De nordtyske fiskere og søfolks særlige forkærlighed for skandinaviske bådmotorer

De nordtyskefiskere ^og søfolks særligeforkærlighed for

skandinaviske bådmotorer

Af Wolfgang Rudolph

OversatafAlan HjorthRasmussen

Nårmanomkring år 1900 stod foratskulle erhverveenbådmotor,varsitua¬

tionen i princippet den samme som i dag: Den potentielle køber kunne vælge imellem den hjemlige industris produkter eller etudenlandsk fabri¬

kat. En mærkelig og påfaldende kulturhistorisk konstatering fra denne tid,

sompåkalder sig betydelig interesse blandt etnologerne,erdetyske fiskeres

og fragtsejleres klare valg af skandinaviske motorer. Detkunnevære værd

atvide, hvorforsøensfolkdengang^-i det højt industrialiseredeTyskland-

favoriserede de nordiske motorer, _og hvorfor der også kan spores en omvendtudvikling nogle årsenere, nemlig den nordiske import afmotorer

fraTyskland. Hvad^varmotivationen for henholdsvis de tyskeogde skandi¬

naviske fiskere_ogfragtsejlere?

Desværrefindes der ikkeretmangekilder tilensådanundersøgelse. Man

må lede overordentlig grundigt i arkivernes sparsomme materiale - såvel

som i de lige så sjældne bidrag i faglitteraturen ^-for afog til at finde en

guldgrube i en tilsyneladende ubetydelig bisætning. Og man må ^være i

stand til attolke de nationale følelserstungemål rigtigt. Som detogså gæl¬

derpå andre områder, bringer den mundtlige overlevering forskeren videre

- forudsat at det pågældende emneområde er taget med i de vejledende spørgelister. Dette^vartilfældet, da Wolfgang Steinitz^ogReinhard Peesch i

1956 indledte undersøgelserne over den maritime folkekultur i Mecklen- borgog Forpommern. Nærværende studie byggerførstog fremmest på de

svar,derdengang blev nedskrevet af forfatteren.

I Warnemunde fik vi i sin tid at vide, atder i 1910 blev lagt et massivt

prespå de mecklenborgske fiskere, ^{som var}interesserede i atkøbe ^enbåd¬

motor.Af udbuddet afmotorerskulle de besluttesig foret»nationalt«fabri-

kat. Påvirkningen kom fra de mecklenborgske fiskerimyndigheder, men

også fra fiskernes erhvervsorganisationer.Mananbefalede navnlig motorer fra firmaet Deutz i Köln ogfabrikanterneSwiderski i Leipzig.

Kun fa årfør, i 1908, havde tokutterejere fra Warnemunde besluttet sig

forat købe den danske DAN-motor(Jørgensen, København) oghavde haft

særdelesgode erfaringermed den. 11910 blev denæste liebhaveresansøg¬

ningomstatslån gjort afhængig af,atde bestilte hosDeutzeller Swiderski.

Købet af de vest- eller mellemtyske fabrikater resulterede i bestandig ærgrelse og somfølge deraf vedvarende klager, der udmundede i protester mod myndighedernes og organisationernes formynderskab. Warnemun-

derne henviste hele tiden til de ganske anderledes forhold i de prøjsiske naboprovinser Slesvig-Holsten,PommernogØstprøjsen. Dérvarmotorise¬

ringen af fiskerbådeneogde små fragtsejlere startetmedsuccesfa årtier før.

Detvarsket medimport af danske glødehovedmotorer, der dels blev solgt i

frihandel, dels blev finansieret af kreditter fra denprøjsiskestat.Manhavde

siden 1903 hentet motorer af fabrikaterne DAN (Jørgensen, København),

ALPHA (Houmøller, Frederikshavn), Hein (Randers) ogGIDEON(Kram¬

per,Horsens) til den tyske Østersøkyst. Denfemtedanskemotorproducent,

Callesen (Aabenraa) kunne dengang, statsretligt set, endnu henføres som undersåt af dentyske kejser.

