Det inkluderende produktAnvendt Borgernær Teknologi

(1)

Det inkluderende produkt

Anvendt Borgernær Teknologi

(2)

2 Smæk for skillingen 12 Institut med nye udfordringer

13 Luksusgode med kompenserende potentiale 18 Wii gør bevægelse sjovt

19 En finger med i spillet 20 Computerspil skal være for alle 21 Til kamp for tilgængeligheden 22 Vinduer med udsyn for alle 23 Fra Ulla Terkelsen til total kontrol 25 Handicappede inddrages sjældent 27 Synspunkt: Hvad er univ erselt design 35 Teknologi kan hjælpe til større frihed 36 GPS giver sikker selvstændighed 38 Styrkedragten

Forbrugsgoder giver hovedbrud

Et stigende antal ansøgninger om hjælpe- midler lander i øjeblikket på bordet i de kommunale hjælpemiddelafdelinger. For flere hjælpemidler som fx de små håndholdte computere er i kommunernes terminologi forbrugsgoder. Det giver sagsbehandlerne ekstra arbejde med at vurdere.

Rollatorer ruller på det private marked En ny rollator er ikke længere et hjælpemid- del forbeholdt specialforretninger. I dag kan den erhverves på hylden i et supermarked eller byggemarkedet, men det sætter den vig- tige rådgivning om tilpasning for brugeren til side og kan på sigt give skader på hænder og skuldre, advarer forsker Åse Brandt.

Hvis specialproduktet er gratis…

NIELS-ERIK MATHIASSEN, DIREKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

8 14 Alle

I

år fejrer HMI 30 års jubilæum, og i løbet af disse tre årtier er fokus skiftet fra specialkonstruerede hjælpemidler til inkluderende teknologi, som bidrager til at mennesker med funktionsnedsættelser kan deltage aktivt i samfundslivet. Det betyder, at der er kommet et større fokus på, at hjælpemidler godt kan være pæne, og at de kan bidrage til at gøre dagligdagen lettere for mange flere end dem, vi normalt anser for at være handicappede. Selv almindelige standardprodukter kan indeholde funktioner, som også gør dem tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Et begreb som Velfærdsteknologi har derfor vundet indpas. Det signalerer denne udvikling.

Det er naturligvis en meget glædelig udvikling, som både samfundet og det enkelte menneske har gavn og glæde af, men det giver helt nye udfordringer for det hjælpemiddelformidlings- system, som vi kender, og som i sin kerne ikke har ændret sig afgørende i de sidste 30 år.

Der er i dag en stærk bevægelse for at skabe hjælpemidler og indrette standardprodukter og ydelser, så de er mest muligt tilgængelige for alle mennesker, men hvis det, vi traditionelt

betragter som hjælpemidler, designes så lækkert og smart, at det bliver interessant for en bredere befolkningsgruppe, kan det medføre, at det ikke længere kan betragtes som et hjælpemiddel. I sådanne tilfælde vil det falde ind under kategorien forbrugsgode, og det offentliges bidrag til anskaffelse af hjælpemidlet falder til 50 procent. Det er vel både ret og rimeligt ud fra en samfunds- mæssig betragtning, men det kan betyde, at incitamentet til at skabe løsninger, der tilgodeser alle, måske ikke er til stede. Man kan frygte, at både mennesker med funktionsnedsættelser og forhandlerne fortsat vil fokusere på specialudviklede produkter, som ikke andre end de personer, der helt tydeligt har brug for dem, vil ønske at anvende. Derved vil man kunne fastholde produktet som et hjælpemiddel, som finansieres helt af det offentlige. Dette vil være en meget uheldig konsekvens. Lovgivere, hjælpemiddelbranchen og brugerorganisationerne bør derfor hurtigst muligt blive opmærksom på denne udfordring, så det ikke bremser udviklingen af smarte og tidssvarende hjælpemidler, som kan komme mange flere mennesker til gode end blot de få,

Udkommer februar, juni, september, december Oplag 2500 ISSN 1902-9136 Redaktør Brian Ravn Galsgaard (ansv.), Torsten B. Larsen Design Sille Thejl Høher, Klaus Lasvill-Mortensen Annoncer Gitte M. Christiansen, gmc@hmi.dk, tlf. 8741 2422 Redaktion Michael Wulff Hansen, Heidi Egelund, Christine Svart Kontakt redaktion@hmi.dk

(3)

og samtidig kan bremse det erhvervseventyr på området, som mange gode kræfter forsøger at fremme.

Reglerne for offentlig kompensation spiller en afgørende rolle for udviklingen af nye hjælpemidler. Bevilling af hjælpe- midler sker på baggrund af princippet om »bedst og billigst,«

så udviklingen skal trækkes af den enkeltes incitament til at vælge det smarte, tilgængelige standardprodukt med en rimelig egenbetaling frem for det specialproducerede hjælpemiddel, hvor alt er betalt. Det nye lovforslag om Frit valg af hjælpe- midler, som netop fremsættes i disse dage, kan måske været et bud på at ændre på disse mekanismer. Det må fremtiden vise.

El-scooteren i centrum for slagsmål om forbrugsgoder

El-scooteren var tidligere et produkt til personer med en funktionsnedsættelse. Nu bliver den også erhvervet af andre borgere, der fx ikke tør køre bil, og er derfor rykket over i kategorien forbrugsgoder. Ankestyrelsen er under beskydning fra organisationer, og producenterne efterlyser en klar linje.

Innovative løsninger giver selvhjulpne borgere

Når brugerne får tildelt nye teknologiske løsninger og i større grad bliver selvhjulpne, kan det aflaste medarbejderne og gøre dem i stand til at levere mere og bedre service.

Det behøver heller ikke flå budgettet, for ABT-fonden står klar til at yde støtte.

Ro, regelmæssighed - og en stor tidsbe- sparelse

80 borgere med autisme er parat til at af- prøve en ny måde at få information på. En lille PDA-lignende Memo Active skal gøre tilværelsen lettere og tryggere for borgeren, men samtidig skabe mere tid for personalet på de 10 bosteder i det storkøbenhavnske område, der deltager i ABT-fondens projekt.,

Abonnement 4 numre + fuld adgang til Artikelbasen kr. 500 + porto Rabat 25% ved køb af mere end ét abonnement Bestilling hmi.dk/toh Tryk PrinfoVejle Eftertryk er tilladt med tydelig kilde Medlem af Dansk fagpresse Udgiver Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej, 3i, 2630 Taastrup | P.P. Ørums Gade 11, bygn. 3, 8000 Århus C, +45 4399 3322, hmi@hmi.dk, hmi.dk

(4)

Projektlaboratorium for velfærdsteknologi

Årets projektlaboratorium for velfærdsteknologi har brug for både medarbejdere, ledere og virksomheder. De skal i fællesskab finde frem til, hvordan arbejdet kan lettes og borgerne gøres mere selvhjulpne.

Servicestyrelsen og Hjælpemiddelinstituttet inviterer 17. marts 2010 kl. 10-16 igen medarbejdere og ledere på det sociale område til en aktiv dag sammen med en række virksomhedsrepræsentanter.

I år vil der være skarpt fokus på, at idéerne er egnede som ABT-projekter.

ABT-fonden administrerer 3 milliarder til investering

i bedre brug af teknologi og nye arbejds- og organisationsformer, som kan frigøre ressourcer til fx borgernær omsorg. Ambitionen er, at dagen fører til projekter, der direkte kan omsættes til ansøgninger til fonden.

Projektlaboratoriet finder sted på Trinity Hotel & Konferencecenter i Fredericia, og deltagelse er gratis. Tilmelding foregår på www.servicestyrelsen.dk/wm153037

/Torsten Larsen

Se v ideo

www .dict us.d k

for ordblinde og folk med bevægelseshandicap

Bestil og download straks fra:

“Jeg kan skrive bare ved at tale i en mikrofon.

Jeg har fået en rigtig museskade. Så snart jeg rører en mus eller tastatur “brænder” hele min højre arm.

Med Dictus kan jeg igen bruge computeren, fordi jeg styrer den med tale-kommandoer. Jeg kan bruge alle programmer kun med stemmen.”

Fordele for dig:

- Tal til computeren og den skriver for dig - Fuldstændig aflastning fra tastatur og mus - Fungerer med dine favoritprogrammer - Let at bruge

Kræver 32-bit dansk Windows Vista / Windows 7, MS-Office 2007 og en god mikrofon

Tal til computeren

smid tastaturet væk !

www.dictus.dk

Hjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videncenter, der udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår i samfundet for mennesker med funktionsnedsættelser. Hjælpemiddelinstituttet er en selvejende institution under Servicestyrelsen.

