Tilflugtssteder i de danske farvande
Tilflugtsbåkerne på Nordre Rønner
ogSjællands Rev.
Et
passivt redningsmiddel for søfarende i nød.
AfAlan Hjorth Rasmussen
Derkendes i Danmark to eksempler på ubemandede tilflugtssteder for sø¬
farende, provianthuset på Nordre Rønner, der ophørte i 1980'erne, ogtil- flugtsbåken på Sjællands Odde, der fortsateri brug. IIsland kom det første
»strandingshus« i 1911.Detblev rejst påSkreidararsandur i Sydisland, hvor englænderne drevetintensivtfiskeri. Tilsvarende tilflugtssteder fandtes ved flodmundinger på den tyske Nordsøkyst.
Nordre Rønner
Godt 6 km nord for Læsøsnordvestpynt findes deren samling græsklædte
småholme- stenpletter, der har dannet grundlag for sandaflejringer og en
beskedenvegetation. Påen af holmene, den5,9 tønde land store Spirholm,
findes deretnuubemandetfyr med tilhørende bygninger,opført 1880, samt
resterne afen bådehavn. Herudover findes der et hus, der i perioder efter 1963, da fyret blev fuldautomatiseret, indeholdt nødproviant til søfarende
og somhar afløstentanghytte medsamme funktion fra førfyrets bygning.
Tilflugtsstedetpå NordreRønnerharenlængere historie. Lars Hess Bing
fortæller i 1802 i sin Læsøbeskrivelse, at derpå holmene fandtes et godt langtgræs, somLæsøboerne benyttede til græsning for deres kreaturer. Og
han fortsætter: »På denene holm, nemlig Spirholm, erfersk vand og enli¬
denjordhytte, som øboerne benytter sig af, når de ligger på holmen over natten, enten i anledning af fiskeri, sælhundefangst eller i strandingstil-
fælde. Denne hytte er nu af fremmede fiskere nedrevet, og det simple
træværk deribortstjålet« (1).
Tilflugtsstedet på Spirholm hævdesathaveværeti brug allerede i 1650 (2)
undernavnet»Sjovbaaken«, ja, deterendog blevet hævdet,atden tanghytte,
der fandtes på Nordre Rønner frem til 1949, varbygget i 1650 (3). Louis
Tanghytten blev oprindelig brugtsom tilflugtsstedforfiskere ogstrandede søfolk, men endte sinedagesomfyrpasserens hønsehus.11949blev deter¬
stattet afen grundmuret bygning. Dafyret blev fuldautomatiseret i 1963,
blev derigenbrugforettilflugtssted påøen, ogderblev skabt sovepladser
oginstalleret nødproviantihuset.
Grandjean, der ikke anfører sin kilde vedrørende tilflugtsstedet, har brugten nyerebetegnelse foretord, dererafledt af »Schobbecken«. Deteranført på
Johannes Mejers kortnr. XV fra 1650,menhar ikke nogetmed tanghytten
eller »båken«(baake) atgøre.Det erderimod betegnelsen for østersbanke,
idet Nordre Rønner må antages athaveværet etaf de steder, hvor der i sin
tiderblevet fanget Fladstrandøsters (4).
Med Bings oplysninger står det fast, at der på NordreRønner allerede omkring 1800 harværet ettilflugtssted, der kunne benyttes af fiskere eller
strandede søfolk. Vi skal i artiklen følge tilflugtsstedets historie og drage sammenligninger til den eneste parallel, der er kendt i Danmark, nemlig nød,-proviant-ogtilflugtsbåken i »Tårnet« på SjællandsRev.
I Paul Löwenörns sejlanvisning i 1805 nævnesdet, atNordre Rønnerer
synligeovervandet, ogdet oplyses blot, atmanhar foreslået,atder på Nordre
Rønnerblevopsatenstagemedetkryds, foratholmenesbeliggenhed bedre
kunne fastslås over længere afstand (5). Næstegangvi hører om afmærk¬
ning af NordreRønner eri krydstoldskipperJ. M. Knudsens Sømærkebog
fra 1842. Heri oplyses det, atNordreRønner erblevet gjort kendelige ved,
at derer»oprejstet lille rundt tårn medetfladt konisktag og en kugle på toppen«. Mærket, som altid ville være hvidkalket, havde en højde over vandfladenpå henved 7 meterogkunne i klart vejr ses fraetskibsdæk på omkring 15 kilometers afstand (6).
Førsti 1843-iførsteudgaven afDendanske Lods-omtales såvel både¬
havnen somtilflugtsforanstaltningen på Spirholm. Varden betegnessom et lillemurettårnaf formsomet stortskilderhus. »Indenitårnetkunne enkelte skibbrudne findetilflugt,ogtætderved findes disse stenholmesenestedrik¬
kelige vand« (7). Teksteneruforandret i andenudgaven af Den danske Lods
fra 1850. Det samme gælder i Marineministeriets sømærkefortegnelse
1855 (8).
Hvornårderigen efter 1802-eller af hvem-erbyggetentilflugtshytte
afjord og/ellertang, ved vi ikke, men giveter det, at dersom nævntblev opført etpassivt redningsmiddel, dog nu i form afet murettårn. Sandsyn¬
ligheden taler for, atder hele tiden har været enprimitiv overnatningsmu¬
lighed på NordreRønner,oveni købet forsynet med nødproviant. Detfrem¬
gårafenbatalje, der udspillede sig mellem Frederikshavner-ogLæsøfiskere
ibegyndelsen af1860'erne.
Dahummerfiskeriet i den nordlige del afKattegat begyndte for alvor i 1850'erne, viste det sig, atde mangestenpletter i farvandet omkringLæsø
var gode fangst- og opholdspladser for hummer, hvilket også gjaldt sten¬
revene ved Nordre Rønner. Der opstod snart enrivalisering om de bedste
fiskeriområdermellem fiskere fraLæsø,FrederikshavnogHirsholmene.
Skuespillerog fiskerikonsulent A. J. Smidth, der i årene omkring 1860 sejlede i de danske farvande foratsamle materiale om fiskeriet, hørte om forholdenepå Nordre Rønner i Frederikshavn. Selv opholdt han sig hverken påLæsø eller NordreRønner.