Til den mindre kystskibsfart havde de fartøjsejere fraPommern ogØst¬

prøjsen, som først motoriserede, valgt glødehovedmotorer fra firmaerne Lysekils Mekaniska VerkstadogBolinder iStockholm.

Hvad kan det_være, derforanledigede søens folk i Tyskland til at fore¬

trække »udlændingene«? Kraftigt irriteret havde den kendte motorfabrik

Gebriider Stoewer i Stettin allerede i 1903 offentligt fældet dom over for¬

brugernesoptræden:

Tyske motorbåde!

Underhenvisningtil, atDen tyske Havfiskeriforening (Deutsche Seefische- rei-Verein)for kort tidsiden har leverettrebåde til Danmarkfor dératlade indbygge motor, beder firmaet Stoewer ^os konstatere, at det ved siden af

andretyskefirmaer også imangeårharspecialiseretsig i atbyggemotor¬

både, ogatdetsomfølge deraf ikke havdeværetnødvendigtatgivebygge-

ordrertil udlandet. (1).

Konstateringen er rigtig. Allerede i 1888 havde Daimlerpræsenteret den tyske kejser forenlille benzinmotorbåd i Hamborg, men fiskerne og skip¬

perneved dentyske Østersø-ogNordsøkyst så velpå denne udviklingmed skepsis.

DANMARKSTtKNiSKt MU8EUK

.b.nr.^-?EL"^ofirp>nr. -25X.

TAGENSVEJS IXXyDCKtl Af „MOTORDAN"

XAO-A ?,> ■'

PETROLEUMSMOTOREN

=5$

gcsj

„DAN"

1894 1895 1896 1897 1898 1899 1900

1 Stk. 19 Stk. 30 Stk. 53 Stk. 82 Stk. 63 Stk. 82 Stk.

-=

txj «= 1901 1902 1903 1904 1905 1906 1907

£2<§" ^{66 Stk. 104 Stk.} 137 Stk. 154 Stk. 244 Stk. 418 Stk. Stk.

S<\j

S| ^{P. JØRGENSEN}

S ^

% a-BRAGESGADE 10 KØBENHAVN L.

S 3

I1903leverede P.Jørgensen deførstemotorertiltyske ØstersøfiskereiKielog

Ekernførde.Frakataloget »Købere afPetroleumsmotoren»Dan««(1907),s.19.

Utvivlsomt må de skandinaviske motorers anerkendte _og fremragende

kvalitetførst_ogfremmest have imponeret dem,somikke kun sejlede på flo¬

dersomNeckar, Main eller Spree,men somhavde erfaringer med denmere barske sejlads på Østersøen. Herudover har de nordiske producenters mar¬

kedsføring sikkert også spilletenrolle.Denvarsåatsige skåret til denmen¬

talitet, der herskede blandtsøensfolk.

Danskerne ogsvenskerne vidste vel bedre end industrifolketi Mellemtysk¬

land,atde hos kunderne i søstøvler havdemed menneskerat_{gøre, som}den¬

gangendnu hvilede ientradition,som manbedst kan betegnesom»oldnor¬

disk«. De havde til dato haft nok i den gennem årtusinder overleverede

videnomhåndtering aftræ, sten, benognaturfibre. Kunenringe del af det daglige arbejdes sædvanlige redskabs- ogværktøjsudstyr, f.eks. kniv, økse, hammer,_tang,søm-ogendviderepotterogkogekar-stammede smede-og pottemager håndværkets fjerne verden i havnebyerne eller i bondelands¬

byerne langt fra havet.Oveni købetvardet muligt i dårlige tiderat erstatte mangtogmegetmed ældgamle materialer.

Ålejernkunneerstattes med trælystre, fiskekroge kunne laves af knogler

eller fiskeben i stedetfor af metaltråd. Eller som man i dele afPommern

brugte det på små fiskerbåde omkring 1900, når vinden kom ind bagfra: En birkegren i bådens stævnkunne tjenesomsejl.Detmå indrømmes,atdisse

mænddengang, i det mindstei de prøjsiske landsdele, alleredehavde sejlet

2-3 årtier i marinen -naturligvis også i dampkorvetter og dampfregatter.

