• Ingen resultater fundet

Sigfrid Svensson: Skånes Folkdräkter

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Sigfrid Svensson: Skånes Folkdräkter"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

5(5

af Rensdyrjæger-Lejre i Nærheden af Hamburg (Meiendorf, Ahrensburg), der i Tid kan sammenstilles med vore ældste K u l­

turlevn, Rensdyrbakkerne og Pilespidsen fra Nørre Lyngby. En meget grundig Omtale faar den første Kulturperiode, som vi ved noget videre om, Maglemose- eller Mullerup-Kulturen, »Renalde­

ren«; det endnu ældre Klosterlund-Fund er kun lige netop naaet at komme med i en Fodnote. Og ogsaa den senere Ertebølle-Kul- tur med dens Køkkenmøddinger faar en grundig Behandling, ligesom man faar en Del at vide om vigtige nye Fund i Sverige

(Sandarna) og Norge (Fosna, Komsa).

Alt ialt er det en Bog, som enhver, der interesserer sig for Arkæologi, vil have Glæde af at læse; den er rigt illustreret — og forbavsende billig!

T her kel Mal hif issen.

Skaanes Folkedragter.

Sigfrid Svensson: S k å n e s F o l k d r ä k t e r . Kn dräkthistorisk Undersökning 1500 1900. Nordiska Museets Handlingar: 3 (Norstedt

& Söner, Stockholm 1935).

Det foreliggende Værk er et overordentlig grundigt Arbejde, der foruden at behandle Emnet til Bunds, giver et videre Udsyn end man er vant til at finde hos dragthistoriske Forfattere. Opbyg­

ningen er klar og overskuelig, hver enkelt Dragtdel er behandlet for sig og de ledsagende Udbredningskort giver et Overblik over Stykkernes Forekomst paa forskellige Tidspunkter. 1 sin histo­

riske Udredning af de forskellige Dragtdele viser Forfatteren gen­

tagne Gange, at Stykker, som af andre Forfattere henregnes til Modelevn fra en forholdsvis sen Tid, maa have en langt ældre Oprindelse. Dette gælder f. Eks. »den grå rocken«, den graa Mandsfrakke, der hidtil har været anset for en Efterkommer af det 17. og 18. Aarhs. Kjol, men, som Forfatteren viser, maa ned­

stamme fra middelalderlige Dragtformer, som de kendes fra Drag­

terne fra Herjolfsnes. Særken med den løse Overdel, »Oplod«, hvor Ærmerne er sk a a ret i eet med Blusen, har ganske samme Snit som danske Broncealder-Kvindedragter, medens Særken med Skulderremme ligner Broncealder'-Mandsdragterne. Denne sidste Form anser Dr. Svensson, i Modsætning til andre Forskere, f. Eks.

U. T. Sirelius, for den ældste. Og der fremdrages endnu flere overbevisende Eksempler paa enkelte Klædningsstvkkers store Ælde.

Efter Omtalen af de enkelte Dragtdele behandles samlede Drag­

ter. saasom Festdragt. Sørgedragt, Brudedragt o. s. v., samt Smyk-

(2)

0/

ker, Hovedbeklædning, Sko og hvad der ellers hører til Klæde­

dragten.

1 det sidste Kapitel fremsætter Dr. Svensson overordentlig in­

teressante Betragtninger over de forskellige Livsvilkaars Indfly­

delse paa Folkedragternes Opstaaen og Forsvinden. I et agerdyr­

kende Land som Skaane vil Priserne paa Landbrugsprodukterne altid faa en afgørende Indflydelse paa hele Levesættet. Høje P ri­

ser bringer Luxus og Fornyelse i Dragtmoden, efterfølgende lave Priser virker hæmmende og derigennem konserverende paa Mo­

den. En anden Ting, der for Skaanes Vedkommende har indvir­

ket stærkt paa Dragtskikken, er Sveriges Erobring af Landet. Fra at være en af Hovedlandsdelene i Danmark, blev det i Sverige til en afsidesliggende Provins. Dette forklarer Renaissancemodens store Indflydelse paa de skaanske Folkedragter og de mange Lev­

ninger af denne Mode, der har holdt sig langt op i Tiden.

Forfatteren omtaler ogsaa Militæruniformernes, Haandværker- nes og Landsbyskrædernes Indflydelse paa Dragtskikken, — lige­

som han paaviser Handelsforbindelsernes Betydning.

En vigtig Del af Bogen udgør Udbredningskortene, der for største Delen er udarbejdede paa Grundlag af Skiftefortegnelser.

Dr. Svensson har undersøgt over 900 Skifter i Tidsrummet ca.

1700— 1825, et Arbejde, der beviser, hvor vigtigt et Led af Folke­

dragtundersøgelserne de arkivalske Studier er. Hele Grupper af Klædningsstykker er nemlig totalt forsvundne og kendes kun fra skriftlige Kilder. En Undersøgelse, der kun hyggede paa de be­

varede Dragtdele, vilde altsaa give et meget ufuldkomment B il­

lede af Dragtskikken.

Bogens Billedmateriale er fortrinligt og viser Snitmønstre, Foto­

grafier af enkelte Dragtdele samt hele Dragter efter samtidige Afbildninger.

Enhver der interesserer sig for Studiet af Folkedragter vil i Dr. Svenssons Værk finde en uvurderlig Hjælp. Bogens hele An­

læg gør den ikke alene egnet til Haandbog, den giver ogsaa de friske Impulser som Folkedragtundersøgelserne trænger til.

Ellen Andersen.

Danmark-Norge i det 18 Aarhundrede.

Albert Olsen: I) a n ni a r k-N o r g e i det 1 8. A a r ti u n d r e d e.

(Gyldendal 1930).

Hans Jensen: D a n s k-n o r s k V e k s e 1 v i r k n i n g i d e t 18.

A a r h u n d r e d e. (Jespersen og Pio 1930).

Forholdet mellem Danmark og Norge i det 18. Aarh. har siden 1814 i højere Grad været Genstand for norske end for danske

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Instrumentalitet og Præstation, der tilsammen angiver, hvor motiveret man er. Konkret bør virksomheder stille sig selv tre spørgsmål for at vurdere deres kundedata- motivation:..

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

Stein Baggers mange numre havde i sidste ende ikke været mulige, hvis han ikke havde indgået i en slags uhellig alliance med alt for risikovil- lige banker, og en revisionsbranche

41 Modsætninger eller krydspres kan danne grundlag for typer af erfaringsbearbejdninger, hvor lærerne forhandler med sig selv eller sin faglige identitetsforståelse om, hvordan

Ud over at se bort fra de 5% værste konjunkturår, så Finansministeriet bort fra det værste finanskriseår, da de i 2014 beregnede ’det repræsentative konjunkturgab’.. Det

Analysen viser også, at selv- om yngre langtidsledige generelt har nemmere ved at komme i arbejde end langtidsledige over 50 år, så er det blevet lettere for de lidt

formand for praktiserende læger Bruno Meldgaard // administrerende sygehusdirektør og formand for Kræftens Bekæmpelse Dorthe Crüger // forskningsansvarlig

Det er vores er faring, at stille børn trives bedst sammen med andre stille børn, så de danner gruppe, forklarer skoleinspektør Tove Vinther Kristensen om en af grupperne af børn