Digitaliseret af / Digitised by
DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
STUDIER OVER VERDENSKRIGEN
ENGLÆNDERNES FORSVAR AF ÆGYPTEN
ITALIENERNE I TRIPOLITANIEN
AF
DANIEL BRUUN
KAPTAJN
U D G I V E T A F
DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB
K Ø B E N H A V N
1 KOMMISSION HOS V1LHFLM TRYDE
HAMMERICH & CO., AKTS., BOGTRYKKERI
1919
N r . Q
VERDENSKRIGEN 1914-18
-
u
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130019371957
Studier over Verdenskrigen.
Under denne Fællestitel agter Det Krig8videnskabe- l i g e S e l s k a b , A r t i l l e r i o f f i c e r s f o r e n i n g e n o g Militærlægeforeningen hver inden for sit Omraade at ud
sende en Række kortere Afhandlinger om Emner vedrørende Ver
denskrigen.
Af det krigsvidenskabelige Selskab er udgivet:
Dr. phil. R. Besthorn: Aarsagerne til Verdenskrigen. Pris 2 Kr.
50 Øre.
Kaptajn W. W. Prior og Premierløjtnant O. F. Løkkegaard: Den militære Situation ved Krigens Udbrud: Hærene. Pris 1 Kr.
50 Øre.
Kaptajn S. Kyhl: Den militære Situation ved Krigens Udbrud:
Fæstningerne. Pris 2 Kr.
Premierløjtnant C. Hammerich og Premierløjtnant S. Jessen: Den militære Situation ved Krigens Udbrud: Flaaderne. Pris 2 Kr.
50 Øre.
Kaptajn W. W. Prior: Operationerne paa Østfronten i 1914. Pris:
3 Kr.
Kaptajn Daniel Bruun: Englændernes Forsvar af Ægypten. Ita
lienerne i Tripolitanien. Pris: 3 Kr.
Af Artilleriofficer s forening en er udgivet:
Artillerikaptajn P. W. Mørner: En kystartilleristisk Studie, Sær
tryk af Dansk x\rtilleri-Tidsskrift, Pris: 1 Kr. 25 Øre.
Af Militærlægeforeningen er udgivet:
Dr. med. Oluf Thomsen: Krigsepidemiologiske Erfaringer. Særtryk af Militærlægen. Pris: 3 Kr.
I en nærmere Fremtid udkommer:
Kaptajn O. Kyhl: Operationerne paa Vestfronten indtil Midten af November 1914.
Det krigsvidenskabelige Selskabs Redaktionsudvalg:
O. Moltke, S. Kyhl, J. D. Stemann,
Oberst, Formand. Stabsintendant. Kaptajn.
Militært Tidsskrift,
udgivet af det krigsvidenskabelige Selskab, redigeret af Oberst Otto Moltke, udkommer hver 14. Dag.
Abonnement koster 8 Kr. aarlig og kan tegnes hos Ekspeditio
nen eller gennem Bogladerne. E k s p e d i t i o n : Kaptajn J. D. Ste
mann. Strandboulevard 27, Kjøbenhavn 0.
S T U D I E R O V E R V E R D E N S K R I G E N
ENGLÆNDERNES FORSVAR AF ÆGYPTEN
I T A L I E N E R N E I T R I P O L I T A N I E N
A F
DANIEL BRUUN
KAPTAJN
U D G I V E T A F
DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB
K Ø B E N H A V N
1 K O M M I S S I O N H O S V I L H E L M T R Y D E HAMMERICH & CO., AKTS., BOGTRYKKERI
1 9 1 9
Miles
500 100 500
<o
' Gabei _D yuflur-t z>
h HK v , , o r , o n ww/.
- lu |**~~MUs^qa/nes V^'rl 1 R 1 p 0 L i T ,
|jj "H0rn^ oSokna ^
FI«llerJ "v
y Teina&sinm i i ' \
b. , ^ CAU -- Djor1°)b'J Mr-jintl'lrayu oAujilo i °Si vah
ttK^
T&CSl*?
« ' i 1•,. **
F e z z a - n
£.. -— ° "orsuk
|>J V J , a / , N'v /) x . > ? / R
V,w °Garciat\ >,
\t f B ES T I ^ s •• -
•tf L i b y s k e " Æ
<•->. OakhlaP \ / S\ N
K u{f r a Kharga<{ UasvX*0
O r k e n |
(f Jo-f 7 •*
/
. U r n e n y -
, v $
VadiMo-^'V' -.
/I I / A/> k e
»Gu AmOo/nkkaO / 's.
E n d i "!
' a's ben °Bi"" >T>^
DamC^) Abescher
^•.Kanem^'
d~ ' Q a r f u r h . A
A
Kor do' L
£7 Fascher o £\0b«\a|O^. ™ .\
5 a r f uAN GLO- EG'# PI ; c r„p T | I S U .
/ ^
..j V
I N D H O L D . Indledning
Verdenskrigens første Maaneder
Djemaal Paschas Angreb paa Sueskanalen . . Den britiske Modoffensiv paa Sinaihalvøen . . Senussiernes Angreb fra Vest
Rejsninger i Darfur Italienerne i Tripolitanien Slutning
I. INDLEDNING.
F r a d e n g r æ s k - r o m e r s k e O l d t i d n e d t i l v o r e D a g e havde Besiddelsen af Ægypten været et Maal for de Magthavere, der søgte at knytte Orienten og Occidenten sammen. Ægypten havde sjældent faaet Lov til at regere sig selv. En national Udvikling in
den for dets egne Grænser havde stedse maattet kæmpe med de da
værende asiatiske og europæiske Stor-Rigers Interesser. Ægypten var Broen mellem de to Verdensdele, et handelspolitisk og militært Omraade, som attraaedes af mange.
Allerede tidligt var der gentagne Gange blevet arbejdet paa at til
vejebringe en Handelsvej mellem Middelhavet og det røde Hav; den blev først til Virkelighed, da Ægypten blev en Provins af Perseriget under I) a r i u s Hustaspis (526—468 f. K.). Denne Vandvej eksisterede i Aarhundreder og opretholdtes l i g e t i l K a l i f e n M a n s u r i A a r e t 7 6 8 , a f s t r a t e g i s k e G r u n - d e, lod en Del af Kanalen tilkaste, saa den blev ubrugelig. Siden har Spørgsmaalet om Tilvejebringlsen af en ny Kanal stedse været mødt med Modstand fra de Magthaveres Side, som enten besad Ægypten eller som ikke ønskede, at der tilvejebragtes en for nem Adgang for alle til de rige Lande i Syd- og Østasien — dette sidste gjaldt især Storbritannien, efter at Indien var bleven knyttet dertil.
For Ægyptens store strategiske Betydning havde Bonaparte et klart Blik. Da han i August Maaned 1797 skrev til Direktoriet i Paris for at vinde det for sin Felttogsplan mod Ægypten, udtalte lian:
» V i m a a b e m æ g t i g e ^ > s Æ g y p t e n f o r g r u n d i g t a t ø d e l æ g g e E n g l a n d . «
Denne Udtalelse staar ved Magt den Dag i Dag.
Imidlertid kom Planen for Alvor frem om at grave en Kanal g e n n e m S u e s - T a n g e n ; m e n d e n æ g y p t i s k e V i c e k o n g e M e h e m e d
A 1 i satte sig derimod:
»Hvis jeg anlægger Kanalen, giver jeg Ægypten et andet Bospo- rus, og det allerede i høj Grad eftertragtede Land, vil blive Gen
stand for ærgerrige Bestræbelser, som kan blive farlige for mit Værk og mine Efterkommere.«
Det er ikke her Stedet at genopfriske Sueskanalens Historie; kun s a a m e g e t s k a l s i g e s , a t d e t b l e v e t f r a n s k S e l s k a b : » L a C o m p a g - n i e u n i v e r s e l l e « , s o m u n d e r » d e n s t o r e F r a n s k m a n d « F e r -
6 K A P T A J N D A N I E L B R U U N
d i n a n d d e L e s s e p 's g l i m r e n d e L e d e l s e g e n n e m f ø r t e d e t t e S t o r værk, efter at han havde opnaaet Koncession af den daværende Vice
konge, S a 1 d.
Den nye Vandvej blev i November Maaned 1869 indviet ved Festligheder — saa storstilede, som man næppe vil faa dem at se mere.
Khediv I smai'l, som nu regerede, vilde, at hele Verden skulde blive Vidne til, hvad der var udrettet, og Sueskanalens Aabning blev »et glimrende Fyrværkeri«, nærmest bekostet af Millioner af nærmere eller fjernere Indfødte.
