Forskellige Ærø-billeder
- skitse
af kulturmøde
ogturisme på Ærø
Af Mette E. Havsteen-Mikkelsen
Detenkle liv har altid virketdragende på folk.Jomerebroget hverdagener, desmere søgestrangentil atopleve 'det enkle liv'. En ø,her Ærø, opfattes typisksom stedet, hvorlivet leves i langsomhed-et tætlille romantiskog
kuriøst samfund med sin helt egen fortælling. Færgesejladsen opleves af
øensgæsterligefremsom enslags 'rite de passage',enrejse tilbage i tidog rum,til 'landet, dervarengang'. Øturismeogtilflytterlivgennemårene le¬
ver i vidudstrækning på denne kontrast (1).
Kulturmødet gennemtiden mellem turister,tilflyttere oglokale skitseres
i det følgendegennemtreperioder: fra 1880'erne hvor de første kunstnere
ogborgere gæstedeøen, fra 1930'rnehvor turismener enkendsgerningog etegentligt turist-image konstrueres, ogfra 1970'erne, hvor øens traditio¬
nelle livsgrundlagtrues, oghvor den turistmæssige markedsføring intensi¬
veres ogmødes med navnlig tilflytteres opfattelse af eftertragtet 'oprinde¬
lighed' i kultur- ognaturmiljø.
De forskellige kulturelle grupper oplever kulturmødet forskelligt, lige¬
somder skerenforskelligartet prægning af livsstil, afnormer ogværdierog afomgivelseroglandskab. Der skabes med andre ord vidt forskelligeÆrø¬
billeder-ogde forskellige synspunkterprægeri høj grad den lokale debat
omÆrøsfremtid.
Tolkningenbygger på udsagnogindtryk i etvarieretkildematerialesamt ikke mindstpå deltagerobservation(2).
Ærø
opdages afkunstnere
ogborgerskab
-fra 1880'erne
Ærøs traditionelle hovederhvervvar gennem 17-1800-tallet handel, søfart
oglandbrug. Søfartenogdermed købstadens udvikling stagnerede imidler¬
tid omkring slutningen af 1800-tallet. Til gengæld spirede turismen, for by
og ø berømmedes i litteraturen (3). De første gæster, ofte kunstnere, ud¬
gjorde på en måde et særligt 'lag' i byen sammen med det byfine borger¬
skab. Gæsterneindlogeredes privat eller på byens hotellerogoplistedes på
avisens lokalside, så alle vidste besked.
kortfra Chr. Tom
Petersen.
'Ærø ohÆrø, ak hvor Duerskjøn'. Gunnar
Hammerich (1893- 1977) kom cyklende
hertili 1916 ogfaldt
straksforøensjomfrue¬
lige skønhed, her be¬
skrevetietlilleømt
Detvarden rånaturoplevelseogden kuriøse folkekultur, der blev efter¬
søgt, ogden virkelige lokalbefolkning blev beskrevet på malerisk distance.
Således af forfatteren Carl Ewald i Illustreret Tidende i 1890'erne: Som¬
merdage bringergerne en delturister. Man kender dem strakspå destore øjne, de laver. Deflokkersiglangs rælingen og peger ogspørger oglerog beundrer ogkan slet ikke hitte rede i alle de mange øer, der dukker op af
vandet. Og de andrebliver ikke kede afatsvarepå spørgsmålene ogfor¬
tælle, hvad de ved. Ellers kan detnaturligvis aldrigfalde dem indatskænke
det hele såmegetsom etblik. Men de fremmedes beundringerså oprigtig
ogforfriskende, ogde selversågrummegladeoverderes hjem (4).
Lokalbefolkningen tituleredeogbetjente gæsterne, hentede ogbragte til færgelejet, skaffede jolle til enDrejøturoghestevogn til Voderup klintetc.
Deto verdener nåededog ikke sammen.
Malerkunstnere var blandt de første, der rigtigt opdagede Ærø: Pietro
Krohn indfangede i 1860'erne købstadens pittoreske lokalkolorit. Senere
komPeter Tom Petersentilogi begyndelsen af 1900-tallet Sophus Paulsen,
JacobJørgensenm.fl. oggjorde opmærksom påøen i vide kredsegennem deres malerier: købstadsidyl med krumme gader, kalkede huse og havblik, gyldne kornmarker, stynede hegn og jorddiger. Landskabet opfattedes af
29
kunstnerne iudpræget gradsomæstetisk, somskønt i sig selv oguspoleret
afet foranderligt samfund i 1900-tallets første tid. Anderledes med lokale
malere somI. E. Carl Rasmussen ogJohan Kock, der stolt malede de frem¬
skridt, dersporedes i det ærøskebybillede, i landskab ogtil havs (5).
Turiststrøm ogsommergæster-
fra 1930'erne
Detstodlysende klart for den lokale turistforening, dannet i 1923af driftige
folk i Ærøskøbing Industriforening, at den stagnerende købstad kunne
danne grundlag foretegentligt turisterhverv, og i de følgende år skete der ogsåenmarkant stigning i antallet afbesøgende til Ærø, således fra 20.000
i 1933 til 140.000i 1958 (6).
Perioden præges af flere sameksisterende turistformer. Der fandtesvan¬
drerhjem fra 1938, campingpladsog cykelturisme, lystsejlads med særligt
havnebassin i 1939etc.Medbilfærgen Ærøsund, indsat i 1959,blev detmu¬
ligt med familieferie ogselskabsrejser.
Ligesom detvar skikatudleje sit byhus for selvatflytte på loftet eller i
et baghus i sæsonen, blev det almindeligt for folk fra storbyer at tage på sommerpension påøensgårde: Knoldsgård, Borgnæsdalm.fl. Oplevelsen af
landbolivsformen underspartanske forhold,menmed deltagelse i høhøstog haverivning ogmed nymalket mælk fra stalden ogkaffe ved køkkenbordet
varselve dethelhedsprægedeogenkle liv,mansøgte(7).Derudovervarder
de tilbagevendendesommergæster, der ikke regnedes for egentlige turister
samtenkeltetilflyttere.
Derarbejdedes fra begyndelsen i Turistforeningen påatmarkedsføre den
velbevarede købstad. Turistforeningen sågernefolk komme til Ærø i større
grupper ogWilliam Nielsen, turistforeningens markante formand fra 1939,
var tidligt en ivrig fortaler for en broforbindelse til fastlandet af samme
grund. Der blev udgivet en lind strøm af turistbrochurer allerede fra
1930'erne og mange udenøs pressefolk besøgte Ærø, der flot lanceredes
somsydhavsø ogriviera ogÆrøskøbing som Eventyrbyen med de gamle
huse ogden friske strand.
