Leasingstandarden
-‐ Hvordan vil den se ud i fremtiden?
Copenhagen Business School Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.aud.
Kandidatafhandling
Udført af: Oliver O. Larsen Afleveret d. 8.07.2013
Vejleder: Thomas Ryttersgaard
Antal sider: 72
Antal anslag: 116.739
Executive Summary
In the early year of 2008 the IA17 project took its birth. Finally, 5 years later in May 2013, the second exposure draft for the IA17 was released -‐ not without challenges. The draft has forced IASB to make fundamental changes of the leasing standard. These challenges have proven to be much more resource intensive than first expected. After launching the project, IASB expected the new leasing standard to be implemented throughout the year of 2012. As to this date, there is still no exact time schedule for when the new leasing standard is going to take effect.
Several significant changes of the IAS 17 have been proposed. Both the definition and the scope have been reviewed carefully in order to overcome the issues arising from executive contracts.
Almost all leasing agreements now have to be included in the balance sheet. The leasing period has to contain a extension option, terminate option or a purchase option, if a significant economic incentive to exercise an option is present. Yearly re-‐evaluations have to be made on the parameters, and possible changes must be aligned to the leasing obligation and the leasing asset or transferred to the income statement.
Additionally, both the presentation and the disclosure have been made much more comprehensive.
The purpose of all of the initiatives is to make the leasing activities more relevant and faithfully represented for users of the financial statements. The consequences of IASB’s changes are illustrated in the thesis.
Key findings of the thesis:
• Total Assets is increased by 19% and 17% for respectively AP Møller Mærsk A/S and DSV A/S
• The Equity Ratio decreased by 33% and 17% for respectively AP Møller Mærsk A/S and DSV A/S
The results indicates that the complete implementation of the future leasing standard will lead to significant changes for the balance sheet and key ratios of the companies.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 5
1.1 Problemfelt 5
1.2 Problemstilling 6
1.3 Problemformulering 7
2 Metode 9
2.1 Undersøgelsesdesign 9
2.2 Dataet 10
2.2.1 Teori 11
2.2.2 Leasingstandarden 11
2.2.3 Empirien 13
3 Kildekritik 15
3.1 Begrebsrammen 15
3.2 Leasingstandarden 16
3.2.1 IASB 16
3.2.2 Den kommende leasingstandard 16
3.2.3 Kommentarbreve 16
3.3 Empirien 16
3.4 Dataindsamling 16
4 Afgræsning 17
5 Begrebsrammen 19
5.1 Begrebsrammens anvendelse i afhandlingen 19 5.2 IASB tilknytning til begrebsrammen 19
5.3 Begrebsrammens struktur 19
5.3.1 Niveau 1 20
5.3.1.1 Prognoseopgaven 21
5.3.2 Niveau 2 21
5.3.2.1 Relevans 22
5.3.2.2 Troværdig repræsentation 22
5.3.2.3 Generelklausulen ”et retvisende billede” 24
5.3.3 Niveau 3 25
5.3.4 Niveau 4 25
5.3.5 Niveau 5 26
5.4 Evaluering af begrebsrammen 27
6 Redegørelse af IAS 17 28 6.1 Formålet med redegørelsen af IAS 17 28
6.2 Standardens anvendelsesområde 28
6.2.1 Definition på en leasingaftal 28 6.3 Klassifikation af leasingaftaler 29
6.3.1 Primære kriterier 31
6.3.2 Supplerende, sekundære kriterier 32 6.4 Leasing af bygninger og grund 32 6.5 Særligt … minimumsleasingydelserne 33
6.6 IFRIC 4 34
6.7 Indregning og måling 35
6.7.1 Hos leasingtager 35
6.7.1.1 Finansiel leasing 35
6.7.1.2 Operationel leasing 35
6.8 Præsentation 36
6.9 Oplysningskrav 36
6.9.1 Finansiel leasing 36
6.9.2 Operationel leasing 36
6.10 Evaluering af IAS 17 38
6.10.1 Klassifikationselementet 38
6.10.1.1 Struktureringselementet 38
6.10.2 Begrebsrammen 39
6.10.3 Sammenlignelighed 40
6.10.4 Regnskabsbrugere justerer årsregnskabet 40 6.10.4.1 Mangelfuld oplysning af operationel leasing 40
6.11 Del konklusion 41
7 Den kommende regnskabsmæssige behandling 42
7.1 Exposure draftet 43
7.2 Anvendelsesområdet 43
7.2.1 Evaluering af anvendelsesområdet. 44 7.3 Definitionen af en leasingkontrakt 45 7.3.1 Separeringen af komponenter i en leasingkontrakt 46 7.3.2 Evaluering af definition og separering 47
7.4 Leasingperioden 48
7.4.1 Evaluering af leasingperioden 49
7.5 Klassifikation 50
7.5.1 Evaluering af klassifikationselementet 52
7.6 Kontrakt ændringer 53
7.6.1 Evaluering af kontrakt ændringer 53
7.7 Indregning 53
7.7.1 Første indregning 53
7.7.2 Efterfølgende måling af forpligtelsen 54
7.7.3 Efterfølgende måling af rou aktivet 55
7.7.3.1 Type A aktiv 55
7.7.3.2 Type B aktiv 55
7.7.3.3 Nedskrivning af rou aktiv 56
7.7.4 Alternativ måling af rou aktiv 56
7.7.5 Evaluering af måling 57
7.7.5.1 Første indregning 57
7.7.5.2 Efterfølgende måling 58
7.7.5.3 Revaluering af nedskrivning 59
7.7.5.4 Revaluering af immaterielle aktiver 59
7.8 Kortsigtede leasingaftaler 59
7.8.1 Evaluering af kortsigtede leasingaftaler 60
7.9 Præsentation 60
7.9.1 Evaluering af præsentation 61
7.10 Oplysningskravene 62
7.10.1 Evaluering af oplysningskravene 64
7.11 Evaluering af exposure draftet 65
7.11.1 Hvilke problemstillinger … forhold til IAS 17? 65
8 Empirisk analyse 67
8.1 Leasingforpligtelsen 69
8.1.1 Usikkerhed på leasingforpligtelsen 69
8.2 Fastlæggelsen af aktivet 69
8.3 Resultatopgørelsen 70
8.4 Pengestrømsopgørelsen 71
8.5 Effekten på nøgletal 71
8.6 Gennemgang af afhandlingens empiriske resultater 72
9 Perspektivering 73
10 Konklusion 73
11 Litteraturliste 76
1. Indledning
1.1Problemfelt
Udviklingen i erhvervslivet har altid gået ud på at finde nye måder at optimere et økonomisk afkast. Der er 3 overordnede måder at gøre det på for en virksomhed, det er igennem drifts-‐ og finansieringsaktivitet1.
