Rigtige venner

Rigtige ^venner

- om

polterabend

ritualiserede drillerier

Af Else Marie Kofod

En polterabend er en gave, som den vordende ^gom eller brud får af

sine venner. Det er ikke en helt almindelig gave, fordi ^gaven ofte be¬

stårafforskellige former for ritualiserede drillerier, der dog hartil for¬

målatvise,atden vordende gom/brud hører medietvennefællesskab,

og at vennerne gerne vil bruge både penge, tid og kræfter på ^at vise

dette overfor omverdenen.

Lege og løjer har ^som ritualiserede drillerier i tidens løb været an¬

vendt i _mange samfund til ^at udstille grænser og normer. For at en sådan form for kommunikation skallykkes, ^er detvigtigt, at de impli¬

cerede _parter ved, hvor langt man kan gå, ligesom alle skal have en klar fornemmelse af degældende regler. De grænser, der bliver trukket

op igennem drillerierne, kan tydeliggøre sociale relationer og dermed

være med tilat bekræfte _ogafgrænse fællesskaber.Det kræver dog, at der er publikum på, enten i det offentlige rum, eller når man er sam¬

menmed andre blandt andet til fester.

I 1800-tallets bondesamfund var formålet med drillerier i nogle til¬

fælde at markere en overskridelse af landsbyfællesskabets regler ^og i

værstefaldatudelukke den eller de_personer,der^vargenstand for dril¬

lerierne. I mindre sociale _grupper i byerne, fx de forskellige netværk

som borgerskabets unge sønner indgik i, kollegianere eller nutidens

vennekredse kan man støde på drillerier, der ligner dem, der var al¬

mindeligei bondesamfundet, menhvor målet ivirkelighedenvar og er det stik modsatte. Her drejer det sig ikke om at straffe »ofret,« men

om at bekræfte dets sociale tilhørsforhold.

Drillerierne foregår ofte under festlige former, ved at der laves sjov med »ofrets« svagheder eller, når derertale om en overgang ilivet, fx

at hænge sider af den nyetilværelse ud eller gøre grinmed den gamle.

»Ofret« bliver centrum for hele _gruppens opmærksomhed, og publi¬

kum bliver vidne til, hvordan ^som regel vennerne iscenesætter disse

mere eller mindre kærlige drillerier, og dermed også at der netop er tale ^om et vennefællesskab _{og om}venskabsritualer (1).

Der er tale om såkaldte tilladte drillerier (2), der defineres som en relation imellemenkeltpersoner ellergrupper,hvor denenepartiover-

ensstemmelse med skik _og brug har lov til, og i nogle tilfælde forven¬

tes at drille eller lave grin med den anden part, som til gengæld for¬

ventes ikke at lade sig krænke af drilleriet (3). Der er med andre ord

taleom enaccepteretform for respektløshed(4). Selvom^mangeaf^nu¬

tidens _unge frygter, hvad de vil blive udsat for på deres polterabend,

til deres 30-års fødselsdag, eller hvad der bliver lavet af sjov i deres hjemi forbindelse med brylluppet, så erdetværre, hvis der ikkebliver gjort noget,eller der blivergjort for lidt ud af det. Fordettyderjopå,

at man ikke har _nogen rigtige venner, som har følt sig forpligtet og

gjort sig umage med at findepåløjerne, og somhar væretvillige til at

bruge ofte mange penge påarrangementet.

Denslags ritualiseret drilleri, derherertaleom, kommer ofte til ud¬

tryk som en »practical joke«. Her spiller overraskelsen en stor rolle,

og derfor er der ofte indbygget en acceleration i practical-joke-lig¬

nende drillerier, fordi joken falder til jorden, hvis det ikke lykkes at

narre offeret. Det er en genre, der fordrer ^megen fornyelse ^{og megen}

variationfor atsikre dens overlevelse_{og succes.} Detnytterikkeatlave

det ^{samme om} _{og om}igen, hvis joken skal lykkes.

I forhold til de sociale relationer er det også vigtigt at være op¬

mærksom pådeintentioner,der ligger bagudførelsen af joken.De kan spænde fra sjovtil direkteondskabsfuldhed (5). Hvorpå skalaenman befinder sig, eller hvor langt^man kangå, er én af de markører, der ^er

med til atkarakterisereet fællesskab. Generelt er deren skarp ^grænse

imellem fx at ødelægge og lave et kaotisk rod. Så længe manmed sin

egen eller andres arbejdskraft kan bringe tingene i orden, opfattes det

normalt ikke somværende gåetover stregen.

Polterabend i 1800-tallet

I 1800-tallet havde borgerskabets unge mændgennem deres opvækst

og under deres uddannelse og begyndende karriereliv som regel fået

skabtsig etnetværk af^venner.De relativt få, der på det tidspunkt^gen¬

nemførte en akademisk uddannelse, tilhørte ^næstenalle borgerskabet,

ogde unges omgangskreds var derfor stort set den samme somforæl¬

drenes, blotengenerationyngre. Netværket kompådenne måde til at række ud ^over flere generationer, hvorved det yderligere blev styr¬

ket (6). Følelsen afsamhørighed blev også understøttet af nogle af de indvielsesritualer, der hørte med fx ved optagelsen på universitetet og

indflytningen pånogle af kollegierne (7).