I m o d E n g l a n d s V i 1 1 i e o g t i l T r o d s f o r e n g e l s k e I n t r i ger v a r K a n a l e n b l e v e n f ø r t i g e n n e m a f d e t f r a n s k e S e l s k a b ; m e n Forholdene medførte, atdetblev England, der kom til — her som saa mange andre Steder — at skumme Fløden; medens Frankrig traadte tilbage, og Ægypten blev nødsaget til at give op.
Tvungen af bitter Pengenød maatte Ismail sælge sine Aktier i Sueskanalen for 4 Millioner Pund Sterling til England, som derved gjorde en glimrende Forretning. (En Aktie paa 500 Francs havde i 1905 naaet en Værdi af 4650 Francs eller ni Gange saa meget som oprindelig).
Spørgsmaalet om Sueskanalens folkeretslige Stil
ling var ikke bleven løst ved dens Anlæg; det skete først i 1888, da Magterne vedtog: »Fri Benyttelse af Kanalen til enhver Tid, i Krig som i Fred, og for alle Magter«. Den ægyptiske Regering skulde sørge for, at Traktaten blev respekteret, og var den ikke i Stand der
til, skulde den henvende sig til Tyrkiet om Hjælp.
I 1879 blev Ismail endelig afsat: »Hans Regering havde været slet, hans Fald var fortjent; men han fandt sig deri med Værdig- ned«. Da lian først var borte, laa hans Regeringstid i Fortiden som en ond Drøm. Hans Afsked blev et Vendepunkt i Ægyptens Hi
storie — en ny Tid gryede, da han en smuk Sommeraften sejlede bort fra Alexandria, medens han Søn Tewfik besteg Tronen.
En Tid havde Europa været blændet af Ismails store Ideer og Planer. Hans Navn havde straalet over Nillandene med en sjælden, østerlandsk Glans, og til at begynde med saa det virkelig ud til, at han skulde blive i Stand til at skabe et mægtigt Rige fra Alexan
dria til Nilens Kilder, i hvilket europæiske Regeringsmetoder skulde anvendes; men det sank i Grus som Følge af hans bristende økono
miske Sans og hans uendelige Glimresyge. Ægypten blev ikke nogen • selvstændig Stat, bygget op paa nationalt Grundlag; men det gærede og sydede i Befolkningen, og da Englænderne, efter Arabi Paschas Rejsning (1882), havde faaet Foden indenfor i Landet, blev de der og skaffede Fred og Ro tilveje. Sudan, som var kommet i Mahdiens Vold, blev generobret (1896), og fra nu af holdt de engelske Besæt
ningstropper i Forbindelse med en Hær af Indfødte under engelsk Kommando Khedivens Rige besat og regerede det i hans Navn. Under Lord Cromers Styrelse (1883—1907) som britisk »Agent« og Gene
ralkonsul skete der enorme Fremskridt paa det økonomiske Om-
E n g l æ n d e r n e s F o r s v a r a f Æ g y p t e n 7
raade, ligesom Befolkningen, navnlig Felialierne, fik gode Ivaar. Han fandt Ægypten bankerot, da han begyndte sit Arbejde, og han ef
terlod det solvent, da han takkede af; men han forlod Landet paa et Tidspunkt, da Khediven, Abbas Hihni (en Søn af Tewfik, der var død) og Nationalisterne, som havde opagiteret Befolkningen, var meget fjendtligt sindede over for Briterne.
Abbas Hilmi, eller Abbas II, som Lord Cromer kalder ham, fik sin Opdragelse paa Ritterakademiet i Wien. Ua han i 1891 plud
selig, kun 18 Aar gammel, kom tilbage til Ægypten og besteg Tro
nen, blev han straks betaget af sine Rettigheder som Suveræn. Han havde ikke set, hvor fortrinligt det engelske Styre havde virket for økonomiske Fremskridt, og han følte især det for Ægypten ydmy
gende i, at fremmede Tropper og Styrere befandt sig i Landet. Hans Omgivelser, blandt hvilke der var flere Fremmede, som stod i fjær- nere eller nærmere Forhold til andre Staters Repræsentanter i Ægyp
ten, opfordrede ham til at bryde med England. De forsikrede ham, at den Dag, det kom til Kamp, vilde franske Bajonetter og russiske Kosakker understøtte ham. Abbas Hilmi var meget selvsikker og modig; han tog sig for at stampe imod Brodden; men England var og blev ham for stærk, og han kom, som vi skal se, til at ligge under.
Abbas Hihni var en begavet og praktisk Mand, der ligesom Bedstefaderen vilde gøre sit Land stort og frit; men i Modsætning til denne forstod han fortræffeligt at beregne, om et Foretagende kunde betale sig eller ikke.
Han var en Verdensmand, som selv hans Fjender ansaa for en far
lig »Charmeur«. Han levede mest paa sine store Landgodser som
»a gentleman farmer«, og denne »kronede Ilande« lagde med sine trofaste Raad op mod Briterne; men skulde lian optræde officielt, gjorde han det fortræffeligt. Hans store personlige økonomiske In
teresser blev anvendt som en Anke mod ham som Regent.
Befolkningen i Ægypten, som havde faaet gode Kaar, efter at Englænderne havde taget Styret, som tilmed ikke paa nogen Maade forulempedes i deres religiøse Følelser, og som ikke mere blev ud
pinte af Skatter, havde ikke nogen tvingende økonomisk eller reli
giøs Grund til at rejse sig, skønt de selvfølgelig med ikke ringe Uvil- lie saa fremmede — tilmed kristne — Magthavere i Landet. Der maatte derfor ogsaa en særlig Agitation til, for at drive den i den af Nationalisterne ønskede Retning.
Tyrkerne var jo i sin Tid Ægyptens Erobrere, og de dannede stadig en Overklasse af — som Lord Cromer siger — mandige, ære
kære og energiske Folk, som han vurderede højt. Men der var ikke mange tilbage, da Englænderne i 1882 besatte Landet, og færre er der nu. De betragtede Sultan-Kalif en i Konstantinopel som en Slags Pave; men blev mere og mere utilbøjelige til at anse ham for deres rette verdslige Herre.
Den kristne, ægyptiske Politiker, Nubar Pascha, udtalte en Gang:
8 K A P T A J N D A N I E L B R U U N
»Englænderne er Vestens Tyrker«, hvormed han vilde angive sidst
nævntes høje Standpunkt.
De ægyptiserede Tyrker, som fra 1882 var i Besiddelse af de øverste Embeder i Landet, som havde udsuget dette, og som var i Besiddelse af store Landejendomme, drømte selvfølgelig om den gyldne Fortid og hadede Englænderne. Det samme gjorde Vlema- erne, de lærde Mænd, der var udgaaede fra det berømte Universitet El Azhar i Kairo, og ligesaa Præstestanden.
Gaar man længere ned i Samfundet, kan der ikke være Tvivl om, at personlig Fordel og Pengebegær har været medvirkende til at stemme mange Muhamedanere gunstigt over for de Kristne. Dette gælder især det civile Hierarki: Omdeh'erne eller Byernes Øverster og Landsbyernes Scheikher. Derpaa kommer vi til F ellakerne, det brede Lag af den fastboende Befolkning, som tidligere var bleven pint og plaget, og hvis Frigørelse for Udsugeiser og Røverier Eng
lænderne havde sørget for. Deres Kaar havde mægtigt forbedret sig; men Taknemmelighed overfor Briterne kendte de ikke, og deres Uvidenhed og Lettroenhed blev ofte benyttet af Agitatorer og kor
rumperede Paschaer, som spekulerede i deres Dumhed. Den sidste Kategori Musselmænd i Ægypten er Beduinerne, baade Halvnoma
der og Nomader, som foragter Fellaherne, og som betragter dem som hørende til en lavere Race; de varetager kun egne Interesser og modsætter sig gerne ethvert ordnet Regimente, som vil forhindre dem i at røve og plyndre. Under Englændernes Regimente er der gjort meget for at formaa dem til at blive fastboende, og adskillige har nedsat sig i de Landskaber, som ligger paa Ørkengrænsen.
De Kristne i Ægypten, Kopter, Sy riere og Armeniere dannede som Regel ikke nogen Modvægt af Betydning mod deres muha
medanske Landsmænd.
Det vil efter det anførte forstaas, at der i Ægypten var en Under
strøm af Følelser og Stemninger, som let kunde males op til Over
fladen. Østens Kulturfolk stod mod Vestens: de første hadede de sidste og forstod dem ikke, skønt de respekterede deres Dygtighed og Magt.