(5)

NORDEUROPAS STØRSTE MESSE FOR HJÆLPEMIDLER, SERVICEYDELSER SAMT PLEJE OG SYGEHUSUDSTYR

BELLA CENTER KØBENHAVN 4.- 6. MAJ 2010

TIRSDAG KL. 9-18 ONSDAG - TORSDAG KL. 9-17

HEALTH&REHAB 2010

INVITATION TIL ET NEMMERE LIV

www.health-rehab.com

KOMMER DU?

14721 annonceskabelon 210x280mm.indd 1 20/01/10 15.37

(6)

BETAL KUN I ALT: 264,-

FOR 11 UDGIVELSER

SUPER TILBUD ^Få med 50% rabat ^{et år}

Gælder kun for nye abonnenter

Ring til abonnement på tlf. 4485 8806

Teknologi til ordblinde i erhverv

Implementering og anvendelse i virksomheden

18. maj 2010 på Comwell Kolding

Information og tilmelding www.hmi.dk

(7)

middel til børn og demente

Det skal være lettere at finde en dement person eller et psykisk handicappet barn, som forvilder sig bort. Derfor har social- minister Karen Ellemann (V) fremsat et lovforslag, der vil betyde, at brug af GPS går fra at være overvågning til at være et teknologisk hjælpemiddel. Hvis lov- forslaget vedtages, vil demente personer, der ikke kan tage vare på sig selv, kunne udstyres med GPS som en naturlig del af den generelle pleje og omsorg.

Udsigten til en lovændring bifaldes af blandt andre Alzheimerforeningen. I et høringssvar til ministeren skriver for- eningen, at forslaget om anvendelse af tryghedsteknologi, som fx GPS og andre alarm- og pejlesystemer, er et skridt i den rigtige retning. Alzheimerforeningen håber, at lovændringen kan være med til at redde menneskeliv.

I Århus Kommune vil man forsøgsvis afprøve GPS’en i forbindelse med psykisk handicappede børn. Det har længe været et ønske for en kreds af forældre, at deres børn kan bevæge sig frit omkring, uden at opsynet mistes. Hidtil har Socialministeriet afvist Århus Kommunes ønske om brug af GPS på dette område. Hvis lovgivningen ændres, vil socialrådmand Hans Halvorsen (S) være godt tilfreds.

»Det vil skabe større tryghed for foræl- drene og kan i yderste konsekvens redde barnets liv,« siger han til DR Nyheder.

En eventuel lovændring vil træde i kraft 1. juli 2010.

/Michael Wulff Hansen

FOTO: ERNST VAN NORDE

(8)

Forbrugsgoder giver hovedbrud i kommunerne

Efterhånden som flere veldesignede mainstreamprodukter bliver anvendelige for funktionsnedsatte, og i takt med at traditionelle hjælpemidler ryger over i forbrugsgodekategorien, skal kommuner- ne behandle flere ansøgninger om forbrugsgoder. Det er imidlertid en besværlig opgave, fortæller flere ledere på de kommunale hjæl- pemiddelafdelinger. Hjælpemiddelinstituttets direktør anbefaler, at man trimmer lovgivningen.

H

jælpemidler og forbrugsgoder er langt fra statiske kategorier, som kan håndteres på samme måde i mor- gen, som de håndteres i dag. Det må kommunernes hjælpemiddelafdelinger sande, og netop forbrugsgoderne giver anledning til en del hovedbrud.

I kommunernes terminologi er alt, der falder uden for kategorien hjælpemidler, at regne for forbrugsgoder, og ansøger en borger om et forbrugsgode, må kommunerne i hvert enkelt tilfælde afgøre, om produktet i væsentlig grad kompenserer for en funktionsnedsættelse, så der kan bevilges tilskud til det.

Ansøgningerne om forbrugsgoder fylder ikke særligt meget i den samlede bunke af ansøgninger om hjælpemidler, men de tager rigtig meget tid, lyder det fra flere hjælpemiddelcentraler.

BRIAN STRÆDE OG JESPER KRUSELL, FREELANCEJOURNALISTER, STRÆDE & KRUSELL KOMMUNIKATION

Blandt de ansøgninger, der kommer ind, finder man en række produkter, som egentlig er lavet med den almindelige befolkning for øje, men som også har kompenserende kvaliteter.

»Vi får eksempelvis mange ansøgninger på PDA’er (hånd- holdte computere, red.) til hjerneskadede og demente, som bl.a.

ønsker at bruge en GPS-funktion til at finde rundt,« fortæller Karin Theilgaard, der er souschef i Odense Kommunale Æld- repleje, Aktivitet og Træning.

I Frederiksberg Kommune er det derimod elevationssenge, som er blandt de mest søgte forbrugsgoder, fortæller leder af Hjælpemiddelcentret Dorte Quaade. Mange ønsker nemlig

(9)

Forbrugsgoder giver hovedbrud i kommunerne

ILLU: SIRI GINDESGAARD

(10)

ikke en hospitalsagtig plejeseng, men har alligevel behov for elevationsfunktionerne.

Følger udviklingen

Frederiksberg Kommune har dog også netop fået en smagsprøve på den nye mobilteknologi, da en borger med opmærksom- hedsforstyrrelse har søgt om at få en iPhone til at holde styr på sine daglige gøremål.

»Det er jo spændende, hvis en iPhone kan erstatte de traditionelle memory-hjælpemidler, men vi skal først diskutere det på et sagsmøde, før vi kan finde ud af, hvordan vi skal håndtere henholdsvis den konkrete ansøgning og produktet generelt,«

siger Dorte Quaade.

Den teknologiske udvikling stiller således også krav til kommunerne om at være opdateret på, hvad der kommer af nye produkter.

»Vi følger med i den teknologiske udvikling ved at kigge i forskellige databaser, og vi bliver holdt ved ilden ved, at folk hele tiden søger nye ting,« siger Karin Theilgaard fra Odense Kommune.

Det generelt mest efterspurgte forbrugsgode i kommunerne er el-køretøjer, og i Kolding Kommune er det arbejdsstole, der indtager andenpladsen. Desuden er der fx efterspørgsel på forskellige kommunikationshjælpemidler, fortæller Lone Frimodt Pedersen, som er koordinerende ergoterapeut for Kommunikation og Hjælpemidler i Kolding.

Hun mener dog ikke, at forbrugsgodebevillingerne generelt fylder meget i arbejdet.

Skabt af Fanden på en kold dag

Ud over de nye produkter, der dukker op og viser sig at kunne benyttes til at kompensere for funktionsnedsættelser, så op- står der også nye forbrugsgoder på skrivebordet – nemlig hvis Ankestyrelsen træffer en principafgørelse om, at bestemte hjælpemidler fremover må betragtes som forbrugsgoder, fordi de er blevet udbredt til den brede befolkning. Den bevægelse har altid været der, og det seneste og meget omdiskuterede eksempel er el-scooteren.

»Dem havde vi jo mange ansøgninger på, da det var et hjælpemiddel, så nu er det naturligt nok blevet til det mest efterspurgte forbrugsgode,« fortæller Dorte Quaade.

Forbrugsgoderne er vanskelige sager at håndtere for kommunerne, fordi hver enkelt sag må vurderes særskilt.

»Det er en individuel vurdering hver gang, og der er mange aspekter at tage hensyn til. Forbrugsgodeparagraffen er ikke let at omgås - den er skabt af Fanden på en dag, hvor det var koldt dernede,« siger Karin Theilgaard fra Odense Kommune.

Dorte Quaade fra Frederiksberg Kommune er enig:

»Vi må vurdere fra sag til sag, og det kan give store diskus- sioner internt om, hvordan sagerne skal bedømmes. Jeg tror ikke, at man kan finde mange terapeuter, som er begejstrede for den paragraf,« siger hun.

Svær at sætte på formel

Udfordringen ved forbrugsgodeparagraffen er, at der ligger så mange forskellige skøn i hver enkelt sag. Først og fremmest skal det afgøres, om borgeren i væsentlig grad kompenseres for sin funktionsnedsættelse med produktet, og derefter må det vurderes, om borgeren har nogen forbrugsgodeeffekt ud af produktet. Er der ikke nogen forbrugsgodeeffekt, så kan produktet nemlig bevilges som et udlån, som man gør med hjælpemidler, men hvis der er en forbrugsgodeeffekt, så bevilges der alene 50 procent i tilskud til et førstegangskøb. Denne afvejning er svær at sætte på formel, fordi der skal tages hensyn til en helhedssituation, og derfor er den også tung at arbejde med for sagsbehandlerne i kommunerne.

Udover forbrugsgodeafvejningen kommer så, at der findes en række produkter, som er blevet så almindelige, at de må betegnes som sædvanligt indbo – fx computere og de fleste husholdningsmaskiner. Selv om de har kompenserende effekter, kan man ikke få tilskud, da produkterne regnes for at være så almindelige, at man selv må betale for dem.