I 1863 skrev hanfølgendeom ettilflugtshus på Nordre Rønner,idet han tilsyneladendenærmesthar opfattet detsom»lokkemad« for de søfarende:
»Til bedre forståelse af forholdene skaljeg anføre, hvad jeg hørte derom:
Læsøboerne harpå Nordrerøn [Nordre Rønner]byggetetlille hus, hvori de
- ensåre skøn ogmenneskekærlig handling! opbevarer passendespisevarer for de ulykkelige, som storm og tykning lader strande ved denne udørken.
De påstårnu, at de frederikshavnske fiskere enganghar stjålet disse spise¬
varer, ogderfor vil de ikke tillade disse folkatkomme i land der. Kromand
Beckpå Hirsholm,enagtetmandogdygtig fisker, fortalte mig også,athan
kunne gå i land så ofte som han ville, dervaringen, der gjorde hamnoget fordet.Detheledrejer sig altsåometnederdrægtigt, kvalificeret tyveri, der,
hvisdet virkeligerbegået, må blive genstand foretsøgsmål ved domstole¬
ne, men ikke kan have indflydelse på spørgsmålets afgørelse i almindelig¬
hed« (9). I. R Trapnævneri 1875, atder på NordreRønnerfindes »adskil-
lige småhuse, der kun benyttes om sommeren af fiskere eller strandede
folk«(10).
Frederikshavnerfiskerne følte, at tyveriet blev brugt som et skalkeskjul
for at hindre dem adgang til Nordre Rønner i forbindelse medrødspætte¬
fiskeri vedholmene.Fiskerikonsulentens sympativarikke tilat tage fejl af:
Frederikshavnerfiskerne skulle have lov til attørre deres redskaberpåNor¬
dre Rønner. Han forhørte sig dog hos begge parter. Birkedommeren på
Læsøkunneoplyse,atholmenetilhørte Læsø Kommune,somudlejede dem
til græsning forVesterø sognsbeboere. Dommerenmente, atejendomsret¬
tenmåtterespekteres,ogatbeklagelserne fra de fremmede i øvrigt nok også
kunne tolkes sometudslagaf misundelse (11).
Beretningen om stridighederne på Nordre Rønnererfortsat optil nyere tid. I enartikelserie,»Strandby Folk«, der blev bragt i Frederikshavns Avis 1936-37,gengav R Chr. Pedersen, født 1890, sin version af historien: »En
anden gang var en ældre fisker sammenmed etpar større drenge ude med
garn vedRønnerne. Der blev hårdtvejr, så de måtte nødlande veden af de
mindre holme-på denne holmfandtes deren lillehytte, der tjentesom en
slags depot for fiskerne.Menda detremænd kom i landog skyndte sigop forat seefternogetproviant,somde vidste skullevære deponeret i hytten,
kunne de intet finde, desårsag det varfortæret... De fik siden opklaret, at nogle fiskere fra BangsbostrandogSæby entid førvar landet sammesteds,
hvor dehavdetagetfor sig afretterne,til der ikkevar meretilbage...« (12).
I 1865 fremsendte lodsoldermand Holmpå Læsø et forslag til Marine¬
ministerietom, atder blev anbragtet fyr på NordreRønner. Dethavde tid¬
ligereværetdrøftet,omlandbaseredefyr på Læsø kunneerstattefyrskibene omkringøen,da fyrskibe varrelativt kostbare i drift,menresultatet blev, at
»manforetrakfyrskibe, da fyr på land ikke ville afgive tilstrækkelig vejled¬
ning for farten udenom de farlige fremskydende ogisolerederev, derom¬
giverøen«(13). Etandet problem i forhold til de faste fyrvar,atfyrskibene
måtte forlade stationen, når der kom is -en ulempe, somblev stadigmere mærkbarjomere almindeligt det blevatbesejle Kattegat omvinteren.
Den 1. april 1875 blev der omsideroprettetenredningsstation iVesterø, derliggernærmestNordreRønner. Redningsbåden blevsomden første her¬
hjemme forsynet med sejl. Begrundelsenvar, atman bl.a. skulle kunne nå
ud til Nordre Rønner. Detfremgik af bemærkningerne til lovforslaget,atder
inden for de seneste 9 år var strandet i alt 42 skibe vest og nordvest for Læsø,hvoraf 30 fartøjervartotalforlist.Behovetfor redningsforanstaltnin¬
ger ogforebyggende virksomhedvarsåledes klart til stede.
Nordre Rønnerliggerca. 3 mil, ca. 22/■ km, fra fyret på Hirsholmenog tilsvarende frafyrskibene TrindelenogLæsøRende. Fyrvæsenetsargumen¬
tation forbygning afetfast fyr lød bl.a. således: »Når skibe vedugunstigt
vejrer forsatte afrette kurs, således at de ikke får eet af disse tre vejled- ningsfyr i sigte, vil et fyr på Nordre Rønneri mangetilfælde kunne gøre gavnvedatvarsle mod den farlige kyst omkringLæsøogderved forebygge strandinger«. På det følgende års inspektionsrejsebesøgte fyringeniør C. F.
Grove øen, oghan beskrev i sin indberetningtil Marineministeriet sømær¬
ket, brønden og naturhavnen. Han omtalte dog ikke fiskernes tanghytter
medeetord. Detvarderforsåvidt helleringen grund til, dastatenallerede
havde indrettetet primitivt tilflugtssted for nogle få nødstedte i det grund¬
muredetårn, der blevrejst i 1842.
Førsti 1880 blev derbyggetetrigtigt fyrpå NordreRønner.Detvaret18
meterhøjt granittårn med fast hvidt linsefyr. Pasningen blev forestået afen
fyrmester, en assistent og en sirenepasser. Oprettelsen af fyret gavproble¬
meribegyndelsen, da de søfarendetogfejl af Trindelen fyrskib ogNordre
RønnerFyr, somde ikke vidste eksisterede. Iforbindelse medenindberet¬
ning tilMarineministerietom enstranding ved fyret den 31. maj 1883, med¬
delte fyrmesteren, at samtlige skibsførere, dervar strandet ved fyret, siden
det blevopført, havde brugt gamle søkort, hvori Nordre Rønner Fyr ikkevar anført. Ensvensker, derstrandede året efter, vidste heller ikkenogetomdet
nyfyr. Hans søkortvar20 år gammelt (14).
