Nationale billeder
Historien om to
film
ogderes billeder af det danske
AfAnders Linde-Laursen
Nationale
fortællinger
Detnationaleeretaf 1990'ernes brændendespørgsmål. Ofte fremstår det i
debattersom om,det dansketidligerevarnogetstabiltogafklaret. Antagel¬
senom, atder skulle have eksisteretenhomogendansk kultur, kaster lange skygger, der får tidligere, lignende debatter tilathenligge itusmørket. To af
1930'ernes største danske film, Kongen bød (1938) og PH's Danmark (1935), visermeget forskellige billeder afdet danske ogkaster derved lys
overandreperioders debatom det, deri dagerså aktuelt. Filmenes histori¬
erudgør konkrete illustrationer af, hvorledes nationalerammerfor forståel¬
seafhverdagslivog identitet forandres.
Debatterne i offentligheden har i dag gjort nationale identiteter til et yndet studiefelt,mendevidenskabelige analysersynesat antageganske for¬
udsigelige former. Denalmindelige opbygninger, atforfatterenstartermed
atdekonstruerefortællingenomnationensom envirkeligen- oghelhed for
derefterat vise, hvorledes denne fortælling erdel af traditioner etablerede
engang i løbet af det 19. århundrede. Endelig forankres disse traditioner i borgerlighedens selv- og verdensbillede. Fremstillingen støttes af en nøje
afmålt dosis ironi.
I modsætningtil, hvad disse dekonstruktioner kunne give indtryk af, så
ernationenimidlertid ikke mindrevirkelig eller mindre betydningsfuldsom grundlag for forskellige former for kulturel praksis og identitets-dannelse,
blot fordi dener enfortælling.Alenevedatudvide perspektivet på nationale fortællingererdet muligtatnærme sigsvarpå, hvad nationen har betydet,
oghvordan den har opnået sin utrolige attraktions-kraft.
Dererderforgrund tilatforsøge atundvige den forudsigelige analyseog i stedet interessere sig for, hvorledes fortællinger om nationer er blevet brugt imangeforskellige sammenhænge ogmedmange forskellige mål.De
er blevet brugt til at støtte alle mulige standpunkter - fra nogle kræfters
drømme om, hvadfortællingerne beretter engang var,til andres forestillin-
ger om,hvad derengangskal komme: fra det reaktionære til det utopiske. I
ethvert nationaltprojekt indgår således forståelser afnuetsom en overgang mellem et før oget efter. I nogle nationer ellerperioder af visse nationers
historie synesblikketrettet mestbagud, i andremestfremad. Forståelserne
afnuetbliver omsat til fortællinger, der etablerer visse skete eller ventede tildragelser i nationens historiesomsærlig afgørelse. Denne forskydningen
til for- eller fremtid tildeler disse tildragelser ekstraordinær emotionel og
symbolsk betydning. Debliver til tradition (1). Deterfor sådanne tildragel¬
ser (ogpersoner, derer knyttet til dem), der rejses monumenter, som kan
kaldes nationale. Sådannemonumentermåvære mangetydige foratkunne
materialisere både folket, nationenogstaten,ogforatkunne forbinde indi¬
videt med kollektivet.
Det nationale befinder sig mellem fortid og fremtid, og som argument bruges det i demestskiftende omstændigheder. Fortællingerom deterder¬
for ikkeuforanderlige. Selvom enfremstilling af det nationale i enperiode
kanværedominerende, såerder altid flere måderatudtrykke denpå, lige¬
som den kan modsiges eller debatteres - som det sker i dag. I sådanne
debatter er det nationale ikke fritstående, men blot et kriterium for folks
identitet. Detersammenvævetmed andre kriteriersomforeksempel kønog
generation, somdet spiller mod eller med i processer, gennemhvilke for¬
tællingeromnationen blivergenskabt eller omskabt.
Mangemediererblevettaget i nationens tjeneste i deprocesser,hvorved
nationer iklædestraditioner, og indbyggerneistaterne blev til borgere ina¬
tionerne. Frabegyndelsen af 1800-tallet blev nationale skoler for alle børn etableret, aviser blev tilafgrænsede offentligheder, hvor nationensve ogvel
blev diskuteret ud fra forskellige ideologiske standpunkter, og alle unge mænd skulle tjene nationen med deres værnepligt. Efterhånden som nye strukturerblev etablerede, blev de inddraget i processer, derogså var med
til at afgrænse og cementere nationer, omend det ikke nødvendigvis var
meningen frastarten (2). Dafilmen havde spredt sig ud til alle afkroge af landene, kan detses som ganske naturligt, at også dette mediumblev ind¬
draget i nationale kulturprocesser. Ikke mindst damanblev klarover, hvil¬
ke kvaliteter filmen besad i henseende tilfølelsesmæssigtatappelere til folk (3).Detvardisse kvaliteter,somblev mobiliseret for eksempel i de såkend¬
tefilmomnazisternesmøderNurnberg.
Historien
Ietableringen af det nationale projekt i Danmarkerstavnsbåndsløsningeni
1788 enbegivenhed, derertildelt helt ekstraordinær betydning (4). Fortæl¬
lingenomophævelsen afetflytteforbud for mandlige jordbrugere blev pla-
23
Da C. W. Eckersberg
blev sat til at male en
hyldest til stavnsbånd- sløsningen, der skulle hænges oppå Christi¬
ansborg, blev flere
skitser afvist som
upassende. Detendeli¬
geresultat En Hentyd¬
ning til Stavnsbaandets Løsning blevså kendt,
at detfungerede som
forlæg for den vigtige slut-frekvens i Kongen bød, i hvilkenfærdig¬
gørelsen af Friheds¬
støtten bliver fejret.