Blandt disse _{unge og} blandt unge der uddannede sig indenfor mili¬

tæretvardetalmindeligtatholde polterabend i slutningenaf 1800-tal¬

let. De _unge mænd havde imodsætning til pigerne haft mulighed for

31

at dyrke selskabslivet uden for hjemmet, ^ogdet ^var den tilværelse, de

nu skulle tage afsked med. Festen, der både kunne holdes hjemme el¬

lerpårestaurant,var enfest, hvor der blev drukketmeget. Dervarkun

mænd fra vennekredsen til stede. Der blev sungetog holdt ^{mange ta¬}

ler, dergik ud på at fortælle om de udskejelser, denunge mandhavde foretaget i sit liv (8).

Festen var hemmelig ^og stærk tabubelagt især for det modsatte

køn (9), hvad derformodentlig ^erårsagen til de ^sparsomme oplysnin¬

ger, dererblevet videregivet. Den har virkeligværetfor de indviedeog harformodentliggivetenhøj grad affællesskabsfølelse. Entysk polter¬

abendvise optræder i et af musikforlaget Wilhelm Hansens visehef¬

ter (10) fra omkring århundredeskiftet, hvilket kunne tyde på,^atvisen

enten var ved atvære almindelig eller harværet efterspurgt.

Den vordende_{gom er} formodentlig blevet udsatfor forskellige for¬

mer fordrillerier, ikke forat irettesætte ham, men for atfremhæve de

fælles oplevelser ^og dermed tilhørsforholdet til ^gruppen. Ganske vist

skulle han tage afsked med sin ungkarletilværelse, ^men ikke med^ven¬

nerne som sådan, for efterhånden ^som de blev gift, ville de jo i mange tilfælde fortsat høre med til hans omgangskreds.

Det var de færreste piger, der på samme måde somde unge mænd,

var endel afet fællesskab uden forhjemmet, bortset fra de emancipe¬

rede kvinder _{og en} lille ^gruppe, der tilhørte kunstnerkredsene. Disse

kvinder kunne ogsåholde polterabend, hvor de klædte sig i ud i^man¬

deklæder _ogholdt fest for hinanden medsange, talerogsketcher (11).

Hererder i megettydelig grad tale om en bevidst markeringafenhelt speciel klike.

En lejlighedssang fra 1899,som er tryktpå Fyn i forbindelse med^en Polteraften den27. marts påAalykkegaard (12), viser, atder erblevet

holdtenpolterabendentenfor pigenalene eller forparretifællesskab.

Deterinteressant,atordet delvisteroversattil dansk, hvad der kunne tyde på, at betegnelsen kan have været udbredt, selvom den ikke har

overlevet tilnutiden, hvor deter dentyske betegnelse, der benyttes. Af

indholdetfremgår det,^atvisenerhenvendt til den vordende brud,^som

skal giftes dagen efter. Forfatteren ^er én af hendes^venner. Sandsynlig¬

vishar detværetenpolterabend, der^erblevet holdtihjemmet ilighed

med følgende eksempel, ^{som er} fra 1880'erne ^og foregår i Sønderjyl¬

land: Som barnvarjegmed til »Polterabend« hos naboens.Jeg^varud¬

pyntet i tarlatan som ballernes dronning og med cotillonsløjfer og

tøjblomster og fremsagde et digt om det bal, hvor »de to« sås første

gang, oghvor hans balkortvarovertegnetmed rosenknopper (hunvar meget yndig) (13). En sikkerhedsnål ^var gået igennem huden på den

eneskulder, så glad^varjeg, da det^varoverstået. Flere børn ^varmed,

en dreng i malerkittel med lang pensel, allusion til brudgommen, en lillepigesomsvøbelsesbarn med hilsen fra kommende slcegter(14). Ja,

i forrige århundrede^{var man} glad for lidt. Vi børn ^var tit klædt ud i tablaux, schetches, ordsprogsleg. Detlærteviaf, og, hvorvi dog^mo¬

rede os (15). Her laves der også sjov med hentydninger til både den gamle og den nye tilværelse, men i en noget anden udformning, end den, hvor der kun^varmænd tilstede.

I Tyskland hørte det ogsåmed til enpolterabend, atdeltagerne ka¬

stede potteskår på de unges hjem for at jagepoltergeisterne ud, deraf også navnet. Bagefter samledes man og fik et glas vin, en sammen¬

komst, hvor der i lighed med den sønderjyske, blev fremsagt forskel¬

lige typer af humoristiske vers. Den første del af forløbet ser ikke ud

til atvære blevetpraktisereti Danmark (16).

Polterabend i 1900-talllet

Fra slutningen af 1800-tallet begyndtemange unge fra landet atflytte sig mere i forhold til deres arbejde, hvorved det tætte sammenhold,

som ungdomslavet havde skabt i landsbyerne, efterhånden forsvandt.

De komud attjene andre steder, skiftede jævnligt arbejdsplads, komi læreellerfikenanden form for uddannelse. Devenskaber, manfikop¬

bygget, bestod derfor ofte af^unge mennesker,^man havde mødt de^ste¬

der, ^man arbejdede. Desuden fik efterskoler, højskoler ^og gymnastik¬

foreninger en stor betydningi forhold til det ^at skabe venskaber, men mange gange blev kontakten kun holdt ved lige igennembrevveksling.