Leasing er i dag en metode til at erhverve et aktiv eller leje et aktiv, og det har en likviditetsmæssig fordel i forhold til en simpel erhvervelse.
Leasing er en vigtig finansieringskilde for virksomheder på verdensplan. Det er også en mere kompliceret transaktion end en almindelig købstransaktion. En leasingtransaktion opdeler brugsretten og ejendomsretten på aktivet over leasingperioden2, og det er forskelligt om, det er leasingtager eller leasinggiver, der besidder risikoen på aktivet efter leasingperioden.
En leasingtransaktion stiller i sin natur større krav til den regnskabsmæssige behandling, hvis det skal sikres, at årsregnskabet afspejler en virksomheds leasingaktiviteter præcist.
Det er utrolig vigtigt, at årsregnskabet informerer regnskabsbruger om de økonomiske realiteter bag leasingaktiviteterne.
Den regnskabsmæssige behandling af leasing reguleres af IAS 17, og standarden er blevet kritiseret for at have ringe nytteværdi for regnskabsbrugerne. Den nuværende IAS 17 bygger på et ræsonnement, at en leasingaftale enten er et kreditkøb eller en ren lejeaftale, og den regnskabsmæssige behandling tilpasses efter, hvilken type
leasingaftalen er. De 2 forskellige regnskabsmæssige behandlinger er ikke lige gode til at informere regnskabsbrugerne om de økonomiske realiteter i leasingaftalen.
IAS 17 er i processen til at blive ændret, der er i 2 kvartal af 2013 udsendt andet exposure draft, der med evt. justeringer vil blive indholdet til i den nye
regnskabsstandard, der fremover skal diktere den regnskabsmæssige behandling af leasing.
1 Kilde: regnskabsanalyse og værdiansættelse, side 18
2 Kilde: jf. afsnit 6.2.1
IASB vil eliminere de 2 forskellige regnskabsmæssige behandlinger til en ensartet behandling. Det får store konsekvenser på virksomheders balance og nøgletal, og det vil være interessant at se på implikationerne af den kommende regnskabsstandard.
Det er hensigten, at den kommende regnskabsstandard skal skabe en større ensartethed i den regnskabsmæssige behandling af leasing. Det vil i sin natur øge
sammenligneligheden mellem virksomheder, og det vil øge nytteværdien af årsregnskabet for regnskabsbrugerne.
Afhandlingen tilsigter at afdække de mest interessante implikationer for den kommende regnskabsmæssige behandling af leasing.
1.2 Problemstilling
IASB er det organ, der udformer og udsteder regnskabsstandarderne IFRS og IAS, som større og børsnoterede virksomheder bl.a. i Danmark skal følge. IASB har en
grundlæggende teori begrebsrammen, som er fundamentet for regnskabsstandardernes form, afhandlingen vil derfor tage udgangspunkt i begrebsrammen for at forstå den kommende regnskabsstandards form, og hvilke begreber IASB arbejder ud fra.
Begrebsrammen vil blive redegjort for at få det rette perspektiv og begreber til at vurdere den kommende regnskabsstandards implikationer.
Der vil blive redegjort for IAS 17, hvorefter standarden vil blive analyseret ud fra begrebsrammen. Analysen skal belyse de eksisterende problemstillinger i IAS 17.
Det skal give en forståelse for, hvordan årsregnskabet afspejler en virksomheds leasingaktiviteter nu, og hvordan denne er mangelfuld.
Herefter vil der blive redegjort for, hvordan den regnskabsmæssige behandling af leasing kommer til at være.
Det kan herefter vurderes, hvordan IASB vil løse problemstillingerne i IAS 17, og hvilke problemstillinger det løser, og evt. hvilke problemstillinger det efterlader
regnskabsbrugerne og virksomhederne.
Til sidst vil der i en empirisk analyse blive illustreret, hvilke implikationer exposure draftet vil have på virksomhedernes årsregnskaber, og hvordan det vil påvirke balancen og afledte nøgletal.
Det vil give et konkret eksempel til at vurdere om, den nye regnskabsstandard vil
afspejle de økonomiske realiteter bedre, og om det giver et mere retvisende billede af en virksomheds leasingaktiviteter.
Afhandlingens formål bliver at besvare 2 hovedspørgsmål, der er afhandlingens problemformulering.
Til besvarelsen af problemformuleringen opstilles der en række underspørgsmål, der skal gøre hovedspørgsmålene operationaliserbare, og underspørgsmålene danner strukturen for afhandlingen.
1.3 Problemformulering
En ændring af IAS 17 skal gøre årsregnskabet mere informativ for omverden, men løser exposure draftet de ønskede problemstillinger i IAS 17? Og hvilke konsekvenser vil ændringen have på virksomheder og for regnskabsbruger?
For at besvare disse spørgsmål kræver det, at en række underspørgsmål bliver besvaret først.
Det første skridt bliver at finde ud af hvilke principper og kriterier, IASB benytter til at legimitere en ændring af regnskabsstandarden.
Det vil give et indblik i, hvilke forudsætninger der har ligget til grund for ændringen af IAS 17.