Bare 21 dage efter den nævnte stranding kunne fyrmesteren indberette
om etnytproblem, nemligatLæsøboernevarutilfredse med,atder ikkevar
tilstrækkeligt med strandinger.Fyrmester M. G. Poulsenskrev herefter føl¬
gende til ministeriet: »Dajeg oftere, nåren sejler omdagen harværet for
nær reveneomkring fyret, har forebygget stranding vedatlade sirenen lyde nogle stød,menderved pådraget mig Læsøboernes misnøje, udbeder jeg mig underdanigst ministeriets ordre i denne retning« (15). Ministeriet beordrede
nu enhåndkraftsireneoget sætsignalflag installeret på fyret,menfyringeniøren
mente, at sirenen villevære for svag oghenstillede, atder blev udleveret en
signalkanon i stedet.DaSkagen fik det såkaldte grå fyr i 1858, havde fiskerne
og bjergerne desammeindvendinger.
EfteratNordre Rønnervarblevet befolket medfyrpersonale,varderikke længere behov for et særskilt tilflugtssted for strandede skibsbesætninger,
men fiskernes tilflugtssted, tanghytten på Spirholm, blev alligevel opret¬
holdt, da den fortsat kunnebenyttessomovernatningssted for fiskerne, hvis
de blæste inde i forbindelse med fiskeri. Tanghytten, der i 1949 blev afløst
afetgrundmuret udhus, fik i 1932 følgende skudsmål: »Inden fyret i 1879
blevopført, boede der ikkeetmenneskepåøerne...Nuogda hændte det vel,
atLæsøfiskere, somitåge ellerregntykning ikke kunne finde vejen mellem grundene ind tilVesterø Havn, gik i land på NordreRønner,ogforathave
etstedatsøge lyomnatten, havde de opførtenlang hytte aftang, et mate¬
riale,somaltidvarlige ved hånden. Og hvis anvendelighed tiltag,de kendte
Tanghytten på Nordre Rønner, fotograferet afAchton Friisiaugust1924.
hjemmefra. Denne gamle tanghytte, som måske har ligget der op mod et hundrede år, anvendes endnu, ikke sommenneskebolig, men som et slags udhus, hvor derer rumtilfyrmesterens høns,gæs ogandet småkræ. Det kan
ikke nægtes, at tanghuset efterhånden erkommet til at se noget medtaget
ud«(16).
ActonFriisberetter fraenrejse tilLæsø iaugust 1924, atder på Nordre
Rønnerfindes entanghytte, rejst»formange tidersiden« til Læsøs fiskere
ogtilfremmede,som varblevet drevet ind mod Nordre Rønner af uvejr. Den
anvendtes affyrmesteren til hønsehus. Detnævnesogså,atbåken,somblev
afløst affyret i 1880, altid havde rummet proviant til 16 mand i 8 dage i
form afbrødogferskvand (17).
I 1928 blev fyrmesterstillingen nedlagt, og assistenten overtog jobbet
somoverordnetfyrbetjent. Detdelvis automatiserede fyr blevnupassetaf2 mand, fyrassistenten og en husstandsfyrpasser. Døgnvagten ophørte, men natte- og arbejdsvagterne blev bibeholdt. I 1949 var der kun fyrassistent Boje Thuren Boiesen med familie tilbage på øen. Hustruen ansattes som
medhjælper. Snart efter overtog fyrassistenten de ugentlige postture til Vesterø, ligesom han foren årligsumaf 25 kr. passede Redningsvæsenets
telefon. I 1953 søgte assistenten at fa installeret en kuttersender på fyret
somreserve, da telefonforbindelsen til Læsø ofte varafbrudt. Han skrev i
denanledning: »Itilfælde afsyge- ogulykkestilfælde, strandingeller skibs¬
forlis vil detjo være afstorvigtighed at kunne komme i forbindelse med
omverdenen. Signalerne hejst på øens signalmasterikke til storhjælp un¬
der diset ogdårligtvejrsomfølge af afstandentilLæsø«(18).Ansøgningen
resulteredeiet afslag.
Selvomderstadig forekom strandinger på NordreRønner,bl.a. strandede
tofiskekuttere ivinteren 1951,blev det islutningen af 1962 besluttet,atfy¬
ret skulleomdannes til fuldautomatisklyr, der kun skulle tilses 1 gang om måneden. Den 15.juni 1963 forlodB. T.Boiesen Spirholmensom øens sid¬
ste faste beboer, og der blev slået solide plader for vinduer og døre forat hindre hærværkpå fyret,ogi den tilstand henstår Nordre Rønner Fyr stadig.
I 1997blev det moderniseret fragasdrift til solpanel/eldrift.
Da sidste mand havde forladt Nordre Rønner og adgangen til fyrloka¬
lerne varspigret til, blev det igen aktueltatsikreettilflugtssted for lystsej¬
lere, fiskereogsøfarende på holmene, ogde gamle tankerom etablering af
en nødbeholdning af proviant blev genoptaget. Det blev bekræftet på et møde i Fyrdirektoratet, ogRedningsvæsenet blev koblet på. Tilflugtshytten
blev installeret i et grundmuret redskabsskur, der var blevet opført i 1949
somerstatning for den gamle tanghytte, somfyrvæsenets personale havde benyttet til udhus og hønsehus m.v., efter at fiskerne ikke længere havde brug for skuret. På konstruktionstegningen fra 1949 bar detnyudhus, der lå
60meter vestforfyret, den malende betegnelse, »Saga«.
I orienteringsskrivelsen til Redningsvæsenet pointerede Fyrdirektoratet
den 3.juli 1963,atudhuset blot skulle indrettes ganske primitivtsomnød¬
opholdsrum for eventuelle skibbrudne, ogatvedligeholdelsen indtil videre
ville blive foranstaltet afFyrvæsenet. Fyrvæsenetgjorde huset klar til for¬
målet ogopsatte 2 bænke og 1 bord, hvorefter Redningsvæsenet blev bedt
omat sørgefor »det videre fornødne vedrørende skibbrudnes opholdogaf¬
hentning, herunder opsætning af de fornødne skilteogredningsanvisninger, påmalingaf Redningsvæsenets bomærke m.m.«(19). Deneksisterende sig¬
nalmasttætved fyret blev stående. Denkunne anvendes til hejsning af sig¬
naler, flag eller balloner,somigen-i godt vejr-ville kunne observeres fra redningsstationen iVesterø. Som sidstearrangementblev redningstelefonen
i 1964 overflyttet fra fyret til tilflugtsrummet for de eventuelle skibbrudne.
