Digitaliseret af / Digitised by
D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
BULGARERNES
VOLDSHANDLINGER
I DET OKKUPEREDE SERBIEN
' AF
D I P L O M A T I C U S
V . P I O S B O G H A N D E L P O V L B R A N N E R NØRREGADE KØBENHAVN
19 18
130019380875
BULGARERNES VOLDSHANDLINGER
I D E T O K K U P E R E D E S E R B I E N
Bulgarernes Voldshandlinger
i det okkuperede Serbien
AF
D I P L O M A T I C U S
V. PIOS BOGHANDEL POVL BRANNER NØRREGADE KØBENHAVN
19 18
I N D L E D N I N G
E
fter de heltemodige Kampe, som den gamle Kong Peters Soldater — siden August 1914— havde udkæmpet mod de østrig-ungarske Hære og paaført disse to blodige Nederlag — et ved Tzer, et andet ved Rudnik — var den serbiske Hær i 1915 nødt til at bøje sig for en Fjende, der var den langt overlegen i Antal og Materiel, og som denne Gang angreb fra tre Sider. Takket være denne Over
legenhed, takket være Bulgarernes forræderiske og lumske Angreb saavel som den troløse Maade, hvor- paa Ekskong Constantin perfidt og med Hensigt glemte sine Pligter mod de Allierede, kunde Macken- sen i et givet Øjeblik true hele den serbiske Hær med en Omringelse. Stillet overfor denne Situation tog den serbiske Generalstab den Beslutning, at Hæ
ren — stadig kæmpende — skulde trække sig hen- imod Albanien. Først efter to Maaneders blodig Kamp lykkedes det Østrig-Ungarerne og Bulgarerne at besætte hele Kongeriget, men det lykkedes tillige den store serbiske Hær at undgaa den Omslutning, som Fjenden havde paaregnet, og trække sig tilbage.
Den serbiske Hærs Retraite tværs igennem Albanien, en hel Armés Tilbagetog over uigennemtrængelige Bjerge uden Veje, midtvinters, gennem fattige Egne uden Fødemidler frembyder et enestaaende Skue i
hele Krigens Historie. Hvor ødelagte de end var af de uendelige Kampe, af Sult og af det lunefulde Vejr
lig, forblev den serbiske Soldat til det sidste tro mod sit Flag, Symbolet paa hans Frihed, og intet Stykke Territorium blev under Tilbagetoget mod Adriaterhavet overgivet til Fjenden uden heftig Kamp. Kun et Folk, der er blevet opildnet til en saa høj Grad af Kærlighed til Fædrelandet og Fri
heden, har kunnet fuldføre saadanne Bedrifter. De
res Fjender — i Særdeleshed Tyskerne — har aabent anerkendt den serbiske Soldats Tapperhed, Selvfor
nægtelse og Intelligens. Næppe var Serbien besat, før det blev delt administrativt mellem Østrig og Bulgarien.
Den serbiske Stat har dog trods Tabet af sit Ter
ritorium, hvoraf en Del er blevet tilbageerobret se
nere, fortsat sin Eksistens, repræsenteret af sin Re
gering og sin Hær.
Den internationale Rets Doktriner erklærer en
stemmigt, at en delvis eller fuldstændig Invasion i et Land af en fjendtlig Hær ikke maa have til Følge, at den overvundne Regering erstattes af den sejr
rige Regering, saalænge Fjendtlighederne vedvarer.
Den indtrængende Fjende er ikke retslig Sted
fortræder for det besatte Lands Regering. Den ene af de krigsførende Magters Bemægtigelse af den an
dens Territorium er, skriver Bonfils, en simpel Kendsgerning, en udelukkende provisorisk Tilstand, som giver den okkuperende Fjende Magten og Mid
lerne til at udføre i Krigsøjemed nyttige Handlin
ger. Ved Fredsslutning ophører denne Tilstand eller ombyttes med definitiv Ejendomsret.
I „Tidsskrift for international Ret og sammen
lignende Lovgivning" angives, at hvor heftigt end
I
7
Ønsket maatte være om at beholde de besatte Ter
ritorier og at annektere dem, og selv om Fjenden med nogen Sikkerhed kan gøre Regning paa at kunne tvinge sin overvundne Modstander til Afstaaelse ved Fredsslutning, har han indtil Fredsslutningen eller Modstanderens Tilintetgørelse ikke andre Rettighe
der end de, som følger af Besiddelsen.
I den Bestemmelse, som er tilføjet Overenskom
sten for Love og Skikke for Krigsførelse til Lands, har de to Kongresser i Haag i 1899 og 1907 frem
stillet alle Følgerne af disse Love. § 42 og § 56 af
„Overenskomsten af 1907", som, idet de paabyder Iagttagelse af Indbyggernes Ret og Urørlighed af al Ejendom, som ikke tilhører Staten, og som ikke har militært Øjemed, lader tydeligt forstaa, at den okku
perende Magt kun har de Rettigheder, som er ab
solut nødvendige for hans militære Sikring og for Administrationen af det okkuperede Territorium. Den okkuperende er pligtig at opretholde Ordenen og d e t o f f e n t l i g e L i v , i d e t h a n r e s p e k t e r e r d e L o v e , s o m h i d t i l s t o d i K r a f t i L a n d e t .
(§ 43) Den okkuperende kan opkræve Skatter og andre Afgifter, men efter de Regler for Paaligning og Fordeling, som allerede da var i Kraft i Landet, og paa Betingelse af, at han afholder de for Admi
nistrationen af det okkuperede Territorium nødven
dige Omkostninger efter samme Maalestok, som den lovlige Regering havde fastsat. (§ 48, 49, 51). Den okkuperende Stat maa kun betragte sig som Admi
nistrator og Benytter af offentlige Bygninger, fast Ejendom og Fabriksdrift, som tilhører den fjendt
lige Stat, og som findes i det okkuperede Land.
(§ 55).
Ifølge § 45 har den okkuperende Magt ikke Ret
til at tvinge Befolkningen til at aflægge Ed til sig, hvilket den vilde være i fuld Ret til at gøre, hvis den havde opnaaet Suverænitet over det okkuperede Territorium. Disse Regler er anerkendte i den in
ternationale Praksis og almindelig anvendte i de mo
derne Krige, selv før Indstiftelsen af Haagerkonven- tionen.
De her fremsatte Regler respekteredes af Japa
nerne i Krigen 1904—1905 og af Balkanstaterne i Kri
gene 1912 og 1913.
De Serbien okkuperende Magter er gaaet uden om disse og har brudt den Overenskomst, som de selv har undertegnet og stadfæstet.
H
ensigten med denne Brochure er at underrette de neutrale Landes Befolkning — paa Grundlag af Dokumenter, om hvis Ægthed der ikke er Skygge af Tvivl — om alle de Krænkelser af Fol
keretten, af Haagerkonventionen ligesom af hele den menneskelige Ret, der er begaaet paa serbisk Ter
ritorium, okkuperet af Østrig-Ungarere, Tyskere og Bulgarere. De fleste af disse Dokumenter stammer fra bulgarske Kilder, hvilket netop paa bedste Maade beviser deres Autenticitet.
Er det nødvendigt at tilføje, at de Grusomhe
der, som er begaaet af Bulgarerne, har været langt frygteligere, end deres egne Kilder meddeler?
De samme langsomme, men grundige Ødelæg- gelsesmetoder, som de har anvendt overfor Græ
kerne saavel som overfor Rumænerne i Dobroudja, har de siden Okkupationen benyttet overfor de ser
biske Borgere.
Grunden til den bulgarske Grusomhed maa først søges i det bulgarske Folks barbariske Naturel, den hundredaarige Arv, som deres tartariske Forfædre har efterladt dem, og endelig i den troløse Hensigt at ødelægge i det okkuperede Serbien alt det, som synes dem en Hindring for deres Hovedformaal: at bulgarisere de besatte Egne. Ved Rædselsmidler og Ødelæggelse af en Del af Befolkningen vil de sug
gerere de tiloversblevne til at underkaste sig det
bulgarske Aag. I hele den gamle og moderne Hi
storie findes der intet lignende Eksempel paa en saadan systematisk Ødelæggelse af et overvundet Folk, som den Bulgarerne for Tiden udøver i Ser
bien. Aldrig paa noget Tidspunkt i Historien liar Befolkningen af et besat Territorium været stillet i en saadan Grad udenfor Lov og Ret og udenfor alle fundamentale og menneskelige Regler, der ellers har været respekteret i Aarhundreder og af alle Lande.
Den bedste Karakteristik af denne morderiske bul
garske Politik indeholdes i en Frase i en bulgarsk Avis af 14. Febr. 1917: „Maaske vil der vedblivende eksistere et Serbien, men der vil ingen Serbere være".