Det første underspørgsmål bliver:
-‐ hvilke principper og kriterier fastlægges af begrebsrammen?
Begrebsrammen er det teoretiske fundament for IASB3, og opsætter nogle principper og kriterier, som har stor betydning for regnskabsstandardernes form.
3 Kilde: Årsrapport, efter internationale standarder, side 99
De efterfølgende elementer i afhandlingen vil blive vurderet i forhold til begrebsrammen.
Det andet skridt bliver at redegøre for IAS 17. Det vil kortlægge, hvordan årsregnskabet informerer om leasing og hvilke problemstillinger, der er tilknyttet den
regnskabsmæssige behandling.
Det andet underspørgsmål:
-‐ Hvilke problemstillinger er der i IAS 17?
De eksisterende problemstillinger i IAS 17 vil blive nævnt, og det vil give en indgangsvinkel til, hvilke problemstillinger exposure draftet søger at løse.
Det tredje skridt er en redegørelse af, hvordan exposure draftet vil regulere
leasingaktiviteterne. Det vil kortlægge, hvordan årsregnskabet frem over vil informere regnskabsbrugere om leasing.
Det tredje underspørgsmål:
-‐ Hvordan vil den kommende regnskabsmæssige behandling af leasing løse de eksisterende problemstillinger?
Ændringen vil blive vurderet på om, den løser de eksisterende problemstillinger.
Der vil også være en redegørelse for regnskabsbrugernes nytte og virksomhedernes omkostninger ved den kommende leasingstandard.
Besvarelsen af dette spørgsmål vil i sin natur Initiere besvarelsen af det første spørgsmål i problemformuleringen.
Det næste og sidste skridt er at se på, hvordan virksomhedens årsregnskab påvirkes af den kommende leasingstandard, og hvilke konsekvenser det får for virksomheden og regnskabsbrugere.
Fjerde underspørgsmål:
-‐ Hvordan vil ændringen af IAS 17 påvirke virksomhedens årsregnskab, og hvilke konsekvenser vil det medføre for virksomheden og regnskabsbrugerne?
Analysen vil konkret illustrere, hvordan årsregnskabet kommer til at informere om leasing fremover. Det illustreret eksempel vil give et datasæt, som skal give svar på om, årsregnskabet er blevet mere informativ for regnskabsbrugerne.
Det vil også give svar på, hvilke konsekvenser det får for virksomheders balance og nøgletal.
2. Metode
Metodeafsnittet redegør for afhandlingens undersøgelsesdesign, kategoriserer dataet og beskriver indsamlingsteknikkerne.
Stukturen i afhandlingen er kort beskrevet under problemstillingen, og metodeafsnittet vil yderlig beskrive den metodiske fremgangsmåde i afhandlingen.
2.1 Undersøgelsesdesign
Undersøgelsesdesignet er bygget op om den deduktive fremgangsmåde.4 Det betyder, at afhandlingen tager udgangspunkt i en teori for at besvare problemformuleringen.
Teorien vil blive brugt til at forstå og diskutere leasingstandarden.
Som supplement til den deduktive fremgangsmåde indeholder afhandlingen også et induktiv element.5 Det induktive element bygger på et strategisk casestudie af
årsregnskaber, og ud fra casestudiet vil der blive udledt en generel viden, som enten vil verificere eller falsificere den teoretiske viden.
Figur 1 illustrerer afhandlingsstruktur:
-‐ Kilde: egen tilvirkning
4 Kilde: Den skinbarlige virkelighed, side 39
5 Kilde: Den skinbarlige virkelighed, side 39
2.2 Dataet
Der er tre overordnede afsnit i afhandlingen, der har hver deres dataklassifikation, databehandling og indsamlingsteknik. De tre overordnede datakategorier er fordelt på teorien, leasingstandarden og empirien.
Dataet, benyttet i afhandlingens deduktive del, er kvalitativ og sekundær.6 Det betyder, at informationen er ekstern hentet, og informationen er i tekstform.
Dataet i det induktive element er kvantitativ og primær.7 Det er data i talform, og som er produceret af selve afhandlingen.
6 Kilde: Den skinbarlige virkelighed, side 196
7 Kilde: Den skinbarlige virkelighed, side 196 Indledning + Problemafsnittet
Metoden + Kildekritik + Afgrænsning
Teori -‐ Begrebsrammen
Leasingstandarden -‐ IAS 17
-‐ Den kommende leasingstandard Empirisk analyse
-‐ Årsregnskaber
-‐ Effekten af den kommende leasingstandard Konklusion
Perspektivering
2.2.1 Teori
Begrebsrammen er grundlæggende viden til regnskabsverden. Teorien er vigtig for forståelsen og diskussionen af leasingstandarden.
Kilden til begrebsrammen er Jens O. Elling ”Finansiel rapportering”, og som supplement er ”Årsrapport, efter internationale standarder”.
Begrebsrammen er grundigere beskrevet i ”Finansiel Rapportering”, hvorfor kilden bruges som primær kilde til teorien. Begrebsrammen i ”Årsrapporten, efter
internationale standarder” beskriver enkelte tilfælde om, hvordan begrebsrammen er tilknyttet til IASB, hvorfor denne kilde også er inddraget.
Kilden er kvalitativ og sekundær. Dataet vil kun blive inddraget i det omfang, at det er aktuelt for forståelsen og diskussionen af leasingstandarden. Det er en subjektiv vurdering, men eksterne kilder vil også påpege teoriens relation til leasingstandarden.
Der vil ikke være en verifikation af teorien. Teorien er så veletableret i den finansielle verden, at de vurderes som pålidelig. Derfor vurderes det, at afhandlingens resultat ikke forringes af manglende verifikation af teorien.
2.2.2 Leasingstandarden
Leasingstandardens effekt på årsregnskabet er, hvor hele afhandlingens
problemmæssige fokus ligger. Dette afsnit er derfor essentielt for afhandlingen.