Mestomtalt lokaltvarden amerikanskerejsebogsforfatterogglobetrotter Temple Fieldings besøg i 1951 med eksklusivepengemændogfilmfolk i sit følge. Herefter kom Ærøskøbing på turismens verdenskort i hans Travel
Guideto Europeblandt de fem flotteste attraktioner: pyramiderne, Finmar¬
ken, MallorcaogAddis Abeba,hvorefter det blev foreslået, atder blev rejst
enstatue forTemple Fielding påTorvet.
Et andeteksempel på den massive iscenesatte markedsføring afø og by
varWilliamNielsens forslag omÆrøs løsrivelse fra Danmark i slutningen
af 1960'erne. Ærøblev paradoksalt nok solgt både somfuldendt købstads-
SimonSpiesgæstedeøenformentligi1960 'erneog sesher medetparmed¬
bragte damerogturistforeningens formand redaktørWilliam Nielsen foran
'Dukkehuset'iSmedegade. Masseturismeogmondænt publikum varTurist¬
foreningens mærkesag. Pressen skrev spalte op og nedom Liva Weel, Axel Springer, Victor Borge, CarlBrisson og øens egen søn, storbageren Carl
BirkholmiSolvang, der gæstede 'sin sommerresidens'i sinCadillac. 'Dukke¬
huset ' medsinebuedevinduesglas, opstribede bindingsværk, husløgpå ta¬
get,porcelænshundeivindueskarmen og enlillefotogen tagkvist medÆrøs¬
købings byvåbenerpåenmåde blevet tilet 'nøglesymbol'på 'kulturskiftet':
forandringen fra søkøbstad til turistidyl. Lokalkoloritteniden overleverede
ogguidede fortællingom husetsom bolig fortofamilier medefterhånden
16børn omkring århundredskiftet, har gjortdet nuværende udlejningshus
tilenafbyensstørsteattraktioner, der også afbildes påsouvenirs, ibrochu¬
rerogblademereendnogetandet. Foto: StofferiOdense. Privateje.
idylog somalle tiders feriestedogtoldfrie område med middagssøvnogri¬
dehest til alle, hoteller med barerog natklubber med masseraf spiritus og inciterende musiketc. William Nielsen selv skulle ståi spidsen for befriel¬
sesregeringen med den genoplivede såkaldte hertugelige fane fra 1623 i gult, grønt ogrødt, somdet hed sig (8).
31
En søkøbstad bliver
Torneroseby
Det ærøsketuristimage sættes der ord på ipressen,oftemed William Niel¬
sen eller billedhugger Gunnar Hammerich som mellemmænd. Politikens
kronik Sommerbrevfra den tabte tidernæstenenprototypepå utalligepres¬
seomtaler:Ærøskøbingersaadan en dejlig lilleBy. Densynesatværeste¬
getopafen Nurnbergæske eller klippet udafen afdisse Eventyrbøgerom
Kongeriger, hvor Kongen personliggaarudoglaaser PortenafomAftenen
og gemmerNøglen undersinHovedpude. Engangnaar Verden bliver fred¬
sommelig, ogForbindelserne mellemÆrøogOmverdenen bliver hyppigere
oghurtigere, burdeen eller anden Teatermandfindepaa atbruge den lille BysomKulisserforetHolberg-Friluftsspil. ..At besøge Ærøeratrejseflere
Hundrede Aarvækfra enforpustet Tid. DetStamklientel afSommergæster,
somkommerher, harvalgt den godeDel.DeleversomBisper iGaasereder
i 'Bedstens'traditionsrige Hotel. Traditionerne hun skabteerstærke. Det vil
i mangeAarendnuværemed 'Bedsten'sommedKongFredegod, hvis balsa¬
meredeLigde bar Landet rundt længe efter hans Død. Skabt afetfrodigt,
velhavende Gaardejeropland og afen Tjæreduftende Sømandsmentalitet
som en Forening af de solideste Egenskaber idanskBondelandog dansk Søfarersind erÆrøskøbing Ekstrakten af Provinshygge i Danmark. Med
allesinesmaaaarvaagne Gadespejle ligger den midtivortmoderneTempo,
en Enklave af 'den tabte Tid'. Og aarvaagentsom Gadespejlene ser den
hvide Sømandskirke med de blaa TaarnurskiverudoverHav og røde Tage
oggrønneBanker ogunderstreger vedat ligneet kostbart Stykke Delfter- fajance den lille Bys yndige KarakterafNips (9). Ingredienserne foret tu¬
ristmål var således den overskuelige, maleriske kukkasseidyl, med lokal¬
kolorit afhåndgribelige basiserhverv, søfartoglandbrug,ogmed personlige bekendtskaber, her den omsorgsfulde værtinde Ellen Marie Christensenel¬
ler Bedstenpå byens traditionsrige hotel Harmonien.
Byogomgivende landskab blev efterhånden 'rigget til'med flagstænger
ogbænke, der markerede udflugtsmål, også for turister. Byens sønnerblev
støbt ibronze, således assessor B. N. E. Steenstrup og renæssancepræsten AndersArrebo, og den på Set. Thomas så kendte apoteker A. H. Riise fik
enmindeplade. Selvfølgeligheder i den ærøske dagligdag, huse, landskaber
ogmenneskerblev seværdigheder, ja 'institutionaliseredes' ligefrem i dag¬
lig tale eller på byvandringer. Husene blev næsten allemandseje, noget
'man'kendte tilogminsvogerstræogBymøllen vidste 'man' bare, hvorvar.
Aviser og blade landet over underbyggede den tiltagende 'kulturfikse¬
ring' af Tornerosebyen, Danmarks levende Museumsby, Eventyrbyen eller
The Fairy Tale Town, Dukkelisebyen og Stokroseidyllen (9). Den svenske
avis Kvällsposten taler enddaomPepparkakestaden, hvortanteGrøn,tante Brun ogtanteLilla trippede lyslevende rundt,ogetnorsk blad sammenligner Ærøskøbingmed Kardemommeby-måske med hentydning til løven i den zoologiske have,sombyen havde ved vejen til Vrå ienkort årrække fra 1958.