Men hvad havde de i derestjenestetid i marinen lærtommaskinerietunder

dæk_ogden fremmede verden bag skotterne hos detsortegæng,derhåndte¬

redeild,damp, kulogjern? Meget lidt eller så godtsomintet!

Ognu,konkret fra 1903, begyndte de sammefolkatbeskæftige sigmedno¬

get,hvor allerede fagsproget måtte lyde^somlatin: Rørtopnøgle, ventilkegle, skydelære, knastaksel, kugleleje^-hvad pokker kunne det være?Staufferfett (smørefedt), olievæge, svinghjul, kobling-etsprogligt abrakadabra,hvortil

kom den uøvede plage med opvarmningen af støbejernsglødehovedet ved hjælp af den buldrende blæselampe, vurdering af gaffelnøglestørrelser og

erfaringen for, hvornåretbøjet olierør af kobber begynder atknække, hvis

detbøjes yderligere ^...

Man kan forestille sig, at de nordiske fabrikanter, som i virkeligheden

ikkevar andet end småhåndværkere- detvære sig Houmøller, Jørgensen, Hein, CallesenogBolinder^-kunnesættesig bedre ind i denpommerske^og østprøjsiske fiskers ogskippers forestillingsverden end de rhinske og sak¬

siske kollegaer. De handlede i hvert tilfælde mere konsekvent. I vinter¬

månederne, når fiskerietogden mindre fragtfart lå i dvale, sendte de alle^-

med ALPHA i Frederikshavn i spidsen^-deres bedste maskinarbejdere til Pillau, MemelogKolberg, hvor de holdt kurser i maskinlære.

Detmåhavegjortetstærkt indtryk,atden familie,somdengangnød godt

afmaskinundervisningen, endnu efter 50 år husker^navnetpå den nordiske

»gæstedocent«. Foreksempel: »Hos os varder en dansker, derhed Aller¬

man, han lærte min bedstefar, hvordanmanfikenloddelampe tilatbrænde

blåt«.(2)

På disse vinterkurseranstrengtede fra Norden kommende praktikere sig

ikke alene på at klare de håndværksmæssige hverdagsproblemer, men de

løste også problemer, som endnu mange år efter voldte de ansete tyske producenter betydeligt hovedbrud, f.eks. bekæmpelsen af følgevirkningerne

af den elektrolyse der opstår mellem de forskellige metaller i saltvand og

sandblæsningseffekten af kølevandsgennemløbet i motorer, som arbejder i

strandens nærhed. Dette har brødrene Stoewer i Stettinmåske ikke tænkt

over ^-de har, som enhver motorhistoriker ved, lavet gode personbilerog busser^-menbrødrene Houmøller ved Kattegatog den »gamle« Callesen i Åbenråkendteproblemerne.

Enafde legendariske ALPHA-motorer, hvis leveringvarmedvir¬

kendetil, motoriserin¬

genafde pommerske

ogøstprøjsiskefisker¬

bådeskete istørre mål. Illustrationfra Alpha Diesel, 100åri fremdrift. Frederiks¬

havn1983,s. 30.

Houmøllergjorde imidlertid endnumereud af oplæringenaf sine kunder.

I den østpreussiske by Pillau pustede de liv i en speciel regatta for fisker¬

både: »Alleredeigennem nogle år har der dérværetenganske anseligflåde

af motorkuttere. Dissesmotorerermestdanske fabrikater. Kutterneshjem¬

havneerPillau, Memel, Hel_ognogle småpladser, hvor de først^ogfremmest bruges til fiskeri efter flyndre. Der var dog endnu ikke holdtnogenmotor- bådsregatta, og der er heller ikke planlagt dette år«, hed det i 1909 i en aktuelberetning i fagpressen. (3) »Menda Houmøllersmaskinfabrik i Fre¬

