Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.
MINDER
OM
GAMLE HJEM OG SLÆGTER I ODS HERRED
U D G I V E T AF
L A R S A N D E RSEN
V. B I N D
MED INDHOLDSFORTEGNELSE
OM
GAMLE HJEM OG SLÆGTER I ODS HERRED
U D G I V E T AF
LARS A N D E R S E N
V. BIN D
MED INDHOLDSFORTEGNELSE
HOLBÆK AMTSTIDENDES BOGTRYKKERI
1938
Udgivet med Understøttelse af Den Grevelige Hjelmstjerne-Rosencrone'ske
Stiftelse.
Om denne gamle Gaard i Høve har Lars Andersen samlet mange Optegnelser, som han efterlod sig ved sin Død i November 1935.
Hans Oldefader, Lars Rasmussen, der var født før den store Udskiftning, overlod Gaarden til sin Søn, R a s m u s L a r s e n ; og om denne sin Bedstefader har Lars Ander
sen især mange Optegnelser, som her skal anføres. Før Udskiftningen laa Gaarden paa den vestre Side af Høve By, imellem de Gaarde, som nu ejes af Peter Ibsens Enke og Ole Olsen. Omkring 1787 blev Gaarden flyttet ud til
»Borrevang«. Den opførtes paa et Jordstykke, som kald
tes Bystjerneagre. I Arvefæsteskødet for 1845 staar, at dens Navn er »Borrevangsgaarden«. Lodden, der hørte til Gaarden, naaede mod Syd til Lammefjorden og mod Nord til Veddinge Byskel.
Et Uddrag af disse Lars Andersens Optegnelser an- gaaende hans Fødehjem vil danne Indledningen til V Bind af »Minder om gamle Hjem og Slægter i Ods Herred«, som Lars Andersen ikke oplevede at faa trykt, men som hans Arvtager, Asnæs Sogns Museum, nu med Understøt
telse af Den Grevelige Hjelmstjerne-Rosencrone'ske Stif
telse vil lade udkomme.
RASMUS LARSEN OG HANS BØRN
Ved Lars Andersen, Høve.
Om Rasmus Larsens Daab staar der i Kirkebogen:
1794, d. 12. Octob. Dom. 17. p. Trin. døbt Lars Ras
mussens Søn af Høve, Rasmus, baaren af Peder Madsens Kone. Faddere: Rasmus Nielsen, Peder Andersen, Niels Rasmussen og Niels Poulsens Kone, alle af Høve.«
1809 blev Rasmus Larsen konfirmeret. Efter Fade
rens Død bestyrede han Gaarden for sin Moder, indtil han 1845 selv blev Ejer af den.
Han giftede sig 10. Oktober 1828 med Sidse Anders- datter, der var Datter af Gaardmand Anders Nielsen (Matr. Nr. 5) i Asnæs, og Hustru, Lisbeth Rasmusdatter.
Da Sidse laa paa det sidste, sad hendes Søster, Karen Niels Villums, hos hende og sang Salmen: »Paa Gud alene«.
Efter Sidses Død ægtede Rasmus Larsen 7. Juni 1833 sit Søskendebarn, Ane Olsdatter. Hendes Forældre var Gaardmand Ole Nielsen i Asnæs og Hustru, Maren Jens
datter (Matr. Nr. 16).
For tredie Gang giftede Rasmus Larsen sig 3. Juni 1842 med Lisbeth Olsdatter, der var en Søster til hans anden Hustru.
En Kvinde, som havde tjent i Borrevangsgaarden, har meddelt: »Om Søndag Formiddag var Lisbeth, Ras
mus Larsen og jeg inde i Dagligstuen. Han sad paa Bord
endebænken og sang for, læste saa højt for os et Stykke i en Bog — det var nok enten af Biblen eller Testamen
tet. Det var en bestemt Rettighed, at der da blev sunget:
»Paa Gud alene«.
Lisbeth var god af sig, og hun vilde gerne have det pænt i sit Hus. Rasmus holdt meget paa, at der skulde bestilles noget, og han kunde sige: »En lille og en rask er bedre end en stor og en doven«. Mens jeg var der, døde Lisbeth.«
Nogle Træk fra det daglige Liv i Gaarden maa jeg her anføre:
Der er bleven nævnt om Rasmus Larsen, at han havde et godt Hjertelag, og han vilde gerne gøre godt imod dem, han havde i sin Tjeneste.
Medens Lisbeth levede, var det ikke almindeligt, at Folkene der fik Kaffe. Kirsten, som tjente der i flere Aar, kunde undertiden af Lisbeth blive sendt til Nykø
bing for at købe nogen Stads og lidt Kaffebønner. Men det maatte ske i Hemmelighed. Kirsten brændte saa Bøn
nerne henne hos Ole Nielsens. Kaffekanden, som Lisbeth havde, bestod af en sort Lerpotte, og naar den ikke brug
tes, gemtes den i Kirstens Kiste.
Jens Hansen i Grevinge fortæller: »Ved 1856 kom jeg til at tjene hos Rasmus Larsen. Af ældre Avlsredskaber var der en Hjulplov, som hang ude i Svinehuset, men den blev da ikke brugt mere. Vi havde en Træplov med en Muldfjel af Jern, men den var daarlig at pløje med. Saa havde Naboen, Hans Henrik, faaet en af de nye Jernplove hos Odbo-Smeden. Han kom da ned hos os og sagde:
»Hør, Rasmus, du kommer til at koste en ny Plov til Dren
gen, han kan ikke pløje med den anden.« »Det er farlig, saa fint det skal være nu om Stunder«, svarede Rasmus.
Men Ploven fik vi.
Vi maatte dér aldrig begynde med at slaa Græs eller høste paa en Torsdag..
Om Sommeren groede der Hamp ude i Stakkehaven.
I Vintertiden spandt Rasmus den paa en Haandten. Han
7
købte ogsaa Blaar og spandt det. Om Foraaret snoede vi det til Reb. Blev der slagtet Svin, gemtes Toet af dem, og naar det var spundet paa Tenen, blev der ogsaa lavet Reb af det. Der var enkelte af Køeme, som vilde æde Tøjert, men Svinetotøjr rørte de aldrig.«
Niels Peter Petersen fra Veddinge, der nu bor i Gis- linge, har meddelt: »Jeg gik i tre Aar og arbejdede hos Rasmus Larsen. Vi havde det udmærket der. Vi levede godt, og dér saas aldrig Bunden paa Sulekaret. Om Hø
sten maatte Pigen gaa hen at malke, naar Solen gik ned.
Vi andre bar da imens Negene sammen og satte dem i Hob. Ofte kom vi ikke hjem før Kl. 11 om Aftenen, og der var ingen, som snakkede om, at det var for sent. Vi fik saa Grød med tyk Mælk til og tillige et Par Snapser.«
Lærer Ole Jensen, Frederiksborg Højskole, har op
tegnet følgende:
»Da jeg i Aarene 1871—74 tjente hos Rasmus Lar
sen og vogtede hans Kreaturer om Sommeren, hørte jeg ham tit fortælle Oplevelser fra sin Barndom og Ungdom.
Han fortalte gerne, og særlig livlig blev han, naar han fortalte om Krigsaarene 1807—14, om Linjeskibet »Prins Christian«s Kamp ved Odden og om Statsbankerotten osv.
Meget af, hvad han fortalte, har jeg desværre glemt, saa- ledes ogsaa en Vise, han sang om Willemoes, men en lille Historie staar levende i Mindet, sagtens fordi jeg hørte den mange Gange, og fordi den gamle Tid igennem hans Fortælling blev saa nærværende, saa levende. Historien blev gerne fortalt, naar der var Soldaterbesøg i Hjemmet, og den lød omtrent saaledes: »Ja, nu er det ingen Sag at være Soldat; saadan var det ikke i gamle Dage, da van
kede der Prygl for et godt Ord. Under Krigen med En
gelskmanden havde vi en Løjtnant boende her i Gaarden i fem Somre. Han boede der oppe i Øverstestuen. Hvert Efteraar flyttede han bort, fordi der ingen Kakkelovn var i Stuen, men naar Foraaret kom, havde vi ham igen. Han
var streng imod Soldaterne, og det var ikke sjældent, der vankede Prygl. En Dag saa jeg, at en Karl fik femten Slag Rotting her ude i Gaarden.
