• Ingen resultater fundet

verdensmål kursusforløb

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "verdensmål kursusforløb"

Copied!
20
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Få viden og kompetencer til at arbejde med FN’s 17 verdensmål for bære- dygtig udvikling og cirkulær økonomi i undervisningen · efterår 2020

verdensmål

i undervisningen

kursusforløb

(2)

Du er aldrig for ung til at ændre verden.

Børn og unge på alle breddegrader – også i Danmark – er i fuld gang med at lære

om Verdensmålene og arbejde med løsninger på klodens udfordringer.

(3)

Du er aldrig for ung til at ændre verden.

Børn og unge på alle breddegrader – også i Danmark – er i fuld gang med at lære om Verdensmålene og arbejde med løsninger på klodens udfordringer.

Karen Frederiksen, Uddannelsesdekan for Sundhedsuddannelserne,

PH.D. og ansvarlig for projektet.

(4)

Velkommen til kursusforløbet: “Verdensmål i undervisningen”.

VIA University College har i 2018-2020, med støtte fra direktionen og Den Nationale Hub for Cirkulær Økonomi, gennemført og ud- viklet to kompetenceløft inden for FN’s verdensmål og cirkulær økonomi.

Med forløbene har det været og er det fortsat hensigten at in- spirere undervisere til at tænke begreberne ind i deres respektive fagligheder og professioner samt at udvikle nye undervisnings- forløb, der både kan bidrage til de studerendes dannelse og til løsning af samfundsmæssige udfordringer.

Forløbet vil desuden have et stærkt fokus på den menneskelige vin- kel i den bæredygtige omstilling.

Som deltager inviteres du til at indgå i et fagligt netværk på tværs af fagområder med fokus på FN’s verdensmål, innovation, cirkulær økonomi og bæredygtighed.

Du forventes at udvikle et undervisningsforløb eller en event, som tager afsæt i de 17 verdensmål og / eller cirkulær økonomi.

Som deltager får du efter gennemførelse adgang til et alumnenet- værk, der støtter og hjælper dig på din videre vej med uddannelsesud- vikling og gennemførsel af aktiviteter, der bringer verdensmål i spil i din og dine studerendes praksis.

nye innovative, bæredygtige kompetencer

på tværs af VIA’s uddannelser

(5)

Reducér vold overalt

Styrk retssikkerheden, og giv alle adgang til retfærdig rettergang

Nedbring korruption og bestikkelse betydeligt

Garantér, at alle beslutninger tages på en inkluderende og repræsentativ måde Giv alle fødselsattest og retlig identitet

Forebyg og bekæmp vold, terrorisme og kriminalitet

Styrk udviklings­

landenes evne til at indsamle egne skatteindtægter

Investér i de mindst udviklede lande

Styrk udviklings­

landenes kapacitet til at opnå Verdensmålene

Styrk den globale økonomiske stabilitet

Tilskynd til effektive partnerskaber

Bistå udviklingslande med at gøre deres gæld bæredygtig

Styrk videnskab og innovation i de mindst udviklede lande

Fjern handelsbarrierer for de mindst udviklede lande

Styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling Mobilisér finansielle ressourcer til udviklingslande

Udbred miljøvenlige teknologier i udviklingslandene

Øg udviklings­

landenes eksport

Respektér hvert lands ret til at føre egen politik for bæredygtig udvikling Find bedre målemetoder for bæredygtig udvikling Indfri udviklede landes forpligtelser til at give udviklingsbistand

Øg videndeling og adgang til videnskab, teknologi og innovation

Promovér universelt handelssystem under WTO

Styrk sammenhængen i politikker for bæredygtig udvikling

Giv adgang til bedre og mere pålidelige data Stop mishandling,

udnyttelse, menneskehandel og vold mod børn

Bekæmp organiseret kriminalitet og ulovlige strømme af penge og våben

Skab effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner

Styrk udviklingslandenes deltagelse i mellemstatslige institutioner Beskyt grundlæggende friheds rettigheder, og giv aktindsigt