K A P I T E L I . Denationalisering.
F
ra det Øjeblik, de besatte en Del af Serbien, har Bulgarerne, paa Trods af de ovennævnte Bestemmelser i Folkeretten, betragtet denne Okkupation som definitiv, skønt den kun er provisorisk under Krigen. For indtil et vist Punkt at undskylde de barbariske Ugerninger, der er blevet begaaet i de besatte Landsdele, kalder de sig „Fri
gørere", dog er den Maade, hvorpaa de spiller Rol
len som Frigørere, desværre altfor barbarisk, uende
lig latterlig og — altfor bulgarsk. Denne saakaldte Frigørelse er begyndt at ytre sig i Form af Dena
tionalisering.
Efter Ordre fra Sofia har de bulgarske Myn
digheder taget fat paa at ødelægge alle ydre Tegn paa den serbiske Nationalitet.
Alt det, som kunde tjene den serbiske Befolk
ning til Forsvar for deres Nationalitet, er blevet ført bort. De serbiske Skoler er alle uden Undtagelse blevet lukket, de serbiske Bøger brændt og ødelagt, og Professorerne, Skolelærerne og Præsterne er ble
vet deporteret. Det serbiske Sprog er blevet for
budt overalt, ligeledes det serbiske Alfabet, og de serbiske Undersaatter er blevet tvunget til at an
tage bulgarske Navne. Massedeportationer har fun-
det Sted overalt i det besatte Serbien. Til Støtte for dette indskrænker vi os til at citere den bulgarske Avis „Narodni Prava" (25. Jan. 1916): „En ny Kon
voj paa 500 Deporterede er blevet afsendt fra Ma
kedonien til Sofia. Der forefindes deriblandt et stort Antal Præster." Dr. Kalistratos skriver i „Nea Himera": „Straks efter Bulgarernes Indtog i Mona- stir blev der givet Ordre til øjeblikkelig at trans
portere alle Serbere til Sofia — i Særdeleshed alle Præster og Lærere — ligemeget fra hvilken Del af Serbien de end stannnede. De serbiske Præster og Lærere blev erstattet af Bulgarere." Efter en an
den bulgarsk Avis „Zaria" havde den hellige Sy
node allerede beskikket firsindstyve bulgarske Præ
later i de makedonske Sogne. Et stort Antal Præ
ster og Lærere blev myrdet. Vi angiver Navnene her:
1) I Byen Vrania er Præsten Axentie Michitch og forhenværende Deputeret Georges Antitch blevet dræbt.
2) I November 1915 har man en Nat — fra Byen Leskovatz — bortført Ypperstepræsten Stevan Kom- nenovitch, Præsterne Michel Ignjatovitch, Josif Po- povitch, T. Kotzitch, S. Antonijevitch og Skolelæ
reren Marko Yokovitch. To og et halvt Aar er gaaet siden da, uden at en eneste af disse Mænd har givet Livstegn fra sig til deres Familie. Nogle Bønder fandt senere Ligene af nogle Personer, der var kom
met voldsomt af Dage, Personer med langt Haar og Skæg (de ortodokse Præster har ifølge deres Or
densreglement langt Haar og langt Skæg). Der er aldeles ingen Tvivl om, at det har været disse Stak
ler, som forræderisk er blevet myrdet.
3) De bulgarske Myndigheder bortførte en Nat
13
Præsten Ononfie Popovitch fra Vlassotinci. Nogen Tid efter fandt hans Familie Præstens Hoved skjult under en Stendynge.
4) I Landsbyen Prekoptchelitza har de bulgar
ske Myndigheder myrdet Præsten Petar Zetanovitch efter først at have udplyndret ham.
5) Den 9. November 1915 bortførte de bulgarske Myndigheder 24 serbiske Præster fra Byen Nish; her
iblandt fandtes: Luka Marianovitch, Jovan Popovitch, J. Jankovitch, Marko Jankovitch, D. Markovitch og Kojitch. Ingen af disse har senere givet Livstegn fra sig.
6) Tre Præster: Sima Jovanovitch, Wladimir Ra- chiku og Georges Petrovitch (den sidstnævnte er Slægtning til den serbiske Minister i København) er blevet bortført fra Byen Zajetschar. De blev alle tre dræbt paa Vejen, og deres Lig blev kastet i Grøf
ten og flaaet af Landsbyhundene. Man genfandt kun Ligenes Knogler.
7) Præsten Pavle Jovanovitch fra Landsbyen Ve- liko Jasikovo blev dræbt paa samme Maade. Hans Hustru fandt til Slut hans Lig, som hun lod be
grave."
Vi kunde endnu citere Hundreder af Navne paa Præster, Lærere og Funktionærer, som er blevet dræbt. Efter at have frigjort sig for Præsterne ved Drab eller Deportation blev deres Sogne ligesom Sognene, der tilhørte de Præster, som fulgte Re
traiten, fordelt mellem bulgarske Præster, hidsendt fra Bulgarien. De besatte serbiske Provinser blev underlagt den nationale bulgarske Kirkes Autoritet Man forstaar saa meget bedre Tilstandens Al
vor, naar man hører, at den bulgarske Kirke, som blev genoprettet i 1871 af en tyrkisk Sultan, aldrig
har været anerkendt af de andre ortodokse Kirker.
Man saarede den serbiske Befolknings religiøse Fø
lelser dybt ved at paatvinge dem nogle Præster, der ikke knnde serbisk, og som tilhørte en ikke aner
kendt Kirke, ndelnkkende indsat for at tjene som Vaaben for den nationale bulgarske Propaganda.
I Stedet for de serbiske Skoler, som alle uden Undtagelse er blevet lukket, og hvis Lærere er blevet internerede, har man overalt aabnet bulgarske Sko
ler. En speciel Lov angaaende Aabningen af bul
garske Skoler er blevet vedtaget af det bulgarske Parlament. Under Forhandlingerne om denne Lov var alle Talerne enige med Undervisningsministeren om at fastslaa, at denne Lov havde et patriotisk Maal, nemlig Bulgarisering af de besatte Provinser.
Man hastede med at aabne bulgarske Skoler over
alt. Ifølge den bulgarske Avis „Balkanska Pochta"
af 24. Nov. 1916 forudsatte Budgetudkastet for de ny Provinser 270 Skoler med 450 Lærere og 309 Professorer i Gymnasierne. Serberne var saaledes ikke alene tvunget til at lade deres Børn bulgarisere, men de var ogsaa berøvet enhver Bog skrevet paa deres eget Sprog, ethvert Billede, enhver Genstand, som kunde minde dem om deres serbiske Nationa
litet. Alle de Bøger, som blev plyndret fra ethvert Hus, blev brændt paa Stedet eller sendt til Bulga
rien. Den bulgarske Avis „Utro" skriver den 26.
April 1916:
„Handelsministeren dekreterer, at de i de ny Pro
vinser samlede Bøger skal afleveres paa det natio
nale Bogtrykkeri i Stedet for simpelthen at ødelæg
ges. De vil blive brugt som Baastof til Papirfa
brikationen og værdsættes til 15 cent. pr. kilo."
En Serber, som var undsluppet fra Vrania, har
15
d. 27. April 1916 tilstillet den serbiske Indenrigsmi
nister følgende Erklæring:
„Bulgarerne har taget alle serbiske Bøger, Ma
nuskripter, Kort og Billeder. Alle Indbyggerne i Vrania er blevet tvunget til at aflevere alle deres serbiske Bøger til den militære Kommandant. Bø
gerne er derpaa blevet brændt."
I Stedet for de serbiske Bøger og Aviser har man overalt udspredt bulgarske Bøger. Man har paa denne Vis tvunget de Indbyggere, der ikke kunde undvære enhver Form for Lekture, til at lære bul
garsk. Læsesale grundlægges overalt. „Dnevnik" af 15. Nov. 1916 skriver: „Undervisningsministeren har sendt Bøger til Læsesalene og Bibliotekerne i føl
gende Byer: Vranje, Pirol, Zaietschar, Kumanovo, Ochrid, Chtip, Tetovo, Kavandarzi, Tchoupria, Nish, Negotine og Prichtina." Disse Bøger var fortrins
vis udvalgt blandt den bulgarsk-chauvinistiske Lit
teratur.
„Echo de Bulgarie" af 13. Juni 1916 skrev: „Et videnskabeligt Selskab med den Mission at udbrede Kundskab er netop blevet dannet i Nish. Det nye Selskab aabner Sektioner i de vigtigste Landsdele i
„la Morave'' (Serbien).1' Dette Selskabs Hovedfor- maal var i Virkeligheden at bulgarisere de serbiske Skoler.