Der værnedes om byen med den middelalderlige byplan, gaderum og
huse, hvoraf 30 frededes allerede i 1919. Det varfortrinsvis tilflyttere,der
gennemårene gik i spidsensomkulturbevarere i Ærøskøbing. I 1965 sam¬
ledes kræfterne i Byhistorisk Forening, der som en af sine første mærke¬
sagertoggenindførelsen af 'gamle' gaslygter med el på sig. Også skorstene søgtes bevaret til trods for fjernvarmens indførelse, gamle udhængsskilte
blev fremstillet, forstyrrende elledninger blev nedgravede, og antennesko¬
venpå byens rækker af tegltage erstattedes affælles fjernsynsantenne,spon¬
sorereti 1967 afencanadisk turist. Brolægningogparkeringspladserrette¬
des derogsåopmærksomhed mod. Lokalbefolkningen stod ofte uforstående
overforbyhysteriskforenings arbejde for bevarelse affaldefærdige bygnin¬
ger, brosten og gadelygter. Formange omsonst, når fremskridtethavde gi¬
vet verden asfalt og neonlygter, plastikmaling, termoruder, gasbeton og mursten.
Bybevarerne sorterede dog i det gamle. Det nyererøde teglstensbyggeri
somf.eks. Rådhuset, Teknisk Skole, Borger-ogRealskolenogToldbodhus
kunnelangt fra måle sigmed de pudsedeogkalkede skipperhuse. Desidste
var,ifølge Tove Kjærboe, byensogmalerenJacob Jørgensens datter, ganske
enkelt udtryk for godsmag eller udtrykt med billedhugger Gunnar Ham¬
merich, for sundog ren bygningskultur (10), velatmærke fraÆrøskøbings glansperiode i den florissantetid,mensdet røde murstensbyggeri hovedsa¬
geligtvarfra1800-tallets slutning. Byhistorisk Forening næredetilsvarende
storforagt for det væld af stokroserog blomster i krukker og gryder, som
byens trappetrin pyntedes op med. Senere kæmpedes ihærdigt mod Han¬
delsstandsforeningens lystige flagning i byens gader i sæsonen og mod etablering af Mallorca-modellen med gågader og fortovscaféer. Nej, byen
måtte førestilbage tilen renogutvetydig stil, Ærøskøbingsom1700-tallets
søkøbstad. En 'valgt' stil, der i øvrigt ikke de første mangeårrummede de
såkaldte strandhusepå Vesterstrand, opført i åreneomkring 1920og længe
ansetsomenskamplet påÆrøshvide strand lige ved indsejlingen til Even¬
tyrbyen. Først i 1980 accepteredes de i lokalplanen, og nutegner de nær¬
mestÆrøssommerprofil i brochurerog på skærme.
Fiksering affolkekulturerne
Den ærøske byggeskik og folkekultur kunne i stigende grad bruges til at skabe etsalgbart turistimage. Træk fra folkekulturen blev løsrevet fra den
33
THE FAIRY TOWN OFDENMARK
TURISTFORENINGEN-FOK•ÆRØSKØBING-OG-OMEGN OG-DAMPSKIBSSELSKABETJlRØ' AAS-ÆRØSKØBING-
M/FERRY "ÆRØ"
SVENDBORG-ÆRØS1CØB1N&-30CARS•IMOtJRS
Gustav Hjortlunds teg¬
nedeplakat af Ærøskø¬
bing til Turistforenin¬
gen i 1953 med færgen 'Ærøskøbinggenken¬
delige mennesker, sce¬
nerierogfinurlige huse:
Købinghus, Østerlide,
Priors hus, købmands¬
gården, Röhlings bage¬
ri, Visdomskilden Ham¬
merichshus,Landfoged¬
gården, Fattiggården,
Zartmanns hus, Dukke¬
huset, Hans Billedhug¬
gers hus, apotekergår¬
den,posthuset, ogkoge¬
husetpå havnemolen, li¬
gesom der også er gen¬
givetenslangeiParadis¬
haven længst ude mod
husene på Vesterstrand.
Plakaten, derfornyedes
i 1960medden nyefær¬
ge, varmed til affiksere købstadsidyllenogskabe
etpopulærtturistimage.
traditionelle sammenhæng, genoplivetogfiknybetydning somsymbol på
'de gode gamle dage'. Helt konkret fremstilledes souvenirs, platter, duge,
stokkemærkero.a.medgengivelser af byens huse ogde karakteristisketor¬
vepumper og af F.C. Lunds Ærøpige fra 1864. I stigende grad blev Ærø¬
flagets farvertagetibrug. Også karakteristiske lokale produkter blevmasse¬
produceret: Ærøpølsen, Ærøstolen, Ærøjakken i rødogsortstribet hvergarn, Ærømusefælden til 8mus o.a. (11).
Også Ærøforeningen i København, startet i 1933 for afvandrede ærø¬
boere, dyrkede hjemstavnens folkekultur i 'findestillat': dragtskik, sange,
dialekter, egnsretter etc. Det blev næsten en 'kulturel kode', man skulle kende, og som man klart forventede at genfinde lokalt. Til foreningens
årlige stiftelsesfest opførtes hjemstavnsspil og spistes traditionsmad: torsk
med vandsennep og grever (flæsketerninger), måsbån' (medisterpølse),
løv'tenspae'kavr (tykke pandekager) med stikkelsbærkompot og æbleski¬
vermed sveskersomdesøndeijyske. Og der blev arrangeret turetilbagetil hjemstavnenogafholdt traditionel fastelavnsfestogmaskerend for yvklædte (udklædte), ligesom også længselsfulde ø-fortællinger blev gengivet imed¬
lemsbladetÆrøboen.
De
fremmedes huse
Bølgen af tilflyttere begyndte så småt ved midten af 1900-tallet; først kom
desomferiegæster, siden slog de sig nedpermanent.Nogle kom foratnyde
naturogkultur, andre søgteslægtens sporgenerationer tilbage, hvilket gav
enganske andenstatus end turistens.
Anna Sophie Seidelin (1912-98) fandt således en slags 'hjemme' hos
bedsterne i et afNørregades molehuse. Ærøskøbing om sommeren blev paradisets kyst for hende. Her var man pludselig nogen og havde tilmed
omgang med byens aristokrater, boghandlerens og apotekerens m.fl. I en
periode efterbedsteforældrenes døddelte hun molehuset medsøsterensom
feriehus,men sit otiumvalgte hun at levepermanentpå det sted, hvor hun
havde rod(12).
Mange af husene i den gamle bykærne kom i øvrigt til at ståtommepå grund af byens stagnerende udviklingogafvandring fraøen.Enproces,der
varmed tilatudhulebyenogskabe grobund forenslags 'kulturskifte' i hu¬
senefraatvære enrigtig bytilatbliveen ferieby for turisterogtilbageven¬
dende sommergæster og tilflyttere, med faren for kulissepræg, 'iscenesat oprindelighed',ogkun begrænset med liv udenfor sæsonen.Turistforenin¬
gens formandog borgmesteren selv fremmede imidlertid dette ejerskifte i
degamle huse. De nyehusejerevarmed tilatbevare og vedligeholde byen
somturistmål, ogærøboere ville alligevel ikke etablere sig i de småknald¬
hytter,somde kaldtes, menville hellere byggenyti byens udkant.