Udbred og håndhæv ikke­

diskriminerende love og politikker

Stop skovrydning og genopret ødelagte skove

Beskyt økosystemer i bjergene

Giv flere adgang til genetiske ressourcer og deres fordele på en fair måde Begræns invasive arter

Mobilisér finansiering for at beskytte og bruge naturen bæredygtigt

Bekæmp globalt krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede arter Afskaf ekstrem

fattigdom

Giv alle adgang til sikker og næringsrig mad

Reducér mødre­

dødeligheden

Gør grundskole og ungdoms­

uddannelse gratis for alle

Afskaf al diskrimination i uddannelse Giv alle lige adgang til tekniske, erhvervs­ og videregående uddannelser

Lær alle at læse, skrive og regne

Giv flere stipendier til højere uddannelse i udviklingslandene Bekæmp

smitsomme sygdomme

Forebyg og behandl stof­ og alkoholmisbrug

Giv alle adgang til seksuel­ og reproduktiv sundhed og familieplanlægning Reducér sygdom og dødsfald på grund af kemikalier og forurening

Støt udvikling af vacciner og medicin, som alle har råd til

Styrk tidlig varsling og håndtering af sundhedstrusler Fordobl

produktiviteten for små fødevare­

producenter

Bevar den genetiske mangfoldighed i fødevare­

produktionen

Forebyg handels barrierer og markeds­

forvridninger i landbruget Reducér fattigdom med mindst 50 pct.

Stop alle former for fejlernæring

Stop forebyggelige dødsfald blandt børn under fem år

Giv førskolebørn lige adgang til dagtilbud af høj kvalitet

Undervis i bære­

dygtig udvikling og globalt medborgerskab

Øg antallet af mennesker, der kan forsørge sig selv

Byg og opgradér inkluderende, sikre skoler

Øg antallet af lærere i udviklingslandene Red flere fra at dø

af ikkesmitsomme sygdomme, og styrk mental sundhed

Halvér antallet af dræbte og sårede i trafikken

Giv alle adgang til lægehjælp

Implementér WHO's rammekonvention om tobakskontrol

Øg finansiering af sundhedsydelser i udviklingslandene Gør fødevare­

produktionen mere bæredygtig

Investér i landdistrikters infrastruktur og landbrugsforskning

Gør fødevare­

priserne mere stabile med bedre adgang til markedsinformation Indfør sociale

sikkerhedsnet

Opbyg modstands­

dygtighed mod katastrofer

Skab politiske rammer, der gavner fattige af begge køn

Giv lige rettigheder til ejerskab, service­

ydelser, teknologi og økonomiske ressourcer Mobilisér ressourcer for at afskaffe fattigdom

Stop diskrimination af kvinder og piger

Kvinder skal sikres fuld deltagelse i ledelse og beslutnings­

processer Afskaf tvangs­

ægteskaber og kvindelig omskæring

Giv lige rettigheder til økonomiske ressourcer og ejerskab

Vedtag lovgivning, der fremmer ligestilling mellem kønnene

Stop al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger

Giv alle adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder Værdisæt ulønnet omsorgsarbejde, og del ansvaret i hjemmet

Styrk kvinders rettigheder og muligheder gennem teknologi

Giv alle adgang til rent drikkevand

Indfør integreret styring af vandressourcer Styrk vandkvaliteten, og rens og brug spildevand bedre

Støt udviklingslandes håndtering af vand og sanitet

Giv alle adgang til toilet, sanitet og hygiejne

Beskyt og genopret økosystemer i og omkring vand Gør vandforbruget effektivt og sikr forsyningen af ferskvand