Selv om en sådanfej¬
ring aldrig fandt sted,
er scenen så populær,
at den også kom på forsiden af brochuren,
der blev lavet tilfil¬
mens premiere. (Bro¬
chure i Det danske Filmmuseumsarkiv).
ceretcentralt i forståelsen afmoderniseringen af jordbruget fra slutningen
af 1700-tallet-de såkaldte landboreformer. Men fortællingen blev ogsået afgørende led i sakraliseringen af demokratiet (forstået som den fredelige politiske evolution af hele folkets og statens fælles interesser), bonden og
familiebrugetsomden danske Histories virkelige objektogsubjekt (5).
Et sådant for nationenafgørende symbol ernaturligvis med mellemrum
blevetfejret-ogialle tilfældene har fejringerne været vævetsammenmed
tidens aktuelle politiske begivenheder. Ved jubilæet i 1938, i 150-året for forordningen, var tiden præget af 30'ernes økonomiskeog politiske krise,
ogi horisonten hangtunge,mørkeskyer.Kunetårsenereskullede blive til
enkrig i Europa, dersatte den danske fortælling om demokrati påenhård
prøve. Til jubilæet blev der produceret en markant repræsentation af hele
tanken omstavnsbåndsløsningens betydning: filmenKongen bød.
Ägj
Enstærkt ladetscene som af ukendte årsager ikke kom mediden endelige udgave af Kongen bød: Bønderne brænder træhesten som symbol på
stavnsbåndetsundertrykkelse. Godsejeren medfruesertilfra sidelinien. Så fredeligt gik omvæltningen tiliDanmark. (BillediDetdanske Filmmuseums
arkiv).
Filmenvarden til dadyreste danske filmindspilning. Intet blevsparetfor
at fä de bedste kulturhistoriske rådgivere og skuespillere. Resultatet af anstrengelserneer enblanding af drama-dokumentarisk fremstilling ogfol¬
kekomedie. Den episke struktur bygger påen gennemgangafstavnsbånds- løsningens historie, med referencer til historiskepersoner,begivenhederog konkrete effekter af andre af landboreformerneselementer. Denne historie flettes sammen med den unge bonde Jacobs skæbne og hans kamp mod undertrykkelsen, repræsenteret ved den dekadente ogforgældede godsejer
oghans brutale ridefoged. Jacob kommer gennem sin kamp forretfærdig¬
hed ogforandring også tilat stå i modsætning til den ældre generation, der
ersunket sådybt i sin fornedring, atden ikkeserdenyemuligheder. Anna
erfra filmens startJacobs kæreste. Huner ensmukoglidtgenertpige, der
bliver udsatforridefogedens voldsomme tilnærmelser,mentililende bønder forhindrer,athendes ærbarhed krænkes.
Mod enden bliveralting godt.Detoungebliver gift, ogderesgård bliver flyttet ud fra landsbyen-trodsAnnasbetænkeligheder vedatleve langt fra
fællesskabet. Jacob vil indføre nye dyrkningsmetoderogjordforbedringer,
25
og hankøber også sin gård til selveje. Ved afsløringen afmonumentet for stavnsbåndsløsningen: Frihedsstøtten, mod filmens slutning tales der om, hvorledes denne frigørelse er sketpå fredelig vis (6). Imens skal de unge
bondefolk for første gang tilså deres mark. Jacob slå korsets tegn over
såkurven, Anna kaster den første håndfuld sædekorn, og mens.Jacob sår videre,glider billeder af revolution, guillotine ogkrig irestenafEuropaind
over scenen. De sidste billeder er Jacob i det åbne danske land - og na¬
tionalsangenDereretyndigtland(7) spilles.
Kongen bød blev produceret for det nyoprettede Dansk Kulturfilm, der
skulle producere skole- ogoplysningsmateriale. Men filmen blevogså vist
ibiograferogandre steder. Nogle anmeldere mente,filmenvarnogetlang¬
trukkenogønskede meredramatik i Jacobs kamp mod godsejeren. Men de
fleste varbegejstrede; ikke mindst for slutscenen. Flere noterede sig også
filmens aktualitet-dens indirekte kommentarer tilpolitiske begivenheder i Europa-ogsatte den direkte i relation til den almindelige danskefredelig¬
hed vedsamfundsmæssige forandringer.
Filmenblev, så vidt det kan vurderes ud fra denmængde af danske, som fik denat se, enmeget storsucces. Ogdet har denværetheltoptil nutiden.
Filmen bliver udlånt af Statens Filmcentral, derdistribuerer film ogvideo
førstog fremmest til undervisningsbrug. I de sidste årerudlånet af filmen gåetnogettilbage,meni hele tiåret fra 1979til 1988 låKongenbødpåover 1000 udlån hvertår, ogden placerede sig langtoppe påtop-tyve listen. Sit højdepunkt havde filmen-ikke overraskende i forbindelse med jubilæet-
i 1988, hvor denvar nummer 1 med 1580 udlån (8).
Mankanrolig gå ud fra,atKongenbøder enaf demest-eller den mest?
- setefilm i Danmarks-historien. Med sin hyldning af bonden, familiebru¬
getogdet alle (danske) omfattende demokratis fredelighederdenenpræcis tolkning af dansk national selvforståelse. Den episke struktur giver alle muligheder for identifikation med den undertrykte, men aktivt friheds-og fremadstræbende, unge bonde - og med hans smukke, ærbare ogpassivt, generte, kommende hustru. Filmen fremtrædersom en konkret manifesta¬
tion afdanskhed, hvori individet forbindes med det nationale kollektiv. En
forbindelse som forløsessymbolsk i den sidstedramatiske »såogkrig-sce¬
ne«,hvorkonge, borgerogbonde, dansk fredelighedogpersonlig fremgang
forenes ogforankres i historien. Slutscenen bliver tileteffektfuldt nationalt
nu, hvor nationens fremtidogfortid mødes.