Systemet trænger til eftersyn

Kommunernes udfordringer med at håndtere forbrugsgodeparagraffen viser ifølge Hjælpemiddelinstituttets direktør, Niels- Erik Mathiassen, at bevillingssystemet har brug for et eftersyn.

»På den ene side er vi som samfund optaget af at fremme Design for Alle-tankegangen, så vi får nogle gode inkluderende produkter med de menneskelige og samfundsøkonomiske fordele, det giver. På den anden side har vi et gammeldags regelsæt, som ikke understøtter det arbejde,« siger Niels-Erik Mathiassen.

»Design for Alle bliver bremset af traditionelle måder at tænke bevillingssystemet på – det er ikke gearet til at fremme inkluderende produkter. Det viser problematikken omkring el-scooteren også,« siger han.

Niels-Erik Mathiassen opfordrer til, at man kigger den nu- værende bevillingspraksis efter for at vurdere, om der egentlig er overensstemmelse mellem mål og midler.

»Politisk ønsker man at fremme innovative, inkluderende produkter, men man har en bevillingspraksis, som håndterer hjælpemidler på traditionel vis. Det ville være gavnligt at tjekke, om de to ting hænger godt nok sammen,« siger han.

(11)

El-scooterne, der generelt er det mest efterspurgte forbrugsgode, hober sig op i kælderen hos Hjælpemiddelcentralen i Kolding. Lone Frimodt Pedersen er koordinerende ergoterapeut for Kommunikation og Hjælpemidler i Kolding og har sagerne tæt på sig.

Handicappede skal være skarpere

Når flere hjælpemidler bliver kategoriseret som forbrugsgoder, så stiller det højere krav til borgerne, hvis de skal kunne argumentere sig til at få et produkt med fuldt tilskud.

Det mener formanden for Danske Handicaporganisationer (DH), Stig Langvad.

»Man må være meget mere skarp i sine argumenter. Det kræver næ- sten, at man er autodidakt socialrådgiver, jurist og økonom, og det kan jo ikke lade sig gøre,« siger han.

Dorte Quaade, der er leder af Hjælpemiddelcentret i Frederiksberg Kommune, kan delvist følge Stig Langvad.

»I udgangspunktet behandles alle ens, men det er da rigtigt, at hvis

man er bedre til at gøre rede for sine behov og fx sine fritidsinteresser, så man kan begrunde, hvorfor man har brug for fx en el-scooter, så kan man nok også nå længere,« siger hun.

Stig Langvad mener, at borgerne er ude i en ulige kamp, og det er svært at få hjælp.

»De borgere, der havner i situationer, hvor de får afslag på bevillinger, er på Herrens mark. De kan kun gå til organisationerne, men de bliver i forvejen løbet over ende. Antallet af henvendelser til organisationerne er fordoblet siden kommunalreformen. Vi er nødt til at få skabt en større symmetri mellem borger og system, for hvis borgerne ikke bliver stær- kere, så ender det i noget skidt,« siger Stig Langvad.

FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

(12)

Niels-Erik Mathiassen ser frem til, at personer, der ikke opfatter sig selv som handicappede, vil kunne få glæde af de nye teknologier.

Institut med nye udfordringer

Tendensen med et stigende antal inklu- derende produkter, som falder uden for hjælpemiddelkategorien, stiller Hjælpemid- delinstituttet over for nye opgaver. I frem- tiden vil der blive mere fokus på at rådgive og informere den enkelte borger, fortæller direktør Niels-Erik Mathiassen.

D

er udvikles flere mainstreamprodukter, som kan virke kompenserende for funktionsnedsatte, og det skubber til de traditionelle produktkategorier. Hjælpemidler er i dag mere end det, der kan rummes i lovens snævre fortolkning.

»Det er en rigtig positiv udvikling, som vi gerne vil fremme, selv om det ikke er vores hovedopgave. Det er godt for de handicappede, fordi det betyder, at der bliver udviklet flere og bedre produkter, der kan hjælpe dem. Samtidig er det godt for samfundet, fordi produkterne bliver billigere, når de er drevet af den teknologiske udvikling og en generel efterspørgsel,«

siger Niels-Erik Mathiassen, som er direktør for Hjælpemid- delinstituttet (HMI).

Udviklingen skaber dog også udfordringer, da produkterne jo ikke er hjælpemidler i gængs forstand, påpeger Niels-Erik Mathiassen.

»På HMI skal vi påtage os opgaven at rådgive om produkter og teknologier, uanset om borgeren kan få dem bevilget af kommunen eller ej. Det er jo ikke vigtigt for os, hvem der betaler,

men at produkterne giver personer med funktionsnedsættelser mulighed for at leve på lige vilkår med andre,« siger han.

Nye udfordringer

Han forudser, at instituttets arbejde vil komme til at ændre sig på to områder.

»En af de nye udfordringer bliver at få de personer, som ikke opfatter sig selv som handicappede, gjort opmærksomme på, at der er teknologier, som kan hjælpe dem,« siger Niels-Erik Mathiassen og peger som eksempel på forskellige teknologier til ordblinde og til folk, der har svært ved at huske.

»Derudover må vi indstille os på at kommunikere mere direkte til de enkelte brugere, fordi de i højere grad selv skal håndtere hjælpemidler, når produkterne bliver klassificeret som forbrugsgoder. Det er en vanskelig opgave at nå langt ud med et budskab om et nicheområde, som hjælpemidler jo altid vil være, men vi må bl.a. gennem de brede medier forsøge at informere om, hvad der kan lade sig gøre,« siger Niels-Erik Mathiassen.

(13)

Luksusgode med

kompenserende potentiale

Vi er ikke vant til toiletter, der vasker og tørrer os bagi, men teknologien er udbredt i andre dele af ver- den og rummer et stort potentiale for personer med funktionsnedsættelser. Igangværende ABT-projekt kan for alvor bane vejen.

A

fstanden fra Japan til Midtsjælland kan synes stor, men i Roskilde, Ringsted og Slagelse har en gruppe af ældre alligevel en daglig kontaktflade med Solens Rige. Disse tre kommuner er projektkommuner i et ABT-projekt, hvor Ser- vicestyrelsen efterprøver det arbejdskraftbesparende potentiale i toiletter med indbygget vaske- og tørrefunktion. Disse toiletter er udviklet i Japan, hvor normerne omkring toiletbesøg er meget anderledes end her, forklarer Inger Kirk Jordansen, konsulent på Hjælpemiddelinstituttet.

»I Japan er der et helt andet fokus på toiletbesøg, og der tænkes virkelig meget over hygiejneniveauet. Toiletter med vaske- og tørrefunktion er mere hygiejniske end de almindelige toiletter, vi kender herhjemme, og de er efterhånden standard i japanske hjem. Et japansk toilet vil ofte også have funktioner med lyde og dufte, da japanerne er meget bonerte,« siger Inger Kirk Jordansen.

Forbedring af livskvalitet

På det danske marked har toiletterne længe været en luksusvare, men efterhånden er de langsomt ved at vinde indpas i ældre- sektoren. De avancerede toiletter har nemlig et stort potentiale både i forhold til brugere og plejepersonale.

»Det arbejdskraftbesparende samt aflastende aspekt i forhold til personalet er enormt stort, og i forhold til brugerne kompenserer toiletterne på et meget væsentligt punkt, nemlig i forhold til intimitet. En ting er, at det er en dårlig arbejdsstilling for personalet at skulle ned og tørre en bruger, men for brugeren er det

en stor forbedring af livskvaliteten, at man kan klare lige netop den del af tilværelsen uden hjælp,« siger Inger Kirk Jordansen.

Patriciervilla og plejebolig

Toiletter med vaske- og tørrefunktion kan gøre mange funktionsnedsatte selvhjulpne selv uden særlige justeringer eller specielt ekstraudstyr – altså er der tale om det fuldstændig samme produkt, som leveres til direktøren i strandvejsvillaen.

»Luksusprodukter har faktisk ofte et kompenserende potentiale, men ofte ønsker producenter og forhandlere ikke at markedsføre et produkt som et hjælpemiddel, fordi man er bange for at skræmme ikke-handicappede væk. Men der er ingen tvivl om, at hvis toilettet med vaske- og tørrefunktion blev et standardprodukt for os alle, ville det være endnu nemmere for de handicappede at vænne sig til, for så ville det være noget almindeligt i danske hjem, som ikke bærer et hjælpemiddel- prædikat. Samtidig vil det også presse prisen ned, for sådan et toilet er i dag langt dyrere end et almindeligt toilet,« siger Inger Kirk Jordansen.

Ifølge konsulenten ses toilettet stadig oftere i ældreplejens bo- og plejemiljøer, og med ABT-projektet er der i disse år ekstra fokus på området.