Støt lokal håndtering af vand og sanitet

Giv alle adgang til moderne energi

Udvid og opgradér infrastruktur for at levere bæredygtig energi i udviklings­

landene Fordobl energi­

effektiviteten

Forøg andelen af vedvarende energi globalt

Styrk adgangen til forskning, teknologi og investeringer inden for ren energi

Skab bæredygtig økonomisk vækst

Før en politik, der skaber jobs og fremmer virksomheder

Skab fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde med lige løn

Afskaf moderne slaveri, menneske­

handel og børnearbejde

Støt op om bæredygtig turisme

Støt 'Aid for Trade' Opnå højere økonomisk produktivitet gennem teknologi og innovation Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion

Hjælp unge i arbejde, uddannelse og praktik

Beskyt arbejds­

tager rettigheder, og skab sikre arbejdsmiljøer

Giv alle adgang til banker, forsikring og finansielle tjenesteydelser

Udarbejd en global strategi for at få unge i arbejde

Byg bæredygtig og robust infrastruktur

Øg små virksomheders adgang til finansielle tjenesteydelser

Styrk forskning, og opgradér industriteknologi

Støt national teknologiudvikling og forskning i udviklingslandene

Støt inkluderende og bæredygtig industrialisering

Opgradér alle industrier og infrastrukturer for bæredygtighed

Styrk bæredygtig infrastruktur i udviklingslandene

Giv alle adgang til informations­ og kommunikations­

teknologi

Gør uligheden i indkomst mindre

Regulér de globale finansielle markeder og institutioner bedre Giv alle lige muligheder, og stop diskrimination

Facilitér sikker og ansvarlig migration

Bak op om udviklings bistand og investeringer i de mindst udviklede lande

Styrk social, økonomisk og politisk inklusion

Styrk repræsentationen af udviklingslandene i finansielle institutioner Før politik, der fremmer finansiel og social lighed

Tag særlige hensyn til udviklingslandene (special and diffe­

rential treatment)

Reducér omkostningerne for migranter, når de sender penge hjem

Byg sikre boliger til en overkommelig pris

Reducér natur­

katastrofers skadelige konsekvenser Gør byerne inkluderende og bæredygtige

Giv alle adgang til grønne offentlige rum

Gør langt flere af verdens byer mere modstandsdygtige mod katastrofer

Skab billige og bære dygtige transportsystemer

Reducér byernes miljøbelastning Beskyt verdens kultur­ og naturarv

Styrk sammen­

hængen mellem land og by med bedre planlægning

Støt de mindst udviklede lande til at bygge bæredygtigt og robust

Gennemfør det 10­årige ramme­

program for bære­

dygtige forbrug­ og produktionsmønstre Halvér det globale madspild per person

Reducér affaldsmængden betydeligt

Promovér bæredygtighed i offentlige indkøb

Styrk udviklings­

landes kapacitet til bæredygtigt forbrug og produktion

Fjern markedsforvridende statsstøtte til fossile brændstoffer

Brug og håndtér naturressourcer bæredygtigt

Håndtér kemikalier og affald ansvarligt

Motivér virksomheder til at agere bæredygtigt

Giv alle mennesker viden og forståelse for at kunne leve bæredygtigt

Skab bedre værktøjer til at overvåge effekterne af bæredygtig turisme

Styrk modstandskraft og tilpasningsevnen til klimarelaterede katastrofer

Styrk kapaciteten til effektiv håndtering af klimaforandringer Opbyg viden og kapacitet til at imødegå klimaforandringer

Indbyg tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker

Implementér FN’s rammekonvention om klimaforandringer

Reducér havforurening

Beskyt kyst­ og havområder Minimér forsuring af havene

Øg de økonomiske fordele ved bæredygtig brug af havets ressourcer

Støt små fiskere

Beskyt og genopret havets økosystemer

Afskaf fiskeristøtte, der medvirker til overfiskeri Gør fiskeriet bæredygtigt

Styrk videnskab, forskning og teknologi til at gøre havene sundere

Implementér og håndhæv FN’s havretskonvention (UNCLOS)

