Billeder af Christian Falster.
Af cand. mag. C. FrankzChristensen, København.
Af Christian Falster
(1690—1752)
findes paa Univer*sitetsbiblioteket i København et Maleri, der afbilder ham
som en Mand med »et friskt
Ansigt med
bløde Træk
oget Par meget levende brune Øjne *); han er her udstaffes
ret med en rødbrun
Kappe,
der ligger over højre
Skulder,
hvidt stift Halsbind og bærer
efter Tidens Mode
Allonge*
paryk. Dette
Billedes
ydreHistorie er ganske
ukendt,
ligesom man heller ikke ved,
hvem der har været Mester for det.
Overhovedet er den første Halvdel af det 18. Aars hundrede en dunkel Epoke i den
danske Malerkunsts
Historie; men hvis man skal gætte, hvem der kan
have
malet Billedet, maa man snarest tænke paa den tyske
Portrætmaler Johann Salomon (du) Wahl (1689—1765),
der havde vundet sig et Navn ved sine talrige Portrætter
A) Vilh. Andersen: Tider og Typer. Erasmus. II. 7,
BILLEDER AF CHRISTIAN FALSTER 261
baade af fyrstelige og
fornemme
Personer iTyskland,
da han i 1719 blev indkaldt til Danmark, hvor han 1730
blev »kgl. Hofskildrer« og senere
Kunstkammerforval*
ter. Han nød stort Ry for sine Portrætter, og mange
af dem — som Falsters her — er gengivne i
Stik; dog
siger en
sagkyndig,
athan
var»bekendt
mere ved sinePortrætters Mængde end ved deres Skønhed.«
Kend*
test af Wahls Billeder er Maleriet af Historikeren Hans Gram (Frederiksborgmusæet) og Selvportrættet
(Stas
tens Musæum for Kunst); navnlig det sidstnævntes Mas
lemaade minder om Falsterbilledets. Fælles for dem alle
er den mørke Farveskala, han bruger; de dybe Toner er
mere Wahls end nogen af de andre samtidige Maleres.
Udelukket er det dog ikke, at Billedet kan skyldes
en stedlig Kunstners Pensel, enten fra Ribe By
eller
Omegnen. I de Tiderdyrkedes
Portrætkunsten jo næsten som et Haandværk.
Med Sikkerhed tør man derimod gaa ud fra, at Male
riet er blevet til her i Landet, da Falster aldrig nogen
sinde kom uden for Rigets Grænser. En
Gennemgang
af Falsters latinske Brevsamling, der findes paa Univer
sitetsbiblioteket (e don. var. 4°, Nr.
2),
kunde maaske opklare Sagen og bringeMalerens
Navn for Lyset; menindtil videre faar det altsaa staa hen.
Størst Sandsynlighed er der imidlertid for, at Wahl
er Maleren. Billedet viser Falster som en midaldrende
Mand — han er nu Ribe Katedralskoles navnkundige
Rektor —, og da Wahl netop har malet de fleste af
sine Portrætter i 1730'erne, vilde det passe meget godt
med Formodningen om, at han har været Mester for det.
Maleriet selv, der er ret medtaget af Tiden, især i Yderkanterne, og som muligvis har været frisket op
senere, bærer ikke Signatur af nogen
Art, heller
ikkeunder Rammen.
Fra Ribe Amt 7. 5
262 C. FRANK.CRISTENSEN
Efter dette samtidige Maleri stak J. G. Schleuen i
1763 sit Kobberstik i Folio; det er fixet lidt op i Ko*
stymet og ved Omtegningen,
der jo maa ske omvendt paa
Kobberpladen, da Billedet
skal trykkes som Stik, er en*
kelte af Originalens Ejen*
dommeligheder udviskede og
gjort mere
almindelige.
Stikket er signeret: »J. G.
Schleuen sculpsit Haffniæ
1763«, men giver desværre in*
gen
Oplysninger
om, hvemder har malet Originalen,
hvorefter det er gjort, rime«
ligvis fordi man allerede da — kun 11 Aar efter Fal*
sters Død — ikke mere kendte Malerens Navn.
