blandt sundhedsprofessionelle med henblik på at finde gode løsninger, som garanterer ligebehandling af alle uanset etnicitet.
Gode løsninger kan samtidig betyde, at de udfordringer, som sundhedsprofessionelle oplever, bliver nemmere at håndtere.
Folderen behandler følgende fem temaer: tolkebistand,
berørings angst og tabuer, irritation og modvilje, gensidig respekt samt pårørende.
– MØDET MELLEM
SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET
ETNISK OPRINDELSE
OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE
Tekst: Line Vikkelsø Slot ISBN 978-87-91836-70-1 EAN 9788791836701
Illustrationer: Sonja Maxwell Nørgaard. www.ink-cph.com Layout: Hedda Bank
Oplag: 500 Tryk: Handy-Print
© 2013 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K
1403 København K Telefon 3269 8888 www.menneskeret.dk
Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt.
Vi bruger fx store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf’er og letlæste resumeer.
Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk.
1 FORORD 6
2 TOLKEBISTAND 8
3 BERØRINGSANGST OG TABUER 14
4 IRRITATION OG MODVILJE 18
5 GENSIDIG RESPEKT? 22
6 PÅRØRENDE 26
NOTER 32
patienter på lige fod med etnisk danske patienter.
De er ikke særlige gæster, og det bør være tydeligt i såvel medarbejderes som ledelsens holdninger og handlinger. Medarbejdernes udfordringer skal dog ikke undervurderes, idet de er reelle og forskelligartede, om end ikke altid knyttet til etnicitet og religion, som først antaget.
Grete Brorholt, antropolog, ph.d., ansat på Hvidovre Hospital1
’’
FORORD
Alle uanset etnisk oprindelse med bopæl i Danmark har ret til behandling i det danske sundhedsvæsen.2 Samtidig viser erfaringen, at sundhedspersonale på hospitalerne i varierende grad oplever nogle patientgrupper som værende mere
problematiske end andre.
I en travl hverdag på hospitalerne er det vigtigt at være
opmærksom på, at de udfordringer, der opleves, ikke står i vejen for, at alle patienter uanset deres etniske oprindelse får den behandling, der ud fra en professionel faglig vurdering er den rette (og mulige).
Formålet med denne folder er at inspirere til refleksion og samtale blandt sundhedsprofessionelle på danske hospitaler med henblik på at finde gode løsninger i hverdagen, som garanterer ligebehandling af alle uanset etnicitet. Gode løsninger kan samtidig betyde, at de udfordringer, som
sundhedsprofessionelle oplever, bliver nemmere at håndtere.
På de følgende sider behandles følgende fem temaer:
tolkebistand, berøringsangst og tabuer, irritation og modvilje, gensidig respekt samt pårørende. Hvert tema afsluttes med en række spørgsmål.
Som det fremgår af folderen, er flere af de foreslåede løsninger af praktisk karakter. Tanken er nemlig, at praktiske løsninger spiller en vigtig rolle i forhold til at opnå ligebehandling.
God fornøjelse!
TOLKEBISTAND
Samtaler mellem patient og sundhedspersonale om patientens diagnose og muligheder for behandling stiller store krav
til begge parter. Fra patientens side vil det ofte gælde, at vedkommende bevæger sig i ’fremmed farvand’, hvad angår de begreber, der bruges i forbindelse med diagnosticering og en foreslået behandling. Fra sundhedspersonalets side ligger udfordringen i at sætte ord på en måske kompleks problemstilling, således at patienten kan forstå sin diagnose og behandling.
Kommunikationen kan tilmed være udfordret af, at patient og sundhedspersonale ikke taler samme sprog, og det kan være nødvendigt at anvende en tolk, for at parterne overhovedet kan tale sammen.
For nogle patienter vil det gælde, at de uden for hospitals- sammenhæng klarer sig fint, men at deres dansksproglige færdigheder er utilstrækkelige til, at kommunikationen med hospitalets sundhedspersonale bliver nuanceret nok. Fraværet af en kvalificeret dialog kan i værste fald medføre, at patienten ikke får de tilbud og den behandling, som vedkommende skulle have haft.
En måde at sikre ligebehandling på vil være at anvende en kvalificeret tolk.