Da der i 190G var stærk Spænding mellem Ægypten og Tyr
kiet vedrørende Ørkengrænsen paa Sinai, sendte en orthodoks Mus- selmand en Skrivelse til Lord Cromer, hvem man med Rette tilskrev alle de Fremskridt, Ægypten havde gjort under det engelske Over
herredømme, og hvilke Brevskriveren forstod at vurdere, men der
paa fortsætter han, henvendt til sine Landsmænd: »I vil maaske nu
— I ægyptiske Mænd — være opfyldte af Taknemmelighed og vel
signe deres Navne, som er Skyld i saadanne Velgerninger over for Eder. Ja mange af os, som har bevaret vor frie Dømmekraft, og som har holdt sig borte fra Kryberi og Falskhed, er virkelig ogsaa taknemmelige. Tak er noget, som kommer fra Hjertets Overflade, men dybere inde er andre Følelser. — Der hersker Fred i Landet;
men Islams Aand sover. Vi hører Imanernes Raab om de Vantro;
E n g l æ n d e r n e s F o r s v a r a f Æ g y p t e n 9
men Ordene suser bort med \ inden. \ ore Børn ljtter til dem føi- ste Gang uden at forstaa dem. Ja, alle Mennesker har fra Barns
ben hørt dem; men de agter ikke paa dem.
Nu lyder det imidlertid maaske pludseligt: »Der er Krig mellem England og Sultanen«. Saa bliver det noget andet. Saa finder Ima- nens Ord Genlyd i alles Hjerter. Enhver Musselmand lytter nu til Troens Ord. Som Mennesker elsker vi ikke Osmannernes Sønner. De Børn kender deres Værk og ved, at de har traadt os Ægyptere un
der Fødder, som var vi kun Halm. Som Muhamedanere er de imid
lertid vore Brødre; thi Kalifen [o: Sultanen] er i Besiddelse af de hellige Steder, og han er Beskytter af de kostbare Relikvier. — Ja!
var Ivalifen end forladt af Lykken lige som en Bajasid; var han grusom som en Murad eller afsindig som en Ibrahim; saa er og ved
bliver han dog at være Guds Skygge paa Jorden, og hver Mussel
mand maa hjælpe ham, saasnart han kalder. Sultanens Raab ei Troens Raab. Gennem ham lyder Profetens Befalinger. Jeg og mange andre haaber tillidsfuldt, at Freden maa blive bevaret. Men skal det blive-Krig, vil sikkerlig enhver, som besidder et Sværd, drage det, og den, der kun har en Stok, vil vide at kæmpe med den. Og fra Tagene vil Kvindernes Skrig lyde:
»Gud — give Islam Sejr!«
De vil nu fremdeles sige: Ægypteren e r mere utaknemmelig end en Hund, er mere afsindig end den Gale, som saver Bjælkerne o\ei, der bærer Taget, saa det styrter ned over ham. Den, der ser paa Tingene udefra, vil tænke saaledes. Men nu, da Islam er i Fare, vender enhver Musselmands Øjne sig bort fra denne \eidens Ting, han tørster alene efter at tjene sin Tro, og han er ikke bange foi at se Fjenden lige i Øjnene«.
*• *
#
I Begyndelsen af Ægyptens Okkupation havde deyi britiske Re
gering erklæret, at det var dens Ønske at trække de engelske Trop
per tilbage, saasnart Forholdene tillod det; men for enhver, der saa uhildet paa Tingene, var det klart, at de Interesser, som stod paa Spil i Ægypten, maatte tale imod en Rømning af dette Land. Med haard Haand havde Kitchener, efter at Mahdisterne var slaaet til Jorden, forhindret Franskmændene i at sætte sig fast ved den øvre Nil (Faschoda Affæren), hvilket ikke tydede paa, at Storbritannien var til Sinds at opgive Herredømmet i Nillandene. Lidt efter lidt var da ogsaa Anskuelserne i England blevne ændrede i Retning af at fastholde, hvad man havde, og Storbritanniens Diplomater lurede tilsidst kun paa en gunstig Lejlighed til at faa det ægyptiske Spørgs- maal endelig afgjort. En saadan bød sig i 1904, da Frankrig og Eng
land enedes om alle løbende Stridsspørgsmaal, bl. a. det ægyptiske.
Der afsluttedes i London en Traktat, i hvilken det hed:
1 0 K A P T A J N D A N I E L B R U U N .
»Hans Britiske Majestæts Regering erklærer, at den ikke har til Hensigt at forandre den politiske Situation i /Egypten «
»Den franske Republiks Regering erklærer for sin Part, at den ikke vil modsætte sig Storbritanniens Handlemaade i nævnte Land og forlanger ikke, at der skal fastsættes en Tidsfrist for den bri
tiske Okkupation.«
Med andre Ord. Ægyptens vedvarende Okkupation var bleven anerkendt. Til Gengæld fik Frankrig frie Hænder i Marokko og i Nordvestafrika. De øvrige europæiske Lande — selvfølgelig med Undtagelse af Tyrkiet — gav senere Erklæringer, i hvilke de aner
kendte Okkupationen. Tyskland støttede dog senere Tyrkiet i dets Modstand mod Storbritanniens fremtrædende politiske Stilling i Ægypten.
England holdt tast ved, at Sultanens Repræsentant i ./Egyp
ten var Khediven og ikke den særlige Mission, som Tyrkiet sendte til Kairo. — Porten paa sin Side betragtede Ægypten som en Pro
vins, styret af en arvelig Generalguvernør, udnævnt af Sultanen — dog med større Magtmyndighed end de ottomanniske »Valier« an
detsteds.
1 1906 forsøgte Tyrkerne, som havde sørget for, at der ikke var fastslaaet nogen bestemt (irænse med Ægypten, at besætte visse Punk
ter paa Sinai-Halv øen; men de maatte afstaa herfra som Følge af et Ultimatum fra den britiske Ambassadør.
Harmonien mellem den britiske og den ægyptiske Admini
stration havde aldrig været god, og Khediven havde, som antydet otte vist en uvillig, ja stundom fjendtlig Holdning over for Brit
erne, lu is Magtstilling han søgte at undergrave. Sir Eldon Gorst, som (1902) fulgte .efter Lord Cromer, forsøgte forgæves en forsonlig Politik. Efter hans tidlige Død blev Lord Kitchener Generalkonsul.
Mange mente, at det var et Vovespil at sætte en Soldat i Spidsen foi en C iviladministration; men det viste sig, at han var den rette Mand paa rette Sted. Den 29. September 1911 kom han til Kairo, og næste Dag sendte Italien et Ultimatum til Tyrkiet. Den 1. Ok
tober erklæredes Krig mod det ottomanske Kejserrige, af hvilket Ægypten jo udgjorde en Del. Italien havde forlængst kastet be- gæi lige Llikke paa 1 ripolitanien — den tyrkiske Provins, som jo grænsede op til Ægypten. Ved Italiens Krigserklæring til Tyrkiet blev Englænderne i Ægypten meget vanskelig stillet, navnlig'fordi Tyrkiet \el kunde finde paa af sin \ asalstat /Egypten at forlange
•fri Gennemmarch for Tropper til Tripolitanien — om ikke ligefrem Iljælp. Men Kitchener klarede alle \ anskelighedcr, saa -•Egypten blev holdt helt uden for Krigen, og alle Ønsker om frivillig Hjælp, som tilbødes Tyrkerne af ægyptiske Officerer og Beduiner, blev vej
rede bort, skønt de ægyptiske Nationalister var drøje at'faa Bugt med. Og da det tegnede til, at Araberne paa Sinai-Halvøen vilde søge at hjælpe Tyrkeme, sørgede Kitchener for, at der langs Sues-
E n g l æ n d e r n e s F o r s v a r a f Æ g y p t e n .
kanalen blev bygget Forsvarsværker, saa Østgrænsen kunde lukkes
for dem. .
Paa denne som paa anden Vis viste England sig imødekom
mende over for Italien — aabenbart med Sigte paa en kommende Krig med Tyskland, paa hvis Side Italien ganske vist foreløbig var stillet som Medlem af Trippelalliancen; men ud af hvilken det gjaldt om at drage det. Faren for et Brud med Tyrkiet var i Øjeblikket ikke saa stor, som man maaske skulde synes; thi den Tribut paa 680000 Pund Sterling, som Ægypten aarlig betalte Tyrkiet, kunde dette Rige meget daarlig undvære. En alvorligere Fare, som kunde op- staa ved en fjendtlig Optræden over for rl yrkerne, var en Rejsning i selve Ægypten; men Lord Kitchener viste, at han var Mand foi at forebygge den.
Samtidig med, at Befolkningen beroligedes og ved b asthed hold
tes fra at rejse sig, blev alle praktiske Formaal stadig fremmede, ligesom Ægyptens strategiske Position af yderste Evne blev styr
ket. »Times« indeholdt i April Maaned 1912 en Artikel, i hvilken det udtaltes, at man havde til Hensigt at koncentrere en stærk Trop
pereserve i Ægypten, for at der kunde dirigeres Soldater til ethvert Punkt i Middelhavet eller det røde Hav — Indien eller Persien, hvor
somhelst der blev Brug for Tropper. Ligeledes skulde Garnisonerne i Khartum, Port ISdid og Sues samt paa Sinaihalvøen forstærkes.
