Formålet med dette afsnit er at redegøre for exposure draftets implikationer ved konkret at illustrere effekten på balancen og de afledte nøgletal.
Fremgangsmåden bliver at indregne operationelle leasingaftaler ind i balancen ved at kalkulere konkrete værdier for forpligtelsen og aktivet. Det vil påvirke de afledte nøgletal.
Exposure draftet vil også have en indflydelse på finansielle leasingaftaler, men der ses bort fra dette i den empiriske analyse.
En anden mulig fejlkilde er, at nogle serviceaftaler kan være indregnet som operationel leasingaftale, og vil falde uden for exposure draftets anvendelsesområdet pga.
ændringen i definitionen. Der er ikke nok information til, at der skal ske en adskillelse.
Til at beregne værdierne for leasingaktiverne og -‐forpligtelserne bruge ILW-‐metoden.
ILW-‐metoden er opkaldt efter Eugene A. Imhoff Jr, Robert C. Lipe og David W. Wright, og metoden er baseret på de noteoplysninger, der er oplyst i årsregnskaberne.
8.1 Leasingforpligtelsen
Værdiestimeringerne tager udgangspunkt i forpligtelsen, og værdien beregnes som nutidsværdien af fremtidige leasingydelser.
Det er et krav, at operationel leasing er kategoriseret på 3 grupper efter forfald på hhv.
mindre end 1 år, mellem 1-‐5 år, og senere end 5 år, og det er med udgangspunkt i disse noteoplysninger, at værdien af forpligtelsen fastlægges.
Til at fastligge nutidsværdien forudsættes det, at de årlige leasingydelser er ens i løbet af deres respektive leasingperiode.
I beregningerne fastsættes de årlige leasingydelser som ydelsen for mindre end 1 år.
Herefter divideres beløbet fra mellem 1-‐5 år med beløbet for 1 år, og det giver de årlige ydelser. Det samme gøres for leasingbeløbet, der spænder sig over mere end 5 år.
Men først fastlægges diskonteringsfaktoren for de 2 årsregnskaber.
Diskonteringsfaktoren for AP Møller er 6 %,73 det er direkte oplyst i noterne for operationel leasing.
DSV har ikke oplyst en diskonteringsfaktor, så diskonteringsfaktoren fastlægges ved at dividere årets betale renter med den nettorentebærende gæld. Den nettorentebærende gæld findes ved at sammenlægge DSVs rentebærende gælds forpligtelser og trække likvider og likvider ækvivalenter fra:
Nettorentebærende gæld: 6190 + 923 -‐ 552 = 6561 mio. kr.
Renteomkostninger: 394 mio. kr.
Diskonteringsfaktor og den alternative lånerente: 394/6562 = 0,060 ≈ 6 %
Nu beregnes leasingforpligtelserne for AP Møller og DSV.
AP Møller:
>1 år 14.917 1-‐5 år 33.666
<5 år 44.200 i alt 92.783
Varighed: 92.783/14.917 ≈ 6,21 år
Årlige ydelse: Diskonteringsfaktor Nutidsværdi I første år: 14.917 0,94 14.022 Efter år 1: 12.518 5,01 62.716
Nutidsværdien for leasingforpligtelsen: 76.738 mio. kr.
DSV:
>1 år 1.309 1-‐5 år 2.775
<5 år 1.727
i alt 5.811 mio. kr.
73 Kilde: AP Møllers årsregnskab 2012, side 133
Varighed: 5811/1309 ≈ 4,44 år
Årlige ydelse: Diskonteringsfaktor Nutidsværdi
I 1 år: 1.309 0,94 1.230
Efter år 1: 1.014 3,31 4.370
Nutidsværdien for leasingforpligtelsen: 5.600 mio. kr.
Årsregnskaberne har en forpligtelse på hhv. 76.738 og 5.600 mio. kr., som er holdt uden for balancen.
8.1.1 Usikkerhed på leasingforpligtelsen
For DSV er varigheden 4,44 år, men der er leasingydelser, der være længere mere end 5 år.
8.2 Fastlæggelse af aktivet
Til fastlæggelse af rou aktivet bruges fremtidige pengestrømme, diskonteringsfaktoren og den resterende levetid.
ILW-‐metoden har følgende forudsætninger til fastlæggelsen af aktivets værdi:
-‐ aktiverne og forpligtelserne er 100 % ens på første indregning.
-‐ De ikke bogførte værdier på aktiver og forpligtelser har alle en værdi på nul efter sidste leasingydelse.
Forbindelsen mellem leasingaktivet og leasingforpligtelsen er:74
PVa = nutidsværdi af ikke bogført aktiv PVl = nutidsværdi af ikke bogført forpligtelse RL = resterende levetid
TL = totale levetid
PVAFtl = faktor for nutidsværdi ved en given rentesats
PVAFrl = faktor for nutidsværdi ved en given rentesats for antal resterende levetid
74 Kilde: Fremtidens leasingstandard., side 59
PVa = RL * PVAFtl PVl TL PVAFrl
Værdien af rou aktivet vil falde hurtigere end leasingforpligtelsen efter indregning.
ILW-‐studier viser, at sammenhængen har været, at rou aktiver er 60-‐80 % af
leasingforpligtelsens værdi.75 70 % anvendes til at beregne rou aktivets værdi, da der ikke er noget andet godt argument end at tage middeltallet.
Aktivets værdi for AP Møller: 0,7 * 76.738 = 53.717 mio. kr.