Nogle af de ældste blandt Mandskabet skulde hjem
permitteres, men Løjtnanten holdt en af de ældre, en fat
tig Karl, tilbage og lod en yngre, der nylig var kommen ind, rejse, velsagtens fordi han var bleven bestukken. Og da Karlen lod nogle Ord falde om, at det var Uret at holde en gammel udtjent Karl tilbage og lade en yngre rejse hjem, blot fordi hans Fader havde mange Penge, blev Løjtnanten vred og tildømte ham de femten Slag, og Dom
men blev straks udført her ude i Gaarden. Min Moder stod med en lille Tøs paa Armen der henne i Døren. Hun havde ondt af det for Karlen og raabte til Løjtnanten:
»Aa, lad dog den Karl være, han faar jo de Hug med Urette.« »Aa, her hjælper ingen Kællingesnak«, svarede Løjtnanten.
Efter dette gik min Moder en Tid uden at snakke med Løjtnanten. Han siger da en Dag til hende: »Naa, Mor er nok vred paa mig for de Prygl, Karlen fik for
leden.« »Aa, det ved jeg ikke, men jeg synes, der blev gjort ham Uret.«« »Nej, langt fra, det var netop naadigt sluppet; han kunde faaet meget større Straf for at spy sin Officer i Næsen.« »Ja, det kender jeg ikke, men kom
mer I nogen Sinde i Krig, kan I da vente den første Kugle.«
»Aa, det gaar nok ikke saa strengt til, som Mor siger«, svarede Løjtnanten overmodig.
Men hvad sker? Kort Tid efter kommer der en Nat Bud til Løjtnanten om hurtig Udrykning. Der var bleven set engelske Skibe i Sejrøbugten, og nu frygtede man for en Landgang paa Ordrup Næs. Den Nat var alt Over
modet hos Løjtnanten borte. Da han tog Afsked med min Moder, græd han og sagde: »Nu maa jeg lade Mors Ord fra forleden Dag raade; nu ser I mig aldrig mere.« Men Fyren slap alligevel denne Gang, for da han med sine Folk
9
naaede ud til Ordrup, var Skibene borte, og der blev ikke løsnet et Skud. Næste Dag havde vi ham igen. Da Efter- aaret kom, rejste han atter og kom ikke mere tilbage. Og hvor han senere blev af, hørte vi aldrig noget om.«
Rasmus Larsen døde 9. Marts 1882 og blev 17. Marts begravet paa Asnæs Kirkegaard.
Børn af første Ægteskab:
1. Lars Rasmussen, født 28. Maj 1829, død som Sol
dat i Altona 1853. Den Dag, hans Broder, Jens, blev be
gravet, fik de Brev til Hjemmet om, at han var død.
2. Anders Rasmussen, født 30. Juli 1831, død 18.
Juli 1832.
Børn af andet Ægteskab:
3. Sidse Marie Rasmusdatter, født 24. September 1834, død 15. April 1842.
4. Jens Rasmussen, født 18. Oktober 1837, død 20.
April 1853.
5. Anne Rasmusdatter, født 30. Oktober 1841, død 8.
August 1842.
Børn af tredie Ægteskab:
6. Ole Rasmussen, født 30. December 1843, »hjemme
døbt af Faderen samme Dag; død kort efter«.
7. Anne Rasmusdatter, født 30. December 1843, død 31. December samme Aar.
8. Anne Marie Rasmusdatter, født 25. April 1846, død 5. Maj samme Aar.
9. Anne Rasmusdatter, født 6. Januar 1851, død 13.
April samme Aar.
10. Maren Rasmusdatter, født 16. Juni 1852, død 28.
Oktober 1909. Gift 22. Marts 1872 med Rasmus Ander
sen, født 18. Februar 1850, død 31. August 1911, Søn af Gaardmand Anders Larsen i Asnæs og Hustru, Else Marie Rasmusdatter (Matr. Nr. 20). Rasmus Andersen var Ejer af Borrevangsgaarden i Høve.
Børn:
a. Lars Andersen, født 21. Maj 1873, død 6. Novem
ber 1935.
b. Jens Andersen, født 15. April 1882, død 31. Juli 1887.
TO GAARDE I HØVE OG DERES BEBOERE
Ved Lars Andersen.
Gaarden Matr. Nr. 13 a LykkebjerggaardI.
(forhen Pandebjerggaard).
I. Mogens Olsen boede 1664 i denne Gaard. Han blev begravet 15. Juli 1687.
II. Peder Mogensen var den næste Fæster af Gaar
den. Den hørte fra 1694 og senere hen under Kronens Gods. Peder Mogensen blev begravet 9. Marts 1715. Hans Hustru hed Sara Nielsdatter.
Børn:
1. Karen Pedersdatter, døbt 9. Søndag efter Trinitatis (24. Juli) 1687. »Karen Søfren Nielsøns bar Barnet. Fad
dere vaare: Niels Børresøn, Michel Madsøn, Maren Niels Skredders och Karen Madsdatter.«
2. Maren Pedersdatter, døbt 1. Søndag efter Hellig tre Konger (12. Januar) 1690. »Barnet bar Kirsten Madtz Madtzsøns, Barnets Mormoder. Faddere vaar: Jens Mo- gensøn, Pouel Nielsøn, Pouel Pedersøn, Lisbeth Poul Pe- dersøns, Karen Mogensdaatter.«
3. Niels Pedersen (Tvilling), fremstillet i Kirken 4.
Søndag i Advent (20. December) 1691.
4. Mogens Pedersen (Tvilling), fremstillet i Kirken 20. December 1691.
5. Bodil Pedersdatter, døbt 5. Søndag i Faste ((26.
Marts) 1699.
III. Morten Andersen, født ca. 1682, tjente Regiment- skriveren Richardt Nielsens Enke i Vindekilde. Han gif
tede sig 2. Søndag efter Trinitatis (30. Juni) 1715 med Sara Nielsdatter, begravet 5. November 1732, Enke efter
Ane Rasmusdatter.
Peder Mogensen. Morten Andersen var Sognefoged, og han blev begravet 28. Januar 1748.
IV. Peder Sørensen overtog saa Gaarden. Han blev begravet 2. Pinsedag 1785, 70 Aar og 10 Maaneder gi.
V. Erik Pedersen, født ca.1751, død 10. Maj 1817, 66 Aar gi. Det har været i hans Tid, at Gaarden blev flyttet ud paa Bakken Pandebjerg ved Borrevang. Han giftede sig 17. Søndag efter Trinitatis (7. Oktober) 1781 med En
ken Anne Pedersdatter, begravet 25. August 1802, 72 Aar gi. Anden Gang blev han gift i Grevinge 3. Oktober 1802
13
med Dorthe Andersdatter, Datter af Gaardmand Anders Pedersen i Høve (Matr. Nr. 12).
VI. Ole Jensen, født 1. Februar 1794, Søn af Gaard
mand Jens Pedersen i Torrendrup, Gift 26. Oktober 1817
Gaarden „Lykkebjerg“.
med Dorthe Anderdatter, død 15. Oktober 1840, 64 Aar gi., Enke efter den forrige Fæster af Gaarden. Ole Jen
sen døde 22. April 1836.
