JAPANSKE BILLEDER
U D S T I L L E D E I K U N S T F O R E N I N G E N
MAJ 1889.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS J. JORGENSEN & C o . (M. A. HANNOVER).
1 8 S 9 .
JAPANSKE BILLEDER
UDSTILLEDE I KUNSTFORENINGEN
MAJ 1889KJØBENHAVN.
TRYKT HOS | , JØRGENSEN & C o . (M. A. HANNOVER).
KUNSTAKADEMIETS
BIBLIOTHEK,
"Hrl,
; : J*
^ " * -S * " - & #
• ^ - * -> * «
"Cor kenved 200 Aar siden var Dr. Kæmpfer Deltager i to af de Deputationer, den hollandske Koloni paa Decima aarligt sendte til Shogunens Hof. I sin overordentlig fortjenstfulde Rejseberet- ning har han ogsaa noteret nogle Bemærkninger om de japanske Billeder, han fandt paa sin Vej,
„gamle Kinesere, Fugle, Planter, Landskaber og andre Ting, som en eller anden duelig Mester har malt eller rettere skitseret; de synes henkastede paa Lykke og Fromme, og Virkningen er saa vel- lykket, at de næsten synes levende, naar man ser dem i nogen Afstand." Han beskriver den typiske K a k e m o n o — det egentlige japanske Billede — som „et af rigtbroderede Stoffer sirligt indrammet Stykke Papir, paa hvilket der er malt en Helgen med en bred Pensel, aabenbart kun med tre eller
— S —
fire Strøg, men med saa god en Iagttagelse af Forhold og Lighed, at enhver kunde se hvem det skulde være og maatte beundre Malerens Duelighed."—
Rundt om i Europa findes der nu meget be- tydelige offentlige og private Samlinger, der paa en glimrende Maade bekræfter den gamle Dr. Kæmp- fers Vidnesbyrd om de japanske Kunstneres Dygtig- hed, der nok har mødt nogen Mistro hos Forfatte- rens Samtidige. Her i Danmark har vi dog ikke tidligere haft Lejlighed til at se en saa righoldig Samling japanske Billeder som den, der er udstillet i Kunstforeningen. Dens største Del er sendt fra den store Bingske Forretning i Paris, hvis Ejer beredvilligt er kommen de Ønsker i Møde, et Par Venner af japansk Kunst nærede om at faa en saadan Udstilling tilvejebragt i København.
Billederne er, som man vil sé, af noget ulige Værd. E n stor Del af dem bærer berømte Kunstner- navne, men i J a p a n som i Europa er Billederne ikke altid Navnene værdige. Der findes dog paa denne Udstilling adskillige Billeder, overfor hvilke man intet Øjeblik betvivler, at det er Mesterhænder, der har malt dem.
E t Forsøg paa at give en Redegørelse for den japanske Malerkunsts Karakter og en Oversigt over dens Historie vilde neppe her have sin rette Plads.
Desuden foreligger det allerede. Nogle Noter om
-de udstillede Billeder vil derimod neppe være overflødige.
De japanske Billeder deles gerne i to Grupper.
Den ene (Sai-shiki) er Billeder, malte med Vand- farver ; den omfatter tre Underafdelinger, til hvilke Billederne henføres efter Farvetonernes Styrke.
Den anden (Sumi-ye) er de gerne flot skitserede Tuschtegninger, den regnes mindst lige i Værd med den første. E n japansk Kritiker fra forrige Aarhundrede anker over, a t alle de Kunstelskere og Ken- d e r e , der samles ved „Thecere- monierne", ganske kaster Vrag paa alle farvede Billeder, og efter traditionelle Forestillinger holder Tuschskitserne højt i Æ r e , skøndt det, efter hans Skøn, kun er et Mindretal af disse, som faar E n
, . , , . Trane Efter Hokusais
til at u d b r y d e : „Ja, i Sandhed, te*m pwa/u. (Skitur 8aaledes bør man tegne." I end- med et Penselstr^- nu højere Grad end de andre Billeder staar Tusch- skitserne i et nært Forhold til den japanske Skøn- skrift, der i alt Fald i fordums Tider regnedes for en lige saa god og lige saa vanskelig Kunst som selve Maleriet; for en japansk Kenders Øjne udgør Penselsvingets Sirlighed eller Kraft en saare
væsentlig Del af et Billedes Skønhed. At mange af de japanske Maleres Tuschtegninger maatte være slige Øjne til overordentlig Behag, vil man ogsaa ved at se denne Udstilling kunne skønne.
Udstillingens ældste Billeder er nogle ud- mærkede Prøver af Sumi-ije, malte i Slutningen af det 15de Aarhundrede. Paa denne Tid havde den japanske Malerkunst en Art Renæssance, der skyld-
tes fornyede Impulser fra Kina. I første R æ k k e mellem Datidens — og alle Tiders — japanske Mestre staar Maleren S e t s h i u (f. 1420 f 1506).