Det var altsammen Planer, som man var overbevist om udgik fra Kitchener. Foreløbig kunde de dog ikke fuldt ud realiseres paa Grund af Mangel paa Mandskab til Hær og Flaade.
Just som Ouverturen til Verdenskrigen blev spillet, befandt Kitchener sig i England. Han gik om Bord i en Damper, som skulde til Caiais; men blev stoppet ved et traadløst Telegram og vendte tilbage til London. Alles Øjne var nu rettede paa ham og det foi - lød, at han paany var i Færd med at afrejse; men tilsidst kom de forløsende Ord:
»Kitchener er bleven udnævnt til Krigsminister!«
Dagbladene og den offentlige Mening forlangte det:
»Storbritannien skal kæmpe for Livet, medens Kitchener be
tragter Pyramiderne ! — Det kan og maa ikke ske !«
II. VERDENSKRIGENS FØRSTE MAANEDER.
Da England, den 4. August 1914, erklærede Tyskland Krig, blev Ægyptens Stilling endnu vanskeligere end den havde været under den tyrkisk-italienske Krig i Tripolitanien (i 1912), som det var lykkedes General Kitchener at holde Ægypten udenfor; thi nu blev det Spørgsmaal aktuelt, hvorledes Ægypten som Stat skulde forhol
de sig. Det var besat af en krigsførende Magt og stod nominelt end
nu under en neutral Stat, nemlig Tyrkiet. — At Landets Neutralitet under de givne Krigsforhold ikke vilde blive opretholdt af Englæn
derne, var næsten givet.
IOiediv Abbas Hilmi opholdt sig netop nu i Konstantinopel, hvor det uden at gaa ham for nær — kan antages, at han sammen med Sultanen lagde Raad op imod England for maaske at benytte Situationen til at frigøre Ægypten for det engelske Herredømme.
Det gjaldt nu for ham om igen at komme hjem til sit Land, hvor Ministerpræsidenten Ruschdi Pascha førte Regeringen i hans Navn.
Abbas Hilmi forlangte nu af Englænderne, at de skulde sørge for hans Hjemrejse; men han modtog et bestemt Afslag med Opfordring til at blive, hvor han var — eftersom man frygtede for, at hans Til
bagekomst skulde blive Signal til en Rejsning mod det engelsk-ægyp
tiske Regimente.
Ruschdi Pascha havde, straks efter Krigens Udbrud, i et Mini- sterraad besluttet, at Ægypten skulde erklæres neutralt; men han var lige efter (d. 5. August) af den Øverstkommanderende for de engelske Besætningstropper, General Maxivell — som selvfølgelig handlede paa sin hjemlige Regerings Vegne — bleven tvungen til at opgive sin Politik og til i den fraværende Khedivs Navn, at under
skrive en officiel Erklæring om, at Ægypten stillede sig paa Eng
lands Side. Dette var et Overgreb; thi skønt Khedivens Magtomraa- de officielt var bleven udvidet i Forløbet af det forrige Aarhundre- de, saaledes at han havde Ret til at afslutte ikke politiske Traktater med udenlandske Magter, var han stadig formelt vedbleven at være
E n g l æ n d e r n e s F o r s v a r a f Æ g y p t e n . 1 3
en Vassal af Sultanen i Konstantinopel, saaledes at Ægypten maatte betragtes som en ikke suveræn Stat, uden Ret til at optræde i uden
rigspolitiske Forhold.
Englands Stilling i Ægypten ophævede imidltertid faktisk et
hvert saadant Retsgrundlag — og nu tvang den engelske Regering altsaa Landet til at erklære Krig mod en Magt (Tyskland), som var i meget intim Forbindelse med Sultanen. Den engelske Gesandt i Konstantinopel afgav her den Erklæring, at: »naar Tyrkiet vedblev at være neutral og Ægypten forholdt sig rolig, var det ikke Englands Hensigt at ændre Forholdene i sidstnævnte Land — om der da ikke indtraadte uforudsete Begivenheder«.
Den tyrkiske Regering nedlagde, mærkelig nok, ikke nogen Ind
sigelse imod den ægyptiske Krigserklæring.
Englands Vægring ved at hjælpe Khediven til at vende tilbage til Ægypten blev øjeblikkelig benyttet af dets Fjender, og Khediven blev kraftig støttet af de tyske og østrigske Gesandter hos Sultanen, hvorefter Abbas Hilmi nu aabenlyst arbejdede paa at faa Tyrkerne til at angribe Ægypten. Forgæves søgte den engelske Gesandt at faa ham til at rejste til Italien; han blev i Konstantinopel, hvorfra tyske og tyrkiske Agenter sendtes til Ægypten for at fremkalde Rejsninger; men uden at det lykkedes for dem. Tværtimod var alt roligt der, ja Førerne for Nationalpartiet flygtede endog — da de følte Jorden brænde under Fødderne paa sig — idet Englænderne viste sig stærke, navnlig efter at der var ankommen indiske og engel
ske Troppestyrker til Forstærkning af den engelske Okkupationshær, som ved Verdenskrigens Udbrud straks var bleven noget formind
sket ved Afgivelsen af Tropper til Frankrig. Generalløjtnant Max
well var Herre over Situationen, og i Oktober Maaneds Begyndelse fik han nok at gøre med at sikre Sueskanalen. Her havde en Del tyrkiske Dampskibe samlet sig uden at ville passere det neutrale Farvand, hvor de ikke kunde opbringes. Da det af nogle af disse Skibes Besætninger blev forsøgt at sænke Skibene i Kanalen for saa
ledes at spærre denne, greb General Maxwell resolut ind og forhin
drede det. Skibene førtes nu alle til Alexandria, hvor de opbragtes.
Dennes Havn blev nu gjort til Operationsbasis for den engelske Flaade i Middelhavets østlige Del, og engelske og franske Krigsskibe lagde sig i Sueskanalen.
Tyrkiet havde imidlertid rustet sig, og i Beg. af November erklæ
rede det Treforbundet, Rusland, England og Frankrig Krig. De
1 4 , K A P T A J N D A N I E L R H U U N .
franske og engelske Krigsskibe, som befandt sig i den østlige Del af Middelhavet og Rødehavet havde allerede forinden faaet Ordre til at forhindre Troppetransporter fra tyrkiske Havne. Samme Dag, som Krigserklæringen blev udstedt, beskød saaledes i den Anledning den engelske Krydser »Minerva« Akaba i Bunden af den Øst for Sinai-Halvøen liggende Bugt.
Samtidig gik tyrkiske Tropper, især beredne Beduiner, over den ægyptiske Grænse ind paa Hindi-Halv øen, som den ægyptiske Sirdar havde besluttet at rømme, fordi den var for vanskelig at forsvare.
Han vilde nu koncentrere Forsvaret langs Sueskanalen. Den 6. No
vember udstedte General Maxwell en Proklamation, i hvilken han kundgjorde, at der var indtraadt Krigstilstand mellem England og Tyrkiet; men samtidig meddeltes det, at Storbritannien selv vilde afholde alle Udgifterne ved Krigsførelsen uden at forlange, at det ægyptiske Folk skulde deltage deri — dette skete: »i Anerkendelse af den Agtelse og Ærefrygt, som Muhamedanerne i Ægypten næ
rede for Sultanen som Følge af hans religiøse Stilling [som Kalif].«
Den 14. November blev nu imidlertid paa Sultan-Kalifens Be
faling »den hellige Krig« (»Dschihåd«) erklæret mod Islams Fjen
der, og Ægypterne blev i en særlig arabisk Proklamation opfordret til at benytte Øjeblikket og befri sig for det engelske Herredømme.
Samtidig udsendte Enver Pascha en Dagsbefaling. Den sluttede saa
ledes :
» I rehundrede Millioner Musselmænd, som stønner i Lænker, og som er vore gamle Landsmænd, beder for vor Sejr. Døden maa ikke afskrække nogen! Den største Ære tilkommer dem, der falder som Martyrer, idet de stormer fremad for Religionen og Fædrelandet.
Bestandig fremad! Fremad ! thi der ligger Sejr og Magt, Martyrium og Paradis; men bagude — Fornedrelsen. Sjælene beder for vore indviede, helligede Martyrer!«
At de i Ægypten og de tilgrænsende Lande boende Fransk
mænd og Italienere selvfølgelig ved Verdenskrigens Udbrud holdt med Englænderne, er en Selvfølge. De kristne Syriere, Levantinerne og sikkert ogsaa Kopterne i Byerne, foruden nogle Ægyptere, gjorde det samme, men ogsaa en Del af den muhemedanske Gejstlighed stillede sig nu paa Englændernes Side — tvungne af Magthaverne;
thi i deres Hjerter var de mod Englænderne. De maatte udstede en I reklamation til Folket, i hvilken de, paa Grundlag af en Række Koransprog, efterviste, at det var enhver from Ægypters Pligt at
E n g l æ n d e r n e s F o r s v a r af Æ g y p t e n . 1 5
forholde sig fuldkommen roligt og adlyde den af Gud givne Øvrig
hed.