derikshavn _gav 50 mark til præmier til brug i en kapsejlads, indlemmede

man også motorkutterne i de ^to klasser for sejlbåde. Regattaen foregik i

skøntvejrogunder livlig deltagelse af Königsbergssportspublikum.Banen

var9,7 kmlang. Iringe søgang startede der 9 motorkuttere, som gennem-

sejlede banen uden uheld. Fisker Schöler fra Pillau vandt førstepræmienpå

30 mark med sin 10 meters kutter og en petroleumsmotor på 5 HK (57

minutter og 35 sekunder). Andenpræmien på 20 mark tilfaldt ^en lignende

kuttertilhørende fisker Löwner fra Memel, _og tredjepræmien på 10 mark

tilfaldt fiskerBaumgart fra Pillau med hansstorelugger.

Houmøller, Jørgensen, Hein ogCallesen betjente sig i deres markedsføring

af en strategi, som man i krigskunsten kalder en »knibtangsbevægelse«:

Tangens ene kæbe påvirker forbrugerne, den anden tager sig af mellem¬

mændene, der så at sige virkede katalyserende. Man bearbejdede også fiskeritilsynets embedsmændogtilsyneladende også nogle velhavende fiske¬

handlere. De blevpænt indbudt til de prøvesejladser,somfandt sted under

dedengang hyppigt afholdte fiskeriudstillinger. Denførste af den slags ud¬

stillinger med deltagelse af motorbåde fandt sted i København 1903, der¬

næst 1904 i Marstrand og 1907 iBergen. Detyske besøgende huskede dem

endnu efter årtier: »Vi var slet ikke ret langt udenfor, da firmachefen fra

Randerssyntes, atvi skulle gribe ned i kassen, hvor oliekanderne står. »Men tagde rigtige, dem med malteserkorset! Derefter blev det temmelig lystigt på kutteren ...«.

Bortsetfrafornøjelsen viser selvsynet, det personlige tagen-i-øjesyn, sig

altidatvære denmesteffektive reklame. Fra ejeren af den første hjemme¬

hørende motorfragtsejler på Riigen, Wilhelm Scheel, Kubitz (1855-1924)

ved vi, athan i 1910 købte en36 HK SKANDIA-glødehovedmotor til sin nybyggede jagt »Schwalbe«, efterathanhavde betragtetenBohuslän-skon-

nert med en tilsvarende LYSEKIL-motor under en forhalingsmanøvre i

Stralsundhavn.

De nordiske fabrikkergavnede også den samme mellemhandlerkreds med

deresannonceri detyske fagtidsskrifter.Annoncerne^var optisksetganske virkningsfulde og leverede præcise angivelser af brændstof- og smøreolie¬

forbrug, afmotorens vægt og afdet anvendte materiale. Desværre ved vi ikke, om og i hvilken udstrækning der fandtes forbindelser imellemmotor¬

producenterne og de tyske fiskehandlere. Det erpåfaldende, atJørgensen ikke leveredede første DAN-motorerdirektetil fiskerne, meni årene 1903

og1904leverede tilenstorfiskehandler i Ekernførde (Holsten),somvidere¬

solgte de i alt 16motorertil forskellige bådejere. Manerfristet til i denne

forbindelse at tro, at der harværet en aftale om mængderabat eller andre

financielle fordele.

Førførsteverdenskrig fandtes der ved den tyske Østersøkystkun ganske få hovedrepræsentanter for de ovenfornævnte skandinaviske firmaer, hverken

håndværkere eller ingeniører. De eneste kendte er ingeniør Barkowski i Königsberg, somrepræsentantforALPHA og DAN, og ingeniørPape, der

siden 1907 havde haftet agenturfor BOLINDER. (4)Kramper(GIDEON)

havdeenagentsiddende i Swinemunde.

Derfandtesdengang end ikke rigtigt uddannede maskinarbejdere i lands¬

byerneudenfor havnebyerne.I 1907 etablerede WilhelmBauersigsomden

Reklamefor

SKANDIA-motorer iettyskfagtidsskrift

1913.