PHs
film Danmark
Som etkraftfuldt udtryk for danskhed blev Kongen bød vel modtaget og
Mensman irestenafEuropavæltersig iblod,sår den danske bonde Jacob (Peter Poulsen)efter defredelige omvæltningeri sinegenjord. Kongenbød
blevogsåsetsom enhyldest til dansk demokrati. (BillediDetdanske Film¬
museumsarkiv).
meget set.-Mendenvar ikke deteneste forsøg påat indfangeogformidle
detdanske, der blevgjort i disse år. Nogle år inden havde andre interesser
ståetbagenhelt anderledesnational film. Mens Kongen bødvar enfilm for
danskereom, hvordan Danmarkvarblevet dansk, så følte mani Udenrigs¬
ministeriet, atdervarbehov forenfilm, deroverforudlændingeog danske
i udlandetpræsenterede et billede af landet. Manhavde således tydeligvis øjnene åbne for de muligheder, film tilbød som formidler af det nationale
ogDanmark.
Initiativet til detførste officiellebidrag til denne genreblevtageti 1923,
ogi 1925 blev resultatet, stumfilmen Danmarksfilm (Dereretyndigt land), præsenteret (9). Allerede i 1930 blev denne film ansetfor forældet, og en komité blev dannetpå initiativ af Udenrigsministeriets Pressebureau. Komi¬
téenbesluttedesig foratfa fremstilletenfilm med lyd,ogdet lykkedes også
atrejse de nødvendige midler fra forskellige private fonde. -Hvemder fik
ideen tilatlægge udarbejdelsen afetmanuskript i hænderne på den for det
etablerede samfund notoriskproblematiske arkitekt, opfinder, revyforfatter
27
- ogmegetandet-PH (Poul Henningsen) erikke klart. Filmen ersigende
nok detenesteprodukt fra hans hånd lavet under officielle auspicier. Meni
februar 1932 dukker hansnavnopi komitéens mødereferater,ogi julisam¬
me år fremlagde han sit første udkast. Heri er filmens endelige karakter
allerede skitseret sammen meden del afscenerne. PHbeskriver sin vision
som »en fuldstændig moderne Geografi«. De turistmæssige værdier må
indordnes under tematiseringersomfor eksempel skibsfart eller provinsby,
idet han forventer,atstoffet vil inspirere ham tilatfinde »denrettemoder¬
neForm«. PH pegerpå,atda filmen primærtrettersig modetinternationalt publikum, måeneventuel handlingværeinternational,samt atdet vil »være forbundet med storeUdgifteratskildrenogetHistorie, helst denfilmsagtig
bedste medVikingerogden Slags«.
Fra 1933 rejste PH rundt i landet og lavede optagelser. Anstrengelserne
blev ganske nøje fulgt af komitéen. Skønt der var visse reservationer, udtrykte komitéen, atdenvar aldeles fornøjet med resultatet-ogbestemte,
atdenfærdige film skulle have premiere samtidigi Københavnogved Ver¬
densudstillingen i Bruxelles den29. april 1935.
PH selv overværedepremieren i Bruxelles. Da han kom hjem igen den 1.
maj,ventede den københavnske pressesreaktionerpå ham.
Grande scandale!
PHs Danmarkeropbygget som enlang serie af billedmæssige fragmenter
fraforskellige steder i landet. Materialeterordnet i fem dage.
Denførste dag indledes med,at enkineser-dreng (10) serpåetfrimærke
fra Danmark ogderefter finder landet påenglobus. Vi ankommer til landet
iflyvemaskine;tidensmestmoderne budbringerogsymbol. Hele første dag
erhelliget en gennemgangaf landets overordnede topografi og meteorolo¬
gi. Vi fåren gennemgangaf årstidernes vekslen iskovenogintroduceres til undergrunden, ved at cementindustrien vises. Vandet og dets betydning,
somtransportvej og som ressouce, spillerenstorrolle denne dag,ogfiske¬
ri erdet, derbygger bro til næstedag.
Denandendagerden længste.Næstenentredjedel af hele filmen.Dagen
ermeget præget af, at infrastrukturenbliver gået grundigt igennem: veje, broer, cykler, busser, biler, færger, toge, telefonledninger. Men det errede¬
gørelsen for landskabet ogdet åbne lands forskellige formerogbrug, både
i arbejde ogafslapning, som erdagens bærende tema. En afPHs sange fra
denne dag, kanillustrere hele filmensnerve. Sangens rapsodiske naturog rytme såvel somde billeder, der fremmanes, erfuldstændig ioverensstem¬
melse med billedsiden:
Biltursangen
Ad den syngende Vej mellem svingende Træer,
gennemGrenenes Knipling
denreneIdyl!
Dyrketogvild, frodigoglun,
etVenskab af Natur ogMennesker, hyggeligogrolig lykkelig.
BagVenligheden liggergemt Svedoglange,tunge Timer, Arbejdsdage i Aartusner.
Detblader vi isomen Billedbog,
og saa ervi vednæste Sving.
Duerhævet afHav, duerskuret af Is
til etbølgende Landskab,
etgyngende Syn, pudsetsaafin
underKultur,
hver Haandfuldgjort i Stand med Omhu.
Bilengir dig Tidens Rytme,
etTempoaf TeknikogFilm.
Vognegaarad alle Veje,
blankeNikkel-Perlekæder,
ogretterogglatter hver Krumning ud
til moderne ogglidende Sving.
Der gaarIlingestrejf
gennemsvajende Korn
underSelvbindersyngen
ogTraktors Larm, Lyden afJern, Lugtaf Benzin,
ogJorden faaren nyFrisure,
Haaretsættesop i Bukler!
PlukkemodnePigebarn!
Sommerferie-soletUngdom, Lediggangog Febertravlhed.
IDanmarks FabrikerderDøgndriftpaa!
Og saa ervi vednæste Sving.
Dagenender med,atårstidernes skiften i det åbne land bliver gået igennem.
Der sluttes af med køer ogmalkning.