Tilflugtsmulighedernevar nuhverken entanghytte, envarde elleretbe¬
mandetfyr,menderimodetskiferbelagt grundmuret hus med redningstele-
fon. Og hvordan gik det så den ny redningsforanstaltning? Redningshuset
fra 1949 henstårstadig intakt, men erblevetvandaliseret af de mange sej¬
lende,somi tidens løberkommetpåøen.Fyrvæsenetssidste foranstaltning
varatrejseen ny 15meterflagstang i 1984, hvor der i givet fald kunne hej-
ses signaler. Fyrvæsenetfandt derimod ikke siden anledning til uafladeligt
atforny nødprovianten i redningshuset eller til at vedligeholde inventaret.
Tilflugtsforanstaltningen påLæsøeri dag definitivt ophørt.
Sjællands Rev
Vender vios herefter til SjællandsRev, erder den væsentlige forskel i for¬
hold til NordreRønner,atingen afegenfri viljenogensinde haropholdt sig på revet, ogat stedet derfor aldrig har væretbeboet. Paul Löwenörn omta¬
lerreveti 1805: »Fra den såkaldte Sjællands Odde løberetrevhenimodto mil ud [ca. 15 km.], hvilket bliver kaldt Sjællands Rev... grunden er mere
sandagtigogjævnt opgående fra denvestre, men merestenagtig oghastigt tiltagende i dybde på den østre side. Manbør overhovedet ikke komme det
nærmere end på 8 favne [ca. 15 meter]... hen imod enden afrevet, dog
måske en fjerdingvej, nogetmere eller mindre inden for det yderste deraf, ligger nogle knopper ellersten, somnæstenaltidersynlige, ogoverhovedet bryder søen stedse derpå, men derhos erdet vigtigtatanmærke, at strøm¬
mene ermegetheftige herogoftesætter tværs ind modrevet. Pårevetselv
er der vel en smal gennemskæring eller løb, hvor små fartøjer kunne gå igennem, og under adskillige omstændigheder har god fordel deraf, men mærkerne dertil [pejlemærkerne på land] er såfine, atder behøves megen lokalkendskab ogerfaring til atkunne afbenytte dem« (20).
I 1845blev derudlagt 3 vagerepårevet, ogåret efter blev der byggeten
9meterhøj varde på den nordre,tørredel afrevet,ca. 7,5kmNtVaf Gniben,
bestående af»entræstamme,til siderne afstivet med 4 stræbere,påtoppen
ettrækorsog ovenpå detteen sortmalet ballon« (21).
I 1862 kunne fyringeniørC. F. Grovemeddele Marineministeriet, atder
varforetaget boreforsøg på Sjællands Rev med henblik på anbringelse afen
båke. I forbindelse med den tekniskebeskrivelse af båkens anbringelse på
revet, indstillede han, »at det øversterumijernkeglen indrettes således, at det kanafgiveettilflugtssted for søfolk, der kommer i havsnød pårevet. Ef¬
ter lodsernes udsagn har nemlig enkelte søfolk reddet sig på den gamle båke,ogetheltskibsmandskab har i lignende nød opholdt sig påenaldeles tilfældig opskyllet sandbanke på revet. Lodserne mener også, at de med
større sikkerhedtørgå til søs, når de ved, at de i nødsfald kunne søge til¬
flugt i båken. Et sådant lokale, hvori 6 a 8 mennesker kunne være, opnås meget let ved ikke at fylde det øverste rum med beton, som tidligere be¬
stemt,ogved på siden atanbringe enlem, nogle jerntrin ogforovenetlille skylight«. Ministeriet godkendte planerne uden betænkning (22).
Båken blevbygget i 1863,mensnartforsvandt glaciset, der bestod afen skrånende flade af beton. Det betøddog ikkenogetvæsentligt, idetsøen sør-
gede foratskylle andrestenopomfoden i stedet. Daglacisetvarvæk, blev
der i stedet anbragten sammenklappelig trappe, der kunne fires nedaf de
skibbrudne. Vedenbesigtigelse den20. september 1864 fandtman, atvan¬
det i»lukafet«varudrikkeligt, hvorefter det bleverstattetmed frisk. Brødet
havde derimod holdt sig godt (23).
Den 19.juni 1866varlods NielsLarsen fra Gnibens Lodseri ombord på
båken sammenmed fire andre. Deundersøgte brødetogerklærede det for¬
dærvet. Beskedengikvidere til overlodsen,somindberettede det til Marine¬
ministeriet, der igen foranledigede Fyr-ogVagerinspektionensatpå sagen.
Chefen, Chr. von der Recke, afgav den 8. oktober 1866 en erklæring til overlodsen, som var ganske i strid med lodsernes opfattelse, men som på glimrende måde beskriver de forhold, der eksisterede i tilflugtsbåken. Chr.
von der Recke forklaredefølgende:
» Ibåkensrumhenstår-til atforhindremuligt strandede søfolk fraatdø hungersdöden - vand oghårdt skibsbrød. Der er vel en selvfølge, at for¬
dringerne til disse levnedsmidlers kvalitet må reduceres til, at vandet er
drikkeligt ogbrødet spiseligt, deterkun hensat der forathytte livet i time¬
vis, indtilvejret bedager sig, såGnibelodsen på signal kan komme til revet.
Dajegsidsteganginspicerede båken,varvandet klartogfuldkommen drik¬
keligt, brødet gammelt,menspiseligt. Dervartagettemmelig dybt i tønden,
skønt der vitterligt ingen strandede søfolk siden båkens opførelse havde søgt redning i tårnet. Jeg serførst af deres højvelbårenheds vedlagte skri¬
velsenavnenepå nogle af depersoner, sombesøger de strandedes brødfad«.
Depågældendevarde firepersoner, somhavde underskrevetlodsens erklæ¬
ringom, atbrødet havdeværetfordærvet.