Den i J a p a n naturaliserede Amerikaner Fenollosa, som der er naaet at blive den fornemste officielle Autoritet i alle den japanske Kunsthistorie ved- rørende Spørgsmaal, kalder endog Setshiu for ,.den Midtsol, om hvilken de ringere Lys gik deres B a - ner, den aabne Dør, gennem hvilken alle de øvrige Malere saa ind i den kinesiske Kunsts syvende Himmel." Gamle Sagn melder utrolige Ting om det intensive Liv, han i sine Billeder formaaede at skabe ved de simpleste Midler. Som Dreng malte han i Skammekrogen Rotter paa Gulvet
„med sine Taarer som Tusch og sin Taa som P e n - sel" ; Læreren mente de var levende og vilde j a g e dem bort. Som Voksen malte han med en stor Fejekost en forfærdelig Drage i Kejseren af Kinas Palads. „Før han begyndte et Billede, plejede han
at spille en Melodi paa Fløjte og fremsige et Vers;
han gav sig da i Lag med sit Arbejde, saa fyrig som en Drage, der har dukket sig i sit sande Element."
E t her udstillet Billede (Nr. 1) viser en kinesisk Sagnfigur, der under Navnet Shoki, „den strenge Mand", er vel kendt i J a p a n , og hvis drabelige Figur og drabelige Geniinger til enhver Tid har hørt til den japanske Kunsts Yndlingsemner.
Hans rette Navn er Chung Kwei. Saaledes har han navngivet sig for en gammel kinesisk Kejser, der plagedes af onde Aander. Shoki viste sig for ham i Drømme og fortalte, at han havde bekæmpet og forjaget alle Djævlene af Taknemmelighed, fordi han i sin Tid, under en anden Kejser, havde faaet Lov til at deltage i en Eksamen, skøndt han strengt taget ikke var kvalificeret dertil. Kunst- nerne har ofte fremstillet Skokis J a g t efter Djæv- lene og deres grundige Afstraffelse; undertiden ser vi Djævlene spille Shoki allehaande Puds. I Setshius Billede er Shoki en forfærdelig Busse- mand, der drager afsted i store Skridt med truende Øjne og dragen Sabel. Har man gjort sig lidt for- trolig med Billedets Stil, vil man ikke nægte, at der er overordentlig Liv og en mageløs F a r t i denne Figur, malt med ganske faa og — baade efter japanske og europæiske Begreber — fuldendt
mesterlige Penselstrøg. Som andre af Setshius Motiver har ogsaa denne Figur været kopieret og efterlignet af den senere Kunst.
•Samtidige med Setshiu var N o a m i og S o g a T s h o k u a n (f c. 1590) begge udmærkede Kunst- nere. I al sin Fordringsløshed er Noamis Kake- mono af en Ravnefugl paa en Gren (Nr. 2) et ind- tagende Billede med en smuk og virkningsfuld enkelt Holdning. Tshokuan var Specialist i Frem- stillingen af Rovfugle; hans Billede af de to Ørne paa en Klippe (Nr. 3) er en af Udstillingens Perler. De snurrige traditionelle Bølger medvirker til at give det et vist storladent, troskyldigt og alvorligt Præg. Fuglene er glimrende karakter- fuldt opfattede og malte, især er de to Ørnehoveder beundringsværdige, og Billedet har i høj Grad den ejendommelige Stemning, den gode japanske Kunst saa vel formaar at give, man føler sig hensat til den store Natur, hvor Dyrene er Herrer og synes leve ganske uforstyrrede af Menneskenes Færd.
Det kan ofte forekomme os gaadefuldt, hvorledes de japanske Kunstnere har kunnet liste sig derud og ubemærkede gøre deres vidunderligt skarpe Iagttagelser af Dyrenes Liv.
Udstillingen er forholdsvis ikke rig paa Re- præsentanter for de to berømte klassiske Maler- skoler og Malerslægter, der fra fjerne Tider har
rivaliseret med hinanden. Tosa-Skolen. hvis mest fremtrædende Egenskaber er en overordentlig Sirlig- hed i Gennemførelsen og en rig Anvendelse af straalende Farver, fortsætter Traditioner fra den japanske Malerkunsts ældste Tid: flere karakteri-
stiske Billeder af Tosa-Kunstnere ejes af det ethno- grafiske Museum. E n af Skolens berømte Kapaci- teter T o s a M i t s u o k i (f 1616 f 1691) er paa Kunstforeningens Udstilling repræsenteret ved et lidet fremragende Arbejde (Nr. 12).
