Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Bare det står i kontrakten

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

SL har taget initiativ til en ny bog, der giver ordet til 17 anbragte børn og unge. „Med barnets

Anbragte børn fortæller om deres liv

Nr. 25/2004

10. december 61. årgang

25 år med udsatte børn

Socialpædagogen

(3)

ISSN 0105-5399 Ansvarshavende:

Forbundsformand Kirsten Nissen Redaktion:

Lone Marie Pedersen (redaktør) Kurt Ladefoged Jens Nielsen Maria Rørbæk Gitte Svanholm (barsel) Karianne Bengtsen Blem (barsel)

Layout:Bodil Hesselbo Stillingsannoncer:

Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nød- vendigvis udtryk for redak- tionens eller organisatio-

nens mening. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.

Alle artikler i Socialpæda- gogen kan desuden findes i bladets elektroniske arkiv på internettet www.sl.dk Adresse:

Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf. 3396 2800 kl. 10-15,

Telefax: 3396 2998 redaktionen@sl.dk www.sl.dk Abonnement:

Abonnementspris 2004:

732,50 kr. inkl. moms (26 numre)

Løssalg: 35,00 kr. + porto Tryk og produktion:

Datagraf Auning AS Oplag: 44.677 i perioden 1.7.03-30.06.04

Redaktionen af 25/04 er afsluttet d. 2.12.04.

Deadline for læserbreve og stillingsannoncer for 26/04, der udkommer den 24. december er mandag den 13.

december kl. 12.

Deadline for 01/05 er mandag den 3. jan. 05 kl. 12.

Forsidefoto:

Rasmus Baaner

„Det er glædeligt, hvis kommunerne sætter tidligt ind for at forebygge, at børn må vokse op uden en stabil familie. Men vi

mangler stadig at opleve motivationen

være båret af mere end økonomiske

hensyn.“

Socialpædagogen

Medlem af Dansk Fagpresseforening

„At bo her er jo meget rart, men det kan også godt være irriterende, for jeg vil jo hjem til min mor. Da jeg var syv år kunne hun ikke passe på mig, har jeg fået at vide. Men jeg kommer til at se hende lidt mere, når hun får en fast lejlighed.”

I dag er Angelica 13 år, og hendes mor kan stadig ikke passe på hende. Derfor bor Angelica på en døgn- institution. Angelica er et af de 17 anbragte børn, der medvirker i bogen Med barnets øjne, som SL har taget initiativ til. Bogen udgives i tilknytning til Social- ministeriets arbejde med Kvalitet i Anbringelses- arbejdet med Børn og Unge, KABU-projektet.

Formålet med bogen er at høre børnenes egne histo- rier. Anbragte børn og unge har politikernes op- mærksomhed, og det ville være rart, hvis vi kunne være sikre på, at indsatsen altid var drevet af hensynet til barnet. Men ind i mellem er det svært at sige sig fri for mistanken om, at hensynet til pengekassen kommer i første række.

For tiden hører vi flere kommuner sige lige ud, at an- bringelserne er for dyre. Derfor skal der anbringes færre børn. Flere kommuner har tilmed sat tal på, hvor mange børn, de har råd til at anbringe. Kom- munerne vil nemlig satse på forebyggelse.

Det havde uden tvivl været bedre for Angelica, hvis kommunen for år tilbage havde sørget for, at mode-

ren blev i stand til at tage sig af sin datter. Det skete bare ikke. Og når familien først er nået helt derud, hvor moderen end ikke har et sted at bo, er de gæng- se former for forebyggelse sjældent nok.

Når vi hører døgninstitutioner fortælle, at de ikke længere modtager spædbørn, fordi kommunerne i stedet vil forebygge, må vi spørge os selv, om det er godt nok. Hvis familien slet ikke fungerer, så er en an- bringelse den bedste form for forebyggelse.

Med strukturreformen får kommunerne hele ansvaret for anbragte børn og unge. Fra 2007 skal kommunerne selv drive de dyre døgninstitutioner, som for nogle børn viser sig at være vejen tilbage til en stabil hverdag.

Det er glædeligt, hvis kommunerne sætter tidligt ind for at forebygge, at børn må vokse op uden en stabil familie. Men vi mangler stadig at opleve motivationen være båret af mere end økonomiske hensyn.

Som om det ikke var nok, har Socialministeriet nu meldt ud, at anbringelsesreformen indregner besparelser på 300 millioner kroner på samfundets mest sårbare børn og unge. Jeg håber, at både fagfolk og be- slutningstagere vil læse Med barnets øjne.

Foto: Vibeke Toft

Kommentar

Med barnets øjne

Af Benny Andersen næstformand

(4)

s. 4

25 år med barske børn

s. 6

Målrettet synliggørelse

s. 8

Socialpædagoger får ny uddannelse

s. 10

SL ruster sig

s. 10

Det vil socialdemokraterne

s. 11

Hvad sker hvornår

s. 11

Lovudspil skaber ikke afklaring

s. 13

Ledere med mundkurv

s. 14

Reform giver hård økonomisk styring

s. 15

Ikke flere autister hos os

s. 17

Økonomi bremser uddannelsesreform

s. 18

Bare det står i kontrakten

s. 22

Børnene får ordet

s. 24

Personlige følelser skal med i Ny Løn

s. 26

Det første job er svært at finde Fra delegeretmødet i SL’s a-kasse s. 28

Pædagoger mistrives i Grønland Synspunkt

s. 29 Debat

Indhold

Foto: Nils Lund PedersenFoto:Rasmus Baaner

For 25 år siden begyndte Anne Bjerg som forstan- der på behandlings- institutionen Bøgholt.

Hun ser tilbage på et langt arbejdsliv med nogle af de mest udsatte og socialt belastede børn og unge i Danmark.

s. 13-15

Socialminister Eva Kjer Hansen er stor tilhænger af privatiseringen inden for det sociale område.

Alt kan privatiseres. Det er kun et spørgsmål om at være præcis nok, når man laver kontrakten, siger hun.

s. 4-7

Foto: Nina Lemvigh-Müller

Nogle amter har givet deres institutionsledere mundkurv på, og de må ikke kontakte deres måske kommende arbejdsgiver i en ny kommunal struktur, fortalte flere på SL’s lederlandsmøde.

s. 18-21

Socialpædagoger får ny uddannelse inden for psykiatrien. Undervisningsministeriet har godkendt en fælles diplomuddannelse for socialpædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter, der arbejder med psykiatri.

s. 8

Kommunalreformen Kommunalreformen

(5)

Fra rammen på væggen i Anne Bjergs nye kontor kigger en gammel dame myndigt ud.

Med sin hvide skjorte og det opsatte hår vækker hun minder om svundne ti- der.

– Det er frøken Sneekloth. Hun var forstander på Vejstrup Pigehjem fra 1908 til sin død i 1927. Senere flyttede Vejstrup Pigehjem fra Fyn til Jylland og blev til Bøgholt, fortæller Anne Bjerg.

Nu er den 64-årige psykolog selv blevet en del af Bøgholts fortid.

Den 1. november sagde hun farvel til sit liv som forstander og goddag til en ny epoke som konsulent i Århus Amt, hvor hun skal arbejde inden for området voksne udviklingshæmmede.

– Jeg har taget frøken Sneekloth med, fordi jeg tror, det er mig, der værdsatte hende mest. Jeg kan godt lide udtrykket i hendes ansigt. Der er noget strengt og

Socialpædagogen

25 år med barske

børn

For 25 år siden begyndte Anne Bjerg som forstander på behand- lingsinstitutionen Bøgholt uden for Århus. Nu skifter hun job og ser tilbage på et langt arbejdsliv med nogle af de mest udsatte og socialt belastede børn og unge i Danmark

Af Maria Rørbæk Foto: Rasmus Baaner

Fakta om Bøgholt

Bøgholt har plads til 30 piger og drenge i alderen 12 – 16 år.

Alle elever har på forskellige tids- punkter i deres opvækst været udsat for alvorlige skuffelser i grund- læggende sociale relationer.

Eleverne er blandt andet karakte- riseret ved:

zat de kan have oplevet svigt, og derfor er blevet mistænksomme, angste og aggressive.

zat de ofte har få færdigheder og et mangelfuldt eller særpræget normsæt.

zat de ofte er uden selvtillid og selvværd.

zat de på visse områder er pseu- dovoksne samtidig med, at de helt er holdt op med at drømme og tro på en fremtid.

zat de har mislykkede skoleforløb bag sig og kan være involveret i kri- minalitet.

Kilde: Hjemmesiden for Århus Amt, www.aaa.dk

Fakta

(6)

fast over det samtidig med, at det også er varmt, siger Anne Bjerg.

På reolen i det lyse, smalle kontor i nærheden af Amtsgården i Århus har hun også fået plads til en grøn tøjand, som en af eleverne på Bøgholt har lavet.