Der bliver en redegørelse af det nuværende og fremtidige indhold i leasingstandarden.
Der vil først blive redegjort for IAS 17 og kritikken af den, og teorien vil blive brugt til at tydeliggøre problemstillingerne i IAS 17.
Herefter vil der blive redegjort for indholdet i den kommende leasingstandard, og den empiriske analyse vil blive brugt til at illustrere, hvordan den kommende
leasingstandard vil påvirke årsregnskabet.
Redegørelsen af IAS 17 har ingen metodiske faldgrupper. Standardens indhold ligger fast. ”Årsrapport, efter internationale standarder” er den primære kilde til IAS 17.
Kritikken af IAS 17 varierer alt efter hvilken kilde der bliver benyttet. Kritikken af IAS 17 vil blive dokumenteret af ”Discussion paper” og ”Summary comment letter discussion paper”. Disse to kilder indeholder IASBs egen kritik af IAS 17, og et referat af feedbacken på ”Discussion paper” fra eksterne kilder. De eksterne kilder er forskellige aktører, der har interesse i leasingstandarden som regnskabsbruger eller regnskabsaflæggere.
Den kommende leasingstandards indhold bliver baseret på ”exposure draftet” fra maj 2013. Evalueringen af ”exposure draftet” bliver forfatterens egne analytiske evner og udvalgte kommentarbreve fra det første ”exposure draft” fra aug. 2010.
Der er ikke nogen metodisk faldgruppe på anvendelsen af exposure draftet.
Den kommende leasingstandard kommer måske ikke til at ligne exposure draftet 100 %, men hvor meget/lidt den kommer til at afvige er svært at estimere.
Udvælgelse af kommentarbreve
Kommentarbrevene udgør næsten 800 stk. i perioden, hvor IASB var åben for kommentarbreve. Det er derfor nødvendigt at foretage en udvælgelsesteknik, da det ikke er hensigtsmæssigt at læse alle kommentarbrevene.
Det er vigtigt, at de udvalgte kommentarbreve er af et vist antal fra hver
interessentgruppe for at sikre, at flest mulige holdninger bliver behandlet. Det vil samtidig minimere sandsynligheden for, at dataet bliver influeret af egeninteresse.
Det har ikke været muligt at få inddraget regnskabsbrugerne, da det ikke har været muligt at identificere deres kommentarbreve. Kommentarbrevene er ikke kategoriseret og andelen af kommentarbreve fra regnskabsbrugere er mindre end 2 %.8
Interessentgrupperne som inddrages er virksomheder og revisionshuse.
Revisionshusenes medtages, fordi revisionshusene vurderes at have en stor viden om regnskabsregler og et bredt og kompetent syn på exposure draftets implikationer.
Virksomhederne vurderes til at have et mere specifikt syn på, hvordan det vil påvirke deres forretningsgang.
8 Kilde: Comment letter summary, side 69
De to interessentgrupper skal sikre, at analysen af exposure draft bliver mere omfangsrig.
Udvælgelsesteknikken er en stratificeret udvælgelse9, hvor udvælgelsesprocessen bliver styret ud fra, at de enkelte kommentarbreve skal komme fra forskellige
interessentgrupper.
De fire store revisionshuses kommentarbreve vil repræsentere revisionshusene som interessentgruppe. Der vil blive udvalgt fire tilfældige kommentarbreve fra
virksomhedsgruppen.
Antallet af kommentarbreve er vægtet ud fra et ressourcehensyn for forfatteren, og der skal være et minimum for at få en bred repræsentation fra hver interessentgruppe.
Ulempen ved den valgte metode er, at nogle kritikpunkter muligvis ikke bliver fanget, da omfanget af udvalgte kommentarbreve ud fra et statistisk synspunkt ikke troværdigt repræsenterer populationen(den respektive interessegruppe).
Ulempen reduceres ved at inddrage comment letter summary.
Dataet anvendt i afsnittet om leasingstandarden er kvalitativ og sekundær.
2.2.3 Empirien
Empirien er det induktive element i afhandlingen, og udgør udvalgte årsregnskaber, hvis formål er at kvantificere leasingstandarden i et konkret eksempel. Det vil illustrere effekten af den kommende leasingstandard, hvorpå det kan konkluderes, hvad
konsekvenserne bliver for regnskabsbrugerne.
Undersøgelsesmetoden af empirien bliver et strategisk casestudie10, som er en kvalitativ undersøgelse. Udvælgelsesteknikken er en stratificeret udvælgelse, da årsregnskaberne skal besidde nogle specifikationer for at være brugbar.
Kravene er, at årsregnskabet skal følge regnskabsreglerne i IFRS, og årsregnskabet skal indeholde operationelle leasingaftaler.
9 Kilde: Den skinbarlige virkelighed, side 144-‐145
10 Kilde: Rationalitet & Magt, Bent Flyvbjerg , side 149
Ønsket om operationelle leasingaftaler frem for finansielle leasingaftaler er, at kritikken af IAS 17 har været meget fokuseret på operationelle leasingaftaler. Det er også de operationelle leasingaftaler, der forventes at have den største effekt på årsregnskabet.11
Analysen baseres på virksomheders årsregnskaber, der har indregnet operationelle leasingaftaler i deres årsregnskaber. Årsregnskaberne vil blive korrigeret, så de operationelle leasingaftaler reklassificeres i årsregnskaberne efter de kommende regnskabsregler for leasing. Til reklassificeringen af operationelle leasingaftaler bruges ILW-‐metoden, der er en benyttet metode til kapitalisering af operationelle
leasingaftaler.
Resultatet af metoden vil ikke kunne beskrive hvor mange virksomheder, der bliver påvirket og i hvilket omfang, og selvom en kvantitativ undersøgelsesmetode er bedre til at udlede generelt formuleret viden12, så er det muligt at udlede generel viden ud fra en kvalitativ undersøgelsesmetode.13 Det bliver derfor muligt at give et generelt udsagn ud fra afhandlingens resultater.