Kano-Skolen grundlagdes i det 15de Aarh. af Kano Masanobu, der ligesom de andre af hin Tids Gennembrudskmistnere var stærkt paavirket fra den flotte kinesiske Stil og søgte at tilegne sig dens Kraft. Det lille Billede af et Vagtelpar (Nr.
4), der er henført til hans Søn. Kano-Skolens Hovedmester, K a n o M o t o n o b u (kaldet Ko Hogen, f 1476 f 1559) kan ikke begrunde for os, at han i J a p a n anses for „Kongen mellem alle Malere";
man faar en højere Forestilling om hans Værd ved at betragte den fremhængte Gengivelse efter et Billede af ham, der forestiller Li Tieh Kwai. som sender sin Sjæl afsted paa Besøg i Himlen. Origi- nalen findes i en engelsk Privatsamling og Gen- givelsen er udtaget af Professor Andersons Pragt- værk „The pictorial Arts of J a p a n " . Kano-Skolen sluttede sig ikke helt til de kinesiske Principper,
men stod dog i stærk Modsætning til Tosa-Skolen ved en friere og bredere Penselføring og mere dæmpede Farver. E n Ørn (Nr. 5) af Motonobus Sønnesøn K a n o Y e i t o k u (f. 1542 f 1590), svarer ikke ganske til denne Kunstners Ry. Af Yeitokus Sønnesøn, K a n o N a o n o b u (f. 1607 f 1651) har Udstillingen en bredt og aandfuldt malt Hane, (Nr. 6,) en karakteristisk Prøve for den meget an- sete Kunstners k o k e t t e Stil; blandt de ret talrige japanske Malere, der skyr vidtløftige og overlæssede Kompositioner, hører han til de mest yderligtgaaende.
E n Fugl paa en blomstrende Gren (Nr. 7) af Naono- bus Broder K a n o Y a s u n o b u (kaldet Ye'ishin f. 1612 f 1685) er et ret tarveligt og kedeligt Bil- lede. Ejendommeligt og stemningsfuldt er K a n o Y e s h i n s Billede af en slumrende Filosof (Nr. 8), hvor Sommernatten er antydet ved en stor Nat- sværmer. Kano-Slægten lever endnu og den før nævnte Amerikaner Fenollosa er adopteret af Motonobus Efterkommere.
De dekorative Valmuer (Nr. 13) af O g a t a K o - r i n (f. 1660 f 1716) er et højst interessant Billede af en højst interessant Kunstner, utvivlsomt den japanske Kunsts største dekorative Geni, maaske dens betydeligste Personlighed. Korin har aaben- bart i enhver Henseende været et sjeldent Pragt- eksemplar af de Kunstnernaturer, det nærer et
— 10 —
uudslukkeligt brændende Had til alt hvad der virker som banalt Godtkøbskram, der nervøst søger mod de store, kraftige og pragtfulde, men fremfor alt karakterrige dekorative Virkninger og ikke er bance for med en ofte lidt forskrækkende Haard- hændethed at bryde nye Veje. Ofte kan deres Hensigter være noget vanskelige at forstaa, under- tiden kan de vel ogsaa forfejle deres Maal; deres Dristighed vækker megen Uvilje og Forargelse.
Korins Værker er, som Professor Anderson be- mærker „Kaviar for Hoben", og Gonse tilstaar, at han i Begyndelsen havde svært ved at goutere ham, begge disse Forfattere yder ham iøvrigt — ligesom Fenollosa — al Anerkendelse. Andre For- fattere — senest Marcus B. Huish — tror derimod at aabenbare Sandheden ved at sige, at Kejseren ingen Klæder har paa Kroppen og stemple Korin med samt hans Disciple og Trosfæller som rene Humbugmagere.
Billedet af Valmuerne har oprindeligt haft sin Plads mellem andre Blomsterfelter i en 8-fløjet Skærm og har altsaa egentlig ikke været bestemt til at indfattes som Kakemono. (En god Gengivelse efter det findes i I l t e Hefte af S. Bings smukke Pragtværk „Le Japon artistique".) Det mangler ganske to væsentlige Egenskaber, vi ellers altid plejer at finde i gode japanske Billeder: en tro
— 11 —
Karakteristik af Planteorganismen og en stor Delika- tesse i Behandlingen, enten den er bred og fri eller sirlig og omstændelig. Begge Dele ere offrede for en pompøs og stilfuld dekorativ Effekt. I første Øjeblik kan man maaske t r o , at Billedet skyldes en forfløjen Idé, som Maleren uden lang Betænkning har greben i Flugten, men baade i Komposition og Farvevirkning viser det den subti- leste Beregning, betjent af den sikkreste Haand.
De røde og hvide Vifter, som her erstatter natur- lige Valmueblomster, kunde ikke være bedre anbragte.