»Vi mangler stadig at se det slå igennem som personligt hjælpemiddel, og det hænger også sammen med, at en bevilling fordrer, at brugeren bliver 100 procent selvhjulpen, og det er ofte ikke tilfældet. Men i mange tilfælde vil sådan et toilet kombineret med en lift rent faktisk kunne gøre brugeren helt selvhjulpen, så potentialet er stort,« siger Inger Kirk Jordansen.

(14)

Rollatorerne ruller på det private marked

Flere private firmaer har kastet sig over hjælpemiddelområdet, og særligt rollatorer sælges i dag både i specialbutikker for hjælpe- midler og i butikskæder som Harald Nyborg. Forsker Åse Brandt fra Hjælpemiddelinstituttet mener dog, at borgerne risikerer at gå glip af vigtig rådgivning, hvis de går uden om det offentlige system.

BRIAN STRÆDE & JESPER KRUSELL, FREELANCEJOURNALISTER, STRÆDE & KRUSELL KOMMUNIKATION

R

ollatorerne er rullet ud af hjælpemiddeldepoterne og kan i dag findes side om side med topnøglesæt og dagligvarer i butikskæder som Harald Nyborg og Metro samt flere supermarkedskæder.

I Harald Nyborg har man solgt rollatorer siden 2006, og siden er andre hjælpemidler som kørestole, stokke og skridsikre stole også blevet en del af varesortimentet.

»Vi blev opmærksomme på, at der var et marked, ved at vi hørte folk brokke sig over, at det var for dyrt at købe hjælpe- midler de etablerede steder,« fortæller Mogens Thomsen, som er indkøbschef i Harald Nyborg.

Efter at have undersøgt, hvilke krav og standarder en rollator skal leve op til, kom de første eksemplarer på hylderne, og det har været en succes.

»Det er som regel ikke brugerne selv, men familiemedlem- mer som kommer ind og køber dem. Vi har også en del mindre institutioner, som kommer ind og køber op til 20 rollatorer på én gang,« fortæller Mogens Thomsen.

Harald Nyborg har kun en rollatormodel i varesortimentet.

Den koster omkring 500 kroner, og det er ikke muligt at få råd- givning om eller tilpasning af rollatoren, når man køber den.

»Det er ikke produkter, som på nogen måde skal være be- handlende for brugeren, men nærmere være en støtte, så det mener vi ikke er nødvendigt. Rollatorerne er desuden justerbare, så vi forventer, at det familiemedlem, der køber produktet, sørger for at få det tilpasset brugeren,« siger Mogens Thomsen.

Kan give følgeskader

Åse Brandt er forsker ved Hjælpemiddelinstituttet og har bl.a.

lavet undersøgelser om brugen af rollatorer. Hun påpeger, at det er særdeles vigtigt, at rollatorerne bliver indstillet korrekt.

»Det er rigtigt, at rollatorer er justerbare, men det er langt fra alle, der ved, hvordan de skal tilpasses, og hvis de bliver indstillet forkert, kan det give følgeskader på sigt. Vi ved, at

mange kan få ondt i skuldre og hænder af at bruge en rollator, og det problem bliver større, hvis den ikke bliver individuelt tilpasset,« siger hun.

Ved at købe en standardrollator i en butik uden mulighed for rådgivning, risikerer man ifølge Åse Brandt også at få en rollator, som slet ikke dækker det behov, man egentlig har.

»Det er jo slet ikke sikkert, at den standardrollator, som butikken har i sortimentet, passer til ens behov. Fx kan for små hjul betyde, at man ikke kan køre ordentligt de steder, hvor man egentlig har brug for den,« siger hun.

Fysioterapeut ansat

På det private marked er der imidlertid meget forskellige måder at gribe handlen med hjælpemidler an på. Der findes nemlig også butikker som Seniorland, der profilerer sig på mere individuelt tilpassede og dyrere produkter. Her er rådgivningen i højsædet, når der kommer kunder ind i butikken, forklarer direktør Torben Stanell.

»Vi har en fysioterapeut ansat, som tager en dialog med brugeren eller det familiemedlem, som køber produktet. Vi har 10-15 forskellige rollatorer på hylderne, så vi kan tilpasse valget efter hvilket terræn, den skal bruges i, om man skal kunne sidde længe på den, hvilket design den skal have osv. Folks behov og krav er så individuelle, at det er vigtigt at få rådgivning af en fysioterapeut, der kender området,« siger Torben Stanell.

Rollatorer er det produkt, der sælges flest af i Seniorland, men i modsætning til de store butikskæder, så er det ikke de billige modeller, der er størst efterspørgsel på.

»Dem, vi sælger flest af, er vores dyreste modeller til 2.500- 2.700 kroner,« siger Torben Stanell.

Det er den bedst stillede halvdel af den ældre befolkningsgruppe, som udgør det primære kundegrundlag i Seniorland.

»De ældre har flere penge mellem hænderne end tidligere, og de er heller ikke tilbageholdende med at bruge dem. De vil

(15)

ikke stille sig tilfredse med en skrabet model fra kommunen, som andre har brugt før dem. De vil have ting af højere kvalitet, som er mere individuelt tilpassede,« fortæller Torben Stanell.

Mangler udredning

Selv om nogle aktører på det private marked lægger meget vægt på den individuelle rådgivning, så mener Åse Brandt fra Hjælpemiddelinstituttet, at borgerne risikerer at gå glip af en værdifuld udredning ved at hoppe uden om det kommunale system. Hun gør dog opmærksom på, at der i nogle kommuner heller ikke foretages udredning, ligesom kommunerne ikke altid sørger for, at rollatoren er korrekt indstillet.

»Når man har brug for en rollator, er det ofte et tegn på, at der også er andre ting galt. Man vil for eksempel ofte have

svært ved at få sig vasket eller stå sikkert i køkkenet, og den slags problemer ville man også kunne få hjælp til at få løst, hvis man gik gennem det kommunale system. Man ville blive udredt bedre, for det kan jo også være, at det slet ikke er en rollator, man har behov for. Hvis man går og er svimmel, kan det også skyldes medicin eller væskemangel, men det finder man aldrig ud af,« siger Åse Brandt.

Under alle omstændigheder er der dog ikke den store tvivl om, at de private forhandlere vil komme til at fylde stadig mere på markedet for hjælpemidler. Hos Harald Nyborg bebuder Mogens Thomsen, at sortimentet af hjælpemidler meget vel kan blive udbygget, og i Seniorland forventer Torben Stanell, at de seneste tre års vækstrate på 30-50 procent vil blive gentaget i år.

Rollatorerne ruller på det private marked

ILLU: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

(16)

El-scooter centrum for slagsmål om

forbrugsgoder

Ankestyrelsen er under hård beskydning fra Dan- ske Handicaporganisationer efter, at styrelsen har afgjort, at en el-scooter er et forbrugsgode.

Også producenterne efterlyser en klarere linje i Ankestyrelsens kendelser.

HMI laver undersøgelse

Den meget omdiskuterede el-scooterkendelse har fået Hjælpe- middelinstituttet til at tage initiativ til en undersøgelse, som skal afdække, hvilke konsekvenser kendelsen har haft.

»I løbet af 2010 vil vi lave en undersøgelse af, hvad det har betydet, at el-scooteren er blevet et forbrugsgode. Vi vil bl.a. se på,

om kommunerne har sparet penge på det, og om folk på grund af egenbetalingen undlader at købe en el-scooter, de ellers er beretti- get til. Sidst på året vil vi så lave en temadag, hvor vi vil diskutere resultaterne med interessenterne på området,« fortæller konsulent ved Hjælpemiddelinstituttet Anne Christensen. Temadagen finder sted 30. november.

(17)

M

sen trehjulede el-scooteres status fra hjælpemiddel til forbrugsgode, som borgerne oftest kun vil få 50 procent tilskud til at købe.

At produkter glider fra den ene kategori til den anden er i sig selv ikke så opsigtsvækkende – det samme er gennem tiden sket for telefoner, computere og en række husholdningsmaskiner – men denne gang kritiseres Ankestyrelsen for at bruge de forkerte argumenter.

Ankestyrelsen har nemlig besluttet, at el-scooteren er et forbrugsgode, fordi den i dag forhandles til en bred gruppe af ældre, som fx er utrygge ved at køre bil, men strengt taget ikke har behov for en el-scooter.

Det argument giver Danske Handicaporganisationer dog ikke meget for.

»En el-scooter kan man ikke finde i et almindeligt hjem. Der er ikke nogen, der køber den, fordi den er smart. Man køber den kun, fordi den skal kompensere for en funktionsnedsættelse.

Det er forkert at sige, at når et hjælpemiddel kan købes i Bilka eller hos Harald Nyborg, så er det automatisk et forbrugsgode.

Det er jo ikke salgsstedet, der afgør produktets karakter,« siger formand Stig Langvad.