Bevar og genopret økosystemer på land og i ferskvand

Bekæmp ørkendannelse, og genopret udpint jord

Beskyt biodiversitet og naturlige levesteder

Stop krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede arter

Tag hensyn til økosystemer og biodiversitet i national og lokal planlægning Finansiér og skab incitament til bæredygtigt skovbrug VERDENSMÅL 1

AFSKAF FATTIGDOM

VERDENSMÅL 2

STOP SULT

VERDENSMÅL 3

SUNDHED OG TRIVSEL

VERDENSMÅL 4

KVALITETS­

UDDANNELSE

VERDENSMÅL 5

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

VERDENSMÅL 6

RENT VAND OG SANITET

VERDENSMÅL 7

BÆREDYGTIG ENERGI

VERDENSMÅL 8

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

VERDENSMÅL 9

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

VERDENSMÅL 10

MINDRE ULIGHED

VERDENSMÅL 11

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

VERDENSMÅL 12

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

VERDENSMÅL 13

KLIMA ­ INDSATS

VERDENSMÅL 14

LIVET I HAVET

VERDENSMÅL 15

LIVET PÅ LAND

VERDENSMÅL 16

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

VERDENSMÅL 17

PARTNERSKABER FOR HANDLING

1.1 2.1 3.1 4.1

4.5 4.3

4.6

4.B 3.3

3.5

3.7

3.9

3.B

3.D 2.3

2.5

2.B

1.2 2.2 3.2 4.2

4.7 4.4

4.A

4.C 3.4

3.6

3.8

3.A

3.C 2.4

2.A

2.C 1.3

1.5

1.B

1.4

1.A

5.1

5.5 5.3

5.A

5.C 5.2

5.6 5.4

5.B

6.1

6.5 6.3

6.A

6.2

6.6 6.4

6.B

7.1

7.B 7.3

7.2

7.A

8.1

8.3

8.5

8.7

8.9

8.A 8.2

8.4

8.6

8.8

8.10

8.B

9.1

9.3

9.5

9.B 9.2

9.4

9.A

9.C

10.1

10.5 10.3

10.7

10.B

10.2

10.6 10.4

10.A

10.C

11.1

11.5 11.3

11.7

11.B 11.2

11.6 11.4

11.A

11.C

12.1

12.3

12.5

12.7

12.A

12.C

12.2

12.4

12.6

12.8

12.B

13.1

13.B 13.3

13.2

13.A

14.1

14.5 14.3

14.7

14.B

14.2

14.6 14.4

14.A

14.C

15.1

15.3

15.5

15.7

15.9

15.B

15.2

15.4

15.6

15.8

15.A

15.C

16.1

16.3

16.5

16.7

16.9

16.A

16.2

16.4

16.6

16.8

16.10

16.B

17.1

17.5

17.9

17.13

17.17

17.2

17.6

17.10

17.14

17.18 17.3

17.7

17.11

17.15

17.19

17.4

17.8

17.12

17.16

Alle verdens lande har med de 17 Verdensmål besluttet at arbejde mod en bæredygtig fremtid.

De 169 delmål gør Verdensmålene konkrete og handlingsorienterede for alle.

VERDENS

VIGTIGSTE PLAN

Læs mere på verdensmål.org

(6)
(7)

Du får viden om baggrunden for de 17 verdensmål, og hvor langt vi er med verdensmålene i dag både nationalt og globalt.

Kurset baserer sig bl.a. på UNESCO’s anbefalinger for arbejdet med kompetenceudvikling inden for Uddannelse for Bæredygtig Ud- vikling (UBU). Du kommer altså også selv til at arbejde med UBU og de 169 delmål.

Det kan du gøre på mange måder, - med fx social innovation eller gennem en ny økonomisk model - cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi er et alternativ til lineær økonomi og et opgør med brug- og-smid-væk-kulturen. På kurset introducerer vi dig til den nyeste forskning og metoder til undervisning inden for emnet med afsæt i bl.a. Ellen MacArthur Foundations circulardesignguide.com.