– Men det vigtigste, jeg har med fra Bøg- holt, er inde i mit hoved, fastslår hun.

Fantastiske minder

Anne Bjerg begyndte som forstander for- året 1979 og med orlovsperioder under- vejs, har hun sammenlagt været omkring tyve år på Bøgholt.

– Jeg har utroligt mange fantastiske minder, og de er fordelt ligeligt mellem gode oplevelser med børnene og de unge og gode oplevelser med medarbejderne, siger hun.

Ud strømmer musik fra kulturdage, musicals og andre sammenhænge, hvor Bøgholts elever har optrådt.

– Når man tænker på, hvor dårlige odds børnene har fra udgangspunktet, er det helt fantastisk, hvad de er i stand til at gen- nemføre. På sidste kulturdag var der for eksempel en gruppe, der spillede på olie- tønder og alt muligt andet, de kunne slå på.

Og de gjorde det på en fantastisk engageret og levende måde, der i dén grad var værd at høre på, beskriver Anne Bjerg.

En anden erindring stammer fra dengang Anne Bjerg for seks år siden var med på en cykeltur til Frankrig sammen med en gruppe unge.

En af drengene fyldte femten år, og hans højeste ønske var at få serveret risengrød til morgenmad.

le små gasblus. Duften af jul bredte sig i 25 graders varme, og da drengen vågnede og stak hovedet ud af teltdugen, fik han en kæmpe overraskelse.

– Det var helt uden for hans forståelse, at han rent faktisk skulle have risengrød. Det var en utrolig oplevelse at se hans øjne. At se et barn blive så glad for så lidt, siger An- ne Bjerg.

Ud over samværet med børnene har hun også altid sat pris på samværet med medarbejderne.

– Hver eneste morgen har vi haft møde og talt om pædagogernes oplevelser. Vi har diskuteret helt konkrete episoder og for- søgt at almengøre dem, så vi kunne drage lære af det skete. Netop ved at fastholde den erfaring, der ligger i den praktiske dagligdag, har vi udviklet pædagogikken. For mig personligt har den del af arbejdet været noget af det mest spændende og giv- tige, siger Anne Bjerg.

Den sociale øvebane

Et af resultaterne af de pædagogiske diskussioner handler om idræt.

– Hey, skyd nu mand.

– Ind over.

– Så er der må-å-å-å-ålll!!!

Allerede da Anne Bjerg i sin tid ankom til institutionen, var fodboldråb en del af hverdagen.

Boldspil, løb og leg har altid spillet en vig- tig rolle på Bøgholt, men i begyndelsen var idræt kun et formål i sig selv. Nu bliver det i langt højere grad også opfattet som et middel.

– Idræt og leg giver fantastisk mange muligheder for på samme tid at lave noget morsomt og udvikle sociale forståelser. I holdspil er der jo både nogen, man er sammen med, og nogen, man kæmper imod, og igennem årene har vi arbejdet med at udvikle metoder, så idrætten kan bruges som en social øvebane, siger Anne Bjerg.

Et konkret eksempel på, hvordan pæda- gogerne sammen kan drage læring ud af en episode, er en slåskamp på en fodbold- bane. Konflikten udløses fordi, et barn tackler et andet barn, så han falder og slår sig.

– Når pædagogen efterfølgende fortæller de andre om episoden, kan det blive udgangspunkt for at tale om, hvordan en sådan situation kan bruges til at lære bør- nene om motiver. Pædagogerne kan spør- ge hinanden, hvordan man kan tydelig- gøre, at barnet ikke sparkede, fordi han ville sparke, men fordi han ville have bolden.

Når børnene lærer at forstå forskelle på motiver til handling, får de en begyndende empati og indlevelse, siger Anne Bjerg.

Idrætten kan også bruges til at lære de unge at samarbejde, lige som de både kan opleve sejre og få nye interesser, der kan

Socialpædagogen

(7)

pædagogisk metode til at rette op på unge udsattes selvværd. Anne Bjerg mener også, at mange af de samme metoder kan bruges, når det gælder musik og friluftsliv.

I hendes øjne skal den gode døgninstitu- tion på en og samme tid være et trygt og udviklende sted.

– Tidligere har man svinget frem og tilbage mellem en opfattelse af, at institutionen skulle ligne et hjem så meget som muligt, og en opfattelse af, at institutionen så vidt muligt skulle kompensere for de dårlige oplevelser, barnet har haft. Nu er vi blevet dygtigere til at skabe miljøer, der indehol- der begge elementer. Det er en stor lande- vinding, siger hun.

Børn bliver sygeliggjort

På et andet område mener Anne Bjerg til gengæld, at socialpædagogikken først har vundet land for derefter at tabe det igen.

– Da jeg begyndte var der to yderpoler i synet på anbragte børn og unge. Den ene havde udgangspunkt i at de anbragte i en eller anden forstand var ‘syge’. De blev opfattet som mennesker med en indre kon- struktionsfejl. Den anden yderpol så alle børnenes problemer som problemer i fa-

milien og som problemer i relationen mellem børn og forældre, fortæller Anne Bjerg.

I hendes øjne rummer begge forklarings- modeller et mål af sandhed, men når de står alene, duer de ikke. Hun mener hver- ken, det er nok alene at se barnet som et produkt af sin biologi eller alene som et re- sultat af miljøpåvirkninger. I stedet er det nødvendigt både at se barnet som noget i sig selv og noget, der er påvirket af omgi- velserne.

– Jeg har prøvet at være med til at udvikle en pædagogik, der ser, at barnet har nogle medfødte muligheder samtidig med at det indgår i et bestemt miljø, siger hun.

I dag mener Anne Bjerg, at pendulet er svinget tilbage, så der igen bliver lagt lidt for stor vægt på det medfødte, biologiske, og lidt for lidt vægt på miljøpåvirknin- gerne.

– Psykiatrien kryber på godt og ondt mere og mere ind i den sociale pædagogik, så vi bliver mere og mere tilbøjelige til at diag- nosticere børnene. Jeg mener ikke, at der i sig selv er noget galt med diagnoser, men det går ikke, hvis man tror, at en diagnose fortæller alt om, hvordan man skal arbejde videre med barnet. Alt andet lige er det godt at vide, at et barn for eksempel har en organisk skade, der kan give koncentrati- onsbesvær, men samtidig skal man se på de miljøer, det indgår i, fastslår hun.

Barskere børn

Selv om pædagogikken har udviklet sig, mener Anne Bjerg på ingen måde, at det er blevet lettere at være pædagog på en døgn- institution.

– I takt med at vi er blevet bedre til at hjælpe flere børn, så de kan blive hjemme hos deres forældre, er det kun meget belastede børn, der anbringes på en institution.

På Bøgholt kan vi mærke, at vold er blevet

Socialpædagogen

Anne Bjerg har gjort en målrettet indsats for at synlig- gøre det socialpædagogiske arbejde. Det har blandt andet ført til flere tv-udsendelser og rapporter

Af Maria Rørbæk Foto: Rasmus Baaner

Musikken er i mol.

Behandlingsinstitutionen Bøgholt ses udefra, mens teksten ‘Forbandede barndom’ vises på skærmen.

Så hører tv-seerne en mandlig pædagog:

– I skal op, og så skal I gå i gang med je- res værelser, og så skal I fandeme ikke stikke af mere, råber han.

Sådan begyndte en af seks tv-udsendelser, der blev vist sidste efterår på TV 2.

Mens kameraet snurrer flyver skældsor- dene gennem luften. En ung pige er på sammenbruddets rand.

– I har eddermame gjort mit liv værre, skriger hun.

– Hele min familie har fucket mit liv op.

Lidt efter skifter scenen til et nærbillede af en helt rolig pædagog.

– Hun er dybt ulykkelig over, at tingene er som de er, forklarer hun.

‘Forbandede barndom’ er lavet af jour- nalisten Lars Høj.

Det var tredje gang, Bøgholt medvirke- de i TV, og for den tidligere forstander, Anne Bjerg, har det været en helt bevidst strategi at synliggøre det socialpædagogi- ske arbejde på institutionen.

Sidst i 80’erne kontaktede institutionen selv en journalist på TV 2 og foreslog, at han lavede et program om en gruppe unge, der som voksne vendte tilbage til Bøg- holt for at tale om deres tid på behand- lingshjemmet. Det førte til programmet

‘10 år efter’.

I 1996 sagde Anne Bjerg ja til, at Lars Høy lavede sin første udsendelse om Bøg- holt, ‘Børnene på Kanten’, der blev sendt på TV 2 Østjylland.

– Vi ønskede at sprede en større viden om, at der finder et arbejde sted med børn og unge af den kaliber, og at det er et arbejde, der koster penge. Det lykkedes, men selvfølgelig kan jeg ikke sige, at det er helt uden problemer. Der er mange etiske overvejelser, når man vil medvirke i tv. Kommer vi til at udlevere bør- nene? Kommer vi til at udlevere foræl-

drene? På den anden side er det jo samfundet, der betaler for at vi kan drive institutionerne, så det er også vigtigt at informere om, hvad her foregår, siger Anne Bjerg.