Man anerkendte aabenlyst Ødelæggelsen af de serbiske Bøger og Tryksager, og langtfra at mis
billige det forsøgte man at drage Nytte af dette Hær
værk: I Stedet for at brænde Bøgerne paabød den ministerielle Forordning at sende dem til Sofia for at fabrikere Papir deraf.
Vi vil endnu gengive nogle Eksempler paa Bul- gariseringen af Serbien. „Utro" offentliggør d. 24.
Sept. 1916 følgende Bekendtgørelse:
„Pladsen som Lærer i Byerne Prizren, Prich- tina, Gnilane og Ferizovitch er vacant. De Perso
ner, der bestrider disse Embeder, har gratis Ophold, Logi og Varme og bliver tillige lønnet. (De serbiske Lærere var jaget bort, dræbt eller internerede). Na
turligvis bliver disse Lønninger betalt af de Skat
ter, som er paalagt den serbiske Befolkning, som endogsaa skal bulgariseres ved Hjælp af alle Mid
ler. Medens Østrigerne nøjes med at paatvinge de serbiske Skoler østrig-ungarsk Skoleprogram, og selv om de forsøger at kvæle al national Rørelse dog respekterer Sproget, taaler Bulgarerne end ikke dette, men paatvinger de serbiske Børn Undervisningen paa bulgarsk. Alt, hvad der er serbisk, forfølges, alt sker paa bulgarsk. De Lærere, som er beskikket disse Skoler, er alle udtagne i Bulgarien, og saa vidt er det gaaet, at man har endt med at bebrejde Under
visningsministeren, at der ingen Lærere blev tilbage i de bulgarske Skoler.
Avisen „Utro" skriver den 14. April 1916, at i Løbet af de første 3 Maaneder af Okkupatio
nen var det lykkedes Undervisningsministeren at aabne bulgarske Skoler i alle de besatte Byer undtagen i Prilep. Den bulgarske Avis „Na- rodni Prava" af 20. Maj 1916 skriver: „Den armerede bulgarske Befolknings Hverv er endt, nu er det de bulgarske Læreres Tur til at berede en solid Basis for Udbredelsen af den bulgarske Kultur i de fri
gjorte Provinser." Befolkningen var meget genstri
dig mod denne bulgarske Kultur, og det Antal Børn, der blev sendt til de bulgarske Skoler, var meget ringe. Paa Grund af dette lille Antal Elever var man nødt til at lukke mange Skoler. Den ungarske Avis „Vilag" skrev d. 19. Sept. 1916: „Man erklærer officielt fra Sofia, at før Turtukais Fald (i Rumæ
17
nien) var det umuligt at tvinge den serbiske Befolk
ning til at sende deres Børn til de bulgarske Sko
ler."
„Utro d. 24. Sept. 1916: „De ufuldstændige Gym
nasier i Morava og i Makedonien, ligesom de, der er blevet aabnet i Nish, Skoplje og Chlip, fortsætter, trods utilstrækkeligt Antal Elever, deres Arbejde."
Dette er et slaaende Bevis for Bulgariseringen af det besatte Serbien. De historiske Monumenter, som erindrede Serberne om deres straalende For
tid og de serbiske Kongers religiøse Stiftelser fra Middelalderen, blev ikke respekteret mere end det øvrige. Selv Tyrkerne, der bemægtigede sig Serbien i det 14. og 15. Aarhundrede og beherskede det til det 19. Aarhundrede, har betragtet det som en Pligt at respektere disse historiske Templer.
De talrige serbiske Klostre, hvoraf nogle var af en sjælden Skønhed, blev ikke ødelagt af Tyrkerne trods deres Herredømme i fire Aarhundreder. Der var uden Tvivl enkelte Fantaster, der foraarsagede nogen Ødelæggelse, men det var kun Ubetydelighe
der. I Almindelighed har Tyrkerne respekteret un
dertrykte Landes Religion. Det, som Tyrkerne har respekteret i fire hundrede Aar, har Bulgarerne lagt øde ved Hjælp af Økse og Hammer i fire Maane- der. Alle de Inskriptioner, der paa Klostre og Kir
ker bevidner, at de er grundlagt af serbiske Konger, ei ødelagt. Bulgarerne vilde udslette ethvert ser
bisk Spor selvfølgelig for lettere at kunne fastslaa, at disse Territorier i Virkeligheden er bulgarske og ikke serbiske.
Hvilken mærkelig og barbarisk Maade at dena
tionalises paa! Man søger forgæves i Historien et lignende Eksempel paa Vandalisme. Alle de serbi-
Bulgarernes Voldshandlinger i det okkuperede Serbien. 2
ske Klostres Rigdomme og Udsmykninger er blevet beslaglagt af Bulgarerne enten paa Grund af disse Genstandes Værdi eller for at ødelægge ethvert Re
likvie, der bærer den serbiske Nationalitets Præg.
Som et Bevis paa den Helligbrøde, Bulgarerne be- gaar, citerer vi her en Artikel, der er fremkommet d. 8. Sept. 1916 i „La Tribune de Geneve" angaa- ende Udplyndringen af det berømte serbiske Klo
ster „Detschani", som selv de tyrkiske Sultaner i deres Dekreter har erklæret ukrænkeligt. Artiklen lød saaledes:
I den bulgarske Avis „Narodni Prava" af 31.
Juli 1916 erklærer en bulgarsk Etnograf, Dr. Stoi- loff, at han i Egenskab af Medlem af en Kommis
sion paa fem Personer under Forsæde af en Gene
ral begav sig til Detschani øjeblikkelig efter dettes Indtagelse af bulgarske Tropper. Han fandt der alle de Skatte og kostbare Sager, der er katalogiseret i de serbiske offentlige Bekendtgørelser, bemægtigede sig dem og sendte dem til Undervisningsministeren i Sofia. „For at berolige den offentlige Mening er
klærer jeg," skriver Stoiloff, „at alle Genstande af historisk Betydning, ligesom de af mindre Værdi, er i Sofia, og at Undervisningsministeren er vidende derom."
Alt blev ikke fundet, thi Honved Magyarerne har ogsaa fremdraget Rigdomme, som Arkæologer fra Wien og Budapest er i Færd med at studere og værd
sætte.
Wien og Budapest strides om dette Bytte. „Pe
ster Lloyd" af 4. Aug. 1916 skriver herom: „Hon
ved Magyarerne interesserer sig saa levende for Det
schani Klostret, at de endogsaa for at bemægtige sig det angriber med Bajonetten." „Mir' skriver 29.
19
Dec. 1916: „Bulgariens nationale Bibliotek liar fuld
endt sit Indregistreringsarbejde over serbiske Arbej
der, som er fundet i de serbiske Biblioteker i Bel
grad og Nish."
Serbien blev oversvømmet af bulgarske Propa
gandaskrifter, som, støttet paa falske Dokumenter, søgte at bevise, at visse serbiske Byer — historisk og etnografisk — var bulgarske. Højtideligholdelsen af Skolehelgenen Saint Sava's Navnedag, som selv var tilladt af Tyrkerne, er forbudt nu. Man har paa
tvunget Serberne de nationale bulgarske Festdage.
Men det, som sætter Kronen paa det bulgarske Sty
res Ugerninger, er Forbudet mod at bære serbiske Navne. Serberne er tvunget til at forandre deres egne Navne ved at ombytte den serbiske Endesta
velse itch med den bulgarske off. For Eksempel skal de, der hed Petrovitch, Pavlovitch, Jovanovitch nu underskrive sig Petroff, Pavloff, Jovanoff o. s. v.
De, som modsætter sig denne Lov, bliver alvorligt straffede. Den Korrespondance, som er underskre
vet med det virkelige Navn, bliver revet itu, saa- ledes at de Serbere, der er under bulgarsk Okku
pation, er nødsaget til at underskrive sig med bul
garske Navne, hvis de ønsker at sende Meddelelser til Slægtninge eller andre, der befinder sig udenfor det besatte Territorium.
Alle disse Forbrydelser er ikke alene en Kræn
kelse mod alle den internationale Rets Regler, men ogsaa mod Menneskehedens helligste Rettigheder. I det følgende Kapitel skal den systematiske Plynd
ring af det okkuperede Territorium fremstilles.
2*
Plyndring.
D
et er forbudt at ødelægge eller bemægtige sig fjendtlig Ejendom undtagen i Tilfælde af, at disse Ødelæggelser eller disse Beslaglæggelser er foraarsaget af Krigens Behov." (Haager Konventionen af 18. Okt. 1907).
Love og Forordninger i Krigen til Lands.
„Privat Ejendom kan ikke konfiskeres." (Haager Konventionen af 18. Okt. 1907, Art. 43).
„Plyndring er udtrykkelig forbudt." (Haager Kon
ventionen af 18. Okt. 1907, Art. 47).