Selvfølgelig var der alligevel i Ægypten en l nderstrøm, som gik Englænderne imod — og som navnlig blev ledet frem af Natio
nalisterne, men den kom ikke frem til Overfladen uden i ganske enkelte Tilfælde.
Kampene i og om de muhamedanske Lande under Verdenskri
gen var fuldt saa meget en rasende Strid 0111 Sjælene, som den drejede sig om at tilintetgøre Stridskræfter og vinde eller forsvare Land.
De Stormagter, som allerede besad muhamedanske Lande, havde længe gjort sig den største l mage for at sikre sig deres Lndeisaat- ters velvillige Sindelag dels ved at respektere deres religiøse Følel
ser og dels ved at skaffe dem Fred og Ko og bedre økonomiske Kaar ()(r dø Stormagter — som Tyskland — der ikke i samme Grad ha\d(
muhamedanske Undersåtter, havde ikke gjort sig mindre 1 mage foi at tækkes Muhamedanerne. Man erindre sig Kejser Wilhelms Besøg i Tyrkiets Hovedstad, i Syrien og Palæstina samt i Marokko. Ger
manske Agenter og Repræsentanter gennemrejste selv fjerne, afsides Egne for at gøre Propaganda — Resultatet blev meget forskelligt.
Tyskerne, i hvis Interesse det laa, at Proklameringen af »den hel
lige Krig« fik et glimrende Resultat i alle de muhamedanske Lande, som ikke stod paa Tyrkiets Side, blev i alle Tilfælde skuffede.
Efter at Tyrkiet var traadt over paa Centralmagternes Side, havde Storbritannien — nu endelig — ingen Betænkeligheder ved helt at omstøde den tvetydige statsretslige Stilling, Ægypten sat længe havde indto.get som Vassalstat af Tyrkiet.
Allerede i September Maaned 1914 var Østrigs og Tysklands Diplomater bleven tungiie til at forlade Ægypten, skønt de prote
sterede mod Udvisningen. Dernæst blev alle Tyskere og Østrigere, som endnu i November Maaned befandt sig Landet, ligeledes ud
viste eller overførte til Malta og Cypern, ligesom ogsaa flere Med
lemmer af Khedivens Familie blev landsforviste. Det var deihos bleven forbudt Englænderne og Ægypterne at handle med tyske og østrigske Firmaer, hvorfor alle disse Forretninger blev lukkede.
Den 19. December 1914 blev derpaa følgende Proklamation of
fentliggjort i Kairo.
»Hans Britiske Majestæts Udenrigsminister kundgør, at som Følge af den Krigstilstand, der stammer fra Tyrkiets Aktion, er Ægypten stillet under Ils. Majestæts Protektion, saa det herefter danner et Britisk Protektorat. Tyrkiets Overherredømme over Ægyp
ten er saaledes endt, og Hans Majestæts Regering vil træffe alle nød
1 6 K A P T A J N D A N I E L B R U U N .
vendige Forholdsregler for at forsvare Ægypten og beskytte dets Indbyggere og dets Interesser.«
Proklamationen blev samtidig offentliggjort i alle Provins-Cen
trerne i Ægypten. Dermed var Landet formelt løsrevet fra Tyr
kiet, saaledes som det havde været det reelt i lange Tider. Samti
dig blev Khediv Abbas Hilmi erklæret for afsat, og den engelskven
lige Pt ins Hussein Kamil (f. 1853), Khedivens Onkel og det ældste Medlem af det regerende Hus, blev udnævnt til Regent. Det be
stemtes, for at give ham mere Relief, — at han skulde udnæv
nes til Sultan, en Titel, som i sin Tid havde været baaret af de uaf
hængige Mammeluk-Herskere i Ægypten og af Fatimiderne før dem.
Den engelske Regering udnævnte straks en »High C ommissioner«
i Ægypten og Navnet »British Agency« blev omdannet til »British Residency«. Til denne vigtige og ansvarsfulde Post valgtes Sir Hen
ry Mc. Mahon, der havde vundet megen Anerkendelse som politisk Officer under den indiske Regering, og som var godt inde i orien
talsk Tankegang og Skikke.
Der blev gjort alt for at gøre Sultan Husseins Førsteoptræden saa glimrende som mulig, da han, den 20. December 1914 holdt sit Indtog i Kairo. Det forløb glimrende uden det fjerneste Brud paa Ro og Orden og som det hed »under Befolkningens store Deltagelse«.
Abbas Hilmi var altsaa bleven afsat som Khediv. Han udsendte straks Opraab til Ægypterne og Sudan-Folket, i hvilket han over for sine »Kære Børn« søgte at brændemærke Englændernes Optræ
den mod sig selv og de tyrkiske »Firmaner«. Det hed bl. a.:
»Eftersom Hans Majestæt Kalifen [o: den tyrkiske Sultan] og hans Regering ønsker, at disse Firmaner, der har til Hensigt at be
fordre Ægyptens og Sudans Lykke, skal respekteres, har de Troendes Behersker besluttet at sende en tilstrækkelig stor osmannisk Hær til Ægypten for der at genoprette Tilstanden fra 1882. I kan bi
drage til, at denne Hær sejrer, ved at være enige og ved at yde eders værdifulde Bistand.«
Overensstemmende med Nationalisternes Program lover Abbas Hilmi dernæst at give en Forfatning, som fastslaar Nationens fulde politiske Rettigheder, og han lover at gøre alt muligt for at sikre Ægyptens og Sudans Beboere Lykke og Sikkerhed.
»Ægyptere og Sudanesere! Øjeblikket er gunstigt, lad os ud
nytte det! Eders Løsen skal være Ægyptens Befrielse og Agtelse for Fremmedes Person og Ejendom. Som Fjende har vi kun Okku-
E n g l æ n d e r n e s F o r s v a r a f Æ g y p t e n . 1 7
pationshæren og alle dem, der yder den Hjælp og Bistand. Gid den almægtige vil gøre vore paa Ret, Retfærdighed og Frihed grundede Ønsker til Virkelighed.«
At Tyrkiet energisk protesterede mod Ægyptens Løsrivelse er en Selvfølge. Ogsaa Scheik ul Islam udsendte tre Forordninger (»Fetvas«), i hvilke han fordømte den nye Sultans »forbandelses- værdige Handlemaade«. Det hed i øvrigt heri om denne:
»Naar en Musselmand slutter sig til England og forsøger at løs
rive Ægypten fra Kalifatets Riger for at bringe det ind under Eng
lands Herredømme — naar han dernæst lader sig udraabe til Sultan under den nye Regerings Beskyttelse — har han da ikke begaaet et Forræderi mod Gud, Profeten og det islamitiske Samfund? — Sva
ret maa blive — Jo!«
1 to senere »Fetwas'« erklæres, at hvis denne Musselmand fremdeles ikke vil adlyde Kalifen, »fortjener han at blive dræbt og at faa de værste Straffe i den anden Verden.«
Denne Forbandelsesdom blev efterfulgt af to resultatløse Atten
tater mod Sultanen; men forøvrigt gjorde Opraabene ikke den til
sigtede Virkning. Briterne var for stærke, og Ægypterne havde ingen særlig Lyst til at gøre noget for Sultan-Kalifen; men vel for deres egen Frigørelse.
* #
*
I Midten af December Maaned 1914 var den britiske Ilær i Ægypten bleven bragt op til en Størrelse, som fuldkommen vilde kunne sikre Landet mod et tyrkisk Angreb, selv et langt større end viet, der nu kom. Hæren bestod af den australske og new-zealaiidske Ekspeditions-Styrke, engelske Territorial Tropper, en bereden engelsk Jeomanry Brigade og en stor indisk Styrke, for en stor Del bestaa ende af beredne Tropper og regulært Fodfolk — omtrent et stærkt Armékorps.
De indiske Tropper var udmærket uddannede og Territorial- og Jeomanry Tropperne blev hurtigt indøvede; derimod kneb det no
get i Begyndelsen for Australierne og New-Zealænderne at indordne sig under Disciplin, hvilket navnlig skyldtes Mangel paa dygtige Officerer og Evne hos Folkene til at underordne sig; men efter al der var sket en Udrensning, blev det bedre. Dog blev under de kom
mende Kampe ved Kanalen kun faa Austral-Tropper anvendte —
2
1 8 K A P T A J N D A N I E L B R U U N .
senere gjorde de god Fyldest yaa Gallipoli. De indiske Tropper blev i Begyndesen hovedsagelig anvendte til Bevogtning af Sueskanalen, som snart truedes af det Angreb, som Djemaal Pascha fra Syrien gen
nem Sinai Halvøen førte frem mod Kanalen.