E n senere Beundrer og Efterligner af Korin, H o i t s u (f. 1761 f 1828) som ofte er en meget distingveret Kunstner, er repræsenteret ved et mat og kedeligt Blomsterbillede (Nr. 14).
De to berømteste Navne i forrige Aarhundredes japanske Malerkunst er den naturalistiske Refor- mator Okio og den ham nær staaende ganske for- trinlige Dyrmaler Sosen. Begges Billeder er meget efterspurgte og hvis man har Tillid til japanske Billedsignaturer meget almindelige. Men Signa- turerne fortjener ikke en saadan Tillid, der fabrikeres nutildags Okioer og Sosener over en lav Sko, deres anthentiske Billeder er sjeldne og kostbare. Billleder med Okios Navn ejes af den kgl. Porcellænsfabrik;
det turde være tvivlsomt om Okio har malt dem.
— 12 —
E t Par Traner, der findes mellem de fra Andersons Værk laante Gjengiveiser, giver en korrektere Fore- stilling om den Kunstner, der dannede en stor Skole, Shijo-Skolen, ved at opstille et omhyggeligt Natur- studie som Kunstnerens første Pligt. E n af Shijo- skolens bedste Malere i dette Aarhundrede, H o y e n , er paa Udstillingen repræsenteret ved et Landskab og et Fuglebillede (Nr. 28—29), de staar unægteligt langt tilbage for samme Kunstners uforlignelige Billede af en stor, kvidrende Spurveflok i Udkanten af et Bambuskrat, der findes i en engelsk Privatsamling.
E n d n u svagere er dog B u n r i n (f 1878) repæsenteret, et Par vidunderligt poesirige Landskaber af. ham findes i Andersons Værk, hans Fiske (Nr. 31) hører næsten til Kakemonoernes nederste Rangklasse.
M o r i S o s e n (f. 1747 f 1821) er særlig berømt som Abemaler; han skal have levet en Del af sit Liv i Skovene sammen med disse Dyr, have næret sig ved deres Kost og tilsidst selv være kommen til at ligne en Abe. Udstillingen illustrerer godt Forskellen mellem de ægte Billeder af Sosen og dem, . der falskeligt er blevne ham tillagte. I Virkelig-
heden er det glimrende Mesterskab i Behandlingen, der udmærker den her udstillede Tuschtegning af en gammel Abe (Nr. 19) — ligesom den berømte Fisk i Burtys Samling, — altfor uefterligneligt til at man let lader sig narre af de mange tarvelige
— 13 —
Billeder, der bærer hans Signatur. Gruppen af Aben med dens Unge (Nr. 20) er rimeligvis malt af den med Sosen samtidige Abemaler H o g e n S h i u h o .
T a n i B u n c h o (f. 1763 f 1841) var en meget anset Kunstner, hvis Samling af japanske Bjerg- landskaber (Mei-zou dzy-ye, udgivet 1810) regnes for et af de ypperste japanske Billedværker. Han fik Tilnavnet „Sha-san-ro" o: „den gamle Mand, der aftegner Bjerge" og malte dem ofte i en kon- ventionel kinesisk Stil, som i høj Grad præger det ene af de to her udstillede Billeder (Nr. 17). Det andet (Nr. 17) viser Templet Kiyomitsu, der for Japans gamle Hovedstad Kioto er noget lignende som Rundetaarn for København; fra Kiyomitsu har man den bedste Udsigt og Oversigt over Kioto, alle Fremmede besøger dette Sted; af og til forkorter ogsaa en Mand eller Kvinde, der lider af ulykkelig Kærlighed, sine kvalfulde Dage ved at springe ned fra Templets Platform. I gamle Tider skete dette endog meget hyppigt, et Sagn vilde vide, at det farefulde Spring var i Stand til at omstemme den Elskedes ubarmhjertige Sind, og selv om man ved at foretage Experimentet altid risikerede Livet, var det ikke altid man mistede det. Det snedækte Tempel mod den mørke Vinterhimmel har ofte været malt af japanske Landskabsmalere, Bunchos Kakemono viser, hvor smuk en dekorativ Virkning og hvor
— 14 —
fin en poetisk Stemning de kan naa i Behandlingen af Motivet.
Den stor. Kakemono af Paafuglen (Nr. 38) har en meget pompøs dekorativ Virkning, men den er især beundringsværdig ved det rent utrolige tekniske Mesterskab i Behandlingen af Paafuglens Fjer.
S e t t e i s Billede af en Ugle, der svæver frem fra et Træ under Fuldmaanens blanke Skive (Nr. 41), er et overordentligt stemningsfuldt og et fuldendt nydeligt behandlet Billede, i det hele taget en fortrinlig Prøve paa de bedste moderne Kakemonoer.