11 Kilde: The future of leasing, Pwc, side 10
12 Kilde: Den skinbarlige virkelighed, side 41
13 Kilde: Rationalitet & Magt, Bent Flyvbjerg , side 148-‐149
3. Kildekritik
3.1 Begrebsrammen
Begrebsrammen er under udvikling i IASB regi, og det kan have indflydelse på resultaterne i afhandlingen.
Ændringen skyldes konvergensprojektet med FASB, hvor de to regnskabsorganer ønsker at ensarte deres regnskabspraksis i en global strategi. Det kan betyde, at begrebsrammen får ændret indholdet i en nær fremtid. Det er ikke til at sige, hvilke konsekvenser det får, da omfanget ikke kendes.
Begrebsrammens principper og kvaliteter er aktuelle for forståelsen af leasingstandarden, og er derfor stadigvæk anvendelig til analysen.
Der kan dog komme forskelle i de principper eller kvaliteter, som IASB former regnskabsreglerne ud fra.
Det er et forbehold, man må tage, når den ændrede begrebsramme for IASB og FASB er færdiggjort.
3.2 Leasingstandarden 3.2.1 IASB
IASB er en betydelig benyttet kilde i afhandlingen. IASB anses som en troværdig kilde, fordi regnskabsudviklerne er kvalificerede personer med viden om regnskab.
IASB modtager andres synspunkter til udvikling af regnskabsstandarder. Synspunkterne repræsenterer alle interessegrupper i erhvervslivet. Det øger IASBs troværdighed som en kilde.
Fordelen ved brugen af IASB som kilde er, at forfatterens indflydelse på dataet er reduceret til selektionen og formidlingen af dataet i afhandlingen.
Ulempen ved brugen af IASBs dokumenter er, at viden og argumenterne er sekundære, og mangler en kvantitativ cost-‐benefit analyse, der reelt viser, om nytteværdien er højere end omkostninger. Det skaber en usikkerhed på, hvor stor en betydning der kan tillægges de forskellige argumenter, fordi de eksakte økonomiske effekter ikke er dokumenterede.14
14 Kilde: Discussion paper, side 25
3.2.2 Den kommende leasingstandard
Den kommende leasingstandard har ikke sin endelig form, men er under udvikling. Det kan skabe usikkerhed omkring resultatets pålidelighed. Det vurderes, at dataet har en tilstrækkelig pålidelighed, fordi den grundlæggende ændring af IAS 17 er rimelig stadfæstet, hvilket det gør det rimeligt at estimere, hvordan indholdet i den kommende leasingstandard vil være. Der er selvfølgelig en usikkerhed tilknyttet, fordi ændringen har været så længe undervejs, grundet stor diskussion og uenighed omkring indholdet i den kommende leasingstandard.
3.2.3 Kommentarbreve
De udvalgte kommentarbreve kan være præget af egeninteresse eller manglende
kvalitet, der kan sænke kildens kvalitet. Derfor er der valgt flere kommentarbreve for at mindske egeninteressefaktoren eller manglende kvalitet i kommentarbrevet, og
sammen med comment letter summary vil egeninteressefaktoren og manglende kvalitet være en minimal usikkerhed.
3.3 Empirien
Årsregnskaberne anses som troværdige kilder i forhold til sandhedsværdien i den finansielle rapportering.
Der er usikkerhed tilknyttet, da der ikke er indblik i de konkrete leasingkontrakter.
Derfor bliver der opstillet antagelser og forudsætninger, som i sin natur medfører en usikkerhed.
3.4 Dataindsamling
Dataindsamlingen er afsluttet den 16.05.13. Det er datoen for de vigtigste dokumenter, der er indsamlet fra IASB ’Exposure draftet’ med tilhørende ’Basis for conclussions’ og
’Illustrastive Examples’.
4. Afgrænsning
IASB vil fundamentalt ændre IAS 17. Klassifikationselementet ønskes fjernet, og der bliver diskuteret, hvordan indregning, måling, præsentation og oplysningskravene fundamentalt skal ændres i den kommende leasingstandard.
Afhandling vil derfor lægge sit fokus på, hvordan den kommende leasingstandard vil regulere indregningskriterierne, målemetode, præsentationen og oplysningskravene.
Det medfører en overordnet afgrænsningsstrategi fra emneområder, der falder uden for de nævnte emneområder i standarden.
IASB har haft størst fokus på ændringen af regnskabsreglerne for leasingtager, derfor vil fokusset blive holdt på leasingtager, og der afgrænses derfor fra leasinggiver.
IASB har til målsætning at forbedre leasingstandarden, så regnskabsbrugerne præcist kan aflæse virksomhedernes leasingaktiviteter, derfor afgrænses der fra juridiske problemstillinger i leasingkontrakter.
Juridiske problemstillinger er fx emneområdet om en leaseback er en leasebacktransaktion eller en lånetransaktion med pant.
Der kan også være skattemæssige aspekter i leasingstandarden for virksomhederne, men der vil ikke blive redegjort for de skattemæssige konsekvenser. Årsagen er, at de skattemæssige konsekvenser vil variere fra land til land, og fokusset i afhandlingen ønskes at holdes på IASBs niveau.
Der afgrænses fra ’Sale and leaseback’. Det er et emneområde for sig selv, og vil ikke indgå i afhandlingen.
Årsregnskabsloven vil heller ikke blive inddraget.
IASB har gang i flere projekter med ændringer af andre standarder bl.a. ’Revenue recognition’ og ’Conceptual framework’. Det kan have indflydelse på leasingstandardens form, men afhandlingen vil alene have fokus på IASBs leasesprojekt. Det er ikke
afhandlingens formål at integrere andre projekter i besvarelsen.
IASB er i kan med et konvergensprojekt med FASB, hvorfor de samarbejder med en ændring af leasingstandarden. Det er ikke afhandlingens formål at vurdere
konvergensprojektets målopfyldelse i leasingstandarden, men fokusset vil blive holdt på effekten af den kommende leasingstandard i IASBs regi.