Selv om el-scooteren nu er stemplet som et forbrugsgode, så kan man stadig få fuldt tilskud til den, hvis kommunen vurderer, at man ikke har nogen forbrugsgodeeffekt ud af den. Det kræver dog en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, og det giver anledning til en del tvivlsspørgsmål. Ankestyrelsen har for nylig antaget en sag om netop det spørgsmål, og ankechef i Ankestyrelsen Birger Christensen forventer, at der kommer en principafgørelse i løbet af første kvartal 2010.

Politisk nævn

Ifølge Stig Langvad har Ankestyrelsen over de senere år ændret sin måde at håndtere sager på.

»Jeg mener, at styrelsen er blevet mere politisk, mere øko- nomisk og mere kommunal. Hvis Fru Jensen klager til Anke- nævnet over sin kommune, så træffer nævnet en afgørelse på baggrund af de oplysninger, nævnet får fra parterne, og da Fru Jensen ikke er hjemme i lovgivningen, så er det kommunen,

argumenter får lov at vinde indpas, fordi de taler samme sprog som nævnet,« siger Stig Langvad.

Den anklage afviser Ankestyrelsen blankt.

»Den mening har Stig Langvad selvfølgelig lov at have, men det har intet på sig. Vores afgørelser er absolut upartiske, og vi er kun styret af de regler, der er på de områder, vi træffer afgørelser om,« siger ankechef Birger Christensen.

Klarere linjer

I hjælpemiddelproducenternes brancheorganisation, Dansk Rehab Gruppe, efterlyser direktør Leif Lytken klarere linjer fra Ankestyrelsen.

»Det er vigtigt for branchen at kende rammen for, hvornår et produkt er et hjælpemiddel, og hvornår det er et forbrugsgode.

Det er vigtigt at vide, om man skal rette sin markedsføring mod kommunerne eller direkte til slutbrugeren, som tilfældet vil være, når det drejer sig om forbrugsgoder. Vi synes ikke, at Ankestyrelsen er særligt klar i spyttet på det område. Styrelsen har fx slået fast, at det kun er trehjulede el-scootere, som den har taget stilling til. Det er jo ikke til at finde ud af, om man skal grine af eller græde over, at det er afgørende, om den har tre eller fire hjul,« siger Leif Lytken.

Han forudser desuden, at det bebudede frie valg på hjæl- pemiddelområdet vil få gennemgribende konsekvenser for klassificeringen af produkterne, hvis Ankestyrelsen vil være konsekvente i argumentet om, at et hjælpemiddel bliver et forbrugsgode, når det markedsføres bredt.

»I en situation med frit valg vil producenterne nødvendig- vis skulle markedsføre sig direkte mod slutbrugerne, og så vil der pr. definition blive tale om en bred markedsføring,« siger Leif Lytken.

Ankechef Birger Christensen fra Ankestyrelsen vurderer dog ikke, at det frie valg vil få nogen indflydelse.

»Vi forholder os som udgangspunkt kun til den gældende lovgivning, men jeg kan nu ikke se, at det frie valg skulle få nogen betydning. Det afgørende er jo fortsat, om produkterne bliver fremstillet og forhandlet med den brede befolkning for øje,« siger han.

Hjælpemidler, forbrugsgoder og sædvanligt indbo I kommunernes visitation skelnes som

udgangspunkt mellem hjælpemidler og forbrugsgoder.

Hjælpemidler er defineret som et produkt, der fremstilles og forhandles med en funk- tionsnedsat målgruppe for øje.

Forbrugsgoder fremstilles og forhandles derimod med den brede befolkning for øje.

Hjælpemidler får man altid fuldt tilskud til.

Forbrugsgoder får man fuldt tilskud til, hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som hjælpemiddel. Hvis man også har en såkaldt forbrugsgodeeffekt ud af det, så får man i stedet 50 procent i tilskud til et førstegangskøb. Således sker løbende ved- ligeholdelse og udskiftning af et forbrugs-

gode – fx en el-scooter – for brugerens egen regning.

Nogle forbrugsgoder er blevet så udbredte, at de betragtes som sædvanligt indbo, der ikke gives tilskud til. Det gælder for eksempel computere og vaskemaskiner.

(18)

Wii gør bevægelse sjovt

Spillekonsollen Nintendo Wii har vundet indpas på mange insti- tutioner, fordi den udover at give gode grin kan være en ander- ledes måde at træne koordination og balance. De fleste steder er den dog primært en social aktivitet.

D

a Nintendo for tre år siden slap spillekonsollen Wii løs i butikkerne, blev computerspil pludselig forvandlet fra en passiv til en aktiv beskæftigelse. Nu blev der bokset, bowlet og spillet golf foran tv-skærmen, og kombinationen af leg og bevægelse betød, at eksempelvis plejecentre og institutioner for handicappede så det som en mulighed for at få en anderledes aktivitet til beboerne.

De 40 udviklingshæmmede brugere på det beskyttede værk- sted Havkærparken i Tilst uden for Århus har en Wii i gymna- stiksalen, hvor den bliver brugt flittigt, både når pædagogerne arrangerer aktiviteter, og når brugerne leger på egen hånd.

»Det fungerer rigtig fint. Det er meget socialt, og der er mange, som gerne vil kigge på, når der bliver spillet. Derud- over er der et motorisk element, som er rigtig godt. Vi har købt sådan et balancebræt som tilbehør, som fx bruges til et spil, hvor man skal forsøge at blive stående på en isflage,« fortæller socialpædagog Anna Jensen.

Wii’en har også vist sig at være et godt redskab i forhold til at danne relationer mellem brugerne.

»Vi havde to brugere, som normalt ikke havde noget med hinanden at gøre, men som fandt sammen omkring spillet, og

det var tilmed den normalt dårligst fungerende, der kunne vise den bedst fungerende, hvad man skulle gøre. Det gav hende en rigtig god succesoplevelse,« siger Anna Jensen.

De gode sideeffekter til trods, så er Wii’ens primære formål på Havkærparken dog stadig at være en sjov, social aktivitet.

Kræver koordineringsevne

En række plejecentre har også købt Nintendo Wii for at ud- nytte kombinationen af sjov og bevægelse. Det gælder blandt andet for otte plejecentre i Favrskov Kommune. En af dem er Hinneruplund, hvor Lotte Foged er leder. Hun fortæller, at udgangspunktet var at skabe en anderledes fysisk aktivitet, men det er ikke helt gået efter planen.

»De ældre på plejecentrene er oftest for dårlige til, at de kan koordinere de bevægelser, der er nødvendige for at få det til at fungere. Det er for svært at finde ud af,« siger Lotte Foged, som dog fortæller, at det har haft en anden positiv effekt.

»Til gengæld nyder de meget at tage del i det ved at se på, når børnebørn og oldebørn er på besøg og tager et spil. Det skaber en større samhørighed at mødes omkring noget aktivt,«

fortæller Lotte Foged.

FOTO: RALPH ORLOWSKI/STAFF GETTY IMAGES

(19)

En finger med i spillet

Mike Phillips fra Florida lider af spinal muskelatrofi, men blot ved at bevæge sin tommelfinger en smule kan han spille avancerede computerspil, skrive spilanmeldelser og lave digital kunst.

M

ed avanceret kontakt-teknologi kan selv svært funktionsnedsatte personer blive i stand til at kommunikere med omverdenen og spille komplekse mainstreamcomputerspil.

Det er Mike Phillips fra Florida et godt eksempel på. Selv om han lider af spinal muskelatrofi (neurologisk sygdom med lammelse og muskelsvind), kan han med den smule bevægelse, som han har i sin tommelfinger, styre sin computer. Det kan han ved hjælp af en avanceret kontaktteknologi, som sætter ham i stand til at ’bladre’ igennem computerens funktioner – fx igennem alfabetet, når han skriver tekster – så kan han vælge den funktion, han ønsker, når den er markeret.

Skriver anmeldelser

Mike Phillips er entusiastisk gamer, og han spiller bl.a. World of Warcraft. Desuden skriver han spilanmeldelser til forskellige magasiner, ligesom han er i gang med at skrive en bog.

Gennem kontaktteknologien og hans computer bliver han desuden i stand til at dyrke to af sine andre fritidsinteresser, nemlig fotografi og digital kunst.

Kontakt-teknologien er ikke særlig udbredt, da det er et fåtal, som den er relevant for. Det er kun for personer med en meget omfattende fysisk funktionsnedsættelse, at kontaktteknologien vil være den bedste løsning, og disse mennesker vil ofte også have en kognitiv funktionsnedsættelse, som gør det umuligt at betjene systemet.

Du kan se en video med Mike Phillips om hans brug af computeren på www.assistiveware.com.

(20)

Computerspil skal være for alle

Computerspil er en del af børnekulturen, så derfor kan han- dicappede få bevilget hjælpemidler, der kan hjælpe dem til at lege på lige fod med andre børn. Førskolebørn får typisk løsningerne bevilget som en merudgift, mens kommuner og skoler ofte strides om, hvem der skal betale for skolebørn.