Det er langt mere blændende og indsmigrende end Tshokuans Ørne, men mangler rigtignok noget dette Billedes solide Egenskaber, det hører aabenbart til en Kunst, der hviler ret mageligt paa Forgængernes Iagttagelser og F u n d og hviler saa godt, at den aldrig rejser sig mere i sin gamle Kraft.
„Folkelivsskolens" fortjenstfulde Gerninger er fortrinsvis at søge mellem de farvetrykte Billeder og i de illustrerede Værker. Adskillige af „Folke- livsskolens" Malere har dog ogsaa malt Kakimonoer, som ikke fortjener den Ringeagt, der i J a p a n bliver dem til Del. E n Elev af Hichikawa Moronobu, K u a i g e t s u , har i Begyndelsen af det 18de Aarh.
malt et her udstillet Billede af en Dame i Spadsere- dragt, der er smukt i Farve og ejendommeligt i Karakter (Nr. 24). Billedets Pendant er afbildet
— 15 —
i andet Hefte af „Le J a p o n artistique". Og skøndt Gonse anser en Kakemono af H o k u s a i (f. 1760 f 1849) for at være „le merle blanc de la curiosité",
kan Udstillingen i Kunst- foreningen fremvise end- og to Kakemonoer af J a - pans berømteste Kunst- ner, hvis Værd Fenollosa iøvrigt har bestridt i skarpe Ord. Hokusais Betydning ligger ganske sikkert væsentlig — ja, næsten udelukkende — i hans omfangsrige Virk- somhed som Tegner for Billedbøger, selv de bed- ste af hans Kakemonoer giver kun et svagt Glimt af dette mangesidige Geni. Hokusais Tusch- tegning afViftesælgeren, der med smilende Ansigt og flagrende Kappe van- drer frem ad Vejen (Nr.
32), erindrer om den ejendommelige Forstaaelse af det japanske Folks livsglade Karakter.) Mesteren har vist i sine bedste Billedbøger. Hokusais Pensel-
— 16 —
føring, som Fenollosa dadler, er i dette Billede aandfuld og overlegen, i den anden Kakemono fortjener hverken Farven eller Behandlingen synderlig R o s , og hvis Figuren ikke var saa udpræget Hokusaisk i Stilen, vilde man let fristes til at tvivle om Billedets Ægthed. — Af K i k u c h i Y o s a i , (f. 1787 i 1878) der indtager en Særstilling i den japanske Kunst udenfor de gamle Malerskole og i sit store Værk „Senken Kojitsu" har givet en beundringsværd fin og nobel Karakteristik af Oldtidens ærværdige Storheder, viser Udstillingen en interessant Kakemono, en Folkefest i Asahasa, en rigtsmykket Kurtisane er fremstillet som Festens Gudinde (Nr. 34.)
Som et Supplement til de udstillede Kakemonoer er der fremhængt en Række Gengivelser efter japanske Billeder. De er for største P a r t e n udtagne af Andersons Pragtværk „The pictorial Arts of J a p a n " og Bings smukke og billige Maanedsskrift
„Le Japon artistique"
2
Fortegnelse oyer japanske Billeder (Kakemonoer).
1. SETSHIU (15de Aarh.) Shoki. Tilh. K. M.
2. NAOMI (15de Aarh.) *Ravnefugl paa en Træstamme.
3. TSHOKUAN (15de Aarh.) *Orne paa en Klippe ved Havet.
4. KANO MOTONOBU (Beg. af det 16de Aarh.) *Vagtler.
5. KANO YEITOKU (16de Aarh.) *Ørn.
6. KANO NAONOBU. (16de Aarh.) *Hane.
7. KANO YASUNOBU (17de Aarh.) *Fugl paa en blomst- rende Gren.
S. KANO YESHIU. Sovende Filosof. Tilh. W . S.
9. MOKKEI. *Stær paa en Fyrregren.
10. HOIN (KAno Yosen? Slutn. af det 18de Aarh.)
*Høne og Bambus.
11. TosA MITSUNORI (Slutn. af det 17de Aarh.) Konvol- volus. Tilh den kgl. Porcelænsfabrik.
— IS —
TOSA MITSUOKI (17de Aarh.) Fugl paa en Plante.
KORIN (Slutn. af det 17de. Beg. af det 18de Aarh).
* Valmuer.
HOITSD (Beg. af det 19de Aarh.) *Planter.
NANPO (Nanping? Beg. af det 18de Aarh.) *Lotos.
BUNCHO (Slutn. af det 18de og Beg. af det 19de Aarh.) *Kiyomitsu ved Vintertid.
— Bjærglandskab i kinesisk Stil.
Kopi efter OKIO? (18de Aarh.) Vildænder (Signeret:
Okio) Tilh. den kgl. Porcellænsfabrik.