Chr. von der Recke fortsætter: »Brødet var det min hensigt, forinden
denne sag fremkom, i åratombytte, da det havde henligget i fadet i flere år,
ogda det somanførtvarsvundet. Det blev ombyttet den 24. august ogdet gamle henliggende brød for størstedelentagetombord, nogetaf det bedste
forblev i ransonfadet [rationsfadet]. Som bekendt muldner noget brød i
samme tønde hastigere end andetog stumperne først, men dervar iblandt
det i båkenpå den omhandlede tid henstående brød, såmegetgodtogufor¬
dærvetbrød, 1) atjeg kunne sende ministerietog overlodsenprøverafdet, 2)atjeg kunne i fleredage sættebrødbakker fulde på kahytsbordetog3)at jeg - eftersom Vagervæsenet ingen brug havde for dette brød - på mit
mandskabsupåvirkede begæringhar skænketrestentilfolkelukafet. Så vidt jeg kan bringe i erfaring,erder forude heraf spist30 a40hele beskøjter«.
Ogsomsidste trumf:»Jeg,løjtnant Wulff, vagerskipper Tengstedt, maskin¬
mester vanderLoo ogmit samtlige underhavende mandskab (9 mand) har
således alle medvelbehag, uden atspore slette følger deraf, uopfordret og medlystogikke aftvang,2måneder efteratklagen for ministerietvarfrem-
ført, spist efter mit bedste skøn overhalvdelen af det brød, somhenstod i
båken«(24).
Om båkens brug ogproviantens tilstand berettedeen øjenvidneskildring søndag den3.december1871 i Dragsholm Birks politiret. Onsdag aften den
29. november 1871 var skonnert »Georg« stødtpå SjællandsRev, hvor det
totalforliste. Skibet var undervejs fra København til Horsens og havde en besætning på i alt 5 mand. Skibettogvand ind,og ca. en halv time efterat
det var stødt, måtte folkene forlade skibet i skibsbåden, der herefter blev
roet indefterpårevets vestside i læ af brændingen. Efterca. en halv times roning nåede de båken kl. 21. Besætningen opholdt sig herefter i »tårnet«
fraonsdag aften til lørdagformiddag, da de blev reddet af lods Niels Lar¬
sen,Gniben.
Skipperen ønskedeat afgive forklaringombesætningens ophold i tårnet
ogoplyste følgende:»Detvarham bekendt,atder fandtesetsådant pårevet,
ogatder skulle gemmesbrød ogvand, ogda de derfor vedat ro ind imod
land nåede hen til det, besluttede deat tagetilflugt i det. Komparenten [det
afhørtevidne] må sige, atdeterdette tårn, der har reddet besætningen.Ved
atrolangsyderrevet ad dets vestlige side havde de roligerevande på grund
afbrændingen, men dette ville have ophørt, når devarkommet sønden for
revet, og de havde ikke kunnet ro med båden tværs over Snekkeløbet på grund af den stærke bølgegang, idetblæsten ud på aftenen blev til en ren storm. På tårnetvar engod tovstige, såatdetørtkunne komme op i tårnet.
Itårnet findesingen bænke, men derimod fandtes deroppe 2 træfade og
1jernkedel.Idetenefad lå 10a 12pund skibsbrød,somkomparentenville betegne som uspiseligt, når han og den øvrige besætning ikke i 2/z døgn
havdelevetderaf. Brødetvarbådemuggentog skimlet. Komparenten haret
parstykker med, somhan endnu kan forevise. Detvaretaf de bedste styk¬
ker, sommedtoges til fortæring i den båd, sombjergede dem, meni båden
fikde andenmad. Idet andet fadogi kedelenvar der vand, som vargodt.
Styrmanden havde medtaget 2 flasker vin, da de forlod skibet. For øvrigt
havde ingen af demnogetmed uden de klæder,somde endnueriført.
I tårnet fandtes et flag, men dervar ingen indretning til athejse det, og
selveflagetvar så råddentoghullet,atdet ikke kan udholdeenstorm.Itår¬
neter endør ind imodland, meningenluge, hvorimod der itagetfandteset rundt glas. Torsdag blev der slet ikke gjort signal til landpå grund af den
stærkestormogfordi der ikkevar nogenmådeatvise signalpå. Efterat de
varkommet i land, harkomparenten hørt aflods Niels Larsen, athan om
torsdagen i sin kikkerthavde set nogetude ved tårnet, somhan anså foren båd, menathanpå grund afstormen ikke havde kunnet fa båd ud.
Omfredagenvarstyrmanden nede ved båden, hvor hanhentedeenåre, til
hvilken denufastgjorde flaget, hvornæst de stak årengennemruden itaget.
Senere harkomparenten hørt,atsignaletersetpå land,ogatder dér hejstes flagsomsignal til dem,mendet kunne de med det blotte øje ikkesefra tår¬
net... Ligesom styrmanden den første dag for at se hen til skibet måtte krybe oppå dørenogkun på dennemåde i kort tid adgangenhavde udsigt
til denneside, således krøbstyrmandenom lørdagenoppå døren, derfraop
påtagetogsåoppå ballonenovertårnet for derovenfraatvise flaget. Bal¬
lonenvarhøjere end åren,ogde frygtede da for,atflagetikke kunne sesfra land, når det ikke vistesøverstoppe.
Varde ikke blevet reddede igår [lørdag], så havde det ikkeværetmuligt
i dag i det stærke snefog, og de havde hverken kunnet udholde sult eller
kuldeatblivelængere derude. Deerimidlertidnualle raskeogvelbeholdne.
Komparentenmå tilføje, atenbåd allerede torsdagmorgenmåttehave kun¬
net komme ud til vraget, når der varmandskab nok til atsætte den i søen.
Havde derværet enredningsbåd, sompå stedet kunnetransporteresfra den
eneside af odden til den anden, havde de let kunnetbjerges allerede torsdag
morgen«(25).
ViaIndenrigsministerietsøgtebirkedommer Muus på forskelligmåde få redningsforholdene på Odden forbedret. Ministeriet kontaktede Marine¬
ministeriet, derdog ikkemente, atdet ved bygningenaf båken i 1863 havde
»påtaget signogenforpligtelse tilatsørgefor,atde skibbrudne, der harsøgt tilflugt i denne, bliver indbjergede, og dette er således ministeriet aldeles
uvedkommende« (26). Redningsvæsenet sorterede underIndenrigsministe¬
riet, så Marineministeriet kunne trygt sende Sorteper videre med en hen¬
stilling om,atIndenrigsministeriet overvejede,om ikke der burde tilståsen mandpå Odden enårlig godtgørelse foratholde udkig med båken ogher¬
underforpligte sig til atindbjerge de folk, der måtte søge tilflugti den.