Tolken bør dog ikke anvendes som kulturformidler. Spørgsmål om kulturelle forhold – herunder patientens livsopfattelse, madvaner etc. – bør afklares med patienten selv. Også ud fra den begrundelse, at traditioner – selv inden for en etnisk eller religiøs gruppe – kan variere alt afhængig af patientens uddannelse, arbejde, familieforhold etc.
Adgangen til kvalificeret tolkning er imidlertid ikke altid ligetil:
Dels kan det være et problem at skaffe den rigtige tolk, dels kan tolken mangle kundskaber/begreber i forhold til sundhed og sygdom. Derudover er tolkene ofte ikke uddannet i at tolke, og det kan betyde, at de savner tolkekompetencer og professionalisme. Regionerne og sundhedsvæsenet bør derfor overveje at skærpe kvalitetskravene til tolke og tolkebureauer med henblik på at give området et kvalitetsløft.3
Endelig forudsætter en kvalificeret dialog, at det sundheds- faglige personale ved præcis, hvordan man anvender og taler gennem en tolk.
Når det ikke er muligt at have en tolk til stede er videotolkning et godt alternativ. Videotolkning er tolkebistand leveret via videokonference. Det er en service, der i løbet af 2013 bliver landsdækkende.
Der er flere fordele ved at anvende videotolkning. For eksempel skal der ikke tages højde for afstande og transport. Og der kan skaffes en tolk, som ikke er bosat i samme område som patienten, hvilket nogle patienter foretrækker. Videotolkning giver også mulighed for, at patienten kan undersøges, og at der samtidig kan tolkes, uden at tolken ser med.
DEN RETLIGE RAMME
Ifølge bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedslovens
§ 1 har patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, i forbindelse hermed ret til vederlagsfri tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen. Ifølge § 2 skal den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.
SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION
• Er der i din afdeling retningslinjer for, hvornår der skal tilkaldes tolk?
• Stilles der krav til kvaliteten af tolkningen?
• Føler du dig sikker på, hvordan en professionel tolk bedst anvendes?
• Er du bekendt med, at en tolk bør oversætte direkte, dvs.
anvende ’jeg-form’ og i øvrigt oversætte, alt hvad der bliver sagt mellem parterne – herunder kropssprog?
• Er der i din afdeling adgang til videotolkning?
HER KAN DU LÆSE MERE:
• ’Sundhedsprofessionelles udfordringer i mødet med etniske minoritetspatienter’, af Kristiansen og Krasnik. I: Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi. 2010, Sundhedsstyrelsen, 2010.
• ’Mangfoldig eller enfoldig – multikulturelle hospitaler for fremtiden’, af Brorholt. I: Tro, omsorg og interkultur. Erfaringer fra social- og sundhedsområdet. Redigeret af Baig, Kastrup og Rasmussen, Hans Reitzels Forlag, 2010.
• ’Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter. DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase’. Temarapport 2007, Sundhedsstyrelsen, 2007.
• ’Teletolkning – samme udfordringer, ny løsning’, af Lou. I:
Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi.
2010, Sundhedsstyrelsen, 2010.
Hans smerter bliver værre om aftenen...
det er især galt om natten, hvor han
græder næsten uafbrudt...
ﻸ ﻦ ﻚ ﻜ ﲔ ﺖ ں ﺲ ﻮ ﻦ � ﲍ ی ﳌ ﮓ ، ﰎ ﻼ ﻞ أ ﻦ ﺢ ﲤ ﳑﲔ ﺖ ﻚ ﺣ ﺗ ﻇ ﻗ
ﻎ ﮍ ﮟ ث ة ﻵ ﺈ ﮔ ﭽ � ﻫ ڤ ﺿ ﻸ ﺦ ﮔ
BERØRINGSANGST OG TABUER
Mødet mellem sundhedsprofessionel og patient med forskellig etnisk oprindelse kan i nogle tilfælde medføre, at den
sundhedsprofessionelle gribes af berøringsangst. For hvad nu hvis man træder patienten over tæerne eller gør noget forkert i forhold til de normer og regler, som (man forestiller sig) patienten bærer på i kraft af sin religion eller kultur?
På Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital (OUH) har man gode erfaringer med en direkte men samtidig meget imødekommende og lyttende kommunikationsform, hvor man stiller de spørgsmål, der er nødvendige, uden at sidde og overveje særlige hensyn i forhold til de forestillinger, man måtte have om patientens religion eller kultur. Således spørger det sundhedsfaglige personale patienten, hvis der er noget, de er i tvivl om, som kan have betydning for kommunikationen, plejen eller behandlingen. Det vil sige, at der stilles spørgsmål til patientens religion, seksualitet, angst og følelser. Det
beskrives flere steder, at mange sundhedsprofessionelle føler en usikkerhed i mødet med den etniske minoritetspatient, men at det oftest er den sundhedsprofessionelles egne tabuer og fordomme, der er på spil.4 Erfaringen fra Indvandrermedicinsk Klinik er, at man kan tale med den etniske minoritetspatient om nøjagtig de samme ting, som man kan tale med etnisk danske patienter om.
Imidlertid er det afgørende for en god dialog, at den sundheds- professionelle lytter fordomsfrit og engageret og tager de emner alvorligt, som dukker op under samtalen. Samtalerne skal selvfølgelig have et sundhedsfremmende formål, men det er også vigtigt, at man som sundhedsprofessionel ikke bare lukker ned for problemstillinger, man umiddelbart vurderer ikke har relevans i sammenhængen.5
Andre steder beskrives vigtigheden af først og fremmest at se patienten som et individ med et ærinde i sundhedsvæsenet og undgå at lade sig blænde af patientens eventuelle ’anderledes’
kulturelle eller religiøse fremtoning. I modsat fald risikerer man, at faktorer som etnicitet og kultur forhindrer, at patienten får den optimale behandling. For eksempel kan det langt fra tages for givet, at en kvinde der bærer slør, ikke vil have undersøgt sit bryst eller tale om prævention.6
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at den
sundhedsprofessionelle ikke behøver at være enig i den måde, hvorpå patienten lever sit liv, eller i de normer og værdier, patienten lader sig guide af.
SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION
• Har du oplevet ikke helt at vide, hvordan du skulle gribe en situation an med en patient, hvis etniske oprindelse var forskellig fra din egen?
• Hvis ja: Hvori lå udfordringen?
• Ved du, hvordan du næste gang vil tackle en lignende situation?
• Er det noget du og dine kolleger taler om i din afdeling?
HER KAN DU LÆSE MERE:
• ’Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital – en tværfaglig indsats’, af Sodemann, Svabo, Nielsen og Korsholm. I: Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi. 2010, Sundhedsstyrelsen, 2010.
• ’Livshistorien er i centrum i Indvandrermedicinsk klinik’, af Nielsen, Svabo et al. I: Sygeplejersken 2011 (7).
• ’Kulturelle mediatorer i sundhedsvæsenet’, af Hjorthøj og Primdahl. I: Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi. 2010, Sundhedsstyrelsen, 2010.
• ’Omsorgsarbejde på hospitaler’, af Baig og Torbøl. I:
Tro, omsorg og interkultur. Erfaringer fra social- og
sundhedsområdet. Redigeret af Baig, Kastrup og Rasmussen, Hans Reitzels Forlag, 2010.
• ’Den gode dialog – om mødet mellem den etniske minoritetsborger og dig som sundheds- og
omsorgsmedarbejder’, af Duus, Forlaget Systime, udkommer 2013.
Kan jeg be’
hende ta’
tørklædet af?
Mit øre gør ondt Ska’
han ikke tjekke mit øre?
IRRITATION OG MODVILJE
Irritation og modvilje i forhold til patienter kan opstå hos personalet, når rutiner i forhold til patienterne af den ene eller anden grund ikke kan følges som vanligt. Opgaver, man normalt varetager uden problemer, kan opleves som en belastning, hvis patienten ikke opfører sig, som man forventer det.