Verdensmålene kræver handling, så det handlingskompetente men- neske er i fokus. Vi skal sammen gennem didaktisk nytænkning ud- danne foretagsomme dimittender, som ønsker at gøre en forskel.

Du vil møde inspirerende oplægsholdere fra både private virksom- heder, offentlige organisationer og NGO´ere som alle handler på verdensmålene og deler af deres erfaringer.

Studerende vil give et indblik i deres forventninger og bekymringer for fremtiden, fx hvad der “driver dem”, når de arbejder med frivil- lighedssprojekter eller bæredygtige startups. Samtidig er de også med til at give sparring på dit undervisningsforløb.

Du vil, gennem virksomhedsbesøg, forstå konsekvenser bag vore handlinger, værdikæder, ressourceforbrug, forbrugeradfærd og blive introduceret til den nyeste lovgivning inden for området.

Undervisningen foregår i en vekslen mellem internat og workshops med oplæg, dialog, refleksioner og virksomhedsbesøg.

Modulet har en arbejdsbelastning svarende til 5 ECTS-point.

(8)

20 August: 14.30: Introduktion til kurset.

Adresse: VIA University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.

Oplæg med eksterne forskere, specialister og praktikere om cirkulær økonomi, bæredygtigt design, socialt entreprenørskab med afsæt i den nyeste teori og forskning inden for området.

10. – 11. september: Internat. Vi mødes ved Friland til oplæg, rundvisning og frokost Herefter går turen til Kaløvig Center med overnatning og afgang kl.

13.30 om fredagen den 11. september. Adresse: Friland, Ravnen 4, 8410 Rønde og Kaløvig Center, Præstekravevej 46, 8410 Rønde.

23. september, kl. 9 – 16: Workshop. Adresse: VIA University College, Jens Otto Krags Pl. 3, 8900 Randers.

20. oktober, kl. 9 – 16; Workshop. Adresse: VIA University College, Birk Centervej 5, 7400 Herning. Udvikling af dit eget forløb, som inkluderer de 17 verdensmål.

3. November, kl. 9 – 16. Finale og Workshop. Adresse: VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C. Kursusbevis.

På den sidste dag præsenterer du dit undervisningsforløb eller din event og får feedback fra specialister og samarbejdspartnere.

God fornøjelse!

- og dit udbytte

Programmet er under udvikling og vil løbende blive opdateret med eksterne oplægsholdere.

(9)

Forløbet henvender sig til VIA’s undervisere. Det er vig-

tigt, at du har har lyst til at arbejde med verdensmålene

og cirkulær økonomi med henblik på at udvikle og kvalif-

icere din undervisning i et tværfagligt samarbejde.

(10)

HVORFOR?

VIA har en lovmæssig forpligtigelse til at understøtte praksisudvikling i overensstemmelse med samfundets behov - fx bæredygtig udvikling. VIAs studerende efterspørger også et fokus på bæredygtighed. Ifølge VIA erhverv analysen fra 2018 stiller de studerende krav til deres fremtidige arbejdsgiver.

89%

af de studerende

3

siger, at det er afgørende at deres kommende arbejdsplads:

1. arbejder for at fremme ordentlige arbejdsforhold for alle, 2. tager hensyn til miljøet 3. sikrer gode arbejdsfor- hold , 4. genbruger ressourcer, 5.

arbejder for at motivere forbrugeren til at vælge bæredygtige løsninger og produkter”.

3(850 VIA studerende deltog i undersøgelsen i 2018)

HVEM?

- 75 undervisere har i perioden 2018- 2020 gennemført forløbet

- fra 21 forskellige uddannelser i VIA

VERDENSMÅLENE

-ind i undervisningen

FN’s verdensmål og cirkulær økonomi i uddannelserne på tværs og i hele VIA

På tværs af hele VIA

Forløbet udbydes for alle enheder på tværs af hele VIA i regionen. På kurset vil du møde nogle af vore of- fentlige og private samarbejdspart- nere og komme på virksomhedsbe- søg rund om i regionen.