Detvar ikke muligt påsamme måde somfor de unge, dertog en læn¬

gerevarende uddannelse, og som derfor boede det samme sted i en

årrække, at skabe en større samlet vennekreds, hvor de enkelte med¬

lemmer indbyrdes kendte hinanden.

Noget lignende var tilfældet for mange unge i byerne. Selvom den

enkelte kunne havetætterelationer til kollegaer eller ^unge, de mødtei andre sammenhænge, kendte de forskellige ^{venner og} bekendte ^som regel ikke hinanden. De fleste boede enten hjemme eller på ^et lejet værelse, hvor de ikke kunne invitere til sammenkomster eller fest. Det

varnæstenudelukkende i deøverste samfundslag,at forældrene lagde

hus til arrangementer, hvor de unge kunne mødes i festligt lag.

Hvis den vordende_gom overhovedet holdt en polterabend, foregik

det derforsom regel på den måde, ^athan^sammen med^{en ven} eller^to

mødtes for at drikke øl på værtshus, sådan som her i 1951: Aftenen før brylluppet^varminmand, somskik ogbruger,ude påsin egen bol¬

gade. Han ^{var sammen} medsin ven

Åge,

33

ikke berette om. Men dagen efter^var de beggeparat til bryllup kl. 5

omeftermiddagen ^... minmands ^{ven var} hans forlover(17).

Når polterabenden op igennem 1900-tallet kun slog igennem hos

unge, der tog en længevarende uddannelse, hænger det formodentlig

sammenmed, at de fleste andre unge netop ikke var en del afen fast¬

tømret vennekreds. At holde polterabend sammen med kollegieven-

nerne var helt i forlængelse af nogle af de øvrige ritualer, der prakti¬

seredespå især de gamle kollegier langtop i 1900-tallet (18). Derkan

således trækkesen mere eller mindre ubrudt linie fra denetværk, som

borgerskabets unge i 1800-tallet ^{var en} del af, til 1900-tallets ^unge

akademikere.PåStudentergården iKøbenhavn, hvor der boedeen del lægestuderende i 1940'erne, fortælles der historier ^om, hvordan det

kunne gå forsig tilen polterabend.

Én

athanmødte _op til brylluppet med^troenpå, at benetvar brækket. En

anden _gang drak ^man den vordende ^gomberuset ^og sendte hammed Bornholmerfærgen (19).

Et ungtakademikerpar, der boedeienkollegielejlighediKøbenhavn

og hver isærvar i gangmed et studium, da de i 1965 blev gift, holdt begge polterabendpåkollegiet (20). Fra 1971 erder ^eteksempelfra et

vestjysk kollegium, som den vordende brud her fortæller om: Vores polterabend holdt vi hver for sig, for mit vedkommende med venin¬

derne _{og masser} af rødvin ^- den med tyren - og for min forlovedes

vedkommende med vennerne og masser af bajere. Det bedste ^var, at jeg var i centrum hele aftenen, det værste var en pokkers hovedpine dagen efter. Det var min første deltagelse i en polterabend, så jeg

havdeingenforventninger i denretning (21).

Hvisman anvenderugebladene^{som en}blanding af »en temperatur¬

måler« _{og en} igangsætter (22), begynder det at tage afsked med ven¬

nerne atbrede sigogså udenfor akademikernes rækker islutningen af 1950'erne, måske fordi vennegrupper så småt begynder at spille en rolle forandre _unge. I 1957 bringer ugebladetAlt forDamerneet for¬

slag til månedens selskab,somde kalderfor Ungkarlens afsked:^enrig¬

tig mandekomsammen ^... her har damer ingen adgang ^... brudgom¬

mens kærlige moder må denne^ganggiveafkald på atsidde for bord¬

enden men forblive ikøkkenet (23).

Desuden visergruppetilhørsforhold sig i 1960'ernepå en lidt anden

måde. Det er her, det begynder at blive mere almindeligt, når brude¬

parret forlader kirken, at fx kolleger, sportskammerater eller studie¬

kammerater uden for kirkedøren danner espalier med rekvisitter, der

erkarakteristiske for _gruppen, uansetom der^er tale^omsabler, gryde-

skeer, ketsjere, årer eller potter. Samhørigheden understreges yderli¬

gere ved, atde ofte ^eriført den uniform, de bærer på deres arbejde el¬

ler ^{som er}karakteristisk for den sportsgren, de dyrker.

Polterabendfra slutningen af 1970'erne

En ungkvinde fraRødovre fortæller,atda hun skullegiftesi 1978,var det vist ikke »inn« med polterabend (24). En væsentlig grund hertil hængerformodentligsammenmed det,som enandenkvindepegerpå, nemlig at deti hendes omgangskreds [i 1970'erne] varmestalminde¬

ligt^at bo^sammen, altså papirløst (25). Nårman ikke blev gift, skulle

derjo heller ikke holdes^en polterabend. Da det samtidig var de unge

uddannelsessøgende, der førte an i forhold til at eksperimentere med samlivsformer, og da det stadigvæk fortrinsvis var i forbindelse med uddannelser, at unge havde mulighed for at blive en del af et fælles¬

skab, var der simpelthen ikke på det tidspunkt basis for vennearran-

gerede polterabends.