Mælken bliver det forbindende led til tredje dag, somdrejer sig om den
danske landsby eller stationsbyog om andelsbevægelsens samfund. Arbej¬
det i det rationelle og ganske mekaniserede jordbrug præger dagen, som afsluttes med, at vi ertil marked med landsbyens megetpåklædte menne¬
sker. Mens karrusellendrejer i skumringen, bliver deratterhenvist til lands¬
byens arbejde. - Igen bliver malkning og mejeriet det forbindende led til
denijerde dag,som erhelliget den danske provinsby. Iprovinsbyerne bliver landsbyernes produkter, førstog fremmest mælkogsvin, forædlet af indu¬
strien, ogherfra bliver de eksporteret ud over hele verden. I provinsbyen slapper menneskene også af; dog ikke på markedet, menved at eksponere
deresmegetmindre påklædte kroppe på den offentlige strand. Dagen slut¬
tessomi landsbyen med fest. Dennegang St. Hansmed bål ogfyrværkeri.
Næste morgen ervi i den storeby-hvilket i praksis vilsige København.
Også i storbyen findes både arbejdeogfritid: fabrikkerogkolonihaver,tor¬
vehandel og parker, kunstindustri, gymnaster og nyudsprungne studenter.
Kongens fødselsdag, fastelavn, byfornyelseog moderne boligbyggeri samt
nattens lysreklamer bliver vist. Med cyklister glider vi gennembyen,mens
endel af dens mange tårne, isprængt etpar skorstene og kongelige rytter¬
statuer,passereribaggrunden. Vi glider tilbage i flyvemaskinenogforsvin¬
der over byen ind i skyerne. Ordet Danmark dukker op og forsvinder på
himlen.
Somdetfremgår, erfilmen i sin helhedetkalejdoskopisk billede afDan¬
marks hverdag. Dererlangt mere end 100 separate scenerpå de 55 minut¬
ter. Alle scenererfradet eksteriøre ogoffentligerum-eller i nogle tilfæl¬
de somarbejdspladser det halvoffentlige. Det interiøre og private rum er
fraværende. Med mange ganske korte fragmenter oguden hensyntagen til geografisk sammenhæng-der hoppes frit fra nord til sydogfraøsttilvest
- understreges filmens bevægelighed, noget der helt præger det indtryk,
manfar. Uanset,hvormanbefindersig, eralt del af densamme samfunds¬
mæssige tilstand. Stedet betyder ingen ting. Det ertidens-ogstorbyens-
modernerytmer, somslårtonenanfor hele nationens virke ihverdag somi
fest. Dererikke megen roatfinde i filmens scener. I de flesteerbilledet i rørelse, kameraet bevæger sig, eller også er det optagelse af rørelse med bevægeligt kamera. Bevægeligheden har gjortpanoramaetfrem for detaljen
til filmensudtryk.Derermegetfaogkorteportrætter,ogintet der ophæver anonymiteten; deneneste person, deridentificeres, erKongen, som ses på
Poul
Henningsens
Danmarksfilm
Den vil nok ingen stor Succesfaa; Fiaskosta¬
vesaltfor godt medPH (fra Dagens Nyheder
5/5 1935). Det har ikke
været muligt at opkla¬
re, hvem tegneren GF
var.
Den vil nok
ingen stor Succes faa;
Fiasko staves alt for
godt med Ph.
afstand. Denintenserytme, understreget af denmegen fokuseren påtrans¬
portmidler, er om noget det, der har givet filmen dens image. Rytmen understreges af den valgte musikledsagelse, som blev lagt i hænderne på jazz-musikere.
Og hvordan bekom så denne blanding den danske presse? ikke godt!
Anmelderne snerrede kakofoni, i stedet foratjuble: kalejdoskop
Pressens reaktioner den 30. april 1935 spåede storm. Det første, man kastede sig over, var musikledsagelsen (11): jazzen var »alt for ofte bare Negre, der larmer« (Politiken, social-liberaltdagblad), desuden måtte man tage»den Disharmoni,denstaari til det danske Væsens Karakter« ibetragt¬
ning(Social-Demokraten,socialdemokratisk). Det andet,vardenledsagen¬
destemme-PHs egen-der udtalte de fa ledsagende kommentarer. Dengav
en»Følelse afKedsommelighedogFladtraadthed« (Dagens Nyheder, kon¬
servativt) -på sammemåde sombillederne, der savnede tilstrækkelig med
sol. Disse kommentarer var dog alene indledningen til generalangrebet.
31
hviler
uj i de
Gräsmarker,,.å
Her eretafvores mesf
eddersmarte Taame...,
I
Hi/a
mæUjsigfen
ren erkvik-hva.,,$
HØMRMHiim 8SP5 '■
Danmarksfilmen
indtalt og optaget af R
H.
-Man sku ha hat enhule gemt elsled, ingenved.0}iden skumin hi anbragt
Poul Henningsen, saa man ku "være sikkerpaa a han ikke tævede fler film
inJte viere, faa nu maa vi først faa-
dorje den, vi har. Va mx kulturen,
naar vi faar formaje aen? hej, aet gaar alligevel ihke paa Pehaask. Vi
maa slaa over i "Dansk.
Man har klaget over, at Danmarks- filmen, der skathaveindeholdtenRxkkt
morsomtgennemfort skumleogregnfyldte Billeder fra Danmark, ikke straks vi¬
stes for Offentligheden. 'Det et lykke¬
des os at bringeet lille Udsnit af Fil¬
men,hvortil P. H. stivhar indtalt sine Tekster paa aet for ham saa karak¬
teristiske yndefulde Landsmial.
Densatiriskeårbog Blækspruttenkunne naturligvisikke ladediskussionen
omPH'sfilm gå upåagtet hen. (Blæksprutten 1935).
Hvad der i særlig grad var savnet, var Det danske Smil, glæden ogbegej¬
stringen-overatværedansk. Dermed blev skytsetrettet mod ideen, over¬
hovedetatbetro opgavenatlaveenDanmarks-film til PH.