VII. Mads Eriksen, født 10. November 1816, Søn af Erik Pedersen i samme Gaard. Gift 11. December 1840 med Ane Rasmusdatter, født 15. December 1820, Datter af Gaardmand Rasmus Nielsen i Høve og Hustru, Lisbeth Christensdatter (Matr. Nr. 19). Mads Eriksen fik 1841 sin Fødegaard i Fæste. Han døde 8. Juni 1852, 36 Aar gi.
VIII. Hans Henrik Jensen giftede sig 3. December 1852 med Enken Ane Rasmusdatter. Han døde 8. Juni 18691).
i) Det følgende Afsnit om Pandebjerggaard og dens Beboere, da Gaarden kom til at hedde Lykkebjerggaard, er efter L. An
dersens Død optegnet af L. Andersens mangeaarige gode Ven, Jens Thorvald Jensen. Asnæs.
Gaarden Pandebjerggaard, Matr. Nr. 13 a, laa, før Ud
skiftningen fandt Sted, Syd for Matr. Nr. 5 inde i Byen, der, hvor Asnæs Vandværk i den nyeste Tid har sin Brønd.
I Følge Fæstebrev af 15. August 1841 til fornævnte Mads Eriksen var der kun to Køer og seks Heste ved Fæsteovertagelsen. Men hele Besætningen + Redskaber var tilsammen kun vurderet til 379 Rigsdaler og 3 Mark.
— Indfæstningen blev betalt med 400 Rigsdaler. Hvor var det i Sammenligning med vor Tid en fattig og ufri Tilværelse, Bondestanden endnu var under den Gang som Fæstebønder. Det kunde være fristende at fremdrage alle Forpligtelser, der fulgte med et saadant Fæstebrev, hvor det sidste Punkt lød paa, at Fæsteren skulde »være Øvrig
heden hørig og lydig, alt under dette Fæstes Fortabelse og anden vilkaarlig Straf«.
Den ny Fæster, Mads Eriksen, Erik Pedersens yngste Søn, giftede sig med Ane Rasmusdatter fra Høve, der var født 15. December 1820. Parret blev viet i Asnæs Kirke 11. December 1840 og levede lykkelig sammen i 12 Aar indtil Sommeren 1852, da Mads Eriksen døde, kun 36 Aar gi. Ane Rasmussen giftede sig 3. December 1852 med Hans Henrik Jensen fra Sivgaarden, Nr. 10 i Høve, og dette Ægteskab varede i 17 Aar, indtil Hans Henrik Jen
sen afgik ved Døden 8. Juni 1869.
Om Ane Rasmusdatter, der nu for anden Gang var bleven Enke, skal lige nævnes, at hun i de følgende Aar var den ledende Personlighed paa Gaarden bistaaet af sine Sønner. Først var hendes ældste Søn af første Ægte
skab, Rasmus Madsen, en tro Hjælper, og siden maatte Jens Hansen og Henrik Hansen af sidste Ægteskab træde til.
1876 fik Rasmus Madsen 13 Tdr. Land af Gaardens Mark, hvor han byggede et Boelssted, der siden blev kaldt
»Lykkebjergbo«. Og Aaret efter blev der paa den søndre Gaardmark bygget et lignende Sted paa 10 Tdr. Land
15
med Navnet L y k k e b j e r g , som forannævnte Jens Han
sen overtog1). Rasmus Madsen viedes til sit Søskendebarn, Karen Larsdatter fra Aastofte. Karen, der nu er 87 Aar, er lidt tunghørig, men glad for sit gode Helbred. Nu lever hun sammen med sin eneste Datter, Kristine Madsen,
»Lindebo« i Asnæs (»Asnæs Østerbro«).
Ane Rasmusdatter var i sit lange Liv en ualmindelig arbejdsom Kvinde af den gamle Skole, men især glad for alt Liv, som hun mødte fra Kirke og Skole. Med sine mange Børn levede hun stærkt sammen, og imellem sine Børnebørn var hun regnet for et storartet og godt Men
neske i alle Henseender.
»Pandebjerggaarden« var ogsaa et paaagtet Sted for Fattigfolk fra Egnen viden om, til Trods for de ofte med Knaphed tilmaalte Goder, der var i Hjemmet. Lars An
dersen har i sin Tid optegnet en Mængde Smaatræk af Ane Rasmusdatter, ofte under forskellige Navne gengivet i flere af sine Bøger, særlig i Slægtsbogen III Bind. Side 28 omtales ogsaa hendes Død og Kapellan Kochs Tale over hende. Hendes Død indtraf 28. Maj 1910, faa Maa- neder før hun vilde have været 90 Aar.
Sønnen Ma d s H e n r i k H a n s e n (født 15. Oktbr.
1853) var ældste Søn af sin Moders sidste Ægteskab. Som Skolebarn gik han hos forskellige Lærere i Høve, ja, var ogsaa en Tid i Skole i Asnæs hos Erik Enevoldsen. Der er sagt om ham, at han var et begavet Barn, der tog godt til sig af Lærdomme, han mødte, ikke mindst fra sin Mo
ders og Faders Familieliv i Høve og fra Nabogaarden hos Bedstemoderen (Inger Pedersdatter).
Efter sin Konfirmation var han først i Urmagerlære hos Urmager Hansen i Nykøbing. Og da Urmageren her blev syg og døde 1868, fortsattes Læretiden hos Hans Niel
sen, Aasevang, indtil denne samme Aar blev slaaet ihjel
i) De nuværende Ejere af disse to Ejendomme er Aksel Nielsen og Albert Andersen.
ved et Lynnedslag den 11. September. Saa kom den unge Urmagerlærling for tredie Gang til et nyt Lærested hos Urmager Møller, Smedelundsgade, Holbæk. Og det blev et godt Lærested for Mads Henrik Hansen, ikke mindst ved et Besøg, han fik Lov til at aflægge paa Udstillingen i København i Sommeren 1872.
Tre Aar senere var han Marinesoldat, i Sommeren 1875. Og da hans Helbred ikke syntes at kunne taale det meget siddende Værkstedsliv, som Urmageriet er, beslut
tede Mads Henrik Hansen at forandre Livsstilling. I Som
meren 1879 tog han til Fyn, efter at han i Vinteren 1877
—78 havde været Elev paa Vallekilde Højskole, hvor den ret modne Yngling, som han var, tog godt til sig af, hvad han hørte fra Lærernes Talerstol. Hvor kunde han være begejstret over Ernst Triers Tale! Mens de yngre Brødre i en Fritime laa i Kakkelovnskrogen, vandrede den 24- aarige Mads Henrik Hansen frem og tilbage paa Gulvet, idet han gentog Brudstykker af et eller andet Foredrag, han lige havde hørt paa Skolen, og af hele det Liv, som var saa nyt og betagende for en vaagen Ungdom. I Sommeren 1879 fik han en god Plads hos Gaardejer An
ders Hansen, Brøndstedgaard, og en lignende Plads havde han hos Gmd. Kristen Kristensen i Kaastrup.
Paa Egnen ved Kalundborg rørte der sig i de Aar et stærkt grundtvigsk Folkeliv. Og fra Skytteforeningen i Asnæs kom der en stærk Opfordring til Mads Henrik Hansen om at tage paa et Gymnastikkursus paa Valle
kilde Højskole den paafølgende Vinter. Dette tillige med hans vindende Væsen og stille Optræden gjorde Henrik Hansen til en god Leder for de unges Idræt, mere maaske ude paa Lyngen end i det nyopførte Øvelseshus.
Men 1881 maatte Henrik Hansen tage hjem og være Bestyrer hos sin Moder, og i 1883 overtog han saa Gaar- den. Han giftede sig snart efter med Sognefoged P. Hen- riksens Datter, J o h a n n e (f. 7. Maj 1861). I 1884 købte
17
han ca. 18 Tdr. Land af den tørlagte Lammefjord, hvor der høstedes godt. Og nu skulde Gaarden opbygges og fornyes. Stuehuset var det paatænkt at tage ad to Gange.