Dette mønster ændrede sig fra slutningen af 1970'erne. Nu er det

ikke længere først og fremmest forbeholdt unge, der tager en længe¬

varendeuddannelse, at opbygge^enkreds af^venner, derkender hinan¬

den indbyrdes. Også unge, der tager en kortere uddannelse, får ^nu

dennemulighed, blandt andet fordi de mere praktisk prægede uddan¬

nelser efterhånden får indlagt stadigt længerevarende skoleforløb.

Disse _{unge er} derfor ikke i samme grad somtidligere isolerede på de¬

res arbejdspladser,menfår mulighed for atopbygge forskellige former

for fællesskabermed andre _ungepåskolerne.Deternetop pådet tids¬

punkt, altså i slutningen af 1970'erne, de vennearrangerede polter¬

abends begynder at dukke op i det offentlige rum. Disse arrangemen¬

ter, som jo er anledninger til at demonstrere tilhørsforhold, er i be¬

gyndelsenisærudbredt hos ungemed kortere uddannelser, altsånetop de_unge, hvor det^{atvære en}del af^enfælles vennekreds bliver^{mere og}

mereudbredt.

Dererfleregrunde til,^atenpolterabend bliveretvenskabsritual.

Én

afdem_er, at arrangementet bliver betragtet som enslags gavefraven¬

nerne, som det vordende brudepar håber på at få (26). Af samme

grund forventes det også, at vennerne betaler alle de udgifter, der ^er

forbundet med de forskellige arrangementer. Hvis de ikke ^gør det, ^er det, ^som det fremgår af følgende uddrag af^et læserbrev fra ugebladet

Ude_ogHjemme,enfiasko for polten:Enmorfortæller heromsindat¬

ters oplevelser fraenpolterabend, hvor bruden pludselig skulle betale

forsinpartaf måltidet.Detendte med, ^atbrevskriverens datter betalte

for hende, og derefter ^togde ^sammen hjem, hvor veninden brød helt

35

sammen. Hendespolterabend endtesom etmareridt ...så^sørgfor helt

klare aftaler, skriver moderen, så man kan undgå ^et sådant nederlag påenglad aften (27). Det,der skete her, var,atbruden såatsigeskulle

betale sin _{egen gave,} hvad der var et brud på de uskrevne regleri for¬

bindelse med gavegivning og et tydeligttegn på, at relationerne imel¬

lem giver ogmodtager ikke fungerede som de skulle.

Selvom »polten« (28)eller »ofret« især indtil slutningenaf1990'erne

næsten altid blev udsatfor flere ubehagelige oplevelser iløbet af deres polterabend, er der tale ^om tilladte drillerier, som denvordende gom eller brud forventer, ^vennerne vil iværksætte. For endnu værre end at skulle udståstrabadserneer detsom tidligere^{nævnt, at}der ikkebliver

arrangeretenpolterabend, fordermed demonstreres det,atmaningen rigtigevennerhar.Detoplevede^{en ung}kvindeibegyndelsenaf1990'erne,

hvorhun var flyttetfra Københavntil

Århus:

nogen polterabendfor.Jeghavde ingen veninder i

Århus,

planlæggesådantnoget, ogFranz'søstrekunne kunholde den ^endag,

hvorjeg ^varinde ^ogspilleamatørteater. Så det blev derikkenogetud af. Jeg ^var meget skuffet ^og meget misundelig, da gutterne hentede

Franz.Jeg ventede ^ogventede, ^men ingen kom eftermig. Dette lyder

en anelse selvmedlidende, men jeg tror faktisk også det var en af de

værstedage imitliv på dettidspunkt (29).

Da beretninger ^og fotografier fra polterabenden ofte indgår i un¬

derholdning under selve brylluppet, bliver venskabsrelationerne yder¬

ligere udstillet.Derfor^erdetikke underligt,atsåmange pardirektegi¬

ver udtryk for, at de håber, de bliver hentet (30).

Med til deflestepolterabends hører ogsåforskellige formerfor^styr¬

keprøver, hvor der afprøves grænser. Det er især de unge mænd, der

udsættes for grænseoverskridendeoplevelser, som kanvære altfra ^ra¬

pelle fra en bro, bjergbestigning, bungyjump, at gennemgå en bilvask

stående indelukketietDSB-stålbur eller andre mereellermindre stra¬

badserende hændelser. At finde ud af hvor _meget alkohol, den ^unge

mand kan tåle, hører også med til ^prøven. Pigernes styrkeprøver kan dog ogsåvære grænseoverskridende, men de ^er normaltikke så fysisk

belastende, det kan fx være en ridetime, en lektion i at køre på mo¬

torcykel, en svømmelektion o.l.

I forbindelse med ^en polterabend er der ofte ikke kun tale om, at ofret udfordres i forhold tilsine_egnegrænser, menogsågrænsernefor,

hvor langt et venskab rækker. For i nogle tilfælde kan arrangementet

være afen sådan karakter, ^at venskabet i værste fald ophører. I alle

former for fællesskab ^- store som små -er der grænser, som den ^en¬

kelte skal forholde sig til. Sociologen Dominique Bouchet ^{mener, at}

flere _ogflere i dag åbenbart helst skal kunne mærkegrænserne påde¬

reskrop, fordi de ikke kan mærke grænsernepåandre måder. Somek¬

sempel^nævnerhan dem,^somdyrker ekstremesportsgrene, og somud¬

taler, ^at det er først, når de sætter deres liv på spil, at de rigtig kan mærke, at de lever (31).