Skænderier for åben skærm I ‘Forbandede barndom’ går bølgerne højt, og der er både skænderier for åben skærm og billeder af pædagoger, der fast- holder børn.

– På det tidspunkt, hvor udsendelserne blev optaget, havde vi nogle børn, der var meget negative over for voksne. For at stoppe et begyndende misbrug, var vi nødt til at være ekstremt kontrollerende og restriktive. Det førte blandt andet til nogle situationer, hvor børn var på vej til at stikke af, og andre hvor pædagogerne stoppede slagsmål. Sådan noget kan se meget dramatisk ud, når man som foto- graf filmer fra en bestemt vinkel, og det var de dygtige til, fortæller Anne Bjerg med et lille smil.

Selv om hun umiddelbart godt kunne have ønsket sig en knap så dramatisk udsen- delsesrække, synes hun alligevel, at serien gav et billede af livet på en døgninstitution og viste, at børnene får noget ud af det.

Målrettet synliggørelse

– Jeg har prøvet at være med til at udvikle en pædagogik, der ser, at barnet har nogle

medfødte muligheder samtidig med at det indgår i

et bestemt miljø.

Anne Bjerg

(8)

mere accepteret. Tidligere var der en form for fairness mellem børnene. Det var meget sjældent, at nogle sparkede eller mis- handlede forsvarsløse børn. I dag skal pædagogerne hele tiden være opmærk- somme og sørge for at skabe indholdsrige og meningsgivende aktiviteter, ellers vil den slags voldelige episoder nærmest opstå ugentligt, vurderer hun.

Selv om Anne Bjerg er glad for sit nye job, savner hun Bøgholt.

– Det er svært at have sagt farvel, en institution er på en måde en levende orga- nisme. Når jeg holder op, er det på ingen måde, fordi jeg er træt af institutionen. Det er fordi, arbejdet kræver et utrolig stort en- gagement. Hvis jeg skulle bruge alt den tid, jeg syntes, jeg var forpligtet til, var der ikke ret meget fritid tilbage. Nu har jeg behov for at geare lidt ned, siger Anne Bjerg.

Fra sin plads i rammen holder frøken Sneekloth øje med, at Anne Bjerg ikke glemmer Bøgholt helt. Det har hun heller ikke tænkt sig:

– Jeg regner stadig med skulle bruge mine erfaringer fra Bøgholt. Bare i en ny sam- menhæng.

mrk@sl.dk

Socialpædagogen

Hendes erfaring viser, at børnene ikke tager sig af selve det, at tv-holdet går og filmer.

– Det var mere et spørgsmål om, hvad der ville ske, når programmet blev offentliggjort. Vi havde snakket meget med bør- nene om det, og Lars Høj var selv ude på Bøgholt for at vise dem programmet, inden det blev sendt i fjernsynet. Inden han gik i gang, havde vi også indgået en aftale om, at det på den ene side var Lars Højs udsendelser. Det var ham, der redigerede.

På den anden side kunne vi få lov til at se udsendelserne i god tid og få klippet noget ud, hvis vi syntes, at børnene eller deres forældre blev hængt ud. Det var han villig til, og han har overholdt alle vores aftaler, pointerer Anne Bjerg.

Efterfølgende har udsendelserne bety- det, at Anne Bjerg i højere grad er nødt til at fortælle nye forældre, hvad der er godt og skidt på Bøgholt.

– Vi har måttet forklare, at noget af det meget dramatiske fra udsendelserne langt fra er hverdag, men at det er noget, der kan ske. Det har givet os mere arbejde, men vi har også fået et afsæt til nogle diskussioner med forældrene, siger hun.

Dokumentation er vigtigt Ud over tv-udsendelserne har Anne Bjerg også målrettet forsøgt at synliggøre det socialpædagogiske arbejde ved hjælp af

enheden Udvikling og Dokumentation og Aarhus Universitet har evalueret indsatsen. (‘Bøgholts arbejde med unge i bo- fællesskabet Zonegården og i Eftervær- net’ af Knud Erik Jensen og ‘Bøgholtpro- jektet’ af Tina Andersen, Socialpædagogen nr. 21 2004.)

Allerede i begyndelsen af 90’erne søgte Anne Bjerg penge til en evaluering, men det lykkedes først i 2002. Hun lægger vægt på, at evalueringen skal laves af folk udefra. Både fordi det er svært at lave en objektiv vurdering af det, man selv laver og fordi, det kræver nogle særlige red- skaber.

– Folk, der ikke er trænet i videnskabe- lig metode kan ikke bare ryste en evalue-

mentation og synliggørelse er vejen frem, hvis der skal sættes flere penge af til det socialpædagogiske arbejde. Gennem åre- ne har hun flere gange oplevet smalhals, der fik konsekvenser for de mest udsatte børn og unge.

– I spareperioder er kommunerne min- dre villige til at anbringe. Det oplevede vi i 80’erne, og det oplever vi nu igen. Efter en spareperiode har vi helt konkret mær- ket, at vi pludselig fik henvist mange børn, der var ældre end, de plejede at være. Ældre og mere belastede. Det er jo et politisk valg, hvor mange penge, man vil bruge på det socialpædagogiske arbejde, og netop derfor er det vigtigt at syn- liggøre, hvad vi laver.

mrk@sl.dk

(9)

Socialpædagogen

Fælles diplomuddannelse for socialpædagoger sygeplejersker og ergoterapeuter, der arbejder med psykiatri

Af Gitte Rebsdorf Foto: Vibeke Toft

Efter flere års kamp bliver det nu muligt for socialpædagoger at specialisere sig på det psy- kiatriske felt. Undervisningsministeriet har godkendt en diplomuddannelse, som skal dygtiggøre medarbejdere med mellemlang uddannelse, der allerede arbejder i psykiatrien.

– Vi er meget begejstrede for den nye uddannelse. Det er det, vi har efterspurgt i mange år. Vi er uddannet som generalister, og derfor har vi brug for nogle kompetencer, som kan gøre os mere kompetente til arbejdet i psykiatrien, siger næstformand i Socialpæda- gogernes Landsforbund, Mogens Seider.

– Socialpædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter vil allerede fra næste år få mulighed for at videreuddanne sig. Uddannelsen bliver udbudt fire forskellige steder i landet på Centrene for Videreuddannelse, CVU. I Un- dervisningsministeriet oplyser fuldmægtig Anja Otterstrøm, at fem uddannelsesinstituti- oner har ønsket at udbyde uddannelsen. Men kun fire er valgt.

– Vi har haft et meget fint materiale at væl- ge imellem. Det har været vigtigt, at vi har fået dækket hele landet, og at der er forskningska- pacitet at trække på, siger hun.

Uddannelsen er skruet sammen, så det er muligt at trække på ekspertise fra andre ud- dannelsessteder. CVU Øresund skal således indgå et forpligtende samarbejde med Den Sociale Højskole. Uddannelsen skal dække bå- de det pædagogiske, sociale og sundhedsfagli- ge felt. Målet er at forbedre det tværfaglige samarbejde i psykiatrien.

Uddannelsen er baseret på, at man kan gen- nemføre den samtidig med, at man arbejder.

Set fra oven

– Den nye uddannelse betyder, at medarbejdere får mulighed for at se deres egen indsats i helikopter-perspektiv. Det er vigtigt, for det

kan gå hårdt for sig i psykiatrien, og jeg tror, at de nye kompetencer vil være med til at øge ar- bejdsglæden, siger Mogens Seider.

Langt de fleste socialpædagoger er ansat uden for sygehusene i distrikts- eller socialpsykiatrien.

En af initiativtagerne til uddannelsen, psyki- atridirektør i Sønderjyllands Amt, Agnete Phil- ipsen har tidligere udtalt, at der er et stort behov for at bygge bro mellem de forskellige om- råder i psykiatrien. Det er således ikke nok, at sygeplejersken ser det, der foregår på sygehu- set. Patienten har også et liv udenfor, som der kræves kendskab til.

Mogens Seider mener, at uddannelsesløftet ikke alene vil være til gavn for personalet, men også for de sindslidende.

– Jeg er overbevist om, at det vil betyde bedre behandling for de sindslidende. Vi hører så ofte, at der er mange livstrætte offentligt ansatte. Men hvis de får nogle kompetencer, så de kan se, at deres arbejde nytter og har perspektiv, vil det problem automatisk blive af- hjulpet, siger Mogens Seider.

Han peger på, at uddannelsen samtidig kan sikre, at der sker en udvikling inden for psykiatrien, blandt andet fordi uddannelsen er med til at formidle den sidste nye viden om sindslidelser og medicin.

Der er dog grænser for Mogens Seiders be- gejstring. Uddannelsen er nemlig ikke nød- vendigvis gratis for medarbejderne.