Dervarvel endel sympati foratlaveenfilm, der afspejlede hverdagen i
landet. Men en erklæret internationalist og modernist som PH besad så åbenlyst ikke de rette følelsesmæssige kvalifikationer for at kunne skildre
Danmark. Derfor var det hele endt i banaliteter, trivialiteter: »de danske Typer skildret som mavesvære Mandfolk og bredbagede Matroner... Alle
disse kedsommelige Kraner, ensformige Telefontraade, skønhedsforladte Lysmaster, hæslige Vindmotorer og pulsende Lokomotiver er ikke Dan¬
mark, i hvert Fald ikke afgørende Danmark,ogi ligesaahøj Grad Tyskland, England, Italien, Palæstina, Japan... Det var Danmark set fra Bagsiden«
(Politiken). Bagsiden var fokusering på baggårde, snuskede sider af tilbli¬
velsesprocesser i fødevareindustrienogså videre-også det,atde ikke kun¬
nekonstateres atværedanske: »Dét erher,Filmens fatale Fejl ligger. Man
harvalgt enManduden Fædreland« (Dagens Nyheder).
Konklusionen var sikker: »den maa kunne kaldes tilbage eller tilintet¬
gøres paa Stedet. Under ingen Omstændigheder kan det taales, atden ved
officiel danskMellemkomst, med StatensStempel, bringervortLand i Van¬
ryfor slet Teknik, Kedsommelighedog grov Taktløshed«(DagensNyheder 1/5).
Alene Arbejderbladet (kommunistisk) kunneseformildende omstændig¬
heder: »Erdetsaaikke bedre,atvi har faaet denne Film, hvor detkongeli¬
ge ogkapitalistiskeertrængtstærkt i Baggrunden-eller gjortGrin med, og det arbejdende folkelige Danmark er gjort til Genstand for en smuk Lovprisning?« (3/5). Menstøttefra den kantvarformentlig det, PHmindst
af alt behøvede. Allerede tidligere havde han følt sig tvunget til over for
komitéen atbedyre, athan ikkevarkommunist, ikke stod i partiet og ikke
havdestemtpå det ved valget.
Hidtil havde komitéenudtrykt tilfredshedmed filmens indhold og sam¬
arbejdet medPH,menmidt i stormvejret blev detvanskeligt.Repræsentan¬
terfor ministerierogerhverv, der havde overværetpremieren i København,
havde væretpositive-omend med forbehold (Politiken30/4). Socialmini¬
ster Steincke: »I sitAnlæg erFilmen lidt for modernefor min Hjerne«, og turistdirektørLichtenberg:»somHelhed vil dennæppepaavirke Udlændin¬
gesaadan, atde forestiller sig Danmarksom etmoderne Samfund meden storfornøjelig ogmoderne Storbyogmed moderne Hoteller ved Badeste¬
derne«. Selvomvisse savnede sammenhæng, sol og kønnepiger, henviste
detil, atdet ikkevar enturistfilm,og som »Propagandå forVirksomheden
Danmark«ganske vellykket.
Detmådogværeblevet opfattetsom enprovokation,atPHsfilm så kon-
33
sekvent ignorerede det, der blev ansetsomafgørende formarkedsføringen
af Danmarksomturistland. Hans forsvar lød:
- Kritikken menerikke, atFilmenertilstrækkelig typisk forDanmark.
- Jeg har i høj Grad taget alt det typiske-hele Hverdagens Danmark;
menmaaske ikkeSøndagsglæderne,som enDansk selvfølgelig først vil
fæstesig ved. Heller ikke den lille Havfrue, somjeg personlig synes er
et slet Monument. Men kan vi ikke springe hende over for en Gangs Skyld! Bare være fri for hende denne eneGang. (BerlingskeAftenavis, konservativt, 1/5 1935)(12).
Efter avisernes omtale afpremieren, somkom til atslåtonen an, var pro¬
blemerne sååbenbare, at komitéennødvendigvis måttereagere.
Hvad der siden skete
Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev forhindret. Studenter¬
samfundet ville gerne vise den, men det blev afslået. Man var bange for
»Pibekoncert eller andre pøbelagtige Optøjer«. - I komitéen var der for¬
skellige indstillinger. Nogle støttede PH og ønskede alene, at han lavede
mindre forandringer. Noget han selv var indstillet på. Andre mente, man skulle ladeenandenredigere enhelt ny film.
Resultatetblev,atPHblevpålagtatlaveen nyredigering af filmen. Nog¬
lescenerblevtagetbort, andre blev udbygget eller indsat. Sangene: I Dan¬
markerjegfødt, Vi elsker vortlandogKong Kristjan, kom med. Ved re¬
premieren i november 1935 i Odensevar pressensreaktioner betydeligmere afdæmpede. PH selv udtrykte, atfilmen noksnarest varblevet bedre. Selv
ombølgerne hermed nogenlunde lagde sig, blev filmen ikke populær. Det selskab, der stod for udlejningen tilhjemlige biografer, gjorde det tilenfor¬
udsætning,atkunden ogsåtogDanmarkved leje af andrestorefilm. Men i
udlandet gik den omarbejdede udgave godt; folk klappede ogmange ville
låne den.
En stor skandale mere forårsagede filmen dog. Da den i 1937 blev vist
for dansk-amerikanere i San Francisco, blev en del meget oprørte. Fra en lokal redaktør indløb der et åbent brev til Udenrigsministeriet, hvori der
blandt andet stod: »DervaringenUndskyldning for Fiaskoen. Vi skamme¬
de os som vaade Hunde og følte, at Stoltheden overvort Fædreland havde
lidtetKnæk« (Politiken 2/11).
I 1962 opdagede filminstruktør Børge Høst, at den oprindelige version
varforsvundet ved senere omklipninger, og for Nationalmuseet påtog han sigatlave enrekonstruktion (13). Efter rekonstruktionens premiere i 1964 udtrykte de fleste forbavselseover,at filmen tredive år tidligerevarså kon-
troversiel: »Poul Henningsens Danmarks-billede er nemlig det smukkeste
ogmestpoetiske,manmindesathavesetpå film,et varmt,stemningsmæt¬
tet og uhøjtideligt fædrelandsdigt sat i billeder afen født filmpoet« (Ber¬
lingske Tidende, konservativt, 9/5 1964).