Men dette blev anderledes. Ved et Lynnedslag den 29. Maj
Henrik Hansen. Johanne, f. Henriksen.
1885 brændte hele Gaarden, saa der blev ingen Deling i Byggeriet. Branden gav Anledning til, at den gamle Ane Rasmussen rejste hen til sin ældste Søn, Rasmus Madsen.
Og her levede hun i hele 25 Aar og var, som foran nævnt, en af Lars Andersens gode Meddelere af gamle historiske Minder og Folkesagn. Det var ogsaa Lars Andersens Agt at sætte hendes Billede i en af sine Bøger. Billedet blev ogsaa skaffet frem, men gemt til bedre Tider. Nu kan det være passende at lade dette Billede faa en Plads, naar Lykkebjergaardens Beboere her skal nævnes og omtales.
I 2 Perioder fra 1892 til 1898 var Henrik Hansen et virksomt Medlem af Asnæs Sogneraad, ligesom han ogsaa var et skattet Medlem af flere af Sognets Foreninger. Og da den sjællandske Bondestands Sparekasse i 1908 viste sig at være bedraget af sin Formand, den yngre Alberti, som han blev kaldt, var Henrik Hansen meget virksom for at faa Sparekassen genrejst. Han blev en meget solid Kontordagsbestyrer i Asnæs og senere ogsaa i Grevinge og Faarevejle Sogne, og til Tider var alle Ugens søgne Dage for Henrik Hansen optaget af dette Arbejde. Efter 25 Aars Virksomhed som Kontordagsbestyrer afgik han den 1. Juli 1934. En brat Sygdom havde 7 Aar i Forvejen
— den 5. Novbr. 1927 — gjort Ende paa hans virksomme og gode Hustrus Liv. Johanne var altid saa lykkelig og glad for sit Arbejde og syntes ofte, at Arbejdsdagen var for kort1). Et stort Gode for Henrik Hansen og hans Hu
stru var det, at Sønnen, Jens Hansen (f. 16. Septbr. 1890), der 1920 havde giftet sig med Nelly Nielsen fra Ellegaard i Høve (Matr. Nr. 18), havde kunnet overtage Lykke- bjerggaarden, hvor e n d n u hans Fader, den 85 Aar gamle Henrik Hansen, fremdeles har sit gode Hjem.
Det er glædeligt at kunne mindes de Kvinder og Mænd, som i Aarenes Løb har været hjemmehørende paa Lykke- bjerggaard og haft et godt Samvirke med de Husmænd, Piger og Karle, som i kort eller længere Tid var med i Arbejdet der. Her blev der i Almindelighed levet et mun
tert, virksomt Liv. Gud give, at dette maa blive fortsat her af de kommende Slægter! Og til Slut det Ønske, at Henrik Hansen, som det lille Kronskud2), han er, fremdeles
1) Johanne Hansens Fader, P. Henriksen, Gaardejer i Aastofte, var født i Veddinge 3. Septbr. 1828, død 20. Maj 1901; Moderen, Else Marie Pedersdatter, var født i Grevinge 15. Oktbr. 1833, død 8.
Januar 1908.
2) Henrik Hansens Dygtighed som Landmand var saaledes, at baade paa høj og lav Jord paa Lammefjorden var hans Høst den mest kærnesatte Sæd, man kunde finde i lang Omkreds.
J. Th. J.
19
maa glædes ved Livet som hidindtil! Lad os som Henrik Hansen, ældre og yngre, glædes, samlet saa mange som muligt om Asnæs Museet, der nu er rejst ved Esterhøj,
»Lars Andersens Minde« og Asnæs Forsamlingshus. Disse Sognehuse bør være til Kristenlivets og Folkelivets Beva
relse i Asnæs Sogn og i det hele Odsherred.
Lad os slutte med Henrik Hansens Forsøg paa en Takkesang, som han nedskrev, da han var omkring ved 50 Aars Alderen:
(Melodi: „Nu Tak for alt, ifra vi var smaa“.) Nu Tak, Gud Fa'r, som i Himlen bor, for alt, hvad Du dog mig har givet, en øm og kærlig og trofast Mor, som troer paa Dig og Livet.
Hav Tak for Fader, som jeg tror er landet udi Himlens Sale
og venter der paa os Børn og Mor for bedre med os at tale.
Hav Tak for Børn og for Viv, jeg har, det er det bedste, Du mig har givet, for med dem her ved Din Sol saa klar at frydes vel over Livet.
«
Hav Tak for Venner og Frænder, som vil staa mig bi, naar Fjenden frister, og yde Trøst, naar Sorgen kom, at ej min Tro skulde briste.
Det allerbedste, som Du os gav, det er Din Søn, den store Mester, som løste os fra Død og Grav, naar vi til ham os fæster.
Gud give da, at mit Hjem, det maa hos Dig i Fremtiden Trøsten hente, at Fristeren ej Magt skal faa. — Med Tro paa Gud vi tør vente.
(Henrik Hansen.)
Bøgebjerggaarden, Matr. Nr. 15 a (»Bakken«).n.
I. Mogens Rasmussen boede 1694 i Gaarden Matr.
Nr. 15 i Høve, og den hørte senere hen under Krongodset.
H. Nilaus Olsen, født ca. 1676, var den næste Fæster af Gaarden. Gift i Asnæs 2. Søndag i Faste (17. Februar) 1704 med Sidsel Mogensdatter, begravet 13. April 1709.
Han giftede sig anden Gang 8. Søndag efter Trinitatis (21.
Juli) 1709 med Birthe Henriksdatter.
Børn af andet Ægteskab:
I. Ole Nilausen, døbt 14. Søndag efter Trinitatis (6.
September) 1711. (Omtales senere.)
2. Birthe Nilausdatter, døbt 5. Juli 1713, »Karen Jens Jensøns bar det«.
3. Henrik Nilausen, døbt Søndag Septuagesima (17.
Februar) 1715, begravet Fastelavns Søndag (3. Marts) samme Aar.
4. Henrik Nilausen, døbt Palmesøndag (5. April) 1716, begravet 16. Februar 1785, Gaardmand i Prejlerup.
Gift i Grevinge 8. Søndag efter Trinitatis (19. Juli) 1744 med Anne Mogensdatter, begravet 2. Søndag i Advent (4.
December) 1746, 40 Aar 6 Maaneder og 1 Uge gi., Enke efter Niels Sørensen i Prejlerup. Henrik Nilausen giftede sig anden Gang Marie Bebudelsesdag (25. Marts) 1747 med Kirstine Christensdatter.
5. Jens Nilausen, døbt 6. Juli 1718.
III. Ole Nilausen overtog Gaarden efter hans Fader, Nilaus Olsen. Han blev begravet 3. Søndag i Faste (22.
Marts) 1778. Gift 23. Søndag efter Trinitatis (5. Novem
ber) 1747 med Johanne Christensdatter. Om hende med
deler Kirkebogen:
»1768. 2den Søndag efter Paaske [17. April] blev be
gravet med Liigprædichen Ole Nilausen, Gaardmand i Høve, hans afdøde Hustru, gammel 61 Aar 2 Maaneder og nogle Dage. Hun savnes især af hendes efterladte Ægte
21
fælle, hvilken hun var en trofast Medhielp, uden hvilken han, efter egen Tilstaaelse, ikke kunde blevet ved Gaar- den saa længe.«
IV. Ole Jørgensen, født ca. 1740, fik saa denne Gaard i Fæste. Gift i Faarevejle 21. Søndag efter Trinitatis (23.
Oktober) 1768 med Maren Jensdatter fra Ordrup, født ca.
1747, død 26. August 1814. Ole Jørgensen døde 3. Sep
tember 1814.