Aktivets værdi for DSV: 0,7 * 5600 = 3.920 mio. Kr.
I årsregnskaber er der aktiver på hhv. 53.717 og 3.920 mio. kr., der er holdt uden for balancen.
IAS 17
ED
Ændring i %
Aktiver
AP Møller
278.457
332.174
19%
DSV
22.794
26.714
17%
Implikationerne er store på virksomhedernes samlede aktivmasse. Det er en stigning på hhv. 19 % og 17 %, som kan forventes at have en stor indvirkning på deres nøgletal.
Usikkerheden på aktivets værdi er en videreførelse af usikkerheden på
leasingforpligtelsen, fordi beregningen bygger på forpligtelsens værdi. Hertil er der yderlig en usikkerhed i forudsætningerne for sammenhængen mellem rou aktivet og leasingforpligtelsen.
8.3 Resultatopgørelsen
Hvordan operationelle leasingaftaler vil påvirke resultatopgørelsen vil afhænge af, hvordan aktivet klassificeres efter exposure draftet. Operationelle leasingaftaler der klassificeres som type B aktiver, vil ikke have nogen effekt på årsregnskabet.
Klassificeres de som type A aktiver, skal omkostningen deles op i en renteelement og amortiseringsdel.
75 Kilde: Fremtidens leasingstandard, side 59
Det har ikke været muligt at klargøre effekten på resultatopgørelsen, da det ikke kan fastlægges hvilke operationelle leasingaftaler, der vil blive klassificeret som hvilke.
Årsregnskabets bundlinje vil forblive uændret, det er kun mellemtotalerne, der kan blive påvirket. Påvirkning afhænger af om amortiseringen vil blive opdelt i et renteelement og amortisering eller forblive en straight-‐linje omkostning. Bliver alle operationelle
leasingaftale klassificeret som type A, vil EBITDA bl.a. blive forbedret.
renteomkostninger vil da blive fratrukket og rykket længere ned på resultatopgørelsen, men det vil ikke have en effekt på årets resultat.
8.4 Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen er opdelt på hhv. investerings-‐, drifts-‐ og finansieringsaktivitet.
Operationel leasing kategoriseres som driftsomkostning.
Det er den samme problemstilling som ved resultatopgørelsen, omkostningsmønstret kan ændre sig, eller det kan forblive det samme.
8.5 Effekten på nøgletal
Analysen af nøgletal vil blive på vurderet på rentabiliteten ROIC og ROE og på soliditetsgraden, der afspejler forholdet mellem egenkapitalen og aktivmassen, som indregning af aktiverne vil have stor effekt på.
ROIC = EBITDA * 100 Investeret kapital
ROE = Totalindkomsten* 100 egenkapital
Soliditetsgrad = Egenkapital *100 aktiver
Mærsk
IAS 17
ED
ROIC
7,28%
6,11%
ROE
6,40%
8,02%
Soliditetsgrad 41,85%
28,15%
DSV
IAS 17
ED
ROIC 13,48% 11,51%
ROE
23,89%
34,73%
Soliditetsgrad
23,63%
13,87%
Det har en kæmpe indvirkning på virksomhederne nøgletal. ROE er steget væsentlig hos begge virksomheder, hvilket skyldes faldet i egenkapitalen. ROIC er faldet hos begge, da aktivmassen er steget.
Soliditetsgraden er faldet markant hos begge virksomheder, den er faldet med 33 % og 41 % for hhv. AP møller og DSV.
8.6 Gennemgang af afhandlingens empiriske resultater
Kapitaliseringen af alle leasingaftaler har vist sig at have en stor indflydelse på virksomhedernes balance og nøgletal.
Regnskabsbrugere vil opnå et mere retvisende billede af årsregnskabet, da det giver et mere omfangsrigt billede af virksomhedernes aktiver og forpligtelser.
Virksomhedernes årsregnskabs bliver påvirket, og der skal måske tages progressive handlinger for at imødekomme gæld-‐covenants fra låneforbindelser.
Det er svært at vurdere, hvorvidt en virksomheds låneomkostninger vil stige som
konsekvens af kapitaliseringen af operationelle leasingaftaler. Fx kan en långiver i deres kreditvurdering korrigere for forpligtelser, der holdes uden for balancen, hvorfor den kommende leasingstandard ikke vil påvirke en virksomheds covenants. Har en långiver ikke korrigeret for operationelle leasingaftaler, skal virksomheden enten genforhandle deres lånebetingelser eller få indskudt kapital, ellers kan de risikere at skulle indfri lånene.
En fejlkilde fra afgræsningen er vurderingen af kortsigtede leasingaftaler. Der er ikke foretaget et skel i opgørelsen af operationelle leasingaftaler, og kortsigtede
leasingaftaler vil ikke have nogen effekt på balancen, da det holdes uden for balancen og i stedet omkostningsføres.
Det vurderes ikke at have den store indflydelse på det overordnet resultat, selvom de operationelle leasingaftaler, der er under 1 år udgør cirka 1/5 af den samlede
operationel leasingsum. For selvom det er et relativt stort beløb, er det ikke sikkert, at det vil opfylde kravene for en kortsigtede leasingaftale.
Effekten bliver kun vurderet ud fra leasingtager. AP møller har også
leasingtilgodehavender, der vil ændrer på årsregnskabet, men der er kun analyseret isoleret på leasingtagers side.