Følger man denne tankegang, er det i forbindelse med en polter¬

abend venskaberne, der skal prøves af: når et venskab kan holde til

bådeydmygelsen og strabadserne, er der virkelig tale om et godtven¬

skab (32). Selvom det ikkeermed livetsom indsats,spillesderpåang¬

sten, sådan som detfremgår af følgende udsagn fra ^{en ung}mand, der

har væretmed til at arrangere flere polterabends for sine venner: Det

som erværst, er angstenfor, hvad derskal foregå, og deter sjovtfor

osatgøredem lidt bange. Detmodsvares afetandet udsagnfraenung

mand, som selv har været igennem forløbet: Man tænker på alle de

værste ting, som dine ^venner højst sandsynligt vil^gøre ved dig (33).

Nogettyderpå, atdet ^errigtigt,atder skal ekstreme oplevelsertil, for

at manrigtigkan »mærke« venskabet, eller for ^{at man}kan få define¬

retgrænsernefor, hvor langt det rækker. Efter ^angsten følger lettelsen

over, atvennerne viste sig at være rigtigevenner, fordi de^-trods alt^-

kendte_grænsen.

Når venskaber sættes over styr, er det ^som regel ikke på grund af strabadserne, men fordi iscenesættelsen af fx kidnapningen er så vir¬

kelighedsnær,^atden virker truendepåofret. Ofret kan typisk ikke helt gennemskue, om det er vennerne, der stårbag, eller derer tale om en ægtekidnapning. Detsidste kan forstærkes ved, atmanladergommen få det indtryk, athan ^er blevet forvekslet med ^enanden ^person (34).

Via medierne kommer sådanne historier i omløb _{og er} yderligere

med til at forstærke _angsten for, hvad man kan blive udsat for, ^og at det i værste fald kan medføre mén for resten af livet eller ligefrem

dødsfald (35). Der erderfor skabtgrobund for både^rygterogvandre¬

historier (36).

Fælles oplevelser er vigtige for at holde ^sammen på en vennekreds.

Denmåde enpolterabend foregik på i 1980'erne ognogle stederogså

i 1990'ernevarpræget af,^atden vordende^gomellerbrudvar »ofret«,

mens venner og forbipasserende ^var tilskuere. Til gengæld blev rol¬

lerne byttet ^om, når etandet medlem af^gruppen skulle giftes. I løbet

af en årrække vil de af _gruppens medlemmer, der blev gift, alle blive

udsat for at skulle være offer, hvorved der kom balance i forholdet.

Det var især i denne periode, at arrangementerne helst skulle overgå hinanden, også på grund afen slags tak-for-sidst mekanisme.

Iløbet af1990'ernekanmaniagttagenogle ændringstendenser,som

blandt andet medfører, at der i flere tilfælde lægges afstand til de

ekstremearrangementer,somheriettilfælde fra Hvidovre, hvoretpar blevgift i 1995: Da viblev giftvardetmegetmoderneatholde polter¬

abends, og vi var begge blevet megetskuffede, hvis der ikke blev ar¬

rangeret noget. Det har været meget oppe i tiden at polterabends

skullevære vilde _og til tider ydmygende for »polten«. Hvilket har re¬

sulteretiat restauratører ogde mennesker, dertilfældigvis kom forbi,

harforsøgtatundgå selskabet. Detteertilsyneladende vedatvende ^...

voresvarprægetaf hyggeog varme(37). Ellersagtmed andre ord: det

bedste er, at ikkenoget erdet værste (38), som en ungkvinde formu¬

lerede det i forbindelse med sit bryllup i 1996.

En anden tendens _er, at arrangementet i højere grad bliver gjort til

en fælles oplevelse, som alle deltager i, uanset om det er noget beha¬

geligt eller det modsatte. Detfølgende eksempel, som foregik imidten

af1990'erne, ereteksempelpåden ^nyetendens. Efter^etbesøg hos ^en

massør bliver den vordende brud bragt til ^en venindes forældres hus.

Efterenlækkermiddag blev hun iførtnatskjorte, rottehalerogfregner

ogtænkte, ^-

Åh,

kalt diskotek ellerlignende.Men heldigvis^varde andre også klædtom inde _{i stuen,} som var omdannet til slumberparty, med madrasser på gulvet. Dr. Franck lægenoveller, slik en masse ogDirty Dancingpå vi¬

deo. Der blev taget billeder i løbet af aftenen, som mine veninder så

lavede til^ensød lille bog med tekst til, somjegfik ibryllupsgave (39).

De grænseoverskridendearrangementererdog ikke heltforsvundet,

menogså for disses vedkommende kan^{man se tegn}på ændringer, idet

alle deltager på lige fod. Ifølge Peter Silfvander, der ^somdirektør for

firmaet »Intertainment« tilbyder assistance til blandt andet polter¬

abendarrangementer, erdet ibegyndelsen af det21. århundrede især i København,atalle deltagerneienpolterabend involveres aktivt,mens det iJylland stadigvæk ^er almindeligt, at fx gommen er ofret og ven¬

nerneindtager tilskuerrollen (40).