Feriehuseneblev,ligesom de øvrige gamle huse, folkeeje, når depræsen¬
teredes i brochurer, og faste destinationer på byvandringerne: Købinghus,
Priors hus, Tholles hus ogHammerichs Husvar de mestkendte tilflytter- idyller, hvor ferie-og fritidsliv levedes, kreativiteten blomstrede ogdrøm¬
men om 'det enkle liv' udfoldede sig. I feriehusene var derplads til ven¬
nerne, gæsternefra fastlandet ogtil børnebørnene.
Købinghus eller Phillip Kocks hus blev i begyndelsen af 1950'erne
istandsatogindrettet til populær kaffestue med paneler, antikviteteroglang¬
borde i gammel stil afto veninder, der faldt for idyllen på enweekendtur.
HuseterÆrøskøbings ældste, bygget af skipperBerthel Erichsen i 1645,og
35
anekdoterneomdetsmuglerliv, dererforegået fra karaaphuset med den ok-
seblodsfarvede dør, vokser på byvandringerne med årene. Gæstebøger fra
kaffestuen illustrerer fintturisternesforestillingerom øenmed de rigtige in¬
gredienser til enkle stemningsmættede oplevelser.
Priors hus i Søndergade blev bygget i 1690, også til en skipper. Huset overlevede bybrande og tidens tand ogi 1919 solgte jomfruAne Kirstine
Birkholm huset til arkitektAlexis Priorforbare1000kr. inklusivedetyderst spartanske indbo som klapbord, jernlygte og nogle jydepotter. I Tidens
Kvinder fortaltesvidtogbredt om,hvorledes huset blevmugetud, og sam¬
menbragte antikviteter fandt ny plads og fik ny betydning i arkitektens
æstetiske tilflytteridyl (12). Indretningen med smukke gamle Bondemøbler,
morsommeKobber- ogMessingting, dejlige Kakler, etrigtigtgammelt Ild¬
sted og mangeandre Sjældenheder blev med étetuforfalsket Billede afet jævntgammelt Borgerhus fra en svunden Tid, en Perleaf dansk Købstads-
kultur. Priors enke boede længe i huset på den lune årstid, indtil det blev overdragetArkitektforeningen til udlejning.
Tholles hus ellerØsterlide i Østergade indrettedes i 1943 til sommerhjem
for familien af havearkitekt Johs. Tholle, dervarbarnefødt i Rise præste¬
gård ogpå den måde vendte tilbage til rødderne. I haven til det røde bin¬
dingsværkshus havde han anledning tilat dyrkeøens karakteristiske hjem¬
bragte planter såvel som traditionelle lokale planter som f.eks. husløg.
Sommergæsternes ideal om 'det enkle liv' med en vis landøkonomi skin¬
nede igennem i de ting, deomgavsig med: vandpumpen i gården, brænde¬
stabel oghuggeblok, lerkrukkerogkværnstenetc. Samtidigvarinteriørerne
raffinerede i deres almuestil, med stearinlys og småternede gardiner, bar¬
selspotteogStaffordshire-hunde i vinduerneetc. 'Tilbagevendernes' sociale
netværkvarbyensøverstekulturlag,ogogså her ganske anderledes end den hidtidige ejers (13).
Hammerichs Hus varbilledhugger GunnarHammerichs bindingsværks- idyl i Gyden. Her samlede han sine kunstnervenner og byens muntre bor¬
gerskab, burgøjservenner og tovlige kjøbenhavnere, der efterhånden kom på krus med Gunnar, idet han havde keramikkrus med vennernes navne
hængende under loftsbjælken. Bindingsværkshuset indrettedes med antikvi-
Færgefartoglystsejlads tegnede efterhånden byens profil -forudenen sam¬
lingflaskeskibe, skænket til Turistforeningen i 1943 af hovmester Peter Ja¬
kobsenfra Grenå, berømtsomFlaske-Peter. Samlingen indrettedesi byens gamle fattiggård ogpassede lige ind i Turistforeningens koncept med at gøre købstadsidyllen til en maritim turistmagnet. Den populære flaske¬
brochuredesignedes omkring1952afViggo Vagnby.
teter fra detsønderjyske ogsydfynske område ogforblev ferieidyl, efterat
Hammerich fik permanent ophold i Ærøskøbing i 1943 og flyttede til det statelige skipperhus i Vestergade. Bindingsværkshuset blev stolt fremvist til byensgæsterogi 1970overdraget kommunenogsidenmuseet.Hammerich
formåede karakteristisknok,som enaf de fremmeste kulturbevarere ibyen,
atslåigennem lokalt ogi medierne. Han opnåede atblive ærværdig æres¬
borgerogæresmedlem i turistforeningogmuseumsforening såvelsomi den
københavnskeÆrøforening. Og han formåede atskyde sigenkongetitel til
ved denårlige fugleskydning for byens mænd i Ærøskøbing borgerlige Sky¬
deselskab-ensikkervej til acceptogintegration forfremmede (14).
Ærøskøbing blev efterhånden stedet, hvor en bred vifte af fremmede søgtehen, slog sig ned ogefterhånden kom til atudgøre etnormdannende
netværk i lokalsamfundet. Der herskede næsten et 'hierarki af fremmed¬
hed', idetman,afhængig af hvor længemanhavde opholdt sig, tilegnede sig
kendskab til sted ogmenneskerogderved opnåedeensærlig 'kulturel kom¬
petence'. Navne i bybilledet, 'man' således burde vide hvem var, kunne
være: GrønneEllen, Ivare, Nytten, Flaske-Peter, Hans Billedhugger, God-
nat-Marie iKorsethuset, Jomfru Birkholm, Bedste iHarmonien, Senneps-
Ane og mange flere gennem årene. Tilflytterne opfattede hurtigt sig selv
somyderst lokale, de færdedes uden forstrøgene, nærmest i særlige 'korri¬
dorer' gennembyen, altvar bekendt ogturister egentlig særdeles overflø¬
dige. Deforstyrrede blot drømmenom 'oprindeligheden'ogdet uspolerede.
GunnarHammerichudtrykte i etinterview med Karl Bjarnhof frygten for,
at turistområdet efterhånden prægedes af kelnermentalitet og stokrose¬
sminke(15).