VIA dækker:

- 20.000+ studerende - 40+ uddannelser

- 8 campusser i hele Region Midt.

Forløbet er en del af VIA’s strate- giske satsning på de sytten ver- densmål og er støttet af direktionen med strategiske puljemidler.

ALUMNI AMBASSADØRER

- 75 undervisere og ledere

Hvordan begyndte det?

Forløbet begyndte som et bottom-up initiativ, som både havde til hensigt at fremme sam- arbejdet på tværs af hele VIA og samtidigt udvikle undervisningsforløb med fokus på bæredygtig udvikling og entreprenørskab.

På denne måde tilstræber forløbet at skabe

fælles referencer, ny forskning, undervisnings-

forløb, alumni- og fagnetværk samt inno-

vative didaktiske modeller, som med afsæt

i deltagernes faglige baggrund adresserer

verdensmålene og cirkulær økonomi ind i en

bred del af VIAs organisation. Forskelligheden

er vores styrke!

(11)

HVAD?

Undervisning i og med FN’s verdensmål og cirkulær økonomi

· Tværfaglige lærings- og undervisningsmetoder

· Udvikling af nye undervisnings- og uddannelsesforløb

· Nye tværfaglige samarbejder

· Deltagelse i udviklingsfora og verdensmål-alumne

17 verdensmål

Kompetenceforløbet

Undervisningsforløbets Curriculum består af 7 lag:

1. Oplæg og præsentationer fra eksterne eksperter, praktikere og ressourceper- soner om verdensmålene, cirkulær økonomi, bæredygtig ledelse, design, socialt entreprenørskab, teori and metoder baseret på den nyeste forskning inden for området.

2. Virksomhedsbesøg og cases.

3. Netværks-drevet innovation baseret på din egen virkelighed og anvendt på din egen praksis.

4. Udvikling af undervisningsforløb eller event med afsæt i de 17 verdensmål.

5. Sparring og vejledning.

6. Afslutningsvis præsentation af undervisningsforløb eller event med feedback og kursusbevis.

7. Deltagelse i Alumni netværket

7 lag

ALUMNI AMBASSADØRER

- 75 undervisere og ledere

Trin 01 Forstå Verdens- målene

Step 02 Definer prioriteter

Trin 03 Sæt mål

Trin 05 Rapporter og kommuniker

Trin 04 Integrer

Forstå verdensmålene

På kompetenceforløbet vil du bl.a. blive in-

troduceret til FN’s Sustainable Development

Goals Kompas, der giver værktøjer til at forstå

og bruge verdensmålene i praksis.

(12)

PB 1

Reuse

Rethinking Packaging

(13)

På kurset vil du bl.a. blive introduceret til metodik som er udviklet med henblik på kompetenceudvikling inden for UBU, FN’s SDG-Compass samt teorier om bæredygtig dannelse og ledelse, kom- petenceudvikling og intro- duktion til Ellen MacArthur Foundations (EMF) store materialebank om Cirkulær Økonomi.

Kurset tager desuden afsæt

i OECD’s metodiske til-

gang til bæredygtige foran-

dringssprocesser og du vil

få adgang til en lang række

værktøjer, som du kan

bruge i din egen praksis.

(14)
(15)

VIA Rethinks Sustainability

Tværfagligt fokus på de 17 Verdensmål”på tværs af flere uddannelser.

Udviklet i samarbejde mellem Henning Ilsø, Bioanalytikeruddannelsen, Karin Østergaard, Ernæring og Sundhed, Peter Keller, Fysioterapeutud- dannelsen, Susanne Hykkelbjerg Pedersen, Ergoterapeutuddannelsen, Gitte Nielsen, Sygeplejerskeuddannelsen. Videreudviklingen er sket i et samarbejde med VIAVAR.