Børn:
1. Johanne Olsdatter, født 1770.
2. Jørgen Olsen, født ca. 1774.
3. Jens Olsen, født ca. 1775.
4. Sidsel Olsdatter, døbt 24. Søndag efter Trinitatis (14. November) 1779, begravet 5. Søndag efter Paaske (30. April) 1780.
5. Sidsel Olsdatter, født ca. 1781.
6. Peder Olsen, født ca. 1783.
V. Peder Andersen, født i Sneglerup, døbt Palmesøn
dag (31. Marts) 1765, Søn af Gaardmand Anders Peder
sen i Høve og Hustru Elisabeth Hansdatter. Gift med Jo
hanne Olsdatter, død 25. Januar 1816, Datter af den for
rige Fæster af Gaarden. Peder Andersen overtog denne Gaard efter hans Svigerfader. Han blev begravet 18. Ja
nuar 1807.
Børn:
1. Hans Pedersen, døbt 2. Søndag i Advent (9. De
cember) 1792. (Omtales senere).
2. Jens Pedersen, døbt Bededagen (1. Maj) 1795, Husmand i Asnæs. Gift 25. Juni 1824 med Ingeborg Niels- datter.
3. Anders Pedersen, døbt 1. Onsdag i Faste (13. Fe
bruar) 1899, Husmand i Høve.
4. Mads Pedersen, døbt 10. Januar 1802.
5. Peder Pedersen, døbt 3. Marts 1805.
6. Lisbeth Pedersdatter, døbt 31. August 1806.
VI. Hans Pedersen var Fæster af sin Fædrenegaard, men 1835 flyttede han derfra og fik sin Hustrus Føde- gaard (Matr. Nr. 11 i Høve). Gift med Ane Pedersdatter, døbt 2. Søndag efter Paaske (30. April) 1797, død 10.
Bøgebjerggaard eller Bakken.
April 1883, Datter af Gaardmand Peder Madsen i Høve og Hustru Ellen Rasmusdatter. Hans Pedersen døde 9.
Januar 1874.
VII. Jens Nielsen, født 13. Marts 1807, død 2. Oktober 1862, Søn af Gaardmand og senere Boelsmand Niels John
sen i Veddinge og Hustru Margrethe Eriksdatter. Jens Nielsen fik i Fæste Bøgebjerggaarden og giftede sig 5.
Februar 1836 med Maren Olsdatter, hjemmedøbt 24.
April, fremstillet i Kirken 27. Maj 1813, død 23. August 1892, Datter af Gaardmand Ole Nielsen i Asnæs og Hu
stru Maren Jensdatter (Matr. Nr. 16 i Asnæs).
VIII. N i e l s J e n s e n , født 27. November 1836, død 19. November 1917, Søn af forannævnte Jens Nielsen.
Gift med Ma r i e S ø r e n s e n , født 18. Juli 1837. død 17.
23
Januar 1907, Datter af Smed Søren Olsen i Høve. Niels Jensen var Ejer af sin Fødegaard, der nu kaldes »Bakken«.
Før Udskiftningen laa Bøgebjerggaard (Bakken) op
mod Landevejen i Høve By, sydvest for det i 1937—38 'opførte Museum ved Esterhøj.
Om den ovenfor sidstnævnte Indehaver af denne Gaard, N i e l s J e n s e n (f. 1836, d. 1917) og Hustru, Ma r i e S ø r e n s e n (f. 1837, d. 1907), Datter af Smed Søren Niel
sen, Høve. er der fortalt flere Historier, der vidner om, at baade Niels Jensen og Marie var driftige og dygtige Men
nesker, der ikke var bange for at begynde paa noget nyt.
Da en Møllebygger, L. Jiirgensen, sidst i Treserne byg
gede Blankebjerg Mølle, fik Niels Jensen denne Møllebyg
ger til paa en af sine Bakker at opføre en mindre Mølle,
der dog ikke holdt ud i de stærke Storme ret mange Aar.
Og ved 1870 arbejdede Niels Jensen og hans Nabo, Hjul
mand P. Larsen, for at faa Tilladelse til at udtørre et Stykke af Lammefjorden1). Ved det første Sogneraadsvalg der fandt Sted, efter at den ny Landkommunallov af 1867 var udkommen, valgtes Niels Jensen væsentlig ved Hus- mændenes Stemmer. Hans Hustru, Marie, var kendt for det gode Smør, hun formaaede at fremstille i Hjemmet, og som ikke mindst kom i Betragtning, naar Sognepræsten, Provst Hasle, holdt Fødselsdagsgilde. — Niels Jensen førte et djærvt Ord i Oldermandslauget, men da Tanken om An
delsmejerier dukkede op ved 1885, kom han først med i anden Omgang (1898).
Niels Jensen og Marie havde følgende Børn:
1. Jens Jensen, f. 15. Febr. 1870, var Dyrlæge i As
næs fra 1890, gift med Johanne Tofte, Datter af Købmand Tofte, Tureby. Dyrlæge J. Jensen afgik ved Døden 1934, var en Tid Medlem af Asnæs Sogneraad.
2. Søren Jensen, f. 22. Aug. 1871, blev Dyrlæge i Lumsaas fra 1898, gift med Astrid Rosendal, Datter af Proprietær Rosendal, Gundsømagle. S. Jensen har frem
deles en stor Praksis som Dyrlæge i Højby og Odden Sogne, hvor han er meget afholdt.
3. Niels Jensen, f. 20. Marts 1873, Gaardejer i Keld- strup, død 1911, var gift med Birte Jensen, Datter af Gmd.
Jensen, Ringsted.
4. Peder Jensen, f. 30. Decbr. 1874, Gaardejer og Bankbestyrer i Tvede ved Mørkøv, gift med Sofie Olsen, Datter af Gmd. Hans P. Olsen, Veddinge.
5. Birte Sofie, f. 6. Juli 1877, gift med Gmd. Ole Larsen, Søn af Gmd. P. Thorvald Larsen, Rørvig; Ole Lar
sen blev Ejer af sin Hustrus Fødegaard, »Bakken«, fra
i) Ifølge Prokurator Jørgensens Skildring af Lammefjords Tør- læggelse 1875 fik disse to Mænd c. 14 Tdr. Land uden videre Vederlag herfor.
25
1908 til 1919, da den saa blev .købt af Frederik Jensen fra Kaarup, der 1912 var bleven gift med Kristine Jensen fra Asnæs.
6. Marie Jensen, f. 26. Maj 1880, død 14 Aar gi. 1894.
OG HANS SLÆGT
Ved Lars Andersen.
Niels Villumsen, født ca. 1710, var Husmand og Væ
ver i Snertinge, Særslev Sogn. Han giftede sig med Anne Marie Poulsdatter, født ca. 1717. Den første Gang, Niels Villumsen er nævnt i Særslev Kirkebog, er i 1756, da hans Søn, Jens, blev døbt. Da de tre ældste af hans Børn ikke er angivet som døbte i nævnte Kirkebog, maa han tidligere have boet i et andet Sogn. Man maa her holde sig til den mundtlige Overlevering om Forbindelsen af denne Slægt, og den er temmelig sikkert rigtig. Niels Villumsens Søn, Villum Nielsen, opkaldtes efter sin Farfader. Der er sagt om dennes Søn, Niels Villumsen i Høve, at han var Sø
skendebarn med Seminarieforstander Jensen. En Datter af Sognefoged Søren Sørensen i Særslev har nævnt mig, at hendes Moder var Søskendebarn med Jensen, og hun kendte ogsaa, at de havde Familie inde i Høve.
Niels Villumsen døde 1787 og begravedes paa Særslev Kirkegaard 13. Søndag efter Trinitatis (2. September), 77 Aar gi.
Børn:
I. Anne Sophie Nielsdatter, født ca. 1746. Hun gif
tede sig med Peder Hansen, Husmand og Skytte ved Bentzonslund (Dønnerup), Holmstrup Sogn, født ca. 1732.