Terapeuten Carl-Mar Møller arrangerer hvert år omkring 100 pol¬

terabends. Her klædes alle mere eller mindre af, ognår den vordende

gom eller brud har været udsat for strabadser, får de lejlighed til at gøre gengæld. Møller, der også afholder lignende arrangementer for virksomheder, arbejder bevidst med at skabe sammenhold igennem

fælles oplevelser, ^og det ^er oplevelser af den ^{type, man} skal kunne

mærkepå sin krop (41).

Der findes således i slutningen af 1990'erneto forskellige slags pol¬

terabends, nemlig den type, hvor ofrets svagheder udstilles og udfor¬

dres. Herer der brug for offentlighedens opmærksomhed, fordi det^er

den, der skal bevidne vennernes »tilladte drillerier« og dermed^atofret

hører til_{i gruppen.}Den andentypeskaber førstogfremmest^enfølelse

af fællesskab igennem selve oplevelsen, hvorfor offentlighedens ^op¬

mærksomhed ikkenødvendigvis er påkrævet.

Når ritualiserede drillerier i forbindelse medmarkeringer af fælles¬

skaber ide sidste årtieraf 1900-talleterforøget iantal ogstyrke, kan

det hænge sammen med, at især de yngre generationer gerne vil have bekræftet, at de hører til i et fællesskab. Selvom alle bliver født ind i

en bestemt familie, ^er det ikke nødvendigvis dens identitet, ^{man øn¬}

sker. Derfor skalder konstant arbejdes med de sociale relationerifor¬

hold til dem,man gerne vil identificere sig med.

Måske er man oven ikøbet medlem af flere fællesskaber, hvad der

ikke _gør tilværelsen enklere. Fælles oplevelser skaber sammenhold, de

bliver en del af den fælles historie. Heri ligger også, at oplevelserne

ikke skal ligne alle de andres oplevelser, for derved skiller man sig jo

ikke ud. I den forbindelsespiller detogså enrolle, ^atmankan afgræn¬

se sig negativt overfor^grupper, hvis^typer af oplevelser, ^man ikke bry¬

der sig ^om. Det såkaldte »oplevelsessamfund« (42) slår derfor ^meget tydeligt igennem i forbindelse med de markeringer, der ritualiseres i

form af drillerier i de sidste årtier af 1900-tallet.

1 Hylland 1995,2000og2004. Dennorskefolklorist Ole Marius Hylland har kaldt den form for ritualiseret drilleri for venskabsritualer. 2 Radcliffe-Brown1940. Detantropo¬

logiske begreb »joking relationships«. Se også Parkin 1993. 3 Minoversættelse afcitat fra Radcliffe-Brown 1940:195. Citatet i originalversion: »What is meant by the term

»joking relationship« is a relation between twopersons inwhich oneis bycustomper-

mitted, and insomeinstancesrequired,to teaseormake funofthe other,who inturnis requiredtotakenooffence.« 4 Begrebet »permitted disrespect«er enviderudvikling af

»joking relationsship«. Deterhumorforskeren Jerry Palmer: (1994:14),der har opfundet

dettebegreb. 5 Richard S.Tallman (1974) har forsøgtatkategorisereforskellige former

forpractical jokes, ud fra hvilke relationer de bygger på,omderertaleom gruppeellerin¬

divid, omselveudfaldet lykkes,og omhvorvidt intentionerne bag udførelsen afjokener for sjov eller det^er direkte ondskabsfuldt ment. 6 Hobsbawm 1983:293f. 7 Hen¬

ningsen 1960. 8 Simonsen 1994; Åström 1989. 9 Åström 1991. 10 Wilhelm

HansenEditionno.478. 50Folkeviser.Arrangerede afA. Eggers.Til Forfatteren,Dr.med.

HansKaarsberg. Wilhelm Hansen, Musik-Forlag. 11 Simonsen 1994. 12 DFS uregi-

streret. 13 1Tyskland harman kunnet købe samlinger med forskelligevers oghumori¬

stiske indlægtil brug for polterabender, somf.eks. 161 humoristische undernste Polter- abend-Vorträge fiirjunge Damen und Mädchen, Herausgegeben von J.H.Albers. Erfurt [u.å.]. 14 Sådan^somder herhentydes til de kommende børn i ægteskabet,ertypisk for denmåde, den tabubelagteseksualitet blev omtalt på. En yndet polterabendgave i Tyskland

varenlegetøjsstork medendukkesomrytter,derpåryggenhavdeenkurv medsmåbørn,

ensåkaldt »StorchenreiteralsKinderbringer«. I Danmark, hvor dissepolterabendtraditio¬

nerikkeerslået_an,blev dukker, der forestiller babyer,istedetfor brugt i forbindelse med deløjer,^maniløbet af 1900-tallet begyndte^atforanstalte i brudeparretsnyehjemog spe-

Noter

cielt_{i sengen.} 15 NEU 32345. Beretningen giversamtidigetindtryk af, hvordan såvel

depopulære ordsprogslege ogtableauerne blevanvendt.Islutningen af 1800-tallet hørte

tableauerne tilenyndet^ogfashionabel form for underholdning i det borgerlige selskabsliv, blandt andetfordi de blev dyrket både hoshoffet ogi diplomatiets kredse. Rung 1935, bd.V:105-106. 16 Feilberg omtalerenvariantaf denne skiksom entysk bryllupsskik,

hvorman »Nattenførbryllupsdagenanstrengtesigforatgøredenmestmulige spektakel

ibrudefolkenes tilkommendehjem. Vinduerne blevtættillukkede, alle åbningerstængede, kungadedøren blev stående på vidt gab. Såbegyndtemanfratagetaf, stænkede medvand

af brøndeniallekroge,manfo'r dundrendeoglarmende omkring,manslog vildtomsig medstokke, bandedeogskældte,som manevnede, ogfortsatte ovenfra den vildefartbe¬

standignedadgennemalle værelser, tilmannåede kælderen,også medså megenspekta¬

kel, der kunde skaffes tilveje, ud ad gadedøren. Detvar,hvadman kaldte »Polterabend«.