SKANDIA

MARINE-MOTORE

fur

Rohöl,Naphtha,Solaröl,Petroleum etc.

Uniibertroffene Betriebssicherheit Einfachste Bedienung ^— Präzisionsarbe it

Garantie ein Jahr

Normalgrösse 5—20 0 PS

Mehr als 5000 Motoren, entsprechend einem Wert von etwa

100000 PS

rund um die Erde verbreitet

Tiichtige Vertreter werden iiberall gesucht NeutraleLuxuskataloge in all. Kultursprach. franko aufVerlangen

Lysekils Mekaniska Verkstads Aktiebolag

Lysekil, Schweden

første medenlandvirksomhedi Laboe vedKiel.Nordiske motorfirmaervar

da alleredebegyndt^atuddanne tyske maskinarbejdere, hvoraf nogle-f.eks.

Hameri Stralsund_og Bresemeister iAnklam-endnu i åreneomkring ^vor spørgelisteundersøgelse (fra 1956) mindedes, at »den gamle Callesen«

havde undervist dem.

RDIINDERS

VENTILLOSER NIEDERQRUCK LEICHTGEWICHT

ÖL-MOTOR

die PREISWERTE Schweröl- maschine vollendeter Bauart Ohne Hilfsbrennstoff sofort betriebsbereit / einfach / zuver-

lässig / uberlastungsfahig Billigster Betrieb /sauber geruch- und geräuschlos

BOLINDERS

BERLIN C 2 MERKUR8029 KAISER WILHELMSTR. 29

Typ W3, 6-7PSe, Bodenflåche

40x43cm,Gewicht160 kg

Bolinder rekla¬

meredefor salgaf

sine letvægtsbåd-

motoreriTyskland.

Yacht 1925 (20),

s. 67.

Ifabrikkens ordrebøgerblev disse»agenter« nævnt vednavn(»monteret af...«),ogfor deresarbejde modtog de også provision.

Framidten af1920'rnetilbegyndelsen af 1930'rneoplevedeman enanden

fase iudvekslingen afbådmotorer mellem fiskerne ved den tyske Østersø¬

kyst og deres skandinaviske naboere. Denne gang var det ikke Danmark,

menSverige,som varhovedleverandør. Ogdetvarikke længereglødehoved¬

motorerne, som var dominerende, men benzindrevne udenbordsmotorer (påhængsmotoret), beregnetsomhjælpeudstyr til åbnefiskerbådeogsports¬

fiskerbåde.

Inærfiskeriet ved dentyske Østersøkyst, røgtedemannemlig sine statio¬

nære ruser fra robåde. Det var et hårdt slid, der krævede sin mand. Man søgtederfor arbejdskraftbesparende udstyr til dekyststrækninger, derskulle

passeres.Degamlemotortyper,dervarinstalleret i kuttere til torske-,flynder

oglaksefangst,varafgjortfortunge.Manhånede dem ikke udengrund med betegnelsen »bjerge af støbejern«. De rusebåde,somskulle motoriseres,var i reglen ikke mere end 5 til 7 meterlange. Forsøg påatbygge små gløde¬

hovedmotorerforblev, i hvert tilfælde i de nord-ogøsttyske kystbyer,mere eller mindre resultatløse. Det svenske firma Bolinder tilbød fra 1924 en

interessant tidssvarendeløsningpå problemet med deres^nye letvægtsråolie-

motoraftypenW3, der somtotakter blevtilbudt i tovarianter^-i 6 HK^og

- tocylindret ^- i 12 HK. En lille encylindret vejede kun 160 kg, så den

kunne lægges i åbne både uden problemer.