Datter:
Bodil Marie Pedersdatter, født 10. Oktober 1788, død 30. Maj 1876. Gift 5. November 1813 med Søren Sø
27
rensen, Gaardmand og Sognefoged i Særslev, født 26. Fe
bruar 1790, død 30 Juni 1869, Søn af Søren Sørensen i samme Gaard og Hustru, Maren Sørensdatter1).
II. Villum Nielsen, født ca. 1746, død 3. Juli 1810, 64 Aar gi. Han boede først som Husmand i Tolsager og blev senere Møller i Høve. Gift i Asnæs 1. Søndag i Advent (28. November) 1784 med Anne Nielsdatter, døbt Marie .Renselsesdag (2. Februar) 1761, død 1. Juni 1828, Datter af Gaardmand Niels Jensen i Tolsager og Hustru, Kirsten Mortensdatter.
Børn:
1. Niels Villumsen, døbt 1. Søndag i Advent (27. No
vember) 1785, død 22. Januar 1851. Han fik med sin Hu
stru Gaarden i Høve (Matr. Nr. 5), og den ejes nu af Ni
kolaj Larsen. Gift 23. Juni 1816 med Karen Rasmusdat- ter, død 20. Juni 1866, 72 Aar gi., Datter af Gaardmand Rasmus Nielsen i Høve og Hustru, Ane Madsdatter (Matr.
Nr. 5).
2. Kirsten Villumsdatter, døbt Søndag Septuagesima (20. Januar) 1788, begravet 3. Søndag i Advent (12. De
cember) 1790.
3. Jens Villumsen, døbt Kristi Himmelfartsdag (13.
Maj) 1790, død 5. April 1833, Gaardmand i Veddinge. Gift 9. Marts 1817 med Maren Jensdatter, døbt 3. Søndag efter Hellig tre Konger (26. Januar) 1794, død 10. Juli 1825, Datter af Gaardmand og Sognefoged Jens Poulsen i Høve og Hustru, Maren Hansdatter (Matr. Nr. 7). Jens Villum
sen giftede sig igen 21. Oktober 1825 med Ane Jensdatter, døbt 13. Søndag efter Trinitatis (25. August) 1793, Dat
ter af Gaardmand Jens Madsen i Tolsager og Hustru, Lis
beth Poulsdatter.
4. Kirsten Villumsdatter, døbt 2. Søndag efter Trini
tatis (9. Juni) 1793, begravet 14. Maj 1797.
i) Fra Holbæk Amt 1931
5. Lars Villumsen, begravet 2. Paaskedag (9. April) -1798.
6. Ane Marie Villumsdatter, døbt 5. Søndag efter Trinitatis (23. Juni) 1799, død 22. Juni 1856. Hun giftede sig med Peder Jensen, døbt Palmesøndag (19. Marts) 1780, død 8. Februar 1826, Søn af Gaardmand Jens Jensen i Høve og Hustru, Anne Nielsdatter. Peder Jensen fik i Fæste Gaarden efter hans Fader, og den ejes nu af Niels Larsen (Matr. Nr. 8). Ane Marie blev anden Gang gift 26.
Maj 1826 med Lars Madsen fra Gudmindrup, som overtog Gaarden. Han døde 16. Juli 1848, 48 Aar gi.
7. Lars Villumsen, døbt 26. Februar 1804, død 7. Maj 1842. Han boede i den Gaard i Asnæs By, som senere hen tilhørte Lars Henrik Hansen (Matr. Nr. 6). Gift med Lisbeth Eriksdatter, døbt 11. Oktober 1807, død 2. Novem
ber 1868, Datter af Gaardmand Erik Pedersen i Høve og Hustru, Dorthe Andersdatter. Enken giftede sig anden Gang 20. Maj 1844 med Peder Nielsen fra Veddinge, der overtog Gaarden. Han døde 1. Januar 1865, 46 Aar gi.
III. Ole Nielsen, født ca. 1752, død 19. Februar 1839, 87 Aar gi. Han var Smed i Grevinge, i Nakke og i Høve.
Gift i Asnæs 2. Paaskedag (10. April) 1785 med Anne Margrethe Olsdatter, født ca. 1762. Om hendes Moder meddeler Rørvig Kirkebog:
»1797. Fastelavns Søndag [26. Februar] [begravet]
Ole Smeds Kones Moder i Nakke Catharina, 80 Aar.«
Børn:
1. Ole Olsen, døbt 4. Søndag i Advent (21. December) 1788, Skrædder i Rørvig.
2. Anna Marie Olsdatter, døbt Fastelavns Søndag (18. Februar) 1792. Gift i Asnæs 30. Maj 1823 med Enke
mand Christen Olsen, Husmand i Høve.
3. Peder Olsen, døbt 1. Søndag efter Hellig tre Kon
ger (10. Januar) 1796, Dyrlæge i Holbæk.
4. Søren Olsen, døbt 17. Søndag efter Trinitatis (30.
29
September) 1798, død 2. Marts 1869, Smed i Høve. Gift 3. November 1826 med Maren Madsdatter, døbt 20. Sep
tember 1801, død 5. Juni 1832, Datter af Gaardmand Mads Pedersen i Høve og Hustru, Kirsten Madsdatter (Matr.
Nr. 9). Søren Olsen giftede sig anden Gang 20. Juli 1832 med Dorthe Madsdatter fra Høve, født i Vig Sogn ca. 1812.
5. Ane Kathrine Olsdatter, døbt 22. November 1801, begravet i Asnæs 13. November 1803.
6. Kathrine Olsdatter, døbt 7. April 1805. Gift med Knud Andersen, Husmand i Jyderup.
IV. Jens Nielsen, døbt 3. Paaskedag (20. April) 1756, død 23. April 1825. Han boede i Særslev og senere i Sner- tinge, hvor han var Boelsmand og Hjulmand. Gift med Margrethe Larsdatter, født ca. 1768.
Børn:
1. Niels Jensen, født i Særslev 10. Marts, døbt 2.
Paaskedag (9. April) 1792, død 23. Marts 1833, Lærer i Eskebjerg. Gift med Dorothea Cathrine Teisner, født paa Lerchenborg 1795, død i Gadstrup 19. Marts 1867, Datter af Gartner og Forpagter Teisner paa Astrup1).
2. Cathrine Maria Jensdatter, døbt 11. Søndag efter Trinitatis (31. August) 1794, »baaren af Niels Villumsens Enke. Fadd[erne]: Niels Jensen og Søn Jacob, u[nge]
Niels Jensen, Niels Jensens H[ustru] og Søren Sørensens Hfustru]«. — Hun døde 27. September 1816.
3. Jens Jensen, født i Særslev 20. September, døbt 21. Søndag efter Trinitatis (16. Oktober) 1796. Han blev 1814 optaget paa Jonstrup Seminarium og dimitteret 1817, derefter Privatlærer i tre Aar, Student 1821, Cand. theol.
1826. Samme Aar ansat som Andenlærer ag 1838 som Førstelærer og Forstander paa Jonstrup. Han blev titu
lær Professor 1841 og Etatsraad 1864. 1868 søgte han Afsked og boede paa Frederiksberg til sin Død 16. No
i) Anders Petersen: Den jonstrupske Stat, S. 164.
vember 1875. Gift 14. Oktober 1828 med Lagerte Fran
cisca Lucia Comestabili, adopteret Petersen, født i Køben
havn 29. August 1809, Datter af Konditor Louis Come
stabili og Hustru, Ane Elisabeth Baggesen1).
4. Lars Jensen, født i Særslev, hjemmedøbt 8. Maj 1799, Gaardmand i Snertinge.
5. Sidse Jensdatter, født i Snertinge, fremstillet i Kir
ken 24. Marts 1802, død 3. Maj 1823. Gift 4. December 1818 med Niels Rasmussen, Lærer i Store Fuglede, født i Veddinge 24. Juli 1794, død 28. Marts 1843, Søn af Gaard
mand Rasmus Nielsen i Veddinge og Hustru, Margrethe Nielsdatter.