Med rekonstruktionen far Danmarkoprejsning i offentligheden. Denfar
en meget høj stjerne; som den allerede længe havde haft det i danske
filmkredse. Allerede i 1935 udråbte Karl Roos den til noget særlig i en anmeldelse i ettidsskrift: »Ved statusopgørelsen vil det vise sig, at 1935 i
filmhistoriskhenseende eretvigtigt år«(14). Et synspunkt der stærkt blev underbygget af Theodor Christensen ienartikel fra 1948, hvori han udnæv¬
nerDanmark til løsningen af den totale nationsfilms problem-i modsæt¬
ning til sådanne, sombehandler specielle delproblemer somfor eksempel:
sociallovgivning, ferielovene eller alderdomsforsorg (15). Produktionen af
nationsfilm bliver herveden specielgenre, somTheodorChristensenanser
startetmed PHsfilmog somnoget, der alene findes i Danmark.
Dennehyldning afPHsindsats kan muligvisværedækkende i enisoleret
dansksammenhæng.Menfilmenertilsyneladende stærkt påvirket af russi¬
ske ogtyske filminstruktørers teorierogfilm fra 1920'erne. DzigaVertovs
Manden med kameraet(1929)ogWalther Ruttmans Berlin: dieSinfonie der Grofistadt (1927) erblevetnævntsomeksempler, der kan haveværetinspi¬
rationskilder eller forbilleder(16). SelvomPHifølgeBørge Høsthar fortalt,
at han ikke kendte til disse film, inden han lavede Danmark, så erslægt¬
skabetmed film af bådeVertov, Ruttmanogflere af deres samtidigeogele¬
verganske åbenbart-både med hensyn til motivvalg ogkomposition. PHs
film bør således snarestses som endansk variant afeninternational genre af film fra 1920'erne og 30'erne. En genre, der siden har haftstor indfly¬
delsepå dokumentar-filmen somudtryksmiddel (17).
Rekonstruktionenaf Danmark blevmegetpopulær. Via Statens Filmcen¬
tral gik den ud til skolerne. Selv om den aldrig harværet oppe på Kongen
bøds udlejningstal, så udlånes den ganskemeget. Iførste halvdel af 1980'-
erne over400 gange hvert år. I 1989 blev den overført til video og synes i
den form at blive ganske overordentlig populær. I 1991 erfilmen med et samlet udlånpå 609nummer49 i Statens Filmcentralsudlånsstatistik.
Nationen og
tiden
Begge disse samtidige-og halvt officielle -film forsøger atforholde sig
til det danske. Men de indeholder meget forskellige billeder af, hvad det
danske er. Og de far vidt forskellige historier. For at forstå dette, er det afgørende atsepå filmenes fremstilling af det nationale. Ennational film må, somet monument, dels forholde sig til fortællingenomnationen, dels
35
kunne symbolisere både folket, nationenog staten, samt forbinde individet
med kollektivet.
Det erforbavsende,såmange gange ordet: moderne, dukkerop iforbin¬
delse med PHs film. For PH og hans ligesindede var det moderne afgjort positivt ladet. De forstod det moderne som en udvikling i kunstneriske udtryk,menogsåsom enpolitisk, demokratisk dimension forankretgennem
samfundsudviklingen i dagligdagen, i frilufts- og sexuallivet, i klædedrag¬
ten, sprogetog omgangsformerne. Det æstetiske ogpolitiskevarintegrere¬
deaspekter i deres vision for det moderne samfund (18).
PH ser i denne åndtydelig filmen som det moderne medium. Han kan
forme filmen til etmoderne kunstnerisk udtryk, oghan kan gennemdette
nye medium nå ud medetpolitisk budskab tilmange, anonymemennesker.
Filmen bliverenkonkret fortsættelse afPHs(megettidlige)engagementfor demokrati, mod nazisme og fascisme-ogmod disse bevægelsers aftryk i
Danmark ogi hverdagen (19). Filmen skriver sig på denne måde ind i sam¬
me politiske kompleks som senereKongen bød (omend på en noget mere radikal position). PH har i taler selv udtrykt formodningerom, atreaktio¬
nernepå filmen ikke mindst skyldtes:
- den stemningsforskydning der er sket overfor moderne demokratisk indstillingogdermed overfor mig, fordi jeg harvillet laveen demokra¬
tisk uchauvinistisk danmarksfilm... Havde jeg vidst, at de frisindede synspunkter, jeggernevilleværetalsmand for, skulle bliesaaupopulære
i visse dele af pressen-ogjegtørmaasketilføje saasvagtforsvaret fra
anden side, hvorjeg kunde vente støtte - saa hade jeg nok fraraadet
komiteenatvælge mig.
Flere afreaktionerne tyder på, at PHhavde ret i denne iagttagelse. Demo¬
krativarikke længere alene dansk fredelighed og samfundsmæssig evolu¬
tion. Det kunne også overdrivesogblive enbrod vendtmod specielle poli¬
tiske ambitioner og tendenser i samtiden. Direktør Benny Dessau fra Tuborg, der via Tuborg-Fonden havde væretmed til atfinanciereDanmark
mente således, at den var lidt for demokratisk for udlandet. - Med bag¬
klogskabens sikkerhed kanmansige,atdenne opfattelse af demokrati skul¬
le fåalvorlige konsekvenser. Detersværtikke ogsåatseproblemets aktua¬
litet i 90'erne, hvor demokrati erblevet synonymtmed for eksempel mar¬
kedsøkonomi.