N

år kommunerne skal bevilge hjælpemidler til handicappede børn, så de har mulighed for at spille computerspil lige som deres jævnaldrende, er det ofte IKT-Gruppen i Århus, som laver vurderingen af, hvilke hjælpemidler, der er behov for.

»Så kommer vi med en anbefaling af, hvilke styreredskaber, spil og hjælpemidler som stol og bord, der er behov for. At spille computer er en del af børnekulturen i dag, og hjælpemidlerne giver således mulighed for alderssvarende funktioner. Løsnin- gerne bliver normalt bevilget af kommunerne efter servicelovens bestemmelser om merudgifter,« fortæller Kirsten Rud Bentholm, afdelingsleder i IKT-Gruppen.

Ofte har familierne selv en standardcomputer, og det er så tilpasninger i form af fx et specielt tastatur, styreredskab eller møbel, der bevilges støtte til.

Tvivl om skolebørn

Til førskolebørn bevilger kommunerne ifølge Kirsten Rud Bent- holm ofte de løsninger, som IKT-gruppen foreslår, selv om det dog ikke er alle kommuner, der vil bevilge spil. Når det kommer til skolebørn, er der mere slinger i valsen.

»Hvis argumentet for at få computeren er læring, så vil kommunen typisk mene, at det er skolen, som skal betale. Ofte hænger leg og læring dog sammen, så det kan være svært at afgøre, og det er også forskelligt, hvordan kommunerne tolker loven,« siger Kirsten Rud Bentholm.

Ofte bliver nogle udgifter splittet mellem kommunen og skolen.

»Et særligt tastatur har man brug for både til fritidsaktivi- teter og i skolen, så der deler man udgiften,« fortæller Kirsten Rud Bentholm.

Computerspil kan kræve stor koncentration.

FOTO: IKT-GRUPPEN

(21)

Til kamp for

tilgængeligheden

Siden 2001 har The Ablegamers Foundation arbejdet for øget til- gængelighed i spilverdenen. På hjemmesiden Ablegamers.com har handicappede computerspillere blandt andet mulighed for at læse nyheder og dele spilerfaringer i et brugerforum.

D

et var en personlig oplevelse, som i 2001 satte amerikanske Mark Barlet i gang med arbejdet for at forbedre handicappedes muligheder for at spille computerspil.

Fredag efter fredag aften mødtes han online med en gammel skolekammerat for at spille computerspillet EQ, men en fredag sad han foran computeren og ventede forgæves på, at hun skulle logge på. Da han ringede hende op, måtte hun grædende fortælle, at hun pludselig ikke kunne bevæge sine fingre og derfor ikke kunne spille. Det viste sig senere, at hun havde fået multipel sklerose.

I det øjeblik blev Mark Barlets mission om at forbedre handicappedes muligheder for at spille computerspil født – og kort efter blev The Ablegamers Foundation grundlagt.

Har ændret spil

Det har bl.a. ført til oprettelsen af hjemmesiden Ablegamers.

com, hvor personer med funktionsnedsættelser kan læse spilanmeldelser og relevante nyheder om tilgængelighed inden for spilverdenen. Der er også et brugerforum, hvor brugerne kan udveksle erfaringer og gode råd.

Udover at gøre opmærksom på barrierer for handicappede i forhold til computerspil har The Ablegamers Foundation også aktivt været med til at forbedre forholdene. Det er blandt andet lykkedes at få spilproducenten EA til at ændre i koden på et spil, så Windows skærmtastatur kan benyttes til at betjene det, og det er lykkedes at få producenter til at ændre design på spil, der ikke tog hensyn til farveblinde personer.

FOTO: IKT-GRUPPEN

(22)

Vinduer med udsyn for alle

Styresystemet Windows findes i langt hovedparten af de danske com- putere, og bag den almindelige brugerflade ligger der masser af han- dicapvenlige funktioner. Ifølge en ekspert er der imidlertid et uopfyldt potentiale, som bliver udnyttet bedre i andre lande.

P

å en helt almindelig pc er styresystemet Windows en så integreret del, at de færreste hverdagsbrugere opfatter det som andet end det sted, hvor ens programmer og adgangen til internet- tet ligger. Men lige under overfladen er der mange funktioner, som tilgodeser den funktionsnedsatte bruger. Det fortæller Ole Brunbjerg, direktør i Fanø Soft, som leverer teknologiske løsninger til personer med funktionsnedsættelser.

»I Windows er der indbygget en lang række funktioner, som er direkte målrettet handicappede brugere. Vi taler om alt fra forstørrelsesmuligheder over specialindstilling af baggrundsfarver til indstilling af tastaturet, så personer, som kun skriver med en finger, kan lave tastekombinationer,« siger Ole Brunbjerg, som forklarer, at Windows er født med

disse funktioner på grund af specifikke krav fra de amerikanske myndigheder.

»Microsoft, som laver Windows, skal opfylde en række krav om tilgængelig- hed, der gør, at Windows faktisk er ret udbygget, hvad angår handicapvenlighed.

Problemet for danske brugere er blot, at der dels ikke er samme krav i Danmark, og dels at vi er så lille et sprogområde, at Microsoft ikke har udviklet de samme løsninger til de danske versioner af Win- dows,« siger Ole Brunbjerg.

En skrabet model

Så mens de fleste ønskværdige handicap- funktioner er integreret i de amerikanske versioner af styresystemet, må danske brugere ofte nøjes med en lidt mere skrabet model.

»Det gælder fx det indbyggede skærm- tastatur, som dukker op på skærmen og

kan betjenes ved hjælp af en mus, men som er meget ufleksibelt og fx ikke kan indstilles i størrelsen, ligesom der er ikke en ordprædiktionsfunktion. Microsoft angiver selv, at der er nogle mangler, og netop skærmtastaturet er sammen med bedre forstørrelsesmuligheder nogle af de steder, hvor jeg ser det største behov for udvikling,« siger Ole Brunbjerg.

Trods manglerne vurderer Ole Brun- bjerg, at der er meget at komme efter i Windows for funktionsnedsatte brugere, og at udviklingen går den rigtige vej:

»Der kommer stadig flere funktioner, og Hjælpemiddelinstituttet har tidligere lavet et hæfte om emnet, ’Windows uden handicap,’ hvor man kan få et overblik over de forskellige muligheder. Der er masser af muligheder, men de udnyttes ikke fuldt ud i dag,« siger han.

(23)

Carsten Christoffersen, marketingchef i Prolog Development Center, forudser, at Dictus-programmet kan få mange til at blive på et arbejdsmarked, der stiller stadig større krav til at læse.

Fra Ulla Terkelsen til total kontrol

Talegenkendelsesprogrammet Dictus be- gyndte som et public service-projekt for DR og TV2 og er i dag et stykke software, som blandt andet sætter personer med funktionsnedsættelser i stand til at styre en computer udelukkende ved hjælp af stemmen.

D

a softwarehuset Prolog Development Center (PDC) fra Brøndby i 2006 leverede talegenkendelsesprogrammet Dictus til Danmarks Radio og TV2, var målet at sikre, at de to tv-stationer kunne leve op til public service- forpligtelsen om at gøre en række programmer tilgængelige for hørehæmmede. Men det viste sig hurtigt, at Dictus havde et potentiale, som rakte ud over at kunne omsætte studieværter og journalisters tale til undertekster.

»På tv fungerer programmet sådan, at der sidder nogen på DR og TV2 og lytter, når eksempelvis Ulla Terkelsen er igennem direkte. Det, hun siger, bliver genindtalt simultant af en person på TV2, og Dictus omformer så talen til undertekst. Det tager kun få sekunder, og teknologien kan også bruges af andre end tv-stationer,« siger Carsten Christoffersen, marketingchef i PDC.

Bred målgruppe

Dictus er nemlig i dag udbredt i erhvervslivet og på hospita- ler, og ikke mindst en række privatpersoner med forskellige funktionsnedsættelser har stor glæde af programmet. Alligevel markedsfører PDC ikke Dictus som et hjælpemiddel til personer med funktionsnedsættelser, forklarer Carsten Christoffersen.

»Dictus er ikke et hjælpemiddel, men et stykke software. Vi bruger den formulering, at det er velegnet til folk, der bruger meget tid på at skrive. Det kan så være personer, der skriver meget, eller personer, som har vanskeligt ved at skrive. Fx ved vi, at omkring 20 procent af alle sosu-assistenter har svært ved at læse og skrive enten på grund af ordblindhed eller af andre årsager, men det er job, hvor der skal dokumenteres en hel masse hver eneste dag. Med Dictus har en masse mennesker mulighed for at blive på et arbejdsmarked, der kræver en masse,« siger Carsten Christoffersen.