Kortsigtede leasingaftaler inddrages i et begrænset omfang. Det vurderes relevant at inddrage i forhold til definitionen, og hvordan der afgrænses over for
leasingdefinitionen.
Kortsigtede leasingaftaler er en negativ afgræsning på den kommende leasingstandards definition, og det er relevant for afhandlingen.
Overgangsbestemmelser (transition) er der afgrænset fra. Det et emneområde for sig selv.
Fremleje er der ligeledes også afgrænset fra.
5. Begrebsrammen
5.1 Begrebsrammens anvendelse i afhandlingen
Det er aktuelt at medbringe begrebsrammen i analysen, hvor begrebsrammens principper og kriterier skal bruges til at beskrive og forstå problemstillingen i IAS 17.
Principperne og kriterierne vil blive brugt som en rød tråd igennem afhandlingen til at vurdere, hvordan exposure draftet løser problemstillingen.
5.2 IASB tilknytning til begrebsrammen
Begrebsrammen er en grundlæggende teori, der angiver hvilke interessentgrupper der skal tilgodeses, og hvilke principper og kriterier en regnskabsstandard bør indeholde.
Begrebsrammen er et fundament til forståelsen af årsrapportens udformning og
målsætning, og det er den samme forståelse, som IASB gør brug af, når IASB vil ændre en regnskabsstandard til det bedre.
Begrebsrammen har til formål for IASB at:
-‐ Være en hjælp til udarbejdelse af nye regnskabsstandarder og ændringer i eksisterende standarder.
-‐ Angive hvilke kriterier IASB anvender, når der udarbejdes nye standarder. 15
Dog er begrebsrammen ikke en egentlig del af de internationale regnskabsstandarder.
Der er derfor en mulighed for, at en regnskabsstandard ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med begrebsrammen. Men IASB forsøger at udstede regnskabsstandarderne i overensstemmelse med begrebsrammen.16
5.3 Begrebsrammens struktur
Begrebsrammen er bygget op om fem niveauer, hvor niveau 1 og 2 præciserer målsætningen, og niveau 3-‐5 angiver målesystemerne, der bruges til at opfylde målsætningen17. Målsætningen med årsrapporten er at give oplysninger til regnskabsbrugerne, så regnskabsbrugerne kan træffe kvalificeret økonomiske beslutninger.18
15 Kilde: Årsrapport, efter internationale regnskabsstandarder, side 99.
16 Kilde: Pwc, Regnskabshåndbogen 2012 , side 50
17 Kilde: Finansiel rapportering, side 195
18 Kilde: Årsrapport, efter internationale regnskabsstandarder, side 99.
De fem niveauer:
De 5 niveauer danner et deduktivt system med et udgangspunkt i brugernes informationsbehov. Det betyder, at regnskabsbrugernes informationsbehov er det perspektiv, som IASB benytter, når de vil ændre fx IAS 17.
5.3.1 Niveau 1: Brugerne og deres informationsbehov
Der er klassificeret flere homogene regnskabsgrupper, der har hver deres informationsbehov. Regnskabsgrupper er fordelt på primære og sekundære
interessegrupper. Der tages størst hensyn til de primære interessenter, fordi de har en direkte indflydelse på virksomheden. Målsætningen er at dække de primære
regnskabsbrugers informationsbehov. De primære regnskabsbruger er nuværende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer.19
IASB har på grundlag af dogmatisk bevisførelse forudsat, at dækkes en specifik regnskabsgruppes finansielle informationsbehov, så vil det være tilstrækkelig til at dække de andre primære regnskabsgruppers informationsbehov.20 Det er investorernes informationsbehov, der forudsættes at være så omfattende, at dækkes investorernes informationsbehov, vil de andre primære regnskabsgruppers informationsbehov også være dækket.
Investorernes økonomiske beslutninger træffes ud fra deres egen forventning til en virksomheds fremtidige pengestrømme. Investorerne er interesserede i at vide beløbene, den tidsmæssige fordeling og usikkerheden forbundet til en virksomheds
19 Kilde: Finansiel Rapportering, side 198
20 Kilde: Finansiel rapportering, side 198
Brugernes informationsbehov
Kvalitative egenskaber
Definition af elementer
Indregning og måling
Klassifikation og præsentation
Grundlæggende forudsætninger Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Niveau 4
Niveau 5 Målsætning
Målesystemer
Figur 2, Kilde: Finansiel rapportering
fremtidige pengestrømme. Virksomhedens finansielle rapportering og
regnskabsstanderne bør afgive information, der bedst mulig understøtter investorerne i denne opgave. Investorernes opgave er kaldes prognoseopgaven:
5.3.1.1 Prognoseopgaven
Oplysninger fra virksomhedens årsregnskab anses for at være af central betydning for prognoseopgaven. Oplysninger om virksomhedens økonomiske ressourcer (aktiverne) og fordringerne i disse (passiver) har særlig interesse, og dernæst de præstationer aktiverne afleder i resultatopgørelsen.
Nytten af information afhænger af beslutningsmodellen. Ifølge informationsperspektivet er investorerne tilfredse med informationen uanset om, den står i balancen eller
noterne. Vælger investor i stedet et målingsperspektiv er måling af værdien i balancen vigtigst, hvorfor investorerne er interesserede i en konkret værdimåling af
virksomhedens aktiver.
Der er to andre opgaver blandt de primære regnskabsgrupper: kontrolopgaven og fordelingsopgaven. De to opgavers informationsbehov antages for at være dækket, når informationsbehovet for prognoseopgavens er dækket.21
5.3.2 Niveau 2: Kvalitative egenskaber
Virksomhedernes finansielle rapporteringer bør besidde en række egenskaber for at være til nytte i prognoseopgaven.
Egenskaberne kan anses som parametre, som informationen på have før, det har værdi for regnskabsbrugerne.