Forfatteren Sigurd Strängen, der i sommertiden boede i sin enlængede bindingsværksgård iStoreRise, fordømte turismenogal densvæsen og op¬
fattede sig selv som mere end indfødt: Vier ogvilværeugæstfri, vierfor gammeldags, for lidt med til, at verdensmennesker udefra kan nyde vore veje, stendiger, levende hegn, hekseogtroldeogdet, historieskriverne kal¬
der almueliv ogbondekultur.Rejshverken tilLyøellerÆrø,for desmåøer må ikke blive tilDyrehavsbakkereller moderne badesteder. Deskal ligge frodige oggrønne i havet, ikke påvirkes udefra, men være og blive vedat
væresmå danskeøer(16).
Også malerenSvenHavsteen-Mikkelsen, dervarflygtet fra den turistdo-
mineredeskipperbyTroensepå Tåsinge tilethusmandssted på ØsterBreg¬
ninge mark, tog kraftigt afstand fra den flygtige, upersonlige og forudbe¬
stemte masseturisme, hvor gammeldags gæstfrihed afløstes af et nærmest servilt forhold (17). Maleren indrettede sig selv med rimelig nabokontakt,
en sogne-identitet og med en omtrent færøsk havudsigt ned over en stejl kornmark, der fik snehegnindmodnabotilflytterensbungalow.
Frade lokales side blev der efterhånden trukket grænsermodde 'frem¬
medes' livsstil, dvs. både turisternes og sommergæsternes og tilflytternes.
Dervarpåmangemåder taleomtokontrasterende verdener, idet det ærøske
samfund var præget af mangestrengede relationer i hverdagslivet: et tæt spind af familie-og slægtskabsmønstre, gennemvævetaf nabo-ogarbejds¬
relationer ogmedetvidtforgrenetforeningsliv påsnartsagtalle livetsom¬
råder.Dettenetværkvarmedvirkende til atsikreenvis kulturel kontinuitet imodsætning til de 'fremmede', der medmegetforskellige erfaringsverde¬
neribagagen først skulle etablere relationeroglivsstil.
Ærøboernes omgangstone overfor fremmede karakteriseredes i øvrigt
somhovrovlig, der skulle betyde forekommendeoghyggelig, mentreskridt
fra livet(18). Detvarikke længere ennaturlighedat passe sommergæster¬
nes herligheder uden for sæsonen, og tjenesteydelser kom ikke længere af sig selv. Hvornår detalment udbredteudtryk detfremme 'skie'eropstået vi¬
des ikke, men den lokale identitet styrkedes af den forstærkede interesse udefra forøogby.
Turist- og
tilflyttere -fra 1970'erne til
idag
Øsamfundet eri sidstetredjedel af 1900-talletinde i enkraftig forandring.
Befolkningstalleterdalende. Butiksdødenersatind,senestmedacceptenaf
Nettoi2002, oggenerationsskifte inden for handel, håndværkog isærland¬
brugerkompliceret. 'Kulturskiftet' i huseoglandejendomme fortsætter. Tu¬
risterhvervet skalman leveaf, erkendes det helt klart, ogantallet af turister
når 300.000 i begyndelsen af 1990'erne, registreret på færgefarten og
proklameret fra turistkontoret.
Udbudet af turistformererstort. Kroer oghotellersomi tidligere perio¬
der, detgamle hotel Ærøhus numed marina. Vandrerhjemmet genetableres
efterlang tids stilstand, ligeså campingpladsen til bådevogne, villatelteog
hytter. Pensionatsformen videreføres på Bed and Breakfast-vis i by og på land, sine stederpå eksklusiv vis. Adskillige sommergæsterbor somtidli¬
gere lokalt hos familie ogbekendte i dertil indrettede gæstesenge, gæste¬
værelser ogligefrem gæstehuse, for vejen tilÆrøerlængere forgæsterend
når lokale eksempelvis skal aføen. Andre sommergæster har feriehuse,
måske ligefrem et byhus med feriestatus. Efterhånden bliver det mere
almindeligt at bruge Ærø som kursus- og kongresø. Lystsejlere, tyske,
hollandske eller danske, i egen båd lægger til i stadigt stigende antal i Ærøskøbings lystbådehavn. Endelig bliver grupperejser, lige fra lejrskoler
tilendags pensionistture, stadigmerealmindelige. Af kortest varighederde tysketuristskibes anløb, der i perioden bringeretvoldsomt antal turister til
39
øenpå enkelttimer i højsæsonen, dog egentlig uden anden lokal effekt end forventningen omindtægterogfornemmelsen afatværeeksotisk.
Derforetages endel foratfremmeen slagsluxusturisme, hvor købstads- idyllenerbaggrundsstaffage. Etablering afkursted, legelandoggolfbaneer
på tale, ride- ogbowlinghaller etableres, og begreberne Grøn Turisme og Blå Turisme (maritim) iscenesætterog markedsfører natur-og kulturmiljø på landsplan såvelsompåÆrø. Øen'sælges' påstoremesseri Hamborgog
Göteborg, Herning og Bellacenteret og den tresprogede Ærøguide i højglans erfyldt med aktiviteter, dels Handelsstandsforeningenstorve- og
markedsdage i gammel stil, med gamle dragter og salg af antikviteter og friturebagte Ærøpandekager, delsEventyrfesten, hvor der spillesoptil bro-
stensbal i de gamle gader af Ærøboys, derer etprodukt med rod i ærøsk muld, somdet udtryktes for nylig iÆrøUgeavis afenrepræsentantfor den
lokale idrætsforening. Og til de såkaldte maritime dage etableres søfarts- miljø i Ærøskøbing med tjærelugt, harmonikaspilogmulighed foratklappe
en skrubbe i enbalje på havnekajen, hvor amtets kulturskib, den tidligere
coasterSamka, lægger til. Flaskeskibssamlingen fra Grenåerstadig i fokus,
ogden genoplivede 300-årige dag-ognatvægterslår påtrommeogførertu¬
risternerundt ibykærnen på mangfoldigesprog.Turistforeningen tilskynder
til højnelse af hotelstandard ogserviceniveau ogtil erstatning af de gamle færger med superfærgeroganderledes comfort, hvilket skete i slutningen af
1990'erne.
Fornemmelse af 'autentiske'ølivsformer bliverstadig vigtigere turistmål.