At blive irriteret over en patient med etnisk minoritetsbaggrund bliver af nogle sygeplejersker beskrevet som en følelse, der er særligt ubehagelig. Det særlige ubehag kan, ifølge en artikel i Sygeplejersken7, i nogle tilfælde forklares med, at patienten betragtes som én, der på grund af sin etnicitet i forvejen møder mange udfordringer. Og i andre tilfælde, at den sundhedsfaglige person er bange for, at kolleger vil tro, at vedkommende er racist. Derfor tales der ikke gerne åbent om det, hvis man bliver irriteret på en patient med etnisk minoritetsbaggrund.
Det stemmer, ifølge artiklen, heller ikke overens med mange sundhedsfagliges selvopfattelse at blive irriteret på en patient, fordi patienten jo er i en position, hvor han eller hun er afhængig af personalets professionelle hjælp.
Frem for at erkende irritationen skjules de negative følelser.
Pointen må være, at det er vigtigt, at der skabes plads til, at sundhedspersonalet kan formulere eventuelle negative følelser, irritation og dårlige oplevelser, så det ikke ender med at sætte sig som en modvilje. Hvis der aldrig sættes ord på de negative følelser, er der en risiko for, at det påvirker kvaliteten af den pleje, sundhedspersonalet giver andre patienter med etnisk minoritetsbaggrund, i en negativ retning.
Måder at reagere og tænke på påvirkes af de sociale og kulturelle rammer, man er en del af. Det kan derfor være gavnligt at se på sig selv som en del af en gruppe af fx etnisk danske kolleger frem for kun at fokusere på ’de andre’ som gruppe.8 Samtidig kan man forsøge at være meget bevidst om sin egen rolle i konflikter og svære situationer.
SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION
• Taler I om det i din afdeling, hvis I bliver irriteret på patienter og føler et særligt ubehag i forbindelse med situationen?
• Hvis ja: Hvordan virker det på dig at tale om det? Hvis nej:
Hvorfor bliver der ikke talt om det?
• Synes du, at du har de kompetencer, du behøver for at håndtere kulturelle forskelle mellem dig selv og patienter uden at lade dig gå på af det?
HER KAN DU LÆSE MERE:
• ’Indvandrerpatienten skal mødes fordomsfrit og professionelt’, af Fasting. I: Sygeplejersken 2006 (2).
Bare hun nu ikke tror,
jeg er racist
Jeg ser, hvad jeg kan
gøre Vil du tage patienten på stue 4...han vil
ikke samarbejde..
GENSIDIG RESPEKT?
Ikke alle sygeplejersker oplever, at deres arbejde bliver værdsat af alle patienter. Nogle oplever endda, at patienter har en
nedladende attitude og/eller anvender grove udtryk, som måske grænser til chikane af den ene eller anden karakter. Det er således velkendt – om end tabubelagt – at nogle sygeplejersker føler sig seksuelt krænket på jobbet, og tendensen ser ikke ud til at være forbigående.9 Ifølge en analyse fra Dansk Sygeplejeråd er andelen af medlemmer med denne erfaring fordoblet i løbet af de seneste ti år.10
Af en anden undersøgelse fremgår det, at nogle sygeplejersker oplever, at patienter opfører sig, som om sygeplejerskerne var tjenestepiger.11 I denne undersøgelse angiver hver fjerde sygeplejerske, at de inden for de seneste par år har oplevet, at en patient med etnisk minoritetsbaggrund har opført sig diskriminerende over for dem. Ifølge undersøgelsen er den væsentligste årsag mangel på respekt over for kvindeligt sundhedspersonale.
En antropolog, der arbejder med området, påpeger, at der ikke nødvendigvis er tale om bevidst kønsdiskrimination – snarere har det noget med et magtforhold at gøre. Hun mener, at en forklaring kan være, at den mandlige etniske minoritetspatient føler sig trængt eller under pres. Hun understreger, at
sygeplejersken naturligvis ikke skal finde sig i angreb fra
patientside, men at det er vigtigt at huske på, at patientens vrede
kan være udløst af en frustration over at føle sig underlegen, og at det måske handler mere om indvandrernes ringe status i samfundet end om deres kønsopfattelse.12
Hvorom alting er, må det stå klart, at sygeplejersker – og sundhedspersonale i det hele taget – ikke skal finde sig i nedsættende tale fra patienternes side, uanset patientens etniske oprindelse. Ifølge lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. har arbejdsgiveren da også pligt til at sikre sine ansatte mod chikane.13 Såfremt sundhedspersonale oplever, at der bliver talt nedsættende til dem, eller de chikaneres af patienter på grund af deres køn (eller etnicitet),14 er det et arbejdsgiveransvar at finde måder at håndtere det på, så der kan opretholdes et arbejdsmiljø, hvor medarbejderen kan varetage sine arbejdsopgaver og være en service for borgeren uden at skulle finde sig i at blive talt nedsættende til og/eller chikaneret.