SOSEN (18de A a r h . B e g . af det 19de) E n Abe.
Tilh. K. M.
HOGEN SUIUHO? *Aber (Signeret: Sosen).
OKIOS SKOLE: Maanen mellem Malvaplanter.
— Ørn paa et blomstrende Kirsebærtræ.
— Fugl paa et Frugttrægren.
KUAIGETSU (Beg. af det 18. Aarh.) *Dame i elegant Dragt.
FOLKELIVSKOLEN : To Damer læser et Brev.
— Episode af Historien om de 47 Roniner.
Dame i elegant Dragt.
HOYEN (Okios Skole. 19de Aarh.) *Fugl paa en Gren.
— *Landskab.
ROSETTSU. *Spurve.
BUNRIN (Gankus Skole. 19de Aarh.) *Fisk.
HOKTJSAI. (Beg. af det 19de Aarh.) Viftesælger.
Tilh. K. M.
— J a p . Kriger eller Sanghelt.
YOSAI (19de Aarh.) *Folkefest i Asahasa.
ZINKODO. *Insekter paa Planter.
— 19 — 2*
36. KIJOKUNI. Kinesisk Filosof med sin Tjener. Tilh. W . S.
37. TOYOSHIKO. *Landskab.
38. j A r . MALEK FRA DET 1 9 . D E A A R H . *Paafugl.
39. YOSCHIN *Landskab.
40. BAITSU. *Fugl og Blomster.
4 1 . SETTEI (19de Aarh.) *TJgle i Maaneskin.
De i Fortegnelsen med en * mærkede Billeder er til Salg. En Liste over Priserne er fremlagt i Kunstforeningen.
I I
IV l e d e n s Udstillingen af Kakemonoer hverken er tilstrækkelig stor eller tilstrækkelig udsøgt til at. fortælle os alt det gode, den japanske Maler- kunst har udrettet, giver de farvetrykte Billeder, der er fremlagte i Mapper eller ophængte paa Væggene, baade en fyldig Oversigt over denne Del af den japanske Kunsts Historie og saa glimrende Prøver paa den kunstneriske og tekniske Dygtighed i de gamle japanske Farvetryk, som det overhovedet er muligt at skaffe.
Det turde vel være overflødigt at fremhæve de Egenskaber, der sætter de gamle japanske Farve- tryk saa uendeligt højt over de nye, som fabrikeres i kolossale Mængder for vore Julebasarer og altfor ofte anses som karakteristiske Prøver af japansk
Kunst. De gamle Farvetryks udsøgte Harmonier vil være til Glæde for alle kræsne Øjne, og man behøver ikke at have gjort meget grundige Studier i den japanske Kunsts Mysterier for at sætte tilbørlig Pris paa Utamaros Figurbilleder eller Hiroshighés og Hokusais Landskaber. Heller ikke Udyderne behøver at fremhæves; den stereotype Tegnemaade i alle Kurtisanehovederne paa de farvetrykte Blade viser jo klart nok, hvor strengt gammel Konveniens har holdt al japansk Kunst — især al Figurkunst — indenfor snevre Grænser.
Derimod turde nogle faa Oplysninger om det japanske Farvetryks Teknik og Historie maaske bidrage til at gøre Udstillingen instruktiv. F o r dem, der ønsker at beskæftige sig lidt indtrængende med Emnet, er Dr. J . Brinckmanns Afhandling om det japanske Boghaandværk i første Bind af „Kunst und Handwerk in J a p a n " i høj Grad at anbefale.
De her gengivne Oplysninger er tagne fra Andersons
„The pictorial Arts of Japan". Hvor Teksten om- taler Kunstnere, der er repræsenterede ved i Kunst- foreningen fremhængte Farvetryk, er disses Numre tilføjet i en Paranthes efter Kunstnernes Navne.
„Farvetrykket var fra Slutningen af det 17de Aarhundrede nøje forbundet med den ældre Frem- gangsmaade for det egentlige Træsnit. Medens enkelte af „Folkelivsskolens" ledende Kunstnere, —
— 22 —
som Moronobu (1) Sukenobu (6) og Morikuni, — ikke tegnede for Farvetryksblade, har mange andre af dem, — som Toriierne, (2, 7,14,15, 29) Shigenaga, (4) Katsugavaerne (16, 20—23, 28) og Harunobu (10, 11) fortrinsvis naaet Berømmelse for den Skøn- hed, der udmærker Farvetryk, udførte under deres Vejledning, og har efterladt sig faa udelukkende med sort trykte Billeder. Kun for ganske enkelte har begge Fremstillingsmaader i lige Gred med- virket til at skabe deres Ry.