– Der er rigtig mange arbejdspladser som har en uddannelsespolitik. Men det er langt fra alle. Og jeg mener ikke, at det er rimeligt, at man selv skal betale for uddannelsen, når man samtidig skal passe et fuldtidsjob ved siden af. Det kommer ikke til at hænge sammen, fastslår Mogens Seider.

Tværfaglig

diplomuddannelse i psykiatri

Uddannelsen er opdelt i moduler.

Den er baseret på, at man kan gennemføre den samtidig med, at man arbejder. Hvis der er til- strækkelig med studerende, kan den også gennemføres som fuld- tidsstudie.

Uddannelsen kan tages på føl- gende institutioner:

CVU Øresund, som skal samarbejde med CVU København – Nordsjælland og Den Sociale Højskole. Dækker hovedstads- området.

CVU Vest. Dækker det sydlige Jylland og Fyn.

Jysk Center for Videregående Uddannelse. Dækker det midt- og nordjyske område.

CVU Syd – som støttes af CVU Sjælland. Dækker Sjælland.

Kilde: Undervisningsministeriet

Fakta

Socialpædagoger får ny uddannelse

SL’s forbundsnæstformand Mogens Seider me- ner, at uddannelsesløftet vil komme ikke alene personalet, men også de sindslidende til gode.

(10)

Socialpædagogen

Læs den spændende historie om dit eget fag

Hvad gik forud? Hvad kom faget fra? Hvad var problemerne, og hvordan blev de løst? I Socialpædagogernes Historie kan du læse om udviklingen fra middelalderens helligåndshuse, fattiglemmer og dårekister til arbejdet med nutidens med- borgere med funktionshæmninger eller med utilpassede børn og unge.

Bogen, der er skrevet af historikeren Claus Øgendahl, tegner et sammenhængende, bredt billede af dansk socialpolitik.

Den er gennemillustreret med tegninger og fotos i sort/hvid og farver.

Julegaven – til dig selv?

Nu kan du købe SL’s egen historiebog til særpris. Hvis du er medlem af SL kan du få 348 sider af Socialpædagogernes Historie for kun 150 kroner mod normalt 250 kroner.

Giv den i julegave til familie, venner eller bekendte, der interesserer sig for socialpolitik, for historie – og for det, du laver.

Eller forkæl dig selv med en spændende bog om dit fag igennem otte århundreder.

Du kan bestille bogen på telefon 3396 2800, ugens fem første hverdage mellem 10.00 og 15.00. Eller udfylde kuponen nedenfor

_____ Ja tak, send mig ____ stk Socialpædagogernes Historie a 150 kroner + forsendelse

Navn: ____________________________________________________________________________________________________

Gade/Vej: ________________________________________________________________________________________________

Postnr.: ________________________________________________By: ______________________________________________

Send kuponen til SL, Brolæggerstræde 9, 1211 København K

Køb Socialpædagogernes Historie

i december og spar 100 kroner

(11)

Socialpædagogen

Af Lone Marie Pedersen

I Socialpædagogernes Landsforbund sidder man lige nu og gennemtygger alle de mange lovforslag, som er en kon- sekvens af en ny kommunal struktur.

SL er en af de mange interesseorganisa- tioner, som regeringen har sendt lovforslagene ud til høring hos, og høringssva- rene skal være regeringen i hænde senest den 7. januar.

SL har nedsat en politisk styregruppe, som skal koordinere de initiativer, som SL skal tage. Gruppen består af forbundsformand Kirsten Nissen, amts- kredsformændene Susanne Døssing, SL Fyn, Runa Stach, SL Århus, og Britta Leth Madsen, SL Roskilde, samt Ib Poul- sen, der er formand for ledersektionen.

Man kan inddele SL’s arbejde i en politisk runde og en runde, der handler om ansættelsesmæssige forhold for so- cialpædagoger. Og det er den politiske, der især bliver brugt kræfter på lige nu.

For SL er der to ting, som er meget vigtigt at få lavet om i forhold til den aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti om en ny kommunal struktur.

Det er alfa og omega for, at regionerne kan løse de sociale opgaver, at de får selvstændig økonomi, mener SL. Desuden ønsker SL, at amternes arbejde med de mest udsatte børn og unge bliver lagt i regionerne og ikke, som regeringen har besluttet, i kommunerne.

Umiddelbart kan man sige, at SL’s

medlemmer bliver berørt på fire forskellige måder:

1) Den allerstørste gruppe tæller de socialpædagoger, der bliver overført fra amterne til regionerne.

2) En stor gruppe bliver overført fra amterne til de nye storkommuner.

3) Kommunalt ansatte, der skifter fra en lille kommune til en ny storkommu- ne.

4) En lille gruppe socialpædagoger, der i dag er ansat som konsulenter i amterne bliver flyttet over til staten.

SL samarbejder med andre organisationer, eksempelvis Det Kommunale Kartel, BUPL og KTO for at sikre medarbejderne ordentlige forhold under en ny struktur.

Lone Marie Pedersen

Da regeringen i juni i år indgik forlig med Dansk Folkeparti om en ny kommunal struktur var det uden støtte fra Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Begge partier er imod, at amternes specielle sociale opgaver med udsatte børn og unge bliver lagt ud til kommunerne, og Mogens Lykketoft, formand for Socialdemokraterne, be- budede dengang, at partiet ville lave reformen om, hvis det fik regeringsmag- ten efter næste valg.

Og næste valg vil under alle omstæn- digheder – uanset hvornår statsmini- ster Anders Fogh Rasmussen (V) udskri- ver valg – komme, inden reformen træ- der i kraft 1.1.2007.

Socialpolitisk ordfører hos Socialde- mokraterne, Sandy Brinck, siger, at So- cialdemokraterne fortsat ønsker at lave reformen om.

De ønsker to helt afgørende ændring- er: Amternes arbejde med udsatte børn og unge skal overføres til regionerne, og

regionerne skal have selvstændig øko- nomi.

I regeringens oplæg skal børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne overgå til regionerne (lovforslagets

§67, stk. 2), mens børn med sociale og adfærdsmæssige problemer skal over- føres til kommunerne (§67, stk 1), og det er den sidste gruppe socialdemokraterne vil have overført til regionerne.

– Jeg har svært ved at se, at specialise- ringsgraden af dit handicap afgør hvil- ken kasse, man havner i. Tænkt engang, hvis børn ikke kunne komme til speci- allæge, når der er brug for det. Så skulle man nok høre et ramaskrig fra foræl- drene. Også udsatte børn og unge bør have samme ret til at få et specialiseret tilbud, når de har behov for det.

– Hvor hører for eksempel et barn med autisme hjemme? Er det et handicappet barn, som er omfattet af en regional struktur? Eller hører det hjemme i kommunen?

Ifølge Sandy Brinck er det afgørende, hvor snittet bliver lagt inden for børn

og unge-området. Regeringen ønsker, at der i en forhandling institution for institution bliver taget stilling til, hvor hver enkelt institution skal placeres.

– Men det er et meget lemfældigt snit at lægge, og jeg er bange for, at man helt mister klarhed over, hvem der har ansvaret. Hvad afgør i øvrigt, om en kommune kan overtage opgaven?

Bedst med egne penge

Det er afgørende for regionernes succes, at de får selvstændig økonomi, mener Sandy Brinck. Enten i form af egen skatteudskrivning eller bidrag fra kommunerne.

– Der er stor forskel på at få lomme- penge og så at have sin egen, selvstæn- dige økonomi.

Sandy Brinck kritiserer regeringen for at gennemføre en reform uden at kende de økonomiske konsekvenser, og hun er utilfreds med, at regeringen blot konstaterer i bemærkningerne til reformen, at hvis det viser sig, at kommunerne ikke er fagligt eller økonomisk

Kommunalreformen Kommunalreformen

SL ruster sig

Det vil socialdemokraterne

(12)

Mere og mere falder på plads i plan- lægningen af den nye kommunale struktur, men der er stadig lang vej igen, inden den nye kommunalreform kan træde i kraft 1. januar 2007.

Kommunerne er ved at være færdige med at gifte sig med hinanden. Senest 1. januar skal alle kommunale ønsker være afleveret til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Herefter vil ministeren og hans embedsmænd arbejde med at få brikkerne til at falde på plads, så det nye kommunekort kan være klar 1. juli 2005.

1. december har regeringen sendt de omkring 50 lovforslag, der er en direk- te følge af aftalen, til høring i organisationer og hos andre interesserede.

Høringssvarene skal afleveres senest 7.

januar 2005.

I slutningen af januar 2005 vil regeringen fremsætte lovforslagene i Fol- ketinget, hvor de skal være færdigbe- handlet inden sommeren.

Udformningen af den fremtidige finansiering for kommuner og regio-

ner sker først i folketingsåret 2005/2006.