EVU diplommodul om cirkulært byggeri

Udviklingsarbejdet er lavet i samarbejde med Mette Falbe Hansen, Jer- ry Bak de Ridder, Michael Rønnow Jørgensen, Walter Dennis Jackson og Torsten Sack-Nielsen.

Bæredygtige Innovationsuger på Ingeniøruddannelsen

På ingeniøruddannelserne er Bæredygtighed et gennemgående tema i 4. semesters innovationsuger hvor studerende på tværs af fag arbejder med idégenerering af bæredygtige løsninger til en ny bydel ved Kolding Havn. Udviklet i samarbejde mellem Allan Stokvad Abildskov og Martin Mørk, Climate and Supply Engineering og Diplom Ingeniør uddannel- serne, Horsens.

Imagineering Circularity

Samarbejde med COMPAS Hedensted (herunder virksomheden TrÆls), bytorv Horsens, Challenges.dk og faget Imagineering i hvilket de studer- ende arbejder med bytorv Horsens som case. Udviklet af Martin Stork- holm Nielsen, VIA Design, Entrepreneurship & Innovation.

Verdensborgerskab - Viborg går i dybden

Implementeringen er en tretrinsraket indeholdende: en temauge på campus, studentervæksthus aktiviteter og forskellige undervisnings- forløb. De studerende lærer Verdensborgerskab og et globalt udsyn.

Udviklet i samarbejde mellem Pia Nathalie Skjødt Christensen og Anja

Aagaard Christensen, VIA Pædagoguddannelsen, Viborg.

(16)
(17)

Barth, M., Godemann, J., Rieckmann, M., & Stoltenberg, U. (2007). Developing Key Competencies for Sustainable Development in Higher Education. International Journal of Sustainability in Higher Education, 8(4), 416–430.

Bason, C. (2010). Leading Public Sector Innovation – Co-creating for a better society, University of Bristol: Policy Press.

Biberhofer, P., Lintner, C., Bernhardt, J. & Rieckmann, M. (2019). Facilitating work performance of sustainability-driven entrepreneurs through higher education – The relevance of competencies, values, worldviews and opportunities.

The International Journal of Entrepreneurship and Innovation 20 (1): 21-38. https://doi.org/10.1177/1465750318755881.

Ellen MacArthur Foundation;

DELIVERING THE CIRCULAR ECONOMY – A TOOLKIT FOR POLICYMAKERS • DENMARK CASE STUDY, (2015) Reuse – Rethinking Packaging, (2019)  

Frisk, E., & Larson, K. L. (2011). Educating for sustainability: Competencies & practices for transformative action.

Journal of Sustainability Education, 2(1), 1-20.

Gibbs, D. (2006). Sustainability entrepreneurs, ecopreneurs and the development of a sustainable economy. Green- er Management International (55): 63–78. https://doi.org/10.9774/GLEAF.3062.2006.au.00007

Gibson, RB. (2006). Sustainability assessment: basic components of a practical approach.

Impact Assessment and Project Appraisal 24(3): https://doi. org/10.3152/147154606781765147

Hildebrandt, 2016, Bæredygtig Global udvikling, FNs verdensmål i et dansk perspektiv, Jurist- og økonomiforbundets forlag, s. 9-31 (20 s.)

Hildebrandt og Stubberup, 2010, Ledelse med Hjertet, Gyldendal A/S, s. 41-65

Ringgaard, 2018, https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-advarer-samfundsoekonomien-smadrer-vores-plan- et (5 s.)

Læssøe, J., & Öhman, J. (2010). Learning as democratic action and communication: Framing Danish and Swed- ish environmental and sustainability education. Environmental Education Research 16, 1-15.

UNESCO. (2014). Shaping the Future We Want: UN Decade of Education for Sustainable Development; Final Report. Paris, UNESCO.