Det,som manvilleopnå,var,atalle onde ånder, dervolder tvedragtogfortræd, skulle jages udafhuset,såbrudefolkeneifredoggod forståelse kunne leve inden døre«.(H.F.Feilberg:

Jul. Bd.2. København 1904,s. 226). Ibetragtning af, hvor årvågenFeilbergvariforhold

til_nyetraditioner, kanman medtemmeligstorsikkerhedantage, atpolterabend ikke har

været udbredt blandt bondebefolkningen, for så ville han have nævnt det. 17 NEU

28888. 18 På isærnogle af de ældste kollegier i Københavnpraktiseredes forskellige

former foroptagelsesritualer. I det heletagetvar oger manher delvist stadigvækmeget tra¬

ditionsbevidstiforhold tilforskellige festtyperogmåden deafholdespå. Mensmanborpå kollegiet, kanmanfå tildelt forskellige hverv, der indebæreratmanf.eks. til festerne skal

kunne holde bestemtetaler o.l.Pådenmådeerritualerne almentdannende.Degamle kol¬

legierhar desuden ligesom nogle af de kostskoler, Hobsbawm (1983:293ff.) hentydertil,

ensærlig betydningiforhold til dannelsen af sociale netværk, derholder langt udoverkol¬

legietiden. Detharværet meget almindeligtatsønnernekom tilatbopådesammekolle¬

gier som fædrene, hvorved netværket kom til at strække sig over flere generationer.

19 Kofod 1998. 20 NEU 281/96. 21 NEU 340/96. 22 Om mediernes rollesom

traditionsspredere, se Kofod 2005:443f. 23 Ugebladet Alt for Damerne 1957, 5.

24 Detsamme giverogså andreudtryk fori 1970'erne, f.eks.NEU 359/96. 25 NEU

357/96. 26 Dagbladet Politiken 15.4.2000. 27 Ugebladet UdeogHjemme30(årstal mangler), indsendt til DFS af Anders Enevig i begyndelsen af 1990'erne. 28 NEU

372/96. 29 NEU 380/96. 30 NEU 372/96. 31 Bouchet 1999. 32 Hylland

2004. 33 Kofod 2000. 34 DagbladetPolitiken 15.4.2000 bragte f.eks. denne beskri¬

velse, hvor plottetvar,atden vordendegomhavde fået besked på,athanskulle mødes med

sine_venner,fordi deville holdepolterabendfor ham. Lige i nærheden af mødestedet bliver hanbrutalt hevet indienbil afnoglerockerlignende mænd, der hele tiden råberetandet

navnindihovedetpåham.Detsidste han ser,førenhætte bliver trukket nedoverhove¬

detpåham,er vennernesundrende ansigter,som omdeikkekanforstå, hvorfor han sid¬

der indeien bil,nårhan har enaftale med dem.Han udsættes foretubehageligt forhør, hvorhensigtener,atdetskal gåop for ham,atrockernetror, haner enanden,somskyl¬

der demnoglepenge.Han loveratsælge både husoghjemogdeefterladerhambagbun¬

detienskov, våd afurin ibukserne, hvor han ligger nogle timer, indenvennernekommer

oggiver sigtil kende. De har kunnet følge hele sceneriet igennemetfjernsyn.Dennehisto¬

riefortællerikke nogetom,hvorvidt han slog hånden af sinevenner. Detvar,hvadstunt¬

mandenLasseSpangOlsen gjorde. Han stod frem ienfjernsynsudsendelse, hvor han for¬

talte,atkidnapningen påsammemåde også virkede så virkelig,athan blev i tvivlom,hvor¬

vidtkidnappernevarhansvennereller ej. Hannægtede sidenhenathavenoget atgøremed

de_venner,der havde deltaget.Jegdeltog selv i udsendelsenoghavde derfor lejlighed tilat snakkemed ham efteroptagelsen. 35 Død efter Polterabend. Artikel i Dagbladet Poli¬

tiken24.09.01,hvordetganske vist ikkevar gommen,der døde,menénaf deltageren. Det

varetuheld, der skyldtes kådhed,menoverskriften bekræfter deværstefordomme,oglæ¬

serentrorautomatisk,atdetergommen,dererdød. 36 Klintberg 1988:134. 37 NEU

372/96. 38 NEU 246/96. 39 NEU 59/97. 40 Dagbladet Politiken 15.4.2000.

41 Dagbladet Ekstra Bladet. 19.10.2000. Carl-Mar Møller holder omkring 100 polter-

abendarrangementer om året. Kun en femtedel af arrangementerne holdes for kvinder.

