønnede hans Livs høje Værd. — I Aaret 1785 den 28. Januari indtraadte han i den hellige Ægtestand med gudfrygtige Enkekonc Ane Laursdatter i Dørrup, nu salig hos Gud, hvilket kærligt og lykkeligt Ægteskab varede i 35 Aar; men da Gud ikke velsignede dem med nogen Livsarving i deres ægteskabelige Forbindelse, saa overlod han sin Gaard med Ejendomme i Dørrup Bye til velagte Gaardmand Jens Bærnt-sen og guddydig Kone Ane Johanne Pedersdatter, som da kjærligen an tog sig hans Omhu og Pleje i hans Alderdom og gjorde alt muligt for at for søde hans Livs øvrige Dage i Boe og Tilfredshed. — 1 13 Aar levede han som Enkemand og glædede sig ret meget over sine Fortroeliges vennehulde Omgang imod ham og til deres smaa Børns uskyldige Smil og barnlige Mun lerhed, der stundom fornøiede den Gamles Sind meget i hans gamle og en
somme Dage; thi han var en stor Børneven. — Og saa længe han vandrede herneden ved Siden af sin salig hensovedeÆgtemage, arbejdede han troeligen for sit Kald, ved Flid og Sammensparen befordrede han sit timelige Vels Be fordring, ved sin runde Godhed og Gavnelyst ydede han sine Slægtninger og 183
Paarørende meget godt, der sjeldne gik trøsteløs og uhjulpen fra ham — ja, han var god og tjenstvillig mod alle, som bad ham. — Imod sin (ind var han ham behagelig og hengiven; thi han havde i al sin Idræt ham stedse for Øje og lod sig ofte indfinde i Herrens Tempel bande som en flittig Ordets Hører, saa dg en andægtig Gæst ved den hellige Nadvere, under sine Livs Lidelser var han taalmodig og rolig og haabede med Paulus, at alle Tingskuldetjene dem tilgode, som elske (iud, og da Døden syntes at endehans Dage, blev der her i Guds Hus gjort Bøn til Gud for ham om hans Lidelsers Lindring og en naadig Forløsning.
Gud bønhørte ham og tog ham bort fra al Verdens Trængsler ogMøie til Fred og Fryd udi det Høie, efter at have taget en kjærlig Afsked med de Tilstedeværende Paarørende og Venner befalede han sin Sjæl i GudsHaand, sit Legeme til Jord og sit Navn og Ihukommelse til Menneskene og sov hen i Fred efter at have levet i denne Verden i en Tiid af omtrent 82 Aar, som var den salig Afdødes ganske Alder og Levetid. Han hensov sødeligen i Her ren sidst afvigte Løverdag om Morgenen Kl. 5 den 28de i forrige Maaned (December).
O, du Hedenfarne! Vi ere i Troen din Glædes Medvidere, o, Gud! lad os i Beskuelsen blive dine Medarvinger til Himlens Saligheder!
Afsked s-T a 1 e.
Grav jeg venter dig med Længsel, Tag mig i din trygge Favn, Her saa tidt er Nød og Trængsel, Hisset er den sikkre Havn.
Hvorfor skulde jeg da grue?
Bolig vil jeg Døden skue;
Thi den fører mig jo hen Til min Frelser, til min Ven.
181
Parli fra Dørup. sei fra Vejen fra Dørup Molle.