Styr computeren med stemmen

I dag er den videre udvikling af Dictus langt hen ad vejen båret af et fokus på funktionsnedsatte brugere. I den seneste version – Dictus 2 – kan brugeren ikke kun diktere til tekst, men styre hele computeren udelukkende ved hjælp af talekommandoer.

»Udviklingen af Dictus 2 har alene været styret af et behov for at udvikle noget til folk, som ikke kan bevæge hænderne, og arbejdet har fået økonomisk støtte fra Kulturministeriet, fonde og andre instanser. Det fremadrettede arbejde drejer sig bl.a. om at gøre selve indføringen i programmet lettere for folk, der er ordblinde, og det er vi godt i gang med,« siger marketingchefen.

FOTO: PRIVAT

(24)

Handicappede inddrages sjældent i designprocessen

Danske designere arbejder i stigende grad med at inddrage brugerne i innovationen af nye produkter, og det fører til bedre produkter. Det kniber dog noget med at få personer med funktionsnedsættelse med i processen.

B

rugerdreven innovation er blevet et hot emne i design- verdenen efter, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2007 skabte Program for brugerdreven innovation.

De 100 millioner kroner i puljen har sat gang i en lang række projekter, som har brugerinddragelse som en hjørnesten, men det er dog ikke alle brugere, der inddrages.

»Man er ikke så fokuseret på, at der også skal være brugere med funktionsnedsættelse med i processen. Og det er nødven- digt for, at vi kan få produkter, som er anvendelige for alle, og også for at få forståelsen helt ind under huden,« mener Karin Bendixen, som er formand for Design for Alle.dk og selv projektpartner i et projekt under Program for brugerdreven

(25)

innovation med ansvar for brugerinddragelse. Her har hun strategisk inddraget personer med funktionsnedsættelse under hele det toårige projektforløb.

Design for Alle.dk er et netværk, som arbejder for, at design af blandt andet produkter, omgivelser og services skal give alle mennesker lige mulighed for at deltage i samfundet.

Karin Bendixen så gerne, at den positive udvikling omkring brugerdreven innovation også fik aspektet om inddragelse af funktionsnedsatte med, men ifølge hende står den danske måde at tænke handicappolitik på lidt i vejen for det.

»Vi er vant til, at handicappolitik er noget for sig, men det er nødvendigt, at vi begynder at implementere handicappolitik mere konsekvent i andre politikområder som fx arkitektur og kultur. I dag er der et stort fokus på klimapolitik, og der skal tænkes grønt og bæredygtigt i forbindelse med stort set alle politikområder. På samme måde skal man tænke handicappolitik ind i alle relevante politiske områder,« forklarer hun.

Det er besværligt

Der er flere forklaringer på, at personer med funktionsnedsæt- telse ikke bliver tænkt ind i innovationsprocessen i dag, mener Karin Bendixen.

»Det er for besværligt. Hvor går man hen og finder de brugere med funktionsnedsættelse, som man skal inddrage? Samtidig er der måske en modvilje mod at inddrage funktionsnedsatte, fordi man så føler, at det pludselig bliver et hjælpemiddel, som man er i gang med at designe,« siger hun.

Desuden er det et vanskeligt område at kaste sig over, fordi viden om inkluderende design ikke er samlet noget sted.

»Der mangler et videnscenter, hvor du kan få et samlet overblik over erfaringer med brugerdreven innovation, Design for Alle og inkluderende design, men også et sted, hvor man arbejder med standarder og guidelines på området. Den viden, der eksisterer, ligger rundt omkring i cyberspace, men du kan kun finde den, hvis du allerede ved, hvad du skal lede efter,«

siger Karin Bendixen.

Hvis inddragelsen af funktionsnedsatte skal højere op på dagsordenen, så kræver det politiske initiativer.

»I Danmark betyder det utroligt meget, hvad politikerne vælger at prioritere og sætte økonomisk fokus på. Det rykker ikke noget, at nogle få designere går og beskæftiger sig med det, og vi venter stadig på politikernes plan for, hvordan de vil implementere FN’s nye handicapkonvention,« slår Karin Bendixen fast.

Kan give bonus

Selv om der ikke er stor fokus på inddragelse af personer med funktionsnedsættelse i designprocesserne i dag, så vil det give god økonomisk mening for designere at rette blikket i den retning i fremtiden.

»Vi har et samfund, hvor der bliver flere og flere ældre og dermed også flere funktionsnedsatte. Hvis man inddrager funktionsnedsatte i sin produktudvikling, får man altså flere mulige købere af det endelige produkt, og derfor er der et oplagt økonomisk incitament til at gøre det,« siger Karin Bendixen.

Handicappede inddrages sjældent i designprocessen

Standardisering er nøgleordet Danske Handicaporganisationer (DH) føl- ger med stor interesse tendenserne til, at flere mainstreamprodukter bliver designet med øje for, at de skal kunne bruges af alle. DH forsøger også selv at understøtte udviklingen.

»Standardisering er nøgleordet i den sammenhæng. Vi samarbejder med europæiske handicaporganisationer om at

sikre, at tilgængelighed bliver tænkt ind i produkternes udvikling, og vi er meget optaget af at skabe standarder,« siger formand Stig Langvad og fortsætter:

»Hvis man for eksempel lavede et standardprodukt til fastbinding i en VW Caravelle, som var pænt og velfungeren- de, så ville både jeg, taxachaufføren og kommunerne være mere interesserede i at investere i det. Det handler om at få be-

skrevet snitfladerne mellem produkter, så de bedre kan sættes sammen,« forklarer Stig Langvad, der også nævner fjernbetje- ning af vinduer som et eksempel.

»Det ville jo være smart, hvis der fand- tes en standard for, hvordan betjening af vinduer kunne fungere sammen med min mobiltelefon, så jeg kunne åbne og lukke dem ved hjælp af den,« siger han.

(26)

Hvad er univ erselt design, og hvem udfører det?

Spørgsmålene trænger sig uvægerligt på, når man ønsker at se på, hvordan danske arkitekt- og designvirksomheder i praksis forholder sig til begreberne tilgængelig- hed, universelt design, inklusivt design og design for alle.

Richard Herriott og Solvej Sebber Colfelt er begge phd-studerende på Arkitektskolen Århus. De har i deres undersøgelse påvist, at arkitekttegnestuer i højere grad end designvirksomheder har fokus på tilgængelighed.

RICHARD HERRIOTT OG SOLVEJ SEBBER COLFELT, PHD-STUDERENDE, ARKITEKTSKOLEN ÅRHUS

I

takt med at andelen af ældre i befolkningen stiger, og fokus i handicappolitik skifter fra hensyn til fokus på lige muligheder og antidiskrimination, bliver disse begreber stadig mere uomgængelige.

Tilgængelighedsaspektet har i den ene eller den anden form været en del af dansk byggelovgivning siden 1977. Der er således en 30-årig tradition for at inkorporere tilgængelighed i arkitekt- projekter. Men hvordan klarer danske designvirksomheder sig i sammenligning med arkitektvirksomhederne? De er berømte for funktionalitet og form, men er disse virksomheder klar til en udvikling, hvor fokus er på universelt design?

Vi har undersøgt, hvor opmærksomme henholdsvis arkitekttegnestuer og designvirksomheder i praksis er på tilgængelighed og universelt/inkluderende design. Vi kontaktede 83 tilfældigt udvalgte virksomheder med en mindre spørgeskemaundersøgelse, som var tilpasset den respektive brug af begreberne i praksis. Ved henvendelser til arkitektfirmaer anvendte vi begrebet tilgænge- lighed, og når vi talte med designfirmaer var det Design for Alle og inkluderende design, som var nøgleordene.

Lovgivning motiverer

De fleste besvarelser (27 af 33) indikerede, at man i planlægningen af nye projekter tog højde for tilgængelighedskravene i BR-08 samt standarder fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Opmærksomhedsniveauet synes således først og fremmest at være foranlediget af lovgivning. Flere besvarelser nævnte, at de aspekter af byggeriet, som i første omgang betragtes i et tilgængelighedsperspektiv, er adgangsforhold, toiletforhold og dørbredder. Fem tegnestuer uddannede specialister på området via kurser og konferencer. Tre tegnestuer gik længere end lovgiv- ningens krav om byggerier, der er tilgængelige for alle. En enkelt tegnestue nævnte mock-ups af særlige rum med henblik på at sikre tilgængeligt design inden udførelsen. En anden tegnestue inddrog konsekvent tilgængelighedsspørgsmålet som et punkt på dagsordenen, når der skulle brainstormes i forhold nye projekter.

Niveauet af opmærksomhed på tilgængelighed hos tegnestu- erne overordnet lå omkring middel, men der var en tendens til, at offentlige bygherrer havde større fokus på tilgængeligheds- aspektet end private bygherrer. Generelt er implementeringen af tilgængelighed i byggeprojekter motiveret af lovgivningen på området. Flere tegnestuer refererede til instrukser fra bygherrer

om at leve op til lovgivningen på tilgængelighedsområdet – så billigt, som det kan gøres.