Nedsættende tale og/eller chikane fra patienter, der er psykisk syge, udviklingshæmmede, demente eller hjerneskadede, tilføjer en særlig dimension til problemstillingen, fordi det her kan være vanskeligere at forvente korrekt adfærd fra patienten.
Håndteringen af situationen kan derfor være mere kompleks, da patientens adfærd nødvendigvis må ses i forhold til vedkommendes evner og situation.
SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION
• Taler I om problemstillinger, der handler om nedsættende tale og/eller chikane fra patientside i din afdeling? Hvis nej: Hvorfor ikke?
• Er ledelsen opmærksom på, om nedsættende tale og/eller chikane fra patientside er et problem? Er tillidsrepræsentanterne?
• Hvad kan man gøre for at forebygge, at sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle udsættes for nedsættende tale og/
eller chikane fra patientside?
• Hvad kan man gøre for at forebygge chikane fra patientside, hvis patienten er dement eller hjerneskadet (med de særlige udfordringer, der følger heraf)?
HER KAN DU LÆSE MERE:
• ’Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012’, af Kryspin Sørensen, DSR analyse, 2012.
• ’Sygeplejersker føler sig diskrimineret’, af Troelsen. I:
Sygeplejersken 2006 (2).
Lille frøken, hvor bliver
min mad af?
PÅRØRENDE
En vigtig del af forholdet mellem sundhedspersonale og patient er de pårørende. Af en undersøgelse blandt sygeplejersker fremgår det, at nogle sygeplejersker har den oplevelse, at pårørende til patienter med etnisk minoritetsbaggrund kan være en særlig udfordring, idet de ’fylder’ meget i afdelingerne, stiller mange krav til pleje og behandling og ikke retter sig efter hospitalets rutiner.15 Andre betragter – lige modsat – de pårørende som en ressource.
I undersøgelsen siger næsten tre ud af fire sygeplejersker, at de opfatter relationen til pårørende til patienter med etnisk minoritetsbaggrund som anderledes end relationen til pårørende til patienter med etnisk dansk baggrund. Ud af de sygeplejersker, der finder relationen anderledes, siger ni ud af ti, at de finder relationen belastende i en eller anden grad.
Samtidig siger undersøgelsen, at ca. hver tiende ikke mener, at de pårørende er mere krævende end andre, tværtimod. I undersøgelsen fremhæves det således, at nogle sygeplejersker er imponerede over, at de pårørende ofte udviser stor omsorg for patienten.
Interessant nok viser en undersøgelse med fokus på etniske minoritetspatienters egne oplevelser med sundhedsvæsenet, at patienterne selv peger på, at deres pårørende generelt fylder for meget under indlæggelsen.16 Især den første tid
under indlæggelsen, fx efter en operation, fremhæves af patienterne i denne undersøgelse som et tidspunkt, hvor de har oplevelsen af, at deres pårørende fylder for meget, og hvor de ønsker mere tid for sig selv. Måske ligger der her en vigtig opgave for det sundhedsfaglige personale i form af – i højere grad – at spotte patientens behov for ro og hvile og hjælpe med at formidle det til de pårørende. Undersøgelsen viser også, at etniske minoritetspatienter i højere grad end etnisk danske patienter oplever, at deres pårørende inddrages for meget under indlæggelsen.
I samme undersøgelse giver det sundhedsfaglige personale udtryk for, at de så vidt muligt prøver at imødekomme de pårørendes ønske om at blive medinddraget. Personalet udtrykker også, at det er deres opfattelse, at patienter med etnisk minoritetsbaggrund i høj grad ønsker, at deres pårørende bliver inddraget i patientforløbet, og personalet forsøger derfor at skabe gode betingelser for, at de pårørende kan blive inddraget. Der ser dermed ud til at være tale om en misforstået hensyntagen, konkluderes det i undersøgelsen.