Efter at Tyrkiet var indtraadt. i Verdenskrigen, blev der straks koncentreret en Del Krigsskibe, mest Krydsere og Torpedobaade, i Levanten og det Røde Hav, dels for at bevogte Kysterne, dels for at forhindre Tyrkerne i saadanne Bevægelser, som navnlig havde en Invasion i Ægypten til Maal. Fra Alexandrette Bugten paa Lille
asiens Kyst kunde Bagdagbanen let rammes, hvorfor der her blev foretaget et Angreb fra Søsiden. Det endte med, at Tyrkerne blev forhindret i at benytte dette Punkt som LTd- og Indskibingssted. Og- saa andetsteds paa den syriske Kyst optraadte de Allieredes Krigs
skibe. Gaza ogEl Arisch (paa SinaiHalvøens Middelhavskyst) blev bombarderet og Troppestyrker beskudte — ligesaa i Akaba o. s. fr.
III. DJEMAAL PASCHAS ANGREB PAA SUESK ANALEN.
Intet kunde være vigtigere for Briterne og deres Allierede un
der Verdenskrigen end at beskytte Sueskanalen, dem; vigtigste Kom
munikationslinie med Orienten: navnlig med Indien og Australien, New-Zealand, fransk Indo-Kina, Japan og Kina, thi derfra kom ikke blot Forsyninger som Ris, Kød, The, Bananer, Uld, Træ, Læder o. s.
v., men ogsaa Troppekontingenter. Og Opretholdelsen af denne For
bindelse beroede jo udelukkende paa den smalle, 162 Kilometer lange Kanal, som forbinder Middelhavet med det røde Hav. Men Sues
kanalen laa, som vi har set, kun i forholdsvis ringe Afstand fra den tyrkiske Grænse, og hvis det lykkedes Tyrkerne at bemægtige sig den eller gøre Kanalen ubrugelig, havde de Allierede maattet diri
gere deres Skibe syd om Afrika, hvorved Vejen for dem vilde være bleven 3—4 Gange forlænget, og samtidig vilde Kulforbruget være steget i lignende Forhold.
Hele Sinai-Halvøen hører Ægypten til. Ifølge Aftalerne fra 1906 løber den tyrkiske-ægyptiske Grænse fra Rafa ved Middelhavet til Akaba inderst i Bugten fra det røde Hav.
Sinai'-Halvøen danner i Grundplanen en mægtig Trekant, hvis Spids skyder ud i Røde Havet, og hvis Grundlinie berører Middel
havskysten. Til den ene Side har man Bugten ved Sues, til den an
den Bugten ved Akaba. Naturen har delt Halvøen i tre Afsnit: Nær
mest ved Middelhavet findes en lav, flad og sandet Kystegn, medens Trekantens Spids optages af et mægtigt, vildt Fjældparti Sinai, be
rømt i Historien. Mellem disse to Afsnit findes et goldt Plateau, hvis gennemsnitlige Højde mod Nord er 300 Meter, mod Syd 500 Meter.
Førstnævnte Afsnit, nærmest Middelhavet, er det smalleste. Ilvor det er bredest (ved Katia) naar det kun 35 miles (ca. 56 Kilometer).
Det opfyldes af vidtstrakte Sandregioner, kun af og til afbrudte af Klippeøer i Sandhavet. Sandregionen strækker sig ogsaa i Syd
2*
2 0 KAPTAJN D A N I E L BRUUN.
ned langs Sueskanalen. Elendige Stier følger Flodsengenes udtør- lede Lejer. Det er Hjemstedet for brændende hede Hvirvelvinde.
Og gennem denne øde Kyststrækning gaar dog den normale Forbin
delseslinie mellem Ægypten og Syrien, ad hvilken man som oftest h<ii set militære Ekspeditioner komme frem fra og til ./Egypten (mellem SueskanaLens Nordende og Rafa).
Paa denne Iiute ligger Oasen El Arisch ved en lille Elv, og her bor Sina'i-Halvøens fleste Mennesker.
I ra Akaba Bugtens Indersten til Sues gaar en lignende Kara
vanevej, som bliver brugt af Pilegrimmene paa deres Vej mellem Ægypten og Mekka. Den gaar over Nakhel og er næsten vandløs.
Midt gennem Sindi-Halv øen over Høiplateauet gaar ingen Vej, og dog blev det her, at Tyrkerne, som vi skal se, rykkede frem med deres Hovedstyrke. Ad denne Rute var det muligt at føre Vogne og Automobiler frem, og her var Luften friskere end paa de andre Ruter. Dertil kom, at Krigsskibe fra Havet kunde beskyde Kolon
nerne, som rykkede frem langs Middelhavskysten, f. Eks. ved El Arisch der t lere Gange virkelig blev udsat for Beskydning paa
denne Vis.
Det var bleven bestemt, at Djemaal Pascha med en Hærstyrke, som samledes i Syrien, skulde foretage et Angreb paa Sueskanalen og Ægypten. Han var en ægte »Pan-Ottoman«, som i Balkankrigen med Dygtighed havde ført et Armékorps. Han havde desuden været Marineminister, var en af de ledende Ung-Tyrkere, og havde aabent til Diplomater i Konstantinopel udtalt: »Vi er 300 Millioner Musselmænd, og vi vil rejse Spørgsmaalet om Tunesien, Tripolita- nien og Ægypten!«
Han havde en god Støtte i den bajerske Oberst Kress von Kres- senstem, der var hans Raadgiver eller Stabschef. De haabede, at
»den hellige Krig« skulde bringe dem Hjælp fra Beduiner og Arabere.
Til Brug ved Troppernes Koncentration mod den tyrkisk-ægyp
tiske Grænse kunde Jærnbanelinien gennem Syrien syd paa benyttes.
Den gik fia Aleppo over Damaskus til Maan og fortsattes videre i Iledschasbanen, som gik helt til Medina. Det var Planen at føre den videre helt til Mekka. Denne Arabiens eneste Jærnvej var, sagdes der, anlagt hovedsagelig for ad den at kunne transportere Pilegrimme til Islamismens hellige Steder; men at man ogsaa havde strategiske Grunde til Anlægget, er udenfor al Tvivl. Nu kunde der hurtigt sendes Tropper til de fjærntliggende Dele af Vest- og Syd-Arabien,
Englændernes Forsvar af Ægypten. 2 1
i hvilke Egne der ofte var Oprør. Banen fik da ogsaa under Ver
denskrigen en meget stor Anvendelse i Krigsøjemed.
At Banen ogsaa i kommerciel Henseende var af stor Betydning og navnlig kunde blive det i endnu højere Grad, om der førtes en Gren ned til Bugten ved Akaba, var der ingen ,som bedre forstod end Englænderne; thi blev dette sidste Anlæg til Virkelighed, var Sueskananlen derigennem bleven omgaaet, og man kunde for Trans
port af Handelsvarer spare de store Udgifter, som Gennemfarten der medførte — alt under Forudsætning af, at der etableredes Skibs- forbindelse imellem Akaba og Kysterne af det Indiske Ocean, Øst
asien og Australien. Der har da ogsaa forholdsvis længe eksisteret en Plan om Anlæg af Sidelinien til Akaba. Dette Punkt var allerede i Oldtiden en bekendt Handelsplads, hvorfra f. Eks. Kong Salomo udsendte en Plade til Ophir for at hente Guld og Elfenben fra de sagnagtige Lande til sine Pragtbygninger. Senere drev Romerne livlig Handel derfra. At England med alle diplomatiske Midler har søgt at spænde Ben for 'Mekkabanens videre Bygning til Akaba, for
klares ved dette Riges Frygt for at faa en Konkurrence til Sueskaiia
len, som og fordi Tyrkiets Stilling ved det røde Hav vilde blive for
stærket. Det havde derfor forlængst gjort Fordring paa Akaba som tilhørende Ægypten (altsaa sig selv).
Straks efter at Tyrkiet havde erklæret Krig, besatte tyrkiske Tropper derfor Akaba; som de dog ikke formaaede at holde, da den britiske Krydser »Minerva« beskød Byen og Fortet, saa de blev ødelagte. Briterne manglede dog en tilstrækkelig stor Landgangs- styrke til at kunne holde dette vigtige Punkt besat.
Allerede den 28. Oktober 1914, medens Tyrkiet og England endnu ikke var komne i Krig, var som anført Sinai-Grænsen bleven kræn
ket af Beduiner i Sultanens Sold og i Forstaaelse med Nationalisterne i Ægypten. Da Tyrkiet var gledet ind i Verdenskrigen havde ir
regulære Tropper, Arabere og Kurder, besat det Omraade paa Halv
øen, som de ægyptiske Avantgarder havde rømmet. De satte sig fast i El Arisch og Nakhl, hvorfra der udgik Strejftog mod Kanalen.