Ved de mange hundrede valg af Bolinder-konstruktionen, spillede for¬

mentlig ikke kunvægten,menogså det optimale servicetilbud fra virksom¬

heden en stor rolle. Firmaet førte fra 1932 navnet Bolinder-Munktell. I 1950'erne havde vi kontakt til vormeddeler. Han fortalte, at de personer, derspøgende kaldte sig »Bolinderklubben«, stadig i begejstrede vendinger

talte _om,at deres kontraktværksteder-autoriserede af den svenske produ¬

cent-stod klar til indsats»på slaget«.Mestrene,hvisnavnedengangvaral¬

mindelig kendte af de pommerske fiskere^-f.eks. GeorgLangi Lauterbach påRugen,Artur Wessel iAnklamogFranzMuller i Usedom^-varberømte for,atde endnu eller allerede igenarbejdede,»wenndeannernall schlopen dåden«, d.v.s. »når alle de andre sov«. Disse Bolinder-værksteder rådede

overstorereservedelslagre, takketværederes mulighed for under krigenog helt frem til 1943 atkunnekøbe ind hoshovedproducenten. Lagrenevartil

nyttefor Bolinder-kunderne til ind i 1970'erne.

Densidste endnu aktiveBolindermotorien linebådfraStettinerHaff.

Foto 1968.

Wänern-spilmotor

ietfragtfartøjfra Forpommern. Den findesnupåDet

tyskeMuseumfor Havforskningog FiskeriiStralsund.

Enanden gren af den daværende motorhandel hjalp^enstørre gruppenord¬

tyske kystskippere tilenvigtig lettelse i arbejdet. De monterede vedstorma¬

stenpåderes fartøjer monterede de enspeciel, ganske lille glødehovedmo¬

tor, som kunne drive lossespillet. Disse robuste »spilstinker« ^- stinkende spilmotorer^-aftypenVÄNERN-HANSEATydede 5 HKogstammedefra

værkstederne i Säffle ogLidköping. Den sidsterepræsentantaf denne art i Forpommernvari drift fra 1927 på jagten »Annemarie«, skipper Otto Kruse

fra Grambin ved StettinerHaff, indtil skibets forlis i 1971. Desværre lykke¬

des det ikke forfatterenatredde den lille »Stinker« fraskrothandlerens hur¬

tige indgreb.

Enyderligere variant af denne anden fase i den tysk-nordiskeudveksling

afmotorer varregionalt begrænset. Denbestod af import af små totakts-

benzinmotorer af dansk herkomst. De blevhovedsagelig importeret til Wis-

marBugtogØstholsten samtFehmarn fra Sydlyn,LangelandogÆrø,hvor

der mellem Svendborg, Rudkøbing og Marstal fandtes ikke mindre end 9

motorfabrikker.

Det i 1925udviklede

Ikarus-firmamærketil

Junkersmodstemplede

dieselmotorer.

En efterkommer fra en kendt bådmotorfabrik i Kiel skrev for nylig i sin slægtshistorie: »Konkurrencefabrikater fra kieler-firmaet Bohn & Kähler

med deres BUB-motorer og endog det danske firma Marstal Motorfabrik gjordeoslivetsvært«.

Siden 1930'erne havdepommerske fiskere i stadig stigende talogså købt

udenbordsmotorer af det svenske fabrikat ARCHIMEDES ^- et stockhol¬

mer-firma med godt omdømme. Desværre forsømte vi i den etnologiske forskning i de årat spørge søens folk omgrundene til, atman importerede

skandinaviske fabrikater. Vi er derfor idag henvist til at udrede forholdet

medfagbladsannoncerogmuseumsgenstandesomde enestekilder.

Det ^er virkelig bemærkelsesværdigt, at en datidig udvikling hidtil er forblevetganske upåagtet, nemlig,atder dengang iforbindelse med erhver¬

velsen afbådmotorerogsåfandt^enudveksling stedi modsat retning^-nem¬

lig fra Tyskland til Norden, skønt der i Skandinavien på intet tidspunkt manglede gode »marine engines«.