E f t e r s k r i f t :
Den ret udbredte Slægt, som Møller Villum Nielsen, Høve, blev Stamfader til, og som for største Delen er boende i Asnæs Sogn, vil ventelig ad Aare faa sin Slægts
historie optegnet helt til Nutiden.
J. Th. J.
i) Biografisk Leksikon. — Anders Pedersen: Den jonstrupske Stat. S. 8—9.
BRYDEGAARDEN I SIDDINGE
Ved Lars Andersen.
Henry Petersen anfører i sin Herredsbeskrivelse fra 1874 om Siddinge: »Matr. Nr. 4 a. Ejeren vil vide, at Gaarden har været en Brydegaard i fordums Dage. 1726 var der 111/2 Tdr. Hartkorn til den, som et gammelt Fæ
stebrev har udvist.«
I Gaarden opbevares der et Sølvbæger, og der findes angivet paa det de Mænd og deres Hustruer, som har boet der. Paa Forsiden staar i en Krans denne Indskrift:
c. P.
K. A. D.
i. A. D.
1706. ,
I. Anders Eriksen Bryde har temmelig sikkert boet i Brydegaarden. Han giftede sig med Anne Andersdatter, Datter af Smed Anders Boesen i Vig og Hustru, Karen Jensdatter1).
II. Erik Andersen, født ca. 1684, var Søn af foran
nævnte Anders Bryde. Han fik i Fæste denne Gaard, som i 1726 og senere hen hørte under Kronens Gods. Erik An
dersen var Sognefoged, og han blev begravet 28. Januar 1726, 42 Aar gi.
III. Søren Nielsen overtog saa Gaarden, der var dob
belt saa stor som de øvrige Gaarde i Byen. I 1726 var det nye Matrikuls Hartkorn til den: 11 Tdr. 4 Skp. og 2
i) Stamtavle over Slægten Boesen. Ved Th. Hauch-Fausbøll, S. 6.
— Bryden var i ældre Tid en Mand, der styrede en af Kronens større Gaarde som en Slags Godsforvalter.
Alb. Søren Nielsen blev 1. Søndag i Advent (29. Novem
ber) 1733 gift med Maren Eriksdatter fra Siddinge.
IV. Hans Jensen boede ved 1757 i Gaarden, og da var dens Hartkorn: 7 Tdr. 1% Alb. og i Mølleskyld: 1 Fdk.
i/7 Alb.
V. Søren Eriksen, født ca. 1795, blev 3. Januar 1819 gift med Inger Pedersdatter, død 3. Juni 1863, 71 Aar gi., Datter af Gaardmand Peder Jensen i Eskildstrup og Hu
stru, Marthe Madsdatter. Søren Eriksen døde 23. Maj 1864.
VI. Henrik Larsen, født 20. August 1816, Søn af Gaardmand og Sognefoged Lars Pedersen i Eskildstrup, død 26. April 1845, 72% Aar gi., og Hustru, Ane Larsdat- ter, døbt i Højby 27. Juni 1773, død 12. Februar 1858.
Henrik Larsen fik med sin første Hustru Gaarden i Sid
dinge, og han døde 1. Maj 1898. Gift 26. Maj 1854 med Karen Sørensdatter, født 19. Oktober 1819, død 29. Juli 1863, Datter af forannævnte Søren Eriksen. Anden Gang giftede Henrik Larsen sig 25. November 1863 med Anne Sophie Sidse Marie Larsdatter, død 23. Maj 1906, 68 Aar gi.
HUSMAND LARS JØRGENSEN I GREVINGE OG HANS SLÆGT
Ved Lars Andersen.
Lars Jørgensen, født ca. 1694, var Husmand i Gre
vinge. Han blev begravet 21. Juli 1751, omtrent 57 Aar gi.
Søn:I. Niels Larsen, døbt 3. Søndag efter Paaske (22.
April) 1725, død 19. August 1805, Gaardmand i Grevinge.
Han giftede sig med Dorthe Larsdatter, født ca. 1727.
Børn:
1. Lars Nielsen, født ca. 1759, død 1807, Gaardmand i Gundestrup. Gift med Ane Nielsdatter, Enke efter Gaardmand Jens Nielsen i Gundestrup, død 1783.
2. Ole Nielsen, født ca. 1765.
3. Jørgen Nielsen, født 3. Maj 1768, død 1807. Hans Fader afstod Gaarden i Grevinge til ham. Gift 22. Søn
dag efter Trinitatis (31. Oktober) 1790 med Anna Mar
grethe Jensdatter, født ca. 1768, Datter af Jens Larsen i Grevinge.
Børn:
a. Christen Jørgensen, døbt 25. April 1791.
b. Ane Jørgensdatter, døbt 18. Marts 1792.
c. Christen Jørgensen, født 11. September 1793. Han boede i Fædrenegaarden i Grevinge. Gift 10. Oktober 1819 med Karen Hansdatter, født 30. Juli 1800, Datter af Gaard
mand Hans Hansen i Grevinge, født i Herrestrup 1. Januar 1776, død 21. Oktober 1847, og Hustru, Ane Madsdatter, født i Grevinge 9. August 1770, død 28. November 1847.
Børn.
1) Dorthe Christensdatter, født 3. Februar 1820, død 16. Marts samme Aar.
2) Dorthe Christensdatter, født 12. April 1822.
3) Jørgen Christensen, født 22. Juli 1825, Gaard- mand i Sneglerup.
4) Jens Christensen, født 24. September 1827, Gaard- mand i Torrendrup.
5) Hans Christensen, født 9. Marts 1833.
6) Ane Marie Christensdatter, født 9. Oktober 1835.
Hun blev gift 23. Maj 1860 med Mads Madsen, Gaardmand i Veddinge, født 29. Marts 1832, Søn af Gaardmand Mads Madsen i Veddinge, født i Sandby 26. Januar 1807, død 6.
September 1893, og Hustru, Bodil Olsdatter, født i Svin- ninge 13. Oktober 1800, død 11. August 1878.
d. Mads Jørgensen, født 20. April 1795, Husmand i Grevinge.
e. Lars Jørgensen, født 24. December 1796, Tømrer i Plejerup.
f. Jens Jørgensen, født 24. Januar 1799.
g. Karen Jørgensdatter, født 6. Januar 1801.
h. Ellen Jørgensdatter, født 6. April 1803.
i. Marie Jørgensdatter, født 10. Marts 1806.
NOGLE ERINDRINGER
Af Lars Nielsen!) fra »Trehøje« (Asnæs 17).
Det var i Treserne, da jeg var færdig med at være Soldat. Midtvinters vendte jeg København Ryggen i en forrygende Snestorm, tog med Banen til Roskilde, gik og kravlede over Snedriver derfra til Avdebo. Et Signal blev hejst, og en Færgebaad fra Gundestrup kom og sejlede mig over Lammefjorden, hvorefter jeg styrede Kursen mod mit Fødehjem i Asnæs.
Alt saa ud, som det havde set ud, paa faa Undtagel
ser nær, lige fra min Barndom. Lammefjorden bredte sig bag mit Fødehjem mod Syd med de fire Øer og Næsset.
Alt dette laa altid for Øjet, saa snart man gik uden for Porten. Kulaas Skov fortsatte Billedet mod Sydvest i Slyngninger fra Fjorden op til Toppen af Vejrhøj.
Ja, dette Billede var skønt at se en Sommerdag, naar Vandet laa blankt og Øer og Skove spejlede sig deri. Og- saa Vinteren havde sin Skønhed her ved Lammefjorden, naar Sneen knitrede af Frost, og Stjernerne tindrede i de stille Frostnætter. Da gik jeg ofte uden for Porten, og altid lød den liftige Sang fra de vilde Svaner, den lød helt ind til min Seng, indtil Søvnen lukkede mit Øre for disse Toner. —
i) Lars Nielsen, født 28. December 1846, død 1930, Søn af Gaard- mand Niels Rasmussen i Asnæs og Hustru, Kirsten Larsdatter.