I løbet af 2006 skal der være en forhandling mellem de nye kommuner og den enkelte region, hvor man skal diskutere tilbudene og institutionerne på det sociale område. Her skal det afklares, om nogle af de institutioner eller tilbud, der ifølge strukturaftalen skal drives af regionen, i stedet bør overgå til beliggenhedskommunen.

I efteråret 2005 skal der vælges medlemmer til de nye kommunalbestyrelser (og regionsråd), som i året 2006 skal fungerer som sammenlægnings- udvalg. Valgperioden for de nuværen- de kommunalbestyrelser og amtsråd forlænges et år, hvor de fungerer som en slags bobestyrere.

Når reformen træder i kraft 1. januar 2007 overtager kommunerne alle myndighedsopgaver og ansvaret for at finansiere de sociale tilbud, hvad enten de drives af kommunen eller af regionen.

lmp

Når vi flytter sammen

Erfaringer fra både private og offentlige fusioner viser, at fusioner skal ledes for at lykkes. Det stiller store krav til lederne. De skal håndtere fusionsprocessen og kunne gå i dialog, informere, kom- munikere og skabe en ny kultur samtidig med, at de håndterer nåde medar- bejdernes og egen usikkerhed.

Kommunernes Landsforening (KL) og forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansat- te (KTO) har udgivet bogen „Når vi flytter sammen – ledelse af kommunale fusioner“, hvor der er interview med en række ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere, der har prøvet fusionsprocessen.

De siger samstemmende, at der bør være et stort fokus på de menneskelige ressourcer igennem hele processen, hvis de kommunale fusioner skal lykkes.

Bogen viser mulige veje i en fusionspro- ces, både gennem historiefortællinger, teoretiske afsnit og værktøjer.

Bogen bliver sendt til formænd og næst- formænd i kommunernes MED og Hovedudvalg.

Andre interesserede kan bestille bogen på hjemmesiden www.kommuneinfor- mation.dk/812844.aspx. Bogen er gratis, men der skal betales for ekspediti- onsgebyr og porto. Bogen vil også kunne hentes i elektronisk form på www.personaleweb.dk eller på KL’s hjemmeside www.kl.dk/321686

kl

Hvad sker hvornår

bæredygtige, så kan man bare gå tilbage til den nuværende grundtakstmodel.

– Man skal være langt bedre forberedt og have en sikkerhed for, at kommunerne kan magte opgaven. Det kræver tid til forberedelse af en ny reform, men det er ikke en umulig opgave. Men det forudsætter, at nogle sætter sig ned og tryk- ker på en regnemaskine for at se, om det holder.

– Som det er nu, springer man bare ud uden faldskærm. Nogle kommuner vil sagtens kunne magte opgaverne, men det vil knibe for andre.

Det kræver altså brede skuldre at klare de specialiserede sociale opgaver.

lmp@sl.dk

Lovudspil skaber ikke afklaring

Den sociale opgavefor- deling under den nye kommunale struktur befin- der sig stadig i et gigantisk vakuum af uklarheder

Af Kurt Ladefoged

De der havde troet, at lovudkastene fra blandt andet socialministeren om opgavefordelingen mellem kommunerne og de nye regioner i den nye kommunale struktur ville skabe den nødvendige afklaring, er blevet slemt skuffede.

Faktisk efterlader de flere spørgsmål end svar. Et af de centrale spørgsmål er, hvordan de kommende regioner skal løse deres opgaver uden selvstæn- dige økonomiske bemyndigelser.

I forligsteksten mellem regeringen og Dansk Folkeparti står der ellers om det særlige sociale område, at regionerne vil have ansvaret for ‘at videre- føre og udvikle tilbud, som kommunerne ikke på faglig bæredygtig måde selv kan tilvejebringe’. Derfor skal regionerne ‘ som udgangspunkt drive alle de nuværende amtslige institutioner, som ligger i regionen’. Undtagel-

sen herfra er institutioner for børn og ÂÂÂ

Socialpædagogen

(13)

Socialpædagogen

unge med sociale og adfærdsmæssige problemer.

Det hedder også i aftalen, at „borgere med specielle behov skal have fuld adgang til specialiserede tilbud og behandling, der bevares og udvikles“.

Men med det lovforslag, der nu fore- ligger, er det svært at se, hvordan disse intentioner realiseres. De kommende regioner må nemlig ikke udvikle specialiserede tilbud eller ydelser, der ikke på forhånd er aftalt med kommunerne. Og de får heller ikke nogen selvstændig økonomi.

Ved en årlig rammeaftale skal kommunerne i regionen melde ud, hvad de har brug for i det kommende år og aftale prisen for det. Regionens institutioner må ikke løse akutte opståede opgaver, der ikke er aftalt på forhånd.

Modellen forudsætter en hidtil ukendt forudseenhed hos kommunerne. Den kræver, at hver enkelt kommune skal kunne fortælle, hvordan beho- vet vil være for pladser i de forskellige tilbud et år frem i tiden.

For de, der kender til kommunal plan- lægning, lyder det ikke sandsynligt. Der vil opstå problemer for borgere, der ikke kan få et relevant tilbud, fordi der ikke er plads. Et andet problem er, at hver kommune skal betale efter forbrug. Det vil sige, at der ikke er nogen til at betale for de pladser, der periodevis står tomme.

Kæden ryger af

SL’ s formand Kirsten Nissen finder modellen dybt problematisk:

– Regionerne får både forsynings- og udviklingspligt på langt den største del af det særlige sociale område, der i dag hører til amterne. Det betyder, at de får ansvaret for at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af regionens tilbud og institutioner.

– Og så er jeg bange for, at kæden ryger af, fortsætter Kirsten Nissen.

– For hvordan tror man, at regionen skal finde ud af, hvilke tilbud der er brug for og hvor mange pladser, der skal

være? For eksempel hvad angår akut- pladser, når der opstår et pludseligt behov? Hvem skal i givet fald betale for de pladser, der i perioder vil stå tomme?

– Jeg tror ikke på, at den model, hvor kommunerne hvert år skal melde ind, hvor mange pladser, de har brug for, kommer til at fungere i virkelighedens verden. Derfor er SL’ s opfordring til regeringen, at den giver regionerne en selvstændig økonomi, siger Kirsten Nissen.

Børn og unge i farezonen Efter forligsteksten mellem regeringen og Dansk Folkeparti skal døgntilbud til børn og unge med sociale og adfærds- mæssige problemer overgå til kommunerne, mens børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal overgå til regional forsyningspligt.

Det fremgår også af lovforslaget. Men denne afgrænsning følges ikke op i det udkast til fordeling af døgninstitutio- nerne mellem kommuner og region, som socialministeren arbejder med. Her vil man overføre ansvaret for børn og unge med sindslidelser og ADHD (tidligere DAMP) til beliggenhedskom- munerne.

Hvis institutionerne bliver delt efter dette princip, er forbundsformand Kirsten Nissen meget bekymret for følgerne:

– Hvordan vil man definere, hvilke institutioner, der skal hvorhen? Er et al- koholskadet barn handicappet, eller er det anbragt, fordi det har sociale og ad- færdsmæssige problemer?

– Hvis kommunerne skal overtage de døgninstitutioner, som yder højt specialiseret indsats over for børn og unge med psykiske lidelser og et betydeligt behov for behandling, tror jeg der er al- vorlig risiko for, at velfungerende tilbud bliver nedlagt – eller at den opbyggede specialiseringen efterhånden går tabt, siger Kirsten Nissen.

kl@sl.dk (Læs mere på www.sl.dk)

Kommunalreformen Kommunalreformen

Noter

Fusionerer

socialrådgiverne?

På Dansk Socialrådgiverfore- nings repræsentantskabsmø- de den 19. november beslut- tede de delegerede enstem- migt en resolution om, at DS’

fremtid skal afklares inden næste repræsentantskabsmø- de i 2006. Spørgsmålet er, om DS skal fortsætte alene eller fusionere med andre? For eksempel HK/kommunal?

Inden afstemningen opfordrede DS’ formand, Henning Breinholt repræsentantskabet til at have is i maven og tænke strategisk.

– DS kan ikke bare vælge sta- tus quo. Hvis ikke vi selv træf- fer nogle strategiske valg, så vil andre forhold og udviklingen andre steder træffe be- slutningen for os.

lmp

Næstved Kommune retter ind

Efter lang tids tavshed har Næstved Kommune erkendt, at der er begået fejl i en række sager om nedskæringer af støttetimetallet til udviklings- hæmmede borgere. Som be- skrevet i Socialpædagogen nr.