Imidlertid havde den tyrkiske Hærstyrke, som skulde angribe Sueskaiialen, baseret sig paa El Arisch, Beersheha (Bir es Saba) og Bir el Abid, og forskellige Punkter, der var af Betydning for den vi
dere Fremrykning, var bleven besatte. Alt, hvad der vedrørte For
plejning og Transportvæsen, var fortrinlig ordnet. Hvert Regiment havde f. Eks. 250 Transportkameler, og Vand blev stedse medført.
2 2 KAPTAJN D A N I E L BRUUN.
/ Begyndelsen af Aaret 1915 stod der, parat til Angreb paa Ægyp
ten: VII. tyrkiske Korps (Damaskus) og en Del af XII. Korps (Mos- sul). I Vinterens Løb kom endvidere Hovedstyrken af IV. Korps
(Smyrna). i Fertil løjedes yderligere en Del af Hedschas-Divisionen samt 15000 irregulære Arabere. Det var dog alt for ringe en Styrke til det Formaal, som havdes.
I Slutningen af November Maaned havde Djemaal Pascha faaet at vide, at der var sket en ganske usædvanlig Forøgelse af Vand
standen i Er-Rigm-Sumpene paa Højplateauet i Midten af Sinai- Halvøen. Da han straks var klar over, at en saadan Vandsamling i en ellers tør Egn betød en stor Gevinst for Operationerne, bestemte han sig til straks at føre sin Hovedstyrke derhen for fra denne nye Basis at rette et Fremstød mod Sueskanalens Midterparti mellem den store Saltsø og Ismailia. Denne vovelige Ekspedition var nær lykkedes for Djemaal.
Den 11. Januar 1915 afmarcherede han fra Hebron og ankom den 29. s. M. til Er Rigm med 29,000 å 30,000 Mand efter at have marcheret gennemsnitlig 20 miles om Dagen.
Samtidig med, at han mod Nord og Syd udsendte Styrker for at demonstrere — én mod Sues (c. 3,000 Mand), en anden mod El- Kantara (c. 6,000 Mand), vilde han føre Hovedstødet frem i Cen
trum.
Hvad Sueskanalen angaar, er dens Længde, som sagt, 162 km, dens Dybde 8 m 50, og dens Bredde er varierende mellem 68 og 100 metre.
Paa det første Stykke fra Nord passerer den gennem Søen Menza- leli, hvorpaa den skærer gennem Søen Hall ah, ved hvilken El-Kan
tara ligger. En Tange af fast Jordbund, hvis mest fremtrædende Punkt er LI Ferdan, adskiller den fra Søen Timsah, paa hvis vest
lige Bred Ismailia ligger. Efter en ny Tange ved Tussum og Sera- peum løber Kanalen ud i de to Saltsøer, hvorpaa den naar Sues og Rødehavet.
Kanalen deles saaledes i et vist Antal udprægede Afsnit, der ad
skiller Søerne, hvis Forsvar kan føres af Krigsskibe. Et Forsøg paa at tiltvinge sig Overgang over Kanalen er derfor indskrænket til de Jordstykker, som adskiller og som flankeres af Søerne. En Jærn- bane løber parallelt med Kanalen paa Afrikasiden. Den forenes med det ægyptiske Jærnbanenet ved en Linie vinkelret paa Kanalen. For Forsvaret af denne er Baneanlæggene en meget stor Fordel.
Den britiske tityrke, som General Wilson, hvis Opgave var at
Englændernes Forsvar af Ægypten. 2 3
forsvare Kanalen, havde til Raadighed, l>estod af 2 indiske Divi
sioner, noget Rytteri, nogle ægyptiske Batterier og Bikaner-Kamel- korpset. Længere tilbage paa Nilsletten befandt sig et Korps Anzac, en britisk Territorial-Division, og en Brigade Jeomanry. Men disse Styrker var ikke fuldt uddannede; der manglede desuden sværere Artilleri. Dette var bleven erstattet af Skibskanoner fra en fransk
engelsk Eskadre, som holdt det gaaende i Kanalen, mellem Sues og Port Sai'd.
Englænderne havde med Omhu gjort Kanalens Bredder i Stand til Forsvar. Der var anlagt Løbegrave, og bygget Smaaforter. Disse Forsvarsværker var forbundne ved Telegraf- og Telefonledninger.
Der var bygget Brohoveder ved El-Kantara, El Ferdan og foran lsmailia, i Tussum, ved Serapeum og omkring Sues, endelig ved Chazuf og Kubri.
1 denne defensive Stilling langs Sueskanalen skulde nu det ven
tede, tyrkiske Angreb modtages. Gennem udsendte Aeroplaner og Rekognosceringkommandoer holdt Briterne sig, saavidt muligt, un
derrettet om Fremrykningen.
Om Aftenen den 1. Februar gav Djemaal Pascha Ordre om An
grebet paa Sueskanalen:
Hovedstyrken, der bestod af 25. Division og hele eller største Delen af 23. Division skulde søge at tilkæmpe sig Overgang over Ka
nalen mellem Tussum og Serapeum, medens dens højre Fløj demon
strerede mod Brohovedet foran Imdilia Færgestedet.
Den 7iordlige Kolonne skulde angribe El Kantara, idet der de
monstreredes ved El Ferdan forat forhindre, at der blev afgivet For
stærkninger til førstnævnte Sted.
Den sydlige Kolonne skulde demonstrere mod Kubri i Nærhe
den af Sues, en Ordre, som kun lunkent blev udført.
De tyrkiske Rekognosceringer havde bragt som Resultat, at et Angreb af Hovedstyrken rimeligvis vilde blive kronet med Held;
man havde ikke opdaget, at Kanalens vestre Bred var stærkt besat.
Dækket af Buskads og Smaahøie kunde de tyrkiske Styrker nærme sig Kanalen, hvis Bred vel var stejl; men ad hvilken flere Kløfter førte ned til Vandet.
Tyrkerne havde ventet en stor Sejr; men det skulde ikke gaa saa glat, og de fortjente heller ikke at faa Held mod sig. Angrebet var ikke præget af en energisk Ledelse og en fast Villie til at for
2 4 KAPTAJN D A N I E L BRUUN.
cere Kanalen. Der blev saaledes kun sat 12,000 Mand ind, skønt Styrken i Centrum var den dobbelte.
Den 2. Februar ved Aftenstid naaede en tyrkisk Division med en Pontonafdeling Kanalen ved Tussum. Det var en stærk Sand
storm, hvilken skjulte Tyrkerne, saa det lykkedes dem usete at sætte Pontonerne i Vandet, hvorpaa de straks begyndte Overgangen. Men de blev opdagede og heftigt beskudte, saa de maatte vende om. For
søget var dog derfor ikke opgivet. De forskansede sig paa Kanalens østlige Side og begyndte at beskyde Englænderne; men nu greb ved Daggry tre Krigsskibe, som havde Station i Kanalen, ind i Kam
pen, nemlig de franske Skibe »Requin« og »d'Entrecasteaux« og den engelske Hjælpekrydser »Hardinge«, og Ilden fra dem tvang Tyr
kerne tilbage. Djemaal Paschas dristige Fremstød mod Kanalen
\ai glippet; lian trak sig tilbage, og de Styrker, der havde demonstre
ret paa Fløjene, fulgte med.
Den 4. Februar gik en indisk Styrke frem og rensede Egnene fuldstændigt ;men videre Forfølgning blev der ikke iværksat.
Den 6. Februar meldte engelske Flyvere, at den tyrkiske Hoved- styrke stod mellem Bir Ilabeita og Er liigm, og at der rykkede store Forstæikninger frem; men den paafølgende Nat begyndte Tyrkerne et almindeligt rdbagetog mod Beerslieba. Dermed var det hele An
greb forbi. —
Tabene paa engelsk Side var ubetydelige, 115 Mand. Tyrkerne, som jo angreb, mistede derfor flere, saaledes begravedes 900 døde, og de mistede 650 Fanger. Det mentes, at de desuden medtog ca. 2000
3aarede, hvilket Tal dog rimeligvis er for stort
* :f:
*
Den militære Betydning Ægypten havde for det britiske Kej
serrige havde aldrig vist sig i saa høj en Grad som i Foraaret 1915.
Nu var det bleven en Øvelsesplads for australske, indiske og britiske .Tropper, og en Basis for de Allieredes Middelhavsstyrker, et Cen
trum, hvorfra Kontingenter og Forstærkninger hurtigt kunde sendes i forskellige Retninger.
