6. Redegørelse af IAS 17
6.3 Klassifikation af leasingaftaler
Standarden skelner en leasingaftale mellem operationelle-‐ og finansielle aftaler, og den regnskabsmæssige behandling er forskellig for de 2 typer af leasingaftaler.
Det, der afgør om en leasingaftale er finansiel eller operationel, er om de økonomiske fordele og risici knyttet til at eje aktivet overdrages til leasingtager, uanset om
leasingtager får ejendomsretten ved leasingperiodens slutning.
Leasingaftalen skal klassificeres på indgåelsestidspunktet. Dette er det tidligste tidpunkt af, hvor parterne giver deres udsagn til aftalens hovedbestemmelser, tidspunktet for leasingaftalens underskrift eller tidspunktet for leasingaftalens ikrafttræden.30
Klassifikationen afgøres på baggrund af en helhedsvurdering af leasingkontrakten.
Helhedsvurderingen skal sikre, at det retvisende billede altid vinder indpas ved en konkret vurdering af transaktionen. Det er substansen i aftalen, der afgør, om fordele og risici er overdraget. Herved sikres det, at den forretningsmæssige hensigt i
leasingaftalen afspejles i den regnskabsmæssige behandling.
Sker der væsentlige ændringer i leasingaftalen, skal klassifikationen revurderes.
Ændringer i skøn som eks. aktivets økonomiske restlevetid eller aktivets restværdi medfører nødvendigvis ikke en ændring i klassifikationen.31 Genforhandles
29 Kilde: Årsrapport, efter internationale regnskabsstandarder, side 367-‐368
30 Kilde: Pwc, Leasing i leasingtagers årsrapport, side 16
31 Kilde: Pwc, Leasing i leasingtagers årsrapport, side 24
leasingaftalen, så det medfører en ændring i klassifikationen, anses den ændrede leasingaftale som en ny leasingaftale for den resterede del af perioden.32
IAS 17 indeholder en række primære og supplerende sekundære kriterier, der understøtter dokumentationen og vurderingen af, om fordele og risici er overgået til leasingtager. Figur 4 illustrerer kriterierne og deres virkning.
32 Kilde Pwc, Leasing i leasingtagers årsrapport, side 24
Ja
Ja
Ja
Ja
Overføres ejendomsretten til leasingtager ved udløbet af kontrakten?
Har leasingtager en købsret til aktivet, som ved leasingkontraktens indgåelse forventes at være så fordelagtig, at det synes rimeligt sikkert, at den bliver udnyttet?
Er nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved leasingaftalens indgåelsen en væsentlig del af aktivets dagsværdi?
Løber leasingkontrakten over størstedelen af aktivets økonomiske levetid?
Omhandler leasingkontrakten et specielt aktiv, som kun leasingtager kan udnytte medmindre, der foretages væsentlige ændringer af aktivet?
Disse tre kriterier kan enkeltvis eller samlet indikere, at leasingaftalen er en finansiel leasingaftale:
-‐ Leasingkontrakten er opsigelig, men lejer bærer tabet ved en førtidig opsigelse.
-‐ Lejer bærer risikoen og gevinstmuligheden på restværdien ved leasingperiodens ophør.
-‐ Lejer har muligheden for at forlænge leasingaftalen til en leje, der er væsentligt under markedslejen.
Operationel Leasing
Nej Nej Nej
Nej Nej Nej
Finansiel Leasing
Ja Ja
Figur 4, inspiration fra Pwc Regnskabshåndbog 2012 og egen tilvirkning
6.3.1 Primære kriterier
Er et eller flere af de primære kriterier opfyldt, anses fordele og risici overført til leasingtager, og leasingarrangementet er en finansielleasingaftale. De primære kriterier:33
Ejendomsretten overgår automatisk ved leasingperiodens slutning:
Er dette tilfældet vil det altid være en finansiel leasingaftale, fordi leasinggiver ved overdragelsen sikrer, at aktivet betales, som leasingtager er forpligtet til.34
En fordelagtig købsoption:
Der eksisterer en fordelagtig købsoption, når prisen på købsoptionen er væsentlige lavere end markedsprisen på udnyttelsestidspunktet.
En fordelagtig købsoption skaber en forventning om, at leasingtager vil udnytte
købsoptionen, og optionen skal medregnes som en del af minimumsleasingsydelserne.
Er købsoptionen lig mellemtotalen på udnyttelsestidspunktet, er det ikke en fordelagtig købsoption, og købsoptionen skal ikke medregnes i minimumsleasingydelserne.
Er der en anvisningspligt for leasingtager til at sikre en aftager af aktivet for
leasinggiver, bliver anvisningsbeløbet en del af minimumsleasingsydelserne, men det er ikke en fordelagtig købsoption.
En væsentlig del af den forventede økonomiske levetid:
Spænder leasingperioden sig over en væsentlige del af aktivets forventede økonomiske levetid, er det en finansiel leasingaftale.
Der er ingen anvisning i standarden til, hvad der kræves for, at væsentlighedskriteriet er opfyldt. Der er en vejledende kilde fra US GAAP, der opererer med 75 % af den
forventede økonomiske levetid.35
Minimumsleasingbetalingerne svarer i al væsentlighed til aktivets dagsværdi:
Er nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne tilsvarende en væsentlig del af aktivets dagsværdi, er det en finansiel leasingaftale.
33 Kilde: Årsrapport, efter internationale regnskabsstandarder, side 368 -‐ 369
34 Kilde: Årsrapport, efter internationale regnskabsstandarder, side 369 -‐ 370
35 Kilde: Årsrapport, efter internationale regnskabsstandarder, side 370
Standarden indeholder ingen anvisninger til, hvornår kriterieret er opfyldt. US GAAP opererer med en 90%-‐grænse af aktivets dagsværdi, hvilket må være vejledende for IFRS. Dog er der allerede ved en 80%-‐grænse en formodning om, at der er en indikation for en finansiel leasingaftale.
Et specialfremstillet aktiv som andre ikke vil kunne benytte uden væsentlige ændringer:
Rationalet er, at leasinggiver vil sikre sin investering ved, at leasingtager påtager sig en leasingperiode, som svarer til det meste af aktivets forventede økonomiske levetid.
Er leasingtagers drift stærkt afhængig af aktivet, vil leasingtager måske forpligte sig til en længere leasingperiode end ellers.
6.3.2 Supplerende, sekundære kriterier
Er ingen af de primære kriterier opfyldt, kan leasingaftalen stadigvæk være af finansiel karakter, hvis de sekundære kriterier er opfyldt. De sekundære kriterier:36
Det første kriterium ønsker at fange leasingkontrakter, der i realiteten er uopsigelige pga. betydelige økonomiske sanktioner ved en udtrædelse.
Kriterium nr. 2 tager sigte på, hvor leasingtager ikke nødvendigvis får ejendomsretten over det leasede aktiv men stiller en restværdigaranti til leasinggiver, og bærer derfor risikoen og gevinstmulighederne på aktivet ved leasingperiodens ophør.
Det tredje kriterium sigter mod at fastsætte leasingperioden præcist, når
omstændigheder giver en stor sandsynlighed for, at leasingperioden forlænges, og leasingperioden deraf vil svare til en væsentlig del af aktivets forventede økonomiske levetid.
Er de væsentlige fordele og risici ikke overgået til leasingtager ud fra kriterierne og helhedsvurderingen, er leasingarrangementet en operationel leasingaftale.