Deriscenesættes ogmarkedsføres, navnlig i de lokale medier. Begivenhe¬
der, der harpræget den sidste halve snes år, er den såkaldte færgestridog kampen for sygehuset, kampen for navigationsskolen i 1999, købstadsjubi¬
læet ogdronningebesøget i 2000, tildelingen af energiprisen samtfredskon-
certen i2002, hvor der nokengangblev fokuseret påÆrøs oprindelighed,
selvberoenhedogoverlevelsesvilje, krydret med anekdoteromden iboende,
men særdeles udbredte og salgbare mentalitetsforskel mellem Marstal og
Ærøskøbing. Denlokale turistchef taler omfærgeeffekt, sygehus- ognavi¬
gationsskole-, fredskoncert- og vindmølleeffekt. Det er nemlig de skæve handlinger, de hamrende unikke oplevelserogdet virkelige møde med de lo¬
kale, der ifølge en turistkonsulent udefra giver plads i folks bevidsthed.
Denne 'autenticitetsdrift' tales der således for atudnytte i stor skala: Ien traditionsløs global verden er der brug for Ærøs ægte traditioner som
æggekogning på Vesterstrand påskelørdagogHelligtrekongersaften iLeby (19), hvor maskerend fra hus til hus i øvrigt stadig er enlevende tradition på det vestlige Ærø og enpendent til fastelavnsløbet i Ærøskøbing. Delta¬
gelsenerdog i de senesteår vedatblive domineret af folk udefra, journali¬
ster,antropologer eller bare 'fremmede'. Andre turistkonsulenter udtrykker
Ved vandpumperne på Torvet, der efterhånden blev byens vartegn, pos- seredeudenlandske såvelsomdanske turister tilfotografering. På postkor¬
tetfra1930 'erneerdetdogen lokal'ærøpige', dererblevet 'tagetaf'.Byen fik i øvrigtførst i 1952 kommunal vandforsyning og byens guider, har
mangeoverleverede anekdoteromvandet, derergodtatkogeærterogflæsk
i etc. Den enepumpefikryfor at indeholde whisky, i hvert fald først på
sæsonen. Vandpumperne, dersesgengivet i alle brochurer ogblade, dan¬
nede modelfor May og Christensens produktion aflampefødder iÆrøs¬
købingi1957.
håndteringen af turisternes 'autenticitetsdrift' i tidens managementsprog:
Detdrejersigomatfinde identitetenoghælde markedsføring på. Feriedage
skalvære en succeshvergang ogder skal opstilles oplevelsesregnskabover
oplevelseskapitalen (20).
Imens stiger antallet af tilflyttere: yngre folk med drømmen om sam¬
menhæng i arbejds- ogfritidsliv eller pensionister på efterløn eller meden nyhævet kapitalpension. Karakteristisk nok erder stadig mange kunstnere,
forfattere og mediefolk, der trækker sig tilbage til øliv eller købstadsidyl,
menslokaletrækker uden forbyen i moderne seniorfællesskaber.De 'frem¬
medes' eller tilflytternes netværksrelationer trives typisk navnlig i miljøet omkring øens nyere højskoler og om biograf- ogjazzhuset Andelen. Ikke
mindstudgør dog de månedlige aftener i hinandens åbne huse dog etinte¬
grerendeogkonsensusskabende miljø. Hernæres ideerom 'det godeliv'-
41
U
maritime dage på hav-R|. I Æb
neni Ærøskøbing, hvor
ÆMwMIfk. ^er i øvrigt også blev
solgt sydfynsk kunst- flb
|k-_J håndværk, cola
og tra-,Tj
ditionelle tykke pande-
kager, bagt ifriture. Pi- lv gerne er klædt i røde, gule og grønne dragter, inspireret affarverne i s^gl
Ærøflaget, der har sin
■ oprindelseihertug Chri-
stians fane fra 1623.
Ærøflaget brugessiden,
sidsti1960'erne, iutal- I lige sammenhænge, på
souvenirs, som cykel¬
vimpler, strikket indihueroghalstørklæderetc.Istigendegradfungerer det
somkultureltsamlingssymbolimarkeringen afø-identitet, sidstsetmassivt på Christiansborg slotsplads i1999, hvor ærøboerekæmpede fornavigati¬
onsskolens overlevelse. Foto:forf2002.
'Trækkerpigerne' Bente
og Nanna leverer sø- mandsmusik som f.eks.
'Viharhjemme påÆrø' på harmonika til Ma¬
ritimt Centers såkaldte
og med den æstetiske købstadsidyl og det autentiske nære samfund lige
uden for døren.
Nogle 'fremmede' etablerer økologisk landbrug med Dexterkvæg, bista¬
der, vandhuller til klokkefrøer, frugttræer og hvidløg samt kursusprogram
medpileflet og akvarel. Andre holdergotlandske fårog skånske høns, har jordvarme- ogsolenergi ogfar drevetjordtilliggender ved bortforpagtning.
Nogle har rideheste og istandsætter huse efter de udførligste forskrifter i
reneogægtematerialer: træ, sten ogstrå, tjære, linolie ogkalk. 'Det enkle
livs æstetik',men ikke nødvendigvis den enkleste udførelse. Andre ønsker
atsamle deforskellige befolkningsgrupperogetablerermedborgerhus i det tidligere missionshus Mamrelund eller spise-ogsamlingsstedetDengrønne Gren iSkovby gamleskole udfraetøkologiskhelhedssyn. Nogle producerer
kunsthåndværk i keramik, sølv, papirklip, akvarel eller uldne Ærønisser,
som så sælges fra øens efterhånden mange gallerier. Andre sælger hjem¬
melavede marmelader, sæber, lys, økologiske grøntsager, stokrosefrø o.a.
fravejboder i sommerlandskabet.
Kulturmøde mellem
forskelligeforestillingsverdener
Som skitsereterder således mindstto kulturerpåÆrø: På denene sideer derde 'fremmede' medønsketom forankring iøens 'oprindelige'natur-og
kulturmiljø,og om enrodfæstethelhedspræget hverdagsvirkelighed meden
fortælling, man kan identificere sig med. En uformel rundspørgen blandt adskillige af øens turister tyder på, at det er det samme 'enkle liv', der
søges,selvomdernaturligviserforskel på,om man erhenvist tilatholde til på de definerede turistområder eller har mulighed foratfærdes på anden vis
'offpiste', hvor traditionerogspontantliv,naturogkultur ikke eriscenesat
- ligesom de første eksklusive turister. På den anden sideerder så de lokale ærøboere, der allerede harforankringenog ensammenhængendehverdags- virkelighed, skabt af fælles vilkår og dagligerutinergennemtidenogmed
ønsket om, at øen skal følge med udviklingen, også inden for turist¬
branchen. Sammenhold over for folk udefra markeres karakteristisk nok ved hyppig brug af det konsensusskabende 'jo' og den vidtrækkende 'vi-
form'.