I Træsnitskunstens Barndomstid anvendtes ude- lukkende en enkelt Blok. Men saasnart den ki- nesiske Fremgangsmaade for Farvetryk ved An- vendelse af en hel Række af Blokke til Trykning af de forskellige Farver blev kendt i J a p a n , op- toges den her med en Energi og en Intelligens, som hurtigt satte Kunstens egentlige Ophavsmand langt agter ud. —
De fleste indfødte Autoriteter sætter Farvetryks- kunstens første Begyndelse i Japan til Slutningen af det 17de Aarh. Ved denne Tid menes den indført af en vis Idsumiya Gonshiro, som foruden den hidtil benyttede Blok anvendte en Blok til for at trykke enkelte Dele af sine Træsnit med en Plantesaft, kaldet
„beni". De ældste Farvetryk kaldes „beni y e " . Det kunstneriske Farvetryk begyndte først — som mange af de Blade, man endnu har, beviser —
— 23 —
ved Aaret 1700, da enkelte Blade trykte med tre Blokke — i sort, lysegrønt (eller blaat) og lyserødt — udførtes efter Kiyonobus Tegninger, og lidt senere efter Tegninger af hans Elev Kiyomasu (2, 3) og Okumura Masanobu. Omtrent 1720 tilføjede Nishi- mura Shigenaga (4) en fjerde Blok, deres Antal steg 40 Aar senere til 5 eller 6. Farverne vandt i Renhed for hver ny Kunstnergeneration, indtil Kunsten mellem 1765 og 1785 naaede sin største Fuldkommenhed i de enkelte Blade, der skyldes Kiyonaga, (14, 15) Harunobu, (10, 11) Buntsho (13) og Katsugava Shunsho (16). Denne Fuldkommen- hed varede endnu en 25 Aar, under Toyokuni.
(36, 37,) som yderligere tilføjede flere Farver, under Yeishi, (38, 39) Kitagava Utamaro, (24—27) Shuntsho, Masanobu, (43 a, b) Yerzan og Chobunsai.
og er endnu til Stede i Hokusais og hans Fællers Nytaarskort.
F r a 1830 gaar det ned ad Bakke, Farverne bliver skrigende og raa; det var Anvendelsen af de billigere europæiske Farver som gav denne Kunst Dødsstødet. Folkets Farvesans som i flere Slægtled var udviklet ved Toriiernes og Katsu- gavaernes fine Harmonier, blev først imponeret af og dernæst lidt efter lidt vænnet til de skrigende Farvetoner, som nu helt har bemægtiget sig denne forhen saa fine og sarte Kunst.
— 24 —
Tidligst anvendtes de farvetrykte Enkeltblade til Portrætbilleder af bekendte Skuespillere, ligesom denne Kunst overhovedet er nøje knyttet til Scenen.
Foruden Skuespillerne, forherligedes ogsaa her- igennem japanske Skønheder af tvivlsomt eller maaske rettere utvivlsomt R y g t e , og Harunobu.
(10, 11) Yeishi, (38. 39) og Masanobu, (34 a og b) som alle nærede den fintdannede Japaners Foragt for Scenen, kappedes med Buntsho (13) og Shunsho, som ikke var fuldt saa fintfølende, om at forherlige deres kvindelige Bysbørns Skønhed. I Farve- harmoniernesSkønhednaaede deres Arbejde næsten Idealet.
Stillingerne var naturlige og
Klædernes Foldekast særdeles yndefulde; men Ansigternes Form og Minespillets vekslende Udtryk har de unægteligt ikke forstaaet at gengive.
Ogsaa mere klassiske Emner gengaves jævnligt i Farvetryk af Folkelivskolens ældre Kunstnere.
Japans berømte Digtere og Digterinder inspirerede Shunsho og Chobunsai. Fugle og Blomster frem- stilledes sjeldnere, men baade Hokusai og Hiroshighe (45—50) har givet fortræffelige Landskabsbilleder.
— 25 —
Fremstillinger af historiske Begivenheder og Legend er kom i Mode i Midten af dette Aarhundrene, men da var Farvetrykskunsten allerede stærkt dalende.
Endnu senere anvendtes den til at gengive aktuelle Begivenheder, til Karikaturer, o. s. v.
Mod Slutningen af det 18de Aarhundrede — omtrent 1780 — blev det i Yedo Mode at sende sine Bekjendte de ogsaa senere i Europa saa moderne Nytaarskort, „Surimonoer". med et Farve- tryksbillede og et kortere eller længere Vers. Skøndt disse Kort som oftest er højst ubetydelige i Mo- tiverne, er de Vidundere af Farvetryk og synes udførte under Kunstnernes særlige Overopsyn, men da denne Mode atter tabte sig i Trediverne, er saadanne Kort nu ret sjældne.