I bådmotor- og fiskerimuseerne i Danmark og Sydsverige findes der håndgribelige vidnesbyrd^om denne interessante syd-nord strømning, fx i

Hällevik i Blekinge, i Rødvig på Stevns ogpå Strynø ved Rudkøbing. Her

træffermanoverraskenderepræsentanter fordobbeltstemplede dieselmoto¬

rer af fabrikatet JUNKERS, der er blevet serieproduceret siden 1927, og

som stammerfra Chemnitz ellerDessau. De forekommer såvel i den »en¬

benede« udførelsesomi dendobbeltsåkraftigetocylindrede version.

Ved Junkers-initiativet kan denne kompaktudførelse såvel som det dengangnyemodulprincip og den lettevægthave spilletenvigtig rolle for

deovervejelser, søensfolk har gjort sig. Ide nordiske samlingerfindes der også spredt enkelte tyske udenbordsmotorerfra tiden omkring 1930-40, fx

fabrikatetILO(fra Pinneberg ved Hamborg, installeret i^ensydfynsk fisker¬

jolle) og en udenbordsmotor fra

KÖNIG,

kulturhistorisk relevante oplysninger for alle disse motorer. Derfor må det

indtil videre svævei det uvisse, hvilkebevæggrunde, derfik fiskerne tilat gå deres usædvanlige veje ved deres motorvalg.

Eftermanuskriptets afslutning har forfatteren modtagettohøjst interessante oplysningeromsærlige forbindelser mellem TysklandogSkandinavien ved¬

rørende fiskeres køb afmotorer.Omkring 1925 blev der solgt Siemens båd¬

motoreristørretal fra Berlin til den finskeskærgård vedNystad,^ogder blev ligeledes istorttal leveret Seilermotorerfra Danzig til de svenskefiskere på

Runö i Rigabugten. Hvilke motivationer kan mon have været udslags¬

givende på dette tidspunkt?

Noter

1 Der Motorwagen 6 (1903), s. 303. 2 Siebolds & Block: Berichte uberdie Versuche des

Deutschen Seefischerei-Vereins mit Motor-Fischkuttern in der Ostsee. Berling 1907, s. 22 (Abhandlungen DSV, 9). 3 Mittheilungen des Deutschen Seefischerei-Vereins 25 (1909), s.

255. 4 DerMotorwagen 10(1907),s.192. 5 Wilhelm Poppe: MeineVorfahren und ihreUn- ternehmen. Kiel1996,s.74. Det videsogsåomyderligeretomotorfabrikker i de sydlige danske farvande(i Rudkøbing DANMARKogiFjellebro IDEAL),atderesmotorererblevet leveret til tyske såvelsomsvenske fiskere. Se Ole Mortensøn: Folkogfartøjer fra SydfynogØerne. Rud¬

købing1997.

Zusammenfassung

DerBeitrag erhellt, ausgehendvonder Beschreibung archivalischer und musealer Fakten (ausder

1. Hälfte des20.Jhs.), eine bemerkenswerte Vorliebe desSeevolkes (der Fischer und Frachtschif- fer)ander deutschen Ostseekiistefur die Verwendungvondänischen und schwedischen Boots- und Schiffsmotoren- sehr zumMissvergniigen der heimischen Industrie. Dieser interessante

Sachverhalt reiht sich ein inandre, zeitgleiche Phänomene des maritimen Kulturaustauschesuber

die Ostseehinweg: z.B. in die UbernahmenvonFischfangmethoden sowievonSchiffsformen und Takelungen (vgl. Alan Hjorth Rasmussen, Unter Segel nach Dänemark,Rostock 1988). Von Be- deutung scheint dabei die Tatsache, dass dieser Kulturaustauch nichtvonBehördengesteuertoder gefordert wurde, sondern aus den Bediirfnissen der »kleinen Leute« resultiertund sich ent- sprechend deren Erfahrungen abwickelt. Wichtig ist die zu beobachtende Zweigleisigkeit des Prozesses: den Ubernahmen aus Skandinavien nach Mecklenburg, Pommernund Ostpreussen entsprachenebensolchevonDeutchland nach Dänemark und dem sudlichen Schweden.