17 fra den 20. august 2004 fik kommunen en næse af Det Sociale Nævn: 11 udviklings- hæmmede fik ret i, at kommunen ikke have begrundelserne i orden, da de skar antallet af støttetimer med op til 50 pro- cent, og efter nogen tvivl om kommunens reaktion, siger ældrechef John Pedersen nu til LEV-bladet, at kommunen retter ind og vil genåbne en række sager:

– I første omgang behandler vi de 11 sager. Derefter tager vi fat på alle andre, siger John Pedersen, der også forsikrer om, at påtalen vil føre til pro- cedureændringer i kommunen.

jni

(14)

Socialpædagogen

I visse amter har forvaltning- erne givet lederne forbud mod at kontakte deres måske kommende arbejdsgivere – kommunerne. Det giver frustrationer og følelsen af handlingslammelse

Af Kurt Ladefoged Foto: Nils Lund Pedersen

Selv om SL’s medlemmer fra alle sider op- fordres til at blande sig i debatten om strukturreformen og medvirke til at synlig- gøre det socialpædagogiske område, så gælder denne opfordring tilsyneladende ikke lederne.

Det kom frem på SL’s lederlandsmøde i Odense, hvor en stor del af tiden var afsat til at diskutere den nye struktur. Problemet med mundkurv til visse ledere blev frem- ført af en deltager i landsmødet med føl- gende beretning:

– Vores amtsdirektør har meldt ud, at vi intet skal foretage os i forbindelse med den nye struktur. Det skal forvaltningen nok klare. Men hvem må vi så tale med om fremtiden? Vores kolleger eller det lokale SL-kontor?

– Vi ved, at vi som udgangspunkt skal placeres i den kommende region. Men kommunen, hvor vores institution ligger, har tilkendegivet, at den er interesseret i at overtage os. Spørgsmålet er så, om vi kan tillade os at sondere hos kommunen og måske lære borgmesteren og de andre be- slutningstagere nærmere at kende – uden at være illoyale over for vores nuværende arbejdsgiver?

– Jeg synes, det er et stort dilemma, at vi gerne vil handle, men ikke kan komme til det, sagde landsmødedeltageren.

Frustrationerne over ikke at kunne handle blev rejst af flere andre deltagere på landsmødet. De spurgte, om det kan

ler deltage i den synliggørelse af det social- pædagogiske arbejdsområde over for de måske kommende arbejdsgivere, som ef- terlyses fra alle sider.

Nogle af lederne følte også, at de lokalt var isolerede i debatten om den nye struktur. Og de opfordrede SL’s amtskredse til at være mere udfarende og inddrage lederne i debatten om den kommende kommunale struktur.

Uacceptabelt

– Hvis sådanne mundkurve bliver en del af ledelsesstilen i amternes forvaltninger, er det totalt uacceptabelt. Det er en ledel- sesstil fra gammel tid, der ligger langt fra, hvad vi i dag forventer af det moderne samfund.

– Det tyder på, at cheferne i forvaltnin- gerne lader de økonomiske hensyn stå over de faglige. Og derfor beder man de faglige ledere holde mund i strukturpro- cessen. Her synes jeg, at vi skal sige til hinanden, at det vil vi ikke affinde os med i et

Ledere med mundkurv

Dacapo Teatret bidrog til at få gang i debatten om kommunalreformen, da de optrådte på ledersektionens landsmøde og konference den 25. og 26. november. De dilemmaer, lederne står over for, blev gennemgået i rollespil med såvel skuespillere som SL-lederne selv som aktører.

Et af de helt konkrete dilemmaerne er de mundkurve, som visse ledere har fået.

(15)

Socialpædagogen

Slankning af velfærdssam- fundet er den egentlige årsag til kommunalreformen, fremgik det af paneldebat på leder- landsmødet

Af Kurt Ladefoged Foto: Nils Lund Pedersen

Når kommunalreformen træder i kraft, vil udgifterne på socialområdet blive styret med hård hånd. Det var der enighed om blandt politikerne, da der var paneldebat på lederlandsmødets anden dag i Odense.

Samtidig kom det frem, at det er et ønske om at styre udgifterne til velfærdssamfun- det, der er den egentlige årsag til kommunalreformen – og ikke så meget, om opgaven skal ligge i kommunen eller i regionen.

Udsagnet blev klarest formuleret af ledersektionens formand, forstander Ib Poulsen:

– Vi har i disse dage udtrykt en masse bekymringer over flytningen af de sociale opgaver til kommunerne. Men det jeg er mest bekymret over, er den måde reformen er blevet til på. Den skjulte dagsorden er måske, at man vil forsøge at slanke økono- mien indefra .

– Det store politiske spørgsmål er jo, om vi vil betale for – eller synes, vi har råd til at betale det, velfærdssamfundet koster. Der- for hænger det her meget mere sammen med økonomi, end hvor opgaven skal løses.

– Derfor er der med reformen lagt op til, at opgaven skal løses på en hel anden må- de, sagde Ib Poulsen.

Selvfølgelig er det økonomien Det gav politikerne ham ret i:

Flemming Christensen (SF), borgmester Vejle Kommune: – Selvfølgelig får vi en strukturreform for pengenes skyld. Alle

ønsker flere ydelser af velfærdssamfundet, men det må ikke koste mere. Derfor vil vi komme under stort økonomisk pres. Den- ne økonomiske opbremsning ville også være kommet under en regering af en anden politisk farve.

Søren Thorsager (S), rådmand Odense Kommune: – For os som kommune vil det være et problem, hvis vi får en efterregning fra regionen, fordi der er overkapacitet på området. Jeg tror vi vil finde os i en plan-

lægning med en vis overkapacitet, som vi vil være villige til at betale for. Men så vil vi også være meget kede af efterregninger.

– Derfor tror jeg også, vi må erkende, at der på visse områder vil opstå ventelister.

Det tror jeg ikke vi kan blive helt fri for.

Kirsten Devantier (V), socialudvalgsfor- mand Storstrøms Amt: – Jeg synes det er synd for reformen, at den skal hastes igennem på denne måde. Den virker ikke gen- nemtænkt. Men jeg er enig i, at det er nød-

Reform giver hård økonomisk styring

loyalitet over for de brugere og medarbejdere, de har med at gøre til hverdag.

Så det er klart, at deres loyalitet kommer i dyb konflikt med den slags or- drer fra øverste ledelses side. Og her mener jeg altså, at deres sociale og faglige loyalitet må stå over den slags

mundkurve fra ledelsens side, siger Mogens Seider.

Samtidig viser det sig, at det ikke kun er lederne på det socialpædagogiske, der bliver udsat for den slags mundkurve:

– Vi har hørt om tilsvarende mundkurve, der er givet til andre ledere på det amtslige

område. Derfor vil SL sammen med de øvrige faglige organisationer og LO sætte fokus på problemet, så vi igen kan få en åben samfundsdebat i Danmark.

kl@sl.dk

I panelet ses fra venstre Mogens Seider, Ib Poulsen, Flemming Christensen, Søren Thorsager og Kirsten Devantier.

(16)

Socialpædagogen Landsformand for Landsforeningen for

Autisme, Morten Carlsson har skrevet et brev til Socialminister Eva Kjer Han- sen, Undervisningsminister Ulla Tør- næs og Familieminister Henriette Kjær:

„Som repræsentanter for flere tusinde familier, der har det livslange handicap autisme tæt inde på livet, oplever vi i denne tid, at de mange gode intentioner om en ligeværdig tilværelse ikke bliver fulgt op af reel handling.

Den vedtagne kommunalreform har allerede nu betydning for muligheder og tilbud. Kommunerne, der skal overtage størstedelen af handicapområdet anser reformen som en socialreform, hvor de med besparelser, protektionis- me og uigennemtænkte løsninger kan

„trække“ alt hjem til de nye såkaldte storkommuner. Tilpasninger og „skuf- fecirkulærer“ florerer allerede. Be- mærkninger som „vi skal ikke have flere autister i vores kommune“ og „vi bliver nødt til at holde igen på tilbuddene indtil reformen træder i kraft” er dagligdag mange steder.

voksne med autisme som allerede nu mærker reformens virkninger.

Det er bekymrende at kommunerne skal overtage styringen af handicapom- rådet. Der mangler kompetence blandt sagsbehandlere og andre personale- grupper til at håndtere grupper med specielle handicaps som Autisme Spek- trum Forstyrrelser, ADHD, Tourettes syndrom og NLD.

Landsforeningen vil derfor opfordre jer som ansvarlige ministre på området til at iværksætte initiativer der sikrer forholdene for mennesker med autisme spektrum forstyrrelser og beslægte- de „usynlige“ handicaps. I overgangspe- rioden frem til reformens indførelse skal de handicappedes retsstilling sik- res.

Landsforeningen foreslår at der iværksættes en overvågning af kommunernes forvaltning. En uvildig institution, hvor pårørende og andre frit kan rette henvendelse. Det vil være en vig- tig dokumentation og give mulighed for at vejlede kommunerne og dermed

Ikke flere autister hos os

Noter

Anbringelsessteder skal sammenlignes

Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, LOS, har fået 7,5 millioner kroner til et projekt, der skal gøre det muligt at sammenligne anbringelsessteder på pris og indhold.