Bulgarernes utilgivelige Udplyndringssystem paa Trods af Haager Overenskomsten, der er underskre
vet og godkendt af Bulgarien, er især gaaet ud over de Ejendomme, hvis Ejere er bortrejst. Alle de fra
værende Ejere, de, som undslap før Fjendens In
vasion, ligesom de, der i deres Egenskab af Solda
ter var nødt til at trække sig tilbage med Hæren, ja selv de, der blev ført bort fra deres Landsby og interneret af Bulgarerne, alle er de blevet berøvet deres Ejendom. Disses Ejendele er blevet erklæret herreløse. Bulgarerne betragter al Ejendom, hvis Ejer er blevet dræbt eller interneret under Krigen, som herreløst Gods. De betragter alt som „ris nul
lins", naar Ejeren er fraværende, det være sig af
21
militære Grunde, eller fordi han har forladt sit Hjem, da Fjenden nærmede sig. Alle disse Ejendomme er blevet beslaglagt af Bulgarerne. Den bulgarske Re
gering erklærer ikke alene de Ejendomme for her
reløst Gods, som Ejeren har forladt af ovennævnte Grunde, men de erklærer ogsaa de Ejendomme for forladte, som tilhører Personer, der er blevet de
porteret fra en By eller en Landsby.
Under denne Krig er der blevet begaaet mange Plyndringer af Centralmagterne, men ingen af disse Magter har som Bulgarerne aabent anerkendt disse Plyndringer. Det er Bulgarien, der har fundet paa Teorien om Fortabelse af Ejendomsret ved Ejernes Fraværelse. Denne latterlige Teori — saa karakteri
stisk for disse Banditters Fremfærd — er blevet god
kendt og legaliseret af den bulgarske Regering. Det er det eneste Tilfælde i Verdenshistorien, hvor Tyveri og Plyndring er blevet reglementeret og legitimeret ved Lov.
Disse Udplyndringer, som er en fuldstændig Ruin for de besatte Lande, kan først og fremmest forklares ved Hadet mod det serbiske Element og yderligere ved Haabet om fuldstændig at faa en Be
folkning i sin Magt, saa tilintetgjort af Ulykken, at den lettere kan behandles. Ogsaa Ønsket om at be
rige sig paa andres Bekostning har bidraget meget til Plyndringssystemets Gennemførelse. Enhver, der har haft med bulgarske Embedsmænd, selv de Højst- stillede, at gøre, har kunnet konstatere deres For
dærvelse. Det er ofte hændt, at man har dømt for
henværende Ministre for Tyveri. Som et frisk Eks
empel citerer vi den bulgarske Avis „Mir" af 13.
Juli 1918, som skriver, at man har beskyldt Ratcho Wasseff, befuldmægtiget Minister, Generalsekretær i det bulgarske Udenrigsministerium, for at være Le
verandør til Staten. De bulgarske Aviser skriver yderligere, at den ny Minister, Malinoff, har maattet afskedige et stort Antal Præfekter og andre højt- staaende Embedsmænd, som har vedligeholdt og be
gunstiget denne Fordærvelse.
For at bekræfte det Forudgaaende citerer vi her nogle bulgarske Dokumenter.
Den bulgarske Avis „Dnevnik" skriver d. 17.
Marts 1916:
„Kongen bekræfter den Beslutning, som Rege
ringen for fjerde Gang har taget, nemlig at over
drage Staten de Ejendomme, som tilhører Perso
ner, der har forladt deres Land og ikke er kommet tilbage."
Man har gjort forskellig Brug af det bemæg
tigede Gods. Møblerne er først og fremmest blevet bragt til Bulgarien.
„Narodni Prava" skriver d. 23. April 1917:
„Tirsdag d. 24. ds. sælges paa Slaveikoffpladsen og i Igniatieffsgade blandt andre Genstande „uden Ejere" forskellige Parfumer, Pomader, Eau de Co
logne og andre Genstande. Ligeledes stilles Guld- og Sølvgenstande til Salg." Alle disse Ting er stjaa- let i serbiske Huse. „Mir" af 10. Okt. 1916 skriver:
„Efter Landbrugsministerens Bestemmelse bliver der uddelt herreløst Gods saasom Klæder, Fodtøj etc. fra de nye Territorier til Soldaterfamilier og Fattige gennem Krigsministeriet."
„Dnevnik" skriver d. 12. Februar 1916:
„Hver Dag ankommer der til Sofia Banegaard Waggoner fulde af rørligt Gods. Naar de er ble%et bragt hertil, sælges de."
„Zaria" af 30. Marts 1916 skriver:
„Landbrugsministeren har i et Cirkulære lovet
23
Landbrugerne, at de inden længe skal faa Del i Ud
delingerne af Køer og Stude."
Man ved, at disse Køer og Stude stammer fra det af Bulgarerne okkuperede Serbien.
„Dnevnik" af 30. April 1916 skriver:
„Vore Autoriteter i Monastir paabegynder nu hver Torsdag Auktion over alle de Huse, Butikker og Bohave, der er blevet forladt af deres Ejermænd."
„Robotnitcheski Tesnik" skriver d. 17. Nov. 1916:
„140 Waggoner med Tobak, som er taget i Ser
bien som Krigsbytte, er blevet uddelt til Tobaksfa- brikerne med Ordre til at fabrikere den for For
bruget nødvendige Tobak, som øjeblikkelig skal for
deles mellem Tobakshandlerne."
„Balkanska Pochta" af 20. Nov. 1916 skriver:
„I Skolerne paa Slaveinoff Pladsen er kostbare Genstande, som er fundet i Serbien, stillet til Salg."
Naturligvis er disse kostbare Genstande stjaalet ved Indbrud i serbiske Huse og Butikker.
„Balkanska Pochta" skriver d. 16. Nov. 1916:
„Det Lærred, som er befundet uden Ejermænd, vil blive uddelt af velgørende Selskaber til fattige Familier og til Indbyggerne."
„Narodni Prava" af 16. Juni 1916 siger:
„Der vil en af disse Dage ankomme 1000 Kilo Uld, som ikke mere tilhører nogen. Det vil blive solgt saavelsom 17,000 Kilo Kaffe."
„Utro" af 20. November 1916 meddeler, at der er givet Tilladelse til foreløbig at uddele herreløse Møbler fra de nye Provinser til de lokale Embeds
mænd.
„Dnevnik" skriver d. 20. Maj 1916:
„De Møbler, der er samlet i de nye Provinser, vil fortrinsvis blive solgt til Embedsmændene. Disse
vil faa Lov til at betale de erhvervede Genstande af
drags vis."
Bulgarerne har ikke alene taget Serbernes Kvæg, inen ogsaa deres Landbrugsredskaber, som de har fordelt mellem de bulgarske Landmænd.
Her ser man, hvad den bulgarske Avis „Dnev- nik" skriver herom d. 1. Februar 1916:
„Alle de Agerbrugsredskaber, der er bortført fra Morava Distrikterne, er blevet samlet i Sofias Ar
senal for at blive repareret der. Maskinerne vil der- paa blive benyttet af de bulgarske Landmænd."
„Preporetz" af 6. Okt. 1916 skriver:
„Ministerraadet har bestemt at overgive alle de
„herreløse" Agerbrugsredskaber til den bulgarske Landbrugsbank, som efter at have repareret dem vil sælge dem til Landbefolkningen."
„Utro" skriver d. 9. Marts 1917:
„Landbrugsministeren har paabudt, at det i Mo
rava Distrikterne udskrevne Kvæg skal transporte
res til Bulgarien og uddeles til Landboerne i de gamle Dele af Kongeriget for at forbedre den ind
fødte Hornkvægrace."
Selv den serbiske Legation i Sofia, som skulde være beskyttet af de internationale Regler, er blevet udplyndret. Det urørlige Gods, som tilhørte Sta
ten, saavel som det, der tilhørte den forhenværende Minister i Sofia, Tcholak-Antitch, er blevet solgt eller stillet til Auktion. Det Hus, hvor Legationen var installeret, og som var serbisk Statsejendom, er ble
vet konfiskeret og erklæret for bulgarsk Statsejen
dom. Ingen krigsførende Magt har begaaet en lig
nende Voldshandling mod den internationale Ret.
K A P I T E L I I I . Deportationer og Mord.
D
a de ikke var i Stand til at udrydde hele den serbiske Befolkning, der var skyldig i den„Forbrydelse" at forblive tro mod sin Na
tionalitet, har Bulgarerne lige fra Begyndelsen af deres Besættelse af serbisk Territorium massedepor- teret de Serbere, hvis Liv er blevet sparet. Imel
lem de deporterede fandtes Biskopper, Præster, Læ
ger, Lærere og andre notable Personer samt Slægt
ninge til de af Bulgarerne dræbte Serbere. De De
porterede er blevet behandlet paa den brutaleste Maade. De gav dem end ikke den nødvendige Tid til at ordne deres Forretninger, og man tillod dem end ikke at medføre de nødvendigste Genstande.