Figur 3 illustrerer egenskaberne og deres sammenhæng
21 Kilde: Finansiel Rapportering: side 200 og 201.
Tærskelværdien er et overordnet krav og ikke en egenskab i sig selv. Informationen skal være væsentligt, og nytten større end omkostningerne før, den kan medtages i
årsrapporten. Informationen anses for væsentlig, når det vurderes, at den vil have en indflydelse på regnskabsbrugers beslutning. Nytten skal være større end
omkostningerne, der er tilknyttet regnskabsinformationen.
Troværdig repræsentation og relevans er de fundamentale krav, som den finansielle informations bør besidde.
5.3.2.1. Relevans
Informationen er relevant, når den er i stand til at gøre en forskel på
regnskabsbrugernes økonomiske beslutninger. Relevant information kan have en prognoseværdi eller en bekræftelsesværdi.
5.3.2.2 Troværdig repræsentation
Posterne i balancen skal være semantiske, og præsentationen af posterne skal være troværdig repræsenteret over for de økonomiske fænomener, de afspejler. Det betyder, at posterne skal afspejle den reelle substans, og kriteriet ”indhold frem for formalia”
vinder indpas her.
Figur 3, Kilde: Finansiel rapportering
Troværdig repræsentation opnås ved, at årsregnskabets informationer afgives fuldstændigt, neutralt og fejlfrit.
5.3.2.2.1 Fuldstændig
Fuldstændig indebærer al information om de underliggende økonomiske fænomener, der er nødvendige for at træffe økonomiske beslutninger. Det er ikke et krav om at omfatte al information, hvis det vil modstride væsentlighedskriteriet.
5.3.2.2.2 Neutral information
Neutral information indebærer, at informationen ikke er manipuleret eller sammensat for at fremme en ønsket adfærd hos regnskabsbrugerne.
5.3.2.2.3 Fejlfri
Fejlfri information påkræver en vis sikkerhed i fremstillingen, men indebærer ikke 100
% nøjagtighed på alle poster, da nogle poster fx hensatte forpligtelser er forbundet med en vis usikkerhed.
5.3.2.2.4 Supplerende Krav
De supplerende krav understøtter de kvalitative egenskaber:
5.3.2.2.4.1 Sammenlignelighed
Sammenlignelighed udvider beslutningsnytten i den finansielle rapportering.
Nytteværdien vil være stærk begrænset, hvis regnskabsbrugerne ikke kan sammenligne virksomhedernes finansielle stilling.
5.3.2.2.4.1.1 Konsistens
Konsistens er en forlængelse af sammenlignelighed, hvor virksomheden skal have faste indregningskriterier og måleattributter for at kunne sammenligne præstationerne over en årrække. Inkonsistens er dog nødvendigt i en vis grad for at sikre relevans, så
virksomheden løbende kan anvende de indregningskriterier og måleattributter, som vil sikre, at årsrapporten skildrer virksomhedens aktiviteter så præcist som muligt.
5.3.2.2.4.3 Verificerbarhed
Verificerbarhed er ikke en nødvendighed, da det vil udelukke ellers nyttig information.
Det handler om graden af objektivitet, og om regnskabsposterne er målt så troværdigt og sandt som muligt.
5.3.2.2.4.4 Rettidighed
Informationen, der stilles til rådighed, skal være rettidige for at være til nytte. Hvornår information har overskredet sin udløbsdato, varierer efter regnskabsanalysens formål fra den enkelte regnskabsbruger.
5.3.2.2.4.5 Forståelighed
En kompetent regnskabsbrugere skal kunne være i stand til at forstå den information, som virksomheden oplyser. Virksomhed må dog ikke tilbageholde information, der er kompleks, hvis det vil kompromittere den troværdige repræsentation.
5.3.2.3 Generelklausulen ”et retvisende billede”
Generelklausulen ”et retvisende billede” er et vigtigt begreb i vurderingen af en regnskabsstandard.
Begrebet ”et retvisende billede” er, hvad man ønsker at opnå med årsregnskabet, det skal afspejle virksomhedens aktiviteter, så regnskabsbrugerne får det præcise indtryk af virksomhedens aktiviteter og de afledte pengestrømme. Det ”retvisende billede” opnås ved at overholde begrebsrammen, men der er afledt en generelklausul pga. ”et
retvisende billede”.
Generelklausulen giver et suppleringsklausul og et fravigelsesklausul til
virksomhederne, men det er sjældent, at virksomhederne afviger bestemmelserne i regnskabsstandarderne22.
Et eksempel på en fravigelse er, når en periodeafgrænsningspost bliver indregnet i balancen, som i sin natur ikke er semantisk.
22 Kilde: Finansiel rapportering, side 209
5.3.3 Niveau 3: Definition af elementer
Elementerne er byggeklodserne for årsregnskabet, og et årsregnskab må som udgangspunkt kun indeholde poster, der opfylder definitionerne på elementerne.
Elementerne omfatter bl.a. aktiver og forpligtelser. Definitionerne har stor betydning for, hvad der må indregnes i årsregnskabet.
5.3.3.1 Aktiver
Definitionen på et aktiv er:
”Ressource, der er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden”23.
Det interessante i definitionen er betegnelsen ”under virksomhedens kontrol”.
”Under virksomhedens kontrol” handler ikke om, at virksomheden besidder den juridiske kontrol over aktivet, men om virksomheden besidder dispositionsretten, og de
tilhørende økonomiske risici og fordele tilknyttet aktivet.
5.3.3.2 Forpligtelser
Den generelle definitionen på en forpligtelse:
Eksisterer forpligtelsen for virksomheden som et resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele24.
Af definitionen fremgår det, at en forpligtelse skal være opstået af tidligere begivenheder før forpligtelsen må indregnes i balancen.
IASB tilsigter at efterleve definitionerne, men der findes eksempler på indregnede poster, der ikke opfylder den givne definition25.