I samarbejde med Institut for Serviceudvikling a/s i Odense og 34 institutioner, der har meldt sig frivilligt til projektet, vil LOS udvikle en model, så man kan dokumentere indholdet af ydel- serne på institutionerne. Det kan for eksempel være inden for ledelse, brugerinddragelse/- pårørende og medarbejderkompetencer. Der skal indbygges en form for kontrol i modellen, så institutionerne også bliver vurderet af en in- stans udefra.

Projektet begynder foråret 2005 og løber til ud- gangen af 2007. Herefter er det meningen, at alle institutioner under LOS skal kunne sammenlignes ved hjælp af modellen. På længere sigt er det LOS ambition, at modellen også skal kunne bruges inden for andre sociale områder som eksempelvis døgninstitutionsområdet og familie- plejen.

Pengene er bevilget af Satspuljen.

mrk vendigt at se på, hvordan vi driver den of-

fentlige sektor rationelt og effektivt.

– Men vi må også erkende, at den berører vores dagligdag på det sociale område. Fra at være et kerneområde i amtet, bliver det socialpædagogiske område nu ét blandt mange konkurrerende områder i kommunerne, som må kæmpe om opmærksom- heden. Derfor må I også gøre alt for at syn- liggøre det socialpædagogiske område.

– Jeg deler bekymringen hos dem, der er urolige over finansieringen af de særlige sociale opgaver, fordi regionerne ikke får selvstændig økonomi. Men vi prøver at gå ind og løse opgaven.

Mogens Seider, næstformand SL: – Grun- den til min frustration er, at dansk socialpolitik åbenbart skal bringes ned på gen-

nemsnitlig europæisk niveau. Udlægnin- gen af særforsorgen var i sin tid en succes uden lige. Men får den udvikling lov til at fortsætte? Det kan jeg være bekymret for ikke bliver tilfældet.

– Mine bekymringer går på, at vi vil ople-

ve en tiltagende afspecialisering og at de menneskelige relationer, der nu er i cen- trum for vores arbejdsindsats, skal omsæt- tes til rene økonomiske kalkulationer.

kl@sl.dk Lederne deltog livligt i debatten om

kommunalreformens udfordringer.

(17)

Socialpædagogen

Tema:

Stofmisbrugere der har en personligheds- forstyrrelse/sindslidelse.

Pris:for medlemmer af SL, 290 kr. Andre organisationer, 390 kr.

Tilmeldingsfrist:6. januar 2005

Program

9.00 – 9.30 Velkomst, Kaffe/ rundstykke.

9.30 – 11.00 Hvad er det folk med personlighedsfor- styrrelser kan, som andre ikke formår v/Psykolog, Morten Hesse, Center for rusmiddelforskning.

11.00 – 11.15 Pause.

11.15 – 12.45 Praksis og holdninger i arbejdet, med sindslidende misbruger

v/Leder Peter B. Sørensen og Sousechef Helle Fridrichsen fra Tejlgårdshuset, Middelfart.

12.45 – 13.45 Frokost.

13.45 – 15.30 Brug/misbrug i den medicinske behandling af misbrugere

v/Læge Jens Frydenlund.

15.30 – 15.45 Afslutning.

Temadag

i SLs faglige netværk for socialpædagoger der arbejder med Stofmisbrugsområdet

Den 20. januar 2005

Mødecenter Odense, Skibhus 17:48, Buchwaldsgade 48, Odense C

Tilmeldingskupon Temadag i SLs faglige netværk for socialpædagoger der arbejder med Stofmisbrugsområdet. Den 20. januar 2005 i Odense.

Navn:_______________________________________________________Cpr.nr.:_______________________________________________

Privatadresse: ________________________________________________Postnr./by: ____________________________________________

Tlf. privat: ________________________________________________________________________________________________________

Arbejdsplads: ________________________________________________Tlf. arbejde: ___________________________________________

Tilmeldingsfrist senest 24. oktober 2004

Kuponen sendes til SL, Brolæggerstræde 9, 1211 København K. att: Kurt Schimmell

(18)

Socialpædagogen Af Maria Rørbæk

Undervisningsminister Ulla Tørnæs er gået i tænkeboks omkring reformen af pædagoguddannelsen, og det er ikke til at vide, hvornår hun kommer ud igen.

Sådan lyder den officielle forklaring, når man ringer til ministeriets pressechef Ni- colai Kampmann.

– Ministeren er gået i tænkeboks. Vi kan ikke sige, hvornår hun vender tilbage til de forskellige forligspartnere, siger han.

Dermed mener han dog ikke, at man kan slutte, at reformen er afblæst.

– Der er en knude, som hedder økono- mi, siger han.

Forsøget på at reformere pædagogud- dannelsen begyndte efter, at Danmarks Evalueringsinstitut kritiserede uddannelsen for mangel på faglighed. De studeren-

de fungerede i for høj grad som billig ar- bejdskraft i praktiktiden. Derfor anbefale- de evalueringsinstituttet, at afskaffe den lønnede praktik og i stedet indføre ud- dannelsespraktik på SU. Den anbefaling fulgte Ulla Tørnæs, da hun i foråret frem- lagde sit forslag til en reform, men hun havde glemt at sikre økonomien. Kom- munernes Landsforening vil nemlig ikke betale de 300 millioner kroner, det koster at give de studerende SU, og finansieringen er heller ikke kommet på finansloven.

Dernæst forsøgte Ulla Tørnæs at få et forslag igennem, hvor den lønnede praktik bevares sammen med mere præcise mål for, hvad de studerende skal opnå - blandt andet skulle det gøres obligatorisk at føre logbog. Dette forslag så ikke ud til at kunne få flertal, og nu er forhandlin- gerne altså udskudt på ubestemt tid.

Foto: Jan Djenner/BAM

Økonomi bremser uddannelsesreform

Noter

’Hemmelig’ rapport på Socialpædagogens hjemmeside

Et stort antal psykisk syge unge får ikke den rigtige hjælp og driver rundt i udkanten af samfundet og har en ustabil og udsigtsløs til- værelse. Sådan konkluderer rapporten „Kan det gøres bedre?“, som Socialministeriet fik lavet i sommer. Men ministeriet vil ikke offentliggøre rapporten – nu gør Socialpæda- gogen det.

Rapporten er lavet af det tidligere Formid- lingscenter Storkøbenhavn (nu er en del af VFC Socialt Udsatte) for Socialministeriet.

Og den var særdeles kritisk over for den nu- værende indsats.

Unge med psykiske lidelser lades i vid ud- strækning i stikken og får ikke tilbud, som tager hensyn til deres behov som unge: De bliver alt for ofte spist af med medicin og bliver placeret sammen med ældre psykisk syge, fremgår det af rapporten, som blev fyldigt omtalt i Socialpædagogen nr. 18 fra 3. sep- tember i år.

Når ministeriet ikke ville offentliggøre rapporten, var det officielt fordi en anden rapport, „Ungdom eller sindslidelse“, der blev udarbejdet samtidig og straks offentliggjort, gav et dækkende billede. „Kan det gøres bedre?“ var derimod mere var tænkt som et arbejdsredskab, hed det fra ministeriet.

Men Socialpædagogen fik aktindsigt i den

‘hemmelige’ rapport, og den kommer med en række – til dels omkostningskrævende – bud på, hvordan indsatsen for de unge kunne styrkes. I et internt notat bliver det fremført som begrundelse for ikke at offentliggøre rapporten:

„Baggrunden for denne indstilling er, at rapporten på visse punkter stiller forslag om øgede indsatser, og vi p.t. ikke har finansie- ringsmuligheder til at dække forslagene,“

hedder det i notatet.

Socialpædagogens omtale af rapporten vak- te en del opmærksomhed, og siden har en række henvendelser til redaktionen vist, at Socialministeriet fortsat ikke er meget for at udlevere rapporten.

Senest har en socialpædagog, der står over for at skulle starte et nyt tilbud for psykisk syge unge, fået umiddelbart afslag på aktindsigt – selvom rapporten altså kommer med en række konkrete bud på, hvordan indsatsen over for de unge kan gøres bedre.

Derfor har Socialpædagogen nu besluttet at gøre „Kan det gøres bedre?“ tilgængelig for læserne.

Læs artiklerne om rapporten og se hele rapporten på Socialpædagogens hjemmeside på www.sl.dk.

Tilføjelse til Vallø Strand

I Socialpædagogennr. 23, 12. november 2004, kunne det i artiklen med overskriften

„Sammenlægninger giver personaleuro“ komme til at fremstå som om, at alle aktiviteter på Vallø Strand er droslet kraftigt ned. Det er de ikke. Skolebørnsafdelingen er fyldt op. Derimod har der på småbørnsafdelingen kun været ganske få børn de sidste måne- der. I august blev den ene af to småbørnsafdelinger desuden lukket, så stedet nu har plads til seks småbørn mod tidligere ti.

lmp

(19)

Af Jens Nielsen

Foto: Nina Lemvigh-Müller

Socialministeren har været tidligt oppe og i morgen-tv for at diskutere den nye rapport om vold. Mens vi får bænket os ved kaffen og morgenbrødet på det store mødebord, enes vi om at være negativt overrasket over de store tal i undersøgelsen. Lave i interna- tional sammenhæng, ja, men alt for høje, konkluderer Eva Kjer Hansen (V), mens hun redder sig lidt morgenmad.