Bulgarerne vilde deportere alle dem, som enten ved deres Opdragelse eller ved deres sociale Posi
tion vilde kunne opmuntre Befolkningen til Forsvar af dens Nationalitet. Et stort Antal af disse Ulyk
kelige er i største Hast blevet sendt til Lilleasien, hvor deres Skæbne paa Forhaand var beseglet.
Som Forspil til disse Deportationer er der ble
vet begaaet de frygteligste Mord, i Særdeleshed i Makedonien, hvilket allerede er omtalt og bevist i den serbiske Blaabog.
„Tetovo er fuldstændig øde. Talrige Borgere er
blevel deporteret og interneret i Bulgarien. Som fremtrædende Eksempler kan man nævne: Zastro Tinovitch, Entreprenør, Sima Maritch, S. George- vitch, M. Antitch etc. etc." (Blaabog Nr. 25).
En græsk Læge, Dr. Kalistratos, som blev i Mo- nastir i 1915 ved den bulgarske Okkupation, skriver i
„Nea Himera" følgende:
„Fra det Øjeblik, Bulgarerne er kommet ind i Monastir, er der blevet givet Ordre til at deportere alle notable Serbere, i Særdeleshed Præster og Læ
rere, til Sofia. Den almindelige Mening er, at disse Mennesker overhovedet ikke vil naa til Sofia, efter
som de bliver dræbt undervejs. Naar Bulgarerne selv vil antyde, at en Mand er blevet dræbt, siger de, idet de kniber Øjet sammen: „Han er blevet ført til Sofia."
En anden neutral Borger har d. 15. Febr. 1916 erklæret til Udenrigsministeren, at: „En Dag blev 600 Kvinder indladet i en aaben Waggon til Kat- schamk." Ingen ved, hvad der er blevet af dem siden.
En østrigsk Officer, Ador Maudi, som var i Bul
garien i de første Dage af Invasionen i Serbien, for
tæller saaledes, hvad han har set, i den ungarske Avis „Magyar Figyelo" d. 16. Dec. 1917:
„Jeg maa upartisk sige, at Bulgarerne har op
ført sig ubarmhjertigt mod de overvundne. Man havde ingen Medlidenhed med Serberen, i det Øje
blik man saa een, blev han straks slaaet med en Geværkolbe i Hovedet. Jeg har set mange lemlæ
stede Lig. Talrige Vidner har set, hvorledes Ser
bere er blevet dræbt med Geværkolber. Bulgarerne er som Vilde og ganske ubarmhjertige mod deres Fjender. Man gav ingen af Serberne noget at spise.
27
En bulgarsk Officer sagde leende: „Eet Brød er til
strækkeligt til en Serber i 10 Dage." Man kan dog ikke beskylde en østrigsk Officers Vidneudsagn for at være partisk overfor Serberne.
Den bulgarske Avis „Narodni Prava" skriver d.
25. Jan. 1916:
„En anden Samling paa 500 Serbere er blevet sendt fra Makedonien til Sofia. Der var et stort Antal Præster deriblandt."
Ifølge Beretninger, der stammer fra den serbi
ske Regering, er alle Familier i Prizren og Prich- tina deporterede. Man har ført 170 Familier bort derfra og 70 fra Kronchevo. Henimod Slutningen af 1915 blev der givet Ordre til at sende hele den mandlige Befolkning mellem 15 og 70 Aar fra Om
egnen af Poretsch og Prilep til Bulgarien. Den nye Biskop i Kitchevo ansaa det endogsaa for sin Pligt at protestere mod denne umenneskelige Handling.
I et Telegram til Kong Ferdinand erklærer han, at en saa ubarmhjertig Styrelse som den, den make
donske Befolkning var blevet underkastet, kunde over
for enhver kun tjene til Bevis for, at Makedonien af Karakter i Virkeligheden var serbisk, ikke bul
garsk.
„Bulgarerne har dræbt enhver, der er blevet ud
peget som Ven eller Tilhænger af de Serbere, der er under tyrkisk Herredømme. Hver Morgen var Vardars Bredder fyldt af talrige serbiske Lig." (Blaa- bog Bilag Nr. 19).
„Bulgarerne begaar Rædselsgerninger, som det er umuligt at beskrive. De har antændt en Mængde Landsbyer. De sætter Ild paa om Natten, og naar de fortumlede Beboere skyndsomst forlader deres Huse, skyder Bulgarerne paa dem som paa Vildt.
I Kumanovo liar Bulgarerne bundet 80 Serbere sam
men og dræbt dem med Knivstik. Derpaa har de kastet hele Bundtet i Floden." (Blaabog Bilag Nr. 20).
„Le Temps" offentliggjorde d. 10. Maj 1917 føl
gende Beretning om det bulgarske Regime:
„Det fremgaar af de sidste bulgarske Desertø
rers Udsagn, at den Rædsel, som Sofia Regeringen spreder i det besatte Serbien, har naaet sit Højde
punkt. Til Beretningerne om Myrderierne paa den Del af Befolkningen, der har protesteret mod den tvungne Indrullering af serbiske Borgere under Bul
gariens Fane, kommer nu Henrettelserne af notable Personer i adskillige serbiske Byer. Saaledes er de to serbiske Præster fra Leskovatz, Ærkebiskop Kom- nenoviteh og Præsten Kotsitch blevet skudt. Læn
gere mod Syd i Vrania er alle de serbiske Præster ialt 6 blevet henrettet. Ydermere har Bulgarerne skudt flere kendte Mænd i denne By. Man tæller blandt Ofrene: Djourdjevitch, Præsident i Tribuna
let, Milkovitch, Borgmester, og Georges Tsoupara, Byraadsmedlem, Mulitch, Dommer i Tribunalet, Za- firovitch, Industridrivende, forhenværende Deputeret, Advokat Vladevitch, Djokitch, Industridrivende, og Pantazievitch, Bankier."
Ud af denne lille Bog kan vi ikke citere alle de Mord, Voldshandlinger og Deportationer, som Bul
garerne har begaaet, dertil fordres for megen Tid og Papir, saa stort er nemlig Antallet. Man kan sik
kert anslaa, at Mordene og Voldshandlingerne kan tælles i Tusindvis. Man har aldrig kunnet faa det virkelige Antal af Serbere, der er deporteret til Bul
garien, at vide. Den bulgarske Regering har altid
— stik imod alle Folkerettens Bestemmelser og Kon
ventioner — nægtet at give de efterspurgte Oplys
ninger. Tilbage i Landet er der kun blevet efter
29
ladt Kvinder, Børn og enkelte Mænd, som man an
tog var uskadelige. Alle indflydelsesrige og oplyste Folk er blevet interneret i Koncentrationslejrene i Bulgarien. Østrigerne har ogsaa benyttet denne Fremgangsmaade, men det er lykkedes for Bulga
rerne at overskride alle Folkerettens Regler med de
res Voldshandlinger.
Medens Østrigerne dog har givet Oplysninger om de Deporterede og tilladt dem at korrespondere med deres Familier, har Bulgarerne nægtet at oplyse no- getsomhelst om de Deporterede og har forbudt al
Korrespondance. Den serbiske Regering saavel som det Oplysningsbureau, der er blevet oprettet ifølge Haager Konferencens Art. 14, stødte imod en syste
matisk Modstand fra de bulgarske Autoriteters Side. De nægtede at forfatte Lister over de Depor
terede og Krigsfangerne og at give den mindste Op
lysning om dem.
Det bulgarske Røde Kors, der har glemt de Plig
ter overfor Menneskeheden, som betinger det Røde Kors' Eksistens, har offentliggjort et Cirkulære i de bulgarske Aviser:
„Efter at Bulgarerne og deres Allierede har ind
taget hele det serbiske Omraade, eksisterer der ingen serbiske Myndigheder mere — som Følge heraf hel
ler ikke det serbiske Røde Kors." (Se „Balkanska Pochta" af 20. Sept. 1916).
Denne Fremgangsmaade er en saadan Krænkelse af Genfer Konventionen af 1906 og Haager Regle
mentet, som begge er blevet respekteret selv af Øst
rigerne. En af Grundene til denne Voldshandling er Bulgarernes Ønske om at frigøre sig for alle de Deporterede og de Krigsfanger, som forekommer dem mistænkelige, og at lade dem forsvinde uden at være nødt til at give Oplysninger om dem. Som et Bevis
for denne Paastand citerer vi to officielle bulgarske Oversigter over Antallet af serbiske Krigsfanger og Internerede. Ifølge „Echo de Bulgarie" (den bul
garske Regerings officielle Organ) af 11. Maj 1917 var Antallet af serbiske Krigsfanger i Bulgarien den 1. Febr. 1917 31,679, hvorimod Røde Kors d. 30. Fe
bruar 1917 kun angiver det til at være 21,000.
Alle den serbiske Regerings Anstrengelser for at opnaa Oplysninger om dem, der ikke er nævnt i Røde Kors' Rapport, forblev resultatløse, hvad der jo lader formode, at man i det Stille har ladet dem forsvinde. Sulten, Kulden og den umenneskelige Be
handling har dræbt et stort Antal Mennesker før deres Ankomst til Interneringslejren.
Efter Ankomsten til Bulgarien blev Størstedelen af de Deporterede ført til en sumpet Slette mellem Sofia og Knajevo, hvor man installerede dem i Ba
rakker eller Hytter, hvor de i Hundredevis bukkede under for Kulden, daarlig Ernæring og en over al Maade grusom Behandling. Vi besidder et auten
tisk Dokument, der bedst viser, hvor Fangerne og de Internerede er blevet mishandlet. Det er et of
ficielt Brev, adresseret af den bulgarske Krigsmini
ster til den store Generalstab; en Kopi heraf er fal
det i Hænderne paa de engelske Militærautoriteter paa Saloniki Fronten. Saaledes er Ordlyden:
Krigsministeriets Kancelli. Sofia, d. 20. Maj 1911.
Nr. 463.
Meget vigtigt.
Til den store Generalstab,
Feltkancelliet, Kustendie.
„Som Svar paa Deres Skrivelse af 13. Maj 1917 sub. Nr. 28012 giver Krigsministeriet Ordre til at
31
underrette den store Generalstab om, at de Rygter, som har naaet Fronten, og efter hvilke "Krigsfan
gerne og Landbrugerne fra Morava Egnen skulde have mishandlet den fredelige Befolkning under Markar
bejdet, er falske. Disse Rygter har cirkuleret i Kon
geriget, men den foretagne Undersøgelse har vist, at de var meget overdrevne. Indtil Dato har man ikke hørt Tale om andre Tilfælde end følgende:
1) Nær ved Karlove, 2) i Orchanie Distriktet, 3) mel
lem Orchanie og Mesdra, 4) i Nærheden af Vakarel og Pobit Kanik. Indtil Landarbejdernes og de fra Morava nyindkaldte Troppers Ankomst var de ser
biske Undvigelser i Virkeligheden sjældne og ikke overlagt og fandt kun Sted dér, hvor Fangerne var utilstrækkelig bevogtet. Krigsministeren har derfor befalet de militære Øvrigheder i Morava at lade Flygtningene fængsle og sende til Pachmaki og Chi- roka Lka, hvor de er blevet straffet med Bastonade og sendt paa Tvangsarbejde paa Vejene. Paa samme Tid er der blevet givet telegrafisk Ordre til at med
dele alle de serbiske Fanger, de civile Internerede o g R e k r u t t e r n e f r a M o r a v a D i s t r i k t e t , a t e n h v e r
F l y g t n i n g v i l b l i v e s k u d t , h a n s H u s v i l b l i v e b r æ n d t , h a n s E j e n d e l e k o n f i s k e r e t o g h a n s F a m i l i e s e n d t t i l E g n e n o m k r i n g K e r p a l i . F l y g t n i n g e n s K a m m e r a t e r v i l i l i g e M a a d e b l i v e s t r a f f e t , h v i s d e i k k e i T i d e f o r h i n d r e r h a n s F o r e h a vende. Krigsministeren foreslaar ogsaa at forflytte de serbiske Krigsfanger fra 1. og 6. Militærkreds til 3. og 4. og saavidt muligt erstatte dem med Rus
sere og Rumænere. Det forordnes tillige, at alle Serbere, der er indkvarteret hos Privatmænd, skal forflyttes til Depoterne, for, medens Høsten staar paa,
at blive beskæftiget i Havnene og paa Vejene. Det befales tillige, at den bulgarske Befolkning, der bor langs med den gamle serbisk-bulgarske Grænse, skal bære Vaaben; ligeledes i det Indre af Landet skal Indbyggerne være bevæbnede overalt, hvor der lig
ger Krigsfanger.
(signeret)
Krigsministerens Kancellichef, Generalmajor Brandistiloff.
Krigsministeriets Chef for Inspektionssektionen, Oberstløjtnant Dimitrieff.
Denne Ordre fra den bulgarske Krigsminister vi
ser paa bedste Maade, i hvilken Grad de flygtede og genindfangne Krigsfanger er blevet mishandlet og underkastet de alvorligste Afstraffelser, direkte imod den 8. Artikel i Haager Konventionen, som udtryk
kelig foreskriver, at undvegne Krigsfanger kun er undergivet militære Straffe.
Bulgarerne er gaaet saa vidt, at de har truet alle Krigsfangerne og de internerede Civile med Døds
straf i Tilfælde af Flugtforsøg og forordnet Ødelæg
gelse af Hus, Konfiskering af Ejendele og Deporta
tion af hver Flygtnings Familie og lader saaledes Straffen komme over de Uskyldiges Hoveder. Denne Fremgangsmaade, at deportere den fredelige Befolk
ning i Massevis, er saa meget mere afskyelig, som den er gjort med Denationalisering for Øje.
I mange Landsbyer er hele den serbiske Befolk
ning blevet deporteret og erstattet med Bulgarere.
Selv i et annekteret Territorium er en saadan Frem
gangsmaade utilstedelig, eftersom Indbyggernes Na
tionalitet i en moderne Stat bør respekteres i samme
33
Grad som Religionen, og saa meget mindre er det tilgiveligt i et midlertidig besat Land.
Disse Deportationer er i Virkeligheden Masse
eksekutioner af Serbere lig dem, der er blevet for
øvet mod Armenerne af Sultan Abdul Hamid og se
nere af Ungtyrkerne.
Bulgarernes Voldshandlinger i det okkuperede Serbien. 3
Tvungen Værnepligt.
D
et er forbudt en krigsførende Magt at tvinge Modparten til at tage Del i krigerske Handlinger mod deres eget Land."
(Haager Konventionen af 18. Oktober 1907, Art. 23.) Det er forbudt at tvinge Befolkningen i et be
sat Territorium til at aflægge Ed til den fjendtlige Magt."
(Haager Konventionen af 18. Oktober 1907, Art. 43).
,,Det er forbudt en krigsførende Magt at tvinge Befolkningen i et besat Territorium til at give Mod
parten Oplysninger om Hæren eller Forsvarsmid
lerne."
(Artikel 44, Haager Konventionen).
Efter at have krænket Menneskenes helligste Bet- tigheder ved at opløse Familierne, berøve dem de
res Ejendomme og forbyde enhver Manifestation af Nationaliteten har Bulgarien krænket den helligste menneskelige Følelse, nemlig Fædrelandskærligheden, ved at organisere Bekrutering i de besatte Provin
ser og paa denne Maade tvinge Indbyggerne til at kæmpe mod deres eget Land og deres egne Fædre og Brødre. Denne Grusomhed er enestaaende i Hi
storien saavel som under den nuværende Krig.
Den serbiske Begering har protesteret mod denne Bekrutering den 29. Oktober 1916.
35
Skønt Underskriver af Haager Konventionen har Bulgarien ikke tøvet med officielt at forordne Mo
bilisering af alle vaabenføre Mænd i det besatte Ter
ritorium. Hvad Rekruteringen angaar, har den ser
biske Blaabog allerede fremført adskillige afgørende Beviser.
Først og fremmest et Vidneudsagn, som er afgivet af en Neutral til den serbiske Udenrigsminister den 18. Februar 1916:
„Alle Mænd mellem 18 og 60 er blevet udskre
vet til Hæren. Folkene bliver ført bort med Magt og tvunget til at arbejde paa Vejene og Jernbanerne."
Efter dette Vidneudsagn har den serbiske Re
gering faaet mange andre Beviser for Bulgarernes Rekrutering af Serbere. Efter Blaabogens Offentlig
gørelse har de bulgarske Aviser selv hjulpet med til at bekræfte disse Udtalelser, og de taler aabent om Rekruteringen i de besatte serbiske Landsdele.
„Narodni Prava" af 16. Oktober 1916 skriver:
„Departementskommissionen i Kavadar meddeler, at Sessionsundersøgelse af Personer fra det 18. til 37. a 50. Aar er blevet udsat til den 25. ds. Kommissi
onen arbejder i Stiftets Hovedstad den 18. og 19. i Querguite Kredsen, den 20. og 21. i Doiran Kredsen og den 22. til 25. i Negotine Kredsen."
En anden bulgarsk Avis „Preporetz" skriver den 26. September 1916:
„En Militærkommission er begyndt at virke den 16. September i Resan. I alle Dele af de bulgar
ske Lande er der idag Tilløb til Rekrutteringskom- missionerne af de unge Mennesker, der er duelige til Militærtjeneste. Ved deres Indtrædelse i Hæren forøger Bulgarien sin Styrke, den bedste Sikkerhed for en glimrende Fremtid."
3*
„Utro" af 31. Oktober 1916:
I de nylig befriede Landsdele er Rekrutterne over
alt stødt til deres Regimenter med stor Begejstring.
For nogle Dage siden er Rekrutterne fra Departe
mentet Dehar ogsaa taget af Sted.4'
„Preporetz" og „Narodni Prava" offentliggjorde den 14. Februar 1917 følgende:
„Sessionen for Personer mellem 18 og 40 Aar har Sæde i Nish fra 20. til 27. Marts, i Kourchoumlia fra 21. til 22. Februar, i Prtchiloviza fra 11. til 15.
Marts og i Veliko Grachite fra 19. til 22. Marts."
„Balkanska Pochta" skriver den 20. Februar:
„Ifølge telegrafiske Ordre fra Borgmestrene i Byerne Radoslawoff, Kourchoumlia, Nish, Zabaie, Svilainatz, Tchoupdia, Veliko-Gradiste og Dogni-Mi- lanovatz er det blevet bragt til Befolkningens Kund
skab, at:
„Alle Indbyggere mellem 19 og 40 Aar i Rado- slowoff og Omegn skal fremstille sig for den mi
litære Kommission, som har Sæde i denne By fra 11. til 15. Marts, i Kourchoumlia fra 20. til 21. Fe
bruar, i Nish og Omegn fra 21. Februar til 27. Marts, i Veliko Gradiste fra 12. til 22. Marts, i Zabara og Omegn fra 20. til 23. Februar og i Dogni Milanovatz fra 20. til 23. Februar. — De, der ikke fremstiller sig, vil blive stillet for den militære Domstol og dømt som udebleven Værnepligtig.
Alle de ovenfor nævnte Byer ligger i de gamle serbiske Provinser.
Til disse uimodsigelige Beviser, der er fremkom
met i selve den bulgarske Presse, kunde man tilføje adskillige flere.
De serbiske militære Myndigheder paa Saloniki- Fronten har blandt tilfangetagne Tropper kunnet
37
identificere Rekrutter fra det besatte serbiske Terri
torium. Det kan saaledes bevises, at Bulgarerne ikke har tøvet med at sende serbiske Rekrutter i Kamp mod deres egne Brødre og Fædre. Saasnart det blev bekendt, har Nyheden om den af Bulgarerne frem
tvungne serbiske Rekruttering overalt vakt alminde
lig Indignation. Først og fremmest i Schweiz — dette Frihedens gamle Arnested — kom de mest ener
giske Protester mod denne umenneskelige og bar
bariske Fremfærd til Orde.
Frihedselskende Gemytter har forenet sig for at arrangere Protestmøder, og paa deres Opraab har schweiziske Borgere fra alle Kantonerne føjet deres Stemmer til den almindelige Protest mod Bulgarer
nes umenneskelige Fremfærd. Selv om Schweiz iagt
tager en fuldkommen Neutralitet, har det ikke kun
net forblive ufølsomt overfor en saadan Forbrydelse, der i Uhyrlighed overgaar alle de Skændigheder, der er blevet begaaet i denne Krig. De to impo
nerende Demonstrationer i Genf og Lausanne er et gribende Bevis paa Nationernes Enighed i Kampen mod disse Forgribelser paa et civiliceret Samfunds mest elementære Principper.
Det er beklageligt, at vi ikke her kan offentlig
gøre alle de Taler, der blev holdt ved Protestmø
derne i Genf saavelsom Lausanne. Vi gengiver kun Professor Bernhard Bouviers Tale og de enstemmigt vedtagne Resolutioner.
Hr. Bouviers Tale:
„Det serbiske Folk har — trods straalende Sejre
— i de af Bulgarerne besatte Provinser maattet un
derkaste sig et umenneskeligt Aag, et Rædselsregi
mente, baade materielt og moralsk. Medens Hæren til Nationens Ære fuldførte et heltemodigt Tilbage
tog gennem Albaniens Bjerge, har den civile Be
folkning maattet taale en Trældom og en Udsugning uden Grænser. Selv Henrettelser, systematisk og lega
liseret Røveri og til Slut Afbrydelse af al Forbindelse med de Slægtninge, der lever udenfor Landets Græn
ser, har de maattet bære. Det lader til, at Bulga
rerne vil overgaa alle deres tre allierede i Volds
handlinger mod Krigsreglerne og de internationale Konventioner. Til Grusomhederne føjer de Spot;
under det virkelige utrolige Paaskud at ville befri har de forsøgt at ville denationalisere Serbien. I de sidste Maaneder har de tvunget vaabenføre Mænd fra disse Egne til at indrullere sig under bulgarsk Fane for at gaa i Kamp mod deres egne Brødre i Saloniki-Hæren. Imod denne skrækkelige Voldshand
ling. som rammer de nationale Loves ukrænkelige Hellighed haardere end Fortabelse af Gods, Formue og Arbejdsprodukter, har nogle Borgere fra Genf erklæret sig rede til at protestere. De blander sig ikke i to Folkeslags uklare Stridigheder om politisk Stræ
ben og etnografiske Beliggenheder, de taler kun i den menneskelige Samvittigheds Navn, som ikke lader sig hæmme af noget politisk Standpunkt; de kender og de respekterer de Pligter, de har mod den neutrale Politik; de sætter Hensynet til Schweiz over alt, men de føler, at deres Forpligtelser overfor deres Fæd
reland stemmer godt overens med deres Pligter over
for det menneskelige Samfund; de vil, kort sagt, for at tjene disse to Anskuelser, intet sige, der ikke er overensstemmende med Sandheden. Deres Beskyld
ninger grunder de paa Dokumenter, hvis Paalidelighed er uimodsigelig, eftersom de endogsaa er attesteret af Serbiens Undertrykkere. Vi ønsker alle at vore velovervejede Ord og vor Sympati maa skabe i hvert
39
Fald eet Sted paa denne forstyrrede Jord, en Menne
skelighedens, en Tilgivelsens og Fredens Handling, opflammet af de samme Følelser, støttende sig til de samme Overbevisninger og forsvarende de samme Principer."
Genfer Protestmødets Resolution er saaledes for
met:
De genfiske Borgere samledes den 22. Maj 1917 i Salle de Réformation under Professor Bernhard Bouviers Præsidium. Efter at have paahørt de Taler, som holdtes af de Herrer Georges Wagniére, Redaktør af „Journal de Geneve", nu Schweiz' Minister i Rom, Frédéric de Ravour, Medlem af Statsraadet, Marc Peter, Præsident for Statsraadet, Alexis Francois, Pro
fessor ved Universitetet, Franc Thomas, Præst, samt Hr. Jean Sigg's skrevne Tilslutning vedtog de Til
stedeværende en Protest mod de bulgarske Myndig
heders tvungne Rekruttering af Serbere i de besatte Territorier, en Rekruttering, der er stridende mod den internationale Ret og de civiliserede Folkeslags Moral, og henstiller til det bulgarske Folks Samvittighed at sætte en Stopper for disse umenneskelige Handlinger.
Tillige forsikrer de det tapre serbiske Folk om deres fulde Sympati i denne nye haarde Prøvelse, som har føjet sig til de andre, det allerede har maattet bære i Kampen for dets Ære og Frihed."
Den i Lausanne vedtagne Resolution:
,,De schweiziske Borgere og Borgerinder var den 15. Juni 1917 forsamlet i „Tivolis" store Sal i Lau
sanne paa Opfordring af Komiteen for „Pour le Droit et la Liberté" under Professor ved Universitetet, Dr.
Louis Pelet's Præsidium. Først talte følgende Herrer:
A. Mercier, Professor; Benjamin Valloton, Professor;
Oscar Rapin, Advokat og Deputeret; O. Nippold, Pro
fessor i Thoune; Albert Malche, Professor; Maurice Nullioud, Professor; og Edmund Secretan, Raadmand.
Derpaa vedtoges følgende Resolution:
„I fuld Enighed med vore Meningsfæller, som var forsamlet i Genf den 22. Maj for at debattere de Neutrales Pligt til offentlig at rejse sig mod Volds- gerningerne mod Folkeretten og Menneskehedens Principper,
protesterer vi energisk mod den tvungne Rekrut
ering af Serbere, som foretages af Rulgarerne i de serbiske Provinser, en Rekrutering, som staar i ab
solut Modstrid med den internationale Ret og de ci
viliserede Folkeslags Moral.
Tillige appellerer vi til det bulgarske Folks Sam
vittighed, at det ophører med denne umenneskelige Handling. Vi forsikrer det heltemodige serbiske Folk om vor fulde Sympati i denne nye, haarde Prø
velse, som har føjet sig til alt det øvrige, det maa gennemgaa i Kampen for Ære og Frihed. Vi udta
ler vor dybtfølte Sympati overfor alle Ofrene for disse Voldshandlinger, der er en Udfordring mod den almene Samvittighed."
Dette Vidnesbyrd fra Rorgerne i et frit og neu
tralt Land, hvis fuldendte Neutralitet selv Central
magterne har hyldet, er en Lindring for det lidende serbiske Folk.
Disse to Resolutioner beviser bedst den store Begrundelse, disse Beskyldninger mod Bulgarerne vir
kelig har; de viser, at der virkelig eksisterer en almen Samvittighed, som rejser sig mod dem, der glemmer deres Pligter som civiliceret Folk og begaar lignende barbariske Handlinger.
For at undskylde denne egenmægtige Handling, som trodser alle den internationale Rets og Haager
41
Konferencens Forskrifter, har Bulgarerne den Dri
stighed at fastholde, at de af dem besatte serbiske Provinser fra et etnologisk Synspunkt er bulgarske, og som Følge heraf stemmer Udskrivningen af Trop
per godt overens med den lokale Befolknings Sin
delag.
Det bedste Dementi af disse kyniske og skamløse Erklæringer har Befolkningen selv ydet. Denne ulyk
kelige serbiske Befolkning har ikke alene været ganske paa det rene med, at Rekrutteringen ikke „stemte overens med dens Sindelag", men den har anset denne nye Grusomhed for at overgaa alt andet, og i For
tvivlelse herover har den i Stedet for at imødekomme Indkaldelserne gjort Opstand.
Allerede inden dette Oprør har det Rædselsherre- dømme, der hersker i de besatte Landsdele, frem
kaldt adskillige lokale Rejsninger, og Antallet af Flygtninge i Bjergene er betydeligt. Det serbiske Pressebureau har bragt forskellige Oplysninger om dette Emne:
„Alle de foreløbige Underretninger angaaende Rejsninger i Serbien, som man har faaet af bulgar
ske Fanger af 45. Regiment, bliver nøje bekræftet af de Tilstaaelser, en bulgarsk Desertør fra 8. Re
giment har aflagt overfor de franske Militærmyndig
heder. Han fastholder, at Kompagnicheferne ved Te
legram af 12. Marts er blevet underrettet om, at deres Soldater paa Orlov er blevet tilbageholdt i Nish for at undertrykke Befolkningens Opstand.
De skal forblive der til det 25. Regiments Ankomst.
Disse identiske Tilstaaelser er blevet aflagt af bul
garske Desertører, som har sluttet sig til de engelske Tropper. Dette bidrager til at skildre Situationen i Serbien som fortvivlet."
Bulgarerne har siden 1917 bemærket et vist Røre blandt den undertrykte Befolkning. I Februar Maa- ned paatænkte de bulgarske Militærmyndigheder alle
rede at foretage en Række Fængslinger, og for at kvæle enhver Bevægelse i Fødslen, forordnede de en ny Internering af den mandlige Befolkning. Denne Forordning, der blev udført med stor Grusomhed af Bulgarerne, saavel som den tvungne Rekruttering tvang den revolutionære serbiske Organisation til Handling.
Paa Grund af disse Underretninger, som stam
mer fra en absolut paalidelig Kilde, har Pressebu
reauet kunnet fremlægge følgende Beretning om Op
standen:
„Rejsningen er opstaaet i Departementet Prokup- lie. I Kourchoumlia er Revolten udbrudt med den største Voldsomhed under Ledelse af en Person ved Navn Petchanatz. Oprørerne har bemægtiget sig Pro- kuplie, hvor de 300 Soldater, der befandt sig der, blev afvæbnet og ført til Omegnen ved Vrania, hvor de blev løsladt med de Ord: „Vi vil ikke gøre No
gen noget Ondt, vi vil kun frigøre os."
Forholdsreglerne for at dæmpe Oprøret var me
get omfattende. Der herskede en voldsom Uro i So
fia, hvor man paastod, at Antallet af Oprørere over
skred 35,000. Man kan uden Overdrivelse taksere det virkelige Antal til 20,000 Oprørere. Dette store Antal fik Bulgarerne til at frygte, at Bevægelsen skulde lykkes, saa meget mere som de antog, at den havde Forbindelse med Hæren paa Saloniki- Fronten. Hvis Opstanden var lykkedes, vilde de bul
garske og tyske Troppers Stilling i Makedonien være blevet alvorlig paa Grund af, at de kun blev pro
vianteret etsteds fra. Dertil benyttedes Færdselsli-
43
nien fra Nish til Skoplie, og det var netop i denne Egn, at Oprøret brød ud. Denne Opstands Følger har været sørgelige for Serberne. Et stort Antal Landsbyer er blevet fuldstændig ødelagt, og Bebo
erne er blevet henrettet ved Skydning. Kun Børn under 7 Aar er blevet sparet. De bulgarske Auto
riteter har øjeblikkelig forordnet en Massedeporta
tion af hele Befolkningen mellem 15 og 70 Aar i de Byer, der ikke er blevet lagt øde. Et Øjenvidne har berettet om det Tog af Ulykkelige, der drog igen
nem Nish i den første Halvdel af April Maaned. Hver Dag drog Hundreder afsted. Gaderne i Nish var fulde af Serbere, som blev ført til Sofia. Dette Vidne har hørt sige, at disse Serbere blev ført gennem Bulga
rien til Lille Asien.
„Grundet paa den strategiske Betydning, som den Egn har, hvor Oprøret er brudt ud, har Militærau
toriteterne sendt to Divisioner dertil, en tysk og en bulgarsk." „Hovedmanden for Oprøret, Ivosta, er und
sluppet sammen med 3 eller 4 Tusind Oprørere, som har taget Tilflugt til Bjergene."
Denne Fortvivlelsens Handling, dette Oprør, blev straffet paa den frygteligste Maade. Bulgarernes Hævn udartede til de skrækkeligste Myrderier. Bul
garerne kastede sig over Oprørscentret, Byerne Se- bane, Leskovatz og Prokuplie. Et veritabelt Blod
bad begyndte, og hverken Oldinge, Kvinder eller Børn blev skaanet.
Under Trusler om Straf beordrede Bulgarerne nogle Privatmænd, der boede i de okkuperede ser
biske Byer, til overfor Okkuperingsmyndighederne at aflægge Troskabsed.
Den bulgarske Presse omtalte kun dette paa en indirekte og fordrejet Maade. De bulgarske Aviser
indskrænkede sig til at omtale energiske Forholds
regler, der var blevet taget (Dnevnik d. 7. Marts 1917) og skrev, at:
„Disciplin overfor Staten gaar fremfor Alt; det eneste eksistensberettigede Princip er dette: Under
kastelse liden Betingelser."
Den bulgarske Konsejlspræsident Radoslavoff er
klærede d. 3. Marts i Parlamentet som Svar til So
cialisterne, at disse ikke ved, hvad der gaar for sig i de nye Territorier. „Der hændte Ting der, der var lige saa meget til Ulykke for den serbiske Befolk
ning som til Skade for de uheldige Frigørere."
De bulgarske Aviser gjorde Ret i at fortie Ny
hederne angaaende Oprøret saavel som de Beret
ninger, der vedrørte den blodige Undertrykkelse af denne Bevægelse. For at slaa vore Erklæringer fast og for at komplettere det, de bulgarske Aviser ikke har villet sige, gengiver vi her nogle Uddrag af et officielt Dokument, som er i vor Besiddelse. Dette Dokument stammer fra det østrig-ungarske militære Statholderskab i det okkuperede Serbien, der d. 24.
April 1917 offentliggjorde følgende i sit Organ „Beo
gradske Novine":
„Resultatet af dette sidste Oprørsforsøg — hvor trist det end maatte være for denne lille Del af det serbiske Folk, som ledes mod et sikkert Selvmord af nogle købte Ledere — har tydeligt vist, hvilken Skæbne der paa Forhaand venter alle lignende Fo
retagender, som stammer fra engelsk Side, der fore
giver at virke for de smaa Nationers Frihed, men som i Virkeligheden arbejder for deres Tilintetgø
relse."
„Ethvert Forsøg, som bliver gjort af den oplyste Del af Befolkningen paa at foraarsage Oprør mod