Generelt krydserde forskellige delkulturer ikke uden videre hinandens
sporeller aktivitetsfelter,meni mødet med de 'fremmede', styrkes den lo¬
kale identitet - fordi den lokale kultur beundres af de 'fremmede', ikke
mindst dog fordi folk udefra i flere henseender udgør et slags 'vækstlag',
der i stigende grad præger lokalt foreningslivog lokal debat. I konfliktsi¬
tuationer, hvor den lokale identitettrues, sættes mærkaterpå. Dertales så¬
ledes i blandt om vore egne og gedigne ærøboerne overfor tilløbne, frem¬
medeogindvandrere. Og dersættesspørgsmålstegn vedhvilket Ærøbillede,
der skal formidles videre,eksempelvis isager, derberører det fællesnatur- ogkulturmiljø.Herstårman sommuseumsansatogturistformidler til tider
medetben i hverlejr. På deneneside med uangribeligeogsalgbare slogans
somSolskinsøenogÆrøscharmeogPerlen iØhavet-ogpå den anden side
medbevidsthedenom, atturist- ogtilflytterkulturen i sig selverkulturska- bende, idet deforskellige Ærøbilleder afhænger af, hvilke øjne derser(23).
Lokalt har opmærksomheden i de seneste årrettetsig imod nødvendig¬
hedenaf,atder findesetkontinuerligtoglevendebysamfund påegnehæn¬
der, hvilket fremgår af, at nogle ærøskøbingboere, ved at lægge pres på kommunen,forsøgerathåndhæve bopælspligt i bykærnen, hvorefterhånden
entredjedel af de i alt 300gamle huse står medtomme,mørke vinduer uden
43
for den luneårstid, og hvorhuspriserne hartagetenhimmelflugt sidentv¬
udsendelsenHammerslagsreportagefra Nørregade i Ærøskøbing.
Også ien sag omrejsning aftreenormevindmøller påøenbliver kultur¬
mødet til enkonfrontation mellem de fremmede 'æsteter' ogde lokale 'ra¬
tionelle'landbrugere. Entilflytter udtrykker således ietlæserbrev på lokal¬
siden i FynsAmtsavis: Har Ilagt mærke til, hvormangeafvore læger af
alleslags, præster, lærere ogandre kvalificerede og uundværligefolk, der
har enfortid iAfrika, på Grønland og lignende steder med en uspoleret
natur? Skulle kæmpemøller da holdedem borte, spørgerI. Jadettrorjeg faktisk. Og mange andre med dem. Pokker skulle da også vælgeet mølle-
slum (24). Sagen illustrererbl.a. det paradoks, at symbolet på selvberoen- hed, vedvarendeenergiogalternativ livsstil,somvindmøller hidtil harværet fortilflyttende idealister, erobres afenstordel af lokalbefolkningen, tilmed
ietomfang, der nok kan trække turister til øen.
Enmarkantprotestmod fremmedes kultur-ognatursynkommer fraÆrøs
største kvægavleroggårdejer i forbindelse med talenom etablering afna¬
turpark i det sydfynske øhav: Iandreegne af verdengivermanjorden til¬
bage til den oprindelige befolkning netopfor at bevare kultur og selvre¬
spekt. I Fyns Amterdette forholdmodsat. Hvorfor mon? Hvis viikke vilre¬
duceres til kustoderpåvoregen øerdetnuviskal sigefra. Og:Detligger dybti viærøboerne, atviviletsundt erhvervsliv, byggende på søfart, hav¬
neindustri, landbrug, handelogturisme. Selvfølgelig medplads tilinitiativ.
Ogdeternetopdettevortsamfund skal sælges på. Deternetopdet, som er
specielt forÆrø, menikkegæs igåsegangoggederihundredtal (25). Nok turisme,men ikke uden attjene på den og slet ikke på bekostning afærø¬
boeres erhvervsliv. Deroprettesenstøtteforening Kyst Land Fjord, aflokale
landmænd ogerhvervsdrivende, der bl.a. har præsidenten for Danmarks Na¬
turfredningsforeningsomsinargestefjende. Og somandre'fremmede' hol-
Etgadehjørne iÆrøskøbing, fotografereti 2001 i højglans til turistformål
som en klar nutidig pendant til Pietro Krohns populære genremaleri fra
1869 'På etgadehjørne iÆrøskjøbing'. Fotografietvisersåledes tromme¬
slager, vægter,turistguideogærøbo Jan Pedersenivægterogtrommeslager Fløjte-Petersen 's skikkelse på originalbilledet, der også malerisk ved hans
sideafbildedefattiglemmet Sidsel, hvornudensommerklædteMariasidder.
JanPederseneriøvrigtmedsingenoplivning afvægtertraditionen i turist¬
sæsonen somguide medvirkende tilat 'fiksere'Ærøskøbingi ensærlig ku¬
riøs kulturelform og i det hele tagetformidle Ærø som 'Perlen i øhavet'.
Lokalkolorittengiverfolkenfornemmelseafatvære medviderei den kol¬
lektive ærøskefortælling. Foto: PeerJacobsen.
45
der hannøjeøje med situationenograpportererjævnligtom naturreservat, genopretning af vådområderog vandhuller, fugleliv og gravhøje, stisyste¬
merogudsigtspunkter etc. på sin hjemmeside fra sitnyerhvervede hus på
det vinteroversvømmede Birkholmlige ud forÆrø.
Ivirkeligheden erder i kulturmødetog den nødvendige lokale turisme¬
debat tale om to næsten komplementære Ærøbilleder afhængig af 'hver- dagsvirkeligheder', om man er'fremmed' eller ærøbo.
Sammenfatning
Ovenfor er skitseret forskellige faser og former for kulturmøde mellem 'fremmede', turister,tilflyttere-oglokale.
I startenvarturismen elitær i ogmed,at det finere borgerskab ogkunst¬
nereopdagedeøen. Senerefra 1930'rne stiger antallet afgæstertil øen, og deropstårbevidsthed lokaltomturismesomindtægtskilde,Byoglandskab 'monteres', og der skabes en bestemt 'kulturel form', et egentligt turist¬
image.Fraomkring 1970'erneprægessynetpå turisme af kulturmødet mel¬
lem 'fremmede', turister ogtilflyttere - oglokale ærøboere. De to parter, derividudstrækning har forskellig hverdagsvirkelighedoglivsstil, har hver
sine forestillinger om Ærø. Parallelt med, at det traditionelle erhvervs¬
grundlag påÆrøskrider, styrkes den lokale identitetogmarkedsføring afet ofte kommercieltturist-image, der kan måle sig med andre 'destinationer',
hvor lokalkulturen bliver den iscenesatte baggrundsstaffage.