Forde, deropfattede verden somPH, vardet moderneenvision; enuto¬
piogetløfteomet nythverdagsliv formasserne.Detvar enforestilling, der samtidig i Sverige blev ført frem afenalliance bestående af intellektuelle
ogSocialdemokratiet, og somblev til det svenske samfundets positive mål
ogutopi (20). I relation til fortællingenomDanmark blev densamme fore-
stilling en dystopi, der alene blev ført frem somnogetpositivt af nogle fa
intellektuelle ogkommunister. Denne identifikation af det moderne medet isolerendepolitisk standpunkt måtte PH nok kæmpe med hele sit liv. Når
hansfilmalene indeholdt anonymemenneskerogofte placerede disse i den
anonyme oganonymiserendemasse, så erdette en i Danmark heltuaccep¬
tabelt fremstilling. Som sådanne anonyme dele af den moderne hob ville
danskenetopikke blive fremstillet. Herpassede Kongen bøds fokusering på biograferedepersoner, som mankunne identificeresig med, ikke barebed¬
re, menhelt ind i dansk selvforståelse. Selve den æstetiske form, PHvalg¬
te, der bestod af korte fragmenter uden geografisk og landskabelig sam¬
menhæng ogmedanonymemennesker, forhindrede individer iatopleve en tilsvarende identifikation med det nationale kollektiv i Danmark.
Selvomdanske gerne villesederes land fremstilletsommoderniseret- nogle anmeldere afPHsfilm efterlyser således for eksempel fremstillinger
af det udviklede sundhedsvæsen - så var det netop ikke visionen, det
moderne sometfremtidshåb, der blevefterspurgt. Det, der blev ønsket, var ettilbageblik på processen og enkonkret forankring i historien. I den for¬
bindelse hjalp detikke, atturistdirektøren kunne forsikre, atudlandet ikke
ville forestille»sig Danmarksometmoderne samfund«.PHsmådeatfrem¬
stillefolket,som enmoderne,anonym oghistorieløsmasse,blev tiletdirek¬
te angreb påencentral del af fortællingen om,hvad detvaratværedansk.
Dentilbageskuendeog fredelige dimension,somden kommer til udtryk
iKongen bød, der villeværei overensstemmelse med nationens fortælling
omsig selv,errepræsenteretiPHsbillederoglyd (som i Biltursangenoven¬
for), menden fremhæves ikke. Derernogetparadoksalt i, atdet ikke blev
setog hørt af de danske anmeldere,somblev blændet afrytmen og anony¬
miteten. Det er interessant, at PH selv synes athave været klar overdette dilemma, og athan formentlig efter bedste evne prøvede at løse det. Han forsøgte næppebevidstatudforme filmensom enprovokation; derimodat
være loyal modopgavensbegrænsninger:
- Hvilken Tendens harDe villetgive Filmen?
- Kun at referere! At give et nøjagtigt geografisk og folkelivsmæssig
Billede afdet nuværende Danmark. Doghar jegment,atjeg havde Pligt
til atgive det gunstigst mulige Billede af Danmark,fordi det er og skal
værePropaganda. Man kunne udmærket lave enKarikatur af Danmark
paaFilm, men det villevære at gaauden om min Kontrakt. Derfor har jeg holdt mig strengttil, atdet skulde væreen gunstig, demokratiskog
så videre Film. Det harjeg ment var min Pligt. (Arbejderbladet 2/5 1935).
Hvad der ikke synesathave stået ham helt klart er,hvor kraftig reaktionen
37
villeblive. Hansåselv fremtidensomtruende,menogsåsomfuld af mulig¬
heder. Filmens oghans vision kom imidlertid tilpå mangepunkteratover- ensstemme med den dystopi, mange danske forestillede sig i en moderne
fremtid: »I Danmarks FabrikerderDøgndrift paa!«. PH så mulighederne i
det moderneogsåsom en frigørelse. Andre sådet kurtsomettruende tab af kontekst, individualitet ogbiografi; de så enåndelig baggård frem for sig.
Afstanden tilhistorien, derer enlogisk konsekvens afPHsintegreredeæste¬
tiske ogpolitiske budskab, blevderfor fatalt. PHskommentar lød:
Og saa er det historiske skudt ud. Ikke af Uvilje -for der kunne laves
interessanthistorisk danskFilm;menfordimanmaattevælge. Ogvi har lagt VægtpaaNutidens Danmark. Dermanglerogsaakønne Piger, siges der, men derer5000 af dem-blot samletpaaet Sted: Bellevue. (Ber¬
lingske Aftenavis 1/5 1935).
Nationen og
kønnene
I ganske mange af anmeldelserne af PHs film er der henvisninger til
»piger«. Det peger på, at fortællingen om nationen går hånd i hånd med opfattelser af køn ogkønsroller. De processer, gennemhvilke nationalsta¬
tererblevet skabt, genskabt ogomskabt, eraldrig køns-neutrale. Iskabel¬
sen afforestillingenom nationensomet stort fællesskab bliver menneske¬
nes respektabilitet forbundet med helhedens. Forestillinger om kønnenes forskellige egenskabergør, atderes roller i skabelsen af nationens respekt¬
abilitet bliverforskellige -og langt fra entydige. Kønerikke transhistori-
ske begreber, hvorfor det mandlige og kvindelige tager sig forskellige gestaltninger i forskellige tider og nationer (21). Fortællinger om nationer
ellerperioder af deres historie forholder sig derfor på skiftende måder til forskellige forestillingeromkvindelige ogmandlige egenskaber.
Den herskende nationale fortælling i 1930'erne fremhævede nationen
som enforstørretudgave afdenborgerlige familie, hvorfor dervarkorres¬
pondance mellem opfattelserne af kønnenes roller i familien ognationen. I
det borgerlige verdensbillede stod det kvindelig for det kollektive, indad¬
vendte, æstetiske ogfølelsesmæssige, mensdet mandlige stod for det indi¬
viduelle, udadvendte, funktionelle og konkrete - herunder forsørgelsen.
Korrespondancen mellem familie og nation er grundet på, atdet varbor¬
gerlige og intellektuelle kredse, der fra slutningen af 1700-tallet var gået
forrest i skabelsen af den moderne national-stat (22).