Ogsaa i illustrerede Bøger anvendtes Farve- trykket i sin rigeste Skikkelse, dog nærmest i Værker handlende om Skuespil, om Kurtisanernes Liv eller folkelige Forlystelser. I denne Retning- arbejdede Shunsho, Utamaro (24—27) og Hokusai.
I de fleste Billedværker og Skitsebøger udgivne i dette Aarhundrede nøjes man med at give Billederne en eller to Toner, medens Farverne spiller en underordnet Rolle.
Uden i denne Sammenhæng at gaa nærmere ind paa Træskærerkunstens tekniske Enkeltheder hidsættes dog her nogle enkelte oplysende Bemærk-
ninger. Billedet, som tegnes paa tyndt, gennem- sigtigt Papir, klæbes med Retsiden nedad paa en Træblok, sædvanligt Kirsebærtræ, savet paa langs istedetfor som i Evropa paa tværs; den overflødige Tykkelse i Papiret fjærnes ved Afvaskninger indtil Tegningen er ganske tydelig. Mellemrummene mellem Tegningens Streger udstikke ssaa ved Grav- stikke og lignende Værktøj.
Trykningen udføres altid med Haanden, hvad der væsentligt bidrager til Farvetrykkenes Fuld- kommenhed; ofte frembringes Fortoninger og farve- rige Virkninger ved en enkelt Blok. Ogsaa efter at baade Tegneren og Træskæreren havde fuldført ført deres Del af Arbejdet, var en god Del kunstne- risk Følelse nødvendig for at Resultatet kunde blive saa tilfredsstillende, som det er blevet i de farve- trykte Blade fra den japanske Kunst svundne gode Tid."
Fortegnelse over japanske Farvetryk.
(De fremhængte Farvetryk er i denne Fortegnelse ordnet efter Tidsfølgen. Da selve Billedforklaringen turde blive vidtløftig og gennemgaaende er temmelig overflødig, er kun Kunstner-
navnene nævnte efter Aartallene.) 1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
1690.
1700.
1720.
1730.
—
— 1745.
1760.
— 1765.
— 1770.
HlSCHIGAVA MoRONOBU T O R I I KlJOMASU.
SHIGHENAGA.
SHIGHENOBU.
SUKENOBU.
T O R I I K l J O M l T S U . SHHNBOKU.
HARUNOBU.
—
KORIDSAI.
BUNTSHO.
T O R I I K l J O N A G A .
15.
16.
17.
18.
19.
20.
2 1 . 22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
3 1 . 32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
4 1 . 42.
43.
43.
4 3 .
1770.
1775.
1780.
— 1780.
—
— •
—
—
—
—
—
— 1800.
—
—
—
—
—
—
—
—
— 1800.
— 1815.
—
—
— a 1816.
b —
T O R I I K l J O N A G A . KATSUGAVA SHUNSHO.
TOJOMASA.
HlDEMARO.
SHARAKU.
KATSUGAVA SHUNTEI.
KATSUGAVA SHUNTSHO KATSUGAVA SHUNYEI.
—
KlTAGAVA U T A M A R O .
—
KATSUGAVA SHUNZAN.
T O R I I TOBIN.
„Surimono" fra Kioto
SHINSAI.
SHINMAN.
—
UTAGAVA TOYOHIRO.
—
UTAGAVA TOYOKUNI.
—
Y E I S H I .
—
HOITSU.
H O K ' K E I .
—
—
MASANOBU.
—
44.
4 5 . 46.
47.
48.
49.
50.
5 1 . 52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
6 1 . 62.
63.
64.
65.
1820.
—
—
—
—
—
—
—
— 1830.
—
—
—
—
— 1835.
1840.
—
—
— 1850.
—
ASHIYUKI.
H l R O S H I G H E .
—
—
K E I S A I YEISEN.
—
HOKUSAI.
—
UTAGAVA KUNISADA.
—
SHIGHEHARU.
H O YEN.
UTAGAVA KUNIYOSHI.
SETTEI.
YOSHITORA.
K l O S A I . SETTSU.
En Prisfortegnelse over Farvetrykkene er fremlagt i Kunstforeningen.
LE JAPON
ARTISTIQUE
Documents d'Art et d'Industrie
RÉUN1S PAR
S. B I N G .
P R A G T V Æ R K I M A A N E D S H E F T E R
MED STORE FORTRINLIGE — DELVIS FARVETRYKTE — GJENGIVELSER EFTER UDVALGTE PRØVER AF GAMMEL JAPANSK KUNST.
T E K S T AF
P H . BURTY, E D M O N D DE G O N C O U R T , L O U I S GENSE, o. M.A.
HOVEDKOMMISSION FOR DANMARK :
VIGGO WINKEL & CO., ØSTERGADE 18,
A B O N N E M E N T FOR E T AAR:
18 KR.