Indenrigsministeriet blev opfordret til at oprette en redningsstation på Odden,menfandt det ikkemuligt, blandt andet fordi derikke fandtes heste
tilattrække vognenmed redningsbådennærmere end i Yderby. Pensioneret
lods Niels Larsen havde reddet 6 norske søfolk, derhang imasterne, efter
at skonnerten »Maren Cathrine« af Kristianssand totalforlistepå Sjællands
Rev i foråret 1871. Yderligere 4 mand fra andre forlis kunne takke red- ningsbåken foratdevari live. Indenrigsministeriet kom ikke udenom lod¬
senfra Gnibensomudkig,menministeriet suppleredepostenmed husmand
AndersOlsen,Yderby. Detoudkigsmænd aflønnedes fra 1873 med hver 15 rigsdaler, svarende til 30 kr.,om året.
I enskrivelse til ministeriet den 3. december 1873 pointerede sogneråds¬
formanden, sognefogeden, sognepræsten og flere sognerådsmedlemmer,
alle fra Odden, at der ogsåvarbehov for en dæks- eller redningsbåd, hvis redningsarbejdet på Odden skulle effektiviseres. Desudenvardet nødvendigt
atforetage visse moderniseringer af redningstårnet: »Tårnet kan ej lukkes
indvendig fra, gulvet ligger så hult, atdet indsprøjtede søvand ej kan løbe
udigenogbliver stående Vialenoverdet,og der findes ingen andresæder i
tårnet end 1 vand- og 1 brødfad. Brødetogvandet i disseertit fordærvetog kanej holde liv i halvdøde skibbrudne underen flere dages storm,hvilket
vistesig vedenstranding for 1 års tid siden, da5 mandreddede sig i tårnet
ogkun blev frelst derved, atde heldigvis havde bjerget nogle flasker port¬
vin,somholdt liv i dem. Som aldeles nødvendigt inventar i tårnet må vi da
nævnenogle uldne tæpperogstrømper, etparbænke, enstangmed signal¬
flag, muligtenlanternesamtenvandtæt kasse med lys ogfyrtøj samtnogle potterbrændevin, ligesomenlille skibsovn medlidt kulogbrænde imange
tilfælde vil være en livsbetingelse for skibbrudne, dernødsages til at op¬
holdesig i tårnet i længere tid«.
Ansøgningen blevstøttetfra alle siderogendte med,atlods Niels Larsen
i 1874 fikbevilget60 kr. årligt foratholde sin båd i sødygtig stand,etfor¬
hold, somskulle attesteres afsognerådet. Han skulle desuden yde hjælp til
nødstedtepå SjællandsRevogSjællands Odde. Niels LarsenogAnders Ol¬
sen fik fortsat hver 30 kr. omåret foratholdetilsyn. Indenrigsministeriets
konsulent vedr. redningsvæsenet, kommandør M. C. Bruun havde den 20.
februar 1874bekræftet, atdet afpraktiske grundeikke lod sig gøre at op¬
rette en redningsstation på Odden. Han støttede derimod enudbygning af
den beståendeordning ogforeslog bevillingen til lods Niels Larsen, så han
kunne bringe den forhenværendelodsbåd i sødygtig stand (27). Niels Lar¬
sen, der blevansat somfast lods på Gniben i 1838, overtogbåden, da lod¬
seriet blevnedlagt i 1869. Lodsbådenvarbygget i Sverige i 1849.
Marineministeriet havde i mellemtiden besindet sig og oplyste den 26.
januar 1874 over for Indenrigsministeriet, atder i august 1873 var blevet foretaget nogle forandringer på redningsbåken, såvandet kunne fa afløb fra gulvet,ogdørenlukkes udvendig fra,samt atdervaranbragtenluft-oglys¬
ningsluge i stedet forenventil i loftet. Endeligvarderopsat etkogeapparat
med tilbehør oganbragtenlygte med lysogsvovlstikker, ligesom der foruden
vandogbrødvarhensat»nogetbrændevin«. Ministeriet villeherudover for¬
synebåken medetparuldnetæpper samt»dåser medhenkogtesager« for¬
udenetopslagom,hvad de søfarende kunnesætteafsignaler forathenlede opmærksomheden hos folk i land på, at de behøvede hjælp (28). Sogne¬
rådetshenvendelse fra december 1873havde båretfrugt.
IndenNielsLarsen døde i november 1876, havde han overladt sin lods¬
båd til husmand AndersMadsen,Yderby, der bosatte sig på Gnibenog gav bådenen gennemgribendehovedreparation.Ide følgende årvarforskellige
folktilknyttet udkigsfunktionen,menenaf dem, Lars Hansen, blevfrataget jobbet, efter atdervar konstateret etuforklarligt svind i beholdningerne. I
1882indhentedeman enudtalelse hosto synsmænd, der havdeatgøremed
proviantbeholdningerne i udvandrerskibe. De konkluderede, at det mest holdbare brødvardanskeskonrogger,somkunne holdesig 6-9 månederun¬
derforudsætning af, atde blev opbevaret i tætsluttende blikbeholdere (29).
I 1890 var der endnu en sag med redningsbåken, som ifølge Holbæk
AmtsDagblad blev misligholdt. Dragsholm Birk foretogenundersøgelseaf
sagen, ogudkigsfolkene på Gniben hævdede,atde alene havde tilopgaveat holdeudkig fra land efter forliste i tårnet pårevet,men ikke havdenoget at gøre med vedligeholdelsen af båken og dens indhold. Dette arbejde hørte
underFyr-ogVagervæsenet(30).
I 1906 fik redningsbåken en grundig overhaling ogændrede form, idet
ballonen blevfjernet0gerstattet medetregulært tårnkammerog en signal¬
stang. Indholdet var næsten det samme som tidligere, tæpper, vand, the, brød, brændevin,spritkogeapparat, tændstikkerogflag.
Imarts 1933 var fisker ogfyrpasser E. V Madsen, der havde rednings- forpligtelsen på Odden, ude til to strandinger på Sjællands Rev. Skibene
kom dog fri ved egen hjælp. I marts 1935 var det igen galt. Damperen
»Thora« af Københavnvarstrandet,menforladt afbesætningen. E. V Mad¬
sen kiggede i redningstårnet, men her opholdt besætningen sig ikke. Den
var i mellemtiden blevet samlet opafenanden damper.