42Schulze 2000.Med»oplevelsessamfund«menerSchulzeetsamfund, hvor omdrejnings¬

punkteter en søgenefter oplevelserog enumiddelbar behovstilfredsstillelse. Detdrejersig ikkelængere^ommøjsommeligtatskabe betingelserne for,atmankan fåtilfredsstilletsine behov,menderimodomatvælge imellemen række af allerede eksisterende alternativer i form af socialerelationer, livsstil, forbrugosv., ogdet afgørende bliver i den forbindelse dis¬

ses»oplevelsesværdi«.Detbliver således ydre omstændigheder, der^ermed tilat sættedags¬

ordenen for denmåde, den indre tilfredsstillelse kanopnås på.

Litteraturliste

Bouchet, Dominique 1999: Myteogritual privatiseres. Kronikken iPolitiken. 6.6.1999.

Henningsen, Henning 1960:Behøvlingoghønsning. Indvielsesogoptagelsesskikkeihånd-

vcerkerlav. København.

Hobsbawm,Eric 1983:Introduction:Inventionof Traditions. 1-14 iHobsbawm,Ericand

TerenceRanger(eds.): The Invention of Tradition. Cambridge.

Hylland, OleMarius 1995: Vennskap & ydmykelse. Enanalyse^avutdrikningslagetsom kultureltfenomen. Oslo. (Upubliceret hovedopgaveifolkloristikk,UniversitetetiOslo).

Hylland, OleMarius 2000:Vennskapetogydmykelsen. Utdrikningslagetsomritual. Nord Nytt 81,19-41.

Hylland, OleMarius 2005: Utdrikningslaget. Mellom vennskapet^ogekteskapet. 53-66 i Alver,BenteGullveigogAnnHelene Bolstad Skjelbred (red.): »Slipptradisjonene fri^-de

ervåre!« Fest ogfellesskapiendring. Uppsala.

Klintberg, Bengt^av. 1988 (1986): Rotten i pizzaen. 100 af hverdagens vandrehistorier.

Viby.

Kofod, ElseMarie 1996:Politikens bryllupsbog København.

Kofod, ElseMarie 1999 (1993):Politikens bogomskikogbrug. København.

Kofod, ElseMarie 2005:Ifølge traditionen? Hverdagogfest igennem 200 år.København.

(Upubliceret ph.d. afhandling).

Palmer, Jerry 1994: Taking Humour Seriously. London.

Parkin, Robert 1993: The Joking Relationship and Kinship. Charting a Theoretical Dependency. JASO XXIV, 1,251-263.

Radcliffe-Brown,A.R. 1940: OnJoking Relationsships. Africa XII, 3, 195-210.

Rung, Otto 1935. 45-120 i Clausen, Julius ogTorben Krogh (red.): Danmark i festog

glæde.I-VI.København.

Schulze, Gerhard2000 (1992): DieErlebnisgesellschaft.. Kultursoiologie der Gegenwart.

Frankfurt/Main.

Simonsen, Michéle [1994]: The Custom of »Polterabend« in Modem Denmark. Utrykt indlæg til AFS Meeting, St. John's, Newfoundland.

Tallman, RichardS. 1974: A GenericApproachtothePractical Joke. Southern Folklore Quarterly28,259-274.

Åström,Anna-Maria 1989: OnTurningtheWorld upside down^-by Dressingup.Ethno- logiaFennica 17,29-41.

Åström, Anna-Maria och Ivar Nordlund (red.) 1991: Kring Tiden. Etnologiska och folkloristiskauppsatser. Vänskrift till Bo Lönnqvist 29.9.1991.Helsingfors.

Åström, Anna-Maria 1991: Et spel med tiden vid livets höjdpunkt. Tiden i aderton-

hundrataletspolterabend. 24-33 iÅström,Anna-MariaogIvarNordlund (red.): Kring Tiden.Etnologiskaoch folkloristiskauppsatser. Vänskrift tillBo Lönnqvist 29.9.1991.

Helsingfors.

Summary

Truefriends

- the stag/hen night and ritualized ragging

The Polterabendorstag/henpartyisa gift thegroom-or bride-to-be is given byhisorher

friends. It isnoordinarygift, because the gift often consists of various kinds of ritualized ragging which do, however, have the ^purpose of showing that the future groom/bride belongstoacollectivity of friends, and that the friendsarewillingto expendmoney,time and_{energy on}showing thistothe surrounding world. Shared experiencesareimportant in keepingacircle of friendstogether.

Games and horseplay, like ritualized ragging, have been used inmany societiesdown through the^agesto exhibit boundaries and norms. If this kind of communication is to succeed,it isimportantthat the parties involved knowhow fartheycan go,andeveryone hasto havea clear senseof the rules of the game. The boundaries that aremarked off through the raggingcanclarify social relations and this helpstoconfirm and demarcate collectivities.

The faet that ritualized ragging, as expressed for example through the Polterabend

events,increasedinextentandintensityoverthe lastfew decades of the twentiethcentury maybe relatedto adesireonthepartof theyoungergenerationto beconfirmed in their membershipof^acollectivity. Although^everyoneisborn into^aparticular family, that isnot necessarily the identityonewants toassume.And that is whyconstantwork is doneonthe social relations with thoseonewants toidentify with. Shared experiencescreatesolidarity, and become partofashared history.