Nogle patienter foretrækker at lade en pårørende fungere som tolk fremfor at anvende en professionel tolk. Dog er det langt fra altid en optimal løsning at anvende pårørende som tolke. Et problem kan være, at den pårørende – af hensyn til patienten –
sorterer i de informationer det sundhedsfaglige personale gerne vil informere om.17
Andre steder beskrives erfaringer med familiemedlemmer i tolkerollen, hvor familiemedlemmet forvansker patientens klager i forlegenhed over, hvad der klages over, eller kommer med sin egen fremstilling af, hvad der er patientens problem.18 Tolkesituationen kan desuden bringe den pårørende i
en vanskelig situation, idet vedkommende inddrages i
problemstillinger, som han eller hun måske slet ikke ønsker at blive inddraget i.
Således udgør anvendelsen af pårørende som tolke, ifølge blandt andet Sundhedsstyrelsen, en fagligt og etisk problematisk situation, fordi rollen som tolk kræver, at den pårørende kan opføre sig professionelt og med en følelses mæssig distance. Desuden kræver den en række tolkekompetencer, som den pårørende oftest ikke har. Dertil kommer, at forholdene mellem såvel pårørende og patient som mellem pårørende og sundhedsfagligt personale ændres i en uheldig retning. Situationen er særlig problematisk, når mindreårige benyttes som oversættere.19
SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION
• Oplever du udfordringer i forhold til pårørende?
• Hvis ja: Har du erfaring med konstruktive måder at håndtere udfordringerne på?
• Er der opslag med besøgstider i din afdeling?
• Er der retningslinjer for besøgende i din afdeling?
• Hvis ja: Er disse retningslinjer tydelige for de besøgende?
Fremgår det, hvad der forventes? For eksempel at besøgende skal tale stille og udvise diskretion, og at hospitalets mad- og drikkevarer ikke må nydes af besøgende (medmindre det er bestilt, og der er betalt for det)?
• Er afdelingens retningslinjer kommunikeret på andre sprog end dansk?
• Er afdelingens retningslinjer ’læsbare’ for folk, der ikke kan læse? Anvendes symboler/illustrationer som et kommunikationsmiddel?
• Hvilke tanker gør du dig i forhold til inddragelse af pårørende?
• Hvilke tanker gør du dig i forhold til inddragelse af pårørende som tolke?
HER KAN DU LÆSE MERE:
• ’Hele familien er medindlagt’, af Kjærgaard. I: Sygeplejersken 2006 (3).
• ’Etniske forskelle i patienters oplevelser. En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital. (Resumé),
af Esholdt, Fulgsang, Sevaldsen og Hansen. Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, 2009.
• ’Indvandrere er en belastning’, af Troelsen, I: Sygeplejersken 2006 (2).
• ’Kommunikation og tolkning i det diagnostiske og terapeutiske arbejde med fremmedsprogede patienter’, af Nørregaard.
I: Transkulturel psykiatri. Redigeret af Alberdi, Nørregaard, Kastrup og Kristensen, Hans Reitzels Forlag, 2002.
• ’Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge’, Sundhedsstyrelsen, 2012.
Hun får jo ikke ro med alle de mennesker her...
1 Citatet stammer fra kapitlet ’Mangfoldig eller enfoldig – multikulturelle hospitaler for fremtiden’, s. 173-174.
I: Tro, omsorg og interkultur. Erfaringer fra social- og
sundhedsområdet. Redigeret af Baig, Kastrup og Rasmussen, Hans Reitzels Forlag, 2010.
2 Det fremgår af sundhedsloven, at personer, der har bopæl i Danmark, har ret til lovens ydelser. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret. For personer uden bopæl i Danmark, som midlertidigt opholder sig i landet, ydes som udgangspunkt alene akut behandling. For asylansøgere gælder det, at kun aktuelle, akutte lidelser behandles, mens deres ansøgning om asyl er i proces. Al planlagt behandling skal kautioneres af Udlændingeservice.