Den 29. februar 1936 hentede E. V Madsen 4 mand i land fra motor¬
galeasen »Leif« afÅrhus, der vargrundstødt på revet 200 meternord for redningsbåken. Den 11. september 1940varE. V Madsen ude igen. Denne
gangdrejede det sigom4 mandog enskibshund fra motorgaleasen »Dreiø«
afÆrøskøbing, der sank efter en grundstødning på revet. Den 17. januar
1942 måtte E. V Madsenssvigersøn afsted efter3 tyske soldater i enjolle.
»De havde hverken rogafler eller årer i jollen, men kun etpar granrafter, hvorpå dervarfasttømret etparbræddestumper. Dehavde is på tøjet, var meget forkomne og havde været prisgivne, hvis ikke de var blevet fund¬
ne«(31).
I en meget beskadigetprotokol for »Sjællands Rev redningsbåke«, der opbevaredes i båken, findes hilsener fra reddede besætninger, bl.a. besæt¬
ningerne fra »Fortuna« af Egernsund, lastet med brunkul, og »Louise« af Aalborg,lastet med gammelt jern. Deskreventak for god behandling efter
at være forlist den 18. december 1943. Siden slutter med følgende oplys¬
ninger: »Besætningerne bjerget afE. V Madsenogbragttil Odden. Skibene
blev vrag, sådervar ingenpenge athente for YdbyogGniben Bjergelaug«
(32). Længere fremme i protokollen har stud.mag. Carl Krebs og stud.art.
KurtIbsen, der strandede den 16.juli 1946 kl. 3 natmed lystfartøj »Safir«
afÅrhus, skrevet følgende: »Vi takker alle for dette sted«. Folkene blev bjerget kl. 7.35 om morgenen. Demangeøvrige strandinger, der fandt sted på SjællandsRev, skal ikkenævnesher.
»Louise«afÅlborg, lastet med gammeltjern, løb på SjællandsRevden 18.
december 1943ogtotalforliste. Besætningenblev reddeti»Tårnet«, derses bagestibilledet til højre.
Ordningen med 60 kroner til bådejeren for at holde sin båd i sødygtig
stand fortsatte uforandret frem til 1922, hvorefter taksten blev forhøjet til
300kr.På dettidspunktvardet endnu fiskerog fyrpasser E. V Madsen,der
med sin motorbåd »Lars Kruse« havde ansvaret. Hans søn, fisker Olav Madsen, overtogforpligtelserne i 1947 med motorbåden »Dannebrog«, og
faderen fikpostensomudkigsmand.Først i 1950 blev udkigshonoraret for¬
højet.Detskete efter,atgårdejerN. P. Jensen,Gniben, havde påstået,athvis arbejdet ikkevar mereværd end 30 kr., så kunne detnæstenværeligeme¬
getmedatholde udkig! Hanfik herefter 60 kr. om året. Åretefterflyttede
han dog fraegnen, ogudkigsarbejdet blev overladt til Artilleriskydeskolen.
I forbindelse med oprettelsen af redningsstationen på Odden i 1951 var derovervejelser om atfjerne redningsbåken, dervar megetforfalden. For eksempelvarstenglacisetnæstenborte.Detblev dog udbedret,ogbåkenfik
lov at bestå. I 1967 vardet galt igen. Jernpladerne på den nederste del af
båkenvardelvistæretbort, ogdervarflere gennemtæringer ind tilopholds¬
rummet. Af en bevaret inventarliste ses det, at båken i 1967 rummede 1 petroleumsovn, 9 uldtæpper, krus, vandbeholder, vandøse, kaffe- og the- dåse, tændstikker,stearinlys, detnytestamente,sukker,smør,primus, flager-
muslygter, beholdere med nødproviant, sprit, petroleum, søkort, forbin- dingspakke, Vi flaske akvavitm.v. (33).
Inspektionerne af båken blev gennemførtca. én gang omåret, ogoplys¬
ningerne herom indførtes i båkens protokol. I 1972 vartilstandenså alvor¬
lig, atdet varuforsvarligt fortsat atbruge densomredningsbåke. Den blev
derfortømtforgodsogtagetud af drift den 14.april 1972.(34)Båken blev
restaurereti 1974 forderefterat blivetageti brug igen. Brændevinen blev dog fjernet. I stedet kom der røde håndblusognødraketter i båken.
Båken er i dag placeret på et betonfundament, der er støbt oven på de
store natursten, der findes på Yderrevet. Den består afen cylinderformet glasfiberkrop med indgangsdør,ogtagethar formsom enkeglespids. Inven¬
tareterdetsamme somtidligere. Fra »kommandobroen« på Gniben holder
man øje med, om dererhejst flag på redningsbåken, hvorefter der hurtigt
kan sendes enbåd afsted. Efterspareforhandlinger i Forsvarsministerietog
Farvandsvæseneterkonklusionenblevet, atredningsstationen på Oddener
nedlagt den 1. april 2000.Derhar dog ikkeværet røsterfremmeom ogsåat nedlægge båken, der har eksisteretsomdecideretredningsbåke siden 1863.
SjællandsRev med redningsbåken, »Tårnet«, fotograferet ved lavvande den
30. april1960. Yderst pårevetskimtes fyret.
Noter
1 PhysiskogOekonomisk BeskrivelseoverØen Lesøe, beliggende i Categat, Kbh. 1802. Foto¬
grafisk optryk Beskrivelse over Læsø, 1802: med tillæg til samme, 1806, Kbh. 1977, s. 86.
2 Danmark ogHavet/Red.: Louis Grandjean-Ernst Mentze,Kbh. 1948, bd. 1,s.162. 3 Dan¬
marks Fiskerierhverv...Faglig redaktion: Anders Finsing, Kbh. 1964, bd. 1,s.186. 4 Louis E.