Kun tre tegnestuer nævnte kendskab til, at FN´s Handicap- konvention trådte i kraft herhjemme i 2009.

Begrebsforvirring

Af de 50 kontaktede designvirksomheder kunne en tredjedel fortælle, at de anvendte inkluderende designtilgange. Af disse

(27)

kunne to citeres for brugen af en designmanual rettet mod universelt design. Kun to firmaer svarede, at deres klienter havde en høj opmærksomhed på universelt design. Tre firmaer rapporterede en generelt lav opmærksomhed på inklusion, omend opmærksomheden var noget højere hos offentlige kunder end private. Disse tre virksomheder var specialiserede i udviklingen af hjælpemidler. Det samme var tilfældet for den eneste besva- relse, som rapporterede kendskab til Danmarks tilslutning til FN´s Handicapkonvention.

Vi ønskede at undersøge, hvor udbredt design og produktion af universelt design er. En tredjedel af firmaerne havde udviklet et universelt designet produkt inden for de sidste to år. Oftest til brug inden for medicinalindustri og sygebehandling. De fleste virksomheder havde vanskeligt ved at forklare, hvilket aspekt ved produktet, der gjorde det universelt designet, når de blev gået på klingen. I stedet refererede de til overordnede begreber som »funktionalitet» og “brugervenlighed».

Nogle svar demonstrerede i særlig grad begrebsforvirringen på området. Enkelte designvirksomheder svarede, at begreberne universelt/inkluderende design ikke havde nogen særlig betydning for dem, og at deres kunder ikke efterspurgte universelt design. De samme virksomheder svarede længere nede i skemaet, at deres seneste produkt var designet til anvendelse af både personer med handicap og ikke-handicappede, samt at Design for Alle var en essentiel del af designprocessen.

Den nødvendige indsats

Undersøgelsen viste overordnet, at arkitekttegnestuer har en noget højere grad af opmærksomhed på tilgængelighed og universelt design end designvirksomheder.

Det er også tydeligt, at denne opmærksomhed er foranlediget af lovgivning på området inkorporeret i bygningsreglementet, BR-08. På designområdet dikterer markedskræfter i nogle sektorer et stort behov for universelt design, hvilket vil sige, at designfirmaer med kunder i den medikotekniske sektor er tvunget til at orientere sig om universelt design. Ikke-specialiserede designere har meget lille opmærksomhed på universelt design eller på behovene hos den del af befolkningen, som er ældre eller har funktionsnedsættelser.

Spørgsmålet er, hvad der kan gøres for at højne den generelle bevidsthed om universelt design?

Erhvervs- og Byggestyrelsen har haft nogen succes med et initiativ til 100 mio. kroner i kampagnen for brugerdreven innovation. På samme måde kunne man på designområdet, inden man begynder at lovgive sig ud af problematikken, overveje en indsats i forhold til universelt design, som en måde at efterkomme den danske regerings målsætning om at genindsætte Danmark i verdenseliten på designområdet, hvor vi lå i 1960’erne.

Hvad er univ erselt design, og hvem udfører det?

Richard Herriott og Solvej Sebber Colfelt er begge phd-studerende på Arkitektskolen Århus. De har i deres undersøgelse påvist, at arkitekttegnestuer i højere grad end designvirksomheder har fokus på tilgængelighed.

(28)

ABT-fondens formand, Thomas Børner, mener, at man skal turde tage en diskussion om, hvad god offentlig service er for en størrelse.

Innovative løsninger giver selvhjulpne borgere

Hjælpemidler kan være dyre at anskaffe – men det er der råd for. Kommunerne kan få støtte fra ABT-fonden til indkøb og afprøvning af nye arbejdskraftbesparende hjælpemidler. Nøglen er at have fokus på, hvordan de nye løsninger letter arbejds- gangene for personalet.

MINNA MAJOR WRIGHT, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER, ABT-FONDEN

I

dentificér de arbejdsgange, der er særligt ressourcekrævende og personaletunge. Og find ud af, om der er nye teknologier og løsninger, der kan medvirke til, at medarbejderne kan levere mere og bedre service med den samme arbejdsindsats. Fx

ved at de får bedre redskaber og ved at borgerne får mere avancerede hjælpemidler – og på den måde bliver mere selvhjulpne.

Et skarpt blik på medarbejdernes arbejdsgange og mulig- heden for at frigøre ressourcer er nemlig afgørende for, at et

FOTO: ABT-FONDEN

(29)

Innovative løsninger giver selvhjulpne borgere

projekt kan opnå støtte fra ABT-fonden, understreger ABT- fondens formand Thomas Børner. ABT-fonden støtter både mindre demonstrationsprojekter, hvor en teknologi afprøves lokalt, og store nationale implementeringsprojekter, hvor en løsning udbredes over hele landet.

»Foreløbigt er langt hovedparten af de projekter, vi støtter, lokale demonstrationsprojekter. De skal give os nogle erfaringer og konkret viden om, hvilke løsninger vi senere hen skal satse på at udbrede over hele landet,« siger Thomas Børner.

Kommunerne beholder gevinsten

Inden for hjælpemiddelområdet mener Thomas Børner, at ABT- fonden kan være en stor gevinst for kommunerne.

»ABT-fonden kan dække op til 75% af et demonstrations- projekts udgifter. Det offentliges andel af udgifterne afholdes som regel som medgåede medarbejdertimer – fx undervisning i, hvordan man bruger et nyt hjælpemiddel. Det betyder kort sagt, at ABT-fonden finansierer anskaffelsen af teknologien eller hjælpemidlet – og kommunerne beholder gevinsten i form af den tid, som medarbejderne sparer, når de bruger den nye løsning,« forklarer han.

Det er også ABT-fonden, der løber risikoen, hvis det viser sig, at projektet ikke lykkes, fordi den nye løsning alligevel ikke kunne frigøre så meget tid hos medarbejderne som håbet. ABT- fonden kan lukke et projekt før tid, men kræver ikke pengene tilbage for faktisk afholdte udgifter. Hvis projektet derimod er en succes, skal det overvejes, om løsningen skal udbredes til andre dele af landet.

Hvad er god offentlig service?

De allerfleste kommuner er i dag bevidste om, at det er nød- vendigt at tænke innovativt, fordi der fremover vil blive stadig flere plejekrævende ældre og færre hænder til at tage sig af dem.

For Thomas Børner er det dog ikke alene et spørgsmål om ny teknologi, men om menneskesyn:

»Gruppen af ældre er faktisk meget heterogen. Nogle vil være temmelig plejekrævende, men rigtig mange vil være i stand til at klare sig selv længe, hvis de får hjælp til selvhjælp.

Og mange af de ’yngre ældre’ er faktisk vant til og forholdsvis trygge ved ny teknologi og ønsker at beholde deres selvstæn- dighed længst muligt,« siger han.

»Derfor skal vi tage en diskussion om, hvad god offentlig service egentlig er. Betyder det, at der altid skal være direkte kontakt med et andet menneske, som udfører visse opgaver for dig? Eller kan god service være, at borgeren – evt. med hjælp fra deres pårørende og ny velfærdsteknologi – løser en del opgaver selv, så længe det nu er muligt? Dermed bliver der frigjort den nødvendige tid til omsorg for de, der er mere plejekrævende,«

mener Thomas Børner.

Det er dog vigtigt at tale åbent og ærligt om situationen, hvis medarbejdere eller pårørende giver udtryk for utryghed og modstand mod de nye løsninger, understreger han.

»Men lige så vigtigt er det, at vi holder fast i, at nogle ar- bejdsopgaver skal løses på andre måder, hvis vi vil fremtidssikre vores velfærdssamfund. Og de tre mia. kr. fra ABT-fonden kan her være en god løftestang til at udvikle og effektivisere den offentlige sektor ,« slutter ABT-fondens formand.

ABT-fonden – Anvendt Borgernær Teknologi

ABT-fonden støtter projekter, der afprøver og udbreder nye arbejdskraftbesparende løsninger og arbejdsformer, der skal frigøre ressourcer til borgernær service. ABT-fonden skal bruges som en løftestang for udvikling i den offentlige sektor med fokus på, at medarbejderne med den samme indsats kan levere mere og bedre service til borgerne ved

hjælp af ny teknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Der er i alt afsat 3 mia. kroner, der skal investeres i innovative projekter frem til og med år 2015. ABT-fonden støtter indtil videre i alt 43 forskellige projekter, der skal bidrage til at fremtidssikre vores velfærdssamfund.

Næste ansøgningsfrist er 20. april. Læs mere på www.abtfonden.dk

Det inkluderende produktAnvendt Borgernær Teknologi