I 1820'erne sysselsatte Direktionen for den kgl. Por*
trætsamling paa
Frederiksborg
Lektor i Matematik vedKunstakademiet Hans Hansen (1769:—1828) — Fader til
den kendte Maler C. C. Constantin Hansen — med
bl. a. at udføre Kopier efter Malerier af Landets afdøde
Stormænd. Han var en anset og søgt Portrætmaler,
men var efter 1816 blevet sat i Skygge af
Eckersberg
og havde nu i sine senere Aar sin væsentligste Fortjene*
ste ved at kopiere og male Portrætter til den frederiks*
borgske
Samling. Et af hans kendteste Originalmalerierer det sirligt og smagfuldt udførte Portræt af Biskop
Fr. Munter fra 1818, der endnu findes paa Frederiks*
borgmusæet.
Efter Schleuens Stik fra 1763 malede Hansen om#
kring 1824 et Portræt af Falster (Nr. 448 i den gamle
Samling),
som ved Slotsbranden i 1859 blev reddet (Nr.219), men pudsigt nok forvekslet med Billedet af Tøger
Pn*. •
BILLEDER AF CHRISTIAN FALSTER 263
Reenberg, under hvis Navn det
gik, indtil
detefter
Slottets
Genopførelse
i 1890 atterkom
paaFrederiks*
borg, hvor
det nu erforvist til
etaf Musæets Kontors
rum, da det kun er en Kopi af en Kopi.
Det samtidige Originalmaleris
karakteristiske J?alster
med det friske, levende og interessante Ansigt og det
skælmske Blink i Øjenkrogene, som vi kender fra hans Discurser, er med Schleuens Stik som Mellemled i Hans
sens Gengivelse blevet til en sat Bedsteborger fra Rah*
bektiden,
uhyre lidt
spændende; Typen erhelt
udvan*. det. —
Dette Billede gentog
Hansen
tilRibe
Katedralskolei 1826, da Rektor Thorup i Anledning af den forestaa*
ende Hundredaarsfest for Sko«
lebygningens Indvielse (13.
Januar 1827) havde ønsket
Falsters og Thuras Billeder ophængte paa
Skolen.2)
Efter ovenstaaende Redegøs
relse for de existerende kendte Billeder af Chr. Falster er det derfor kun med Forbehold, at
man i Tillægget til Riber
Siifts Adresse*Avis' Nr. 5 for
16. Januar 1827 kan læse de
begejstrede Ord, hvormed
Bladet omtaler
»begge Hædersmændene (:>: Falsters
ogThuras)
Portraiter, malede af en udmærketKunstner
efter tvende kun med Møie opdagede
Originaler; Ud*
førelsen af Arbeidet blev overdraget Hr. Lector ved
Kunstacademiet Hansen, og fra
hans
heldige, øvede Pen*sel smykkedes Skolen med 2
udmærkede,
skjønne, Originalerne særdeles lige, Malerier. Omvundne med2) se ovenfor
5*
264 C. FRANKsCRISTENSEN
Krandse af Grønt og
Evighedsblomster,
ogophængte
paa begge Sider af
Catbedret
i SkolensExamenssahl,
bidroge disse uendelig meget til at
forhøie Mindefesten.«
Hansens Falsterbillede er iøvrigt som alle hans Pors
trætter udført med megen Omhu og Sirlighed og ud*
mærker sig især ved stor Farvefriskhed.
Selv om altsaa dette smukke og vel bevarede Billede
i Ribe Kathedralskoles Festsal kommer til kort, hvad Portrætlighed med Originalmaleriet angaar, saa gør det dog sin Nytte ved at minde
Efterslægten
om den Mand,der i levende Live — allerede før han blev Rektor —
hædredes med saa smukke Ord som disse:
.. Hand er Riber Skoles Ære,
Hves Ungdom gaar med Frukt og
Fryyd hos ham til
lære,
Og er et Ærbarheds og Dyders Exemplar,
Dend Sag for alde Mand er kundbar nok og klar.