Grandjean: Søkortets Stednavne, Kbh. 1945-46,s.73.Skrivelse af 22.1.2001 fra Bente Holmberg, Københavns Universitet Institut forNavneforskning, til forfatteren. 5 Anviisning for de Sei- lende iKattegattet... 1805,s. 50,facsimile 1972. 6 J. M. Knudsen: Søe-Mærkebog, indehol¬
dendeenfuldstændig oplysende Veiledning i Kattegattet... En nyttig Haandbog for Skibsførereog Styrmænd. Aarhus 1842,s.6-7. En anden udgave afsammeværk fra 1842 oplyser,atsynsafstan- den til sømærketer2 1/4 mil. 7 Den danskeLods;udgivetogforlagt af Det Kongelige Søkaart- Archiv, Kbh. 1843,s.86. 8 FortegnelseoverSømærkerne i det danske Monarki. Udgivet efter Foranstaltning af Marineministeriet, Kbh. 1855. 9 5te aarlige BeretningomFiskeriernes Til¬
stand i Kongeriget,s. 7-8. A. J. Smidths Fiskeriberetninger, modtagne fra Landvæsenskontoret 23.9.1882,Rigsarkivet. Jævnfør IndberetningomFiskeriernes Tilstand i Kongerigets Farvandefor Aarene 1862-63 (Trykt ifølge Indenrigsministeriets Foranstaltning). Kjøbenhavn 1864,s.46-47.
10 Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark ved I. P. Trap. Anden Udgave.
FemteDeel, Kbh. 1875,s.93. 11 Brev af 10.6.1863. Kildesomovenstående. 12 P. Chr. Pe¬
dersen:Strandby folk. 5. del. Fra Strandby til Læsø. U.a.,s.26. 13 Marineministeriet. Admini¬
strationskontoret. Diverse ældresagervedr. Fyr-ogVagervæsenet. Nordre Rønner Fyr 1866-1912.
Skrivelse af23.10.1865, Rigsarkivet. 14 Skrivelse af 16.7.1884. Kildesom anført ovenfor.
15 Skrivelse af 1.6.1883. Kildesomanført ovenfor. 16 C. A. Rasmussen: DesorteTejsters Øer.
Kbh.1932,s. 10. 17 Achton Friis: De danskes Øer... 2.udg., København 1965, bind III,s.418.
18 Redningsvæsenet. Indgåede skrivelser 75/1953, Rigsarkivet. 19 Redningsvæsenet. Ind¬
gåede skrivelser 25/1963, Rigsarkivet. 20 Anviisning for de Seilende i Kattegattet, 1805,s.62- 63, facsimile, Stockholm 1972. 21 FortegnelseoverSomærkerne i det danske Monarki. Udgi¬
ven efter Foranstaltning af Marineministeriet, Kbh. 1855. 22 Skrivelse af 27.9.1862 med Marine-ministerietspåtegning. Marineministeriet. Fyr-ogVagervæsenet. VagereØstkysten 1866- 68,j.nr.437/1866, Rigsarkivet. 23 Skrivelse af 22.9.1864. Kildesomovenstående. 24 Kilde
somovenstående. 25 Marineministeriet. Redningsvæsenet. Diverse redningsvæsenssager fra Redningsvæsenets oprettelse tilca. 1906,j.nr. A 1121, Rigsarkivet. 26 Skrivelse af 18.3.1872 fra Marineministeriet. Kilde somovenstående. Journal A 1121. 27 Kilde somovenstående.
Journal B 43. 28 Kildesomovenstående. Journal B 43. 29 Kildesomovenstående. Journal B468. 30 Kildesomovenstående. Journal B 727. 31 BeretningomRedningsvæsenetsVirk¬
somhed 1.4.1941-31.3.1942. 32 Forhandlingsprotokol forYderbyogGniben Bjergelaug. Sten¬
strupMuseum 45c 1. 33 Fyrdirektoratet, AD j. nr.6813/1967. 34 Efterretninger for Sø¬
farende 17/553 1972.
Summary
Refuges in Danish
watersThereare twoexamples of refuges in Denmark forseamen in distress, Nordre Rønner in the Kattegat,6'A km north of the northwestpoint of Læsø, and thebeacon refugeonthe Zealand Reef,
in northwestZealand. In 1801 Lars HessBing's BeskrivelseoverLæsødescribesarefuge for fishermen, hunters and strandedseamen,butby that time outsiders haddemolished it. Thenext timewehear of therefuge is in 1843, whenabeaconhas been raised, shaped likeatower,in which individualshipwrecked sailors could find refuge.
In 1863welearn that the Læsø islanders had builtaprimitive houseonNordre Rønner with suppliesfor distressedseamen.In 1889alighthousewasbuiltonNordre Rønner. Thiswas man- ned until1963,when itwasful ly automated. By this timeanold seaweed hut had long since been removed. It hadpreviously beenaplaceto stayfor fishermen and others, and in 1949 had been
replaced byastone-built house. In 1963 Nordre Rønner's old functionas arefugewasrevived,
since the Lighthouse Authoritysetuptables and benches and furnished the hutas emergency accommodation forshipwrecked sailors. In the 1980s thearrangementwasdiscontinued after the emergencysupplies and the accommodation had been vandalized bysportssailors.
UnlikeNordreRønner,the refugeonthe Zealand Reef hasneverbeen manned, andno onehas
everstayed there voluntarily. In 1846anine-metre beaconwasbuiltonthe reef. Over thenextfew
yearsseveral seamen's livesweresaved afterastay atthe beacon, and in 1863a proper emergency beaconwaserected withroomfor 6-8 strandedcrewmen,andatthe sametimeemergency sup¬
plies of bread andwaterwereplaced in the beacon refuge. In 1871 fivemenspent2'Adays in the
beaconrefuge afterashipwreck. This prompted theMinistry of the Interiör, instead of settingup
alife-saving stationatthespot, toemploytwomentowatchfor distress signals from the beacon,
and thepilot from Gnibenwastobring shipwrecked sailors ashore in his boat. The distance from
the landtothe beaconrefugewas7M km.
In 1873 the beaconrefugewas refurbished and furnished withcarpets, acooker, signalling equipment, spiritsetc. In 1951 the watchman workwastaken overby the Artillery Schoolon Sjællands Odde, andalife-saving stationwasbuiltatHavnebyen.In1972 the beacon refugewas
sobroken downby the weather that it hadtobe takenoutof commission. In 1974, however, itwas restored andreopened. The spiritswereremoved from theemergencysupplies and red flaresand
distresssignal racketswere putin therefuge. The beacon refuge is still serviced by the Royal Danish Administration ofNavigation and Hydrography, but while the life-saving station on Sjællands Odde has been closed down, the beacon refuge has beenleft standing.