UNESCO, (2017) Scientific and Cultural Organization. (2017). Education for Sustainable Development Goals:

Learning Objectives, Cross-cutting key competencies for achieving all SDGs, UNESCO 2017b, p. 10-55.

Wiek, A., Withycombe, L., & Redman, C. L. (2011). Key competencies in sustainability: a reference framework for academic program development. Sustainability science, 6(2), 203-218.

Verdenmålene: https://www.globalgoals.org/

SDG - Compass: https://sdgcompass.org/

Ellen Macarthur Foundation; https://www.ellenmacarthurfoundation.org/

The circular designguide; https://www.circulardesignguide.com/

Inspirationsmateriale om bæredygtighed og cirkulær økonomi

(18)

Kursusforløbet er udviklet en arbejdsgruppe bestående af:

Karen Frederiksen

Uddannelsesdekan for Sundhedsuddannelserne, Ph.D. Ansvarlig for projektet.

Birgitte Woge Nielsen

Projektleder, Lektor, VIA Fysioterapeutuddannelsen, Koordinator for VIA Studentervæksthus Aarhus N.

Birgitte Helbæk Marcussen

Lektor, Cand. Pæd. i Didaktik, Materiel kultur Efter- og videreuddannelse - pædagogik og CFU Torsten Sack-Nielsen

Forskningsleder FoU, Adjunkt, Arkitekt MAA, Ph.D., Forsknings- og udviklingscenter for byggeri, energi, vand og klima.

Thomas Østergaard

Lektor, VIA Design & Business, Koordinator for VIA

Studentervæksthus Herning, medlem af Nordic Initi-

ative for Circular Economy & EMF Research Unit.

(19)

“Dejligt med sådan et forløb på tværs af VIA!”

“Fed vekselvirkning mellem oplæg og virksomhedsbesøg.”

“Oplevelsen af at der sker noget afgørende i samfundet!”

“Super at forløbet er med til at skabe en organisatorisk bevidsthed!”

“Tilrettelæggelsen var både spændende, anderledes og lærerig. Her tænk- es på samarbejdet på tværs af VIAs uddannelser og helt relevante besøg og møder med engagerede folk, der arbejder med CØ i praksis.”

“Dejligt at få opbygget et bæredygtigt netværk gennem kurset!”

(20)

Udarbejdet af; Karen Frederiksen, Birgitte Woge Nielsen, Birgitte Helbæk Marcussen, Torsten Sack-Nielsen og Thomas Østergaard Fotos; Ragnar Roostalu

& Thomas Østergaard. Lay-Out; Thomas Østergaard.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det er ikke fordi jeg synger særlig godt, men jeg kan rigtig godt lide at synge sammen med andre.. Til fester

Bæredygtighed og cirkulær økonomi er et af nøgletemaerne i mange industrier, nyligt bekræftet i et studie om ”Danish Manufacturing – winning in the next

En af udfordringerne er dog, at på trods af at 43% i høj eller nogen grad vurderer, at verdensmåle- ne er integreret på strategisk niveau, og at 49% i høj eller nogen grad vurderer,

Her har sprogfagene også en god mu- lighed for at gøre opmærksom på sig selv som steder, hvor man er optaget af kritisk kulturel bevidsthed og ønsker at danne eleverne som

Vi vil derfor i artiklen først undersøge, hvorfor det er relevant at arbejde med verdensmålene i faget engelsk i skolen og dermed også i læreruddannelsen, hvorledes dette

63 procent af virksomhederne inden for fremstilling, forsyning samt bygge og anlæg investerer i høj eller i nogen grad i nyt udstyr eller ny teknologi, som fx IT, ma- skiner

til fire grønne missioner, herunder missionen Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler, der skal fremme cirkulær økonomi gennem udvikling af løsninger til at

I forhold til de eksterne aktiviteter har der i 2019 været øget og mere struktureret fokus på, hvordan Teknologisk Institut bidrager til FN’s verdensmål, herunder