Ifortællingen i 1930'erne stårdet mandlige forenaktiv stræben efterat overvinde vanskeligheder. Det mandlige var den udfarende, skabende og forandrende side afnationen, ogdet var forbundet med individualitet. Her
passerJacobs kampogfremgang i Kongen bødsomfod i hose. Fremstillin-
Kvinderfra PH's Danmark der arbejder udenfor det hjemlige landskab,
hvor de ifølge den nationale fortælling burde opholde sig. (Billed i Det
danske Filmmuseumsarkiv).
gen af det mandlige som en individuel indsats kræver identifikation og
fokuseringpå proces,nogetder ikke fremhæves i Danmark.
Kvindersbidrag til nationens respektabilitetvarkollektivt,ogberørte den private, familiære side af fællesskabet og dets indre moral. I den forståel¬
sesramme varkvinderne iPHsbillederlangt fraalle respektable. At de cyk¬
lede gennembyen ogeksponerede sig lettere påklædt på byensbadestrand,
havde sine paralleller i andre filmog blev vel i det mindste opfattet som
seværdigt- »yndig pige, iscenesat af mand«. Det kvindelige burde smile pænt og i øvrigtholde sig i baggrunden; præcis som Anna i Kongen bød.
Men i Danmark så man mange og anonymekvinder, som arbejdede i det offentligerum; uden for det hjemlige landskab, hvor de burde befinde sig.
De arbejdede med atrense sild, malke eller klippe far, ogdisse sysler, som fikdem tilat svede, lugte og synes,gjorde dem mandhaftige. Kvinder, der svigtede deres nationvedatgørenogetforkert, påetforkerte tidspunkt,iet forkertrum.Privatiseringen af det kvindelige vareffektfuldt forbundet med forestillinger om, at kvinders seksualitet gør dem upålidelige i offentlige
39
Kvinders sexualitet gør dem upålidelige i det offentlige rum. Men Anna (Grethe Paaske) iKongenbødgiverikkeefterforfogden (Peter Nielsen).
(BillediDetdanske Filmmuseums arkiv)
rum. Derforerfogdens seksuellepresmod Annas ærbarhedogkyskhed iet offentligt rum (marken) i Kongen bød et vigtigt og nødvendigt bidrag til
hele filmensopbygning. Hunhari situationen mulighed foratgive efterog
svigte Jacob og nationen ved atligge i med modstanderne (23). Kvindens
sexuelle upålidelighed understreges af, at Anna bliver frelst af tililende mandlige bønder.
De anonymekvinder i Danmarkvarnaturligvis ikke PHs frie opfindel¬
ser.De illustreredeenhverdag, somde fleste kvinder uden for mellemklas¬
senogdeleaf arbejderklassen faktisk levede; skønt det ikke vari overens¬
stemmelse med denplads, devartildelt i den nationale fortælling. Disse sol¬
brændte, men absolut ikke solbadende (24), kvinder bleven illustration af
en rest afet gammelt samfund, som den nationale fortælling fortalte, var
fjernet af den samfundsmæssige, demokratiske evolution; devaralmueko¬
ner, somendnu ikke varblevet hustruer. Dervedvardepå engang en trus¬
sel modopfattelsen af det kvindelige-ogenpåmindelseom en del af dan¬
skeres modernegeografi,somdet varvigtigtathuske atglemme.
Medbetragterens øjne blev kvindernes fejlplacering i det offentlige fil¬
miske landskab understreget afPH-filmens billedlige komponenter. Derer mange falliske symboler, som skorstene og telefonpæle, og mange kraft¬
fuldt,mandligt svulmende,somtoge,traktorerogkraner. Valget af disse bil¬
lederbelyser yderligerePHsopfattelse af den moderne verdensometløfte
omkraft og tempo. Hans formsprog var på dette punkt ganske i overens¬
stemmelse med, hvad man på den samme tid så blev lavet af sovjetiske
kunstnere som hyldest til det arbejdende, moderne, sovjetiske menneske (uanset køn). Dettesynfremgår også af Arbejderbladets hyldning af filmen
ovenfor. Hvad der i den danskefortællingblevset somnogetfortidigt, blev samtidig i den sovjetiskeset sometutopisk mål.
Trodsdet, atderogsåvar mange »pæne piger« i filmen, blev billederne
etangreb på den nationale families moral. Og det ikke mindst ientid, hvor
PHs kamp foratbefri kroppen i arbejde og fritid, havde det overordentlig vanskeligt. Ved premieren talte initiativtageren til filmen, kontorchefA. J.
Poulsenom, at»Filmen udemaattevirke somModerens Smil overforBar¬
net«-ogsvaretfaldtprompte: »detmaablive som Smilet fra denmoderne Mor,der kommerhjem fra JazzbalogmøderBørnenepaaTrappen,naarde
skal i Skole« (BT, konservativt, 30/4 1935). PHs skildring af denmoderne
danske kvinde, som helt er i overensstemmelse med hans udtalelser om emnet i andre sammenhænge, blev altså oplevet som provokerende (25).
Herblev den nationale familiesrespektabilitet, dens ære ogværdighed, sat
overstyr.
En nygeneration
Medrimelighed kunneman såspørge, hvorfor PHs film, derblev mødt så
ilde i 1935, siden kunne blive opfattetsom: »det smukkeste ogmestpoeti¬
ske, man mindes at have set på film, et varmt, stemningsmættet oguhøj¬
tideligt fædrelandsdigt«.Mendetpasseri virkeligheden fint ind i den skit¬
seredefortælling omdet danske.
Tredive årerengeneration. De,derså filmen fra midten af 1960'erneog
fremefter, kan aleneseden i detlivs-biografiske lys. Hvad folk i 30'erneså
som enmoderne dystopiforenuvis fremtid, vari 60'erneblevet tilenuto¬
pi fraenfolkelig, demokratiskogkendt fortid.
På kun tredive år var en fremtidig dystopi, om eturbaniseret landskab underlagt modernerytmer,ikke alene imangtogmegetblevetvirkeliggjort.
Denvarblevet overhalet afudviklingen og varblevet forvandlet til en for¬
tidig, rural utopi, der forklarede nutiden; lige netop det, dansken så gerne ville se. Denne forskydning, som ikke erfri fornostalgiske elementer, sik¬
rede filmen seværdighed.