Samtidig med, at Sueskanalen belv bevogtet, og at der holdtes en tilstrækkelig stor samlet Styrke rede til øjeblikkelig Optræden hvorsomhelst, kunde det engelske Krigsministerium herfra sende in
diske Tropper til Frankrig, Mesopotamien og Dardanellerne, samt benytte største Delen af det australske Armé-Korps og af Territo- lial Tropperne i det Europæiske Tyrki. Efterhaanden som disse
irran i
Mersa Mat ru h
'j Bag bag Roset
ALEXANDKI
Bir Shola'
.(Arich i! Kanlari
ElFtrdan Timsch
\StrBrakvandes*
\U* Brakvandsso S&nChaluf
Kubri
fykaba
f a
BahartaO.
W KN
Kharga Oa:
uojia«
KAPTAJN DANIEL BRUUN.
St> lkei blc\ afgivne, ankom andre for at indtage de bortdragendes Pladser og for at blive indøvede i de store Lejre ved Alexandria, Ka
iro, Pyramiderne, Heliopolis, Mena House og Meadi.
Ægypten tik som Basis for »The Mediterranean Expeditionary Force« endnu en Betydning, idet Størstedelen af de Allieredes Saa- rede fra Dardanellerne blev bragte hertil. Sanitets og Lægetjenesten blev organiseret paa en som det paastaas fortræffelig Maade. Læger Sygeplejersker samledes her i Mængde, og Damer fra de engel
ske og franske Kolonier, hvilke for største Delen i Begyndelsen af Krigen havde gennemgaaet et Samariter-Kursus, fandt udstrakt An
vendelse for deres Offervillighed paa de ægyptiske Hospitaler.
I denne Periode var General Sir John Maxwell, praktisk talt, Diktator i Ægypten. Med Fasthed og Takt forstod han til alle Sider at skabe Ro og Arbejde, idet han sørgede for at de ægyptiske og engelske Embedsmænd og de civile Folk arbejdede Haand i Haand.
Det første lidet betydende og lidet energiske Angreb paa Sues- kanalen og Ægypten var saaledes med Lethed bleven afvist; men man kunde jo ikke vide, naar det igen vilde blive forsøgt at ramme England gennem Besættelsen af Ægypten, dette for dets hele Ver- densstilling saa overordentlig vigtige Land.
DEN BRITISKE MODOFFENSIV PAA SINAIHALVØEN.
Forholdene paa Tyrkiets øvrige Krigsskuepladser bevirkede imidlertid, at den tyrkiske Styrke, som holdt Sinai-Halvøen besat, i Løbet af Aaret 1915 blev reduceret til omkring 7000 Mand. Denne Strike var absolut utilstrækkelig til et nyt Angreb mod Ægypten, hvorfor General Maxwell mente det forsvarligt at formindske Styr
ken ved Kanalen. Dog fandt der af og til Smaakampe Sted Øst for samme.
Aaret 1915 gled saaledes hen uden at Ægypten paany blev for
ulempet fra Øst; men saasnart de Allierede i Januar Maaned 1916 havde rømmet Gallipoli-Halvøen og opgivet Fremstødet mod Kon
stantinopel, syntes det et Øjeblik, som om Opmærksomheden ogsaa skulde rettes Syd paa. Der var adskillige Forhold, som tyder paa, at Tyrkerne ikke havde opgivet at føre et Stød frem mod Kanalen det forlød endog, at de var i Færd med at bygge en Jernbane
linie gennem Sinai-Halvøen i Retning af Sues-Kanalen.
Det er da ogsaa udenfor al Tvivl, at der efter Opfordring fra Berlin forberedtes et nyt alvorligt Angreb.
Englændernes Forsvar af Ægypten. 2 /
Den offentlige Mening i England blev foruroliget, og Følgen blev, at General Sir Archibald Murray den 22. Januar 1916 fik Ordre til at overtage Ledelsen af Operationerne i Orienten. Han havde hidtil gjort hele Felttoget i Frankrig med som Generalstabs- chef. Han indsaa, at for at kunne sikre Sueskanalen blev det nød
vendigt paa ny at gaa frem paa Sinai-Halvøen. Men da den var ganske blottet for Vand, maatte der først gøres et stort Arbejde med at organisere og basere Fremrykningen: der maatte saaledes anlægges Veje og Jernbaner og indrettes A andledninger.
I April 1916 var disse Forberedelser trufne. Der var da byg
get 160 Kilometer Veje, 300 Kilometer Jernbane og lagt 200 Kilo
meter Rør-Vandledninger.
Briternes Maal var at forjage Tyrkerne fra El Arisch, der var deres fornemste Basis. Her befandt deres Generalstab og Overledel
sen sig, og herfra udgik Kolonner, som uophørligt foruroligede For
svaret af Sueskanalen.
Sir Archibald Murray rykkede nu tre Dagsmarcher frem til Katia, derpaa til Bir-el-Mazar og sluttelig mod El-Arisch.
Iler leverede han tre meget alvorlige Kampe (mellem Katia og Bir-el-Mazar maatte Fjenden efterlade 50 Procent af sin Styrke paa Valpladsen, Døde, Saarede og Fanger). Mellem hver af Kam
pene maatte der anvendes Ugers Arbejde, inden man paa ny kunde slaas. Men fra nu af slap Briterne ikke mere deres Tag i Fjenden;
den 9. Januar 1917 var de tysk-tyrkiske Styrker drevet ud af Ægyp
tens Terræn. Halvøen Sinai var generobret, og Sueskanalen fra nu af udenfor Fare.
Man spørger uvilkaarlig sig selv, hvad der vilde være hændt, om det var lykkedes for Tyrkerne, hjulpne af Tyskerne, at lægge Haand paa Sueskanalen. Svaret maa blive, at Ententen ikke blot derved var bleven skaaret midt over, men yderligere var det vel saa lykkedes Tyskere og Tyrkere i Forening at rejse Nordafrikas Muha
medanere mod England og Frankrig. Men det skulde ikke lykkes, og tilmed gik jo nu de britiske Tropper, støttet af andre allierede Kontingenter, især franske Regimenter, frem i Retning af Judæas og Palæstinas Bjerge, idet de saaledes førte Krigen bort fra Sueskanalen og Ægypten — fjernt fra deres egen Basis, og idet de undervejst trak Arabien med i Kampen imod Sultanen af Konstan
tinopel — og idet de befriede Jerusalem.
IV. SENUSSIERNES ANGREB FRA VEST.
Far en, dei truede Ægypten og Sueskanalen fra Øst, var, som vi har hørt dreven over. Tyrkernes Angreb gennem Sinai-Halvøen var nden store Vanskeligheder blevet afvist; men det var saa langt fra, at dermed al Fare var afværget, at det tværtimod maa siges, at det alvorligste og mest truende Stød, som skulde rettes mod Ægyp
ten, endnu var tilbage — det kom fra Vest, langs Kysten og gennem Ørkenen. Faren laa ikke blot i selve det Angreb, som nu blev ført frem ; men i særlig Grad deri, at det var en religiøs Orden, som stod i Spidsen for det — thi man kunde formode, at Befolkningen i Nil- dalene vilde blive paavirket fil en Rejsning mod Fremmedvældet.
Faren varede hele 18 Maaneder, og det britiske Okkupations- korps under Sir John Maxwell maatte som Følge deraf forøges.
Vest for Ægypten breder den libyske Ørken sig, hvor nomadi- serende Beduiner færdes paa de store Vidder i sparsomt Antal uden om de faa og meget spredt liggende Oaser. De .Ægypten nærmest liggende store Oaser er Kharga (El-Kargeh) og Dakhla (Dachel).
Til førstnævnte fører en Jernbane. Nordligere ligger bl. a.
F arafra og Baharia. Helt mod Nordvest findes Siv ah (Siva), den en Oang berømte Oase, som Kambyses forgævas forsøgte at naa og hvis Hær omkom i Ørkenen. Alexander den Store slog ind paa en heldigere \ ej langs Kysten og derfra naaede han efter mange Be
sværligheder Sivah gennem Ørkenen. Han drak af »Solkilden«, da han »med muntert Ansigt« kom ud af Zeus Ammons Tempel efter at have modtaget det Orakelsvar, at han: »skulde sejre, indtil han gik til Guderne.« Ammon Oasen blev grundlagt i 1792 af Browne og blev i vore Dage besøgt bl. a. af Khediv Abbas Hilmi, som leven
de interessere sig for at faa Oasen med dens 200.000 Palmetræer af fortrinlig Kvalitet bragt i lettere Forbindelse med Kysten — mulig ved en Jernbane. Sivah vilde være et jordisk Paradis, om der ikke herskede dødbringende Malaria, naar undtages i tre til fire Vinter- maaneder, hvorfor Europæere ikke kan leve der. løvrigt hader den