Ministeriets varmeanlæg har været nede et par dage, så midlertidige el-radiatorer

‘pryder’ på kontoret. Forgængerens store gardiner er taget ned, så man kan se lige ud på spiret på Holmens Kirke og en blyantsg- rå novemberhimmel.

Og Eva Kjer Hansen kan lide udsigten og positionen øverst i Socialministeriet – også selvom hun efter bare nogle måneder på posten står over for at skulle præsentere den største omlægning på det sociale områ-

de i 25 år. Med kommunalreformen skal meget store dele af hendes ministeriums sagsområde rokeres rundt. Men det er tilsyneladende ingen slinger i valsen og troen på reformen – og på mærkesager som frit valg og øget privatisering på det sociale om- råde.

Selvom der er nogle ’indkøringsproble- mer’ og ’overgangsperioder’ i vente, så mener Eva Kjer Hansen, at netop strukturreformen og en øget privatisering går hånd i hånd: De større kommuner vil bedre kunne håndtere flere leverandører – det handler om at få defineret opgaven ordentligt og få lavet en præcis kontrakt.

Og det betyder ikke noget, om det er ple- je, omsorg eller udvikling – de private kan gå ind i det hele, mener socialministeren, der ikke ser noget skel mellem de private og offentlige leverandørers adgang til at ’levere varen’:

– Nej, det synes jeg er underligt at tale om, for det er jo i virkeligheden medarbejderne, der er afgørende for den endelige indsats – det er den, brugeren oplever. For mig er det fuldstændig underordnet, om det er i offentligt eller privat regi eller som selvejende, men det givet et bredere udbud af forskellige tilbud, når de her forskellige driftsformer er etableret – det afgørende er, at man yder en service af ordentlig kvalitet og opnår de resultater, som er sigtet med det pågælden- de tilbud, siger Eva Kjer Hansen.

Grænser for privat interesse?

Er der ikke grænser for, hvor private ville gå ind – de skal jo tjene penge, og tror du ikke, at for eksempel udviklingsopgaverne er så svære at tjene penge på, at det alligevel vil være en- ten offentlige institutioner eller organisation- erne, der kommer til at tage sig af det – ligesom i dag?

– Altså, det er jo vanskeligt at vurdere, hvad der vil være interesse for fra leve- randørernes side, men der er jo mange private med på området, de private opholds-

Socialpædagogen

Om psykisk syge:

Der har været en del kritik – også fra Eva Kjer Hansens egne partifæller i amterne – af en stedmoderlig behandling af de psykisk syge i forbindelse med strukturreformen. Et af slagordene i reformen har været, at borgerne skal have én indgang, ét sted, de skal hen- vende sig. Men hvorfor skal de psykisk syge, som oftest er meget udsatte mennesker, som nogle af de eneste have to, meget adskilte indgange til systemet, lyder kritikken. Den afviser socialministeren pure:

– Det er jeg simpelthen uenig i. I dag har vi jo delt ansvar på området mellem amtet og kommunen. Amtet har socialpsykiatrien og det sundhedsmæssige, kommunerne den øvrige sociale indsats. Og det, vi nu siger, det er, at det sundhedsmæssige forbliver i regio-

nen, mens vi samler socialpsykiatrien i kommunerne…

Men det er jo sammenhængen mellem netop sundhedsdelen og den sociale indsats, der hal- ter…

– Jeg kan ikke forstå, at amterne kan påstå, at det bliver værre. For mig er det helt åben- lyst, at vi nu får den sociale indsats samlet i en helhed, så vi kan tage højde for alle de ting, der har indflydelse på den psykisk syges situation – men selvfølgelig sådan, at selve behandlingen stadig skal foregå i sundheds- væsenet. Jeg er da opmærksom på, at der mange steder i amterne er etableret nogle gode tilbud på det socialpsykiatriske område, men der er jo heller ikke noget til hinder for, at de kan fortsætte med kommunen som myndighed på området – det ser jeg simpelthen ingen hindring for.

Bare det står i kontrakten

Alt på det sociale område kan privatiseres – det er kun et spørgsmål om at være præcis nok, når man laver kontrakten, siger social- minister Eva Kjer Hansen.

Om det sker i offentligt eller

privat regi, kan sådan set

være lige meget, det er

kontakten mellem brugeren

og den enkelte medarbejder,

der er afgørende, siger hun

(20)

steder for eksempel, siger socialministeren.

– Jeg synes, at den store fordel med flere leverandører på området er, at den, der ef- terspørger ydelsen – og det vil først og fremmest sige kommunen – nøje beskriver, hvad det er for en opgave, der skal løses, og tager stilling til, hvad det er for et indhold, der skal være – for eksempel på omsorgsdelen. Og der synes jeg, det er vigtigt, at vi i dansk socialpolitik generelt nu når videre i forhold til at holde fokus på at kvalitetsudvikle, hvor der gennem tiden jo ikke har været så meget fokus på at få evalueret de forskellige tilbud og få dokumen- teret, at man rent faktisk gør en god indsats – og det skal vi blive dygtigere til.

Ser du da inddragelsen af de private som

de offentlige etablerede tilbud, men det, at vi har flere leverandører, giver en større variation, og det gør jo også, at man har nogen at spejle sig i, nogen at måle sig op mod. Og vi kan se, at det, at der er forskellige leverandører om buddet, det er i virkeligheden med til at skubbe på udviklingen alle steder, fordi man bliver inspireret af hinanden og siger: ’nå, det er der nogen, der er gode til’, og så sætter man fokus på det, siger Eva Kjer Hansen.

Hun frygter ikke for en udvanding af den specialviden, der findes på området – den vil altid være på institutionerne, uanset om den er offentlig eller privat, og hun mener heller ikke, at der er fare for, at de private aktører vil kunne skærme deres viden af:

– Næ, det er et spørgsmål om, hvordan man udformer kontrakten, og om at kommunen, som den myndighed, der efter- spørger ydelsen, siger, at en del af kontrakten og betingelsen for at få opgaven er, at man for eksempel videreformidler viden, siger Eva Kjer Hansen, som ikke tror, det vil afholde private fra at byde ind på for eksempel meget udviklingstunge områder:

– Altså, de private vil jo være interesseret i at gå ind, hvis de kan se, at her er en god opgave, man gerne vil være med til at løse, siger hun.

Samme krav til alle

Som garanti mod et generelt videnstab i forbindelse med reformen peger socialmi-

Socialpædagogen

ÂÂÂ

Om børn- og unge- området

Et kritikpunkt, som ikke mindst SL har rejst, er opdelingen af ansvaret på børn- og unge- området. Her skal indsatsen over for børn med sociale og adfærdsmæssige problemer høre under kommunerne, mens arbejdet med børn med fysisk eller psykisk funktionsned- sættelse bliver lagt i regionernes.

Er det ikke en meget kunstig grænse, som dæk- ker over en stor gråzone? Hvor hører for eksem- pel et autistisk barn eller et barn med ADHD til?

– Vi vil bruge det traditionelle handicap- begreb i forhold til at finde snitfladen, og ministeriet har netop været igennem en møde- række med amterne for at få afdækket de tilbud, der er rundt omkring. – Og når vi frem- sætter lovforslaget, vil vi have afklaret for hver enkelt institution, om de så hører under kom-

pelthen igennem på basis af de samtaler, der nu har været med amterne. Det er vigtigt for at undgå gråzoner, for ikke at skabe den usikkerhed omkring placeringen.

Den opdeling, man laver på børneområdet, laver man jo ikke på voksenområdet – hvorfor er det vigtigt på børneområdet?

– Jamen, det er hensynet til nærmiljøet og netværket…

Men vi taler om børn, der ofte har et meget skrøbeligt eller ikke-eksisterende netværk – hvad er gevinsten for dem? Er du sikker på, at nærmil- jøet altid er det bedste for dem?

– Jeg synes, at det vigtigste er, at der er én myndighed, og at vi ikke får det slagsmål mellem kommuner og regioner, som vi har kendt:

hvem skal betale, hvem har ansvaret, og hvem har forpligtelsen? Der har været mange grå- zone-eksempler og meget kassetænkning – den får vi gjort op med ved at sige, at det er kommunen, der tager sig af det. Og jeg synes, Det er vigtigt, at vi nu i dansk socialpolitik

kommer videre med kvalitetsudviklingen – og private leverandører giver mere dyna- mik, mener socialminister Eva Kjer Hansen.