Tilflyttereog mangeturister tiltrækkes af rodfornemmelse, oprindelighed
ogautentisk liv, ganske somde førstesommergæster. Den'bæredygtige'tu¬
rismemednæstenreservatagtig forståelse for ølivogbevaringsværdigt kul¬
turmiljøerkodeordetidebatten. Kulturmødet kanpå enmåde således seti
etlangt tidsperspektiv betegnessomet'kulturbytte' mellem 'fremmede'og ærøboere-ligesom det levende liv i øvrigt altid i sitvæsenkan bryde ud af
former ogtillagtegruppetilhørsforhold.
Noter:
1 Artiklenerinspireret af navnlig 1980'ernes svenske etnologers fokusering på turisme, kultur¬
møde ogvirkelighedskonstruktioner. DesudenafKaren Schouboes bogfra 1998 om'det enkle livs' æstetik ogpraktiske livsfilosofi. 2 Artiklener enbearbejdning af arbejdsrapport fraet to- månedersprojektsommeren2002omkulturmødeogturisme,støttetaf Statens Museumsnævn.
Projektet planlægges udgivet i bogform. Se desuden artikel i Ærø Museums årsskrift 1996: Rejse tilbage i tidog rum-træk af ærøsk turisme. Ovenstående bygger på varieret kildemateriale: avi¬
serogblade, lokal litteratur, båndoptagelser, brochurer, scrapbøger, gæstebøger, Turistforeningens protokoller,billederm.m.i privat eje eller løbende indkommet tilmuseet(mus.sag 40), i mindre grad lokalhistorisk arkiv. Desudeneranvendt optegnelseromferie fra Nationalmuseets Etnologi¬
skeUndersøgelser, NEU,samtegenspørgeliste. Primært dog deltagerobservation med uformelle interviewsgennem13 årsomtilflytter med blotenenkelt ærøsk rod. 3 Eksempelvis Herman
Bangi 1905, Achton Friis i 1928, Morten Kamphövener i 1944, Tove Kjærboe i 1961, Erik Aal- bækJenseni 1982 m.fl. 4 Gengivet i Ærø Venstreblad, 1959, udateret udklip. 5 Ærø Mu¬
seumsårsskrift 1999ommuseetsmaleriudstilling med Ærøs guldalder fra begyndelsenaf1900- tallet. 6 Tallenebyggerpåfærgestatistik, offentliggjort i lokale aviser. 7 NEU-skildringer
samtoptegnelser fra Karen Hansen, Ærøskøbing. 8 Politiken 15.7.1969 samtudateretartikel af IbBoye. 9 Politiken 23.7. 1941. 10 Turistforeningens blad Gadespejlet årg. 6:3. 11 Anna Sofie Seidelin: Barndommen delangeår. 1993ogsamtidigt foredrag i ÆrøMuseumsforening.
12 Tidens Kvinder 1946:18. 13 Johs. Tholle: Havearkitektens egen have. Bygge og Bo.
1955:1. 14 Båndudskrift ogoptegnelser fra 1970'erne afTove KjærboeogGunnarHammerich (mus.sag 21). Miljøeterendvidere malende skildret afvennenAllanBock i nøgleromanen Øen 1942. 15 Information 28.7.1950. 16 ÆrøVenstreblad 8.4.1945. 17 Jf. udateret artikel i Jyllandsposten, 1972. 18 Begrebet bruges forskellige steder afTove Kjærboeog Ib Paulsen m.fl. 19 Møde med turistkonsulentpåmuseetforåret 2002. 20 Møde iaugust2001 med di¬
rektørerforFyn TourogDestination Bornholm. 21 Begrebet 'hverdagsvirkelighed' refererertil PeterBergerm.fl., 1966. 22 Begrebet 'off piste'omkulturturisme anvendes af Orvar Löfgren, 1990. 23 Kampenomden lokale identitetogdefinitionen af det ærøske image oplevedes stærkt
ide museumsrelaterede kredse fra slutningen af 1990'erne, hvormuseetblev 'orkanens øje'.
24 Susanne Bramstrup i Fyns Amtsavis 30.10.01. 25 Bent Juul Sørensen i Fyns Amtsavis 20.8.01 og30.4.01.
Anvendt litteratur:
Ammundsen, Kari: Ferieliv-ogreiselivsomkulturmøte. Dugnad. 1992:1.
Berger, PeterogThomas Luckmann: The Social Construction of Reality. 1966.
Gustavsson, Anders: Sommargäster och bofasta. Kulturmöte och motsättningar vid Bohuskusten.
Löfgren, Orvar ed.: Längtan till Landet Annorlunda. 1990.
Rosander, Göran:Turismen och den folkliga kulturen. 1976.
Salomonssen, Anders: Gotlandsdricka. 1977.
Schousboe,Karen: Detenkle liv.Ompraktisk livsfilosofigennemtiden. 1998.
Sommerglæder. ArvogEje 1985.Dansk Kulturhistorisk Museumsforening
The artide describes variousphases and forms of culturalencounterbetween outsiders, tourists,
newcomersand localpeopleonthe island of Ærø.
Atfirst tourism isaneliteactivity. The haute-bourgeoisie and artists 'discover'the island, but there isnosystem tothe tourism. Låter, from the 1930son,the number of touristsgrowsand there isagrowingawarenesslocally of tourismas a sourceof earnings. Town and landscapeare'setup' andaparticular 'cultural form' is created,atruetourist image. From around the 1970s the view of tourism is influencedby the culturalencounteror even'cultural exchanges' between 'outsiders',
newcomersand touristsontheonehand-and local Ærø residentsontheother, whoaretoagreat
extentrepresented by the Tourist Association. Each of thetwopartiescanbe saidtohave itsown lifestyleandits imagesofÆrø.Since the traditional occupational basisofÆrø isthreatened, the
localidentity is strengthened andacommercial tourist image is marketedsoitcanbeamatch for other 'destinations'. The local culturecomestoconstitute thestaged backdrop.
Newcomersareattractedby thesenseofrootsand indigenousness, and advocate 'sustainable' tourism withanalmost reservation-likeunderstanding of island life and ofacultural environment worthpreserving.
In reality there are two different images ofÆrø depending on 'relevance structures' and 'everyday realities', whetheroneis from the outsideor a local-justaslifeasreally livedcan always breakoutof the forms and ascribedgroupaffinities.
1981.