I Vinteren 1865—66 var L. N. Elev paa Vallekilde Højskole.
Han blev senere Gaardejer i Skellingsted, Skamstrup Sogn, men flyttede saa til Sundby paa Amager, hvor han var Kommis
sionær. Gift 1874 med Kirsten Hansen, født 29. Marts 1851, Datter af Gaardmand Hans Pedersen i Vridsløsemagle cg Hu
stru, Else Andersdatter. (L. A.)
I Sommeren 1911 vendte jeg atter Ryggen til Køben
havn med Kurs mod mit Fødehjem — men det er længe siden, jeg var Soldat; dengang var det Vinter, nu var det Sommer. Og Forskellen paa at være Soldat da og nu er næsten lige saa stor. Jeg rejste med Toget til Holbæk, kom til Avdebo. Der var intet Signal; det behøvedes hel
ler ikke at sende Baad fra Gundestrup, der laa en slagen Landevej over Lammefjorden, kun en Stribe Vand pegede hen mod Vejrhøj, der stod som altid højt knejsende over Skov og Land.
Til Grevinge kom jeg lidt før Solnedgang. Her be
finder man sig højt over Fjordbunden; jeg spejdede efter de fire Øer, men det saa ud, som om de var flydt ud i Lavlandet. Der laa en Dis hen over det hele, kun Ræve
bjerg hævede sin vældige Krop over Disen, den saa ud som et mægtigt Søuhyre, der var kastet op af Havet.
Omkring mit Fødehjem snoede sig den samme Højde
ryg som i gamle Dage, toppet af Kæmpehøje lige fra Vejr
høj til ind i Grevinge Sogn, Esterhøj og Maglehøjene med de mange Sagn fra min Barndom, om Trolde, Spøgelser og Byttinger, som var noget af en Mellemting af Trolde og Mennesker. Min Bedstemoder pegede engang paa en saadan Skabning og sagde: »Ja, der kan du selv se, hvor
dan de ser ud.« ,
Paa Maglehøj sad jeg en Aften ved Solnedgang og beundrede den mest storslaaede Natur, som Sjælland ejer, med Udsigt over Høve Skov, Klinten, der bag ved Sejrø- bugten, hvis Bølger minder om det store Hav, Odden, der som en mægtig Pil bryder Bølgens Magt, det flade Land med Jyderupskoven, Vig og mod Nordøst Isef jordens blaa Vover.
Solen sank bag Gniben, jeg holder ikke af at være ene paa Maglehøj, naar Mørket falder, derfor skyndte jeg mig til mit Barndomshjem.
Syd for, hvor Lammefjorden har været, ligger Valle-
37
kilde. Paa en høj Aas staar den hvide Kirke. Aasen, der tidligere var omflydt af Søvand, omkredses nu af brede Enge. ... Paa denne Plads lagde Ernst Trier efter Krigen 1864 sin Højskole. Ligesom gemt bort fra den alfare Vej ligger hans Højskole paa Aasen i Ly af den hvide Kirke og Kæmpehøjene. Skolen begyndte først i en Bondegaard Vest for Kirken, og mange af Danmarks bedste Mænd stævnede derhen og talte manende Ord til unge og gamle om den Oprejsningstid, som maatte komme, om Danmark atter skulde rejses fra sit Fald; stille og mægtige Røster lød i den lave Stue, men alt var med Kraft stilet mod Fremtidsmaalene baade i Aandens og Haandens Verden.
Kulturelt er mange Opgaver løste, siden Ernst Trier lagde sin Skole her. Et skal jeg nævne, som Trier har haft Indflydelse paa, nemlig Mejeriet. Han sendte 1867 sin første Pigeskole til en Gaard paa Kalundborgegnen, hvor Professor Segelche i et grundigt Foredrag fremsatte bestemte Regler for Mælkens og Smørrets Behandling, for
klarede i alle Detailler, hvilken Fremgangsmaade der maatte følges for at opnaa et fint Produkt, viste dem Ælt
ning, Farvning og Saltning af Smørret. Da Pigerne var rejst, udtalte han over for mig sin Glæde over første Gang at have talt for Bønderpiger fra en dansk Folkehøjskole, og han haabede, at dette Foredrag vilde faa grundlæggende Betydning for Mejeridriften i Danmark. Jeg tror, han har faaet Ret, og det var Ernst Triers første Pigeskole, Pro
fessor Segelche satte disse Forhaabninger til.
I en Dalsænkning paa Aasen, nær Højskolen, er Triers Grav. Om ham og om de fleste af de Mænd, der talte varme Ord om Fremtidsmaalene i den lave Stue Vest for den hvide Kirke, er der nu stille.
Sidst jeg traf Anton Nielsen1) var i Walkendorfsgade i København. Han var dengang meget nervøs, hvad jeg først mærkede, da jeg, uden at han anede, at jeg stod ved Siden af ham, udtalte højt: »Goddag, Anton Nielsen.«
Ikke længe efter saa jeg i Avisen, at han var død. I mange Aar havde vi ikke set hinanden, og Samtalen faldt da paa Erindringer fra dengang, hans Fader efter 40 Aars Læ
rergerning i Rerslev blev Dannebrogsmand og om den store Fest, der i den Anledning afholdtes i Præstegaar- dens Have Der blev holdt Taler af Amtmand Benzon, Hol
bæk, Lars Dinesen, Anton Nielsen o. fl. Jeg erindrer, at da Admiral Suenson havde talt nogle Ord om Hædersgæ
sten, saa spurgte Anton Nielsen, hvem den ærede Taler var. Men han fik klin det Svar, at Taleren var en af dem, der saa med venlige Øjne paa, hvad han havde overværet og hørt om hans gamle Fader og hans 40-aarige Virksom
hed paa samme Sted. Denne Udtalelse fra en af vore sid
ste Søhelte gjorde os alle godt at høre og ikke mindst den nybagte Dannebrogsmand. Vi undte ham alt godt, han havde nemlig været saa meget for mange i hans Virksom
hed baade som Lærer og som Menneske. Man saa ogsaa dette Søndag efter Søndag i Kirken, naar han som For
sanger med Salmebogen i Haanden samtidig færdedes mellem de mange, som søgte Kirken under Thomas Rør
dams Præstevirksomhed der. Jeg mindes, hvorledes han vinkede dem til sig og kaldte dem alle ved Navn og med det samme sagde: Der kan du nok være. Jeg mindes og
saa, naar jeg mødte ham paa Gaden, at han sjældent havde Hatten paa Hovedet, og da jeg engang ytrede, at det var koldt, svarede han: »Ja, det faar være, men jeg hilser paa alle, ikke alene for at ære alle dem, jeg møder, men ogsaa for at ære mig selv.«
i) Den bekendte Forfatter, Skolelærer Anton Nielsen der 1868 sammen med Mads Hansen oprettede Vester Skerninge Høj
skole paa Fyn. Anton Nielsen døde 1897, 70 Aar gi.
I N D H O L D
Forord ... Side3 Rasmus Larsen og hans Børn (Minder fra Borrevangsgaar-
den). Ved Lars Andersen ... 5 To Gaarde i Høve og dens Beboere. Ved Lars Andersen og
J. Th. Jensen ... 11 Husmand og Væver Niels Villumsen og hans Slægt. Ved
Lars Andersen ... 26 Brydegaarden i Siddinge. Ved Lars Andersen ... 31 Husmand Lars Jørgensen i Grevinge og hans Slægt. Ved
Lars Andersen ... 33 Nogle Erindringer. Ved Lars Nielsen ... 35