5.3.4 Niveau 4: indregning og måling
Før en begivenhed må indregnes i balancen, skal 2 kriterier være opfyldt:
1. Det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde eller fragå virksomheden.
2. Posten skal kunne måles troværdig repræsentativ til kostpris eller værdi26.
23 Kilde: Finansiel rapportering, side 222
24 Kilde: Finansiel rapportering, side 270
25 Kilde: Årsrapport, efter internationale regnskabsstandarder, side 103
Det første kriterium betyder, at sandsynligheden skal forstås som ”mere sandsynligt end ikke”, altså et 50% kriterium. Det andet kriterium stiller krav om, at beløbet kan måles troværdigt repræsentativt.
Målingen af et aktiv eller en forpligtelse bestemmes konkret af den relevante
regnskabsstandard, og målingen af leasingaktiver og -‐forpligtelser vil blive beskrevet ved gennemgangen af IAS 17.
5.3.5 Niveau 5: Klassifikation og præsentation og grundlæggende forudsætninger Når de fire niveauer er passeret, skal informationen klassificeres og præsenteres.
Begrebsrammen har ikke udviklet dette niveau, men henholder sig til konkrete retningslinjer, som fremgår af det tekniske regelsæt.
5.3.5.1 Grundlæggende forudsætninger
Der er nogle grundlæggende forudsætninger, der skal sikre , at årsregnskabets information har nytteværdi.
Klarhed, substans, væsentlighed og neutralitet er forudsætninger, hvis betydning er blevet dækket af tidligere beskrevet egenskaber i redegørelsen af niveau 2.
5.3.5.1.1 Going Concern
Going concern forudsætter, at årsregnskabet er udført under forudsætningen af, at virksomheden forsætter sin drift i en overskuelig fremtid.
5.3.5.1.2 Periodisering
Periodisering betyder, at begivenheder og transaktioner skal indregnes, når de opstår i stedet for betalingstidspunktet, når de er forskellige fra hinanden.
5.3.5.1.1 Bruttoprincippet
Bruttoprincippet kræver, at hver transaktion, begivenhed og værdiændring indregnes og måles hver for sig og må ikke modregnes hinanden.
26 Kilde: Finansiel rapportering, side 212
5.3.5.1.4 Kontinuitet
Kontinuitet, der findes 2 typer af kontinuitet formel og reel. Den formelle kontinuitet består i, at sidste års ultimobalance svarer til dette års primobalance. Den reelle kontinuitet er et krav om en stabilitet i virksomhedens regnskabspraksis, så indregningsmetoder og målinger er det samme.
5.4 Evaluering af begrebsrammen
Begrebsrammen har givet en indgangsvinkel til, hvordan IAS 17 skal forstås. Der er blevet informeret om, hvilken interessentgruppe og regnskabsopgave, der skal tages udgangspunkt i til vurdering af informationsværdien i en regnskabsstandards effekt på årsregnskabet. Begrebsrammen har givet konkrete parametre til at analysere og
diskutere ud fra. Der er nu et udgangspunkt til at beskrive og forstå problemstillingen i IAS 17 og forbedringerne i exposure draftet.
En konkret kritik af begrebsrammen er ikke medtaget i afhandlingen, og evt.
usikkerheder/fejl i begrebsrammen er en mulig fejlkilde i afhandlingen.
Begrebsrammen er også under fornyelse som følge af konvergensprojektet.
Begrebsrammen vil ændre udseende over tid, men på nuværende tidspunkt bruges egenskaberne og kriterierne, som der er redegjort for i dette afsnit.
Begrebsrammen er ikke et lovgivende instrument, hvorfor der i analysen af IAS 17 og exposure draftet vil tages hensyn til eventuelle afvigelser fra begrebsrammen. Det er kun naturligt for som tidligere beskrevet, så prøver IASB at lave regnskabsstandarderne i overensstemmelse med begrebsrammen, men det er ikke et reelt krav.
Begrebsrammen er altså ikke et udtømmende detailregelsæt, der dikterer udviklingen af regnskabsstandarderne. Det er en teori, hvori der er et rationale for IASB at følge teorien for at få den størst mulige nytteværdi af årsregnskabet på et globalt plan og på et
langsigtede perspektiv.
6. Redegørelse af IAS 17
6.1 Formålet med redegørelsen af IAS 17
Redegørelsen skal kortlægge, hvordan leasing regnskabsmæssigt bliver behandlet.
Det skal danne en forståelse for kritikken af regnskabsstandarden og dermed de
problemstillinger, som IASB vil løse. Det bliver grundlaget, som skal bruges til at vurdere om exposure draftet vil løse problemstillingerne.
6.2 Standardens anvendelsesområde
IAS 17 omhandler den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasinggivers og leasingtagers årsrapport.
6.2.1 Definition på en leasingaftale
Det er en aftale, hvori brugsretten på et aktiv overdrages for en given periode imod betaling herfor. Er betalingen for brugsretten udelukkende baseret på selve brugen af aktivet, er det ikke en leasingaftale. Er betalingen en kombination af råderetten over aktivet og den faktiske brug af aktivet, er det en leasingaftale.
Aktiver omfattet af IAS 17 er først og fremmest aktiver, der efter deres art er materielle anlægsaktiver. En leasingaftale vedrørende fx software er også omfattet af IAS 17. 27 Leasingaftaler vedrørende følgende arter er ikke omfattet af IAS 17:
-‐ Leasingaftaler vedrørende udvinding af olie, naturgas og lignende ikke-‐
gendannelige forekomster.
-‐ Leasingaftaler vedrørende licensaftaler omfatter eks. film, patenter og copyright-‐
rettigheder.28
Selvom om leasingkontrakten falder ind under IAS 17 anvendelsesområder, kan målingen og indregning foregå efter andre regnskabsstandarder. IAS 17 benyttes til at
27 Kilde: Årsrapport, efter internationale regnskabsstandarder, side 376
28 Kilde: Årsrapport, efter internationale regnskabsstandarder, side 376