3 ’Mangfoldig eller enfoldig – multikulturelle hospitaler for fremtiden’, af Brorholt. I: Tro, omsorg og interkultur. Erfaringer fra social- og sundhedsområdet. Redigeret af Baig, Kastrup og Rasmussen, Hans Reitzels Forlag, 2010.
4 ’Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital – en tværfaglig indsats’, af Sodemann, Svabo, Nielsen og Korsholm. I: Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi. 2010, Sundhedsstyrelsen, 2010.
5 ’Livshistorien er i centrum i Indvandrermedicinsk klinik’, af Nielsen, Svabo et al. I: Sygeplejersken 2011 (7).
6 ’Kulturelle mediatorer i sundhedsvæsenet’, af Hjorthøj og Primdahl. I: Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi. 2010, Sundhedsstyrelsen, 2010.
7 ’Indvandrerpatienten skal mødes fordomsfrit og professionelt’, af Fasting. I: Sygeplejersken 2006 (2).
8 ’Indvandrerpatienten skal mødes fordomsfrit og professionelt’, af Fasting. I: Sygeplejersken 2006 (2).
aspx. 25-01-2013.
10 ’Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012’. DSR analyse. Af Kryspin Sørensen. Oktober 2012. Se også omtalen: ’Flere sygeplejersker oplever sexchikane’. http://
www.dsr.dk/Nyheder/Sider/Flere-sygeplejersker-oplever- sexchikane.aspx. 25-01-2013. Om der rent faktisk er flere, der oplever sexchikane nu end tidligere, eller om flere i dag er opmærksomme på, at det ikke er en del af jobbet, man stiltiende skal acceptere, er selvsagt vanskeligt at afgøre. For denne problemstilling se fx: ’Ekspert: Vi har større fokus på sexchikane’. http://www.dr.dk/Nyheder/
Indland/2013/01/25/133631.htm. 25-01-2013.
11 Analysebureauet Catinét har for Sygeplejersken
undersøgt, hvordan sygeplejersker møder patienter med indvandrerbaggrund og deres pårørende. Ud af 2000 repræsentativt udvalgte sygeplejersker har 746 besvaret det udsendte spørgeskema i perioden 11. august-12. september 2005. Undersøgelsen er omtalt i ’Sygeplejersker føler sig diskrimineret’, af Troelsen. I: Sygeplejersken 2006 (2).
12 Anne Sonne-Nielsen i ’Sygeplejersker føler sig diskrimineret’, af Troelsen. I: Sygeplejersken 2006 (2).
13 Se lovbekendtgørelse 2008-12-16 nr. 1349 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv., bemærkning (11).
14 Eller et af de i lovgivningen øvrige beskyttede kriterier:
race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, national eller social oprindelse.
15 Analysebureauet Catinét har for Sygeplejersken
undersøgt, hvordan sygeplejersker møder patienter med indvandrerbaggrund og deres pårørende. Ud af 2000 repræsentativt udvalgte sygeplejersker har 746 besvaret det udsendte spørgeskema i perioden 11. august-12.
september 2005. Undersøgelsen er omtalt i ’Hele familien er medindlagt’, af Kjærgaard. I: Sygeplejersken 2006 (3).
16 ’Etniske forskelle i patienters oplevelser. En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i
patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital. (Resumé), af Esholdt, Fulgsang, Sevaldsen og Hansen. Enheden for Brugerundersøgelser. Region Hovedstaden, 2009. Side 6.
17 ’Indvandrere er en belastning’, af Troelsen, I: Sygeplejersken 2006 (2).
18 ’Kommunikation og tolkning i det diagnostiske og
terapeutiske arbejde med fremmedsprogede patienter’ af Nørregaard I: Transkulturel psykiatri. Redigeret af Alberdi, Nørregaard, Kastrup og Kristensen, Hans Reitzels Forlag, 2002. Side 315.
19 Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen, 2012. Side 31.
Gode løsninger kan samtidig betyde, at de udfordringer, som sundhedsprofessionelle oplever, bliver nemmere at håndtere.
Folderen behandler følgende fem temaer: tolkebistand,
berørings angst og tabuer, irritation og modvilje, gensidig respekt samt pårørende.
OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE
