1
Jordens fremtid er blevet vores fælles ansvar
1
Illustreret Videnskab 4/2004 2
3
Drivhuseffekten opvarmer Jorden, gletsjere smelter, og vejret går amok. Syreregn slår
4
skovene ihjel. Ozonlaget ædes op af kemikalier og efterlader os uden beskyttelse mod
5
Solens skadelige ultraviolette stråler. Dommedagsprofetierne er velkendte, men de
6
sidste 20 år viser, at vi faktisk kan gøre en hel del ved problemerne.
7 8
At profetere Jordens undergang har været en populær sport gennem årtusinder, og dagen og
9
timen har været forsøgt forudsagt utallige gange. For oldtidens profeter var der ingen tvivl
10
om årsagen til Jordens forestående undergang: Menneskene havde syndet mod guderne og
11
måtte bøde for det. Dengang byggede dommedagsprofetierne på tro, mens nutidens dystre
12
forudsigelser er baseret på en blanding af teori og viden. De tager udgangspunkt i en global
13
bekymring for Jordens tilstand. Når vi frygter morgendagen, skyldes det, at vi har forbrudt
14
os mod Moder Natur, som nu lider, og derfor er kloden godt på vej til at ende som et goldt
15
og livløst sted. De trusler, som vi er blevet stillet over for de seneste 20 år, er velkendte:
16
Skovene bukker under for syreregnen. Ozonlaget forsvinder, og ultraviolet stråling fra Solen
17
gør solbadning til en leg med døden. Og drivhuseffekten får klimaet til at gå amok. Men
18
hvor galt står det egentlig til i virkeligheden?
19 20
Hullet i himlen
21
Det var et sandt guldæg, den kemiske industri lagde, da den for over 50 år siden lancerede
22
cfc-gasserne, som består af klor, fluor og kulstof. Cfc’erne er bl.a. gode som kølemidler og
23
til opblæsning af isoleringsskum til fx køleskabe. Gasserne er ugiftige, og når de slipper ud,
24
stiger de til vejrs uden at medføre lokal luftforurening. Nøglen til cfc’ernes ufarlighed i
25
nærmiljøet er deres kemiske stabilitet – desværre er gasserne også så stabile, at de når
26
uantastet helt op i stratosfæren og først her spaltes af ultraviolet stråling fra Solen. Dermed
27
frigives klor-indholdet, og bare ét kloratom kan nedbryde 100.000 ozonmolekyler i
28
ozonlaget. I 1974 opdagede chokerede forskere, at cfc og andre kemikalier var godt i gang
29
med at nedbryde ozonlaget i stratosfæren. Det var dårlige nyheder, fordi ozonlaget beskytter
30
mennesker, dyr og planter mod skadelig ultraviolet stråling fra Solen. Og nedbrydningen af
31
ozonlaget ryddede for alvor forsiden på alverdens aviser, da British Anartic Survey i 1985
32
viste, at ozonlaget over Antarktis blev reduceret med 50 pct. hvert forår, og siden har
33
ozonfattig luft flere gange bredt sig ud over bl.a. Sydamerika. På grund af de meteorologiske
34
forhold er der ikke dannet ozonhuller over Nordpolen, men ozonlaget over Skandinavien og
35
2
Europa er skrumpet ind med otte procent siden 1980. Hver gang én procent af ozonlaget
1
nedbrydes, øges mængden af skadelig ultraviolet stråling med 1,25 procent ved
2
jordoverfladen. Til havs frygtede man, at den øgede stråling ville luge voldsomt ud i havets
3
planteplankton. Nye analyser peger imidlertid på, at ozonhullerne over Antarktis næppe har
4
reduceret planktonmængden i væsentlig grad. På land kan øget ultraviolet stråling medføre,
5
at en lang række planter, herunder vigtige landbrugsafgrøder, får sværere ved at spire og
6
vokse. Nye studier af lav og mos på Antarktis er dog ikke alarmerende. Planternes
7
forsvarsmekanismer er nemlig effektive – blot et døgn efter en stor stråledosis har mos
8
dannet pigmenter, som blokerer for ultraviolet stråling. Når det gælder mennesker, er det
9
især risikoen for flere tilfælde af hudkræft, der gør os bekymrede. I de sydligste dele af
10
Sydamerika, New Zealand og Australien har den ultraviolette stråling i perioder været op til
11
12 procent højere end normalt. Strålingen er dog ikke værre, end at man kan beskytte sig
12
med solbriller og lange ærmer.
13 14
Mindre klor i atmosfæren
15
Verden har reageret resolut på truslen mod ozonlaget, og siden 1987 er brugen af cfc og
16
andre ozonædere blevet reduceret på globalt plan. I flere lande har man endda fjernet
17
stofferne langt hurtigere, end de internationale traktater kræver, og indsatsen har båret frugt.
18
Mængden af klor i stratosfæren begyndte at falde i 1997, og nye tal fra 2003 viser, at
19
reduktionen har mindsket den menneskeskabte nedbrydning af ozonlaget. Men der er
20
allerede slået skår i glæden: Hvis drivhuseffekten for alvor sætter ind, vil nedbrydningen af
21
ozonlaget accelerere. Drivhuseffekten medfører højere temperaturer i den nedre del af
22
atmosfæren, men oppe i stratosfæren vil det blive koldere, og der vil blive dannet flere
23
iskrystaller, som sætter yderligere skub i nedbrydningen af ozon.
24 25
Træer og luftforurening
26
Allerede i 1970’erne stod det klart, at de massive udledninger af svovldioxid fra kul- og
27
oliefyrede kraftværker er en trussel mod naturen. I atmosfæren omdannes svovldioxid til
28
svovlsyre, som falder ned med regnen. Forureningen spredes over store afstande, og de
29
første skader blev opdaget fjernt fra broderparten af Europas rygende skorstene, nemlig i
30
Norge og Sverige, hvor syreregn udryddede fiskene i et stort antal søer. I starten af
31
1980’erne begyndte det at gå galt med Europas skove. Millioner af nåletræer fik brune eller
32
røde nåle efterfulgt af nåletab. I de hårdest ramte egne døde træerne, og snart fandt man også
33
skader på løvtræer. Problemerne opstår, fordi syreregnen trænger ned i jordbunden. Her
34
udvasker svovlsyre kalk og basiske næringsstoffer, som er nødvendige for træernes vækst,
35
3
og samtidig frigiver jorden aluminium, som er gift for rødderne. Siden 1984 er
1
svovlforureningen blevet reduceret med 70 procent i EU og med en tredjedel i resten af
2
Europa. Det er sket gennem rensning af røgen fra kraftværkerne, skift fra kul til naturgas
3
som brændsel og brug af mere svovlfattigt kul. Fra midten af 1990’erne har udslip af
4
kvælstofilter fra trafikken, industrien og kraftværkerne været den største trussel mod
5
skovene i forening med ammoniakudslip fra landbruget. Den form for forurening skaber
6
forsuring og fører desuden til overgødskning af skovbunden, fordi kvælstof er et
7
næringsstof. I Europa er luftforureningen med kvælstofilter faldet markant siden 1990, selv
8
om trafikken er steget. Det skyldes først og fremmest, at nye biler udstyres med
9
katalysatorer, der nedbryder kvælstofilter i udstødningsgassen.
10 11
Skovene er i bedring
12
Gennem de sidste 18 år er de europæiske skoves tilstand blevet overvåget af FN. I dag
13
omfatter overvågningen 6000 områder i 36 lande. Områderne besøges hvert år af forstfolk,
14
som vurderer træernes sundhed – et træ anses for at være svækket, hvis det har tabt mere end
15
en fjerdedel af nålene eller bladene. En ny FN-rapport fra efteråret 2003 dokumenterer, at
16
Europas skove er i klar bedring, fordi luften er blevet renere. Mængderne af svovl i
17
skovbunden toppede i 2000, og koncentrationerne af kvælstof ventes at falde de fleste steder
18
omkring 2010. Træernes sundhed vil blive yderligere forbedret, i takt med at jorden gradvist
19
bliver mindre sur og overgødsket. Alligevel er alt ikke lutter idyl. Mere end hvert femte træ i
20
Europa er fortsat skadet af nåle- eller bladtab. Når det gælder om at undgå sur regn, er EU i
21
front på verdensplan. I USA er svovlforureningen kun blevet nedbragt med 44 procent siden
22
1973, og for nylig har amerikanske forskere rejst tvivl om, at skaderne på USA’s skove og
23
søer vil være helbredt i 2050. Problemerne skyldes især, at luftforurening med kvælstof-ilter
24
stort set ikke er reguleret. Forureningen i USA er dog småting sammenlignet med
25
situationen i Asien, hvor syreregn er et kæmpe problem, især i Kina, hvor svovludslippene
26
stiger i en grad, så også befolkningens helbred står på spil.
27 28
Drivhuseffekten mærkes nu
29
Af alle klodens trusler mod miljøet er drivhuseffekten den største og mest omdiskuterede.
30
To ting er dog ikke til debat: Mængden af drivhusgasser i atmosfæren er næsten steget med
31
en tredjedel siden industrialiseringen, og 1990’erne var det varmeste årti, man har målt siden
32
1860. Et fåtal af klimaforskerne mener, at den observerede stigning i Jordens temperatur på
33
0,6 grader gennem det seneste århundrede skyldes øget solaktivitet. Men flertallet er
34
overbeviste om, at den vigtigste årsag til den globale opvarmning er menneskeskabte udslip
35
4
af drivhusgasser. I 2001 konkluderede FN’s klimapanel, IPCC, at “det er sandsynligt, at
1
størstedelen af den observerede opvarmning i løbet af de seneste 50 år skyldes stigningen i
2
koncentrationen af drivhusgasser”. Når vi i dag kan fæste mere lid til klimamodellerne end
3
for ti år siden, skyldes det for det første, at modellerne er blevet bedre til at reproducere
4
fortidens klima, som vi efterhånden kender mange tusinde år tilbage i tiden fra iskerner,
5
havbundskerner og søsedimenter. For det andet begynder virkeligheden at bekræfte
6
klimamodellernes forudsigelser. At den globale middeltemperatur stiger, er nemlig langtfra
7
det eneste tegn på, at den menneskeskabte drivhuseffekt er en realitet. Generelt peger
8
modellerne på, at temperaturen vil stige mest på de høje breddegrader, og især udviklingen i
9
Alaska de senere år støtter prognosen. Her er vintertemperaturen steget med to til tre grader
10
gennem de seneste 30 år. Samtidig har nedbørsmønstret omkring Nordatlanten – blandt
11
andet i Skandinavien – ændret sig. I de seneste årtier har det regnet mere end normalt i
12
Nordeuropa i vintermånederne, hvilket passer med virkningerne af drivhuseffekten.
13
Samtidig smelter gletsjere overalt i verden, og koralrevene bukker under for de stigende
14
havtemperaturer.
15 16
Jokeren er luftforurening
17
FN’s klimapanel forudsiger, at Jorden vil blive mellem 1,4 og 5,8 grader varmere frem mod
18
år 2100. Samtidig ventes vandstanden i havene at stige mellem ni og 88 centimeter, fordi
19
vand udvider sig, når det opvarmes. IPCC vurderer også, at nedbørsmønstret vil ændre sig,
20
så vi får mere nedbør i de tempererede og arktiske områder, mens der er risiko for, at
21
nedbøren aftager i subtropiske højtryksområder som Sydeuropa og Mellemøsten. Men en ny
22
joker er dukket op i miljøspillet: luftforurening med små partikler. De små partikler i
23
atmosfæren afkøler kloden ved at reflektere sollys tilbage i rummet. Samtidig ændrer
24
partiklerne skyerne, så de indeholder flere og mindre vanddråber. Jo flere dråber, jo større er
25
skyens overfladeareal, og jo bedre er den til at reflektere sollys tilbage i rummet og afkøle
26
Jorden. Og luftforureningen har endnu en afkølende effekt. De små dråber i skyerne gør, at
27
skyerne ikke så let falder som regn. Det fører til ekstra afkøling, fordi skydækket øges i
28
forurenede områder, så mindre sollys trænger ned til jordoverfladen, og ny forskning tyder
29
på, at de globale temperaturer ville være steget yderligere 1,8 grader siden år 1900, hvis
30
luften havde været ren. Vi må erkende, at mekanismerne bag klodens klima er så
31
komplicerede, at vi fortsat har meget at lære, før vi kan kontrollere dem. Men erfaringerne
32
viser, at klimaforskning nytter. De sidste 20 år har vist, at vi kan gøre noget ved de trusler, vi
33
selv har skabt. Når vi handler globalt, kan vi effektivt mindske vores påvirkning af Jordens
34
miljø og klima.
35
